Page 78

Ankomst til kirken Bruden ankommer som den sidste til kirken, og med sig har hun sin far eller en anden mandlig slægtning til at følge sig ind i kirken. Brudens far fører på sin venstre side bruden op ad kirkegulvet. Når dørene til kirken åbnes, og orglet sætter i med et præludium, rejser bryllupsgæsterne sig. Faderen fører bruden op til alteret, hvor brudgommen og forloveren venter. Ved alteret sidder bruden og hendes far til venstre, mens brudgommen og forloveren sidder til højre. Brudeparret sidder nærmest alteret. Brudgommen og forloveren derimod skal ankomme en god halv time før selve vielsen. Brudgommen stiller sig op til alteret og kan forventningsfuld og glad se frem til, at hans kommende viv går ham i møde.

TIPS OG GODE RÅD TIL BRUDGOMMEN Brudgommens påklædning Brudgommen ifører sig kjole og hvidt, hvis I skal giftes efter klokken 15. Hvis brudgommen er en militærperson, ifører han sig gallauniform. Hvis I derimod skal giftes inden klokken 15, kan brudgommen vælge et morning suit, som dog kun må bæres til den officielle del af brylluppet. Det kan være grå vest, gråstribede bukser, sort eller koksgrå jaket og en høj hat. Den høje hat må ikke bæres indendørs. Til festen skifter brudgommen til smoking eller mørkt tøj, enten et mørkeblåt eller et koksgråt jakkesæt. Og et godt råd er at huske et par ekstra sokker.

Vores bud på bryllupsmenuen til jeres store dag Vi har sammensat en bryllupsmenu, som vækker lykke hos jer som brudepar og såvel yngre som ældre gæster. For er der én ting, der kan gøre en god bryllupsfest bedre, så er det god mad lavet af dygtige kokke i godt humør. Vores menusammensætning er baseret på vores erfaringer af, hvad gæsterne sætter stor pris på. Har I ønsker til særlige retter eller forslag til tilbehør, så lytter vi gerne og kommer med yderligere forslag og inputs, så jeres menu bliver lige som I ønsker det. Pris pr. kuvert kr. 398,- (min. 15 kuverter). Kok under arrangement kr. 2.500,-. Se vores anmeldelser på Trustpilot og på vores hjemmeside under: Kunderne har ordet.

Omega 14, Søften · 8382 Hinnerup Tlf: 26 94 11 02 info@kok-omega.dk www.kok-omega.dk

78 BRYLLUP & FEST

Brudens buket Som traditionen foreskriver, er det brudgommen, der har ansvaret for brudebuketten og for sin egen brystbuket. Det er brudgommen, der med sit valg af blomster fortæller, hvad han føler for sin brud. Hver blomst har sin egen betydning. Blomsterhandleren kan binde en flot buket på baggrund af et foto af bruden og en beskrivelse af hende. Under vielsen efterlader bruden sin buket på stolen, men bærer den ellers ind og ud af kirken. Hvis bruden til festen vælger at kaste brudebuketten til de ugifte piger, er det den pige, der griber buketten, der bliver gift næste gang. Dette er oprindeligt en amerikansk tradition, som er kommet til Danmark de senere år. Vælger bruden at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, da det betyder, at ægteskabet bliver kort. Bruden kan også vælge at lægge brudebuketten på en afdød slægtnings grav, hvilket ifølge gammel overtro skulle bringe lykke.

Profile for LILLY

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.