Page 148

Hvordan mødte I hinanden? Jeanet og Martin mødtes i børnehaven og faldt i snak, som hurtigt udviklede sig til en kop kaffe. Jeanet og Martin havde haft et godt øje til hinanden et stykke tid, og da de endelig fik skrevet til hinanden, følte de, at de havde kendt hinanden længe.

Hvordan foregik frieriet? Martin havde sagt til Jeanet, at de skulle ud og spise hos nogle venner, og bad hende tage en pæn sommerkjole på, hvilket undrede Jeanet: ”Det plejer han ikke gå så højt op i”. Inden parret skulle ud af døren, hentede Martin sin metaldetektor, som han skulle have med. Ude i haven startede han metaldetektoren og kaldte på Jeanet, fordi han havde fanget et stærkt signal. Martin bad Jeanet grave den lille æske frem og faldt derefter på knæ og friede.

I hvor god tid startede I med at planlægge? Den første plan var, at brylluppet skulle holdes året efter frieriet. Da Jeanets far er terminalsyg af kræft, besluttede Martin sig imidlertid for, at Jeanets far skulle opleve brylluppet og føre sin datter op ad kirkegulvet. Derfor bookede han på forhånd lokaler, kirke og menu kun tre måneder, efter Jeanet havde givet ham sit ja.

Var det svært at finde drømmekjolen? ”Ja. Jeg var på udkig efter noget let, noget med blonder, små sten og måske lidt strut, men kjolerne jeg prøvede, var ikke lige mig. Efter jeg havde prøvet 10 kjoler, som ikke var rigtige, spurgte jeg ekspedienten, om hun kunne finde noget helt andet. Den kjole, hun kom med, var helt enkel og slet ikke en, jeg havde overvejet overhovedet. Jeg fik den på og kunne med det samme mærke, at den føles helt rigtigt,” fortæller Jeanet.

Hvad med gommens tøj – et svært valg? ”Nej. Martin havde et virkelig flot jakkesæt fra en nytårsaften, og vi var enige om, at det kunne peppes op med den rigtige vest og et elegant slips,” siger Jeanet.

Var det svært at blive enige om ringe?

JEANET OG MARTIN

Navne: Jeanet Bosen Bøgvad og Martin Jensen, efter vielsen hedder parret Jeanet og Martin Bosen Dato for vielse: 25. august 2018 Kirke eller rådhus: Stege kirke på Møn, hvor Jeanet også blev konfirmeret Antal gæster: 52 Budget: Ca. kr. 80.000,Af Rie Nissen Foto: Thomas Bosen Larsen

148 BRYLLUP & FEST

”Ja, lidt. Vi begyndte med at have meget forskellige ønsker,” fortæller Jeanet. Martin var til de rene og glatte linjer, mens Jeanet ønskede sig noget anderledes og noget med sten. Valget blev en smuk og enkel ring uden sten. Jeanet fik en ring i morgengave med sten hele vejen rundt, som i kombination med den enkle vielsesring skaber et helt unikt udtryk.

Hvilken type fest holdt I? ”Vi holdt bryllup i et nyrenoveret forsamlingslokale, som vi pyntede enkelt, traditionelt og idyllisk op. Det var meget intimt, og på bordene var der roser i douche farver, eukalyptus og pynt i sølv,” fortæller Jeanet.

Hvordan kom I fra kirken til festen? ”Martin fik udlevet sin drengedrøm, og transporten fra kirken foregik i en Lamborghini,” siger Jeanet med et smil.

Var det svært at finde ud af, hvem og hvor mange der skulle med? ”Både ja og nej. Martin har ikke en særlig stor familie, så det gav lidt sig selv. Vi prioriterede vores nære vennerelationer højt,” fortæller de begge.

Profile for LILLY

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.