Page 74

HVERDAG PÅ BUDGET

LIME.DK

Hundepensioner er dyre, så tag din basse med på ferie.

3. Børst bisserne Ja, din hund får også tandsten – og tandlægeudgifter kan hurtigt tørre smilet af dit ansigt! Alle hunde kan lære at børste tænder (nogle kræver mere tålmodighed end andre), og det kan holde karies og bylder i mundhulen stangen.

4. Sammenlign priser Der kan være stor variation i priserne hos dyrlæger, og en simpel kastration kan variere fra 500 til 2.000 kroner, oplyser Forbrugerrådet Tænk. Langtfra alle dyrlæger har deres priser på hjemmesiden, så ring rundt, og indhent tilbud, inden kuglerne kappes.

5. Hold vægten nede Overvægt hos hunde og kæledyr er et problem, som kan lede til helbredsudfordringer og store dyrlægeregninger. Afstem med en dyrlæge, nøjagtig hvor meget mad din hund har brug for, og hold dig til det. Det er oftest mindre, end man tror, og så holder en pose foder længere.

6. Billige og sunde godbidder Frugt og grønt er sunde og billige godbidder til din vuffer, så længe hundefoder er deres primære måltid. De fleste hunde elsker æble- og pæreskræller, gulerødder, agurker og grønne bønner. Vær dog opmærksom

på, at hunde ikke tåler løg, tomater, vindruer, chokolade og mange andre ting, så spørg altid en dyrlæge til råds, inden du indfører ny kost til din hund.

7. Drop det dyre legetøj Legetøj til kæledyr er en hel industri i sig selv, og det er let at blive fristet til at købe en masse. Hunde er dog ret ligeglade med farver og mærker, men bliver aldrig trætte af bolde og reb, de kan løbe efter. Du kan også putte godbidder i en tyk plastikflaske. Så er hunden godt underholdt, mens du er på arbejde.

8. Tag bassen med At få hunden passet på en hundepension kan være en kostelig ekstraudgift, når man skal på ferie eller familiebesøg. Der findes heldigvis hoteller, hvor man må tage sin hund med både i og uden for Danmark, så spar pengene, og tag Pluto med på ferie.

9. Køb et gadekryds Racehunde med fine stamtavler er dyre at anskaffe sig, men der findes masser af søde blandingshvalpe på de danske dyreinternater. Læs op på de forskellige racers adfærd og behov, og led efter de kvaliteter, der passer til din families liv. Du kan også finde en voksen og velafrettet hund, som kan blive lige så god en ven som en hvalp. ¥

Psst!

DU KAN SAGTENS VASKE OG KLIPPE DIN HUND SELV. SPAR PENGENE TIL HUNDEFRISØREN, OG FIND VIDEOER PÅ YOUTUBE I STEDET, DER VISER DIG, HVORDAN DU TRIMMER POTEHÅR ELLER FILTREDE ØRER.

74

LIM E . DK

Ekstra lir

3 APPS TIL DIG MED HUND FIND EN SITTER Kan familie eller venner ikke passe din hund, er der hjælp at finde med ‘Pawshake’. Appen formidler kontakt mellem dyreejere og pålidelige, godkendte dyresittere. På den måde er du sikker på, at din hund (eller kat) er i gode hænder – og så er der tilknyttet forsikring.

‘Pawshake’

TID HOS DYRELÆGEN Den Danske Dyrlægeforening står bag ‘Find dyrlæge’-appen, som giver dig kontaktoplysninger og rutevejledninger til den nærmeste dyrlæge. Finder du et tilskadekomment dyr, er der også hjælp og vejledning at finde i denne app.

‘Find dyrlæge’

KOM I SKOVEN Denne tyske app giver et overblik over mere end 150 hundeskove. Der er både et interaktivt danmarkskort, en alfabetisk oversigtsliste og muligheden for at gemme dine yndlingsskove. ‘Hundewälder DK’ Alle tre apps findes både til Apple og Android.

KILDER dst.dk, dr.dk, taenk.dk, videnomdyr.dk, danske-dyreinternater.dk

Find flere tips til at få luft i budgettet på

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019