Page 1

Baggrund: Når frafald rammer bredt Når et ungt menneske afbryder sin ungdomsuddannelse kan det have negative konsekvenser for den enkelte elev, men også samfundet lider under fravalg af uddannelse. Løsningen skal findes i alternative uddannelsesformer, mener lektor. Skrevet af Lea Holdgaard Sørensen

At blive social udstødt, isoleret fra omverdenen, at føle sig som en faglig fiasko – det kan blive de ubarmhjertige konsekvenser, når et ungt menneske træffer den endegyldige beslutning og dropper ud af sin ungdomsuddannelse. Årsagerne til frafald kan være alt fra sygdom, manglende interesse, problemer på hjemmefronten til regulær dovenskab, men uden en uddannelse risikerer den unge sjæl at blive taberen i et samfund, som stiller store og stigende krav til arbejdsstyrkens kompetencer og kvaliteter.

om at være en del af samfundet på. Man skal have penge nok til børnefødselsdagen, for det har naboerne. Værdier måles i det, de andre har, og målet er at opretholde en vis livsstil, som giver adgang til at være en del af samfundet. Hun fortsætter med at beskrive, hvordan et arbejde fungerer som middel til målet:

Diskurs bestemmer tendens Ifølge Ulla Højmark Jensen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, handler tabuisering af ufaglærte om samfundsdiskurs. Hun forklarer, at det er måden, man snakker

Ifølge lektoren bliver det i dag anset som trods, hvis man ikke påbegynder en uddannelse. Det er en del af normen i det samfund, som præger os til at optage uddannelsesprocessen som en værdi og pligt. Samtidig anerkender

- Det vigtigste i samfundet er at have et arbejde. På den baggrund er det meget vigtigt at have en uddannelse. Det har alle forståelse for – også de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse.


hun, at det er hårdt at være ung og skulle træffe de store beslutninger. Vejledere og kampagner spørger: Hvad kunne du tænke dig? Praktisk set er mulighederne dog ikke mange, men presset stort. Derfor påbegynder flere unge en uddannelse, som de ikke brænder for og risikerer derfor at afbryde under forløbet. Personlig beretning: Jeg følte mig som en taber For 17-årige Emilie Thomsen var det en svær beslutning. I sommeren 2010 valgte hun at sige adios til den skolebænk, hun havde siddet på – i større eller mindre grad - i et år. Tiden på gymnasiet var et overstået kapitel for den 17-årige pige. - Jeg var nok i virkeligheden for hurtig i mit valg af uddannelse – jeg gjorde bare, som mine veninder og endte så på gymnasiet. Problemer med hjemmefronten, svære transportbetingelser, høje fraværsprocenter og chokket over det faglige niveau på gymnasiet var alle bidrager til beslutningen om at droppe ungdomsuddannelsen. En beslutning som blev bakket op på hjemmefronten. - Mine forældre har en restaurant, som de driver selvstændigt. Min far er uddannet kok, men min mor har ingen uddannelse. Hun fortalte mig, at man altså ikke nødvendigvis behøver en uddannelse for at klare sig godt i livet. Med støtten fra sine forældre valgte Emilie uddannelsen fra – i hvert fald i første omgang. Men tiden efter beslutningen var en mental prøvelse. Dagene blev brugt på ingenting, mens tankerne kredsede om skole, veninder og følelsen af at gå glip af livet – selvtilliden dalede. Emilie beskriver, hvordan hun så sig selv som en taber uden grund til at stå op om morgen. Hun følte sig isoleret og uden social

kontakt til omverdenen, selvom veninderne alle bakkede hende op i hendes svære beslutning. Efterfølgende er Emilie begyndt at arbejde i sin families restaurant, men regner med at påbegynde en ny uddannelse i sommeren 2011 – denne gang med sig selv i beslutningsstolen og med en studievejleder som rådgiver. - Jeg er ikke typen, der ikke laver noget. Jeg vil gerne i gang igen og få mig en uddannelse. Det bliver bare ikke gymnasiet. Måske jeg forsøger at blive sanger eller noget andet kreativt. Jeg ved det ikke helt – heller ikke hvad mine muligheder er. Efterlysning: Alternative uddannelsesformer Ulla Højmark Jensen belyser sin bekymring omkring netop den store gruppe unge som Emilie med det samme dilemma. Unge, som har lysten og evnerne til at uddanne sig, men som tabes på gulvet ved det snævre udvalg på den danske uddannelsesmarked: - Jeg efterspørger et alternativ til de gymnasiale uddannelser. Et sted, som giver mulighed for at eksperimentere med den enkeltes interesser. Det kan være, man elsker at synge eller danse – det skal man have lov til af afprøve sine talenter inden for ved siden af de faglige fag. Hun fortsætter med at forklare, at det drejer sig som en stor gruppe unge, som ikke blev udfordret i folkeskolen og som keder sig på skolebænken. Det er de mennesker, som skal have nogle personlige interesser tilgodeset i uddannelsesforløbet, så de ikke bliver glemt eller tabt på gulvet, mener Ulla Højmark Jensen. Hun efterlyser luft og mulighed til at afprøve alternative undervisningsformer, som tager højde for det moderne unge mennesker, som


er mindre tilbøjelige til at gå på kompromis i sine valg og ønsker. Hun henviser til Sverige, der tilbyder skateboarding og dans som linjefag. Det er eksperimentelt og motiverende, mener eksperten. Det gør ondt på psyken ”Det er min egen skyld” – sådan tænker mange unge, når de har besluttet sig fra at afbryde et uddannelsesforløb. Den selvbebrejdelse er svær at se sig ud, når sidder alene hjemme uden beskæftigelse. Ulla Højmark Jensen beskriver fire forskellige opdelinger af unge danskere, men fælles for dem er den oplevelse af isolation efter et afbrudt uddannelsesforløb – både den fysiske mangel på tilstedeværelse, men også den bekræftelse, der opstår, når man deltager i sociale kontekster. Ulla beskriver det som en katastrofe, når et menneske med høj faglig og social kapital bliver isoleret fra omverdenen ved at melde dig ud af et skoleforløb. I sin undersøgelse afklarer hun, hvordan det er nødvendigt, at mennesker opnår sociale kompetencer og netværksrelationer i ungdommen – kvaliteter som et uddannelsesforløb sikrer. - Uddannelsesinvesteringer er vigtige for at begrænse den unges sociale eksklusion fra samfundet og sikre, at den enkelte unge kan deltage i livs lang læring, afslutter Ulla Højmark Jensen. Samfundsperspektiv Statistikker bekræfter år for år, at det er problematisk for samfundet, når et unge menneske ikke får sig en uddannelse efter folkeskolen. Undervisningsministeriet har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at det almene gymnasium er procentvis bedre til at holde på eleverne, mens flest springer fra htx og

hf. Desuden viser undersøgelsen, at færre unge kommer i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder. Tendensen har været den samme siden 2005, erklærer Ulla Højmark Jensen. Unge uden uddannelse udgør en risikogruppe, der kan få det svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og kan blive en last for samfundet på sigt. Manglende fleksibilitet i arbejdet og den mindre omstillingsvillighed er blandt andre årsager til, at de ufaglærte har langt større risiko for at ende på overførelsesindkomst eller med betydeligt lavere indkomst end gennemsnittet. En belastning for både samfundet og den enkelte person. Derfor er det vigtigt, at der findes løsninger på problemet. Minister: Eleverne skal føle sig trygge En undersøgelse fra Undervisningsministeriet i 2009 understreger vigtigheden i at sætte ind på området og sikre, at flest mulige unge på en årgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge undersøgelsen skal der opsættes trygge rammer og et stabilt studiemiljø, hvor opmærksomhed skal rettes på den enkelte elev. Lektiecaféer, mentorordninger, konkrete løsningsforslag på forhøjet fraværsprocent og sociale arrangementer er blot nogle af de tiltag, regeringen vil implementere på ungdomsuddannelser landet over. - Det er et udtalt problem, at elever, der i særlig grad vil have gavn af disse tilbud, fravælger den. Jeg vil derfor tage initiativ til, at uddannelsesinstitutioner kan få lov til at pålægge elever at indhente det forsømt, fordi vi ved, at hovedårsagen til frafald er faglige problemer, udtalte daværende undervisningsminister Bertel Haarder.


Afsluttende beskriver undersøgelsen, at der skal prioriteres et fagligt samarbejde undervisningsinstitutionerne imellem. Et ungt menneske skal gribes i luften efter afbrud i ungdomsuddannelse og præsenteres for uddannelsesmulighederne andetsteds, som måske passer bedre til den enkelte elev.

Leaso08@student.sdu.dk

Læs også Ulla Højmark Jensens forskningsrapport: Unge Uden Uddannelse http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=40 38 Undersøgelse udført af uni-c under Undervisningsministeriet i 2010 http://uvm.dk/service/Statistik/Tvaerga aende/Tal%20der%20taler.aspx

Når frafald rammer bredt  

Baggrund, sdu

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you