Page 1

| LEJERBOS NYHEDSBREV | NR. 2 | FEBRUAR 2007 |

Lejlighedsvis

Lejerbos nye domicil Kære læsere Frivillige på Glasvej Landsbyggefondens midler Attraktive boliger søger lejere Hvem bor i de høje huse? Chikane i boligområde Hvid idyl i Grejsdalen Grønne fingre Mere livskvalitet Det er godt at bo alment Lejerbos beboere skal tage et større ansvar Ny www.lejerbo.dk Aktiviteter i Lejerbo Startede med at feje sne Lejerbos Visioner 2007 - 2009


LEJERBOS NYE DOMICIL Den 6. juni åbner Lejerbo dørene til den nye adresse Gammel Køge Landevej 26. Her får boligsøgende mulighed for at besøge den nye boligbutik, hvor de kan finde information om alle Lejerbos boliger. Der er gode offentlige transportmidler til domicilet. Både gode togforbindelser til Valby station og Ny Ellebjerg Station og gode busforbindelser til Toftegårds Plads.

Hvem flytter til domicilet? •

Lejerbos hovedkontor, der i dag ligger på Kristianiagade, Østerbro. • Udlejningen for hovedstadsområdet, der i dag ligger på H.C Andersens Boulevard 13, 1. sal. • Den del af Forvaltningsgruppe København Nordsjælland som i dag ligger på HC Andersens Boulevard 13, 5. sal. • Forvaltningsgruppe Storkøbenhavn som i dag ligger i Hvidovre. Forvaltningsgrupperne tager sig bl.a. af driften af de boligorganisationer, der er knyttet til dem.

De flytter ikke Det er kun kontorerne i hovedstadsområdet, der er berørt af flytningen. Lejerbo vil fortsat have de to lokale kontorer: • på Torvet 7 i Hillerød • på Nygårdsplads 9 i Brøndby

Arbejdspladser omkring atrium Medarbejderne kan glæde sig til et nyt og moderne kontorhus, som ligger omkring en stor glasoverdækket atriumgård. Der er naturlig ventilation i huset, hvor atriet er med til at sørge for luftcirkulationen, så der bliver et godt indeklima i huset. Medarbejderne skal sidde i åbne kontorlandskaber. Det er NCC Construction, der har opført huset, og Kasper Danielsen Arkitekter AS. der har tegnet det. Lejerbos byggeafdeling har deltaget i udviklingen af krav til byggeriet.

2


Lejerbo har omkring 35.000 boliger over hele landet, og vi ønsker at være attraktive for alle jer, som bor hos os, ligesom vi ønsker at kunne tiltrække nye beboere. En vigtig del ved en attraktiv bolig er at vide, at huslejen ikke pludselig stiger uforholdsmæssigt meget på grund af begivenheder og hændelser, som er ude af egen kontrol. Det er f.eks. sket med ejerboligerne for de ejere, som har valgt de såkaldte flekslån. Her har mange oplevet at ydelsen er steget med op til 1.000 kr. om måneden som følge af rentestigningerne i 2006. Vi har en ambition om, at der skal være stabile huslejer i Lejerbo. En stor del af den husleje, som I betaler er til betaling af lån optaget til finansiering af jeres boliger. Og til en lang række offentlige og faste udgifter som f.eks. ejendomsskatter, udgifter til renovation, vandafledning osv. Disse udgifter kan Lejerbo ikke direkte påvirke. Og de udgifter stiger typisk i takt med den almindelige udvikling af priserne i samfundet. Men vi kan sikre, at jeres bebyggelser ikke pludseligt står med store uforudsete udgifter. Det gør vi ved at sætte penge af til den løbende vedligeholdelse, så beboerne ikke pludselig står med store udgifter til f.eks. nyt tag, som der ikke er penge til. I sidste ende er det jo beboernes beslutning på afdelingsmødet, at boligafdelingen henlægger til den løbende vedligeholdelse og sparer op til fremtidige fornyelser og større vedligeholdelser. Men i vores rådgivning beregner vi, hvilke årlige beløb der bør indsættes på opsparingen til vedligeholdelse. Det er Lejerbos opgave at sikre, at vores rådgivning om vedligeholdelsen er så god og præcis som muligt – der skal hverken opspares for meget eller for lidt.

Det er også Lejerbos opgave at rådgive om, hvordan opsparingen bedst bruges på den løbende drift og vedligeholdelse. Blandt andet for at sikre, at den opgave kan udføres så professionelt som muligt, har vi etableret et nyt lokalt administrationssystem for varmemestrene, som vi kalder VM2. Det er varmemestrene og vores driftsledere, der følger driften i jeres boliger på tæt hold. Der er mange kræfter involveret i at gøre almene bebyggelser til et dejligt sted at bo. Det er ikke mindst gennem vore gode ejendomsfunktionærers indsats, at I møder Lejerbo. De yder en daglig service ude i jeres bebyggelser. Og vi bruger en del ressourcer på at planlægge og organisere den lokale service.

FRA DIREKTØREN

KÆRE LÆSERE

De mange lokale bestyrelser gør en stor frivillig indsats for at styrke det sociale liv i bebyggelserne. Og vi arbejder for at styrke bestyrelserne i deres opgave. I dette blad kan du læse flere artikler om, hvordan livet i boligområderne bliver styrket gennem aktiviteter og projekter, som løfter kvaliteten. Med Lejlighedsvis vil vi gerne give dig et indblik i vores aktiviteter. Vi vil gerne fortælle om, hvad du kan bruge Lejerbo til, og vi vil gerne vise mangfoldigheden i Lejerbo. Jeg håber artiklerne giver dig et godt indtryk af de mange aktiviteter i Lejerbo, og at det fremgår, at et af vores mål er at arbejde med kvalitet og tryghed i det nære miljø.

Palle Adamsen adm. direktør i Lejerbo

3


4


Frivillige på Glasvej Frivillige Varmemesteren tager børnene med til fodboldkampe i Parken, hans datter laver lektiecafé, og formanden har haft 30 børn bænket omkring sit fjernsyn. I Københavns Nordvestkvarter på Glasvej tæt ved Nørrebro station ligger en 10 år gammel bebyggelse med et lille gårdrum. Efter skoletid myldrer bebyggelsens 40 – 50 børn i rundt i gården op og ned ad trapperne og omkring i kælderen. Det hænder ofte, at de keder sig, og så er der ikke lang vej til at finde på gale streger.

Afdelingen på Glasvej hører under Lejerbo København. For to år siden skrev vi i Lejlighedsvis om de aktiviteter, den boligsociale medarbejder Ramazan Tas (Ramo) satte i gang for børnene på Glasvej. Han var tilknyttet afdelingen i en periode. Men hvordan går det nu, hvor de ekstra ressourcer og mandetimer er faldet bort?

Fik tættere kontakt med børnene Varmemester John Lynge var den, der for nogle år siden smed håndklædet i ringen. Hvis der ikke kom noget mere hjælp, så ville han ikke mere. – Jeg synes det betyder meget, at vi i dag har en god bestyrelse der går ind i arbejdet, siger John. Hvis der ikke er en bestyrelse har du ikke nogen at gå til. Afdelingen har en bestyrelse på fem personer, med Karen Jensen som formand. John er også glad for sin kompagnon Paul Nielsen, der har været i afdelingen i 4 år. – Vi er enige om, at vi skal blive ved at have snor i ungerne, siger Karen. – Da Ramo var her, var det en drøm at være her. Han satte børnene i sving med at lave kummer og plante æbletræer. Legepladsen blev malet og børnene har sat farver på aktivitetsrummet i kælderen. Det var også Ramo der startede lektiecaféen og drenge- og pigeklubben to gange om ugen. Han gik til skolen og talte med lærerne og han tog hånd om de strideste af ungerne. – Det år fik vi en tættere kontakt med børnene, er Karen, John og Paul enige om. Og siden har det været nemmere at tackle dem.

Fra venstre afdelingsformand, Karen Jensen, gårdmand, Paul Nielsen og varmemester, John Lynge

5


– Er der nogen der fyrer et kanonslag af, går jeg bare ud og råber – så stopper det, siger Paul. – Ja jeg behøver bare trække gardinet fra, griner Karen. Hun og funktionærerne har fået et godt tag på børnene. I en periode havde hun hver dag en stor flok børn siddende foran fjernsynet i sin lejlighed for at se tegnefilm.

Børnenes bedstefar Paul Nielsen har været i afdelingen i 4 år. Egentlig er han ansat i skånejob 4 timer om dagen. For den tidligere murer gennem 40 år har fået gigt i fingrene. Men man kan finde ham på Glasvej på alle tider af døgnet. – Paul er børnenes bedstefar; de elsker ham, siger Karen. Er der noget, kan vi altid ringe til Paul – så kommer han lige forbi.

– I sommeren 2006, hvor der var ballade i Libanon, var Paul ude af den; for mange af børnene var med deres familie på ferie i hjemlandet – på Glasvej er der mange beboere fra Libanon. Hver dag gik Paul og holdt øje med om børnene kom hjem. – Ja, der fik jeg nogle følelser op, for selv om det var nogen af de værste knægte, der manglede, så savnede jeg dem. Det er jo vores børn, siger Paul. – det er nogle forbandede møgunger, men hold kæft hvor er de dejlige.

Hanne gik i krig Da Ramo stoppede spurgte John sin datter Hanne, om hun kunne tænke sig at træne fodbold med pigerne. Det blev også hende der overtog lektiecaféen med drengene. Dansk Flygtningehjælp startede et projekt og stillede med nogle frivillige til at

lave aktiviteter med pigerne en gang om ugen. Så aktiviteterne kører videre, men nu udelukkende med frivillige kræfter og uden tilskud. – Det er hårdt; det er dejligt; det er frustrerende og utroligt hårdt psykisk, siger Hanne Lynge, og fortsætter: Men jeg elsker det, jeg føler mig hjemme her. Det er mit andet hjem. – Vi hører en masse ting fra børnene. En af pigerne fortalte mig, at en mand havde sagt til hende at hun skulle rejse hjem til sit eget land. Og da Muhammed krisen stod på, kom det op under lektiecaféen. Så talte vi om det – og i de situationer er det vigtigt at kunne se tingene fra begge sider, hvis man skal kunne tale med børnene. En anden kom og fortalte: ”Min lærer siger at jeg er blevet meget bedre til dansk, og det er jeres skyld.” Det er jo dejligt. Hanne Lynge, der er 24 år, har en børneat-

Varmemester John Lynge og Hanne Lynge (bagest) har haft nogle af drengene med på fisketur ved Lynge put and take

6


Et forum i øst og et i vest Lejerbos bestyrelse besluttede i juni 2006 at oprette to boligsociale fora – et øst og et vest, der består af repræsentanter fra boligorganisationerne. Forumet skal opsamle erfaringer og formidle dem – bl.a. til de afdelinger, der som Glasvej har boligsociale udfordringer og projekter. Fra hovedbestyrelsen er udpeget næstformand Kenneth Høfler, formand for Lejerbo Ålborg og Erik Gemmer, formand for Lejerbo Hvidovre. Mette Lauridsen fra Lejerbos sekretatiat er tovholder for de to fora.

Glasvej Afdeling 392, Glasvej København Nordvest 61 familieboliger og 18 ungdomsboliger

7


8


test fra Dansk Flygtningehjælp, der giver hende mulighed for at arbejde med unge under 15 år. Det har alle de frivillige der er tilknyttet afdelingen.

Hele familien i sving Hanne Lynge vil gerne starte som studerende på seminariet for at blive lærer. Hun har altid været glad for at have med børn at gøre. – Jeg vil gerne arbejde med børn, der har problemer, for man ved, at det hjælper, siger Hanne. Hun har indrettet sit arbejde efter det frivillige arbejde på Glasvej. Der skal være tid til lektiecafé og fodbold. Også Hannes far, varmemester John Lynge, giver sig tid til børnene i sin fritid. Han er FCK fan (Paul er Brøndby fan), og han har

- Det er hårdt; det er dejligt; det er frustrerende og utroligt hårdt psykisk, siger Hanne Lynge bagest. Men jeg elsker det, jeg føler mig hjemme her. Det er mit andet hjem.

Penge op ad egen lomme

Børnene på Glasvej i færd med at plante æbletræer i kummer i gården

givet nogle af børnene mulighed for at være bolddrenge, når FCK spiller i Parken. – Det er et job, hvor man skal være meget disciplineret, og jeg har aldrig fået en klage over de tre af mine børn, der er med, siger John. Han har også haft 9 drenge med på fisketur til Lynge Put and Take. Selv Johns kone er trådt til, når det ikke var til at opdrive frivillige. For et er familien enige om. Det er vigtigt, at der er nogle aktiviteter for de børn. Og selv om John ikke bor i afdelingen, og selv om han var ved at kaste håndklædet i ringen på et tidspunkt, er der ingen tvivl om, at gennem hans ni år i afdelingen har hjertet været med hele vejen. – Når vores familie går ind i noget, så går vi ind i det, siger den tidligere sømand og fisker fra Thyborøn.

Drengeklubben har netop fået 15.000 kr. til aktiviteter. De skal bruges til ture til svømmehallen og udflugter med bus. Der er også hårdt brug for tilskud til de ugentlige klubaftener, hvor Hanne ofte må tage penge op af egen lomme. Børnene betaler hver 5 kr. pr klubaften, men de rækker jo ikke så langt. Hanne kunne også tænke sig at lave nogle teltture ud i det fri, hvor børnene kan lave mad over bål – helst i mindre grupper. Så hun kan arbejde med at gøre børnenes sammenhold og samarbejde bedre. Men pengene rækker nok kun til en enkelt tur. – Vi har pladsmangel og vi har ingen økonomi. Det er hårde vilkår. Klubben er et tilholdssted, hvor de unge kan være sig selv. Og et tiltrængt alternativ til den fritidsklub der er ved skolen, hvor der også kun er en enkelt mand ansat til endnu flere børn. Men det virker som om kommunen lukker øjnene for behovet, mener Hanne. Så længe nogen gør det frivilligt og gratis, så går det jo. Hanne mener, at der er behov for en lønnet pædagog til alle de børn. – Jeg kan ikke være her hver dag, men det er faktisk det, der er behov for.

Stemte dørklokker De mange uvorne unger er ikke det eneste problem, bestyrelsen på Glasvej bruger deres tid på.

– Vi har stadig problemer med at holde området pænt og trapperne rene; her er nogle gange meget beskidt, fortæller Karen. Økonomien er klemt; byggesjusk, store vedligeholdelsesregninger ved fraflytninger og det store slid på udearealer og i opgangene koster dyrt. Afdelingen har både en høj husleje på 1.056 kr. pr. m2 og et underskud på regnskabet. Bestyrelsen har i samarbejde med Lejerbo søgt Landsbyggefonden om støtte og har netop fået støtte til beboeraktiviteter under puljen fra hærværk til netværk. – Vi må ind og finde nogle steder at skære i budgettet, mener Karen. Et af de steder hun har kig på er renholdelsen på fællesarealerne. Beboerne må selv have fat i moppen, mener hun. En gang hvor det stod slemt til i særligt en bestemt opgang, gik John og Karen rundt og stemte dørklokker. De fik fat i en ældre dame med arabisk oprindelse og fik gennem hendes søn fortalt hende om problemet med den manglende rengøring. – Hvis det ikke bliver bedre i opgangen, så får jeg fat i et rengøringsfirma, og så må I selv betale regningen, sagde John til hende. Den ældre dame gik resolut rundt og tog fat i alle kvinderne i opgangen, der straks gik i krig med sæbe og skurebørste. At være med til at tage ansvar for det fælles, er noget der skal sættes ind på i den kommende tid. Og Karen er fortrøstningsfuld. - HHK

9


Landsbyggefondens midler I oktober 2006 beskrev vi, at der blev indsamlet underskrifter mod regeringens planer om at tage yderligere 3,1 mia. kr. af Landsbyggefondens midler. Med boligaftalen i november blev indgrebet i Landsbyggefondens midler halveret i forhold til det beløb, der først blev meldt ud. Således trækkes 1,6 mia. kr. af fondens midler til nybyggeri. Beløbet til renovering af almene boliger er sat op, så der er afsat 2,4 mia. kr. om året til renovering i de kommende fire år. Endelig blev der afsat 400 millioner kroner årligt til ghettoindsatsen. Således en bedre aftale end der var lagt op til, men fortsat et stort indhug i fonden af midler, der skal bruges til nybyggeri. Der er i forlængelse af regeringens udredning: ”Den almene sektors fremtid” nedsat et udvalg, som skal komme med forslag til en forenkling af reglerne på det almene område med mindre grad af statslig styring af sektoren. En af modellerne sigter på at etablere et tættere samarbejde med kommunerne med en målog rammestyring i stedet for den snævre regelstyring, sektoren er underlagt i dag. I rapporten ”Den almene sektors fremtid, ”der blev udarbejdet af regeringens embedsmandsudvalg, dokumenteres en række af den almene sektors vanskelige forhold:

At beboerne i den almene sektor er blevet stadigt vanskeligere stillet.

At der er et massivt behov for renovering i den almene sektor, og at midlerne i Landsbyggefonden ikke rækker til at finansiere dette behov.

At en medfinansiering af nybyggeriet markant vil mindske mulighederne for at gennemføre renoveringer, investere i tilgængelighed og bekæmpe ghettoisering.

At der ikke er en formue i Landsbyggefonden. Allerede til næste år skal Landsbyggefonden ud at låne omkring 700 mio. kr. på kapitalmarkedet. Lånebehovet vurderes i rapporten at stige til omkring 3½ mia. kr.

På den baggrund er ethvert indgreb i Landsbyggefondens midler uforståelige. Midlerne i Landsbyggefonden er beboernes opsparede midler, som er øremærket til en hårdt tiltrængt renovering af almene boliger. - HHK

10


Attraktive boliger søger lejere Selv nye og velindrettede boliger med den bedste beliggenhed kan have udlejningsproblemer Den 14. januar 2004 var der via dagspressen inviteret til et informationsmøde på Bechs Hotel i Tarm om 20 nye boliger på den bedste beliggenhed, nemlig Udsigten i Tarm. Egvad kommune ønskede dette byggeri bl.a. i forventning om, at det kunne tiltrække læger til sygehuset i Tarm. Så Lejerbo havde håbet på stor interesse for projektet, men der kom kun 16 til mødet. Set i bakspejlet burde Lejerbo måske have trukket følehornene til sig på det tidspunkt hvor byggeriet gik i gang, men bygget blev der, og i april blev der holdt rejsegilde på 4 punkthuse med de 20 boliger. Bebyggelsen er attraktiv med lyse og velindrettede boliger, alle med 2 altaner, så beboerne har mulighed for at nyde en formidabel udsigt over Skjernådalen. Samtidig er der ikke langt til indkøbsmuligheder, gågade, rådhus, bibliotek, jernbanestation og busforbindelser.

glade for at bo på ”Udsigten”, fortæller Inger Olsen. – Alt godt kommer til den, der venter, siger hun. Det lykkedes til sidst. – Historien fik en positiv slutning, men den belyser samtidig, hvordan udlejningen af boliger særligt i yderområderne er blevet mere presset. Og det betyder, at vi i vores dialog med kommunerne om nybyggerier skal se nøje på ventelisterne i området, og udlejningssituationen for vores øvrige afdelinger, siger Palle Adamsen, Lejerbos direktør. - HHK

Gode boliger - ingen lejere Boligerne er gode, men da byggeriet var klar til indflytning 1. november 2004 stod Lejerbo helt uden lejere. Det til trods for, at der blev afholdt åbent hus i september måned med rigtig mange fremmødte. – Noget måtte vi gøre. Sådan en situation havde vi dog aldrig prøvet før og gode råd var dyre, fortæller udlejningsmedarbejder Inger Olsen fra Lejerbos regionskontor i Herning. – Vi tænkte kreative tanker og kom frem til, at vi måtte søge Egvad Kommune om tilladelse til at nedsætte indskuddet til det halve og tilbyde 2 måneders huslejefrihed, som vi efterfølgende fik bevilget. Ligeledes blev der kørt 80 radiospots i lokalradioen sideløbende med artikler i avisen. Men disse tiltag resulterede kun i en enkelt udlejning.

De 20 boliger i Tarm har en fantastisk beliggenhed med udsigt over Skjernådalen

Det lykkedes til sidst Den 1. lejer flyttede ind 1. februar 2005, og derefter er det gået langsomt, men sikkert fremad med udlejningen. Der har været endnu 2 åbent hus arrangementer i februar og oktober 2005. – Den 15. oktober 2006 kunne vi langt om længe melde ”alt udlejet” og efterfølgende har vi da også kun haft få fraflytninger, så det lader til, at beboerne har fundet sig til rette og er

11


Fatma i sovevĂŚrelset, hvorfra der en fantastisk udsigt over Amager.

MASSER AF LYS OG UDSIGT 12


Mehmet og Fatma med børnene Ebu og Muhamed på altanen.

Der er altaner til alle boligerne i Parkhusene i Ørestaden.

Hvem bor i de høje huse? Højhuse er ikke for børnefamilier mener etnologen ”Hvordan forholder det sig egentligt med mennesker og højhuse? Bryder vi os om at færdes med hovedet halvt oppe i skyerne? Trives vi lag på lag?” Sådan indledte Libbie Fjelstrup en artikel om højhusbyggeri i Politiken tirsdag den 16. januar 2007. Lejlighedsvis tog på besøg i Lejerbos Parkhusene i Ørestaden for at se nærmere på de høje huse.

Masser af lys og udsigt – Her er meget lyst, især om sommeren, og du har udsigt til det hele, siger Mehmet Yilmaz, der bor med sin hustru Fatma og børnene Ebu og Muhamed på 8. sal i Parkhusene. De bor i en lejlighed på 91 m fordelt på 3 værelser. Fra lejligheden er der en fantastisk udsigt over det flade Amager på den ene side og til de andre høje punkthuse i Ørestaden på den anden side. Parkhusene ligger yderst i den nye Ørestad lige ved metroen som på få minutter kan bringe beboerne ind til Kgs. Nytorv i det indre København. Bilister har en nedkørsel til motorvejen lige ved Storcentret Fields, som med et hav af butikker ligger nabo til bebyggelsen. Foretrækker man cyklen, er der cykelvej helt ind til Christianshavn. Der er planlagt børneinstitutioner, skoler m.m. i området, og et nyt gymnasium er under opførelse. Som en del af planen for Ørestaden er der lagt nogle store grønne kiler ind med søer og god plads til rekreative aktiviteter. Der ligger en grøn park lige op ad byggeriet.

Drømmer om rækkehuset Mehmet og Fatma er glade for lyset, udsigten og boligens indretning, men de drømmer om et rækkehus, hvor børnene, som stadig er små, kan rende ind og ud af døren uden at der er behov for opsyn. De synes ikke, højhuset er ideelt for dem som familie. – Når der er elevator, kommer man ikke til at kende dem, der bor her, mener Mehmet, der dog selv er gået ind i afdelingens bestyrelse. På afdelingsmødet mødte kun 5 beboere fra de 31 lejligheder. Afdelingens udearealer er heller ikke indrettet til ophold, og lægger således ikke op til fælles aktiviteter. Familien er skrevet op til andre boliger hos Lejerbo, og vil flytte, hvis de får det rigtige tilbud. Thorkild Ærø har i en undersøgelse om danskernes foretrukne bolig afklaret, at 62 af danskerne ønsker en bolig med egen have.

Byen er i gadeplanet Etnolog, Nicolai Carlberg, mener heller ikke, at beboerne i de høje huse skal findes blandt børnefamilierne. Til Politikens artikel udtaler han, at de kommende beboere snarere vil være at finde mellem unge ressourcestærke mennesker, par og singler, samt seniorer. Mennesker der bruger byens kulturtilbud og deltager i bylivet. Hvis et højhus skal være vellykket, skal det fungere nede i gadeplan, der hvor folk færdes til daglig. Det er der, bylivet sker, mener han.

Parkhusenes grønne fællesområde er primært et adgangsareal der ikke indbyder til ophold og fællesskab.

Derfor betyder de grønne områder mellem husene meget, og det betyder noget at der kommer liv og butikker i stueetagen. I Parkhusene er der erhvervslejemål i stueetagen, men der er endnu ikke flyttet butikker ind. Området er stadig under udvikling. Fra Parkhusene kan man se over til et andet af Lejerbos høje huse i Ørestaden, Signalhuset med ungdomsboliger

13


Landmark på heden Lejerbo har bygget flere høje huse i Ørestaden og nu også i landsbyen Vildbjerg udenfor Herning Borgmesteren i den tidligere Trehøje Kommune og Københavns Kommunes Teknik og miljøborgmester Klaus Bondam har noget til fælles. De går ind for høje huse som landmarks i byens rum. Høje huse gør storbyer til metropoler og små byer interessante. De er med til at fortætte byen og spare på landressourcerne. Herning området har tradition for arkitektur, der markerer sig i det flade terræn. Viggo Møller Jensen og Thyge Arnfred tegnede i 1962 ”Højhuset på heden” - et kollegium i ti etager. Også de karakteristiske hvide modernistiske erhvervsbyggerier er byen kendt for. Med landskabsarkitekten C. Th. Sørensens landskabsplaner til området.

Boligerne, som er på 79 m – 93 m fordelt på to rum, og har elevatoradgang, er særligt egnede for seniorer, der ønsker at slippe for besværet med at passe hus og have. Også den centrale placering i byen er attraktiv for seniorer. - HHK

200 besøgende i Vildbjerg Søndag den 28. januar var der åbent hus på de øverste etager i højhuset i landsbyen Vildbjerg, som rummer omkring 3.500 indbyggere. Huset er et blandet erhvervs og boligbyggeri i 7 etager. De fire underste etager er erhverv og de tre øverste er boliger. Fra boligerne er der en meget smuk udsigt over et kuperet hedeareal. – Byggeriet skal også ses som en byfortætning, forklarer Jørgen Kier, der er formand for Lejerbo Trehøje, som har opført byggeriet for Trehøje Kommune. Det er tænkt som et fyrtårn for byen, en bygning byen kan være stolt af. Og åbent hus arrangementet blev et tilløbsstykke. Ikke mindre end 200 borgere fra Vildbjerg og omegn valgte at lægge vejen forbi og se på boligerne. Mange af de fremmødte syntes at det er et godt byggeri, med flotte facader, fortæller Jørgen Kier.

Det 7 etager høje hus i Vilbjerg er et landmark for byen. 200 besøgende lagde vejen forbi indenfor de to timer, der blev holdt åbent hus den 28. januar. Foto: Tom Lauersen

14


Chikane i boligområde Hvad stiller en bestyrelse op, når nogle beboere chikanerer deres naboer – og børnene mobber naboens børn De fleste har hørt om sagerne i Gellerup, hvor afdelingen har opsagt beboere på grund af deres børns adfærd i boligområdet. Det vakte harme i befolkningen. Men for beboere i flere og flere almene bebyggelser er det dagligdag, at nogle meget få beboere er til stor gene for resten af bebyggelsen. At nogle få ødelægger det for de mange.

Mobning gjorde dem syge

lejlighed i området, hvor der er lange ventelister og mange års ventetid til en ledig bolig. Vi prøvede også at lave en sag på det, men familien der blev chikaneret havde ikke overskud til at stå frem og indgive en egentlig klage. De var bange for, at det ville betyde flere chikanerier og mere mobning. Så det endte med at familien selv fandt en anden lejlighed i et andet boligselskab ved at bruge deres bytteret.

– Vi står magtesløse, siger afdelingsformand Jørgen Knudsen, der har oplevet at nogle beboere i hans bebyggelse chikanerede deres naboer så groft, at naboerne blev nødt til at flytte. Der er 198 lejemål i Jørgen Knudsens bebyggelse, afdeling 56 i Islev ved Rødovre. – Vi har kun fire - fem lejemål, hvor der bor borgere med anden etnisk baggrund end dansk, fortæller Jørgen. Og i dag er der en familie mindre. Familien, som er fra Pakistan, var der aldrig nogen problemer med. De var godt integrerede og trivedes i bebyggelsen. Men så fik de nye naboer, og naboerne begyndte at genere og mobbe dem. Da Jørgen Knudsen fik nys om problemet, var det gennem et brev fra familiens læge til afdelingens bestyrelse. Lægen forklarede, at familien var bange for at færdes i området, at den yngste datter havde fået alvorlige psykiske problemer på grund af mobning, og at han anbefalede familien at finde et andet sted at bo.

Behov for en klage Vi tog det op i bestyrelsen og henvendte os til Lejerbos regionskontor for at få hjælp til at finde familien en anden bolig. Men regionskontoret måtte holde sig til reglerne om at gå efter ventelisten. De havde ikke nogen mulighed for at finde en anden

– Vi står magtesløse, siger afdelingsformand Jørgen Knudsen, der har oplevet, at nogle beboere i hans bebyggelse chikanerede deres naboer så groft, at naboerne blev nødt til at flytte.

– Der burde være en overhalingsbane i sådan en situation, så man hurtigt kan skaffe sådan en udsat familie en anden lejlighed. Jeg føler mig flov over, at vi ikke kan gøre mere, siger Jørgen Knudsen. Der er nu andre familier og børn, der bliver chikaneret af den samme familie og mobbet af de samme uvorne børn. – For nylig havde jeg besøg af en far der fortalte om, at hans datter var blevet mobbet meget groft, fortæller Jørgen Knudsen. Men ingen tør at stå frem med en klage, af angst for en optrapning.

Varmemesteren i afdelingen talte med begge de berørte familier, men uden at det gav noget resultat.

Mulighed for at mægle Når det kan rejse avisdebat, at familier, hvor børnene har voldsdomme, bliver opsagt fra deres bolig, er der nok lang vej til, at det bliver muligt at opsige familier som dem, der er tale om i Jørgen Knudsens afdeling. En anden vej at gå er en mægling, hvor der sættes en professionel mediator på sagen. – I sådanne sager er det værd at overveje, om man skal prøve at bilægge striden med en mægler, siger Lejerbos forvaltningsdirektør, Lis Fonnesbech Wulff. Beboerklagenævnet er en uvildig instans, alle beboere kan gå til, hvis de har en klage over andre beboere. Det koster 121 kr. at indgive en klage for beboerklagenævnet. Men det kræver, at de berørte beboere har mod til at stå frem. En sag for beboerklagenævnet kan blive bilagt med en mægling, men den kan også i sidste ende føre til ophævelse af lejemålet. – Det er en kedelig udvikling, hvis nogle få problemramte familier betyder, at andre familier bliver trængt ud af bebyggelsen, siger Jørgen Knudsen. Han sidder også i organisationsbestyrelsen i Lejerbo Rødovre, og bestyrelsen er blevet enige om, at det er en sag, der er relevant for andre. Og at det er vigtigt at undersøge, om Lejerbo har mulighed for at støtte lokale bestyrelser i sådanne sager. Bebyggelsen i Rødovre har ellers et godt socialt liv med mange fælles aktiviteter og stor deltagelse ved afdelingsmøderne. - HHK

15


HVID IDYL I GREJSDALEN Frøhaven i Vejle er et af byens smukkeste boligkvarterer. Her trives beboere i flotte omgivelser

Naturskønne omgivelser direkte ned til Grejs Å. Sådan beskriver Lejerbo boligområdet Frøhaven i Vejle. Og grønt er der – om sommeren – og idyllisk hvidt, når den nyfaldne sne har lagt sig ligeså forsigtigt på husgavle og træer. Grejs Å løber igennem boligområdet, og det er netop denne å, som for nylig løb over sine bredder en lørdag i januar, hvor hele Danmark så billeder af strandede biler i Vejles gader.

tidig renoverede man det gamle blanderi og en eksisterende vinkelbygning og føjede nye bygninger til, blandt andet ni såkaldte punkthuse. Det 25.000 kvadratmeter store område fremstår i dag som en grøn oase. Tidligere var det frø, der spirede, i dag blomstrer beboerne imellem husene og de flotte gårdrum med høje lamper, pergolaer, høje stentrapper og brostensbelagte stier.

Smid snøren ud Frøhaven er historien om et spændende Lejerbo-byggeri i et af Danmarks smukkeste områder.

Af Kim Tverskov

Her lå i mange år virksomheden Jørgensens Frøhandel, der igennem en menneskealder forsynede gartnerier i hele Danmark med frø. Nøglen blev imidlertid drejet om i midten af 80´erne. – Lejerbo købte det gamle gartneri og skabte i 1991 en lille satellitby, fortæller varmemester John Conrad, der har været ansat i bebyggelsen i de sidste 14 år. – Der bor i dag en fin blanding af børnefamilier, unge og ældre. De, der bor i punkthusene, som vender ud mod åen, kan i princippet kaste en fiskesnøre ud fra altanen og måske være heldige at fange en fisk til aftensmaden, hvis da ikke ”vores” fiskehejre når at snuppe den.

En grøn oase Den store renovering omfattede bl.a. den gamle hovedbygning, der i dag fremstår med den originale røde mustensfacade. Sam-

Om sommeren en grøn oase, her smukt dækket af pudret sne

16


GRØNNE FINGRE Nyttehave for 70 kr. om året i Frøhaven Grønne fingre er der mange af i Frøhaven. Nogle af de grønneste har Karl Erik Voss, der er 81 år, og som oven i købet har papir på sin grønne interesse. Han er nemlig pensioneret gartner. Igennem snart 14 år har han haft en beboernyttehave på 50 kvadratmeter til kun 70 kr. om året. Beløbet går til at betale for det vand, han bruger i sin nyttehave, og det er penge, der er givet godt ud, for Karl Erik dyrker kartofler, kål, porrer og rødbeder. Han var i sin tid en af initiativtagerne til udstykningen af køkkenhaverne. – I starten var interessen meget stor, og som gartner har jeg måttet give mange beboere råd og tips om pasning af deres haver. Han starter sæsonen lige så snart jorden er frostfri og glæder sig over, at gårdmanden om efteråret og om foråret fræser jorden, så den er nem at gå til.

Af Kim Tverskov

17


Mere livskvalitet Brugte råderetten og fik et nyt badeværelse Forkæl dig selv Ved at bruge råderetten vil Vivian kunne få nogle af pengene tilbage, hvis hun flytter inden for de næste 10 år. Men det er nu slet ikke hendes plan. Vivian har dårlig ryg og er gået tidligt på pension, så hun har brug for at forkæle sig selv. Nu har hun fået det badeværelse, hun altid har ønsket sig.

Af Kim Tverskov

Vivian Møller Hansen har brugt råderetten og fået renoveret sit badeværelse

I stedet for at renovere af mange små omgange, er det bedre at lave et større projekt og udnytte råderetten. Denne erfaring vil Vivian Møller Hansen fra Frøhaven i Vejle gerne give videre til andre, der måske overvejer at gøre noget ved deres badeværelse eller køkken. Hun har netop fået nye klinker på badeværelsesgulvet, en ny stor brusekabine og renoveret de øvrige dele af sit badeværelse. Det hele til 38.000 kr.

Personligt præg – Jeg vil gerne give min lejlighed et personligt præg. Så hvis du bor i et boligområde, du godt kan lide, og du satser på at vil blive boende i mange år, så er det bare med at komme i gang. Det giver en masse livskvalitet hver dag at kunne gå og glæde sig over et lækkert badeværelse, siger Vivian.

Brug råderetten Med den individuelle råderet har beboeren ret til at modernisere sin lejlighed. Du kan enten lægge beløbet ud af egen lomme – det kalder vi ”individuel råderet”. Så kan du efter en afskrivning få godtgjort dine udgifter, når du flytter. Eller afdelingen kan gennemføre forbedringen for dig over den ”kollektive råderet”, så du betaler udgiften af over den månedlige husleje. Råderetten kommer først i anvendelse, når Lejerbo har godkendt projektet – inden det går i gang.

18 Læs mere om råderetten på: www.lejerbo.dk


Det er godt AT BO ALMENT Ledige boliger, kort venteliste; fordelene ved almene boliger skal sælges bedre

Boliger med lys og luft i afdelingen Maglehøj, Frederiksværk (afd. 135)

Udenfor de store byer har det i en periode bedre kunnet betale sig at købe bolig end at leje. Mange håber på, at boligen er steget i værdi, når den skal sælges – ejerboligen er en investering. Det er en af grundene til, at de almene boliger er blevet presset på markedet – der er kortere ventelister og ledige boliger i nogle områder. Lejerbo vil nu sætte flere kræfter ind på at markedsføre boligerne og fortælle om fordelene ved at bo alment.

Slipper for besværet

Børnene finder legekammerater

En almen bolig er det trygge boligvalg; beboerne skal ikke bekymre sig om, hvornår renten stiger. Men der er mange andre fordele forbundet ved at bo til leje i en almen lejebolig. Mange ældre mennesker vælger den almene bolig for at slippe for besværet med at holde hus og have. Også enlige forældre med begge hænder fulde kan se fordelen ved, at de ikke skal bekymre sig om et råddent sternbræt, eller vinduer der skal males. I almene boliger bliver der taget hånd om vedligeholdelsen. Og der kommer ikke nogle store uventede regninger. Man kan regne med at huslejen holder et stabilt niveau.

Fælleskab med andre I de fleste almene bebyggelser er der et godt naboskab, hvor beboerne holder øje med, om gardinerne bliver

trukket fra hos naboen. I afdelinger med mange børn er der fastelavnsfest, juletræsfest og andre sociale aktiviteter, der gør at forældre og børn bliver rystet sammen. Enlige forældre har mulighed for at finde et godt netværk. Også seniorer kan nyde godt af netværket i afdelingen, hvor der er en blandet sammensætning af familier og ældre. Hvis de ikke vælger et seniorbofællesskab, hvor der er stor tryghed og et aktiv liv med mange fælles arrangementer og fælles spisning. Almene boligområder er også mangfoldige områder, hvor man møder høj som lav, og mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Det er boligområder, dine børn bliver rigere og klogere af at bo i.

Bolig på prøve Nogle mennesker står på et tidspunkt i deres liv, hvor de har behov for en bolig, de kan komme af med igen når de får andre behov. Unge mennesker i deres første bolig. Par, der flytter sammen og skal afprøve om forholdet holder, kan nyde godt af en mulighed, hvor de ikke er bundet op af hus og terminer. Folk der flytter efter jobbet, eller mennesker der er blevet skilt og skal finde en bolig i nærheden af den gamle partner og børnene. Almene boliger er lige til at flytte ind i og ud af igen. Hvis man ikke er faldet for boligområdets charme og fællesskabet med dejlige naboer.

- HHK

Seniorer slipper for besværet med at holde hus og have

19


Lejerbos beboere

SKAL TAGE ET STØRRE ANSVAR – Det kan ikke være rigtigt, at vi lejere påtager os et mindre ansvar over for vores bebyggelser end boligejerne, der hver dag bruger tid på at vedligeholde deres boliger. Lejerne er for passive. Vi trænger til en debat i Lejerbo om beboernes forventninger og ansvar over for fællesskabet. Sådan siger beboer Vivian Møller Hansen, der er glad for at bo i Lejerbos bebyggelse i Frøhaven i Vejle.

Kan gøre mere – Lejerne i dag er meget selvoptagede. De tænker kun på sig selv, og de stiller hele tiden krav. Men de har ikke lyst til selv at yde noget til fællesskabet. Det er en udvikling, som Vivian har registreret igennem de 14 år, hun har boet i Frøhaven. Hun har tidligere selv taget sin tørn som bestyrelsesmedlem i afdelingsbestyrelsen, men er ikke så rask længere og har været nødt til at trække sig lidt i baggrunden. Men hun giver gerne en hjælpende hånd, hvis der er brug for det.

– Vi har en varmemester og en gårdmand, der holder området pænt. De slår græs og luger ukrudt, og det er vi glade for. Men som lejere er vi ikke meget for at skovle sne eller at rydde op. Her burde beboerne kunne tage noget mere ansvar og gøre noget selv i stedet for bare at kræve.

Det kollektive ansvar – Det kan ikke passe, at vi lejere er dårligere til at tage ansvar end husejere. De vedligeholder og bygger om. De ordner deres haver og fejer sne. Men vi lejere synes jo bare, at det er for dårligt, hvis der ligger sne. Det har vi jo en gårdmand til! Den holdning er for slap, mener Vivian Møller Hansen. – Vi lejere skal se os selv som ”storhusejere”. Hvor parcelhusejerne tager et individuelt ansvar, bør lejerne tage et kollektivt ansvar. Gjorde vi det, ville vi have det som blommen i et æg.

Af Kim Tverskov

Beboere er i dag meget forvænte. De tænker for meget på sig selv og for lidt på fællesskabet, siger beboer i Frøhaven, Vivian Møller Hansen, der opfordrer til en debat om emnet i Lejerbo

Vivian Møller Hansen

20


NY WWW.LEJERBO.DK WWW.LEJERBO.DK Lejerbo arbejder i øjeblikket på at relancere hjemmesiden www.lejerbo.dk. Den nuværende www.lejerbo.dk er mere end 4 år gammel. Derfor er den hverken i struktur, funktionalitet eller design tidssvarende i forhold til de behov, Lejerbo har for at formidle information på hjemmesiden. Hvor de lokale Lejerbo organisationers hjemmesider under www.lejerbo.org retter sig imod beboerdemokratiet er, www.lejerbo.dk formidlingen udadtil.

På den nye hjemmeside får også lokale webredaktører mulighed for at lægge indhold på. Så vil kommunikationsafdelingen ikke, som i dag, fungere som en flaskehals, men kan fokusere på den overordnede kommunikation, kvaliteten af indholdet, undervisning, administration, support og videreudvikling af hjemmesiden.

Et grundigt forarbejde

Markedsføring på nettet

Arbejdet med den ny hjemmeside startede for over et år siden. I januar 2006 afholdt vi sammen med en ekstern systemleverandør en workshop, hvor vi fik belyst, hvilke udfordringer Lejerbo står overfor på internettet og som aktør på det almene boligmarked.

Lejerbo står med nogle store udfordringer omkring udlejning af boliger, markedsføring af ledige boliger, ”ghetto image” og fordomme om almene boliger, som hjemmesidens formidling skal forholde sig til.

Workshoppen definerede succeskriterier for kommunikationen til hjemmesidens målgrupper, og mundede ud i en handlingsplan og et idékatalog for det videre arbejde med hjemmesiden.

En af de største udfordringer er, at hvor lejlighederne før i tiden lejede sig selv ud, skal der nu gøres en mere aktiv indsats omkring markedsføring af boligerne. Den nye hjemmeside vil derfor sætte større fokus på markedsføring og udlejning af boligerne.

Projektet befinder sig i øjeblikket i den sidste fase af udviklingen. Herefter skal der lægges indhold op på hjemmesiden, hvorefter den skal brugertestes og til slut lanceres. Den nye hjemmeside forventes at blive lanceret inden sommeren 2007.

Af Ronnie Jørgensen Webmaster, Lejerbo

Ny portal med 70.000 boliger Boligsøgende på Internettet er henvist til et uoverskueligt antal hjemmesider. Lejerbo er gået sammen med FSBbolig og Boligkontoret Danmark om at søsætte en boligportal, hvor man kan søge blandt de tre organisationers 70.000 boliger. Man kan også søge blandt ledige boliger på portalen, der får adressen www.findlejebolig.dk. Lejerbo har stillet vores boligportalløsning - som bl.a. har været brugt i Næstved Kommune - til rådighed, og boligportalen udvikles i denne løsning. Portalen er et supplement til boligsøgningen på vores egen hjemmeside www.lejerbo.dk. - HHK

21


AK TIVITETER

Afdeling 122 i Thisted havde en dejlig tur i Fårup sommerland

Børnene i afdeling 122 nød sommerfesten

Lejerbos aktivitetspulje hjalp afdeling122 med at få en god fastelavnsfest

Aktivitetspuljen 2006 I 2006 besluttede hovedbestyrelsen at afsætte en pulje på 1 mio. kr. til fritidsaktiviteter i Lejerbos afdelinger. Der blev bevilget tilskud til 230 aktiviteter, fester, mindre indkøb af borde bænke og andre tiltag, der fremmer det sociale liv i afdelingerne. Puljen er nu opbrugt.

22

Afdeling 213 i Kolding fejrede Skt. Hans med et flot bål på stranden

Beboere i afdeling 213 på en hyggelig tur til Flensborg


I LE JERBO Alle beboere i Akacieparken var inviteret til julefest

Muslimsk Eidfest i Akacieparken i Valby

Akacieparken i Valby I Akacieparken i Valby kan vi det hele. Først julefest med ris a lá mande og nisser og 3 uger senere den muslimske Eidfest. Alle beboerne bliver inviteret til begge fester, og der plejer at komme mellem 80 og 100 mennesker. Folk er gode til at tale sammen og hygge sig uden at skele til etnicitet, så fællessproget bliver nødvendigvis dansk. Det er altid rart at mødes over god mad, og det skaber rum for dialog mellem mennesker, og det bringer beboerne tættere sammen.

Karen Jensen, beboerrådgiver Akacieparken

50 år i lejerbo Karlo Holm (siddende) har boet i samme bolig i Lejerbos byggeri på Skovmærkevej 50 år. Her lykønskes han af afdelingsformand Klavs Lunde. Organisationsformand Erlind Rasmussen står klar til at overrække en flot kurv.

23


STARTEDE MED AT FEJE SNE Varmemester Flemming Mølby Nielsens rundede ved årsskiftet sit 25’ende år i boligområdet Holtbjerg i Herning – og har aldrig haft mere travlt. Boligerne står midt i en stor renovering.

– Min første dag på arbejdet var midt i en forrygende snestorm, hvor jeg blev sat til at feje sne, husker Flemming Mølby Nielsen. I dag er snerydningen udliciteret, ligesom hækklipningen og græsslåningen.

aldrig når ind til os, siger Flemmings chef, Lejerbos driftsleder Ole Aastrup. Han har med en afdeling at gøre, hvor der er mennesker fra alle verdensdele, og det går bare fint, mener Ole.

Der er 265 lejemål i afdelingen, heraf 224 etageboliger og 41 rækkehuse, samt beboerhus, vaskehus og en vuggestue.

Alt er forandret

En stor del af tiden foregår arbejdet foran PC’en. Og et par af de store opgaver i dag er de 50 flytninger, der har været hvert år i de sidste fire år – og så naturligvis den store renovering som afdelingen står midt i. I forbindelse med flytninger er der både arbejde med syn af lejligheder og efterfølgende styring af de håndværkere, der skal sørge for, at lejlighederne er klar til genudlejning. Renoveringen er et kapitel for sig. – Flemming er verdens bedste varmemester; han løser mange ting selv, så de

24

Flemming har boet i afdelingen i 30 år – først i blokkene, så i rækkehusene og nu igen i blokkene. Han startede som gårdmand, men overtog stillingen som varmemester efter 10 år i jobbet. Den gang var vi fire mand i afdelingen, og vi tog os også af udlejningen af alle boligerne i Herning Kommune, fortæller Flemming. Det var før Lejerbo i 1996 fik et regionskontor i Herning. I dag er der foruden Flemming, ejendomsfunktionær John Lorentzen, i afdelingen. - Der var ikke noget med edb den gang – det var en kæmpe omvæltning, da det


Foto: Tom Lauersen

Boligområdet Holtbjerg i Herning er ved at blive renoveret, bl.a. med nye altaner. Varmemester Flemming Mølby Nielsen har arbejdet i bebyggelsen i 25 år.

kom til, siger Flemming. Også budgetter og kontoplaner er en del af dagligdagen anno 2007. Jobbet har ændret sig meget. Beboerne er også skiftet ud nogle gange, og i dag bor der 30 med anden etnisk baggrund i bebyggelsen. – Det giver indsigt i, hvordan andre lever, og det er godt, mener Flemming. Men det betyder alt andet lige også, at vi bruger mere tid på beboerhenvendelser. Hvis du står med en beboer, der ikke er så god til dansk, er det nemmeste lige at gå med over i lejligheden og se på, hvad problemet drejer sig om.

Renovering 10 år undervejs – Det er 10 år siden, vi startede med at tale om en renovering af boligerne her i Holtbjerg. Men det tager jo tid at finde finansiering. Renoveringen, der koster 110 mio. kr., er støttet af Landsbyggefonden, fortæller Flemming. Afdelingen var meget nedslidt, så der har været rigtigt mange reparationer. Vi har holdt lidt igen med større renoveringer, fordi vi vidste, at det store projekt var på

vej. Men nu bliver det også flot, mener Flemming, som er særligt stolt af de nye inddækkede altaner. Han har siddet med i det udvalg, der har rejst rundt i landet for at finde den bedste løsning på inddækning af de eksisterende indeliggende altaner. Bebyggelsen får også nye tage og nye vinduer, og boligerne får nye køkkener og badeværelser. Den har stået på udvalgsarbejde gennem et par år; Flemming har siddet med i alle udvalg, fordi han kender afdelingen og beboerne så godt. Jeg oplever utroligt meget i det her job. Og jeg får selvfølgelig også nogle tæsk en gang imellem. Det er jo ikke sjovt for beboerne som nu at stå uden køkken og bad i flere uger. Vi har prioriteret at få mest renovering for pengene, og det betyder, at vi har sparet genhusningen, så beboerne i en periode må klare sig med opsatte bad og toiletvogne, forklarer Flemming.

Attraktive boliger Huslejerne i afdelingen er meget rimelige En fireværelses bolig koster 3.500 kr. i hus-

leje om måneden og stiger til ca. 4.300 kr. efter renoveringen. Der er da heller ingen problemer med at leje boligerne ud. – De lokale holder øje med renoveringen, og vi har fået mange positive kommentarer til de flotte altaner, fortæller Flemming. Boligområdet har oveni renoveringen et byfornyelsesprojekt kørende sammen med skolen i området og Fællesbo i Herning. Projektet er støttet med 11,9 mio. kr. og handler bl.a. om at forbedre udearealerne, bygge et kulturhus, og der er blevet lavet en flot bro ved den nærliggende jernbaneovergang. Sidste nyt er, at området også har fået midler fra Landsbyggefondens nålestikspulje til boligsociale aktiviteter. Det er et dejligt område, og hvis jeg bliver ved med at have det som nu, har jeg ikke tænkt mig at gå på efterløn, siger Flemming, der er 55 år. Han holder sig i god form med løbeture og holder af at hygge om sin familie med god mad og vin. Der er tre børnebørn at glæde sig over og en mere på vej. - HHK

25


SIDEN SIDST Dit bidrag til administration stiger med 4,2% Lejerbos budget for 2007 modsvarer de stigende udgifter til lønninger og faldende indtægter fra nybyggeriet. Det bidrag du indbetaler til Lejerbos administration stiger derfor fra 2.580 kr. i 2006 til 2.688 kr. i 2007. Det er en stigning på 4,2, og dermed stiger bidraget lidt mere end prisudviklingen i almindelighed. Set over de sidste 5 år er stigningen dog på niveau med de almindelige prisstigninger – netto prisindekset.

59 mio. kr. fra ghettopuljen 41 afdelinger hos Lejerbo har fået 59,5 mio. kr. fra Landsbyggefondens pulje til en social og forebyggende indsats i afdelingerne. I første omgang fik 36 afdelinger tilsagn om støtte, heraf 19 afdelinger, der har søgt til projektet ”Hærværk til netværk”. Siden fik 5 afdelinger tildelt støtte fra den såkaldte nålestikspulje. Der er dog kommet et krav om medfinansiering på 25 der kan betyde at nogle afdelinger må sige nej tak til nogle af midlerne. Lejerbos bestyrelse har nedsat Det Boligsociale Forum, der vil arbejde på at understøtte afdelingerne i deres indsats.

VM2 - IT-portal for varmemestre

IT afdelingen har stået for udviklingen af portalen, som trækker data fra det boligadministrative system. Det gamle system var utidssvarende og kunne ikke udvikles. Der arbejdes allerede på en version 2, der kan håndtere endnu flere opgaver.

Lejerbo selskaber fusionerer Kommunernes Landsforening KL har meldt ud, at de ønsker, at små boligorganisationer slår sig sammen, så de har minimum 2.000 boliger. 2/3 af Lejerbos organisationer har under 300 boliger og 9 ud af 10 organisationer har under 1.000 boliger. Derfor betyder et krav om større boligorganisationer og minimum 2.000 boliger, at en stor del af Lejerbos boligselskaber må overveje ny organisering. Det kan også betyde, at boligorganisationerne må slå sig sammen på tværs af kommuner. Med større enheder står organisationerne stærkere overfor f.eks. større renoveringer. Foreløbig overvejer flere Lejerbo organisationer sammenlægning indenfor de nye kommuner. Nogle har besluttet en sammenlægning, som organisationerne: Suså, Holmegård, Fladså og Næstved med tilsammen 2.035 boliger samt Aalborg, Sejlflod og Nibe med 1.570 boliger.

Fra 1. december 2006 gik IT-portalen for varmemestre VM2 i drift, og alle varmemestre er koblet på. VM2 giver varmemestrene nye muligheder for service til beboerne.

- HHK

Alle oplysninger er helt opdaterede, fordi de trækker data en gang i døgnet fra det administrative system. Varmemestrene kan følge med i udgifterne ned til de enkelte bilag, og det giver dem bedre muligheder for at svare på spørgsmål fra afdelingsbestyrelserne. Det bliver lettere at trække nøgletal til det månedlige møde med bestyrelserne. Og på sigt er der muligheder for at lave statistikker, hvor man kan sammenligne nøgletal mellem afdelinger. Endelig er der et fælles forum, hvor varmemestrene kan udveksle erfaringer.

De nye regioner og kommuner

26


LEJERBOS VISIONER LEJERBOS VISIONER 2007  2009

Lejerbo står lige som den øvrige almene sektor overfor en lang række udfordringer Pres på boligmarkedet Boligmarkedet er presset; vi oplever at have ledige boliger, og de boligsøgende stiller stadigt større krav til boligernes kvalitet. En udfordring der skal sammenstilles med, at halvdelen af Lejerbos boliger har rundet de 30 år, og står overfor et stigende behov for modernisering.

Boligsociale udfordringer Lejerbo har mange velfungerende boligafdelinger. Men udviklingen, hvor en stigende del af de almene beboere står udenfor arbejdsmarkedet eller har anden etnisk baggrund end dansk, betyder, at nogle af vores boligområder oplever en opsplitning og stigende grad af sociale problemer. Det stiller større krav til fællesskabet og til bestyrelserne og administrationen om at kunne håndtere de komplekse problemstillinger.

Rift om medarbejderne Gunstige vilkår på arbejdsmarkedet betyder, at der er rift om de gode medarbejdere, som er omdrejningspunktet for Lejerbos service til beboerne. Det har også betydning for lønningerne, der udgør

en stor del af Lejerbos udgifter. Samtidig oplever vi faldende byggeaktivitet, der betyder færre indtægter.

en kvalitetsudvikling, der kan komme hele branchen til gavn. Du kan læse visionerne på www.lejerbo.dk.

Visioner på fire områder

Visioner omsat til handling

For at tackle de skitserede udfordringer har Lejerbos hovedbestyrelse godkendt et sæt visioner for Lejerbos arbejde i 2007 – 2009. Visionerne er blevet til på baggrund af et seminar med deltagelse af Lejerbos ledelse og bestyrelse.

Et af midlerne for at imødegå presset på boligmarkedet er en øget markedsføring af boliger. Vi vil arbejde på at udbrede kendskabet til vores boliger og fordelene ved at bo alment. Det sker blandt andet gennem vores nye hjemmeside, der er på vej – som lægger meget større vægt på at markedsføre ledige boliger. Ligesom vi sammen med Boligkontoret Danmark og FSBbolig er på vej med en portal der giver samlet adgang til de 70.000 boliger.

Visionerne orienterer sig mod dem, vi samarbejder med, og som vores aktiviteter drejer sig om. Det er: • Den almene branche og vores omverden • Beboerne som er vores kunder • Fællesskabet som er vores bestyrelser • Medarbejderne som er vores ressource Den overordnede vision er, at vi skal være i front som udvikler af den almene branche. Finde nye måder at gøre tingene på. Det strategiske samarbejde med FSBbolig og Boligkontoret Danmark skal udnyttes til

Bestyrelsen har nedsat Det Boligsociale Forum der skal samle op på gode erfaringer fra det boligsociale arbejde rundt i afdelingerne. Erfaringer som dem der er gjort i bebyggelsen på Glasvej i Nordvestkvarteret – som vi fortæller om på side 5-9 – kan nu komme andre afdelinger til gode. Vi vil også i de kommende numre af Lejlighedsvis sætte fokus på visionerne gennem artikler, der fortæller om, hvordan vi tackler udfordringerne. - HHK

27


KRYDSORD

skråning

bydel i København

nyhedsformidler

pigenavn

højdedrag

konsonant

5. bogstav

legemsdel

transportvej

gangart

spadsere

her og...

dreng

rig

ælte Løs nedenstående krydsord, og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade. Send nøgleordet sammen med dit navn og din adresse, og send det inden 1. august 2007 til adressen længere nede på denne side. Den heldige vinder får direkte besked i september 2007.

LØS KRYDSORD OG VIND CHOKOLADE

2

sikkerhedsudstyr 7

6

indhente

grine

dreng

pinligt berørt

er vi med i efter q

bogstav

vandløb

redskab

betændelse drik

kurve på vejrkort

græsk ø

antal

rum

sejrstegn

fuglefod

ærlig

5

skibsdel

stilhed

grundstof

pynt

10

åndelyd

pladevender 1+4

13

indkøbscenter snavset skaldyr mønt

redskab

slyngning had

nydelig

8

9

3

vandløb

efter f særlingens husdyr ... er gået i bad

bekræftelse

hilse

bekymre sig

sidste bogstav

efter s

11

tone

butikskædepose

ubearbejdet 12 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Lejlighedsvis udgives i 37.000 eksemplarer af: Lejerbo - Kristianiagade 9 - postboks 2719 - 2100 København Ø - Tlf.: 70 12 13 10 - Fax: 35 25 85 35 - E-mail: kommunikation@lejerbo.dk Redaktion - Ansv. Palle Adamsen (Adm. direktør) - Jean-Pierre Sandberg (Kommunikationschef) - Helene Knudsen (konsulent) - Trine Askløf (Grafiker)

Lejlighedsvis februar 2007  

Lejlighedsvis indeholder i dette nummer artikler om aktiviteter i afdleingen Galsvaj på Nørrebro i København, højhuset i Vildbjerg ved Herni...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you