Page 173

FAKTA

stopper bilen og udveksler viden om, hvor de har set dyr. Bilen stopper. 20 meter fra os sidder en gepard på et termitbo og spejder ud i horisonten. Der er to gazeller, og jagten går ind. Vi kører frem mod gazellerne, for geparden er væk, men pludselig som trold af en æske kommer geparden løbende. Gazellerne er hurtige og klarer frisag, men vi så en jagt, hvilket nok er mere, end man kan sætte næsen op efter. Fire dages safari er slut og på vej mod lufthavnen, lægger vi vejen forbi en masailandsby. Interessant, men en turistfælde af de helt store. Zanzibar er paradis på jorden. Strandene er helt fantastiske med azurblåt vand og desværre lidt for mange sælgere, der gerne vil sælge bådsafariture og guidede ture til alle hjørner af øen samt turistjunk og kunst. De respekterer dog et nej og svarer gerne ”OK – maybe tomorrow!” Det er her oplevelserne skal fordøjes, bjerget, dem, man mødte, det, man så, safarituren og så det vigtigste ved en bryllupsrejse: At nyde hinanden sammen og nyde de oplevelser, I lige har fået – sammen.

Vi rejste med Kipling Travel, der lavede en individuel planlagt rejse til os. Topas laver også grupperejser. Drikkepenge: Hav en masse 1-dollersedler. 1 $ til kuffertbæreren, 2 $ til chafføren fra lufthavnen. Man skal ikke give meget, men symbolet på, at man værdsætter deres indsats, er vigtig. Hjælperne på bjerget får meget, men rejsebureauet har en vejledning. Forsikring: Man skal normalt ikke have særlig rejseforsikring, hvis man bestiger bjerge uden særligt udstyr, men tjek jeres forsikringsselskab, da nogle sætter grænsen efter højde. Det kan være en god idé at lære lidt swahili, da mange i Tanzania er meget venlige og imødekommende og siger hej, så er det høfligt at svare. Jambo: Hej. Mambo: Hvordan går det? (Jambo mambo: Hej, hvordan går det?) Man kan svare ”Pore” til det meste, og det betyder: Det er cool. På bjerget går man forbi en bærer, der holder pause, og han siger: Jambo. Du svarer: Jambo mambo? Han svarer: Pore mambo. Du svarer pore. Vaccine: Man skal vaccineres mod gul feber, særligt, hvis I flyver via Nairobi, da man fra Tanzania ikke accepterer indrejse, hvis man kommer fra et område med gul feber. Malaria: Det anbefales, at man spiser malariamedicin – tal med jeres læge inden afrejsen. Hakuna matata: Tag det roligt – det skal nok gå! BRYLLUP & FEST 173

Profile for LILLY

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.