Page 68

ROLLEMODEL

Venskaber og kærlighed er opstået blandt flere af de mennesker, der går tur sammen med Heidi Møller hver uge.

BLÅ BOG á Heidi Møller á 45 år á Bor i Seest uden for Kolding sammen med kæresten John og sønnen Nicolai på 12 år á Har været frivillig siden maj 2015 og gjorde i 2017 også sin store passion til sit arbejde og er i dag professionel walker

EG KAN MÆRKE EN ‘‘ JSAMMENHOLDSFØLELSE, omkring Kolding. Og om hende med den dårlige kondition og det generte smil, som pludselig har fået det bedre og virker mere selvsikker.

Nedbryde barrierer

Heidi Møller går, lige så snart hun kan komme til det. Men sådan har det ikke altid været. I mange år var Heidi alene med sin søn og havde nok at se til. Men så flyttede kæresten John ind og begyndte at lave mad og klippe hæk og skabe fritid i Heidis kalender. Den ville hun gerne bruge på at gøre noget godt for sig selv og sin krop. Men det var ikke helt så let, som Heidi først troede. “Jeg gik ud og købte noget stramt tøj og begyndte at løbe, fordi det var det, man gjorde. Jeg startede hårdt og tonsede bare derudad, så selvfølgelig gik det ikke så godt. Jeg tog det stramme tøj af igen og besluttede mig for at gå tur i stedet,” fortæller Heidi. Tirsdag eftermiddag, når hun kom hjem fra jobbet som serviceassistent på Kolding Designskole, var et godt tidspunkt

68

LIME . DK

DER GIVER MIG EN FØLELSE AF, AT JEG KAN GØRE NOGET GODT FOR MIG SELV, SAMTIDIG MED AT JEG GØR NOGET GODT FOR ANDRE.

for den ugentlig gåtur. Men ofte lokkede butikkerne med tilbud på vejen hjem, det regnede, eller opvaskemaskinen kaldte på at blive tømt, og Heidi kom til at prioritere alt det, hun plejede at gøre, frem for gåturene. “Der var virkelig mange barrierer, og jeg brugte lang tid på at finde ud af, hvad der skulle til, før jeg kom ud at gå den ene time om ugen. Til sidst besluttede jeg mig for at lave en hjemmeside og invitere andre folk med på min gåtur, for så var jeg jo forpligtet til at komme af sted. Man inviterer ikke gæster og lader være med at dukke op selv,” forklarer hun.

“De andre fik ondt af mig”

Heidi havde aldrig lavet en hjemmeside før, så hun tog fat i en kollega fra it og bad om hjælp. Da hjemmesiden med møje og

besvær stod færdig, vidste han da i det mindste, at Heidi ville gå tur hver tirsdag klokken 15 med start fra Designskolen i Kolding. “Det første halve år gik jeg nok firefem ture helt alene. Så fik mine veninder og min familie ondt af mig og gik nogle gange med. Sidste tirsdag på tur nummer 173 dukkede omkring 35 op,” fortæller hun energisk. For med gåturene sker der nemlig noget helt konkret fysisk: mere energi. “Efter et år kunne jeg mærke, at der også skete noget med mig. Selv om jeg knoklede fra klokken syv om morgenen til klokken 22 om aftenen hver tirsdag, var jeg helt fyldt op med energi, når jeg gik i seng. Jeg synes, det er det fedeste i hele verden at gå tur, og jeg lå der og tænkte på alle de mennesker, jeg havde mødt, vores snakke og nye blogindlæg. Omverdenen begyndte også at reagere på mit initiativ. Sundhedshuset i Kolding Kommune begyndte at ringe til mig og ville sende folk ned at gå med mig – og så begyndte min popcornhjerne at spytte idéer ud,” fortæller Heidi.

Fra frivilligt initiativ til business

Da Heidi længe nok havde ligget vågen og spekuleret over, hvordan hun kunne udvikle sin nyfundne passion, gik hun først på deltid og sagde siden sit job op. ➻

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019