Page 1

GODE TIPS TIL EN BEDRE KØREOPLEVELSE Bygget på mere end 30 års erfaring som bilforhandler.

1


2


En guide til dig. Ikke kun til din bil. Denne guide handler ikke om at gøre noget for din bil. Det gør den også, men det handler om, at gøre noget for dig, din familie og dem du holder af. Hos Bjarne Nielsen synes vi at turen fra A til B skal være en oplevelse, og ikke blot noget der skal overstås. Med baggrund i mere end 30 års erfaring som bilforhandler har vi derfor samlet vores 34 bedste råd fra mekanikere, salgskonsulenter og reservedelspersonale. Guiden kan bruges af alle uanset bilmærke. Du er også velkommen i vores bilhuse hvis du har behov for at få uddybet nogle af rådene eller har brug for rådgivning om bilkøb og service. God læselyst, og god tur!

3


Kom godt fra A til B VASK OG STØVSUG BILEN OFTE Skidt samler mere skidt. Vasker du din bil ofte undgår du, at rust sætter sig som følge af længere tids påvirkning, fra snavs og salt. Benytter du vaskehal så brug gerne få minutter med børsten rundt om sidespejle og vinduesviskere inden vask. Så fanger du det skidt som vaskemaskinen ikke fanger.

PUDS RUDERNE Du kan anvende ”den blå pudser”, som er det samme rengøringsmiddel, som du bruger til dine vinduer og andre glasoverflader i dit hjem. Det virker glimrende, og du behøver ikke købe andre væsker. Undgå at ramme instrumenteringen.

HOLD ØJE MED DÆKTRYKKET Korrekt dæktryk reducerer bilens bremselængde, og forbedrer bilens brændstoføkonomi. Du kan se bilens anbefalede dæktryk på et lille label, som typisk er placeret i karmen ved en af bilens døre. Med det korrekte tryk mindskes dækkenes modstand mod vejen, og omvendt er grebet perfekt når du skal bremse.

vinterdæk, er sommerdæk lavet af hårdere gummi, og giver derfor et solidt vejgreb på tør eller fugtig vej.

HUSK REFLEKSVEST TIL ALLE PERSONER SAMT ADVARSELSTREKANT I mange lande – især i Sydeuropa – er det et lovkrav at medbringe refleksvest til alle passagerer samt advarselstrekant. Begge dele kan købes for få penge, og er faktisk rare at have i tilfælde af uheld.

MEDBRING SNEKÆDER I DÅRLIGT FØRE (TYPISK SNE/GLATTE VEJE I UDLANDET) Hvad enten du skal på skiferie nordpå eller sydpå, er snekæder et sikkert valg. Ligesom refleksvesten og advarselstrekanten, er snekæder lovkrav i flere lande når du kører på snedækket vej. Eksempelvis i Norge, Sverige og Østrig.

SPAR PÅ BRÆNDSTOFFET MED DE GRØNNE RÅD FRA TRAFIKSTYRELSEN Trafikstyrelsen har udviklet 10 grønne råd til dig, som gerne vil spare brændstof. Trafikstyrelsens 10 gode råd handler om kørestil og praktiske tiltag. Hvis du bruger dem, når du kører, så reducerer du din CO2-udledning og sparer samtidig penge - uden at du går på kompromis med din mobilitet. Trafikstyrelsen vurderer, at der er et potentiale for at spare op til 20 % brændstof. Det afhænger naturligvis af din nuværende kørestil. Du kan læse mere om de 10 råd bagerst i dette hæfte og på trafikstyrelsens hjemmeside.

AKTIVER AIRCONDITION- ELLER KLIMAANLÆGGET OFTE – ELLERS GÅR DET I STYKKER Aircondition bruger energi, og øger brændstofforbruget, men aktiverer du altid dit airconditionanlæg undgår du at det ”står stille” og danner bakterier. Ligeledes har et airconditionanlæg ikke godt af at stå stille, da gummiringe og pakninger udtørrer, hvilket fører til at anlægget holder op med at virke.

VINTERDÆK OM VINTEREN. SOMMERDÆK OM SOMMEREN. Anvend altid dæk tilpasset årstiden. Vinterdæk er gode på glatte og kolde veje. Dækkets mønster er specielt designet til at give godt vejgreb i glat føre. Sommerdæk anbefales omvendt når temperaturen er over 5 grader, og når der ikke længere er risiko for nattefrost. Modsat

4

FÅ ET GRATIS SIKKERHEDSTJEK Året rundt kan du besøge et af vores værksteder, og få et gratis sikkerhedstjek hvor vi visuelt kontrollerer bilens vitale dele. Vi anbefaler et sikkerhedstjek inden du kører på ferie, hvis du har mærket uregelmæssigheder ved din bil eller blot vil være sikker inden afrejse. Tjekket omfatter 20 punkter, og er gratis for eksisterende kunder. (værdi 149,- kr.). Husk at booke tid i forvejen.


Sådan vedligeholder du din bil VEDLIGEHOLDELSE BETALER SIG Med regelmæssig vedligeholdelse mindsker du risikoen for pludselige overraskelser. At vedligeholde bilen kan sammenlignes med at gå til tandlæge: Bliver du løbende tjekket undgår du at huller udvikler sig, og undgår ”pludselige” store regninger. Det samme gælder for biler, hvor du undgår at motor-, bremse- eller andre tekniske problemer udvikler sig over tid. Samtidig øger en udfyldt servicebog din bils værdi.

TJEK OLIEN, OG SKIFT DEN UD ÅRLIGT Olie er essentielt for din bil. Det holder motoren smurt, og du undgår derved at noget sætter sig fast eller stopper til. Løber bilen tør for olie kan det koste en ny motor. Under bilens motorhjelm kan du finde en lille prop/tap, som typisk er gul eller sort, og har en oliekande som symbol. Bag proppen sidder en lang stang hvor der i bunden er angivet ”min” og ”max”. Tør stangen af med et stykke papir, og sæt den derefter tilbage i holderen. Når du igen trækker stangen op vil der sidde olie på spidsen, og oliedråbens overkant skal gerne være mellem min og max. Er den ikke det skal du enten fylde olie på eller eventuelt på værksted og have suget olie op, hvis der er betydeligt mere end max.

HOLD ØJE MED BILENS SERVICEINTERVAL Alle biler har et anbefalet serviceinterval, som angiver hvornår bilen skal til service. Intervallet varierer fra bilmodel til bilmodel, og kan eksempelvis være ”for hver 20.000 km eller mindst en gang årligt”. Kører du mere end 20.000 km årligt skal du således forbi værkstedet mere end én gang om året.

omfatter bilens vitale dele hvorimod en undervognsbehandling beskytter hele bilens undervogn. Undervognsbehandling kan derfor være et godt supplement for dig, som er afhængig af din bil, og gerne vil være godt kørende mange år frem.

DER ER FORSKEL PÅ RESERVEDELE Når du køber tilbehør og reservedele til din bil, skal du være opmærksom på, at der kan være store kvalitetsforskelle. Nogle værksteder tilbyder uoriginale dele, som ikke har været igennem samme kvalitetskontrol og tests som eksisterende dele i din bil. Benytter du eksempelvis originale dele – dvs. dele leveret fra bilproducenterne såsom Ford, Renault osv. – er delene testet efter samme forskrifter som dem, der allerede sidder i din bil i dag.

VÆLG KVALITETSDÆK Kvaliteten af din bils dæk er afgørende for bilens vejgreb. Det er således ikke et sted du bør spare. Hvert år gennemfører danske såvel som internationale motormagasiner tests af dæk, og overordnet er billedet en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hos Bjarne Nielsen anbefaler vi dæk fra Bridgestone, som altid ligger i top af de årlige tests.

HUSK BILENS BREMSER VED SERVICE Kender du det når bilen hyler når du bremser? Et af de steder hvor der samler sig mest støv er på din bils bremser, og hylelyde skyldes ofte skidt på bremseskiverne. Når du får udført service, så husk derfor at få udført bremserengøring, så du er sikker på at kunne bremse, og ligeledes forlænge levetiden på bremseskiverne. Bremserengøringen indgår ikke i et standard serviceeftersyn.

HUSK RUSTEFTERSYNET HVERT ÅR – DET ER GRATIS Rust er dyrt at udbedre, men heldigvis har alle fabriksnye biler en rustgaranti, som typisk gælder i helt op til 12 år. Garantien omfatter bilens vitale dele. Eneste krav for at opretholde rustgarantien, er obligatorisk rust-eftersyn hos et autoriseret værksted mindst én gang årligt. Eftersynet giver værkstedet mulighed for, at udbedre eventuel rust inden det udvikler sig. Springer du et eftersyn over, er garantien ugyldig. Du kan tjekke om din bil har fået udført rusteftersyn i bilens servicebog.

FÅ UNDERVOGNSBEHANDLET BILEN HVIS DU VIL UNDGÅ RUST Kører du mange kilometer, og vil du gerne have en bil, der holder i mange år, anbefaler vi undervognsbehandling hvert andet år. Salt, sne og sjap sætter sig i din bils undervogn, og øger med tiden muligheden for at der dannes rust. Rustgarantien, som er nævnt ovenfor, 300 DEDIKEREDE MEDARBEJDERE ... som hver dag møder hos Bjarne Nielsen for at give dig den bedste service.

5


Når du vil købe ER BILEN REN?

TJEK FOR RUST

Hvordan er den generelle stand på bilen? Er der støvsuget i alle hjørner og er ruderne pudset, tyder det på, at sælger har passet godt på bilen. Er det modsatte tilfældet bør du være opmærksom på skjulte defekter.

Hold øje med rust ved bilens vitale dele. Har du ikke mulighed for at hejse bilen op på en lift, bør du bøje dig ned og kigge op under bilen.

TJEK SERVICEBOGEN Har køber vedligeholdt bilen korrekt bør du se mindst et stempel for alle bilens leveår. Læg desuden mærke til om bilen har kørt mere end serviceintervallet, så der bør være flere stempler end bilens leveår. Læs mere om serviceintervaller under afsnittet ”Generel vedligeholdelse” i denne guide.

PRØVEKØR BILEN Den eneste måde, at finde ud af om en bil fungerer som den skal, er ved at tage en tur på landevejen. Føles gearene som de skal? Lyder motoren rigtigt eller er der mislyde? Forsøg også at bremse hårdt op og forsøg at give kraftig gas. Pres bilen, og læg mærke til hvordan den reagerer.

TJEK FOR STENSLAG/RIDSER Hold især øje med forruden og motorhjelmen for stenslag. Ridser og buler opstår typisk langs bilens sider og især på bilens døre og omkring hjulene.

6

LAD ET VÆRKSTED TJEKKE BILEN FOR FEJL OG MANGLER Er du i tvivl om du køber katten i sækken, kan du lade et værksted tjekke bilen for fejl og mangler. Det er ikke gratis, men kan være guld være på sigt og spare dig for mange ærgrelser.

OVERVEJ FINANSIERINGEN VIA FORHANDLEREN De fleste bilforhandlere tilbyder finansiering af din nye bil. Ofte er renterne lavere end i banken, og der kan derfor være mange penge at spare.


Når du vil sælge LEG KØBER Ryd op/Luft ud – en beskidt/rodet bil signalerer dårlig vedligeholdelse. Læs også vores køber-råd før du fortsætter, og forstå købers situation og udgangspunkt.

VASK HELE BILEN GRUNDIGT Det er vigtigt at der er rent og pænt indeni såvel som uden på bilen, når du vil sælge den. Så kan køberne koncentrerer sig om din bil, og er ikke i tvivl om bilens stand.

(ligesom væsken), og låget til bremsevæsken er orange/ sort.

KONTROLLÉR SERVICEBOGEN Hold øje med om serviceeftersynene er udført, og om de passer med bilens serviceinterval (eksempelvis hvert år eller for hver 20.000 km. – intervallerne varierer fra bilmodel til bilmodel). Mangler du et stempel eller to, kan det være en fordel at besøge et værksted, og lade dem gå bilen igennem – både for din og købers skyld.

TJEK VISKEBLADE Køberen bemærker straks dårlige vinduesviskere hvis det regner, og bliver med garanti mistænksom hvis de larmer eller laver striber på ruden, når de er aktiveret.

UDSKIFT SLIDTE BUNDMÅTTER Du kan købe nye bundmåtter hos Bjarne Nielsen såvel som andre forhandlere. Priserne varierer fra model til model, men koster typisk 300-600 kr./sæt.

TJEK VÆSKER (BREMSE + SPRINKLER) Du kan for få penge efterfylde bremse og sprinklervæske. Under motorhjelmen skal du tjekke de to beholdere. Dækslet til sprinklervæske er typisk blåt

WWW.BN.DK Søg blandt 400 brugte biler på vores hjemmeside.

7


De 10 grønne køreråd BREMS MED MOTOREN

TØM BAGAGERUMMET

Hvis du slipper speederen helt og holder bilen i gear, så afbrydes indsprøjtningen af brændstof fuldstændigt. Du sparer altså brændstof ved at holde bilen i gear i stedet for at koble ud og køre i frigear frem mod f.eks. et lyskryds eller et sving.

Kører du rundt med noget tungt i bagagerummet? Som en tommelfingerregel kan man regne med, at 100 kg ekstra vægt øger brændstofforbruget med 4 %.

Husk dog altid at vise de bagvedkørende, at du bremser ved at røre let på bremsen med foden, så bremselyset aktiveres.

KØR I ET SÅ HØJT GEAR SOM MULIGT Ved bykørsel eller langsom landevejskørsel vil forbruget være 30-35 % højere ved at vælge 3. gear frem for 5. gear. Moderne biler kan sagtens tåle at køre i 5. gear allerede fra ca. 50 km/t.

ACCELERÉR KVIKT Første gear bør kun bruges til at rulle bilen i gang. Herefter accelererer du med gaspedalen trykket ca. halvt ned, og inden motoren når op over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear. Du kan godt springe et gear over og f.eks. skifte fra 2. til 4. gear eller fra 3. til 5. gear. Ved den ideelle acceleration kommer du op i den ønskede hastighed forholdsvis hurtigt.

VÆR FORUDSEENDE - FØLG MED I TRAFIKKEN Hver gang du bruger bremsen, koster det brændstof at komme op i fart igen. Derfor skal du afpasse farten, når du nærmer dig et lyskryds eller en anden forhindring, så du kan køre videre uden at bremse.

TJEK DÆKTRYKKET Når man cykler, mærker man tydeligt, hvis dækkene er flade. Det gør man ikke i en bil, hvor der er masser af kræfter tilovers. Men det koster brændstof at køre med for lavt dæktryk. Hvis dine dæk mangler 20 % luft stiger brændstofforbruget med 5-10 %. Derfor er det en god ide at tjekke dæktrykket jævnligt.

AIRCONDITION ER DEJLIGT - MEN DET KOSTER Aircondition - eller klimaanlæg, som det hedder på dansk - øger brændstofforbruget med op til 15 %. Du sparer derfor en masse brændstof, hvis du kan nøjes med at bruge ventilationssystemet. Bemærk dog, at vi hos Bjarne Nielsen anbefaler, at du bruger dit airconditionanlæg med jævne mellemrum så du undgår, at det stopper til og fyldes med bakterier.

8

AFMONTÉR TAGBAGAGEBÆRER OG TAGBOKS EFTER BRUG Bilfabrikanterne har brugt mange kræfter på at gøre bilerne så strømlinede som muligt. Derfor er det en dårlig idé at køre rundt med en tagbagagebærer eller tagboks, når ferien er forbi. En tagbagagebærer kan øge brændstofforbruget med et par procent, og en tagboks kan øge forbruget med helt op til 15 %.

BRUG INSTRUMENTERNE Mange biler har brændstofmålere, der kan vise både dit aktuelle forbrug, hvor langt du kører på literen i gennemsnit og hvor meget brændstof, du har brugt på hele turen. Brug instrumenterne og konkurrér med dig selv om, at bruge mindst muligt brændstof på ture, du kører ofte, f.eks. til og fra arbejde.

KØR IKKE FOR HURTIGT Jo hurtigere du kører, desto større bliver luftmodstanden, og luftmodstand koster brændstof. Derfor kan en forøgelse af hastigheden fra f.eks. 110 km/t til 130 km/t give en stigning i forbruget på op til 20 %. Kilde: Trafikstyrelsen maj 2015.


Stenslag og skader SÆT ET KLISTERMÆRKE PÅ DIT STENSLAG Får du et stenslag, så sæt straks et klistermærke/kraftig tape på ruden. Klistermærket ”holder” på glasset og mindsker risikoen for at stenslaget vokser. Derved kan du måske undgå at skulle have skiftet forruden, men kan måske nøjes med en fyldning, hvor værkstedet fylder varm plastik i hullet.

FÅ UDBEDRET SKADER NÅR DE ER SKET, SÅ DE IKKE SAMLER RUST Buler og ridser ødelægger bilens lak, og giver fri passage for at snavs og vand kan sætte sig i bilens karrosseri, og danne rust. Få derfor udbedret skader hurtigst muligt, så de ikke breder sig.

GRATIS LÅNEBIL VED SKADE Kommer du ud for en større skade, tilbyder de fleste forsikringsselskaber, at du kan få stillet en lånebil til rådighed mens bilen er på værkstedet. Lånevilkår og muligheder kan dog varierer fra selskab til selskab.

Vi anbefaler autoriseret service Hos Bjarne Nielsen råder vi over mange års ekspertise indenfor de mærker, som vi forhandler. Vi er stolte af at være et autoriseret værksted, og er glade for at kunne tilbyde dig nogle fordele, som andre ikke nødvendigvis kan. Som autoriseret værksted har vi adgang til specialværktøj og videns-databaser, ligesom vores personale løbende bliver efteruddannet. Det giver os en større effektivitet, og gør os i stand til at løse problemer hurtigere. Det betyder med andre ord, at du få en konkurrencedygtig pris på det arbejde vi udfører, men omvendt også at vi ikke altid er billigst. Benytter du vores værksted udarbejder vi altid et tilbud inden vi påbegynder arbejdet. Dette gælder ikke kun for os, men det er naturlig del af at være autoriseret værksted. Er du i tvivl om prisen på vedligeholdelse af din bil er konkurrencedygtig, så få gerne et par tilbud. Hos Bjarne Nielsen matcher vi prisen hvis blot arbejdet er identisk og udført med reservedele af samme kvalitet. Det gælder selvfølgelig kun hvis du kan finde et bedre tilbud.

Undgå allergi FÅ RENSET AIRCONDITION/KLIMAANLÆGGET HVERT ÅR Dit airconditionanlæg kan være en bakteriebombe. Skiftende temperaturer danner kondens og er guf for bakterier. Det kan give dårlig lugt i bilen, og kan give gener for allergikere. Præcis som køleskabet derhjemme, bør din bils anlæg derfor renses mindst én gang årligt. Vi anbefaler rens op mod sommerhalvåret hvor bilens køleanlæg aktiveres.

SKIFT POLLENFILTER, OG MINDSK ALLERGI-GENER Du bør sikre dig, at pollenfiltret udskiftes én gang årligt. Et pollenfilter opsamler små partikler fra luften, og tilstoppes med tiden så partiklerne kan slippe forbi filtret. Får du udført regelmæssig service skiftes filtret typisk ved serviceeftersynet.

NÅR ERFARING TÆLLER Hos Bjarne Nielsen sælger vi mere end 6.000 biler årligt.

9


FULD TRYGHED HOS BJARNE NIELSEN Hos Bjarne Nielsen er vi 300 medarbejdere, som står klar til at hjælpe dig og din bil. Med mere end 30 års erfaring som bilforhandler, har vi set det meste før, og du kan være helt tryg når du handler hos os. Vores eneste mål er at holde dig godt kørende. Kig forbi et af vores tolv bilhuse på tværs af Danmark. Find alle vores bilhuse på www.bn.dk

10


11


www.bn.dk 12

34 tips til en bedre køreoplevelse  

Vi har samlet de bedste tips fra vores mekanikere, salgskonsulenter og reservedelsfolk. De mange tips er bygget på vores 30 års erfaring som...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you