LIME jan 2019

Page 54

Hverdag på budget

Der ér altså også meget at spare, hvis du kvitter den dårlige rygevane. Hvis du ryger bare en halv pakke om dagen, kan du faktisk spare 8.000 kroner om året.

dén, der gør dig glad. Eller ofte at spise ude, hvis du har råd til det. “Det er udgifter, der enten ikke giver dig noget – som to go-kaffen, du lige så godt kan tage med hjemmefra – du bør gøre noget ved, hvis du vil spare penge i hverdagen. 40 kroner for kaffe eller 30 kroner for morgenmad fra bageren er småbeløb, der hverken gør dig rig eller fattig isoleret set. Men de betyder noget i det store billede.” Bliver du helt trist ved tanken om at undvære din kaffe på farten, har Kenneth Hansen et par gode, motiverende ord til dig: “Glæd dig over, at de småbeløb, du finder, når du luger ud i budgettet, kan bruges på en rejse, et nyt tv, rengøringshjælp eller en gave til din kæreste. Noget, der gør dig mere lykkelig end penge, der fosser ud af din konto til ingen verdens nytte.” Sammen med Kenneth Hansen lister vi her seks typiske områder, hvor det er nemt at spare nogle håndører:

6 dyre vaner, du kan bryde i 2019

Udnyt madresterne Det billigste for alle husstande er at planlægge ugens måltider og købe målrettet ind til dem. Brug en time eller to hver søndag på at lave en detaljeret madplan og indkøbsliste. Og følg den. At udnytte madrester ved at spise dem næste dag eller fryse dem ned til en anden god gang er også en håndgribelig måde at spare gode penge på til daglig. En gennemsnitlig familie kan spare op til 7.500 kroner om året ved at mindske husholdningens madspild ifølge organisationen Stop Spild af Mad. Og I undgår de dyre impuls- og fejlkøb i ulvetimen.

54

LIME // 2019

Drop takeaway Det er markant billigere at bage din egen pizza end at betale en anden for at gøre det for dig. Laver du mad selv, kan du desuden lave ekstra, så du har mad til flere dage. Køber du takeaway to gange om ugen til dig selv, ryger der omkring 150 kroner per gang. Det er 300 kroner om ugen og 1.200 kroner om måneden. Det kan du med lidt god vilje købe ind for til to uger. En familie på fire kan spare omkring 2.400 kroner om måneden ved at skifte takeaway ud med hjemmelavet mad – eventuelt som en del af en madplan.

Madpakke til dig selv Når du alligevel står og smører madpakker til ungerne, kan det være, at du også bare skal smøre en til dig selv? Der er i hvert fald en del at spare, hvis du dropper frokosten i kantinen på din arbejdsplads, som måske koster op mod en 50’er per dag. Det kan du spare op mod 6.000 kroner om året på – for en madpakke, der jo også sagtens kan være rester fra aftensmaden, kommer sjældent op over en 10’er i udgifter. Og apropos, så er der jo også kommet kantineordninger til ungerne på skolerne nu. Brug dem ikke hver eneste dag.

Sælg bilen Kan du cykle eller pendle til arbejde med det offentlige, bør du overveje at skille dig af med bilen. En bil, der ikke bliver brugt, er også en udgift. Du skal godt nok ikke betale brændstof, men udgifter til eksempelvis parkering, vægtafgift, vedligeholdelse, syn, forsikringer, vinterdæk og eventuelle afdrag findes stadig. Selv en bil, du har betalt ud, kan koste dig op til 1.500 kroner om måneden. Det er mange penge for en frihed, du ikke – eller sjældent – benytter dig af. Sælg bilen. Og lej eller lån en, når du får brug for det. Det betaler sig.

Drop kaffe og juice på farten Særligt i storbyen er der mange, der køber en kop kaffe på farten. Men har du for eksempel for vane at købe en caffe latte til 40 kroner på vej til arbejde, bliver det til – hold fast – 800 kroner på en måned. På samme måde kan morgenmaden fra bageren og den juice eller cola, du lige køber, når du er ved at gå sukkerkold om eftermiddagen, også løbe op. Heldigvis er det nemt at planlægge sig ud af ved at tage alt med i et termokrus eller en glasflaske hjemmefra. Men du kan selvfølgelig også bare drikke et glas vand i stedet.

Træn i naturen I januar er der typisk travlt i landets fitnesscentre, men når det bliver forår, er køerne til maskiner og brusere svundet ind. Mange af os bliver alligevel ved med at betale til fitnesscentret, for ‘tænk nu hvis’. Men hvis du vitterlig ikke bruger det, kan du altså snildt spare de 300 kroner, det koster dig hver måned. Det er gratis at løbe en tur – og de fleste parker har alligevel udendørs træningsmuligheder. Du kan jo også sagtens træne derhjemme på stuegulvet, og der er sandsynligheden for, at du får det gjort, måske endda større? ¥


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.