Page 72

GODE RÅD TIL BLÅ MANDAG TIL JERES FORÆLDRE

Aftal med de unge, at de ikke tager for mange kontanter med, eller at de får gavepengene sat ind på et hævekort. Det er med til at forhindre tyverier og kan give både jer forældre og de unge en tryghed.

Planlægning af dagen

Vi anbefaler, at klasserådet eller kontaktforældrene planlægger blå mandag sammen med elevrepræsentanterne. I kan kontakte kommunens SSP-konsulent for at høre, om der er arrangementer i jeres by. Undersøgelser viser, at eleverne gerne vil have deres forældre med til at sætte rammerne for dagen. I forældregruppen skal I blive enige om, hvem der planlægger dagen sammen med eleverne, og hvem der vil deltage på sidelinjen på blå mandag. Det er vigtigt for eleverne, at forældrene signalerer enighed. Som forældre kan man nemt stå i en situation, hvor man kommer til at tænke: ”Mit barn skal ikke være den eneste, som ikke må, når alle de andre må”. Få derfor diskuteret og afstemt denne usikkerhed med de andre forældre.

Se også www.dkr.dk 72 KON4MATION

På dagen • Sørg for fælles transport til og fra byen. Dette gælder også for de konfirmander, der bor tæt på en storby. Det er fællesskabet, der er i fokus. • Aftal med de unge, at ingen går alene, og at de har deres mobiltelefoner tændt. • Lad ikke de unge have mange kontanter på sig. Større indkøb af tøj eller andet kan måske foretages en anden dag. Anskaf eventuelt et hævekort til de unge. • Vær med på dagen, men naturligvis med en vis afstand til de unge. I kan eventuelt sidde på en café i nærheden og have mobiltelefonerne tændt. • Lav en liste med mobiltelefonnumre til alle klassens elever og deres forældre, så I nemt kan kontakte dem.

Profile for LILLY

KON4MATION 2019  

New