Issuu on Google+

| LEJERBOS NYHEDSBREV | NR. 5 | AUGUST 2007 |

Lejlighedsvis

Velkommen i vores butik Kære læsere Fra de bonede gulve til asfalten Se verden – begynd hos din nabo Hvordan bor du? Kære lejere Skimmelsvampen på Manøvej Dagplejemødre må gerne bruge Lejerbos legepladser Landsrepræsentantskabsmøde Hvor må vi ryge? Pas på boligen Fest i Lejerbo Krydsord


VELKOMMEN VELKOMMEN I VORES BUTIK En glasdør man lige skal finde ind ad, et lyst og venligt hus med højt til loftet, en beboerbutik og et rådgivningscenter. Velkommen til Lejerbos nye domicil. I juni åbnede Lejerbo dørene til det nye domicil i Valby. Flyttekasserne er næsten alle sammen pakket ud, men hist og pist er der endnu noget, som mangler at komme på plads. Også den del af huset, der tager imod kunderne, mangler lidt for at være helt oppe i gear. Alligevel summer huset af liv og kunderne har også fundet vej til Gammel Køge Landevej. Som kunde i Lejerbo-butikken træder man ind i det store lyse hus fra en af byens hovedtrafikårer. Til højre for indgangen ligger Boligbutikken. Her er det tanken, at man kan komme ind fra gaden og surfe efter ledige boliger på den opstillede pc, læse udlejningsmateriale, udfylde skemaer osv. Til venstre ligger rådgivningscentret. Her kan man efter aftale få en samtale med en af Lejerbos sagsbehandlere.

Det nye domicil rummer Lejerbos hovedkontor, Fællesudlejningen, Forvaltningsgruppe Storkøbenhavn, Forvaltningsgruppe København/Nordsjælland og callcentret. Der arbejder ca. 120 medarbejdere i huset, som også rummer kursuslokaler, boligbutik og rådgivningscenter. Adressen er Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70121310

2

Forvaltningsdirektør Lis Fonnesbech-Wulff fortæller: ”Nøgleordene for huset og for indretningen af det er åbenhed og tilgængelighed. Både for de boligsøgende kunder og for vores beboere. Når valget faldt på Gammel Køge Landevej er det også netop på grund af tilgængeligheden. Det er nemt at komme til adressen med de fleste transportmidler, hvad enten det er tog, bus, bil eller cykel. Og det gælder faktisk uanset om man kommer fra selve København, sydfra eller vestfra.” Om de nye muligheder huset giver, siger udlejningschef Anne-Sofie Thomsen: ”På H.C.Andersens Boulevard mødte folk en lukket dør.

Her i det nye hus kan de komme ind og få materiale, træffe aftaler og afholde samtaler i rådgivningscentret. Det skal være nemt for kunderne at orientere sig”. ”For kunderne må det også være rart at komme ind og se den store arbejdende mekanisme, som Lejerbo er. Hvor komplekst det hele er med mange afdelinger og mange mennesker, der alle sammen udgør en del af Lejerbo. Det indtryk får man jo ikke ved at komme ned ad en lang gang og ind på et lille lukket kontor til samtale med en sagsbehandler.” ”Og så er det en fordel at her er åbne kontorlandskaber. Det fremmer samarbejdet og det vil kunderne forhåbentlig også komme til at mærke.” ”Lige nu er det hele stadig lidt nyt og vi mangler at få indrettet os færdigt. Men alligevel fungerer huset godt, synes jeg. Og når vi får alting på plads, så bliver det bare rigtig godt”, vurderer Anne-Sofie. -tsp


Debatten om boligmarkedet er lige nu præget af den uro, der er på ejerboligmarkedet. Efter nogle år med stigende priser og hurtigt salg af huse og ejerlejligheder har de stigende renter hen over efteråret 2006 og første halvdel af 2007 sat en stopper for festen på ejerboligmarkedet. Der er over 50.000 boliger til salg og køberne tør ikke tro på, at den pris, som boligen er sat til salg til, er den rigtige. Hvad hvis nu renten stiger igen og priserne falder? Når man køber en bolig, skal man tænke både på de udgiftsstigninger som rentestigninger kan betyde, og på hvad muligheden er, når man vil sælge boligen igen. Og fremtiden på ejerboligmarkedet er meget usikker lige nu. Også andelsboligmarkedet er påvirket af de seneste års prisstigninger. Både ændrede vurderingsprincipper og ændrede finansieringsmuligheder har ført til, at et indskud i en andelsbolig typisk er over 1.mio. kr. Alene af den grund er mange nu afskåret fra at få en andelsbolig, som jo ellers på mange måder har en række lighedspunkter med den almene bolig. I Lejerbo synes vi, at den almene bolig er et godt alternativ til en ejerbolig og til den usikkerhed, der altid vil være på et boligmarked. Vi kan tilbyde tryghed og sikkerhed i huslejen mod rentestigninger og begivenheder ude i verden, som vi ikke selv er herre over. Huslejen i den almene bolig stiger naturligvis også, fordi den indeholder udgifter som stiger – skatter og afgifter, vedligeholdelse, henlæggelser og så videre. Men vi arbejder for, at huslejen udvikler sig stabilt og uden pludselige store udsving, og i langt de fleste boligafdelinger stiger lejen på niveau med eller lidt under den almindelige prisudvikling.

I Lejerbo har vi et mål om, at boligen og boligområdet skal være en tryg ramme – både fysisk og socialt. Vi ønsker at stå for kvalitet og tryghed i det nære miljø. Blandt andet derfor har vi fået bevilget projektmidler hos Landsbyggefonden til en ekstraordinær boligsocial indsats for omkring 8.000 af de godt 37.000 boliger, som Lejerbo administrerer. Der bliver nu og i de kommende måneder igangsat en bred vifte af forskellige lokale projekter, som alle har det mål at gøre Lejerbo til et bedre sted at bo. Nogle er rettet mod børn og unges vilkår, nogle søger at fange hele familiens behov. Vi arbejder også for at kunne give en høj service. Det gælder både den rådgivning vi i administrationen giver til bestyrelsen i boligafdelingen, og ikke mindst den service vi yder i det lokale boligområde via Lejerbos mange gode ejendomsfunktionærer. Det er en del af det ”almene koncept”, at vi kan yde en høj service. Da lejerne selv betaler for den, er det også ude i boligafdelingerne, at I er med til at lægge niveauet. Det er ikke usædvanligt, at en bestyrelse ønsker at hæve niveauet, fx for at udearealerne skal fremtræde endnu bedre, eller at man for at spare husleje ønsker at reducere serviceniveauet. Det er vores opgave som administration at lytte til jeres behov og yde god rådgivning med beboeren i centrum. Det er her administrationen skal være på banen.

FRA DIREKTØREN

KÆRE LÆSERE

Palle Adamsen adm. direktør i Lejerbo

3


FRA DE BONEDE GULVE TIL ASFALTEN Hverdagen for den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, er andet og mere end bonede gulve. En gang imellem tager han træningstøjet på og en bold under armen og spiller basketball med de unge i Mjølnerparken i København. Men hvorfor vælger en amerikansk ambassadør at spille basketball netop ved Lejerbos boliger i Mjølnerparken? Lejlighedsvis har valgt at undersøge sagen. Et kig ind på den amerikanske ambassade vidner om en særdeles sportsinteresseret ambassadør. På væggene i hans kontor hænger ishockey-stave og billeder tatoverede med kendte sportsstjerners autografer. Som et symbol på forholdet mellem USA og Danmark ligger på et bord langs væggen en amerikansk basketball-bold og en dansk fodbold side om side.

4

Og det er ikke bare for syns skyld at bolde, stave og sportsbilleder ligger fremme. James P. Cain fortæller, at sporten er et afgørende redskab, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at skabe et bedre samfund. Det er her, at unge mennesker kan møde hinanden og blive motiveret til at undgå en kriminel og ekstremistisk løbebane.

”Det fundamentale ved at benytte sport til at tiltrække de unge er muligheden for at levere et positivt budskab om respekt, tolerance og samarbejde. Det er universelt og basalt, uanset om du befinder dig i USA eller Danmark.” Der er en lang tradition i USA, hvor sport anvendes til at nedbryde økonomiske og racemæssige skel. Filosofien er, at når unge oplever succes på basketball-banen, så vil det smitte af, når de sidder på skolebænken eller er i arbejde. De oplever, at verden kan være andet end nederlag i skolen eller at blive afvist i køen foran diskoteket. Når ambassadøren tager bolden frem i Mjølnerparken, er det led i en større indsats, der i Danmark går under navnet GAM3 (udtales ”game”, red.). GAM3 er et streetbasket-program, der arrange-


5


James P. Cain blev udnævnt til ambassadør i juni 2005. Han er født i Charlotte, North Carolina og uddannet som advokat. Før han blev ambassadør, var han chef for NHL (National Hockey League) og har politisk været aktiv i det republikanske parti bl.a. for Ronald Reagan og George W. Bush.

GAM3 er et dansk streetbasket program der har eksisteret siden 2002. Det udtales ”game” og 3-tallet symboliserer, at der spilles 3-mod-3 til én kurv. Læs mere på www.gam3.dk

Sociolog, Julie Christine Cold: ”GAM3 er cool gadekultur og tiltrækker derfor udsatte unge, der ellers ofte står uden for de traditionelle idrætsforeninger. Gennem ros og tillid fra trænerne, og respekt fra medspillere og tilskuere medvirker GAM3 til at dække det særlige behov for anerkendelse, som mange etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder har.”


rer træning og turnering i socialt udsatte områder i landet. I 2006 deltog over 4.000 unge mennesker i programmet. Udover ambassadøren hjalp den amerikanske ambassade med at skaffe stjerner fra den hjemlige nationale basket liga (NBA), der skulle fungere som rollemodeller for de unge. Den amerikanske støtte handler ikke kun om at hjælpe de socialt udsatte unge på vej i livet, men også om at øge kendskabet til USA og dermed sikre en større forståelse især blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. ”Da jeg kom hertil i 2005, var det Muhammed-krisen, der for alvor viste os, at vi skulle gå utraditionelle veje. Sporten er en oplagt mulighed for at give det almindelige diplomati en hånd med på vejen. Når amerikanske sportsstjerner spiller basket

med unge piger i Gjellerupparken, og ambassadøren deltager i T-shirt og tennissko, så er det med til at sende et andet billede af USA til børnene, end de får via medierne.” ”For mig handler det om at sende et budskab om demokrati. Vi benytter sporten til at få bedre borgere og få de unge integrerede i den etablerede klubsport. De skal være tilfredse med, hvem de er og stolte af at være danske. Faren er, at hvis vi bliver ved med at lade disse folk være marginaliserede, så lytter de i højere grad til de ekstremistiske stemmer i deres lokalsamfund. Det handler derfor ikke om at skabe bedre atleter, men bedre borgere.” De danske erfaringer i sportsprogrammet GAM3 har været så positive, at de nu er ved at blive udbredt til andre steder i verden. For øjeblikket kører et tilsvarende program

i Egypten, og selvom der er uroligheder, forsøger man at starte det op i Libanon. James P. Cain har også nogle gode råd til Lejerbos lokale afdelinger, hvis de ønsker at iværksætte lignende aktiviteter. ”De skal kigge efter rollemodeller. Trænere, der kan strukturere aktiviteterne og som ved, hvad det vil sige at nå de unge mennesker. De skal tale med ledere i deres lokalmiljø, der kan hjælpe dem med at komme i kontakt med de rigtige personer. Mit andet råd er, at de ikke skal se sporten for sportens skyld. Det handler først og fremmest om at skabe tolerance, forståelse, respekt og stolthed. Det er her, at teamsporten er den bedste vej.” - tk

7


SE VERDEN SE VERDEN  BEGYND HOS DIN NABO Det er under denne overskrift, at kunstneren Annette Merrild har lavet sit fotoprojekt ”The Room”. Her besøger hun en række store byer rundt i verden og tager billeder af folks lejligheder. Billederne er fra samme opgang og rammerne er derfor ens. Hun viser ikke beboerne men kun deres møbler og genstande. Det hele startede, da hun boede i Hamburg. Naboerne troede, hun var meget fattig, fordi hun hverken havde gardiner eller tæpper på gulvene. Det gjorde hende interesseret i de forskelle, der findes i boligkulturen.

Lille forskel men alligevel stor I Hamburg var det den lille forskel, der gjorde, at hun for alvor blev nysgerrig. Hvis man vil lære en ny kultur at kende, hvorfor så ikke begynde med sin egen nabo? Annette Merrild forklarer: ”Tit tror vi, at når det handler om kultur, så skal vi starte med noget større for at få en indsigt. Men det er i virkeligheden ved de små dagligdags møder, at vi får de største oplevelser. For eksempel mødet med din nabo.”

For Annette Merrild fik dette møde hende til at se med andre øjne på sin egen lejlighed: ”Jeg fandt ud af, at jeg i virkeligheden boede meget småborgerligt. Jeg troede, at jeg som kunstner boede helt anderledes end andre, men det gjorde jeg ikke. Efter at fotoprojektet var færdigt, tog jeg et nyt billede af min lejlighed, og her kunne jeg se en forskel. Nu har jeg færre møbler, men det er de rigtige møbler for mig.” Når hun ikke er rundt ved sine udstillinger i resten af verden, er Annette Merrild bosat i Barcelona, hvor hun bor sammen med sin mand og to børn i en 100 m2 taglejlighed. ”Vi har været meget heldige at finde den rigtige lejlighed. Barcelona er ellers utrolig dyr. Det er vores egen lille oase, der er meget spartansk indrettet. Meget hvidt og lyst og masser af kunst. Mine venner i Spanien bliver meget overraskede, når de besøger os. De er vant til at arve gamle tunge møbler og kan derfor ikke genkende rammerne.” Kilde: Danmarks Radio, P1

Billederne på dette opslag er taget i Aksel Møllers Have, København i 2003 . De flest lejligheder er små - nogle enkelte lejligheder har op til fire værelser, men dagligstuen har den samme udforming alle steder. Der er en dejlig udsigt oppe fra de øverste lejligheder i den 9-etager høje bebyggelse.

8

Annette Merrild er 35 år og har boet i udlandet siden 1993. Hun er bl.a. uddannet fra Hamburg School of Fine Arts og har udstillet over det meste af verdenen. Udover fotoserier udstiller hun også malerier. Du kan læse mere om hende på www.annettemerrild.com

Frem til den 19. august 2007 kan hendes udstilling opleves i Kunsthallen Nikolaj i København, men fra den 23. november 2007 til 13. januar 2008 vises udstillingen i Århus Kunstbygning. Du kan læse mere om The Room Project på www.theroomproject.com


HVORDAN BOR DU? Tanken bag ”The Room Project” synes redaktionen er så interessant, at vi kunne tænke os at lave et lignende projekt i Lejlighedsvis. Der er over 37.000 boliger i Lejerbo, men hvem er det egentlig, der bor derude? Selvom mange af boligerne minder om hinanden udefra, er vi sikre på, at de indenfor afspejler de forskellige mennesker, der bebor dem. Vi vil gerne være med til at fortælle de mange forskellige historier, som gemmer sig ude i Lejerbolandet.

Hvis du er interesseret i evt. at deltage i vores mini ”room-project”, så kontakt redaktionen på kommunikation@lejerbo.dk eller ring på 38 12 12 96. Vi regner med at offentliggøre artikelserien i næste udgave af beboeravisen, der udkommer ca. februar 2008. - tk

Billederne på dette opslag er taget af Annette Merrild

Konkret kunne vi tænke os at lave en billed- og reportageserie, hvor vi tager billeder af boliger og evt. beboere. Vi er ikke

interesserede i at snage, men vi er sikre på, at der er mange spændende historier at fortælle, som alle kan have glæde af at læse og se.

Hvis du er interesseret i at deltage i vores mini ”room-project”, så kontakt redaktionen på kommunikation@lejerbo.dk eller ring på 38 12 12 96.

9


10


KÆRE LEJERE For et år siden havde jeg for første gang denne klumme i Lejlighedsvis. Den gang brugte jeg pladsen på at fortælle lidt om, hvem jeg er, hvad jeg vil og hvordan jeg ville gribe arbejdet an. Nu er det på tide at stoppe op og gøre status.

Én stor familie I det forløbne år er jeg virkelig kommet vidt omkring i Lejerbo. På de mange ture rundt i Lejerbo-landet er det første indtryk, jeg får, indtrykket af sammenhold. Lejerbo-familien er ikke bare en floskel. Den er et faktum. Der er en tæt kontakt mellem de forskellige bestyrelser på tværs af de geografiske forskelle. Jeg har et utal af eksempler på, at man har det godt med hinanden, når man mødes til kurser, møder og andet. Simpelthen fordi man hører til den samme familie. Det næste, der slår mig, er, at beboerdemokraterne i den grad er optaget af, at tingene kommer til at fungere. De har en utrolig viden om boligområdet og gør en meget stor indsats. Selv om det mest er formænd og næstformænd, jeg møder, så er det klart mit indtryk, at det gælder alle bestyrelsesmedlemmerne. Det kan vi virkelig være stolte over.

Den røde tråd Min indsats har spredt sig over stort og småt, men den røde tråd igennem det hele har nok været beboerdemokratiet. Her er der på Hovedbestyrelsens initiativ sat en række skibe i søen: Demokratiudvalget, De boligsociale udvalg (vest og øst), Itudvalget for ikke at nævne udviklingen inden for information og kommunikation, hvor blandt andet hjemmesiden har fået et løft. Vi arbejder også fortsat på at få udviklet e-læringsprogrammer, så man får mulighed for at uddanne sig lige præcis, når det passer en. Det hele er med til at give større viden og dermed bedre muligheder for indflydelse og handling.

Børnene er fremtiden Endelig vil jeg fremhæve det vigtige i arbejdet med børn og unge. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det arbejde er. Når man gør noget for en afdelings børn og unge, så sker der noget positivt for alle i afdelingen, for eksempel i forhold til tryghed, hærværk og så videre. Hvis vi ikke påvirker børnene, så er det deres adfærd, der får indflydelse på os i stedet. Så vi skal satse på børn og unge. Både af hensyn til dem og af respekt for de værdier, der ligger i den enkelte afdeling. Samtidig er både indsatsen for beboerdemokratiet og for vores børn og unge et arbejde, man aldrig bliver færdig med. Men vi skal være stærke i troen på, at det nytter!

Bent Bundgaard, Landsformand i Lejerbo

11


N E P M A V SKIMMELS

En gennemsnitsfamilie producerer hver dag op til 15 liter vand i form af vanddamp, der skal ud af lejligheden.

SÅDAN KAN DU FOREBYGGE SKIMMELSVAMP • Luft ud 2 - 3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min. • Tør eventuel kondens af vinduerne • Læg låg på gryden og tænd for emhætten eller luft ud • Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badningen og luft ud • Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge • Rens aftrækskanalerne og lad dem stå åbne • Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor • Sørg for min. 5 cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge • Løft gardinerne væk fra vinduet • Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen • Indret boligen, så den er rengøringsvenlig • Pas ekstra på, hvis I er mange i boligen Kilde: Teknologisk Institut

12


J E V Ø N A M PÅ

t. R- programmet Kontan D i t åd tr op o rb je Le r To gange i år ha immelsvampen. sk om n ge sa i us at st Lejlighedsvis gør nu bo en tur i medie Først i februar kom Lejer mmelsvamp og maskinen. Emnet var ski s program ”Konmaskinstationen var DR vej i Næstved tant”. En familie på Manø lemer på grund af havde fået helbredsprob rnalist fra Konskimmelsvampen. En jou ester Peter Vagn tant ringede til varmem for at være en ven Kousgaard og udgav sig en. En beboer, til en beboer i bebyggels d netop skimmelder havde problemer me s råd om at luf te ud svamp. Varmemesteren m til at fremstå, kom i det færdige progra , at man kan fjerne som om Lejerbo mente te ud. Og at det i skimmelsvamp ved at luf et problem. øvrigt var beboernes eg

d indeklimaet. 51 oplevede problemer me byggelsen kontaklejemål ud af de 264 i be , at de alle 51 er tede os. Lige nu er status uvildigt ingeniørblevet gennemgået af et ng med at udbedre firma, og vi er gået i ga skaderne”.

på sagen i juni, Siden fulgte Kontant op t blidere medfart: og her fik Lejerbo en lid ære, og familien fra Lejerbo havde taget aff vde ikke længere den første udsendelse ha n hvad har Lejerbo helbredsproblemer. Me ålene på Manøvej? gjort for resten af lejem en Andersen, Driftschef i Næstved, Ste for tæller: udsendelse i ”Ef ter den første Kontantv ud til februar sendte vi et bre samtlige beboere, hvor vi opfordrede alle til at henvende sig, hvis de

? Hvad gør I helt konkret fanget af ska”Der er stor forskel på om små, andre større. derne – nogle er meget l de selvfølgelig Men uanset størrelsen ska gået i gang med udbedres. Samtidig er vi for at få installeat udarbejde et projek t i lejemålene. Den ret mekanisk ventilation n godt støje lidt, mekaniske ventilation ka dt til at sørge for, men vi er simpelthen nø entligt ventileat lejlighederne bliver ord rede.” skimmelsvampe? Hvorfor kommer de her r, vi snakker om ”Nogle af de lejlighede k ventilation. Det her, har ikke haft mekanis at installere. Derer det, vi er i gang med er ved vinduerne, udover ser vi tit, at det er. Vinduerne i skimmelsvampen komm j er meget tætte. bebyggelsen på Manøve et, betød det ikke Og da husene blev bygg opstå kuldebroer, så meget, at der kunne

r dengang. Nu for varmen var ikke så dy det varmt nok. Og skal man huske at have rme på, når man at der også skal være va ten i lejligheden luf ter ud. Ellers bliver luf t giver fugt, og fugt simpelthen for kold. De .” kan give skimmelsvamp lettere opstå, hvis ”Skaderne kan desuden n, ikke luf ter nok folk tørrer tøj i lejlighede er har tilstoppede ud, ikke gør nok rent ell kan være svært at ventilationskanaler. Det noget meget persnakke om, for det er jo m, vi taler om. Men sonligt – det er folks hje an vi kan informere vi er ved at se på, hvord på en anden måde.” l være klar over? Hvad er det, beboerne ska lidt på samme ”Du kan se på det at bo . Der er ting, man måde som at have en bil sin bil i ordentlig selv skal gøre for at holde kke dæktr ykket stand, fx at skifte olie, tje t er en mekaniker, og så videre, selvom de På samme måde der ordner de store ting. skal gøre for at er der også noget, man stand. Og det er holde sin bolig i ordentlig god rengøring, blandt andet at sørge for , for at temperatufor at luf te ordentligt ud så videre. Det skal ren ikke bliver for lav og Andersen. folk vide”, slutter Steen -tsp

13


Afdelingsformand Harry Larsen ser gerne, at legepladsen bruges af de lokale børn, dagplejere og børneinstitutioner.

14


DAGPLEJEMØDRE MÅ GERNE BRUGE LEJERBOS LEGEPLADSER Men når børnehaver i Kolding og omegn kører mange kilometer i bus for at bruge dem som udflugtsmål, så stopper festen, siger organisationsformand Bent Jacobsen

Lejerbos legepladser er forbeholdt beboerne og deres gæster. Sådan står der på nyopsatte skilte ved Lejerbos legepladser i Kolding-området. Det er et tiltag, som Lejerbo Kolding har fundet nødvendigt efter en periode med mange uanmeldte institutionsbesøg på de nyeetablerede legepladser i Hjortevænget/Rensdyrvænget og i Munkebo.

Penge og ansvar I april tog nogle beboere problemet med de uanmeldte gæstebesøg op på et afdelingsmøde, hvor de bad os om, at trafikken stoppede, fortæller afdelingsformand i Hjortevænget/Rensdyrvænget, Harry Larsen. ” Vi har intet imod, at naboer, lokale dagplejere og lokale institutioner bruger vores

legeplads, men når der kommer børnehaver på heldagsudflugt inde fra Koldings børneinstitutioner, så synes vi, det er for meget, selvom de opfører sig pænt og rydder op efter sig.” Han understreger, at det hele handler om økonomi og sikkerhed. Legepladsen i Hjortevænget og Rensdyrvænget i Strandhuse blev etableret for 400.000 kr. i 2006, og hermed stopper udgifterne ikke, fortæller han. ”Det er beboerne, der har betalt for legepladsen, og det er dem, der betaler driftsudgifterne. Vi har lige betalt 6.000 kr. for reparation af en gynge, og selvom vi alligevel skal ofre penge og ressourcer på at sikre at legepladsens sikkerhed er i orden, så er det afdelingens ansvar, hvis et barn skulle komme til skade.”

Dårlig historie På baggrund af beboernes ønsker sendte Lejerbo Kolding et brev til Kolding Kommune, hvori man understregede, at Lejerbos legepladser er til brug for afdelingernes beboere og deres besøgende,

I Munkebo har Lejerbo bygget en ny legeplads og snart vil en multibane stå færdig tæt ved den lokale skole.

15


og man bad kommunen om at respektere, at dagplejemødre og børnehaver ikke bruger dem som udflugtsmål. Den 8. juni fik en del lokale Lejerbo-folk morgenkrydderen galt i halsen, da de i JydskeVestkysten kunne læse en stor anlagt forsideartikel med overskriften ”Dagplejebørn uvelkomne på Lejerbos legepladser”. På forsiden udtalte Kolding Kommunes børne- og uddannelsesdirektør, Ib Hansen, at han undrede sig over Lejerbo. ”Hvis jeg var Lejerbo, ville jeg tænke i brand-pleje i stedet for at formene børnene adgang til legepladserne,” udtalte han. I avisens 2. sektion kunne man så læse en historie om uenighed blandt Lejerbos beboere om, hvem der må benytte legepladserne. Artiklen var blevet til, efter at Kolding Kommune havde videresendt Lejerbos brev til institutionerne, hvor en journalist havde fået nys om brevet.

Vil i dialog

Samarbejdsaftaler

Børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen fra Kolding Kommune vil gerne i dialog om brugen af legepladserne.

Bent Jacobsen understreger, at der i forvejen er et fortrinligt samarbejde imellem Lejerbo Kolding og kommunen, men at han gerne ser et tættere samarbejde omkring benyttelse af boligområdernes faciliteter og anlæg.

”Når Lejerbo skriver, at deres legepladser er til brug for afdelingernes beboere og deres besøgende, så fortolker jeg det sådan, at institutioner i Kolding Kommune er uvelkomne.” På spørgsmålet om, det er i orden at køre 9 kilometer fra centrum i bus og bruge legepladserne som udflugtsmål, siger han til Lejlighedsvis: ” Fra midtbyen er der ikke tale om så mange kilometers kørsel, men man kan jo godt gå ind i en diskussion om, hvem der er lokale, og om Midtbyen også er lokal i den forbindelse. Men jeg er da glad for at Lejerbo gerne ser, at de lokale institutioner benytter legepladserne. I så fald kunne de skrive et brev til os med navne på de institutioner, som gerne må benytte legepladserne.”

”Vi skal i Munkebo i gang med at etablere en multibane, der ligger tæt ved den lokale skole, og det er naturligt, at skolen er interesseret i at kunne bruge banen. Men det kræver, at kommunen også er med til at betale til driften.” Det kunne ske i form af formelle samarbejdsaftaler, hvor kommuner og boligområder går sammen om at benytte legepladser og anlæg. ”Vi vil meget gerne have, at vore legepladser og anlæg bliver brugt mest muligt, men indtil nu har kommunen ikke været interesseret i at betale sin del af gildet.”

Af Kim Tverskov

Sindene i kog Organisationsformand i Lejerbo Kolding, Bent Jacobsen, ærgrer sig over det omfang historien har fået. ”Vi har ikke noget imod, at lokale dagplejemødre og institutioner bruger legepladserne, men når institutioner ankommer i busser og bruger dem som udflugtsmål, forstår jeg godt, at det falder beboerne for brystet. Vi har henstillet til kommunen om, at de respekterer, at vi ikke ønsker, at vores legepladser bliver besøgt som udflugtsmål. De kan jo benytte Byparken eller nogle af kommunens egne legepladser.” Men de kommunale legepladser er ikke lige så attraktive, og politikerne i Kolding har igennem nogle måneder overvejet at sløjfe 12 kommunale legepladser for at dække et hul i Teknisk Forvaltnings budget. Det har yderligere sat sindene i kog omkring brugen af Lejerbos legepladser, fortæller Bent Jacobsen, der har kommenteret ”legeplads-sagen” i TV Kolding.

16

Legepladsen i Hjortevænget/Rensdyrvænget er et populært udflugtsmål for institutioner i Kolding Kommune.


17


Landsrepræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde

18

Årets landsrepræsentantskabsmøde blev afholdt den 15. maj og sjældent har det været mindre dramatisk. Faktisk var det noget så usædvanligt som et møde helt uden afstemninger. Beretningerne stod landsformand Bent Bundgaard og administrerende direktør Palle Adamsen for. Hvis du vil læse mere om, hvad 2006 bragte for Lejerbo, kan du finde årsberetningen på www.lejerbo.dk

Hvad sker der på et landsrepræsentantskabsmøde?

Hvad er landsrepræsentantskabet? Alle bestyrelserne i Lejerbos ca. 75 boligorganisationer udpeger medlemmer til landsrepræsentantskabet. Landsrepræsentantskabet er Lejerbos øverste besluttende organ.

Også Lejerbos administrerende direktør aflægger beretning; den handler om, hvad der er sket på det administrative område. I år fortalte direktøren for eksempel om udlejningssituationen, byggeaktiviteten og det nye domicil.

Landsrepræsentantskabet kan træffe beslutninger, der får betydning for hele Lejerbo. Det kan være om størrelsen på administrationshonoraret, om fordeling af midler til sociale arrangementer, kunst og så videre.

På mødet kan landsrepræsentantskabet træffe beslutninger ved at stemme om det. Det er også her hovedbestyrelsens medlemmer vælges. -tsp

På mødet får deltagerne status for, hvordan det går med Lejerbo. Lejerbos formand aflægger beretning, som det hedder. Det vil sige, at formanden fortæller om årets højdepunkter boligpolitisk, i Lejerbo og i boligorganisationerne. I år handlede det blandt andet om midlerne i Landsbyggefonden og samarbejdet mellem Lejerbo, FSB og Boligkontoret Danmark.


HVOR MÅ VI RYGE? Den nye rygelov, der trådte i kraft den 15. august 2007, gælder også for Lejerbos ansatte. Det vil ikke længere være muligt at ryge indendøre på arbejdspladser, og det gælder både varmemesterkontorer, opholdsrum, omklædning og andre lokaler, hvor Lejerbos ansatte færdes. For beboerne betyder det, at alle møder, hvor Lejerbo-personale er til stede, skal være røgfri. Det vil sige beboermøder, afdelingsmøder, bestyrelsesmøder osv. Det gælder uanset hvor disse møder finder sted. Lejerbos administrerende direktør Palle Adamsen udtaler til Lejlighedsvis: - Jeg er ikke i tvivl om, at bestyrelser og ansatte sagtens kan finde praktiske løsninger på rygeforbuddet fx til møder. Der vil blive holdt lidt flere pauser af hensyn til rygerne eller dagsordenen vil blive sammensat så de punkter, som kræver, at administrationen deltager, bliver behandlet først. Boligselskabernes Landsforening, der har vurderet konsekvenserne for den almene boligsektor, slår fast, at rygeloven ikke gælder i private hjem, selvom Lejerbo-personale jævnligt færdes her, men de opfordrer alligevel beboerne til at udvise hensyn. Den præcise rygepolitik for Lejerbo vil blive udarbejdet i løbet af efteråret, og det følger vi op på her i Lejlighedsvis. - tk

19


PAS PÅ BOLIGEN Ny beboermappe skal hjælpe med at få styr på vedligeholdelsen i Lejerbo København Som så mange andre steder oplever Lejerbo København, at der bruges alt, alt for mange penge på akut vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning. Samtidig er det forholdsvis få lejemål, der udgør en stor del af udgiften. Populært sagt er det de mange, der betaler for de få, som ikke vedligeholder deres lejemål. Det besluttede organisationsbestyrelsen, varmemestrene og forvaltningen at gøre noget ved. Derfor er en ny beboermappe, som skal deles ud til alle de københavnske beboere, nu ved at se dagens lys. Mappen kommer til at indeholde al den praktiske information, man har brug for som beboer. Lige fra husordner til oplysninger om affaldssortering. Helt konkret er mappen et stort ringbind. Den indeholder både information, som gælder for alle beboere i de københavnske afdelinger og information, der er alene gælder for den enkelte afdeling. Og som noget helt nyt indeholder mapperne servicebeskrivelser. De fortæller hvilken del af vedligeholdelsen, der er lejerens ansvar og hvilken, der er udlejers ansvar. Beskrivelserne er illustreret af fotografier, som detaljeret fortæller om, hvordan man vedligeholder døre, vinduer, låse, vandhaner og så videre og så videre. Lejlighedsvis har spurgt formand for Lejerbo København Tina Waldorff, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at lave sådan en mappe. ”Altså - beboerne skal jo vide, hvem der betaler gildet. Det er nemlig dem selv. Helt overordnet så er formålet med mappen at hjælpe beboerne til en bedre boligsituation. Hvordan kan man give beboerne flere eller bedre kompetencer til at tage ansvar for eksempel for at passe på deres bolig? Sørger man ikke for at få klædt folk ordentligt på, kan man dårligt forlange, at folk skal vide, hvordan man gør”, siger Tina Waldorff.

20

”Vi forsøger med mappen at samle oplysningerne ét sted, i stedet for at folk skal have et hav af papirer, foldere og så videre liggende”. Hvad skal mappen kunne? ”Mappen er lavet, så der dels er noget, der gælder for alle, dels er noget, som er forskelligt fra afdeling til afdeling. Det er vigtigt, at afdelingerne selv fylder i, der hvor der er plads til det. Hver afdeling har sin historie og sine aktiviteter. I min afdeling har vi for eksempel en båd. I mappen kan beboerne også finde information om, hvordan man kan låne båden”, fortæller Tina. ”Hvis mappen skal fungere efter hensigten er det i hvert fald vigtigt, at den gøres nærværende ved at afdelingsbestyrelserne selv fylder i den. Det kræver den.” Mappen skal altså være beboernes egen håndbog. Desuden skal den være ejendomskontorernes, afdelingsbestyrelsernes og forvaltningens fælles arbejdsgrundlag, når det gælder økonomi, fysiske rammer og håndtering af konflikter.

”Mappen bliver en slags grundlov i forhold til at bo lige præcis her, hvor du bor. Hvis nogen er i tvivl om noget, kan man bare henvise til mappen. Og det bliver rigtig nyttigt”, vurderer Tina Waldorff. Hvem har fået ideen? ”Det er et udvalg, der har arbejdet med den. Udvalget har bestået både af beboerdemokrater fra Lejerbo København, varmemestre og af medarbejdere fra forvaltningen i Lejerbo.” I flere afdelinger har man i forvejen beboermapper. Det nye og smarte ved denne mappe er dels, at en del af materialet er ens for alle de københavnske afdelinger, dels at de løbende opdateres med udgangspunkt i varmemestrenes IT-system VM2. Risikoen for at de mapper, der deles ud til nye beboere, er forældede, er derfor ikke så stor.


Hvad kommer der til at ske, når mappen færdig? ”Den skal deles ud til samtlige beboere, når den er færdig. Tanken er, at den skal ud på alle afdelingsmøderne i november. Efterfølgende bliver det vigtigt at lytte til de tilbagemeldinger, vi får fra afdelingsbestyrelserne, varmemestrene og så videre. Og så være opmærksomme på at samle op og få videreudviklet på mappen.” Der er meget læsestof i mappen også af lidt teknisk karakter. Tror du, at det hele vil blive læst og forstået af alle? ”Vi må i hvert fald være lydhøre over for det, hvis der eventuelt er nogen, der ikke kan bruge den. Under alle omstændigheder giver den anledning til dialog, når den bliver delt ud, og man kan ikke længere komme og sige, at det vidste man ikke. For det står i mappen”, fastslår Tina. ”Men det er selvfølgelig en afvejning i forhold til stoffet, hvad skal med og hvor svært må man skrive. Som sagt må vi jo rette ind, hvis det skulle vise sig, at der er behov for det. Under alle omstændigheder vil nogle kunne få styr på det og evt. hjælpe med at formidle det videre til andre”. ”Vi i organisationsbestyrelsen er spændt på, hvad dette arbejde kommer til at betyde for huslejeudgifterne i København på lidt længere sigt. Vi har i hvert fald store forventninger til det”, slutter Tina Waldorff. -tsp

21


FØRSTE SPADESTIK I VORDINGBORG DEN 10. MAJ Den 10. maj 2007 blev der afholdt 1. spadestik på 50 nye plejeboliger og serviceareal på Vintersbølle Strand i Vordingborg. Det første spadestik var godt besøgt af både embedsmænd og politikere fra kommunen, rådgivere, fremtidige beboere og Lejerbo med landsformand Bent Bundgaard i spidsen. Byggeriet er nu godt på vej.

FEST I LEJERBO

-et udpluk af forårets og sommerens mærkedage

FARVEL TIL LIS MØLLER, RANDERS Formand for Lejerbo Randers Lis Møller takkede af ved en reception den 29. juni. Lis blev behørigt fejret med gæster, gaver og taler. Den nye formand Lars Bak overrakte Lis et meget personligt kunstværk, et puslebillede udformet med udgangspunkt i Lejerbos logo og Lis’ liv.

REJSEGILDE PÅ VALDEMARSVEJ 6. juni blev der afholdt rejsegilde for renoveringen på afd. 86-0 Valdemarsvej i Herning. Der skal både laves nye køkkener, badeværelser, vinduer, tag, renoveres facader, indgangsdøre og meget andet. Omkring 100 deltagere var mødt op til rejsegildet.

22


10 ÅRS JUBILÆUM I LEJERBOS FØRSTE OLDEKOLLE Den 1. juni 2007 kunne afdeling 550-0, Kampmannsgade i Herning fejre 10 års jubilæum. Afdelingen er Lejerbos første og dermed ældste oldekolle. Halvdelen af de 26 beboere, der flyttede den 1. juni 1997, bor stadig i afdelingen. Dagen blev fejret med flag og taler.

REJSEGILDE I FRØGÅRDEN DEN 25. MAJ Renoveringen af Frøgården i Haslev har været undervejs i 10 år. Derfor var det bestemt noget at fejre, da der blev holdt rejsegilde for den første etape af renoveringen den 25. maj. Udover beboere, håndværkere og bygherre dukkede borgmester René Tuekær også op og var med til at gøre dagen festlig.

23


KRYDSORD

klage

fangstredskab

gl. mål

lever

gammel gubbe

konsonant

mange

redskab

forkortelse

lampeolie

Løs nedenstående krydsord og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade. Send nøgleordet sammen med dit navn og din adresse, og send det inden 1. december 2007 til adressen længere nede på denne side. Den heldige vinder får direkte besked i september 2007.

LØS KRYDSORD OG VIND CHOKOLADE

ungerne x... dekorerer

q...

sidste bogstav

gl. våben

håndværker

adverbium 5. bogstav

1

vandløb

ens

tone

brødrister

ø

kirkesange

sagen

svensker 5

husdyr

toiletinventar

2

fugl

by i Europa

vred faldet

ukendt objekt

redskabet

dyr billig tøs

kendt pachyderm

historie

4

perioden

... Rushdie

svensk udsalg

rum

adverbium 6

3

indviede uddød fugl gl. karakter repetere to ens

skær 12. bogstav

sig noget!

18. bogstav

slimet

tone

7

1

2

3

4

5

6

7

Lejlighedsvis udgives i 37.000 eksemplarer af: Lejerbo - Gl. Køge Landevej 26 - 2500 valby - Tlf.: 70 12 13 10 - E-mail: kommunikation@lejerbo.dk Redaktion - Ansv. Palle Adamsen (Adm. direktør) - Tine Staun Petersen (Kommunikationschef) - Terkel Kunding (kommunikationskonsulent) - Trine Askløf (Grafiker)


Lejlighedsvis august 2007