Page 31

s

VÆDDEREN

21. marts-20. april Vædderens motto: ”Ingen begrænsning, maksimal bevægelse … Fuld fart over feltet!” Vædderen vil altid foretrække det komfortable tøj. Der skal være fuld bevægelsesfrihed. Hun er absolut den mest sporty type, hvad påklædning angår. Vædderen klæder sig, så hun kan slå sig løs. Og tøjet må ikke være en begrænsning for hendes udfoldelser. Vædderen er hurtig til at finde det helt rigtige tøj, når hun skal vælge mellem tøj i garderoben eller prøverummet. Farver: Lyserøde og andre dristige farver såsom skarlagenrød og kinarød foretrækkes. Et godt råd: Gå efter det enkle og stilrene snit, når du vælger konfi-tøj. Det kan du få brug for, når du skal udfolde dig på den store dag!

TYREN

21. april-21. maj Tyrens motto: ”Fremad, fremad – jeg skal frem i verden!” Tyrens første prioritet er altid det gode, robuste stof i høj kvalitet. Det skal kunne holde til hende, tyren. Hun kan godt lide at føle og røre ved det robuste kjolestof. Tyren har god smag og sans for stil. Derfor har hun ikke svært ved at vælge tøj, når hun endelig står i prøverummet. Tyren værdsætter ligesom vædderen bekvemmelighed og komfort. Det skal være behageligt at have på, men samtidig se godt ud. Farver: Pink og blå nuancer foretrækkes, men også beige og grå kan gå an. Et godt råd: Gå efter den klassiske påklædning og vælg tøj efter din gode smag. For den har du!

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni Tvillingens motto: ”Jeg snakker, altså er jeg.” Tvillingen er fashionabel og original. Hun elsker at snakke, og tungen står ikke stille. Midt i en talestrøm kan hun afbryde sig selv, fordi hun har set en fin kjole, hun absolut må ind og prøve. Det interessante og anderledes tøj er tvillingens typiske kendetegn. Smarte og iøjnefaldende prints og jakker er typisk for tvillingen. Farver: Sand, lyse og solrige gule farver, men også blålige nuancer foretrækkes. Et godt råd: Gå efter det interessante tøj, der matcher din stil. Pynt med noget lidt anderledes og originalt som et flot bælte eller et smukt smykke.

KREBS

22. juni-22. juli Krebsens motto: ”Jeg har det som blommen i et æg – jeg følger strømmen.” Krebsen er kendetegnet ved sin enkelhed og elegance, hvad angår påklædning. Hun hælder ofte til det klassiske, sikre og trygge valg. Krebsen går med det tøj, hun kender. Det trygge og sikre valg, er det, hun sætter mest pris på. Hun kan derfor af og til være lidt gammeldags klædt på. Krebsen passer godt på sit tøj, som kan være i garderoben i årevis. Farver: Hvide plus lilla og smaragd nuancer foretrækkes. Et godt råd: Tag det vilde skridt og prøv noget nyt. Men husk også det velkendte. Så føler du dig nok tryggest på den store festdag. KON4MATION 31

Profile for LILLY

KON4MATION 2019  

New