Page 70

ROLLEMODEL

Selv om Heidi Møller i dag lever af blandt andet at holde foredrag om at gå, så traver hun stadig af sted hver tirsdag.

GÅ MIG GLAD à Gå Mig Glad er både

“Det var en drastisk beslutning. Men alle de positive reaktioner, jeg fik fra folk, overbeviste mig om, at jeg skulle gøre noget mere for nogle flere. Jeg havde ikke forstand på at drive virksomhed, men jeg fik lavet visitkort, fik en mentor og begyndte at gå til netværksmøder. Det var et helt nyt ord for mig – netværksmøder. Jeg plejer at sige, at jeg er på mit livs uddannelse nu, selv om jeg har flere uddannelser bag mig,” fortæller Heidi. I dag arrangerer hun gå-events for eksempelvis Føtex og Homes ejendomsmæglere og holder foredrag med DGI og inspirerer virksomheder til at holde flere gående møder. “Det er fantastisk at gå, mens man arbejder – særligt hvis man skal have et møde, hvor den ene part kan føle sig ‘uligeværdig’. Når kroppen er i bevægelse, og man ikke skal se hinanden i øjnene, forsvinder usikkerheden nemlig, og selv om én måske går hurtigt og en anden langsomt, så finder man på et tidspunkt fælles fodslag. Derfor er det at gå det ældste konflikthåndteringsværktøj, der findes, og mange ledere går tur med deres medarbejdere for at tage lidt af autoriteten væk og gøre det nemmere at tale om svære ting. Men jeg vil gerne inspirere endnu flere til at gøre det,” forklarer Heidi.

Når hun mødes med sine kunder, foregår møderne også gående. Heidi kan slet ikke få nok af at gå, efter at hun har lært endnu mere om, hvordan hun kan bruge gåture som værktøj, og om alle de positive effekter ved at gå. “Hvis man scanner en hjerne efter en gåtur, vil den være helt farverig, hvor den før bare var blå. Derfor slipper man aldrig for en gåtur, når man laver noget med mig – om det er et møde, et foredrag eller en event. Og når jeg går med 25-30 mennesker bag mig og kigger mig tilbage, så tænker jeg, ‘yes man, de er ude at gå, fordi jeg har sagt det’,” siger Heidi.

Nu med skridttæller

Selv om Gå Mig Glad i dag er blevet en virksomhed, som Heidi lever af, så er der stadig tid til tirsdagsturene i Kolding. Faktisk har hun et helt fast ritual omkring dem. “Hver uge finder jeg en ny rute, vi skal gå. Måske har jeg set et nyt byggeri eller nogle smarte solceller i cykelstien, som vi skal ud at kigge på. Måske er det en lille skjult vej, vi aldrig har gået på, som bliver målet. Og hvis det har regnet som i dag, tænker jeg selvfølgelig ind, at vi ikke skal gå i et område, hvor det er fedtet. Når vi mødes, sørger jeg altid for at give hånd

ET ER FANTASTISK AT GÅ, ‘‘ DMENS MAN ARBEJDER – SÆRLIGT HVIS MAN SKAL HAVE ET MØDE, HVOR DEN ENE PART KAN FØLE SIG ‘ULIGEVÆRDIG’.

70

LIME . DK

navnet på Heidis frivillige initiativ og hendes firma. à Heidi går tur i Kolding og omegn hver tirsdag klokken 15-16 – mødestedet er Kolding Designskole. à Gå Mig Glad tilbyder også forskellige events, workshops og foredrag, som alle sammen handler om at gå. à Heidi faciliterer også netværksgåtur og konferencegåtur og tilbyder motion i arbejdstiden til virksomheder og deres medarbejdere. à Du kan læse mere på gaamigglad.dk og facebook.com/gaamigglad

til de nye og få deres navne, så jeg kan nævne alle, der har været med på turen, når jeg om aftenen lægger et gruppebillede på Facebook og udgiver et blogindlæg,” fortæller Heidi og understreger, at turene også fortsat lever op til deres oprindelige formål: “Jeg har fået en skridttæller, så jeg kan se, når jeg har gået nok. Man skal gå mindst 10.000 skridt om dagen. Ikke i gennemsnit, men hver dag. Hvis man ikke tænker det ind, så går man ikke nok. Det gør jeg heller ikke, men om tirsdagen ved jeg, at jeg får gået en tur på en time og lærer en masse mennesker at kende. Jeg kan mærke en sammenholdsfølelse, der giver mig en følelse af, at jeg kan gøre noget godt for mig selv, samtidig med at jeg gør noget godt for andre. Det er dobbelt op på happiness.” Selv om flere af Heidis samarbejdspartnere mener, at hun på et tidspunkt ikke længere vil have tid til de frivillige ture, der startede det hele, så er Heidi ikke i tvivl. De bliver ved med at være en prioritet: “De er min historie. En bager smider jo heller ikke sin surdej ud. Jeg kan ikke undvære de ture.” ¥

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019