Issuu on Google+

e n r ede

t s k r æ iorv

Sen

... for alle mellem 18 og 98 år

25. sæson

Vintersæson 2010


Værkstedundervisning for voksne

Hermed kursuskataloget for SENIORVÆRKSTEDERNEs 25. jubilæumssæson! Den 4. januar slår vi igen portene op til en ny vintersæson på Lautrupgård. Den 25. i rækken af sæsoner med værkstedsundervisning for voksne, og i dette jubilæumsår med to helt nye spændende tilbud: kursus i svejsning og kursus i gamle træhåndværk. Vintersæsonen byder selvfølgelig også på de kendte og populære fag som træ & trædrejning, samt metal. Vi har også IT-kursus for både begynderne og de let øvede, og der er hold for de som vil lære at arbejde med billeder fra deres digitale kamera. Og så disker vi traditionen tro atter op med et af de velbesøgte kurser specielt for kvinder (mænd må dog også gerne deltage). Her kan du blive ”Handy Woman” og øve dig i at bruge en boremaskine, skifte en pakning i vandhanen, samle en forlængerledning og meget andet. Det er både lærerigt, sjovt og vældig hyggeligt! Der undervises formiddage, eftermiddage og aftener. Du kan trygt kaste dig ud i nye udfordringer. Vort lærerteam har både en solid faglig baggrund og mange års undervisningserfaring. Rammerne og eksperticen er til stede, for at netop du kan få det bedste ud af undervisningen. Har du lyst til at bruge dine hænder i traditionelle håndværk, eller har du mod på nye og spændende udfordringer, så kig her i vores kursuskatalog, og se om ikke der skulle være noget der frister. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aktiv og inspirerende vintersæson. Bus 350 S bringer dig lige til døren !

Med venlig hilsen

Jan Greve Olsen Fmd. for Seniorværkstedernes bestyrelse


Computer og internet – begyndere & let øvede Lær at betjene computeren i et tempo der passer til dig. Vi starter helt fra bunden, så alle kan følge med. Du kan bl.a. lære at skrive, regne og tegne på computeren. Du lærer at finde rundt på internet, om e-mail og ’chat’, og selvfølgelig også om virusbeskyttelse. Vi kigger nærmere på opsætning af Windows, hvordan man installerer programmer, og hvordan man kan organisere sine data på computeren. Kurset henvender sig til dig, som har lyst til at prøve ’alt det nymodens’. DET ER NEMMERE END DU TROR ! Hold nr. 10-01 Mandag 15.00-17.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 995,- (incl. undervisningsmaterialer) IT-værkstedet Lærer: Arne Jacobsen


Computer og digital foto - begynderkursus På dette hold lærer du hvordan du kan arbejde videre med billederne fra dit digitale kamera. Hvordan du med et billedbehandlingsprogram på computeren kan beskære dine fotos, ændre størrelse, lyssætning og farver, fjerne ”røde øjne”, og meget mere. Du lærer også hvordan man kan lave et flot diasshow af feriebillederne med tekster og underlægningsmusik, og hvordan du kan overføre det til en CD eller DVD, så det kan ses på dit almindelige TV. Har du deltaget på et af vore kurser for begyndere, eller har du blot en smule erfaring med computeren, er dette hold sikkert lige noget for dig. Hold nr. 10-02 Onsdag 15.00-17.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 995,- (incl. undervisningsmaterialer) IT-værkstedet Lærer: Arne Jacobsen


Temakursus: Gør-det-selv for kvinder Vil du være ”Handywoman”? Så er her kurset for kvinder, der vil gøre tingene selv! Brug en lørdag på at lære hvordan man bruger forskelligt håndværktøj som f.eks. boremaskine eller rystepudser. Lær hvordan du skifter en pakning i vandhanen der drypper, hvordan du reparerer et hul i væggen, opsætter fliser, eller hænger et billede op så det sidder godt og sikkert. Lær hvilke søm og skruer du skal bruge afhængig af opgaven, og hvilken slags lim, maling eller lak der en den bedste. Du kan også prøve at at lave en forlængerledning, skifte en lampefatning, montere et stik eller en afbryder og lave en antenneledning til TV’et. Du behøver ingen forudsætninger for at deltage. ALLE KAN VÆRE MED ! Hold nr. 10-03 Lørdag 6. februar kl. 09.00-13.45 (1 gang, 5 lektioner) Pris kr. 225,- (incl. undervisningsmaterialer) Træværkstedet Lærere: Jan Greve Olsen og Arne Jacobsen


Metal På metalværkstedet er der uanede muligheder for de som ikke er bange for at få sorte negle. Vil du lære at svejse, vil du arbejde med forskellige metaller som jern, aluminium, kobber, rustfrit stål m.m., lave pladearbejde og meget andet, så er dette holdet for dig. Vi har værktøj og maskiner som drejebænke, bukkeapparater, pladesaks, svejseudstyr og malekabine. Holdet er for begyndere såvel som for de udlærte og ’garvede’ håndværkere. Og kvinder skal endelig ikke holde sig tilbage. Kom med dine ideer og projekter, vores dygtige lærer er til rådighed med råd, dåd og vejledning. Hold nr. 10-04 Torsdag 15.00-17.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 935,- (excl. undervisningsmaterialer) Metalværkstedet Lærer: Johnny Herløv


Temakursus: Lær at svejse Vil du lære at svejse så mød op på motor/metalværkstedet på Lautrupgård. Vi vil gennemgå forskellige metoder omkring CO2 svejsning (svejsning med løbende metaltråd). På kurset kan egne emner medtages der ønskes svejset og der vil også være mulighed for at svejse et eventuelt espalier op. Det er vigtigt at man møder op i arbejdstøj eller egnet tøj der kun består af bomuld. Polymere i tøjet er brandfarlige. Handsker og svejsehjelme forefindes på værkstedet. Så mød op til sorte negle og kaffe. Hold nr. 10-05 Lørdag 6. februar kl. 09.00-12.45 (1 gang, 4 lektioner) Pris kr. 335,- (incl. undervisningsmaterialer) Metalværkstedet Lærer: Johnny Herløv


Træ og trædrejning Værkstedet giver dig mulighed for at lave snedkerarbejde i professionelle rammer. Du kan fremstille dit eget sofabord, din egen kommode, havelåge eller vinreol. Du kan også lave gyngeheste samt andet trælegetøj til børn eller børnebørn. Måske vil du hellere restaurere et gammelt møbel ? Mulighederne er utallige. På værkstedet kommer du i kontakt med mange forskellige træsorter og træbaserede materialer. Du lærer også at bruge det almindelige håndværktøj rigtigt. Lær at dreje i træ - og hvis du kan det i forvejen - få nogle nye idéer og lær nogle nye tekniker. Du har måske endda prøvet det engang i din skoletid ? Alle kan i hvertfald deltage. Der arbejdes med forskellige drejetekniker m.m. Du kan lave skåle, ure, lamper, piedestaler samt meget andet. Der er mulighed for at arbejde i alskens træsorter på professionelle drejebænke i et behageligt værkstedsmiljø. Hold nr. 10-06 Onsdag 09.00-11.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 935,- (excl. undervisningsmaterialer) Træværkstedet Lærer: Jan Greve Olsen Hold nr. 10-07 Onsdag 19.00-21.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 935,- (excl. undervisningsmaterialer) Træværkstedet Lærer: Ole Bek


Du kan også møde os på:

www.lautrupsenior.dk


Træ og gamle håndværkstraditioner Vi vil beskæftige os med gamle håndværkstraditioner og fremstille kunstfærdige brugsgenstande, såsom Shaker-æsker, spånkurve og børster. Er du fascineret af • de ovale æsker i mange størrelser, som kan ligge inde i hinanden, • at fremstille kurve af træspåner eller af at • lave personlige børster, der kan udformes til mange formål, lige fra klædebørster til rengøring af et computertastatur, så er dette hold måske lige noget for dig. Der vil også være mulighed for at fremstille andre ting i træ, alt efter dine ønsker på holdet. Ud over interesse er ingen særlige forkundskaber nødvendige. Hold nr. 10-08 Onsdag 15.00-17.45 (12 gange, 36 lektioner) Pris kr. 935,- (excl. undervisningsmaterialer) Træværkstedet Lærer: Gorm Ole Jensen


Du kan også møde os på:

www.lautrupsenior.dk


Praktiske oplysninger Tilmelding Kontakt os først for at sikre dig en plads på det ønskede hold enten pr. telefon, mail, via vores hjemmeside, eller ved personlig henvendelse på kontoret. Derefter skal indbetalingen være os i hænde hurtigst muligt ! Betaling kan enten foretages ved indbetaling af kursusgebyr pr. giro, ved indbetaling via netbank (brug korttype ”+01” i stedet for ”+82”), eller ved indsendelse af crosset check. HUSK at anføre holdnummer ! Sæsonstart Alle hold starter i uge 1, på nær holdene 10-03 og 10-05 (jvf. beskrivelse af holdene i kataloget). Der undervises 36 lektioner (12 gange á 3 lektioner), dog ikke på hold 10-03 hvor der undervises 5 lektioner og hold 10-05 hvor der undervises 4 lektioner. Der er ingen undervisning i skolernes vinterferie (uge 7). Priser Deltagerbetaling for undervisningen: IT-kurser 10-01 og 10-02: 995,- kr. (incl. undervisningsmaterialer) Temakursus ”Gør-det-selv for kvinder” 10-03: 225,- kr. (incl. undervisningsmaterialer) Temakursus ”Lær at svejse” 10-05: 335,- kr. (incl. undervisningsmaterialer) Metal-kursus 10-04: 935,- kr. (excl. materialeforbrug) Træ-kurser 10-06,10-07 og 10-08: 935,- kr. (excl. materialeforbrug) Hvis et ønsket hold ikke bliver oprettet, evt. på grund af for ringe tilslutning, tilbagebetales deltagerbetalingen. SENIORVÆRKSTEDERNE Lautrupvej 4 2750 Ballerup (Bus 350S lige til døren!) Telefon 4477 1801 Kontortid: mandag og onsdag kl. 14-15 e-mail: post@lautrupsenior.dk hjemmeside: www.lautrupsenior.dk Danske Bank: regnr. 9543 kontonr. 0797790 Leder: Arne Jacobsen


Seniorværkstedernes katalog vinter 2010