Page 1

Lejlighedsvis

sĂĽdan bor jeg...

room project

Der skal vĂŚre rum for liv

Har din varmemester det godt? Hvem er du?

Det flotteste boligbyggeri

Fremtiden sker lige nu!

| lejerbos nyhedsbrev | nr. 1 | februar 2008 |


Boliger med livsstil Hvordan bor du? Sådan spørger vi nogle af vores beboere i dette nummer af Lejlighedsvis. I vores lidt over 37.000 boliger leves livet på meget forskellig vis. I Lejerbo har vi visionen om at skabe ”rum for liv”. Artiklerne og billederne i dette nummer er gode eksempler på, hvordan en almen bolig kan være rammen for en mangfoldighed af livsstile. Inde i bladet kan du bl.a. læse om Morten og Thomas Støwer, der har taget udfordringen op og istandsat deres lejlighed i den fredede købmandsgård i Skælskør. Eller Karla Nielsen, der i Randers har ladet sine irske aner skinne igennem i sin indretningsstil. Vi ved fra mange undersøgelser, at boligen betyder meget for os danskere. Ud over at boligen har en praktisk brugsværdi omkring vores hverdag og fritid, er boligen også en kulisse, hvor vi kan vise vores identitet. Her indretter vi os og viser, hvem vi er. Der er gået mode i boligens indretning, farver, køkken og bad. Vi lægger megen personlighed i vores boligindretning. For os er boligen ikke bare en ramme for vores liv, det er et hjem. Og vi har i Danmark et helt særligt og unikt begreb, som man ikke altid forstår uden for landets grænser – det er ”hygge”. Hygge er noget, som foregår mellem mennesker, men ofte er det forbundet med boligen. Hvor tit hører vi ikke vendingen: ”Nej, hvor er her hyggeligt”. Og det er der i Lejerbo’s boliger. Selvom mange af boligerne er forholdsvis ens, så viser dette nummer af Lejlighedsvis, at det kun er kreativiteten, der sætter grænser for, hvordan man kan sætte sit personlige præg på boligen. Stylist og fotograf Lisbett Wedendahl kommer i interviewet ”Vis hvem du er” med sit bud på, hvordan man kan finde sin egen stil i indretningen. Ens personlige livsstil kommer dog ikke kun til udtryk i boligindretningen. Også store forandringer såsom ombygning af boligen kan være med til at vise, hvordan du som beboer prioriterer at leve dit liv. Derfor tilbyder vi også vores beboere i Lejerbo råderet over deres boliger. I artiklen ”Ret til forbedringer” ridser vi reglerne op for, hvordan du kan benytte dig af råderetten og fx bygge om i din bolig. Vi kommer desuden med gode råd til, hvordan du kommer i gang med projektet. Vi vil gerne opfordre til, at boligerne bliver brugt og indrettet, så de svarer til beboernes behov og livssituation – og den kender hver enkelt bedst selv. Lejerbo har rammerne for det gode liv, men det er den enkelte beboer, der skal fylde rammen ud med sin egen identitet. Vi vil gerne sætte beboerne i centrum, men det er beboerne, som selv skal indrette, så det er jordens bedste centrum.

Af Palle Adamsen, administrerende direktør

2


INDHOLD 4 Room Project - Landlig stil i Randers 6 Room Project - Her trives jeg 8 Room Project - Udsigten er en oplevelse 10 Room Project - Haven er mit et og alt 12 Room Project - Som vi gerne vil have det 14 Room Project - Fra stenbroen til Skælskør 16 Room Project - Samleren 17 Room Project - Indretning med historie 18 Ret til forbedringer 20 Vis hvem du er 22 Fremtiden sker nu! 23 Lejerbos initiativpris 24 Sluseholmen udvalgt som flotteste boligbyggeri 25 Chikanerer du din ejendomsfunktionær? 26 Højesteretsdom uden de store konsekvenser 27 Det skriver medierne 28 Krydsord

Sådan bor jeg

”Der er over 37.000 boliger i Lejerbo, men hvem er det egentlig, der bor derude? Selvom mange af boligerne minder om hinanden udefra, er vi sikre på, at de indenfor afspejler de forskellige mennesker, der bebor dem.” Sådan skrev vi i Lejlighedsvis i august 2007. Inspirationen kom fra fotografen Annette Merrild, der i byer verden rundt har fotograferet folks lejligheder, i det hun kalder ”The Room Project”. Vi opfordrede den gang Lejerbos beboere til at deltage i vores eget lille fotoprojekt. Opfordringen blev gentaget i december, og resultatet kan du se på de næste sider. Det bekræfter i allerhøjeste grad antagelsen om, at de almene boliger er lige så forskellige, som de mennesker, der bor i dem. Vi kigger indenfor hos 7 beboere og udenfor hos en ottende. Otte forskellige mennesker, otte forskellige steder i landet. Men med et tilfælles: Glæden ved deres hjem. Tak fordi vi måtte kigge indenfor!

Af Tine Staun Petersen

foto: Lars Nybøll

room project 3


room project

Landlig stil i Randers 4


foto: Lars Nybøll

Karla Nielsen, lejlighed i Randers Der er langt fra Irlands grønne ø, hvor Karla Nielsen er vokset op, til en lejlighed i Randers. Men selv efter 32 år i Danmark henter hun stadig sin inspiration fra andre steder i verden. Karlas lejlighed er derfor indrettet i landlig stil, som vi kender det fra eksempelvis England og Frankrig, med ternet og blomstret stof holdt i rødt og hvidt. Hun har altid interesseret sig for indretning, så derfor er det ikke helt tilfældigt, hvordan tingene passer sammen. Hun mener, at stilen afspejler den, hun er som person og hendes baggrund fra Irland. Det kommer blandt andet til udtryk i det portræt, som en veninde har lavet af hende, og som hun er meget glad for. Karla Nielsen har boet i sin lejlighed i Lejerbo i 1½ år.

Af Terkel Kunding

5


Her trives jeg

6


Alf Pinski, lejlighed på Frederiksberg Alf var skrevet op i Lejerbo i 21 år, da tilbuddet om lejligheden på Frederiksberg kom for 4 år siden: ”Den var ikke i særlig god stand. Det var ærlig talt lidt deprimerende, men jeg kunne se mulighederne i den”. Uanset om man bor i ejerbolig eller lejebolig, skal man bo godt, mener Alf: ”Selvfølgelig har jeg ofret penge på lejligheden. Men hvis jeg skulle have købt en lejlighed, ville det jo have kostet mig flere millioner. ” Alf har gjort badeværelset og køkkenet i stand fra a til z. Nyt gulv i badeværelset og forsænket loft, nye hvidevarer og elementer i køkkenet. Altanen har fået markise og udendørsbelysning. Møblerne er også nye; mindre og lettere end dem Alf havde, da han boede i eget hus. ”Mit hjem skal bare være i orden, for jeg kan ikke leve i noget, der ikke er det. Jeg skal føle mig godt tilpas, når jeg træder ind ad døren. Og her trives jeg.”

foto: Lars Nybøll

Af Tine Staun Petersen

room project 7


room project Udsigten

8


er en oplevelse

Ægteparret Rutkjær, lejlighed på fjerde sal i Holbæk Efter 33 år i eget hus var tiden inde til at prøve noget nyt. Kirsten Rutkjær fortæller om skiftet i sommeren 2007 til en lejebolig, hvor især udsigten er med til at gøre det til en speciel oplevelse. ”Vi har en åben udsigt til fjorden og Tuse Næs, og det dejlige lys er blandt andet med til at lægge et fint fundament for den måde, vi har valgt at indrette os på.” Da ægteparret flyttede, valgte de at sælge alle deres møbler og starte på ny. I stedet for mørke, tunge møbler, blev det den lette og lyse stil. De bor på fjerde sal i ”penthouse”-lejligheden, hvor der oppe under taget er char­ merende skrå vægge, og trapperne er ikke noget problem, da der er en elevator.

9

foto: Lars Nybøll

Af Terkel Kunding


room project 10


Haven er mit et og alt

Rose Bach, rækkehus i Klitmøller Rose var den allerførste, der flyttede ind i bebyggelsen på den smukke forblæste vestkyst for 5 år siden. Til hvert rækkehus hører en lille have, og netop haven er det allerbedste ved boligen, mener Rose. ”Det er bare så dejligt at gå derude. Man renser jo både haven, sjælen og sindet.” Havedyrkning så tæt ved Vesterhavet er ikke ligetil. Blæsten, sandet og saltet giver svære vilkår for blomster og planter. ”Når der har været sådan en rigtig vesterhavsstorm, kan man godt tænke: Er det sliddet værd? Men det er det jo”, fastslår Rose. Før i tiden havde Rose ikke spor forstand på havebrug. Men efter at have set Søren Ryges programmer, ”så fór der jo en vis person i mig”, som hun siger. Rose har gjort alt arbejdet selv: Sat stakit op, fordelt tre tons granitsten og lagt 30-40 fliser. ”Man må kæmpe for det her ved vestkysten. Men når jeg kan se ting vokse op, så bliver jeg glad. Den have er mit et og alt.”

foto: JAKOB LEVESEN

Af Tine Staun Petersen

11


room project

12


Som vi gerne vil have det Lisbeth Hansen, etplanshus i Skelby ved Herlufmagle Lisbeth og hendes mand er glade for det lille hus, der nok er småt, men til gengæld er godt indrettet. Det er vigtigt for parret, som ligger vægt på, at tingene skal fungere. ”Derfor har vi blandt andet fået sat en skydedør op mellem stuen og værelset, vi har sat badeværelsesmøbler op og anlagt en ekstra terrasse. Og vi har mange flere planer”, fortæller Lisbeth. ” Vi føler lidt, at vi er medejere af huset. Så når vi gør noget særligt ud af vores hus, er det fordi, det skal være, sådan som vi gerne vil have det”. ”Jeg synes jo godt, at man kan ofre lidt selv, uden at det er boligselskabet, der skal punge ud hele tiden. Og boligselskabet - det er for resten også os lejere.”

foto: Lars Nybøll

”Man bliver gladere for at bo et sted, hvis man selv sætter sit præg på det. Så kommer du hjem og kan sige: Her bor jeg”, fastslår Lisbeth. Af Tine Staun Petersen

13


Fra stenbroen til

14


Skælskør

Morten og Thomas Støwer, lejlighed i Skælskør Da Morten og Thomas Støwer skulle flytte fra København faldt valget på Skælskør, og nu har de boet to år i Købmandsgården, der er en fredet bindingsværksbygning midt i byen. De startede med at bo til leje et andet sted i byen, men faldt for den gamle lejlighed, som både ligger centralt og med udsigt til vandet på Skælskør Nor. Der var en del, der skulle sættes i stand, og udfordringen fra en fredet bygning var, at man ikke kunne rive vægge ned eller male på de oprindelige bjælker og bindingsværk. Morten Støwer forklarer, at de har forsøgt at lægge en stil, der tager hensyn til husets ånd og historie. Uden dog at gå på kompromis med deres egne ønsker. ”Vi kan rigtig godt lide at sætte ting i stand og finde netop den rigtige detalje, der binder rummet sammen. Vores venner mener, at vi er bindegale at sætte en lejebolig så meget i stand, men vi regner jo med at bo her i mange år, og så skal vi også kunne lide at være her,” fortæller Morten Støwer.

foto: Lars Nybøll

Af Terkel Kunding

room project 15


Samleren Tove Scharff Hansen, lejlighed i Farum Når Tove skal fortælle om sit hjem, indleder hun med at understrege to ting: ”Jeg er kunstinteresseret, og jeg er samler. Så jeg kan ikke og har aldrig kunnet smide ting ud.” Til gengæld har Tove altid haft øje for smukke ting, og hun kan med egne ord slet ikke leve et sted, der ikke er smukt. Derfor er indretningen sket med arvede møbler, gamle møbler købt forskellige steder, klunsede sager og ting, som Tove eller hendes mand har købt på rejser. ”Og hver eneste af de ting minder mig om det menneske, som solgte os det. Om stemningen og om oplevelsen.” Stuen og soveværelset er det bedste ved lejligheden, mener Tove. ”Især soveværelset er indrettet med mange malerier og er et rum, man befinder sig vanvittig godt i.” Mange af kunstnerne er i øvrigt personlige bekendte.

Af Tine Staun Petersen

16

room project


Indretning med historie

Elin Wistisen, rækkehus i Randers Det er historien, der betyder noget, hvis du spørger Elin Wistisen. I sit rækkehus i Randers har hun fundet sin egen stil med ting, der har sin helt egen betydning for hende. Hun har for eksempel arvet nogle møbler fra sin far, blandt andet et gammelt spejl, som han fandt på et gods. Hun har også en prismelysekrone og en gammel gyngestol. Mange af billederne er desuden lavet af hendes søster.

foto: Lars Nybøll

Men selvom tingene skal have en historie, er det også vigtigt, at Elin selv får mulighed for at sætte sit eget præg på dem. Derfor arbejder hun selv tit videre med møblerne og ombetrækker for eksempel stole på ny.

Af Terkel Kunding

17


Ret til forbedringer Kunne det være fedt med et nyt køkken? Er det blevet for upraktisk med badekar? Har du brug for færre, men større rum?

Som lejer i en almen bolig har du god mulighed for selv at sætte præg på din bolig. Ikke bare gennem indretning, men også på mere gennemgribende vis. Råderetten giver dig nemlig mulighed for at lave forbedringer i din bolig. Der findes to former for råderet: Den kollektive råderet og den individuelle råderet.

forbedringer for op til 105.000 kr., når du flytter fra boligen. Ved den kollektive råderet er det afdelingsmødet, der beslutter, hvad der skal laves. Som lejer beslutter du, om du vil være med eller ej. Det er afdelingen, der betaler – forstået på den måde, at lejerne betaler udgiften til forbedringen over huslejen.

Ved den individuelle råderet er det dig, der beslutter, hvad du gerne vil have lavet. Og det er dig selv, der betaler gildet. Du kan få godtgjort udgifter til

Af Erling Zimmermann og Tine Staun Petersen

Hvis du vil vide mere 2.

3.

18

Spørg dit regionskontor eller din forvaltningsgruppe, hvad der kan lade sig gøre. Du kan finde pjecen ”Nye råderetsregler” på www.lejerbo.dk eller få den tilsendt ved at kontakte Henrik Andersen på mailen hea@lejerbo.dk eller på telefon 30 84 51 71. Du kan foreslå, at I beder Lejerbos kursusafdeling lave et kursus om råderet i din boligafdeling.

foto: Lars Nybøll

1.


Det er reglerne Kollektiv råderet

Individuel råderet

Alle former for forbedringsarbejder. For eksempel nyt køkken eller renovering af badeværelse.

Alle former for forbedringsarbejder. For eksempel nyt køkken eller renovering af badeværelse.

Skillevægsarbejder, hvis det laves i for­ bindelse med forbedringsarbejder. (køkken eller bad)

Skillevægsarbejder, hvis det laves i forbin­ delse med forbedringsarbejder. (køkken eller bad)

Arbejder inde i selve boligen eller vedrørende udenomsfaciliteterne.

Arbejder inde i selve boligen eller vedrørende udenomsfaciliteterne.

Gælder ikke hårde hvidevarer.

Gælder ikke hårde hvidevarer.

Hvad må det koste?

Det beslutter afdelingsmødet.

Det bestemmer du selv, men du kan få godt­ gjort op til 105.000 kr.

Hvem bestemmer materialevalg og så videre?

Det afhænger af afdelingsmødets beslutning.

Du

Hvem betaler?

Afdelingen betaler og udgiften finansieres ved realkreditlån, banklån, trækningsret (LBF) eller lån/tilskud fra boligorganisationen.

Du betaler og finansierer selv.

Gør det huslejen højere?

Forbedringsdelen giver højere husleje.

Nej, som udgangspunkt gør det ikke huslejen højere. Men måske bliver vedligeholdelsesud­ gifterne højere, og så bliver huslejen det også.

Hvem ejer forbedringerne og hvem skal vedligeholde og forny dem?

Det skal afdelingen.

Det skal afdelingen, når arbejdet er godkendt.

Hvad kan det være?

Har du krav på godtgørelse, når du flytter?

Hvis der er tale om forbedringer, der forøger lejemålets værdi, har du ret til godtgørelse, når du flytter. Forbedringerne afskrives over mindst 10 og højst 20 år.

Nej

Din afdeling har en oversigt over hvad, der betragtes som forbedringer, eller spørg på regionskontoret.

Sådan gør du, hvis du vil forbedre din bolig Kollektiv råderet

Individuel råderet

Det er på jeres årlige afdelingsmøde, I kan beslutte, at beboerne i de enkelte boliger kan få udført bestemte forbedringer. Du kan derfor stille forslag om forbedringer til afdelingsmødet. Kontakt din afdelingsbestyrelse.

Inden du går i gang, skal du meddele Lejerbos administration, hvad du ønsker at foretage dig. Lejerbo vil så vurdere, om arbejdet opfylder lovens krav. Lejerbo har 8 uger til at svare dig.

19


Vis

hvem du er Det er ikke altid lige let at finde sin egen stil. Hvis man bor småt, skal man samtidig være ekstra kreativ for at få indretningen til at hænge sammen. Stylist og fotograf Lisbett Wedendahl fortæller om sine er­faringer og kommer med gode råd.

Vi kender hende bl.a. fra boligprogrammet ”Hjerterum” på DR1, hvor hun hjalp nyforelskede par med at flytte sammen og finde en fælles stil. Lisbett Wedendahl forsøger også selv at holde en rød tråd, i den måde hun indretter på.

Det kan være en udfordring at finde sin egen stil. Det tager tid og kræver ofte selvransagelse at udtrykke, hvem man er, i den måde man bor på. Stil er heller ikke noget, der er statisk. Det ændrer sig i takt med, at man selv ændrer sig. Ungdomsplakaten skiftes ud med kunsten på væggen, og sækkestolen ryger ind på barneværelset, når man køber Børge Mogensen sofaen.

”Jeg går meget op i, at tingene passer sammen. Der skal være plads omkring dem og allervigtigst er, at rummene har en god sammenhæng i valg af stil, farver og materialer.”

Den udvikling, som man gennemgår, når ens personlighed skal udtrykkes i valg af møbler, kunst og farver, har stylist og fotograf Lisbett Wedendahl været igennem, lige fra hun var barn. Hun boede i et hus fuld af spændende møbler og nips; hendes far var lidt af en samler, så det er ikke fra fremmede, at hendes interesse er blevet vakt. ”Jeg tror egentlig altid, det har interesseret mig. Da jeg var barn, ommøblerede jeg ofte mit værelse og lavede forskellige temaer. Så det kom helt naturligt, da jeg blev voksen, at det var det, som jeg skulle lave,” fortæller Lisbett Wedendahl.

For meget personlighed kan virke rodet, men er der for lidt, bliver hjemmet klinisk.

20

Sin inspiration henter hun, når hun er ude at rejse, besøger møbelmesser eller læser boligmagasiner. Desuden kommer det naturligt, når hun har behov for forandring, og derfor selv opsøger nye ting. Men hvordan udtrykker man sig selv og sin personlighed, i den måde man bor på? ”Det kan gøres ved at lave små tableauer af dine yndlingsting, som står fremme i fx vindueskarmen eller i reolen. Kunst og fotografier, bøger og et enkelt arvestykke er også med til at skabe personlighed. Det er en balancegang. Er der for meget personlighed, kan det virke rodet, og er der for lidt, bliver hjemmet klinisk. Prøv dig frem,” anbefaler Lisbett Wedendahl.

Af Terkel Kunding


Kunst og fotografier, bøger og et enkelt arvestykke er med til at skabe personlighed

Gode råd hvis du bor småt: 1. 2.

Undgå for mange og tunge møbler. Lav god gulvplads imellem møblerne, så ind­ retningen bliver luftig. 3. Lyse vægge, gulv og træværk. Det reflekterer dagslyset og får rummet til at virke større. 4. Brug spejle. Hæng fx et smukt gammelt spejl op over spisebordet eller på stuevæggen. 5. God belysning. Minimum én lampe i hvert hjørne fordeler lyset.

Om Lisbett Wedendahl Stylist, fotograf, forfatter, foredragsholder og partner i trend- og inspirationsbureauet Inamoment.

foto: Lars Nybøll

Vi kender hende bl.a. fra ”Hjerterum” på DR1. Hendes arbejde har været bragt i magasiner som ELLE, Living, Boligmagasinet, Boligliv og Where2go. Du kan læse mere om hende på www.lisbettwedendahl.dk

21


Fremtiden sker nu! 2008 er et år, hvor linierne for vores fremtid på mange måder lægges. Udover at offentligheden og Folketinget debatterer rammerne for vores boliger, så er vi også selv i gang med en demokratiseringsproces, der skal være med til at sikre, at flere beboere i fremtiden får mere indflydelse.

Vores fremtid er til debat Diskussionen om den fremtidige almene boligsektor tog til i slutningen af 2007, hvor undersøgelser viste, at byggeriet stort set var gået i stå, og hvor folketingsvalget for alvor satte boligsektoren i rampelyset. I 2008 vil denne debat for alvor være i centrum, og det er vigtigt, at vi er godt rustet til at tage den. Jeg ser frem til, at Lejerbo markerer sig, og at vi er med til at sætte dagsordenen og får sat et aftryk i en tid, hvor linierne lægges for det almene boligbyggeri mange år frem i tiden. Derfor glæder det mig, at vi får besøg af folketingets boligudvalg, der skal rundt i nogle af Lejerbos afdelinger.

Demokrati kommer ikke af sig selv En af de udfordringer, vi også står over for i fremtiden, er at få flere beboere inddraget i bestyrelsesarbejdet. Det er meget vigtigt for den demokratiske proces, at så mange som muligt bliver hørt. Derfor har Lejerbos demokratiudvalg taget initiativ til en demokratikampagne, der i løbet af 2008 skal sætte fokus på denne udfordring. Kampagnen starter med et pilotprojekt, der kommer til at foregå i en håndfuld afdelinger. Her vil vi udvikle en række redskaber, som afdelingerne kan bruge til at få flere med i bestyrelsesarbejdet. Når denne del er afsluttet i løbet af efteråret 2008, skal vi vurdere, hvordan resultaterne kan bredes ud til resten af Lejerbos afdelinger.

På forkant med udviklingen Fremtiden er selvfølgelig også styret af økonomien. Derfor er jeg glad for, at vi i december 2007 fik fastlagt budgettet for 2008, så administrationen har nogle klare retningslinier at gå efter. Det samme får vi nu mulighed for i de enkelte afdelinger. I år bliver vores store nøgletalsprojekt nemlig søsat, så bestyrelserne elektronisk får leveret nøgletal om deres afdeling, og de kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag. Også på det boligsociale område er vi på forkant. Vi har med støtte fra Landsbyggefonden fået iværksat en række nye aktiviteter over hele landet, og jeg ser frem til, at vores to nedsatte boligsociale fora kan være med til at sætte fokus på de udfordringer, vi står over for.

22

illustration: Trine Askløf

Af Bent Bundgaard, Landsformand for Lejerbo


Lejerbos

initiativpris

Hovedbestyrelsen vil sætte pris på initiativer ud over det sædvanlige. Er det din afdeling eller organisation, der skal modtage den første initiativpris i Lejerbos historie? Lejerbos afdelinger sprudler med spændende projekter og initiativer, der gør livet som beboer endnu bedre. Tror vi nok. For sprudler de gode initiativer, så kniber det måske mere med at få gjort dem synlige og med at få delt ud af erfaringerne. Hoved­ bestyrelsen har derfor besluttet sig for at oprette en pris, som skal fremhæve, understøtte og inspirere ekstraordinære initiativer i de lokale afdelinger og organisationer.

Vind op til 10.000 kr. Prisen uddeles med en førstepris på op til 10.000 kr. Hvis der viser sig at komme mange gode forslag, kan hovedbestyrelsen eventuelt også uddele en andenpris og en ”spirepris”. Det vil sige en pris for en god idé, der endnu ikke er ført ud i livet. Første gang, prisen skal uddeles, bliver i forbindelse med landsrepræsentantskabsmødet den 15. og 16. maj 2008.

Der skal være skabt rum for liv Initiativerne skal på ekstraordinær måde skabe rum for liv, som der står i Lejerbos mission. Hovedbestyrelsen har i år valgt, at prisen skal uddeles inden for et af de følgende tre emner: 1. Initiativer, der på enestående vis har udviklet og styrket be­boerdemokratiet i afdelingen eller organisationen 2. Initiativer, der på enestående vis har taget fat på den boligsociale indsats og evnen til at bo 3. Initiativer, der på enestående vis har iværksat et samarbejde med lokalområdet til glæde for beboere og naboer. Ansøgningen skal sendes til Lejerbo, Fritidsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby, att. Anja Vester eller på mail anj@lejerbo.dk senest den 25. marts 2008. Så det er bare om at kridte skoene og komme i gang!

Af Tine Staun Petersen

Det er afdelingen eller organisationen, der modtager prisen, og ikke enkeltpersoner.

Sådan søger man Hvis I vil søge prisen i din afdeling, skal I lave en kort beskrivelse af projektet eller initiativer. Beskrivelsen skal svare på: • • • • •

Hvem står bag projektet eller initiativet? Hvem er målgruppen? Hvad går det ud på? Hvilke resultater har det givet? Hvilket emne, I søger inden for

23


Sluseholmen

udvalgt som flotteste boligbyggeri Berlingske Tidende og syv arkitektfirmaer har peget på Sluseholmen, hvor Lejerbo har en afdeling, som et af de flotteste boligbyggerier i hovedstaden.

Der er bygget rigtig meget nyt i København de sidste fem år. Ikke alle steder har arkitekturen været lige heldig, men af og til er det alligevel lykkedes at skabe bemærkelsesværdig arkitektur.

”Tankerne om en kanalby efter hollandsk inspiration er meget spændende, og jeg synes, området har store perspektiver for fremtiden. Lige pt. er der kort ventetid, så det er nu folk skal sikre sig en lejlighed.”

Et af de steder er ifølge Berlingske Tidendes boligredaktion Sluseholmen, hvor Lejerbo har en afdeling placeret.

Hvis du vil læse mere om Sluseholmen, kan du besøge afdelingens hjemmeside på: www.lejerbo.org/afd783.

Af Terkel Kunding

Formand for Lejerbo på Sluseholmen, Steffen Arnecke, er glad for anerkendelsen:

De syv byggerier, der blev udvalgt, er:

24

Tietgenkollegiet i Ørestaden VM-husene i Ørestaden Gemini Residence, ombygget silo på Islands Brygge Sluseholmen i Sydhavnen Charlottehaven på Østerbro Nordlyset på Amerika Plads Wennberg siloen på Islands Brygge foto: Karen Widding

• • • • • • •


Chikanerer du din ejendomsfunktionær? Lejerbo har gennemført en undersøgelse af ejendomsfunktionærernes trivsel. Den blev bl.a. beskrevet i Lejlighedsvis i september/oktober 2007, som du kan læse på www.lejerbo.dk. Nu er resultaterne af undersøgelsen kommet. Et af temaerne i undersøgelsen har været mobning/chikane. Her peger 16 procent af ejendomsfunktionærerne på, at de har været udsat for chikane, mens de var på arbejde. 30 procent af tilfældene stammer fra beboere i afdelingen.

lave regionale handlingsplaner, der kan støtte op om ejendomsfunktio­ nærernes arbejde. Hvis du vil vide mere om under­ søgelsen, kan du henvende dig til konsulent Mette Lauridsen på mla@lejerbo.dk eller tlf.: 38 12 11 05.

Af Terkel Kunding

Undersøgelsen kiggede også nærmere på temaer som stress, ledelseskvalitet, trusler om vold og meget andet.

illustration: Trine Askløf

De lokale regionskontorer arbejder videre med resultaterne for at

25


Siden sidst

Højesteretsdom uden de store konsekvenser En højesteretsdom fra november gav grønt lys for at sælge almene boliger uden at spørge boligorganisationen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det kommer til at ske.

I november blev der afsagt dom i højesteretssagen om salg af almene boliger. Men resultatet af højesterets afgørelse får ikke nødvendigvis de store konsekvenser. Dommen sagde godt nok, at det ikke er i strid med grundloven, når en afdeling sammen med kommunen beslutter at tillade salg af boliger. Men den forsøgsordning, som lå til grund for sagen, ophørte den 1. januar 2008. Og når der nu skal laves en permanent lov på området, ser det ud til, at også bolig­ organisationerne skal have indflydelse. Netop det, at salget kunne ske

uden om boligorganisationerne, var årsagen til, at retssagen overhovedet blev indledt af Boligselskabernes Landsforening. Men selv om dommen altså ikke faldt ud til Boligselskabernes Landsforenings fordel, har velfærdsminister Karen Jespersen givet udtryk for, at boligorganisationerne også bør spørges før et eventuelt salg. ”Udgangspunktet vil her være en fælles beslutningskompetence, så boligorganisationerne, kommunerne og de enkelte afdelinger i fællesskab kan tage initiativ til at bruge salg af lejligheder i indsatsen for bekæmpelse af ghettoer”, siger Karen Jespersen til Ritzau.

Af Tine Staun Petersen

I de tre år forsøgslovgivningen har fungeret, er der blevet solgt under 30 almene boliger.

Et nyt Lejlighedsvis i fremtiden Fremtiden sker nu, siger landsformand Bent Bundgaard i denne udgave af Lejlighedsvis. Det gælder også for bladet selv: Redaktionen er netop nu i fuld gang med at udvikle et nyt, moderne og endnu bedre blad. Hvordan bladet kommer til at se ud, hvad det skal indeholde og hvor tit det skal udkomme, vil vi ikke løfte sløret for endnu. Men vi kan love, at bladet vil tage udgangspunkt i læserne og deres liv. Derfor bliver bladet ikke bare en gang sniksnak i farver, men et blad der vedkommer læserne – Lejerbos beboere.

26

illustration: Trine Askløf

Fakta:


Det skriver medierne Lejerbo og den almennyttige boligsektor er ofte i mediernes søgelys. Vi bringer her et lille udpluk af de seneste måneders historier. Du kan også løbende følge med på www.lejerbo.dk, hvor vi bringer referater fra omtalen i medierne.

Højhuset næsten udsolgt

Skal lejere kunne eje?

Video-overvågning skaber tryghed

Alle ejerlejlighederne i Højhuset i Vildbjerg er nu solgt, og Lejerbo mangler kun at udleje den sidste lejelejlighed. Det skriver Dagbladet Holstebro, Struer den 11. januar 2008.

De sidste 3 år har regeringen forsøgsvist givet lejere i den almene sektor mulighed for at købe deres bolig. Det har dog ikke været den store succes, da kun 26 har benyttet sig af muligheden.

Berlingske Tidende skriver den 20. december 2007, at Lejerbo har succes med at skabe tryghed med video-overvågning.

Højhuset kom i efteråret i mediernes søgelys, fordi statsforvaltningen underkendte en aftale mellem den tidligere Trehøje Kommune og Lejerbo. Aftalen sikrede, at kommunen dækkede udgifterne til de lejligheder, der ikke blev lejet ud første gang. Statsforvaltningen vurderer nu, om der er grundlag for at rejse en erstatningssag mod den tidligere Trehøje Kommune.

Det får nu de Konservatives boligordfører Knud Kristensen til at erkende i en artikel i Urban den 10. januar 2008, at den typiske almene bolig ikke er egnet til salg. Det vil blive for kompliceret at administrere bl.a. med forskellige regelsæt.

Siden 2005 er der opsat omkring 300 kameraer i opgange, kældre og elevatorer. Forretningsfører i København Steffen Boel Jørgensen fortæller, at det har givet et markant fald i hærværk og påsatte brande: ”Der er ingen tvivl om at kameraerne skaber trygge rammer og forebygger kriminalitet.”

Formanden for folketingets boligudvalg, SF’s Nanna Westerby, glæder sig over de nye udmeldinger. Hun mener, at hovedformålet med at sælge var at løse ghettoproblemer, men det har ikke vist sig at være resultatet. Det er kun de pæne bebyg­ gelser, der bliver solgt.

Det er ikke kun i Lejerbo, at kameraerne har vundet indpas. Ifølge brancheforeningen Sikkerhedsbranchen er brugen på landsbasis inden for de seneste tre år steget fra omkring 100.000 til 200.000.

Af Terkel Kunding

27


Krydsord

doven

pige

vand

a...

jeg

antal

mat. udtryk

konsonant

overlagt

bange

gl. beklædning

Løs nedenstående krydsord og deltag i lodtrækningen om en stor æske chokolade. Send nøgleordet sammen med dit navn og din adresse, senest 1. august 2008 til adressen længere nede på denne side. Den heldige vinder får direkte besked i september 2008.

Løs krydsord og vind chokolade

redskab udbrud

7

ferieparadis

fugt

film

redskab

bygning

husdyr

pige

nr. 1

pigenavn

krus

emnet

rense

renseproces

dreng

langsom

kærtegn vokal

brætspil

forfatter

3

navn

høsten

bygning

kæmmede

rense

gør større

6

øve

bortgivet forbillede

1

hustru

genre

q...

k...

udtjent

jordart beskyttelse

nymfe

maler

opføre

drik

dengang

to ens

hjælpe midlet

gang i

more sig

anede

5

dreng

efternavn

to ens

træer

arterie

4 1

2 2

3

4

5

6

7

Lejlighedsvis udgives i 37.000 eksemplarer af: Lejerbo - Gl. Køge Landevej 26 - 2500 valby - Tlf.: 70 12 13 10 - E-mail: kommunikation@lejerbo.dk Redaktion - Ansv. Palle Adamsen (Adm. direktør) - Tine Staun Petersen (Kommunikationschef) - Terkel Kunding (kommunikationskonsulent) - Trine Askløf (Grafiker)

Februar - marts 2008  

Dette nummer af Lejlighedsvis udkommer til samtlige 37.000 husstande i Lejerbo.

Advertisement