Page 1

Bækkenleddet Nr. 2 december 2016 27. årgang

TEMA Brug hjernens eget medicinskab

Bækkensmerter.dk


Bækkenleddet

INDHOLD

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Lene Pilegaard lenepilegaard43@gmail.com

Nyt fra bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 3

Øvrige redaktion: Nina Fischer-Nielsen fnnina76@gmail.com

TEMA:

Nr. 2 december 2016

Layout: Hanne Bennike www.hr-offset.dk

Workshop 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 5 Kunsten at flytte mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 8 Brug hjernens medicinskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

Viden er nøglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 11

Smerte er fantastisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 12 Hvad er smerter? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13

Oplag: 275 stk.

ISSN: ISSN: 1601-8931 (papir) ISSN: 2446-0214 (online)

Hvordan dannes smerteoplevelsen? . . . . . . . . . . side 16

copyright: Bækkensmerter.dk

Vores nervesystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 13

Nociception . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 15 Hvad er forskellen på nociception og smerte?. . . . .side 17 Kroniske smerter skyldes også ændringer i hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Neuroner - kroppens superceller . . . . . . . . . . . . .side 19 Hvordan fungerer en neuron. . . . . . . . . . . . . . . .side 20 Neurotransmittorer – de kemiske budbringere . . . .side 21

Valgt på delegeretforsamling 2016

Hjernens eget medicinskab . . . . . . . . . . . . . . . . side 21

Formand: Jane Vilhelmsen

Den virtuelle krop i hjernen . . . . . . . . . . . . . . . .side 25 Træning af vestibulærsansen . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Næstformand: Lene Pilegaard

Telefonrådgivningslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Nina Fischer-Nielsen Nina Helt Nielsen Nita Seeger

Arrangementer i 2017 foredrag af behandlere . . . . . . .side 36

Suppleanter: Jette Larsen Brith Engblad Revisor: Nita Seeger Telefonrådgivningslinie: Se oversigt i bladet og på: www.baekkensmerter.dk Medlemsskab/rådgivning: info@baekkensmerter.dk

2

Bækkenleddet nr. 2/2016

Arrangementer i Bækkensmerter.dk 2017. . . . . . . . . .side 35

Bækkensmerter.dk Spiren 49 9260 Gistrup info@baekkensmerter.dk www.baekkensmerter.dk Bækkensmerter.dk’s formål: At oplyse, vejlede og rådgive personer med bækkenrelaterede smerter/ bækkenløsning. At opbygge og vedligeholde et landsdækkende netværk for foreningens medlemmer.


NYT FRA BESTYRELSEN

Af Jane Vilhelmsen, formand

Siden sidst har der været en dejlig lang sommerferie og en ganske vidunderlig september måned. Puljer I juni søgte vi på sædvanlig vis driftspuljen, så foreningen har økonomien i orden også i 2017. Vi forventer tilskud i december, og eftersom tilskuddets størrelse er afhængig af vores samlede indtægter fra kontingenter, forventer vi lidt større tilskud end vi plejer, da der har været en stigning i disse indtægter. Med foreningens størrelse in mente, er tre store arrangementer om året en stor mundfuld, så de penge, vi får hjem fra puljer, er meget vigtige for driften af Bækkensmerter.dk  Workshop 2016 Efter vores veloverståede delegeret forsamling, begyndte arbejdet med næste store arrangement: Workshop 2016. Der er altid en masse arbejde med at få inviteret diverse foredragsholdere og andre interesserede og få al logistikken til at gå op. Vores workshop løb af stablen lørdag d. 10 september. Det blev en af de dage, hvor meget gik op i en højere enhed. Den smukkeste sensommer viste sig med sol og blå himmel – og så er Skodsborg et af de skønneste steder at befinde sig – se venligst de smukke billeder andetsteds i bladet. Vores workshop havde spændende besøg af nogle af de behandlere, der gør en forskel for os ”bækkensmerte kvinder”. Vi havde fornøjelsen at høre Michael Cohrt, Osteopat, Niels Henriksen, Kiropraktor (c.c.e.p), Magnus Pedersen, Massør, Anne Dorte Madsen, Fysioterapeut, John Verner, Fysioterapeut med fokus på biodynamik. Vi startede kl. 11 – og nåede igennem 3 af behandlerne, før vi skulle spise en forrygende frokost. Det var rigtig spændende, at se de forskellige behandlings-

former blive præsenteret af nye behandlere i vores regi, så det var nogle spændte deltagere, der prøvede de forskellige behandlingsformer på workshoppen. Vi var mange, der gerne ville prøve dem alle, men der var ikke tid til at komme hele vejen rundt, og vi måtte vælge vores favoritter, så må vi håbe, at de kommer igen til en ny workshop  Det var nogle intense timer, og det var nogle fyldte, reflekterende og nok også lidt trætte festmiddags gæster, der satte sig til bords om aftenen. Dejligt at skabe rum til at netværke – det er yderst vigtigt i Bækkensmerter.dk. Telefonrådgiverkursus Der var ikke lang tid til at hvile på laurbærrene - for efter alt det administrative med workshoppen var overstået, var det på tide at se på Telefonrådgivningskurset, der allerede var på plakaten d. 5.-6. november. Vi havde søgt uddannelsespuljen til dette kursus, og vi ventede med stigende nervøsitet på svar. Heldigvis fik foreningen tilskud, og så var det bare om at glæde sig til en god dag med Knud J. Hansen som foredragsholder. Jeg bliver stadig helt høj af glæde over at kunne være med til at skabe de rigtige rammer for dette. Det var et fantastisk kursus. Læs mere om dette andetsteds i bladet  Strategi og visioner Før Telefonrådgivningskurset havde vi et rigtig godt og konstruktivt bestyrelsesmøde fredag d. 4. november, hvor vi fik vendt og diskuteret de vigtigste ting, og resten er udsat til vores bestyrelsesmøde i januar. Vi holdt i år ikke det sædvanlige store bestyrelsesmøde i januar, så det valgte vi i stedet at holde i november. Her drøftede vi planer for 2017, budget og hele foreningens økonomi. Det ser stadig fornuftigt ud, på trods af, at vi har holdt 3 store arrangementer og har haft ekstraordinære udgifter til ny hjemmeside. Vi

Bækkenleddet nr. 2/2016 3


har mange planer og ideer for det kommende år og fremtiden, så endnu et bestyrelsesmøde er planlagt til januar. Planer for 2017 Vi har allerede fastlagt, sted og dato for vores kommende sædvanlige arrangementer; Delegeretforsamling, workshop og telefonrådgivningskursus. Bemærk, at det ikke er på Fuglsangcenteret længere, men på Hotel Sixtus i Middelfart og Hotel Best Western i Fredericia. Du kan læse mere om arrangementer andet steds i bladet under ”kommende arrangementer. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Det anbefales hurtig tilmelding, da det er først til mølle-princippet. Vi er så småt gået i gang med at arbejde på et temahæfte/lille bog om bækkenløsning og bækkendysfunktion med udgangspunkt i mange tidligere artikler samt indhold på hjemmesiden, så vi får et samlet overblik i en lille bog, der kan bruges som opslagsværk. Den forventes at udkomme i 2017. Foredragsaftener for medlemmer Der er foreløbigt planlagt en del foredragsaftener/infoaftener hos forskellige behandlere, der vil fortælle om mange forskellige emner indenfor behandlingsmetoder, genoptræning og meget mere. Så mød op: Tag mand/mor/søster/veninde/nabo med og få mulighed for at få mere specifik viden og få svar på individuelle spørgsmål. En oplagt mulighed for at have tiden og roen til at spørge, og få uddybet mere omkring problematikkerne bækkendysfunktion og genoptræning med udgangspunkt i dig selv. Du kan

4

Bækkenleddet nr. 2/2016

læse mere om, hvordan du tilmelder dig under ”kommende arrangementer”. Flere følger, og de vil blive annonceret løbende i vores Facebook gruppe, på hjemmesiden, det næste blad og via nyhedsbreve til medlemmer. Hjemmesiden Vi gik i luften med vores nye hjemmeside i marts 2016 og siden har de enkelte sider på hjemmesiden været vist små 85.000 gange. Som noget nyt kan begge vores pjecer downloades i pdf format. Vi har valgt ikke at få genoptrykt tidligere pjece om ”praktiske tips og hjælpemidler – den findes nu kun i digitalt format på hjemmesiden. Der ligger stadig arbejde med hjemmesiden, da der er en masse tekst, som trænger til en redigering. Vores nye pjece Vi har på nuværende tidspunkt sendt omkring 11.000 eksemplarer afsted til diverse fødesteder og ambulatorier i Danmark og forventer også i 2017 at skulle sende små 10.000 afsted. Godt samarbejde i bestyrelsen Til allersidst vil jeg bare sige, at det er en utrolig velfungerende bestyrelse, vi har i Bækkensmerter.dk. Vi har et rigtig godt samarbejde, hvor vi bruger hinanden på bedst tænkelige måde. Vi er på hver vores måde meget forskellige – og det er det bedste i en bestyrelse – HURRA for det – og tak til alle de andre i bestyrelsen.


Workshop

Skodsborg 2016

BĂŚkkenleddet nr. 2/2016 5


Workshop

Skodsborg 2016

s k r

r o o W dsb o k SW ork Sko 6

BĂŚkkenleddet nr. 2/2016

dsb


s

p o h

6 1 0

r

2 g

ksh

op

Bækkenleddet nr. 2/2016 7


Kunsten at flytte mennesker ”Når man mødes i afmagt – føler man sig afmægtig” Af Jane Vilhelmsen

Det årlige kursus for telefonrådgivere, november 2016 Foreningen har lige holdt et forrygende telefonrådgivningskursus – med overskriften ”Hvorfor lige mig – at mødes i magtesløshed”. Det kunne også have heddet ”kunsten at flytte mennesker”. Det er den følelse, jeg sidder med efter kurset. Knud J. Hansen evnede, ganske ligesom han har gjort før, at give rum og tryghed for os kursusdeltagere. Vi blev set – vi blev hørt, rørt og vi blev rummet. Knud mødte os i vores livsverden – tog os på en rejse – og afleverede os blidt i virkeligheden igen. Knud udleverede et kompendie – og den eftermiddag gik han de fleste faldgruber i samtalen med rådsøger igennem – med inddragelse af os alle. Jeg kan ikke komme ind på det hele, men komme med nogle få guldkorn. Vi er erfaringsbaserede rådgivere • Det er vigtigt vi har det for øje, vi er lægmænd – ikke fagfolk. • Jo mere kontakt vi har til rådsøger – jo mere kan vi hjælpe. • Jo færre ord fra os rådgivere – des bedre. Vi skal have store ører og en lille mund. • Store ører får de gode spørgsmål fra rådsøger frem i lyset – uden for mange forstyrrelser fra os rådgivere. • Alle har deres ømme punkter – derfor skal vi lære at kunne sige fra. • Det er vigtigt at kunne blive i samtalen – holde ud til at være i smerten med rådsøger – kan vi ikke det – skal vi være gode til at sige fra – passe på os selv – og sende rådsøger ”blidt” videre til en anden 8

Bækkenleddet nr. 2/2016

rådgiver. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi kender hinanden og føler os trygge i vores fællesskab. • Den sorg vi alle bærer, i større eller mindre grad, så vi på med nogle andre øjne den lørdag – vi lærte om pendulet – jeg vil prøve at forklare  Sorgen er hjemløs kærlighed! Der bevæger sig en anerkendelse mellem rådsøger og rådgiver hele tiden igennem en samtale. Vi kan ikke og skal ikke redde rådsøger, fixe alle problemer – men vi kan vise, at vi kan ”være” i samtalen. Rådsøger har selv svarene og ressourcerne – det er vores opgave at få dem frem. Hvis vi siger ” det skal nok gå” – cutter vi forbindelsen – det er jo ikke derfor de ringer! Anerkendelse Rådsøger

Rådgiver At finde nuet

Hvis vi prøver at forestille os et pendul, der svinger i vores liv, hvor det veksler mellem sorg, der fylder og hvor den kommer i baggrunden og veksler til, hvor livet fylder. Pendulet svinger mellem SORGENS VERDEN OG LIVETS VERDEN


Pendulet svinger hos os alle, og vi kan ved at spørge rådsøger ind til dennes liv, få rådsøgers øjne op for at der ikke kun er sorg – men også glæde, selvom den nogle gange kan være svær at finde. Så svinger pendulet. Jeg vil prøve at tage et eksempel: Hvis pendulet sidder fast i sorgens verden er der risiko for depression.

Til allersidst ville jeg ønske, at I alle kunne have været der – det var en fantastisk eftermiddag – og vi var rørt – ramt – og vi kom tilbage igen til virkeligheden. Til sidst sad jeg og lavede hjerter – og inde i hjerterne stod der – ”Hvor vi dog flyttes”

Hvor vi flyttesdog

Hvis pendulet sidder fast ovre i livs verden – er vi overfladiske og der måske noget, vi ikke helt har kontakt med og skubber bort. Knud bragte en dansk Filosof på banen – Løgstrup, han siger noget meget smukt om mødet mellem mennesker:

Den enkelte har aldrig med et menneske at gøre uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.

dog i v vor H yttes fl

Hvor flyttvi dog es Det var en flok glade og forventningsfulde kursusdeltagere, der satte sig til festmiddagen den aften – og der blev spist, drukket, grinet og Nina og Lene havde gjort en skønsang om den berigende eftermiddag, som blev sunget af fuld hals – det var en herlig aften. Tak til alle deltagerne, fordi der blev rum til denne skønne og ”flyttende” dag 

Difficult roads often lead to beautiful destinations

Bækkenleddet nr. 2/2016 9


brug

hjernens medicinskab

10

BĂŚkkenleddet nr. 2/2016


Tema

Viden er nøglen

Forskellige ”nøgler” kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne. Det er forskelligt fra menneske til menneske og du har dine helt egne nøgler, der kun virker for dig. Udgangspunktet er, at mennesker, der lærer at forstå smerte også bedre kan lære at leve med smerte med en reduceret smerte­oplevelse og bedre er i stand til at tackle den. En af nøglerne er at forstå, hvorfor dine smerter ikke vil skade dig, men at din hjerne benytter smerte til at beskytte dig for enhver pris og til at informere dig om skade. Når du er klar over mekanismens hovedformål og virkemidler, vil du lettere være i stand til at arbejde aktivt og bevidst med at udvælge fare-reducerende aktiviteter og arbejde kognitivt med tanker og følelser. At få sat de ”gode neurotransmittere” i spil og minimere ”fare-neurotransmittere” er en del af at få ”åbnet for hjernens eget medicinskab” via bevidst og kognitiv tankevirksomhed. Jeg vil senere forklare mere om neurotransmittorer så læs bare videre. I næste nummer kommer der en artikel om at få gang i hjernens eget medicinskab ved hjælp af kognitiv tankegang.

Bækkenleddet nr. 2/2016 11


Tema

SMERTE ER FANTASTISK Af Lene Pilegaard

Hvis smerte er så fantastisk, hvorfor er det at leve med kroniske smerter et helvede? Kroniske smerter kan ofte ikke alene tilskrives fysiske skader på kroppen, men stammer ofte fra forandringer i vores nervesystems måde at fortolke disse signaler på.

Hvis du ønsker at formindske dine smerter og bedre være i stand til at tackle dem, har du brug for en strategi, der retter sig mod hjernen og ikke kun i kroppen, hvis du vil reducere smerterne – eller blive helt smertefri. For at formindske smerten er det nødvendigt, at formindske sandsynligt bevis for fare og øge sandsynligt bevis for sikkerhed. Vi kan stimulere hjernens eget medicinskab og mekanismer, der er med til at fastholde og øge smerte. Det gælder om at få alt i spil, der har med sikkerhed at gøre: Først og fremmest er det vigtigt, at man har en grundlæggende forståelse af smertemekanismen. Derefter at arbejde aktivt med tacklingsstrategier og at distrahere hjernen, så ”den glemmer alt om smerten”.

Med andre ord er nervesystemet øget følsomt og fastholdt i at beskytte et område, selvom en eventuel vævsskade er helet så godt som muligt. Dette kan medføre, at vores naturlige alarm­system reagerer for ofte, for hårdt og uden nogen åbenlys årsag.

Denne temadel handler om den grundlæggende forståelse af smertemekanismen, nogle tacklingsstrategier, og at forbedre forbindelsen mellem hjernen og kroppen. Alt i alt om at udnytte hjernens eget medicinskab. I næste nummer af Bækkenleddet kommer der en artikel, der handler om, hvordan du kan arbejde med kognitiv tankegang, så du har flere strenge at spille på.

Denne store temadel er opbygget i kapitler, der kan læses hver for sig. Noget kan du springe over og eventuelt vende tilbage til senere, hvis du har lyst. God fornøjelse

12

Bækkenleddet nr. 2/2016


Tema Smerte er fantastisk Vores alarmsystem er ganske fantastisk og udviklet gennem millioner af år. Dette alarmsystem sender, via sensorer, konstant beskeder til hjernen om de ændringer, der sker i vores krop. Hjernen bearbejder disse informationer uden at vores bevidsthed er involveret. Yderligere har dette ”automatiske alarmsystem” indbygget en backup funktion: Vores synssans, lugtesans, høresans og smagssansen, det proprioceptive system og den vestibulære sans (se artikel: Den virtuelle krop i hjernen senere i bladet), som kombineret er med til at forhindre vores krop i at komme til skade og sørge for at vi ”overlever”. En af fordelene menneskearten har i forhold til dyrene er, at vi har evnen til også at kunne forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden, ved at bruge vores hukommelse og kognitive evner for at undgå farer, før de opstår.

• Modtage og transportere information fra forskellige cellegrupper • Analysere den modtagne information • Sende beskeder/ordrer tilbage til de forskellige kropsdele I hele vores krop er der sensorer, der konstant sender signaler til hjernen og vores nervesystem består af hundredvis af meter nerver. Nerver består af ca. 50% ligament, som gør dem ret stærke og ca 50% neuroner. Nogle af disse neuroner informerer rygmarven og hjernen om aktivitet af sensorerne og andre styrer muskler og svedkirtler. Man skelner mellem det centrale og det perifere nervesystem. Det centrale nervesystem (CNS) består af rygmarven og hjernen. Alt andet hører til det perifere nervesystem. (PNS)

Hvad er smerte?

IASP har siden 1994 defineret smerte som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade eller beskrevet på en sådan måde.

Enigheden om, at smerte er en oplevelse, er derfor utvetydig. Alligevel er der endnu ingen af de nuværende teoretiske modeller, der inddrager ‘oplevelsesaspektet’. Der sker derimod en konstant sammenblanding af patienterne’s oplevelser og de professionelle’s fund og egne oplevelser. Men før jeg går videre med at forklare, hvordan smerteoplevelsen dannes og om at få hjernens eget medicinskab i spil, bliver vi nødt til at vide mere om, hvordan vores nervesystem er opbygget:

Vores nervesystem Vores nervesystem er et kæmpe informationssystem, der kan:

• De perifere nerver bringer beskeder fra forskellige kropsdele ind til centralnervesystemet • Bringer ordrer tilbage fra CNS til de forskellige dele af kroppen • Rygmarven modtager og sender beskeder fra og til forskellige kropsdele • Sender og modtager beskeder til og fra hjernen • Hjernen kan modtage beskeder fra alle kropsdele • Kan sende beskeder/ordrer tilbage til alle kropsdele • Rygmarven er altid ”relæstation” mellem hjernen og resten af kroppen

Bækkenleddet nr. 2/2016 13


Tema Grundlæggende kan man sige, at signaler, der går fra kroppen fra det perifere nervesystem via rygmarven til det centrale nervesystem og hjernen, er med til at skabe smerteoplevelsen. Sensorisk og motorisk nervesystem Funktionelt kan nervesystemet inddeles på flere måder. Sensoriske systemer og nervefibre, som er de dele af nerve­systemet, som primært arbejder med registrering og transport samt bearbejdning af sanseindtryk. Motoriske systemer og motoriske nervefibre, som er de dele af nervesystemet, som primært er involveret i generering og transport af motoriske nerveimpulser, der rettet mod kroppens muskler og kirtler. Kroppens nerver består således af tusindvis af nervefibre, hvoraf nogle er sensoriske og fører nerveimpulser ind til centralnervesystemet, mens andre er motoriske og fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til kroppens muskler og kirtler. Somatisk og autonomt nervesystem Funktionelt skelner vi også lidt kunstigt mellem et: • Somatisk nervesystem, som primært involverer de dele af nervesystemet, som formidler bevidst sansning og erkendelse samt viljestyrede bevægelser. • Autonomt nervesystem, som udgøres af de dele af nervesystemet, som kontrollerer vores organer og dermed vores basale kropsfunktioner. Da det autonome nervesystem primært styres fra lavere dele af centralnervesystemet (hypothalamus, hjernestamme og rygmarv) kommer dettes aktiviteter sjældent til vores bevidsthed, ligesom vi ikke bevidst nødvendigvis skal styre vores vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse. Denne del af nervesystemet kan således betragtes som selvkørende. Det vil sige autonomt fungerende uden for vores bevidste kontrol.

14

Bækkenleddet nr. 2/2016

Sympatisk og parasympatisk nervesystem De autonome dele af nervesystemet kan yderligere inddeles i et: Fight or flight: Sympatisk nervesystem, som udgøres af de indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning. Det sympatiske nervesystem øger således hjertets sammen­trækningsevne og hastighed, og øger blodgennemstrøm­ningen til muskulatur, hjerte og lunger. Herved forbedres vores evne til at yde vores maksimale - det vil sige, at kæmpe fysisk eller at flygte med stor hast. Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem. Rest and digest: Parasympatisk nervesystem, som udgøres af indvoldsnerver og dele af CNS, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens ressourcer. Det parasympatiske nervesystem styrer herved fordøjelsesprocesser og mave-tarmsystemets evne til at bevæge sig. Den del af nervesystemet er således mest aktivt, når man ligger på sofaen efter indtagelse af et stort måltid. De fleste af vores organer forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre, som så formidler modsatrettede effekter på organerne, det vil sige, at det sympatiske nervesystem stimulerer hjertets aktivitet, mens det parasympatiske hæmmer hjertets aktivitet. Mange lægemidler mod forhøjet blodtryk, astma, sveden og nervøsitet virker ved at efterligne eller blokere det autonome nervesystems effekter på indvoldsorganerne.


Tema Sympatisk system

Parasympatisk system

Nociception

Nocer = betydning fra latin: At gøre ondt Nociception er defineret af IASP (international association of the study of pain): Aktiviteter, der afkoder skadelige stimuli.

Hvad er nociception? Hele din krop indeholder billioner af sensorer, der konstant sender meddelelser/signaler til hjernen om situationen og tilstanden i kroppen og omgivelserne. Disse signaler er elektroniske/kemiske signaler/impulser. Din krop har masseraf disse sensorer spredt over det hele: led, muskler, liga­menter (ledbånd), bindevævet, hud osv. Disse mange sensorer sender konstant trillioner af signaler til hjernen. Der sker konstant ”nociception” – og kun nogle gange ender det med at blive til en smerteoplevelse. Det er

neuroner, der sender signaler til hjernen, der så tolker signalerne ud fra erfaringer, forvent­ning­er, følelser og viden i det hele taget og vælger, om der skal føles smerte eller ej.

Bækkenleddet nr. 2/2016 15


Tema Hvordan dannes smerteoplevelsen? Grundlæggende kan man sige, at signaler, der går fra kroppen fra det perifere nervesystem via rygmarven til det centrale nervesystem og hjernen er med til at skabe smerteoplevelsen. Alle signaler går via rygmarven gennem nerveveje til hypothalamus, som simpelt forklaret virker lidt som en postfordelingscentral, i hjernen. Derfra sender hjernen disse signaler videre til andre dele af hjernen via neuroner, som til gengæld sender information tilbage i systemet efter at have tolket og bearbejdet de indkom­mende signaler, om der skal føles smerte eller ej og hvordan smerten kan føles. Smerte er en bevidst oplevelse – smerte kan ikke eksistere udenfor vores bevidsthed Nogle af disse signaler, der går til hjernen er med til at give besked om, at der er påvirkning af stimuli, der forårsager smerte eller ej (det gør ondt eller det gør ikke ondt). Andre signaler rapporterer intensiteten af signalerne til hjernen (det gør lidt ondt eller meget ondt) og om signalet relaterer til intern eller eksterne stimuli. (Det gør ondt dybt inde i maven eller uden på maven på huden. Andre signaler fortæller hjernen om typen af ”smerten” – det kan brænde, dunke, snurre, svide etc.

Selve processen med at sensorer fra det perifere nervesystem sender signaler til det centrale nervesystem kaldes for ”nociception”, og det er reelt ”forsendelse og modtagelse af besked om fare”.

Nociception er den mest almindelige årsag til, at der kan føles smerter, men er ikke ensbetydende med, at der føles smerte. F.eks. kan man via egen tankegang opleve smerte og der er fantastiske historier fra mennesker, der har oplevet stor skade: F.eks. en surfer, der fik bidt benet af, af en haj, men kun mærkede et lille stød, fordi han havde mere travlt med at komme i sikkerhed og det var hjernens vurdering af, hvad der var vigtigst – nemlig at komme i sikkerhed. Nociception er ikke nødvendig for, at der kan føles smerte. Der findes ingen smertereceptorer, smertesensorer, smertenerver, eller smerteveje eller ”smertecenter” i hjernen. Smerte gør ikke ondt – det forandrer helt basale neurofysiologiske processer i kroppen. Der findes ingen smertesensorer eller smertenerver i kroppen. Det er udelukkende neuroner, der sender signaler til hjernen (nociception), der så tolker signalerne ud fra kontekst, erfaringer, forventninger, håb, motivation, følelser og viden i det hele taget og vælger, om der skal føles smerte eller ej. Konsekvensen af nociception kan ud over smerte være autonome reaktioner som f.eks. forhøjet blodtryk eller adfærdsmæssige reaktioner som f.eks. afværgereflekser eller kompleks beskyttende adfærd. Smerte er ikke nødvendigvis til stede, når der er nociception.

Hjernen ”oversætter” signaler fra kroppen ud fra den nuværende sammenhæng og disse signaler bliver evalueret samtidigt og sammenkoblet med tidligere erfaringer, minder, følelser og tanker. Udfordringen for hjernen er, at sammensætte en så pålidelig og fornuftig oversættelse af alle disse input, baseret ud fra alle de informationer den får, sammenholdt med den kæmpe mængde information, der i forvejen er lagret i hukommelsen.

16

Bækkenleddet nr. 2/2016


Tema Alle disse signaler føres via neuroner fra det perifere nervesystem via rygmarven til hjernen. Signaler registreres og videreføres via neuroner.

Nociceptor: Neuron, der sender besked til CNS om potentielt vævsskadelig stimulus

Nogle vil reagere ved mekanisk stimuli – eksempelvis berøring eller hvis der sker et brud eller man skærer sig. Nogle reagerer på ændringer i temperaturen – både koldt og varmt Andre reagerer på om der sker kemiske forandringer – enten ved • udefrakommende påvirkning (allergiske reaktioner på påvirkning af noget, man er overfølsom overfor.) • eller hvis der udløses kemiske reaktioner indefra, eksempelvis ved kropsvæsker eller mælkesyre. Nogle sensorer reagerer på, om det er varmt eller koldt, andre reagerer, når der er vævsskade, stræk eller tryk og de trigger, at der sendes signal til hjernen. Disse signaler er IKKE smertesignaler!

• Smerte er noget ganske andet. • Smerten laves af hjernen – 100% af tiden – uden undtagelser

• Dette betyder, at der kan være faresignaler, endda mange, men at der stadig ingen smerte føles

• Du kan have en skade og stadig ingen smerte føle.

Eksempel med sportsfolk, der får en skade under en konkurrence, som fortsætter og først bagefter finder ud af, at de har en voldsom skade.

• Din krop kan altså ikke sende smertesignaler til hjernen – kun alarmsignaler og impulser.

• Smerte laves i hjernen.

Hvad er forskellen på nociception og smerte? Forskellen på nociception og smerte kan være svært at forstå. Grundreglen er, at ”smerte er det, man oplever, og nociception er det, vi kan måle. Eller sagt lidt mere simpelt: Nociception alene er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for at vi kan opleve smerte. Derfor bør man ikke se smerte og nociception som to sider af samme sag, men derimod som to forskellige, men ofte sammen­hængende fænomener.

Smerte er ikke det samme som nociception om end mange har opfattelsen af, at det nocicep­tive system består af sensorer, der er det samme som ”smertesensorer”.

Der er både hele den • Biologiske del • Psykologisk og følelsesmæssige del • Social og kulturelle baggrund og kontekst -der er med til at danne baggrund for smerteoplevelsen Så det er mange dele, der er involveret, når det drejer sig om at ”danne” en smerteoplevelse og er med til at gøre smerteoplevelsen unik for det enkelte menneske. Smertebehandling burde derfor inddrage alle ovennævnte aspekter, når det drejer sig om at lindre og behandle smerte for kroniske smertepatienter. Hvis to mennesker har samme skade; eksempelvis et brækket ben, betyder det derfor netop ikke, at de begge oplever samme slags smerte og samme intensitet af smerte, for hver smerteoplevelse er unik. Hvad vi forventer er, hvad vi får Er smerte i virkeligheden en betinget refleks? – når vi tænker på smerte eller forventer vi vil føle smerte i forbindelse med forskellige aktiviteter eller bevægelser, starter vi med at føle smerten allerede inden aktiviteten er i gang, eller har udført bevægelsen. Det hænger sammen med det geniale system som smerteoplevelsen er: Nemlig en ufatteligt god beskyttelses- og overlevelses­mekanisme, der ud fra et evolu-

Bækkenleddet nr. 2/2016 17


Tema tionært synspunkt, måske nok for de fleste kroniske smerte­patienter, synes helt unødvendigt.

Lidelse er et resultat af den bearbejdning og oversættelse af de indkommende signaler til hjernen.

Den måde du oplever smerte – intensiteten og varigheden – vil påvirke hvor godt du er i stand til at tackle det Så snart det fysiske smertesystem er aktiveret (nociception), kan forventning eller overbevisning om en smerte faktisk gøre smerteoplevelsen værre. Når du føler smerter, kan din hjerne ”oversætte” det på en måde, så det i virkeligheden bliver meget værre. Du kan overbevise dig selv om, at smerten er ”forfærdelig og modbydelig”, og tænke ”jeg kan simpelthen ikke klare det mere”. Ved at overbevise dig om at, ”det er håbløst alt sammen”, ”det holder aldrig op” og at der helt sikkert ”ikke er noget du kan gøre ved det”, så bliver smerteoplevelsen kun værre. Der er så at sige fuldstændigt åbent til at modtage indkommende signaler og centrene i hjernen bliver hyper­aktiveret således, at smerteoplevelsen intensiveres.

Et stort skridt hen imod behandling af kroniske smertepatienter involverer således både den biologiske del, men i lige så høj grad den psykologiske.

Hvis du ved hjælp af dine følelser, kognitiv tankegang kan være med til at påvirke, hvorvidt hjernen kan ”modtage signalerne” uden begrænsning, så har du indflydelse på, at kunne åbne for ”hjernens eget medicinskab”. Placeboeffekten er et tydeligt eksempel på, at hjernen åbner for ”eget medicinskab”. Fantastisk beskyttelse Hjernen er rigtig god til at passe på dig. Den prøver at beskytte dig for enhver fare med det formål, at du kan overleve. Hvis hjernen vurderer (ud fra situationen, tidligere erfaring, lærdom og tidligere oplevelser med smerte), at der er større sandsynligt bevis for, at du er i fare end der er større sandsynligt bevis for, at du er i sikkerhed, vil den producere alarmsignaler i form af smerte. Formålet er at få dig til at reagere ved at gøre noget eller holde op med at gøre noget. (Den får dig til at fjerne hånden lynhurtigt fra den varme kogeplade). Skelnen mellem smerte og lidelse? Selvom smerte og lidelse ofte associeres som værende det samme, er det vigtigt at skelne mellem de to ting: Smerte er en fysisk påvirkning, med det formål at få dig til at reagere: Enten flygte eller kæmpe – at gøre noget for at få smerten til at gå væk – handle aktivt: at gøre noget eller at holde op med at gøre noget. 18

Bækkenleddet nr. 2/2016

For at opnå så effektiv smertetackling som muligt, er det vigtigt at kunne identificere og ændre på ens tanker og overbevisning omkring, hvad smerte er, som igen er med til at kunne formindske stress niveau og den generelle følelse af, hvordan og hvor meget man lider under at have kroniske smerter.

Kroniske smerter skyldes også ændrin-

ger i hjernen Kroniske smerter kan ofte ikke tilskrives fysiske skader på kroppen, men har ofte mere at gøre med forandringer i vores nervesystems måde at fungere på og fortolke faresignaler på. Med andre ord er nervesystemet øget følsomt og fastholdt i at beskytte et område, selvom en eventuel vævsskade er helet så godt som muligt. Dette kan medføre, at vores naturlige alarmsystem reagerer for ofte, for hårdt og uden nogen åbenlys årsag. Hvis dette er tilfældet, har du brug for en strategi, der retter sig mod hjernen og ikke kun i kroppen, hvis du vil reducere smerterne – eller blive helt smertefri. Enhver smerteoplevelse er unik Store dele af hjernen inddrages samtidigt i tolkningen af impulserne. Selvom der er typiske mønstre og steder i hjerner, som man kan se på scanninger under en smerteoplevelse, er der ikke nogle specifikke centre eller steder i hjernen, der hører til et ”smertecenter”. Det varierer fra menneske til menneske og endda kan forskellige steder inddrages fra gang til gang i det samme menneske.

Evidensen for, at vævs patologi ikke forklarer kroniske smerter er overvældende Lorimer Moseley


Tema

Neuroner – kroppens superceller

Dette er ikke et ”alt sidder i hovedet problem”, men et ”stærkt påvirket af hovedet problem”

Disse steder eller små centre i hjernen inkluderer klynger af knudepunkter forskellige steder i hjernen, som benyttes for bevægelse, fornemmelser, berøring, følelser, hukommelse og aktivitet. Smerten bruger disse dele til at udtrykke sig selv. Når det drejer sig om kronisk smerte, vil nogle af disse knude­punkter blive særligt sensitive og nemmere og hurtigere at ”tænde”. Det er som om de hele tiden modtager signaler, der skal bearbejdes. Disse knudepunkter kaldes ”neurotags”.

Alle neuroner (nerveceller) er isolerede fra hinanden

- mellem dem løber en elektrisk impuls, som kun kan løbe i en enkelt nervecelles længde. For at impulsen kan bevæge sig, kræver det et kemisk stof, en ”budbringer” - den såkaldte transmittersubstans - som bliver frigivet fra nerveenden og frigives i det, der kaldes den synaptiske kløft. Synapsen er det område, der ligger mellem neuronerne og her bevæger neurotransmittorer, sig igennem og påvirker så den næste nervecelle. Et eksempel på en budbringer er serotonin.

Der er ikke kun et center i hjernen, som har med smerteopfattelse at gøre. Der er mange områder, der involveres. Man kan kalde disse områder for ”tændings-knudepunkter”.

Nervecellen stimuleres, hvis forskellen mellem dens hviletilstand og ”alt-eller-intet-punktet” reduceres og der startes en proces ved hjælp af neurotransmittere, som så igen er med til at stimulere de tilstødende neuroner, som ved en dominoeffekt.

Det specifikke mønster af aktivitet, som udtrykker opfattelsen af smerten kan betragtes som et ”neurotag” for smerten. (eller en signatur). Så selve alarmsignalet fra kroppens væv, der påvirkes, er ikke alene årsag til smerteoplevelsen. Selvom om signalet er vigtigt, så er det ikke alene medvirkende til, at der dannes en smerte­oplevelse. Mange af tændingsknudepunkterne bliver også påvirket af en bred vifte af stimuli (påvirkninger), som kræver din umiddelbare opmærksomhed.

Bækkenleddet nr. 2/2016 19


Tema Hvordan fungerer en neuron? Nervecellers virkemåde bygger grundlæggende på en spændingsforskel mellem nervecellens indre og ydre

Vores hjerner består af en masse nerveceller, kaldet neuroner og neuropeptider, (neurotransmittere) som konstant kommunikerer med hinanden. De er med til at skabe følelser, tanker og hvordan vi bevæger os. Når der produceres neuropeptider i et neuron, sendes det videre som en kædereaktion til andre neuroner. Her modtages neuropetidet af ”receptorer” i de andre neuroner. Der er forskellige receptorer, der hver især passer som ”nøgle til en lås”. Dopamin molekyle passer kun i receptor for dopamin osv. Neurotransmittere er hormonlignende stoffer, der flyder gennem neuronet og opbevares i vesikler, som er en slags små blærer, ved nerveenden. Flere forskellige stoffer kan fungere som neurotransmittor: Neurotransmitter En neurotransmitter er defineret som et signalstof, der frigøres af den præsynaptiske neuron ud i den synaptiske kløft. Neuropeptider er små proteinlignende molekyler som bruges af neuroner til at kommunikere med hinanden. Vi er først så småt begyndt at forstå nogle af disse mekanismer, men der mangler kolossalt megen viden endnu. Når det drejer sig om den enkelte nervecelle, har vi imidlertid en ganske betydelig viden om, hvad der foregår. Ud fra vores kost udvinder kroppen forskellige aminosyrer fra proteiner. Disse aminosyrer transporteres til hjernen, hvor de gennem en række kemiske processer omdannes til forskellige neurotransmittere. Vi kender i dag et meget stort antal af sådanne stoffer, nogle af disse kender du sikkert: Serotonin, noradrenalin, dopamin, GABA og glutamat, enkefalin, oxytocin.

20

Bækkenleddet nr. 2/2016


Tema Neurotransmittorer - De kemiske budbringere Elektriske signaler løber konstant gennem kroppen og hjernen og er et forsendelsessystem af meddelelser til og fra hjernen. Neurotransmittorer er små proteinlignende molekyler, som bruges af neuroner til at kommunikere med hinanden. Listen over neurotransmittere vokser dag for dag, så formentligt drejer det sig om i hundredvis af forskellige stoffer, som har hver deres rolle inde i vores hjerne. Hertil kommer, at stoffernes placering i kroppen også har betydning for, hvordan de virker. For eksempel er det sådan, at serotoninsystemet udgår fra nogle celler dybt nede i vores hjerne. Derfra spreder det

sig ud til store dele af hjernen, hvor det kontrollerer de forskellige netværksfunktioner. Noget tilsvarende gælder for dopamin og noradrenalin. Det betyder, at effekten af for eksempel serotonin er forskellig, alt efter, hvor i hjernen den befinder sig. Mens vi venter på svar fra forskning Vi har set mange tegn på, hvor kompleks smerte er. Vi får forhåbentlig i de kommende år mange svar indenfor hjerneplasticitetens faner, og må forvente nye svar inden for det biologiske og neurofysiologiske område, når vi snakker forståelse af kronificering af smerter. Indtil videre bør vi nok træde et skridt tilbage og revurdere vores forklaringsmodeller med det formål at opdatere dem og betragte evidensen med nye briller og gå helt bort fra begrebet ”Funktionelle lidelser” indtil vi har nogle flere svar.

Hjernens eget medicinskab

Vi har vores helt eget fantastiske system i hjernen, der er bedre til at dæmpe smerte, eller sågar få den til helt at forsvinde, end ved at bruge kemisk produceret smertemedicin. Vores eget medicinskab kan producere stærkere smertestillende midler end f.eks. morfin (opioider).

Tanker og følelser er også nerveimpulser – og dermed dannes neurotransmittere Tanker og følelser påvirker bestemte hormoner og kemiske signalstoffer (neurotransmittere), som sender ”meddelelser” ud til hele kroppen. Diverse signaler påvirker vores kropsfunktioner, hjerterytme, blodtryk, åndedræt, muskelspændinger, koncentrationsevne og immunforsvar og mange andre funktioner. Dine tanker har afgørende indflydelse på dine følelser, relationer og dine handlinger. Tanker kan også være med til at mindske smerter, dårligt humør, kedaf-det-hed og spændinger.

Du kan ikke kontrollere at du er syg, men du kan have indflydelse på at kunne kontrollere styrken af dine symptomer og smerter. Vi skal selv tage ansvar og deltage aktivt i vores liv – se os selv som chefen for vores krop og lede begge afdelinger: Både den psykiske og den fysiske del.

Indsigt giver udsigt

Bækkenleddet nr. 2/2016 21


Tema Endorfiner

Dopamin er det man i daglig tale kalder for lykkehormon.

Endorfiner – kroppens eget morfinstof Vores hjerne kan producere endorfiner (neurotransmittor), der kan være smertehæmmende. Neurotransmittorer (neuropeptider) er små proteinlignende molekyler som bruges af neuroner til at kommunikere med hinanden.

Endorfiner = Smertedæmpende peptider med morfinagtig virkning Endogen = Indre …fine = Morfin

Når din hjerne beslutter, at du ikke er i fare, kan den producere disse lykkehormoner og dit eget medicinskab står nu åbent! Placeboeffekten er et tydeligt eksempel på, at hjernen åbner for ”eget medicinskab”.

På nuværende tidspunkt kender man til ca. 50 forskellige neuropeptider og vi kan forvente, at der kommer mange flere til i de kommende år, da der forskes meget i netop hjernen.

Ved den smertedæmpende effekt fra placebo aktiveres hjernens eget smertedæmpende (opiod) system og man kan måle øgning af de neurokemiske processer i hjernen, hvor der blandt andet udskilles endorfiner.

Disse stoffer kan bevæge sig nedad gennem rygmarven, men kan også fordele sig i selve hjernen.

Hjernens eget medicinskab kan ”lukke i” når er er frygt:

På samme måde som ved placeboeffekten finder der også neurokemiske processer sted ved noceboeffekten.

Vi vælger ikke selv, hvilke kort vi får på hånden, men vi vælger selv, hvordan vi spiller dem

Hjernen kan producere neuropeptider: serotonin, endorfiner, dopamin og andre substanser, der minder om det kemisk producerede morfin. Disse ”lykkehormoner” virker på hele din krop og kan standse alarmsignaler fra andre steder i kroppen, så de ikke når frem til hjernen. – De ”blokerer” for dine ”alarmsignaler”.

22

Bækkenleddet nr. 2/2016

Hvis der er frygt for smerte, kan det medføre forværring eller øgning af smerteoplevelsen, da øget frygt er forbundet med et hormon (neurotransmitter), der hedder cholecystokinin octapeptid (CCK). Hvis lægen f.eks. advarer patienten om, at det om lidt vil komme til at gøre ondt, aktiveres cholecystokinin octapeptid (CCK). Øget frygt er forbundet med udskillelse af CCK, som har to effekter; det øger smerte og blokerer opioider.


Tema Få hjernens eget medicinskab i spil

Alt hvad der tilvejebringer et sandsynligt bevis for ”fare” eller ”sikkerhed” har indflydelse på din smerteoplevelse. Det kan være en god ide at definere ens egne ”sandsynlige beviser for fare eller sikkerhed”. At få dem beskrevet. Brug gerne post-it sedler på en opslagstavle eller andet – hvor du deler dem op i ”fare” eller ”sikkerhed”. Du ved bedst, hvad der er dine situationer, der tilvejebringer følelser af ”fare” og ”sikkerhed”.

Smerte en er fantastisk beskyttelsesmekanisme og hjernen gør alt for at beskytte dig mod farer. Du vil føle smerte, hvis din hjerne konkluderer, at der er større sandsynligt bevis for, at din krop er i fare, end der er sandsynligt bevis for, at din krop er i sikkerhed.

Grundlæggende kan man sige, at Smerte = (sandsynligt bevis for fare) – (sandsynligt bevis for sikkerhed)

Her er nogle eksempler på ”fare” og ”sikkerhed”, som kan have indflydelse på din hjernes vurdering. Disse eksempler repræsenterer et mønster af aktivitet i din hjerne – enhver tanke, handling, følelse har sit eget mønster – vi kalder disse mønstre for ”neurotags”.

Det kan f.eks. være • Ting du hører, ser, smager, lugter, rører ved • Ting du gør • Ting du siger • Ting som du tænker og tror • Steder du tager til • Mennesker i dit liv • Ting der sker i og med din krop Men husk det er alt sammen i relation til kontekst. Dine post it sedler vil blive din mulighed for at tænke over, hvad der sker – hvad der kan gøres og post-it sedler kan ende med at blive kasseret og nye komme til hen ad vejen. Men brug det som et redskab til at hjælpe med en bedre forståelse og tackling af, hvad der sker for din hjernes vurdering og dermed, hvornår den igangsætter, at du skal føle smerte.

Eksempler på ”sandsynligt bevis på fare” • At høre at ”der er ingenting i vejen med dig” – så din smerte er ikke reel • At læse i avisen at renten stiger igen. • At tro på at du ender i en kørestol • At vende tilbage til det sted, hvor du kom til skade • At få en diagnose, som lyder rigtig slem uden at vide, hvad det egentlig betyder Eksempler på sandsynligt bevis på sikkerhed • At få at vide at det er sandsynligt, at der er en behandlingsmetode, der kan hjælpe dig • At lave en aftale med en behandler, der højst sandsynligt kan hjælpe dig • At du ved, at du ikke er den eneste i denne situation • At have familie og venners støtte og support • At få smertestillende behandling, der virker – i hvert fald for en stund

Andre beskyttende systemer Der er andre ting, der har indflydelse på din hjernes opfattelse af kontekst og signaler fra sensorer i kroppen. Blandt andet det motoriske system (for bevægelse), adrenalin, åndedræt, immunsystemet, søvn, tanker og sprog.

Bækkenleddet nr. 2/2016 23


Tema Når disse er påvirket og under pres og aktiveret i en længere periode, kan det være med til at fastholde og forstærke smerteoplevelsen.

nøgler, der kan bruges og at tage dem i brug. Det kræver du tager et ansvar, er villig til at se indad og har kærlighed til dig selv.

Disse forsvarssystemer virker godt på kort basis, men ved længere tids stress påvirkning kan disse systemer rent faktisk øge smerteoplevelsen.

Held og lykke på rejsen.

Smerte er meget mere end blot en diagnose og resultatet af nogle tests – det er, hvordan du selv tackler og agerer.

Så det er vigtigt også at have fokus på disse ting og det måske kan være en del af ”fare” eller ”sikkerhed” kontekst, der skal med på en post-it seddel for dig. Jeg håber, du har fået mod på at prøve nogle nye ting i din hverdag. Nu kommer tiden til at identificere de Kilder: Moseley, Lorimer og Butler, David: Explain Pain, Noigroup 2003 Moseley, Lorimer og Butler, David: Protectometer, Noigroup 2015

Medlemskontingent

Husk at betale dit kontingent for 2017 Almindeligt medlemskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

275 kr.

Parmedlemskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

325 kr.

375 kr.

Medlemmer der bor i udlandet

Medlemmer der bor i udlandet

(blad i pdf format). .

(blad i papirformat) .

. . . .

. . . .

75 kr.

Betaling senest Indbetaling på vores konto i Den Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto 3634248

24

Bækkenleddet nr. 2/2016


Tema

Den virtuelle krop i hjernen Få fokus på at forbedre forbindelsen mellem hjernen og kroppen

I hjernen er hver del af kroppen organiseret på en måde, så de repræsenterer de enkelte kropsdele og består af en gruppe neuroner, som befinder sig i en tynd stribe lige over øret og kaldes homunculus (engelsk betegnelse og betyder ”lille menneske”). Af Lene Pilegaard

Hver del af kroppen har et separat område i hjernen dedikeret til bevægelse og sansning i henholdsvis motorisk og sensorisk homunculus. Den sensoriske homunculus er ofte afbil ledet som en figur af en mand, hvis kropsdele og størrelsen af disse svarer til de relative områder, som kropsdelene repræsenterer i overfladen af hjernen (cortex). Størrelsen af hvert område i homunculus udgøres af neuroner, der repræsenterer kropsdelen og til tætheden af de sensoriske receptorer i det perifere nervesystem. På tegningen ses at hænder, læber, fødder og ører er relativt større end andre kropsdele, da der findes flere sensoriske nervereceptorer i disse kropsdele. Den del af homunculus, der repræsenterer det motoriske område i hjernen, kontrollerer bevidste bevægelser. Modsat dette område findes det sensoriske område, som er ansvarlig for at modtage signaler fra kroppen, der kommer fra berøring, smerte, temperatur mv.

Bækkenleddet nr. 2/2016 25


Tema

Proprioception En simpel analogi til at forstå proprioception er, at anse det som hjernens kort over kroppen. Den proprioceptive sans registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til hinanden og tyngdekraften ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led. Den proprioceptive sans reagerer på ændring i træk og tryk i muskler, sener og led. Signaler fra sener, led, muskler og hud analyseres i lille- og storhjernen til et bevidst billede af kroppens rumlige position. I leddene sidder mange proprioceptorer - eksempelvis er der mange i kæbeleddet, hvor de registrerer leddets position i forhold til resten af kroppen. Proprioception hører ikke til et bestemt sted i kroppen eller i et bestemt organ, men finder sted via et sammenhængende feed back system fra muskler, sener og led. Der sidder mange proprioceptorer i eksempelvis ledbånd. Vestibulærsansen

Vestibulærsansen er den sans, som sørger for, at vi kan holde balan cen. Sanseorganet befinder sig i det indre øre og indeholder en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Den vestibulære sans registrerer bevægelser og hovedets position i forhold til omverdenen. På grund af disse sanser vil hovedet altid rette sig lige i forhold til omverdenen, så man ikke står med et skævt hoved til en af siderne. Derudover har vi den visuelle sans, som er selve synet, der er med til at placere os i forhold til omgivel­ serne.

26

Bækkenleddet nr. 2/2016

Eftersom hjernen bruger den virtuelle krop til at styre og koordinere bevægelser, vil et bedre og mere detaljeret kropskort, resultere i bedre og mere præcise bevægelser. Derimod vil bevægelser blive mere usikre, hvis kropskortene er uklare eller tilslørede. Dette kan ske, hvis man har været inaktiv, haft en skade eller har eller har haft kroniske smerter igennem en periode. En anden indikation af, at de virtuelle kropsdele i hjernen er afgørende for koordination er, at de rent faktisk bliver større, når de udsættes for større krav og mere bevægelse. For eksempel er den del af en musikers hjerne, som registrerer og styrer fingrene faktisk observerbart større end tilsvarende hos en person, der ikke bruger hænderne så meget. Homunculus og fantomsmerter

Fantomsmerter forbindes med den oplevede følelse fra lemmer, der er amputerede, fordi den amputerede kropsdel stadig er repræsenteret i homunculus. På baggrund af en masse studier, mener mange eksperter, at huller, pletter eller andre unøjagtigheder i den virtuelle krop i hjernen kan være en medvirkende faktor i mange kroniske smertetilstande og at bearbejdelsen af disse problemer er en potentiel måde at kunne behandle smerter på. Fænomenet fantomsmerter er et eksempel på slørede kort, hvor en person oplever sansning og eventuelt smerte i en manglende kropsdel (eksempelvis en amputeret arm eller et ben). Dette skyldes, at selvom den fysiske arm er væk, eksisterer den virtuelle arm stadig i hjernen og kan stimuleres af stimuli fra nærliggende hjerneaktivitet. Når dette sker, skaber hjernen en oplevelse, som hvis den manglende arm stadig var der – desværre ofte smertefuld og lige så virkelig. Smertepatienter har en tendens til at overspænde og tolke almindelig forekommende bevægelser, som om de er ”voldsomme” og derfor bliver bevægelsen tilpasset denne opfattelse. Smerte påvirker bevægelsesmønstre Måden hvorpå mennesker med funktionsnedsættelse og smerter reagerer på, har stor indflydelse


Tema på, hvordan bevægelsesmønstre bliver og udleves. Dette påvirker graden af funktionsned­ sættelse mere end ved udelukkende at kigge på den bio-mekaniske dysfunktion som årsagen til bevægel­ ses­mønsteret som enkeltstående problem. Muskler eller kropsdele, som på grund af smerter og kompensatoriske bevægelsesmønstre ikke bliver brugt eller bruges uhensigtsmæssigt, forsvinder ud af ens funktion. Hvis der er kroniske smerter, er det med til at påvirke kroppen på det strukturelle plan – det vil sige muskler, sener, led og at der sker forandringer i de strategier, som bruges til bevægelser i dagligdagen. En af de vigtigste forandringer er tab af præcise bevægelsesfærdigheder; Det vil sige evnen til at udføre en aktivitet med præcision, hurtighed og koordination. Det kan f.eks. betyde, at man har svært ved at skulle tilpasse sig ændringer i underlaget, man går på, holde balancen og at have kontrol over sin krop. Det vi forventer er, hvad vi får Ofte skyldes ændringer i bevægelsesstrategier, at vi ubevidst forventer smerte ved bestemte bevægelser. Denne forventning og forudsigelighed gør, at det ikke altid er det, vi forventer, der skal ske, rent faktisk er det, der sker – især i sammenhæng med smerteoplevelser. Det kan endda være forventning om smerte eller en aktivering af neurale sammenhænge og mønstre (neurotags), som kan afstedkomme en hæmmet bevægelse eller en smerteoplevelse udelukkende baseret på en forventning uden, at der rent faktisk er den reelle påvirkning på vores krop.

Overbevisning og følelser om for ventede oplevelser omkring smer te, skade og bevægelse er med til at vedligeholde unormal muskelaktivitet. Sensorisk hukommelsestab Hvis du undlader at bevæge dig på en bestemt måde i en længere periode eller bevæger dig ”forkert” eller

hæmmet, hvis du eksempelvis har haft smerter igennem længere tid, mister du evnen til præcist at sanse og kontrollere forskellige bevægelser. F.eks. noget så simpelt som at gå ”rigtigt”. Dette kaldes sensorisk hukommelsestab og hjernens kropskort bliver mere uskarpe.

Use it or lose it En anden måde at miste kvaliteten af kropskort er at komme til skade. Smerte reducerer hjernens evne til at bearbejde proprioceptiv information fra et skadet område, og man gætter på, at det er for at prioritere beskyttelsessignalerne (nociception). Faresignalerne fortrænger de proprioceptive signaler. Når du har haft smerter, skade eller været inaktiv i en periode giver det derfor god mening at træne og genoptræne proprioception. Når en bestemt kropsdel eller bevægelser bruges gentagne gange på en koordineret og opmærksom måde, sker der faktiske fysiske og observerbare ændringer i den del af hjernen, som styrer denne kropsdel og bevægelse. Dette er blandt andet en del af grunden til, at du bliver bedre, når du øver dig i noget. Selvfølgelig er alle bevægelser ikke lige effektive til at stimulere kroppens kort. Bevægelser, der er mest tilbøjelige til at føre til ændringer i kvaliteten af kortene er bevægelser, der er nysgerrige, undersøgende, nye, interessante, rige på sanseindtryk, langsomme, blide, opmærksomme og ikke-smertefulde. Dette gøres blandt andet i behandlingssystemet Z-Health 1).

Learn

Unlearn

Relearn

Note 1: Z-Health: er et træningssystem skabt af amerikanerne Dr. Eric Cobb og Kathy Mauck og arbejder mod at genoptræne dit nervesystem, og har fokus i tre elementer: Vision (synet), det vestibulære system og det proprioceptive system. Gennem specifikke øvelser målrettet disse tre områder arbejdes der mod at genskabe leddenes fulde bevægelsesudslag og indlære effektive bevægelsesmønstre.

Bækkenleddet nr. 2/2016 27


Tema Hjernen er plastisk Hjernen virker funktionelt som et meget omfattende netværk mellem mange forskellige områder - blandt andet derfor er der også mange muligheder for at indlære tabte funktioner ad nye ”veje”. Repræ­­sen­ta­­ tionen af musklerne og kropsdele forskellige steder i hjernen er plastisk og kan ændres ved indlæring af bevægelser/træning. Den neuroplasticitet, der opstår i forbindelse med læring af en motorisk opgave, indebærer ændringer i et specifikt netværk snarere end i nervesystemet generelt. Afhængigt af, hvilke aktiviteter vi indgår i, aktiveres specifikke kredsløb i centralnervesystemet af særlig betydning for netop denne opgave.

Neuroplasticitet – grundlaget for indlæring Neuroplasticitet refererer til den måde  hjernen danner sig selv på, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer. Plasticitet er en af centralnervesystemets (CNS) grundlæggende egenskaber i den forstand, at neural aktivitet sker i forskellige kredsløb og strukturer over tid på baggrund af vores aktiviteter og erfaringer. Plasticiteten danner grundlaget for ændringer i vores hukommelse, egenskaber og adfærd. Dette gælder, når vi som børn og i voksenlivet tilegner os nye færdigheder og vedlige­ holder gamle, men også i det øjeblik, vi skal opøve færdigheder i forbindelse med rehabilitering. Forudsætningen for etablering af indlæring og hukommelse er, at der sker plastiske ændringer i vores centralnervesystem Ud over, at neuroplasticitet er sammenhængende med motorisk indlæring og træning, ved man, at neuroplastiske ændringer ligeledes sker på grund af fysisk inaktivitet - eksempelvis i forbindelse med immobilisering. Dvs., hvis de neurale netværk ikke bruges, går de tabt. Denne plasticitet i hjernen og måden den lagrer mønstre og sammenhænge på, genkalder dem, matcher dem med input fra sensorer og endelig danner en forventning om et resultat, er hele grundlaget for, hvad vi gør. Det styrer vores vurderinger, teknikker og bevægelser.

28

Bækkenleddet nr. 2/2016

Mønstergenkender Et af de koncepter, der underbygger, hvordan hjernen fungerer er, at hjernen er en ”mønstergenkender”. Den auto-associerer lagrede neurale mønstre med nye mønstre, som den oplever. Disse neurale mønstre er en samling af neuroner, som ”tænder”, når vi ser bestemte ting, bevæger os på en bestemt måde eller har bestemte følelser. Disse neurale mønstre former et grundlag for, hvem vi er og hvad vi gør baseret på, hvad vi har oplevet. Disse lagrede mønstre gør os ubevidst i stand til udføre dagligdags opgaver eller at bevæge os på bestemte måder samtidig med, at der lagres nye informationer om nye ”erfaringer”. Disse lagrede sammenhænge og mønstre kan ende med at blive årsag til dyb frustration, når vi prøver at indlære nye færdigheder og måder at bevæge os på.

Aerob træning er en af de bedste ting, du kan gøre for din hjerne – i alle aldre! Aerob træning øger dannelsen af et protein, der regulerer udviklingen af neuroner som, når de slippes ind i systemet, forøger hjernens vækst og neurale forbindelser og den samlede hjernefunktion. Udvikl dine bevægelsesevner Smerter er ofte relateret til bestemte bevægelser og uanset årsagen kan centralnervesystemet (CNS) opfatte, at en bestemt bevægelse eller position er uhensigtsmæssig og derfor produceres smerten for at få dig til at undgå dette. Måske har din hjerne gennem længere tid lært, at bestemte bevægelser gør ondt og en teori er, at hjernens hukommelse spiller ind, så der stadig opleves smerte ved bestemte bevægelser selvom årsagen til smerten ikke længere er der. Men den gode nyhed er, at hjernen er plastisk. Det vil sige, at den kan udvikle og afvikle over tid.


Tema Use the brain, fix the body En strategi for at mindske smerten er at bevæge sig på en meget mild og lidt anderledes måde, der ikke opfattes truende af CNS. Jo mere du bevæger dig med koordination, kontrol og effektivitet, jo mindre truende vil CNS opfatte denne bevægelse. Derfor anbefales det, at du forbedrer din bevægelsesevne som en måde at give CNS gode nyheder, der vil reducere den opfattede trussel i forbindelse med bevægelse. Det betyder, at alt du gør for at forbedre dine bevægelsesfærdigheder og fysiske kapacitet med stor sandsynlighed vil hjælpe dig med at reducere smerten. Dette kan være endnu en grund til at pilates, yoga, tai chi, dans og vægttræning kan mindske smerter, få forbedret bevægelsesfærdighed og opdaterede kropskort, som sænker den opfattede trussel ved bevægelse.

andre konkurrerende sanseinformationer, som bliver sendt via hurtigere forbindelser, kommer først. Hvis dit nervesystem har travlt med at behandle andre signaler, der skyldes bevægelse og/eller berøring, har det en mindre evne til at opfatte og behandle faresignaler. De fleste har prøvet instinktivt at bruge sensorisk gating ved at gnide på eller bevæge et område, hvor man netop har slået sig. Når du bevæger dig eller gnider på området, sendes der sensoriske signaler til hjernen, som konkurrerer med faresignalerne og reducerer deres effekt i hjernen. Du kan også forstyrre faresignaler, ved at udføre aktiviteter, der kræver stor nøjagtighed, finmotorik, og koncentration – eksempelvis lægge et svært puslespil.

At indøve bevægelsesmønstre er en højt avanceret proces og ændringer opnås ved talrige gentagelser. Gentagelse af bevægelser • For at reducere eller eliminere smerte skal der udvikles nye netværk og veje i hjernen. Det er af afgørende betydning, at der udvikles nye måder at tænke på og nye metoder til at tackle smertefulde følelser. Det gælder også for ændrede bevægelsesmønstre, hvor der kræves talrige gentagelser af bevægelser, før der dannes nye neurale netværk (signaturer) i hjernen.

Læringsmæssige ændringer Så at arbejde på at formindske angst, øgning af selvtillid og følelse af selveffektivitet er med til at forbedre følelsen af bedre at kunne kontrollere smerte­oplevelsen og dermed forbedre og normalisere dynamisk bevægelse af muskler og motorik.

Normalisering af muskelfunktion Normalisering af muskelfunktion er tæt relateret til ændring i ”kæmp-flygt” oplevelsen og overbevisninger i tilknytning hertil og en øgning af selvtillid/overbevisning om, at man kan bevæge sig på trods af smerte.

Sensorisk gating - skab støj som overdøver faresignalerne En måde hvorpå bevægelse, motion eller behandling kan reducere smerte er fænomenet sensorisk gating. Sensorisk gating betyder, at bearbejdelsen og opfattelsen af faresignaler fra kroppen reduceres ved at

En aktiv muskelkontraktion vil også tjene til at reducere opfattelsen af en smertefuld stimulus på huden. Men al sensorisk gating er ikke ens. Det antages, at sensorisk gating vil få størst effekt når:

• Når det konkurrerende stimulus er tættere på det smertefulde område

• Når den konkurrerende stimulus er mere interessant og ny

• Når stimulus kommer fra aktiv bevægelse frem for passiv bevægelse eller berøring

Ignorer ikke smerten Smerte er først og fremmest en overlevelsesmekanisme for at få dig til at handle, at gøre noget eller holde op med at gøre noget - og ændre på det hjernen opfatter som værende en trussel. Hvis du ignorerer det signal, kan det føre til problemer. Et eksempel på, hvordan mekanismen fungerer, er vores tørst-system: Det er et signal om, at du er dehydreret og har brug for væske. Tørsten vil forsvinde, Bækkenleddet nr. 2/2016 29


Tema så snart din hjerne konkluderer, at du har drukket en passende mængde væske, hvilket er langt før de dehydrerede væv rent faktisk har fået væske. Tørsten forsvinder, når hjernen konkluderer, at handlinger og ændringer er sket – den venter ikke til problemet med dehydrering rent faktisk er løst. Smerte fungerer på samme måde. Hjernen vil ofte stoppe med at producere smerte af sig selv på trods af ingen yderligere vævsheling har fundet sted, når den vurderer, at den rigtige handling er foretaget. Hvad din hjerne anser, som en tilstrækkelig ændring, er fuldstændigt individuelt, men nogle gode bud kunne være bevægelse, hvile, massage, boblebad, empatisk pleje (gerne af en professionel behandler med autoritet), en god samtale med en sundhedsfaglig person med specialviden indenfor din problematik, søvn, en god samtale med en du har nær, se en god film eller andre aktiviteter, som får dig til at slappe af.

Balancetræning betaler sig Først og fremmest giver det en større stabilitet og mulighed for gode og hensigtsmæssige bevægelser, som nedsætter risikoen for skader og overbelastninger. Man ved, at der er en sammenhæng imellem balancen og funktionen af muskler og led. Balancetræning tvinger kroppens svage muskler til at arbejde med – og det i sig selv hjælper kroppen på vej til at blive rettet op og skaber større balance imellem musklerne indbyrdes. Hvis du har en dårlig holdning, er nogle muskler for korte og andre for lange – det kan balancetræningen hjælpe til med at rette op på. Balancetræning vækker altså de muskler, som har været i dvale.

Placeboeffekten Akupunktur og andre behandlingsformer med stærkt udgangspunkt i placebo kan også have effekt. Simuleret akupunktur (falsk akupunktur – eksempelvis med lille prik i huden med en tandstik) virker ofte lige så godt som ægte akupunktur til at lindre smerter. Simulerede operationer har også vist sig at have stor effekt på smerter. Disse tiltag er placeret på placebo, men forklaringen bag effekten er, at hjernen konkluderer, at du har foretaget handlinger, som gør produktionen af smerteoplevelsen overflødig. Det gælder ikke om at ignorere smerter, men at prøve at forstå dem og håndtere dem således, at de fylder mindre i din hverdag og giver dig mulighed for at fokusere på de ting i livet, der giver dig værdi. Proprioceptiv træning Proprioception bedres ved: Neuromuskulær træning, som kan bestå af balancetræning, træning af det indre korset= chore stability, koordinationstræning og strækøvelser. Proprioceptorer sidder i høj grad i ledbånd, lige fra ankel, knæ, hofte kæbe osv. Det er en del af et større feedback system, hvor musklerne skal kunne koordinere en bevægelse.

30

Bækkenleddet nr. 2/2016

Også den flade mave kræver balancetræning. Hver eneste gang balancen udfordres, skal mavemusklerne arbejde hårdere – mere præcist muskelkorsettet og kropsstammen (musklerne i mave, ryg, bækkenbund og mellemgulv). Jo større krav til balancen, desto mere skal musklerne i mave og ryg arbejde. Det betaler sig i høj grad at lave alle mulige former for balancetræning, hvis den flade mave skal hjælpes på vej. Bedre balance medfører • Bedre muskelkoordination og stabilitet • Forbedring af ydeevnen og kvaliteten af den udførte opgave Glem ikke synssansen Synet betyder alt. Det er den suverænt vigtigste sans og forudsætning for, at vi kan bevæge os effektivt.


Tema Hvis dit syn ikke fungerer optimalt, vil din hjerne mangle troværdige oplysninger om verden omkring dig, og det har større konsekvenser, end de fleste umiddelbart forestiller sig. Bl.a. vil det have betydning for dit bevægemønster, din kropsholdning, din styrke og smidighed. Dit syn kan være udfordret af en genetisk bygningsfejl eller sygdom. En hjernerystelse kan også have påvirket det negativt. Det samme kan små briller, der virker som et lille bur for dit syn og betyder, at du ikke spontant bruger dine øjne alsidigt. Computerarbejde er heller ikke godt for synet. Det er utrolig ensidigt for dit syn at kigge i en computerskærm fra nøjagtig samme vinkel og afstand dagen lang. Det giver ikke dit syn og din øjenmuskulatur nogen form for afveksling eller udfordring, og så forsvinder evnen til at mestre alle de andre kompetencer, øjet har.  Træn dine øjne At have et godt syn består af rigtig mange færdigheder, bl.a. hvor godt du koordinerer dine øjenbevægelser i alle retninger. Om din evne til at opfatte dybder og afstande. Det handler også om, hvor godt du ser, hvad der foregår i yderpolerne af dit synsfelt, imens du fokuserer andre steder (det perifere syn). Og om hvor hurtigt du kan omstille dig fra at se kort og langt, f.eks. fra bilen foran til dit speedometer. Der hjælper briller ikke alene. Synstræning er øvelser, der forbedrer funktionen af øjnenes muskler. Den har til formål at give øjnene de bedste forudsætninger for at tilføre hjernen vigtige oplysninger om verden omkring dig. Derudover handler synstræning også om at træne hjernen og gøre den bedre til at bruge og integrere de oplysninger, der kommer ind. Hvordan kan jeg træne mit syn? En enkel og vigtig øvelse er Near-Far Focus, som går ud på at lade øjnene fokusere på noget, der er langt væk. Du kan også prøve at holde en kuglepen eller andet ud foran dit ansigt i strakt arm og føre kuglepennen langsomt hen imod dine øjne, samtidig med at du holder fokus. Også at træne dit perifere syn kan gøres ved hjælp af kuglepennen, der igen føres i strakt arm fra højre mod venstre og retur. Her træner du både synet og samtidig også øjnenes evne til at

kunne ændre stilling fra højre til venstre og at følge et objekt i bevægelse. Du kan eventuelt få en til at føre kuglepennen for dig. Løft regelmæssigt igennem dagen blikket op fra pcskærmen, og find et fokuspunkt længere væk. Du kan også gå en tur i frokostpausen, hvor du ud over frisk luft, får vigtig distancetræning af øjnene. Her kan du gøre øvelsen mere avanceret ved hurtigt at flytte dit fokus imellem korte og lange distancer. Et minut af denne øvelse i ny og næ er meget effektiv for dit syn. Høresansen På samme måde som synssansen er vigtig for ens bevægemønster, kan høresansen påvirke vores bevægelser. Hvis man f.eks. har nedsat hørelse på det ene øre, kan man have en tendens til ubevidst at vende det ”gode øre” i retning af hvor der tales, og kan derfor få en skæv kropsholdning. Så høresansen er ligeledes vigtigt at få kontrolleret i forbindelse med optimering af bevægelsesmønster. Træning af den vestibulære sans Du kan også træne den vestibulære sans. Efterfølgende er der en vejledning i en lille simpel øvelse, som du nemt selv kan udføre. Dette er bare et ud af mange eksempler på, hvordan du kan træne den vestibulære sans. Opsummering Ovennævnte strategier kan være med til at reducere dine smerter. Sensorisk gating, forbedring af hjernens kropskort og dine bevægelsesfærdig­heder og bedre forståelse af selve smertemekanis­men kan være med til, at du får større og bedre effekt af behandling og/ eller genoptræning. Andre væsentlige faktorer ved længerevarende (kroniske smerter) er søvn, stress og fejlinformation og usikkerhed om ens faktiske fysiske tilstand. Pointen med ovenstående er, at ikke et element er bedre end andre, så kombiner gerne alt og forhåbentlig kan dette være med til at lette dine smerter og starte processen tilbage til en smertefri tilværelse.

Kilder: Moseley, Lorimer; Butler, David: Explain pain, Noigroup 2004 Moseley, Lorimer; Flor, Herta: “Targeting cortical representations in the treatment of chronic pain: A review – 12, Febr. 2012 – Epub. Hargrove, Todd. Strategies to reduce chronic pain. 2 August 2010, www.bettermovement.com Tsay, Anthony: “Should proprioceptive training be a priority in the management of chronic pain?” – www.bodyinmind.org , August 2016 www.zhealtheducation.com

Bækkenleddet nr. 2/2016 31


Tema

Træning af vestibulærsansen Der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan det indre øre relaterer til dine øjne, og alt hvad der har med bevægelse at gøre. Vores øjne følger normalt, det vi har fokus på, selvom vi bevæger os. Det er vestibulo-okulær refleksen, der gør, at vi kan bevæge os uden at miste fokus. Det er normalt noget, vi bare gør automatisk uden at tænke over det. Sansen har en stor betydning for den måde, vi bevæger os på og derfor kan det give mening at forbedre og træne vestibulo-okulær refleksen. Vestibulo-okulær refleksen (VOR) ses når hovedet bevæges til siden, så vil øjnene bevæge sig med samme hastighed, men modsat rettet, hvorved billedet forbliver skarpt på retina. Bevægelsen styres reflektivt, men kan undertrykkes af bevidste følgebevægelser.

Øvelsen går ud på, at du, mens du holder fokus på at holde A’et skarpt for dig, skal bevæge din næsetip i en af liniernes retning. Hvis A’et bliver sløret, så sæt farten ned. Det vigtige er, at A’et bliver ved med at stå skarpt, selvom du bevæger næsetippen i en af liniernes retning. Hvis A’et bliver sløret, når du bevæger hovedet for langt i liniens retning, så nøjes med at bevæge hovedet, indtil A’et ikke længere kan ses helt klart. Lav denne øvelse 3-5 gange for hver af de 8 linier. Hvis du bliver svimmel, mens du står og laver øvelsen, kan øvelsen også laves siddende. Flyt papiret så det er i hoved højde. Hvis du synes det går forrygende, så kan du øge øvelsens sværhedsgrad ved at, f.eks.: Stå med begge fødder samlet Med en fod lige foran den anden som, hvis du stod på en linie

Øvelsen På modstående side ser du en figur med streger, hvor der i midten er et stort A. Klip siden ud og hæng den op på væggen med noget tape (malertape) ca. i dit hoveds højde. Stil dig med ca. 1,5 – 2 meters afstand. Kig på bogstavet A og sørg for, at du har godt skarpt fokus på bogstavet og det står helt klart. Det vigtige er ikke, at du står i en helt bestemt afstand af figuren, men at du kan have dit syn sådan, at A’et står fuldstændigt klart.

32

Bækkenleddet nr. 2/2016

På et ben Det vigtige er, at hver af de 8 linier følges en ad gangen. Denne øvelse kan virke utrolig simpel, men jo mere du øver, jo mere vil din balance forbedres og din evne til at holde fokus skarpt. Du kan langsomt øge tempoet jo bedre du bliver og måske også lave bevægelse, så den følger 2 linier i fuld længde, så der kun er 4 bevægelsesskift i stedet for 8.


Tema

 

       

VOR Chart

Bækkenleddet nr. 2/2016 33


Telefonrådgivningslinje • • •

Har du spørgsmål Har du brug for vejledning Har du brug for at snakke om din situation

• • •

Har du brug for viden om bækkensmerter Har du brug for viden om foreningen Eller noget andet i relation til bækkensmerter

Telefonrådgiverne kan kontaktes pr. telefon i dagtimerne og de tidlige aftentimer. Alle telefonrådgivere er medlemmer, der frivilligt støtter og vejleder andre med bækkensmerter og deres pårørende. Alle telefonrådgivere deltager mindst hvert andet år på et kursus, hvor der dels undervises i faktuel viden om bækkensmerter og behandlingsformer, og dels i, hvordan man vejleder, rådgiver og hjælper andre.

Navn Kontakt via

Emner

Nina Fischer-Nielsen fnnina76@gmail.com Pension og fleksjob, Kolding Sygemelding - Revalidering Nita Seeger, 2192 6439 Støtte - Samtale Korsør Træning - genoptræning - Behandling C.C.E.P. behandling Verna Egelund, 6221 9041 Alment om bækkenløsning Svendborg Kroniske smerter - Støtte - Samtale Niels Wagner (sundhedsfaglig drnwagner@gmail.com Kiropraktisk behandling - Biomekanik konsulent) Kiropraktor, M.S.,D.C Kroniske smerter - ”Skævt bækken” Hypermobilitet Almen træning Dorthe Vinther-Hansen, 2145 6245 Støtte - Samtale - Hypermobilitet Bornholm Hjælpemidler - Træning - Behandling (Pt på orlov) Strukturel integration / Rolfing Jane Vilhemsen, 9832 3804 / 2850 1161 Behandling - C.C.E.P behandling Ålborg Strukturel integration / Rolfing Støtte - Samtale - Pilates - Cranio sakral terapi Alment om bækkenløsning Bækkendysfunktion Vedr. medlemskab Lene Pilegaard, 2971 5145 Kronisk smerte-syndrom - Kroniske smerter Sønderborg Osteopatisk behandling - C.C.E.P Behandling Strukturel integration / Rolfing Alment om bækkenløsning Bækkendysfunktion Støtte - samtale Vedr. medlemskab Irene Pedersen 2962 5432 Fleksjob Ålborg Indlæggelse og genoptræning på Gigthospital Varmtvandsbassin, Pilates og Stavgang Kronisk smertesyndrom Alment om bækkenløsning Bækkendysfunktion - C.C.E.P behandling

34

Bækkenleddet nr. 2/2016


Arrangementer i Bækkensmerter.dk 2017

1.4.2017 Delegeretforsamling

Sted: Hotel Sixtus, Middelfart, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart.

Valg til bestyrelsen, formandens beretning om året der gik og fremtidige planer, godkendelse af årsregnskab og budget. Herefter foredrag af Lene Pilegaard, fortsættelse af foredraget: Smerter er fantastisk. Foreningen tilbyder mulighed for overnatning for dem, der kommer langvejs fra og er vært ved en middag om aftenen mod en mindre egenbetaling. Begrænset antal pladser. Tilmelding Nita Seeger. nita@zipp.dk senest den 15.2.2017

9.9.2017

Workshop 2017 kl. 11:00-17:00

Sted: Hotel Best Western, Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia

Årets store begivenhed. Program følger sammen med næste blad, der udkommer i juni 2017. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Foreningen er vært ved en festmiddag om aftenen mod en mindre egenbetaling. Foreningen tilbyder også overnatning for dem, der kommer langvejs fra. Der er begrænset antal pladser og værelser. Hurtig tilmelding tilrådes. Arrangementet er gratis at deltage i. Tilmelding hos Lene Pilegaard på info@baekkensmerter.dk – senest: 1.8.2017

4.- 5.11.2017

Telefonrådgivningskursus for nuværende og kommende telefonrådgivere. Kurset er et internatkursus Sted: Hotel Sixtus, Middelfart, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart.

I år træner vi samtaler og cases i et trygt forum, så alle får mulighed for at have flere fiktive samtaler. De erfarne rådgivere superviserer og står for kurset – endeligt program ikke fastlagt. Invitation sendes sammen med næste nummer af Bækkenleddet til juni 2017. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Der vil være senge i lokalet, så der er mulighed for at hvile. (Overnatning i dobbeltværelser – enkeltværelser mod en mindre egenbetaling) Foreningen er vært ved en festmiddag om aftenen. Der er en mindre egenbetaling. Der er begrænset antal pladser og værelser. Hurtig tilmelding tilrådes. Tilmelding: Jane Vilhelmsen via mail: therese.stabbia@gmail.com senest 01.10.2017 Der vil løbende blive lagt informationer op på vores hjemmeside og facebookgruppe om kommende arrangementer, så hold øje med

www.baekkensmerter.dk Bækkenleddet nr. 2/2016 35


Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer Arrangementer 2017 · 2017 Arrangeme Foredrag af behandlere ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme 17. januar ementer2017 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Arrangementer 2017 · Arrangeme ementer 2017 · Arrangementer 201 Der er foreløbigt planlagt en del foredragsaftener/infoaftener/workshops hos forskellige behandlere, der vil fortælle om mange spændende forskellige emner indenfor behandlingsmetoder, genoptræning og meget mere. Så mød op: Tag mand/mor/søster/ veninde/nabo/kollega med og få mulighed for at få mere specifik og ny viden, og få svar på individuelle spørgsmål. Det kan være en lang proces at komme igennem et behandlingsforløb og da der ikke er to med ens problematik, giver det stor mening, selv at kunne sætte sig ind i, hvordan kroppen fungerer, biomekanikken og de andre ting, der kan have medindflydelse på, at man kommer godt igennem et behandlingsforløb.

Her er en oplagt mulighed for at have tiden og roen til at spørge og få uddybet mere omkring problematikkerne bækkendysfunktion og genoptræning med udgangspunkt i dig selv. Du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig herunder hos de enkelte foredragsholdere. Bækkensmerter.dk står ikke for tilmeldinger til nedenstående arrangementer.

med nye foredragsaftener. Efter redaktionens slutning, vil de, indtil næste nummer af Bækkenleddet, blive annonceret via Facebook gruppen og hjemmesiden. Alle arrangementer er gratis at deltage i og kræver tilmelding.

Vi håber på at kunne fortsætte med flere spændende arrangementer og der er flere behandlere, der vil byde ind

18:30-20:30 - Foredrag i Vejgård kiropraktik ved Thomas Andersen (C.C.E.P.) Vejgaard Kiropraktik, Hadsundvej 80, 9000 Aalborg

Thomas er kiropraktor og har taget en efteruddannelse som Certified Chiropractic Extremety Practitioner – forkortet C.C.E.P. Det er ikke kun bækkensmerter, der behandles – men også smerter fra alle mulige steder i bevægeapparatet, så som smerter i nakke, skuldre, ryg, lænd, hænder, fødder – og meget mere. Arrangementet varer et par timer og der vil blive serveret kaffe, the, vand og lidt sødt til ganen. 

Tilmelding: therese.stabbia@gmail.com

Der er begrænset antal pladser - tilmelding efter først til mølle

36

Bækkenleddet nr. 2/2016


enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng januar · Arrangementer 2017 enter 25. 2017 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 30. januar 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng 2017 enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng enter 2017 · Arrangementer 2017 17 · Arrangementer 2017 · ARRAng 18:00-20:00 - Foredrag ved osteopat Tommy Hedelund

Klinik for Manuel behandling, Park Alle 15, 5 sal, 8000 Århus C

Ved foredraget vil du blive introduceret for en osteopatisk tilgang til behandling af bækkensmerter. Disse bør ses i et mere kompliceret og sammensat mønster, som ofte er en kombination af f.eks. spændinger i bevægeapparatet, arvævsproblematikker og hormonelle udfordringer.

Du bedes medbringe 25 kr. til dækning for kaffe/the og lidt forplejning.

Tilmelding: osteopatiforedrag@gmail.com

Oplys fulde navn. Der er begrænset antal pladser og tilmelding efter først til mølle

17:00-19:00 - workshop. City Osteopati & Fysioterapi ved osteopat Ksenia Alakhova sammen med Creating Movements inviterer til workshop

City Osteopati & Fysioterapi og Creating Movements, Holbergsgade 14 3. tv 1057 København K (vi har elevator).

Vi gennemgår bækkenets funktion og hvad årsagen til din smerte kan være. Ofte ændrer bevægelsesmønster/gangfunktion og siddestilling sig på grund af smerter.

Vi kommer også ind på betydningen af dit åndedræt, når det omhandler gener fra bækkenet.     Arrangementet vil bestå af en teoretisk del og en praktisk del - ALLE kan være med.

Tilmelding: kontakt@cityo.dk

Tilmelding senest den 15.01.2017. Der er begrænset antal pladser.

fortsættes næste side.....

Bækkenleddet nr. 2/2016 37


rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen Foredrag af behandlere menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen 9. februar menter 2017 · Arrangementer 2017 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen 23. marts menter 2017 · Arrangementer 2017 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 rrangementer 2017 · Arrangemen menter 2017 · Arrangementer 2017 18:45-20:45 -Foredrag

Kiropraxis, Lyngbyvej 43, 2100 København Ø

Helhedsorienteret behandling, inklusiv hjernen, kroppen og immunsystemet. Fremtidens terapi. Undervisere: Uffe Andersen (kiropraktor og kinesiolog), Niels Wagner (kiropraktor) og Theresa Scheel, Rehabiliterings-specialist. Dele af foredraget vil være på engelsk.

Tilmelding: Tlf. 40704070 Deadline for tilmelding 15.1.17

19:00-21:00 -Foredrag

Kolding Fysioterapi og træningsklinik, Saxovej 12, 6000 Kolding

Fysioterapeut, stud. Osteopat Jens Gram fortæller om den osteopatiske tilgang til behandling af bækkendysfunktion. Han kommer ind på kejsersnit og arvæv og de mange ting, der kan spille ind ved bækkensmerter. Herudover vil han også komme ind på forskellige diagnoser og hvad de egentlig betyder og står for.

Tilmelding: jensgramfys@gmail.com

Der er begrænset antal pladser. Det er tilmelding efter først til mølle

38

Bækkenleddet nr. 2/2016


Glædelig og godt jul nytår mmer e l d e m e l l Kære a r.dk e t r e m s n e k Bæk alle ønsker jerdelig jul læ en rigtig godt nytår! og et g

www.baekkensmerter.dk

På ”Dit bækkensmerter.dk”, som kræver adgangsnavn og kode, kan du se foredragene fra tidligere workshops, finde alle tidligere udgaver af Bækkenleddet i pdf format og læse i de mange artikler i det emneopdelte arkiv over artikler.

Bækkenleddet nr. 2/2016 39


Returadresse Spiren 49 9260 Gistrup

Kommende arrangementer 1. april 2017 Delegeretforsamling afholdes på Hotel Sixtus, Middelfart 9. september 2017 Workshop afholdes på Hotel Best Western, Fredericia 4.-5. november 2017 Telefonrådgivningskursus afholdes på Hotel Sixtus, Middelfart Følg med på www.baekkensmerter.dk under ”kalender” og i vores facebookgruppe under ”begivenheder” for flere arrangementer efter redaktionens slutning.

Spørgsmål vedrørende medlemsskab Mail: info@baekkensmerter.dk Indmeldelse Via www.baekkensmerter.dk Medlemsskab af Bækkensmerter.dk Almindeligt medlemskab Parmedlemskab Medlemmer der bor i udlandet (blad i pdf format) Medlemmer der bor i udlandet (blad i papirformat)

275,00 kr. 325,00 kr. 75,00 kr. 375,00 kr.

Kontoret Kontaktes via mail: info@baekkensmerter.dk Telefonrådgivning: Telefonrådgiverne kan kontaktes alle hverdage i dag- og tidlige aftentimer pr. telefon eller pr. mail, hvor dette er anført eller via info@baekkensmerter.dk Besøg også gerne www.baekkensmerter.dk

Bækkenleddet 2 2016 w endelig  

temablad hjernens eget medicinskab