Page 76

Skikkeligt

Brudeskoene Brudeskoene skal være helt nye. Du må ikke give dem bort, låne eller smide dem ud. Og du skal passe godt på dem, for hvis de går i stykker, lider ægteskabet ifølge gammel overtro samme skæbne. Brudeskoene må ikke købes af brudgommen, da bruden så efter sigende vil løbe fra ham. Hun må ikke slide dem i stykker, for så sker der det samme med ægteskabet, ligesom hun ikke må smide dem væk, da hun så også smider ægteskabet væk. Husk eventuelt at købe et par skiftesko, så du har et par til kirken og et par flade til selve festen. Et par gode dansesko er alfa omega for en vellykket fest. Du skulle jo gerne holde hele natten på dansegulvet.

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt Som du nok ved, skal bruden bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Brudens tilbehør skal bestå af noget nyt, da det indikerer, at hun er på vej ind i en ny fase af sit liv. Bruden skal også bære noget gammelt for at vise, at hun ikke glemmer sit gamle liv. Hun skal tillige bære noget lånt som symbol på, at hun er på vej ind i en ny familie og en ny omgangskreds. Sidst, men ikke mindst, skal bruden være iført noget blåt, da den blå farve er et symbol på troskab. I mange år har brude iført sig et blåt strømpebånd, mens de lidt mere modige i dag vælger et par blå brudesko. Hvis du foretrækker hvide brudesko, som matcher din kjole, kan du i stedet iføre dig smykker med blå perler eller sten.

Brudesløret Brudesløret blev indført i adelige og borgerlige kredse i 17-1800-tallet som et supplement til de flotte brudekjoler. På landet blev sløret først indført i 1800-tallet, og det hvide slør blev båret sammen med en sort festkjole. I dag er sløret symbol på jomfruelighed og uskyld. Hvis din familie har en tradition med at klippe sløret, er det en god idé at købe et slør. I nogle familier går brudesløret i arv, og det kan derfor udgøre “noget lånt”. Men det er en god idé at få afstemt med familien, om de er tilhængere af skikken “saks og slør”, eller om du roligt kan iføre dig din families arvestykke af et slør.

Profile for LILLY

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.