Page 68

TALEN

D

u tager en dyb indånding, rejser dig op og stiller dig, så flest mulig kan se dig. Du er nervøs, men det skal nok gå, for du har forberedt dig, og du er blandt venner – intet kan gå galt. Der er mange måder at holde tale på. Du kan bruge lysbilleder, lave en film,

ideer til talen. Det er noget, du kan begynde på mange måneder før din konfirmationen. Opret en note på din telefon, og hver gang der sker en lille pudsighed, du måske vil nævne i en tale, så skriv lige et par ord om det på din telefon. Fortæl ikke andre om indholdet og husk at få nogle historier med om alle dem, du vil nævne i din tale. Når du så endelig skal lave talen, har du samlet en masse guld-

Sådan forbereder du en god tale Toastmasteren slår på glasset, du bliver tør i munden, og det giver et sug i maven. Du ved, at han nu vil give dig ordet. Af Rasmus Riskær-Smidt

synge, inddrage gæsterne ved at få dem til at trække sedler op af en hat, hvor der så er en lille historie, du kan fortælle – ideerne er uendelige. Nedenstående er et klassisk eksempel på en tale. Du kan lade dig inspirere, og du kan inddrage dine egne unikke ideer. Det er ikke svært, du skal blot bruge noget koncentreret forberedelsestid på det – i god tid.

LAV EN BRAINSTORM

Du skal indsamle stof og finde på

korn, som du kan vælge mellem. Det kan være med til at skabe rammen om din tale.

OPBYGNING AF TALEN

En tale består af en indledning, en ”krop” og en afslutning. Du kan evt. se på det som tre små taler. Det vil være oplagt at starte med at takke alle gæsterne for at være med til at fejre dig og din kon(/non)firmation. Du kan evt. takke for talerne og sangene. Du kan også indlede med at

fortælle om forberedelserne til dagen, hvorfor du valgte at holde konfirmationen der, hvor I nu er, og hvor dejligt det er, at der er så mange, der har hjulpet til. Næste del af talen – kroppen – kan være bygget op omkring mennesker, der er tæt på dig. Du kan med fordel bruge anekdoter til at illustrere dine pointer. Overgangen fra indledning til krop kan eksempelvis være: ”Jeg er heldig at have så mange fantastiske mennesker omkring mig i hverdagen. Far, du hjælper mig med alt – altid. Hver gang der er stævne, står du tidligt op og kører mig og mine veninder til …. og mor, du er altid … Opbakningen betyder utrolig meget for mig, og det er dejligt, I altid er der for mig.” Det er blot et eksempel. Måske kan du selv finde en anden vinkel. Anekdoterne kan også være længere, hvor du fortæller om den gang, I var på ferie, og der skete noget sjovt, men der må gerne være en pointe. Det fortæller/viser rigtig meget om jer/dig, at vi hver gang ender med at ligge flade af grin. Gæsterne kan godt lide den slags historier, og det er dem, du deler dine oplevelser med. Den eller dem, du taler om, var der og kender historien, så undlad ”Kan du huske, da vi …” Det gode ved anekdoter er, at du ikke behøver talepapir – du kender jo historien, så det er bare at fortælle den igen. Din afslutning på talen kan du markere ved at gå væk fra anekdoterne og tale om noget andet. Det kan være noget med at takke for alle de mange gaver, som du glæder dig til at se nærmere på. Du kan slutte talen ved at sige: ”Til sidst vil jeg gerne sige: ”Jeg håber, at I vil nyde resten af eftermiddagen/aftenen, og af hjertet tak for alle de mange gaver, jeg har fået.” Du må gerne blive stående lidt, mens gæsterne klapper. Du kan også blive stående og løfte dit glas og udbringe en skål.

Profile for LILLY

KON4MATION 2019  

New