Page 28

Mord på hjernen (og iPhonen) Et af tidens mest populære underholdningsfænomener opruller ægte mordsager i podcasts, dokumentarer og bøger. Men er vi ikke lidt kyniske, siden vi elsker at svælge i andre menneskers død og ulykke? Nej, mener lektor i filosofi. Men husk din kritiske sans, når du ser, læser eller lytter til genren true crime. TEKST Elisabe th Hamerik Schwarz ILLUSTRATIONER Shu tterstock

E

n morgen efter pinsen i 1990 går en kok ned i en kælder i det indre København. Kort efter ringer hun dybt chokeret til politiet. På gulvet ligger en ung kvinde. Hun er død. Nogen har bundet en sort ledning om hendes hænder, og to karklude er tvunget ned i halsen på hende. Hun er blevet mishandlet, og på hendes højre underarm er der ridset et symbol ind. Til sidst er hun blevet overhældt med bonevoks. I hånden holder hun stadig sine nøgler. Måske du husker sagen om den ombejlede 19-årige gymnasieelev Stine Geisler, der kom i det københavnske café- og natteliv, hvor hun tilsyneladende skulle have haft flere elskere. Måske du endda husker detaljerne fra drabet. I så fald er det, fordi

28

LIME . DK

sagen er blevet beskrevet utallige gange i medierne, og den er dermed et godt eksempel på et af de fænomener, som optager os lige nu: true crime. Sagen er stadig ikke opklaret efter 29 år og bliver oprullet i en ny bog med titlen ‘En djævel i den lyse nat’. Mere end hver tredje bog, der sælges i Danmark, er en krimi, men også virkelige kriminalsager er for alvor blevet et hit med særligt podcasts og i dokumentarer. Trenden startede for alvor for fem år siden med den amerikanske podcast ‘Serial’, hvor en amerikansk journalist forsøgte at afdække, om teenageren Adnan Syed vitterlig havde dræbt sin ekskæreste, eller om han var blevet fængslet for et mord, han ikke havde begået. Siden kom

dokumentarfilm som ‘The Jinx’ på HBO om en rigmand, der muligvis var sluppet af sted med flere mord, og Netflix’ ‘Making a Murderer’ om det amerikanske retssystem samt podcasten ‘Someone Knows Something’, hvor der i hver sæson dykkes ned i et nyt mord ud fra præmissen om, at nogen må vide noget, mens for eksempel DR i Danmark har taget sagen om det brutale dobbeltmord på Peter Bangs Vej i 1948 op i en podcastserie. I alle eksempler dykkes der ned i enten sagen eller i morderens psykologi, men altid sat ind i et dokumentarisk underholdningsformat, så det minder om klassisk krimifiktion. Men true crime ikke er fiktion – det er virkelighed. Så er det overhovedet OK, at vi tydeligvis er så vilde med det? ➻

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019