Page 36

4

Både æbler og pærer er sunde, velsmagende og fyldt med energi i form af store mængder antioxidanter, vitaminer, mineraler og fibre, der holder tarmsystemet sundt. Vi skræller ofte frugten eller smider kernehuset ud, når vi har spist æblet eller pæren, men faktisk kan hele frugten sagtens trylles om til lækker og velsmagende mad. For eksempel kan du nemt og hurtigt lave hjemmelavet eddike, most eller chutney af både skrog og skræller.

APPELSIN- OG CITRONSKRÆLLER

5

Skaller fra appelsin, citron eller andre citrusfrugter har et stort indhold af æteriske olier, og den svampede inderskal indeholder pektin – et sukkerstof, der har god fibereffekt. Desuden er de rige på vigtige vitaminer, herunder C-vitamin, samt calcium og antioxidanter. Skallerne kan du blandt andet sylte og bruge i desserter, kager eller boller. Er du typen, der laver hjemmelavet marmelade, kan du også anvende skallerne her. Eller prøv at booste smagen og vitaminindholdet i din smoothie ved at tilsætte lidt appelsin- eller citronskal. Husk dog at bruge økologiske citrusfrugter, så du undgår rester af sprøjtemidler.

BRØDRESTER

7

Tørt franskbrød eller rugbrødsender havner oftest i skraldespanden, men der er masser af muligheder for at anvende brødresterne. Rugbrød og andet groft brød er rigt på sunde fibre og fuldkorn, der giver god mæthed og fremmer fordøjelsen. Samtidig indeholder det en lang række vitaminer og mineraler, herunder B-vitamin, kalium og fosfor. Brug for eksempel rugbrødsresterne blandet med ristede mandler, havregryn og honning som morgendrys på yoghurt eller skyr, til rugbrødschips eller øllebrød. Hvidt brød kan anvendes som bruschetta med pesto, til at panere i og som croutoner i salater og suppe. Både rugbrød og hvidt brød kan også opblødes og bruges som fyld i det næste brød, du bager.

36

LIME . DK

////////////////////////////////////////////////////////////////////////

FRUGTSKROG

LØGSKALLER

6

Rødløg, zittauerløg (almindelige løg), salatløg, perleløg eller hvidløg. Der findes rigtig mange typer løg, og normalt anvender man kun de inderste bløde lag og smider de yderste, tørre skaller væk. Men der gemmer sig masser af antioxidanter, fibre og andre sunde stoffer i det yderste lag, så jo flere lag, du skræller af, jo mere sundhed fjerner du faktisk fra løget. Både de tørre skaller og endestykkerne fra løget kan bruges til blandt andet supper og saucer. Og hvis du rister de tørre skaller fra løg eller hvidløg i ovnen og overhælder dem med en god olivenolie, får du en lækker og sund løgolie. Skallerne kan også overhældes med kogende vand og sødes med lidt honning til en varmende løg-te.

GRØNTSAGSPULPEN

8

Når frugt og grøntsager presses til juice, ender skaller, skræller og frugtkød som regel i skraldespanden. Men pulpen fra juiceren kan faktisk give masser af smag og ekstra vitaminer til mange ting. Laver du for eksempel en tyk, cremet suppe, kan du blende pulpen med. Pulpen kan også blandes i kødsauce, lasagne, i farsen til frikadeller, kødboller eller laves til grønne deller tilsat kikærter, linser eller quinoafrø. Hjemmebagt rugbrød får ekstra fugt, hvis du blander resterne fra juiceren i dejen, ligesom du kan komme grøntsagspulp i dejen, hvis du laver hjemmelavet knækbrød, muffins, pandekager eller pizzasnegle. ¥

KILDER Miljøstyrelsen, rapporten ‘Food Waste Prevention in Denmark – Identification of Hotspots and Potentials with Life Cycle Assessment’ – Tal fra 2017, bogen ‘Skræl er ikke skrald’ af Michael Folman Jensen, Fødevarestyrelsen

Æbleskroget udgør mindst 5-10 procent af et æble. Det betyder, at vi kan reducere madspildet med minimum 5-10 millioner kilo om året, bare på æbler.

/////////////////

DIT SUNDE LIV

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019