Page 11

Kort fortalt ÆDELSTEN I RINGEN OG STENENES BETYDNING Diamant – den reneste og ædleste af alle ædelsten. Ordet ’diamant’ betyder uovervindelig. Den, der bærer en diamant, er beskyttet mod fare. Rubin – den dyreste af alle de røde sten. Dens glød er så stærk, at den kan lyse i mørke. Vil man vinde gods og rigdom, skal man bære rubiner. Rubiner bringer bæreren fred. Safir – safiren symboliserer sandhed og bestandighed. De tre streger, der danner stjernen i en stjernesafir, repræsenterer tro, håb og kærlighed. Smaragd – skulle efter sigende give den, der bærer stenen, indsigt i skjulte ting. Zirkon – denne sten står for uskyld, renhed og uforanderlighed. Du kan evt. vælge at få en sten i din vielsesring for hvert barn, du får. Foto: Milas

AUDI R8 FRA KIRKE BRYLLUPSBARTENDERE

Løgstør Parkhotel og Nilles Kro vil gerne sikre, at brudeparret kommer standsmæssigt fra kirken. Og for dem med lidt benzin i blodet er der samtidig mulighed for at få opfyldt drengedrømmen om at køre i en fed bil. Når man holder sit bryllup på Løgstør Parkhotel eller Nilles Kro, så vil bryllupskørsel i Audi R8 være inkluderet i pakken. Her får brudeparret den ultimative oplevelse, når de i kirken får nøglerne til Audien, og herefter selv kan køre fra kirken til festen. Selvfølgelig kan det nybagte brudepar tage en lille omvej, så man virkelig får prøvet bilen. En Audi R8 er en to-sædet racerbil, og brudeparret bestemmer selv, om bilen skal stå, som den er eller pyntes med blomster.

Skal der sættes gang i festen til jeres bryllup? Så kan I hyre to professionelle bartendere, der, når middagen er slut, fyrer op med festlige cocktails. Den første cocktail serveres til bruden, og derefter kan gæsterne få lov. Før brylluppet har brudeparret en samtale med Louis eller Nikolaj fra bryllupsbartender.dk og aftaler op til fem forskellige cocktails som f.eks. Cosmopolitan, Mojito, Dark n’ Stormy eller deres egen signaturcocktail Passion Love. Der kan også laves selvdesignede cocktails som: ”Gommens favorit”. De to bartendere leverer en indkøbsliste, men kan også stå for indkøb, drinksglas mv. De koster kun kr. 200,-/ time/bartender, og så kan man selv bestemme, hvor meget de skal stå for, og hvor meget I selv vil stå for. Se mere på bryllupsbartender.dk, der kører ud til fester fra København. BRYLLUP & FEST 11

Profile for LILLY

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.

Bryllup & Fest 2019  

Få masser af inspiration til dit bryllup og se alle de nye kjoler fra LILLY.