Issuu on Google+

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE


INDHOLD FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 EMNE 2: IDENTITET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 EMNE 3: KROP OG PUBERTET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 EMNE 4: FORELSKELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 EMNE 5: PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Uge Sex 2013 © Sex & Samfund, 2013 ISBN nr. 978-87-89360-22-5 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

2


FORORD Du sidder nu med grundmaterialet, der indeholder ideer til seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse – afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 4.-6. klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer på www.ugesex.dk. Dette grundmateriale kan også bruges sammen med hjemmesiden til 4.-6. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se ”Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet ”Introduktion til Uge Sex”. Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk.

OM SEX & SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning ”Sexlinien for Unge, en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk.

God fornøjelse med seksualundervisningen – både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund

SEX & SAMFUND OG TRYGFONDEN SAMARBEJDER OM UGE SEX Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for 0.-6. klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

3


HVAD INDEHOLDER MATERIALET? Materialet består af konkrete øvelser inden for fem centrale emner for seksualundervisning på 4.-6. klassetrin. Emnerne er: • • • • •

Det trygge rum Identitet Krop og pubertet Forelskelse Prævention og sexsygdomme

I afsnittet ”Det trygge rum” findes en række øvelser, der har til formål at skabe trygge rammer for seksualundervisningen for alle elever i klassen.

ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever.

Hvert emne indledes med en introducerende tekst, der begrunder dets relevans samt sætter fokus på enkelte pædagogiske og didaktiske overvejelser, for eksempel vedrørende relevante klassetrin, trinmål og temaets tværfaglige muligheder. Under hvert emne finder du en række øvelser, der alle er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne.

4. klasse 5. klasse 6. klasse

Elever med særlige behov

Det trygge rum

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5

Identitet

2.1 2.3 2.5

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

2.1 2.2 2.3 2.4 2.6

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Krop og pubertet

3.1 3.2 3.3

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6

3.2 3.4 3.5 3.6

3.1 3.2 3.3 3.4 3.6

Forelskelse

4.2 4.3 4.4 4.5

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6

4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6

5.1 5.2 5.3 5.4

5.1 5.2 5.3

Prævention og sexsygdomme

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

4


HVAD INDERHOLDER MATERIALET?

ØVELSER OG FAG

ØVELSER OG TIDSFORBRUG

Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser.

Leder du efter korte eller lange øvelser? Få let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser.

Øvelser

Øvelser Dansk

2.1 2.4 2.6 3.1 3.4 3.5 4.1 4.4 4.5 5.4

Natur/teknik

3.3 3.6 5.1 5.2 5.3 5.4

It og mediekompetencer

2.2 2.4 3.2 4.2

Billedkunst

2.1 3.4

Matematik

4.6

Musik

4.4

De helt korte (< ½ time)

1.1 1.2 1.4 1.5 2.2 2.3 3.2 3.3 4.2 4.3 5.3

De korte (½-1 time)

1.3 2.1 2.5 3.4 3.5 3.6 4.1 4.4 4.5 5.1 5.2

De lidt længere (1-2 timer)

1.6 2.4 3.1 4.1 5.4

De lange (>2 timer)

2.6 4.6

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

5


ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende ”normaltbegavede”, eller børn med særlige behov, der er inkluderet i folkeskolen. Vi ved, at dette materiale også vil blive anvendt til elever på specialskoler, der går i 7.-10. klasse, hvilket tillige er tænkt med i anbefalingerne. Vi anbefaler i den sammenhæng, at underviseren også vurderer, om anvendelse af dele af Uge Sex-materialet til specialklasser til 7.-9. klasse er mere velegnet. Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet ”Hvad indeholder materialet?” kan du finde en oversigt over hvilke af materialets øvelser, som er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner. Andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering.

underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. Det trygge rum Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af øvelserne fra emnet "Det trygge rum" med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning.

PIKTOGRAMMER Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på www.ugesex.dk og på www.bedreseksualundervisning.dk

Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Det kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på 20-25 elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser, hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og for eksempel laver nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at ”have særlige behov”, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med, at det at ”være anderledes” kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er noget særligt på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville ”falde uden for normen”? Hvilken betydning har det for elevernes seksualitet og seksualundervisningen, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

6


EMNE 1: DET TRYGGE RUM International forskning peger på, at seksualundervisningen skal foregå i et trygt socialt miljø for at gøre en forskel for eleverne1. Men for elever på forskellige klassetrin kan seksualundervisningen imidlertid let føles som en utryg eller usikker situation. Utrygheden kan for eksempel handle om, at eleverne er uvante med at tale om de emner, som undervisningen handler om. De kan også være usikre på, hvad der skal ske, eller hvad der forventes af dem fra underviserens side. Måske har nogle af dem endda oplevelser med i bagagen, der kan være ubehagelige at tale om. Sex & Samfunds evalueringer viser, at utrygheden ofte handler om relationen til de andre elever i klassen. Her kan eleverne være bange for, at de andre vil grine af dem på grund af det, de spørger om – eller det, de ved. En utryg ramme kan derfor have den konsekvens, at nogle elever deltager mindre aktivt og for eksempel ikke stiller spørgsmål eller undlader at sige noget højt i timerne. Manglende anerkendelse af mangfoldighed i klassen kan ligeledes skabe utryghed for eleverne. Elever, der falder uden for normerne ved for eksempel at have en anderledes familie eller religion, en anden hudfarve, andre interesser, anden seksualitet eller andre måder at være dreng eller pige på, kan være udsatte i forhold til drillerier eller udelukkelse af fællesskaberne. Dette kan blandt andet afspejle sig i disse elevers manglende mulighed for deltagelse og inklusion i seksualundervisningen, hvis underviseren ikke tager et aktivt ansvar for at tilrettelægge undervisningen med inddragelse af elevernes mangfoldighed. Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer for eleverne. Det er vores oplevelse, at seksualundervisningen dermed har væsentlige potentialer til at øge trivslen generelt for eleverne, og Uge Sex kan derfor ses i en bredere sammenhæng end den faglige seksual- og sundhedsundervisning. Vi vil derfor opfordre til, at du som underviser gør dig dine egne overvejelser om, hvordan du kan arbejde med det trygge rum i dine egne klasser. I dette afsnit af Uge Sex-grundmaterialet har vi samlet en række konkrete ideer og øvelser, der kan inspirere dig til dette arbejde. Vi håber, at du vil benytte dig af dem til glæde for alle eleverne i din klasse.

KILDER:

SEX & SAMFUND ANBEFALER Sex & Samfund anbefaler, at der skabes en god og tryg ramme for seksualundervisningen på alle klassetrin. For eksempel med følgende aftaler, der kan tilpasses elevernes alder: • Der er respekt for forskelligheder (for eksempel i forhold til seksuelle lyster, kønsidentitet, etnicitet, familiebaggrund, stil, udtryk, holdninger med videre). • Homo- og transfobi samt anden diskrimination accepteres ikke. • Ingen føler sig udstillet eller nedgjort. • Elever og underviser taler ikke privat eller meget personligt om sig selv eller andre. • Alle ved, hvad der skal ske i undervisningen. • Man deltager, men har mulighed for at sige fra. • Man taler inden for et ”lukket rum”. Det vil eksempelvis sige, at der ikke efterfølgende tales med klassekammerater om, hvad andre har sagt og gjort i undervisningen. Læs mere om, hvordan dette kan gøres, i øvelse 1.1.

MANGFOLDIGHED I KLASSERUMMET Man kan som underviser gøre meget for at skabe tryghed for alle elever, herunder ved at inkludere samfundets og elevernes forskelligheder som en helt almindelig del af seksualundervisningen. Sex & Samfund har tilrettelagt materialerne til Uge Sex sådan, at de på alle klassetrin afspejler mangfoldighed i etnicitet, kønsudtryk, familieformer, seksualitet og funktionsniveau. Dette betyder, at der er lagt vægt på at inddrage billeder og eksempler, der viser mangfoldighed. Når du som underviser skal bruge Uge Sex-materialerne, vil du naturligvis vælge ud i øvelserne og måske kun inddrage enkelte af de eksempler, der nævnes. Når du gør dette, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du bibeholder mangfoldigheden, for at materialerne kan bidrage til den læring hos eleverne, som de er tiltænkt.

1: Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssam-

manställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen. UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and hiv/STI education. Paris: UNESCO.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

7


1. DET TRYGGE RUM

BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK

AT SIGE TIL OG FRA

Du kan læse mere om det trygge læringsrum i seksualundervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk.

Hvis du er bekymret for, om enkelte elever i klassen vil finde seksualundervisning grænseoverskridende eller stødende, kan du arbejde målrettet med at give eleverne gode redskaber til at sige fra. Giv dem for eksempel mulighed for at sige ”pas” til et spørgsmål eller til at vælge mellem forskellige temaer, de kan arbejde med, således at de ikke presses til at tale om noget, som de oplever som grænseoverskridende.

SEKSUALUNDERVISNING I DEN UTRYGGE KLASSE

Det er Sex & Samfunds erfaring, at eleverne kan håndtere de fleste temaer og illustrationer, såfremt de er udvalgt ud fra overvejelser om deres alder og modenhed. Vi anbefaler derfor, at du ikke undlader at tale om et emne eller benytte billeder, udelukkende ud fra den formodning, at eleverne vil opleve dem som stødende. Dette kan være en uhensigtsmæssig tilpasning af seksualundervisningen, særligt for de elever, der ikke har mulighed for at tale om undervisningens emner med andre.

I utrygge klasser, hvor der forekommer drilleri, mobning, diskrimination, klikedannelse og lignende, er det ekstra vigtigt at arbejde med det trygge rum i forbindelse med seksualundervisningen. Hvis du er underviser i en klasse, hvor der er en generel utryg stemning blandt eleverne, er det vigtigt, at du har denne viden med i dine overvejelser, når du tilrettelægger undervisningen i Uge Sex. I disse klasser bør du altid opstille aftaler for, hvordan seksualundervisningen skal foregå. En aftale om, at man ikke taler privat eller meget personligt om sig selv, kan øge trygheden for de elever, der er udsat for drillerier. Aftaler om, at man lytter til hinanden og ikke griner af, hvad hinanden siger, kan ligeledes være vigtige. Mange af øvelserne i Uge Sex-materialerne lægger op til en åben dialog mellem eleverne, i mindre eller større grupper. I den utrygge klasse kan det imidlertid være nødvendigt, at underviseren har en mere styrende rolle, hvor det sikres, at alle kommer til orde, og ingen bliver drillet eller udstillet i forbindelse med undervisningen. Vær derfor opmærksom på, om der er behov for, at du ændrer i den organisering af øvelsen, som foreslås i materialerne, med det formål at tage højde for utrygheden mellem eleverne.

Nogle lærere er usikre på, om Uge Sex-materialerne kan bruges i et multietnisk klasserum. Sex & Samfunds evalueringer viser imidlertid, at mange lærere har gode erfaringer med dette.

SPROG Som underviser er det vigtigt, at du er opmærksom på, at nogle typer af udsagn og måder at tale om for eksempel køn, seksualitet og familie på kan virke ubehagelige for nogle elever, uden at andre nødvendigvis er bevidste om dette.

Øvelserne 1.4 og 1.5 i dette afsnit (icebreakere) er særligt velegnede i klasser, der har brug for at arbejde med at etablere tryghed i elevgruppen, før og undervejs i arbejdet med seksualundervisningen.

Hvis der for eksempel er elever, der giver udtryk for, at de ikke bryder sig om homoseksualitet, kan dette være meget ubehageligt for de elever i klassen, der definerer sig som homoseksuelle eller overvejer deres seksualitet, og/eller de elever, der har venner eller familie, der er homoseksuelle. Derfor er det vigtigt at stoppe denne type udsagn samt begrunde, hvorfor disse ikke er ok. Her kan der med fordel henvises til, at alle mennesker har lige ret til at være, som de er.

SEKSUALUNDERVISNING I DET MULTIETNISKE KLASSERUM

Det er ligeledes vigtigt, at du som underviser er opmærksom på andre typer ord og signaler, der kan opfattes som nedladende og diskriminerende. Disse kan handle om, hvordan man ser ud, fritidsinteresser, bestemte familietyper eller lignende. Dette betyder også, at tilkendegivelser som ”det er kun for sjov” ikke bør accepteres. Sex & Samfund anbefaler at lave aftaler om sprogbrug på alle klassetrin. Både i klasser, der i forvejen er trygge og velfungerende, og i klasser, der ikke er det.

Sex & Samfund har i undervisningsmaterialet ”Seksualundervisning i det multietniske klasserum – med særligt fokus på undervisning af etniske minoritetspiger” udviklet en række målrettede anbefalinger, øvelser og metoder. Materialet kan købes på Sex & Samfunds webshop.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

8


1.1 FÆLLES AFTALER GRUPPEARBEJDE MÅL

• At eleverne bliver enige om fælles aftaler for undervisningen, der sætter fokus på et trygt rum for alle. • At eleverne øver sig i at tage personligt stilling og lytte til hinandens overvejelser.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug 25 minutter.

FORBEREDELSE

Materialer Papir og pen til hver gruppe.

4.- 6. klasse.

Ingen.

BESKRIVELSE Elever og undervisere sidder på stole i en cirkel på gulvet. Underviseren fortæller, at seksualundervisning nogle gange handler om spørgsmål og emner, som man måske ikke har talt om før med sine kammerater eller sin lærer/en anden voksen. Derfor er det helt almindeligt, at man er lidt usikker på sig selv og tænker på, hvad de andre mon mener om dét, som man siger eller gør. For at det derfor bliver en god oplevelse for alle at have seksualundervisning, er det en god ide at lave nogle fælles aftaler for, hvordan seksualundervisningstimerne skal være – og det er dét, som klassen skal gøre nu. Underviseren inddeler herefter eleverne i grupper á to-tre personer. Hver gruppe har til opgave at diskutere spørgsmålet: ”Hvilke aftaler kan vi lave, som sikrer, at vi får nogle gode seksualundervisningstimer sammen?”. Grupperne skal komme med minimum to forslag til aftaler, som de skriver med stor og letlæselig skrift på hver sit ark papir. De får cirka 10 minutter til dette arbejde. Herefter samles alle eleverne i cirklen igen, og hver gruppe præsenterer sine aftaler og forklarer, hvorfor de er vigtige. Papirerne med aftalerne lægges på gulvet inden i cirklen, så alle kan se dem. Underviseren stiller åbne og undersøgende spørgsmål til grupperne med det formål at få dem til at uddybe baggrunden for deres forslag til aftaler så meget som muligt.

Når alle aftalerne er præsenteret, beder underviseren eleverne om hver især at overveje, hvilken aftale der vil være den allervigtigste for dem. De skal ikke tale sammen om det, men overveje det med sig selv. Når eleverne har besluttet sig, skal de rejse sig og stille sig hen til papiret med aftalen. Underviseren spørger nu eleverne, om der er nogle af dem, der vil fortælle, hvorfor de har stillet sig der, hvor de har. Så mange, der har lyst til at forklare sig, skal have lov til det, men ingen skal presses til at sige noget. Til slut samler underviseren alle de papirer med aftaler, der har stået elever ved. Underviseren spørger, om der er nogle af de aftaler, der ligger tilbage på gulvet, som er vigtige at have med, selv om der ikke stod nogen ved dem. Hvis der er det, så tages de også med i bunken af aftaler, der hænges op på en væg i klassen. Herefter kan der i seksualundervisningsforløbet løbende henvises til disse aftaler.

Fortsættes på næste side...

TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse bruges oftest i begyndelsen af et længerevarende forløb om seksualundervisning og kan derfor med fordel tænkes sammen med en introduktion til, hvad seksualundervisning er for et fag, samt hvad der mere konkret skal arbejdes med i forløbet. Hvis man kun har kort tid til rådighed til seksualundervisningen, kan man alligevel sætte fokus på det trygge læringsrum ved at præsentere eleverne for en række aftaler, som underviseren har udvalgt på forhånd. Eleverne kan kort tale om disse med deres sidemand, inden underviseren laver en fælles opsamling, hvor eleverne melder tilbage på, om de synes, det er nogle gode aftaler, og om der eventuelt mangler noget. Dette kan gennemføres på cirka 10 minutter. Eksempler på aftaler kan være: 1) Vi rækker hånden op, hvis vi vil sige noget, 2) Vi skal være deltagende i undervisningen – men vi må godt ”melde pas”, 3) Vi taler ikke om vores egne personlige oplevelser, 4) Vi taler ikke grimt om hinanden og andre uden for klassen og 5) Vi griner ikke af hinandens spørgsmål og kommentarer.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

9


1.1 FÆLLES AFTALER. GRUPPEARBEJDE … Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • • I nogle klasser kan der være brug for, at underviseren på forhånd gør sig refleksioner om, hvilke regler der eventuelt ikke er til diskussion. • • Måske skal eleverne have få og meget konkrete regler. • Forsøg så vidt muligt at formulere reglerne positivt. Dette vil sætte en positiv forventning til elevernes adfærd samt tydeliggøre, hvad man godt må. • Hvis nogle elever har særregler, er det vigtigt at italesætte disse. • Hvis man vælger at lave en form for ”belønningssystem” for klassen, er det vigtigt at have klare og forståelige rammer for dette. • Det er vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne. • Husk at reglerne også gælder for underviseren. Hvis der er en regel om, at man ikke taler om egne personlige oplevelser, bør underviseren også overholde dette. Hvis underviseren vurderer, at der kan være en fordel i at gøre dette alligevel (for eksempel for at gøre en øvelse mere konkret), bør man nøje opveje fordele og ulemper ved det, da det potentielt kan skabe grænseoverskridende situationer for elever såvel som underviser.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

10


1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE MÅL

• At elever og underviser taler om, hvilke ord for sex og kønsorganer de gerne vil bruge i seksualundervisningen. • At eleverne kan give eksempler på, i hvilke sammenhænge de forskellige ord typisk bruges.

MÅLGRUPPE 4.- 6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

FORBEREDELSE Arbejdsarket til øvelsen kopieres og klippes ud, så hver gruppe får et sæt kort.

BESKRIVELSE Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle, at nogle af de ord, klassen vil komme til at tale om i seksualundervisningen, handler om sex og om kønsorganer. Der findes rigtig mange forskellige ord for de ting. Nogle af ordene kan man synes er sjove, nogle er frække, nogle er grimme eller grænseoverskridende. Nogle kan man have lyst til selv at bruge, andre har man ikke. Nogle bruger man sammen med sine venner, andre hvis man taler med voksne. Formålet med denne øvelse er derfor at tale om, hvilke ord for sex og kønsorganer, der skal bruges fælles i klassen i seksualundervisningen. Eleverne inddeles i par. Underviseren skal sørge for, at de elever, der arbejder sammen, har en tryghed i forhold til hinanden. Hvert par får udleveret et sæt af kortene fra arbejdsarkene (tre af kortene har ingen tekst, dem skal de lægge til side i første omgang). De skal nu løse to opgaver med kortene: 1. De skal lægge kortene i orden, sådan at de tre ord, der hører sammen, lægges ved siden af hinanden i en gruppe (penis/tissemand/pik, vagina (skede)/tissekone/fisse, samleje/at gå i seng med hinanden/bolle).

ikke vil bruge. Hvis eleverne synes, at der mangler nogle ord her (måske vil de helst bruge et helt andet ord, end dem der er på kortene), så kan de selv skrive det på ét af de overskydende blanke kort. Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Hvilke ord har I valgt, som dem I helst/ helst ikke vil bruge i undervisningen? • Hvorfor er der nogle af ordene, som I hellere vil bruge end andre? • Jeg (underviseren) har det bedst med at bruge de her ord – hvad tænker I om det? • Kan vi godt bruge forskellige ord, eller skal vi alle sammen bruge de samme ord? • Kan der være forskel på, hvilke ord man bruger, alt efter hvem man er sammen med? I hvilke sammenhænge ville man bruge de forskellige ord (for eksempel penis/tissemand/pik)? Hvorfor tror I, at det er sådan?

TIPS TIL UNDERVISEREN Sproget, der benyttes i undervisningen, har stor betydning for, om alle parter oplever undervisningen som tryg, inkluderende og respektfuld. Et sprog, der overskrider enten underviserens eller elevernes grænser, kan let skabe modstand eller afstand og være begrænsende for læringspotentialet. Som underviser kan man let opleve et dilemma omkring sprogbrugen i undervisningen: Hvem skal bestemme, hvilke ord der benyttes i timerne - underviseren eller eleverne? Denne øvelse er tilrettelagt ud fra det udgangspunkt, at begge parter spiller en væsentlig rolle i undervisningen og derfor skal have indflydelse på sprogbrugen. Underviseren har dog et særligt ansvar for at sikre, at elevernes grænser ikke overskrides.

Fortsættes på næste side...

2. De skal prioritere kortene i hver gruppe ud fra, hvilket ord de helst vil bruge i seksualundervisningen. Det første kort er det, de helst vil bruge i seksualundervisningen – det sidste kort er det, som de helst Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

11


1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE … Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Underviseren kan med fordel styre processen mere ved på forhånd at have gjort sig overvejelser over, hvilke ord der vil være mere velegnede til at benytte i klassen end andre. Hvis man først har lagt det ud til klassen demokratisk at beslutte, hvilke ord der kan bruges, kan det virke ødelæggende, hvis undervisere efterfølgende nedlægger veto og beslutter noget andet. •

TIPS TIL UNDERVISEREN • Det kan være vigtigt at afklare forståelsen af centrale begreber. Underviseren kan spørge ind til elevernes forståelse af begreberne med henblik på at skabe en fælles forståelse af brugen af dem. Hvis man benytter et almindeligt udtryk som ”at gå i seng sammen” om det ”at have sex”, kan det skabe forvirring, hvis nogle elever for eksempel udelukkende opfatter det som ”at sove sammen”.

Det er også vigtigt for de yngre elever at tale om de forskellige ord for sex og kønsorganer og diskutere, hvilke ord de selv har det bedst med at bruge. De kender allerede alle ordene i forvejen, også selv om de måske ikke bruger dem sammen med voksne. Hvis man som underviser synes, at øvelsen, som den er skitseret her, kan være for direkte for ens elever, kan man som alternativ tale med klassen i fællesskab om, hvad de selv kalder drengens og pigens kønsorganer og det ”at gå i seng med hinanden”. Underviseren kan supplere med, hvilke ord man helst selv vil bruge i seksualundervisningen og afslutningsvist herigennem nå frem til nogle ord, som accepteres af både elever og underviser.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

12


1.2 HVILKE ORD BRUGER VI? PRIORITERINGSØVELSE

ARBEJDSARK ØVELSE 1.2

PENIS

VAGINA (SKEDE)

SAMLEJE

TISSEMAND

TISSEKONE

AT GÅ I SENG MED HINANDEN

PIK

FISSE

BOLLE

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

13


1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL MÅL

• At eleverne oplever, at de har mulighed for at stille de spørgsmål, som de har lyst til. • At eleverne sammen kan finde gode svar på de spørgsmål, som deres kammerater har stillet.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug 1-2 timer.

FORBEREDELSE

Materialer En beholder der kan bruges som en ”postkasse”.

4.- 6. klasse.

Ingen.

BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at mens der arbejdes med Uge Sex/seksualundervisning, vil der være en ”postkasse” i klassen, hvor alle kan lægge deres anonyme spørgsmål. Formålet med postkassen er at sikre, at alle kan få mulighed for at spørge om de ting, de mangler svar på, eller er usikre på – uden at de skal være bekymrede for, at andre ved, hvad de har spurgt om.

Alle elever introduceres til arbejdet med de anonyme spørgsmål og postkassen ved, at underviseren fortæller dem: • At formålet er, at alle skal have mulighed for at stille sine spørgsmål. • At der ikke findes dumme spørgsmål. • At man viser respekt for hinanden ved ikke at grine af hinandens spørgsmål. Herefter udleveres et stykke ens papir til alle i klassen, og alle skal skrive et spørgsmål om temaet på papiret. Der skal ikke skrives navn på, og eleven skal ikke læse det op. Hvis man ikke ved, hvad man skal skrive, lader man bare som om, man skriver noget, og folder papiret sammen. Alle spørgsmål lægges herefter i postkassen, og eleverne opfordres til at lægge flere spørgsmål i de kommende dage. Inden der arbejdes med spørgsmålene, læser underviseren dem igennem og tjekker eventuelt op på fagligt indhold. Arbejdet med elevernes spørgsmål kan herefter foregå samlet eller fordelt over en længere periode, hvor der tages et par spørgsmål, hver gang man mødes.

Fortsættes på næste side...

TIPS TIL UNDERVISEREN Når man arbejder med anonyme spørgsmål undervises med udgangspunkt i et behov for viden, som er reelt hos eleverne. Dette skaber lydhørhed og engagement, og det støtter desuden underviseren i at tilrettelægge niveauet i undervisningen ud fra den konkrete klasse. Når anonyme spørgsmål bruges som foreslået her i øvelsen, er det ikke meningen at underviseren skal være den, der svarer på alle spørgsmålene, og eleverne, dem der lytter. Der, hvor svaret kræver en relevant faglig viden, som underviseren har, skal man selvfølgelig svare, men mange af elevernes spørgsmål kan de i virkeligheden bedre selv svare på, fordi de handler om deres egne liv (for eksempel hvordan man får en kæreste, eller hvordan ved man, om man er forelsket). Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan eventuelt afgrænses inden for et emne, for eksempel ”pubertet” eller ”forelskelse”, der passer til det forløb, der arbejdes med.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

14


1.3 HVAD VIL DU VIDE? ANONYME SPØRGSMÅL … Fortsat fra forrige side Spørgsmålene gennemgås således: • Spørgsmålet læses højt for klassen. Underviseren spørger eleverne, om de har et bud på et svar, og sammen søger elever og undervisere at finde frem til det/de rigtige svar. • • Afhængigt af spørgsmålets karakter kan underviseren vælge at udvide spørgsmålet ved for eksempel at stille supplerende spørgsmål til eleverne om det samme emne. • • Herefter læser underviseren et nyt spørgsmål op og gennemgår det ud fra den samme struktur. Dette fortsætter, indtil alle spørgsmål er gennemgået.

Der kan være spørgsmål, man som underviser umiddelbart ikke føler sig fagligt klædt på til at svare på. I disse tilfælde kan man lade eleverne selv undersøge svaret via nettet, bøger eller andre materialer. Dette kan være en anledning til at arbejde med informationssøgning på nettet, og hvordan man forholder sig kritisk til de informationer, man finder. Arbejdet med de anonyme spørgsmål kan suppleres med en introduktion til Børns Vilkårs BørneBrevkasse, hvor eleverne senere hen kan læse andres spørgsmål og selv skrive ind. Andre relevante fora på nettet rettet til målgruppen kan eventuelt også vises.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Nogle elever kan direkte eller indirekte komme til at ”afsløre”, at det er dem, der har stillet et spørgsmål. Dette kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvorfor underviseren med fordel på forhånd kan tale med eleverne om, hvordan man skal forholde sig, når ens egne spørgsmål læses op og diskuteres. • • For elever på udskolingsniveau kan det være relevant at introducere www.sexlinien.dk i forbindelse med øvelsen. Her kan eleverne efterfølgende søge viden og sende anonyme spørgsmål.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

15


1.4 HVEM ER VI? ICEBREAKER MÅL

• At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. • At eleverne lærer noget nyt om hinanden.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug 20 minutter.

FORBEREDELSE

Materialer Ingen.

4.- 6. klasse.

Ingen.

BESKRIVELSE Eleverne og underviseren står i en cirkel på gulvet. En person siger et udsagn, der fortæller noget om personen selv: Noget man kan lide, noget om ens familie, ens fritid eller lignende. Eksempler kan være: ”Jeg kan godt lide at rejse”, ”jeg bor i lejlighed” eller ”jeg er vild med at spille fodbold”. Underviseren begynder med det første udsagn. Når man siger noget om sig selv, træder man ét skridt ind i cirklen. Hvis udsagnet også gælder for de andre, træder de også et skridt ind i cirklen. Når alle, der vil træde et skridt frem, har gjort det, træder man tilbage på sin plads. Herefter siger en ny person noget om sig selv, og således fortsætter øvelsen, indtil man har været hele cirklen rundt.

Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: • Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? • Hvad tror I, formålet er med at lave øvelsen? • Har I lært noget nyt om hinanden ved at lave øvelsen?

TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis der er elever, der har svært ved at finde på noget at sige, springer man dem over i første omgang, men vender tilbage, når personen har fundet på noget. Alle skal sige noget, med mindre det er meget tydeligt, at eleven ikke ønsker det.

I runde to behøver det, man siger, ikke at være sandt – man må altså godt lyve! Når man siger sit udsagn, bliver man stående på sin plads i cirklen, mens de andre overvejer, om de tror på udsagnet eller ej. Hvis de tror på det, vender de tommelfingeren opad, hvis ikke vender de den nedad. Den, der har sagt udsagnet, svarer ved selv at vende sin tommel op/ned. Ellers forløber runden som første runde.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

16


1.5 LIVSHISTORIER ICEBREAKER MÅL

• At eleverne øver sig i at tale foran hele klassen. • At eleverne lærer noget nyt om hinanden.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15 minutter.

FORBEREDELSE

Materialer Ingen.

4.- 6. klasse.

Ingen.

BESKRIVELSE Alle eleverne skal op at stå og underviseren sørger for, at eleverne går sammen i grupper med to personer. Der kan være en enkelt gruppe med tre elever, for at få det til at gå op. Eleverne skal helst stå sammen med én, de ikke normalt er meget sammen med. Nu fortæller underviseren, at de hver får ét minut til at fortælle deres livshistorie. De bestemmer selv, hvor de vil begynde historien, og hvad de vil fortælle. Den anden person skal lytte og må ikke afbryde, men må gerne stille spørgsmål, hvis fortælleren går i stå. Underviseren holder øje med tiden, og efter et minut bytter eleverne, så den anden kommer til at fortælle.

Som opsamling på øvelsen kan underviseren for eksempel stille følgende spørgsmål: • Hvordan synes I, at det var at lave øvelsen? • Hvordan var det at høre noget positivt om sig selv? • Hvordan var det at sige noget positivt om ens makker? • Hvad tror I er formålet med at lave øvelsen? • Synes I, at vi i vores klasse er gode til at sig positive ting til hinanden – eller er det noget, vi kan blive bedre til? Hvordan?

TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har fokus på anerkendelse, og for at den skal fungere efter hensigten, er det vigtigt, at underviseren sikrer trygge rammer for eleverne. Alle elever skal opleve, at det er positivt at tale med en makker og høre noget om sig selv i den opsamlende runde. Hvis man som underviser er i tvivl om, hvorvidt eleverne kan holde sig til at sige positive ting, bør man overveje, om det er en god ide at bruge øvelsen.

Herefter samles deltagerne i en cirkel, hvor de står ved siden af deres makker. Underviseren fortæller eleverne, at de ikke skal have en runde, hvor alle fortæller, hvad de lige har hørt. Men i stedet en runde hvor man fortæller noget positivt, man fik ud af at tale med sin makker. Det kan for eksempel være noget nyt, man lærte om personen, noget spændende, som personen havde oplevet – eller noget positivt om, hvordan personen var at tale med (smilende, lyttende, stillede gode spørgsmål eller lignede). Når man fortæller, hvad man synes, der var positivt, skal man helst gøre det direkte til makkeren og ikke til gruppen eller underviseren. Underviseren leder runden og sikrer, at alle elever kommer til orde på skift.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

17


EMNE 2: IDENTITET Undervisning om emnet identitet er et centralt element i skolens seksualundervisning. Ifølge formålet for seksualundervisningen skal denne ”medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre”. Seksualundervisningen kan derfor meningsfuldt anskues i en dannelsessammenhæng, hvor fagets tematikker som krop, køn, seksualitet, relationer og familie indeholder væsentlige potentialer i forhold til at bidrage til udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Når børn i 4. klasse skal beskrive sig selv, fortæller de om deres fritidsinteresser, deres familie og venner. Fritidsinteresserne og den sociale identitet er afgørende dele af børnenes individuelle identitet og spiller en vigtigere rolle i deres beskrivelser af sig selv end både materielle statussymboler og skolelivet (jf. Børnerådets rapport, Portræt af en 4. klasse). Størstedelen af eleverne i mellemtrinnets klasser er desuden glade for deres liv og trives med deres familie, kammerater og lærere. De oplever at have gode venner, og at deres klassekammerater har lyst til at være sammen med dem. De føler sig med andre ord set og anerkendt som den, de er. Sådan er det imidlertid ikke for alle: En mindre gruppe af eleverne mener ikke selv, at de har en ven, ligesom en mindre procentdel ofte føler sig ensomme. Disse elever føler sig ikke inkluderet i det fællesskab, der er i klassen eller mere bredt i den skole, som de går i. Uanset hvilken gruppe af elever, som man hører til, er det en meget almindelig del af det at være i puberteten, at man føler sig usikker på sig selv. Man skal vænne sig til en ny krop, til nye følelser og til omverdenens stigende krav til, at man tager stilling og træffer valg. Man begynder at tænke mere over, hvordan man har lyst til at være og se ud, og behovet for ”at passe ind” i de forskellige sociale fællesskaber presser på. Det kan derfor føles som en usikker og sårbar tid, og netop seksualundervisningen kan være et relevant forum for italesættelsen af disse problematikker. Øvelserne om emnet identitet i dette materiale sætter fokus på elevernes refleksioner om sig selv og deres oplevelser med forskelligheder og mangfoldighed i klassen og i andre sammenhænge. En af øvelserne tager desuden fat i det forhold, at internettet tilbyder andre muligheder for at lege med sin identitet end traditionelle fællesskaber, fordi man ikke nødvendigvis behøver at være den samme her, som man er for eksempel i hjemmet eller i sin klasse. En anden øvelse fokuserer på dialog mellem eleverne om det at have forskellige grænser.

TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: • Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk • Fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser

AT VÆRE SIG SELV Sex & Samfund har udgivet bogen ”At være sig selv”, som er udviklet til brug i seksualundervisningen på 4.-5. klassetrin. Bogens budskab er, at mennesker er forskellige, og at alle har lige meget ret til at være sig selv – uden at andre driller én med, hvordan man er. I bogens forskellige afsnit tages fat i temaer som venskaber, familie, køn, forelskelse, internettet og pubertet i et lettilgængeligt sprog krydret med personlige fortællinger fra rigtige børns liv. I tilknytning til de forskellige afsnit findes desuden forslag til opgaver. ”At være sig selv” kan bestilles i enkelteksemplarer og i klassesæt i webshoppen på Sex & Samfunds hjemmeside, www.sexogsamfund.dk. At være sig selv. Elevgrundbog i seksualundervisning i 4.-5. klasse. Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

18


2. IDENTITET

OM IDENTITET… • ”Identitet; anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til ’personlighed’ og ’karakter’.” • Forskellige måder at opfatte begrebet identitet på: 1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre. • 2) Personen oplever at være sig selv, at være den samme på tværs af sin livshistoriske udvikling og som værende i stand til at reflektere over sin udvikling, sin fortid og fremtid. Dette kaldes ofte selvidentitet. • 3) Personen tilhører forskellige grupper og har i kraft af disse tilhørsforhold forskellige gruppeidentiteter, dvs. mere begrænsede sæt af egenskaber og færdigheder. • Før i tiden blev ens identitet afgjort af traditionen, og man blev født til en bestemt identitet. I dag er identiteten noget, der hele tiden skal dannes, og som er personens eget ansvar. Identitetsdannelsen er blevet en livsvarig proces, der er kendetegnet ved usikkerhed, tvivl og valg. • Kønsidentiteten er en af de mest afgørende dele af den samlede identitet. Den er på flere måder et fundament for de øvrige aspekter af identiteten. Kønsidentitet har et psykologisk, biologisk og et socialt aspekt, som ikke nødvendigvis stemmer overens med hinanden. • Den seksuelle identitet udvikles i et tæt samspil med andre fra barnets fødsel og hele livet igennem. Det seksuelle samspil med andre er med til at forme personligheden, og intimiteten mellem spædbarn og mor danner en første basis for den voksnes seksuelle og følelsesmæssige liv. • I fritiden bruger næsten hver syvende barn i 4. klasse mere end to timer om dagen på nettet. Drenge bruger markant mere tid på nettet end piger. Flere drenge end piger har deres egen computer, og det at være på nettet er en mere populær fælles aktivitet for drenge end for piger. Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk) og ”Portræt af en 4. klasse”, Børnerådet 2010.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

19


2.1 HVEM ER JEG? FORTÆLLINGER MÅL

• At eleverne kan sætte ord på, hvad de godt kan lide, og hvad der er vigtigt for dem i deres liv. • At eleverne kan give eksempler på, hvordan forskelligheder kan være noget positivt i en klasse.

MÅLGRUPPE 4.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Arbejdsarket til øvelsen kopieres til alle elever. Eleverne bliver bedt om at forberede sig ved at medbringe en ting til undervisningen

BESKRIVELSE Øvelsen introduceres senest dagen før, den skal laves i skolen. Underviseren gennemgår arbejdsarket med eleverne og forklarer dem, at de skal finde en ting, der fortæller noget om, hvem de er. Tingen skal de medbringe i skolen (eventuelt et foto af den). Brug eksemplerne på arbejdsarket til at snakke med eleverne om, hvilke forskellige slags ting, som de kan overveje at vælge. Når øvelsen skal laves, inddeles eleverne i grupper med to personer i hver. Først fortæller den ene, hvilken ting han eller hun har taget med – og hvorfor netop denne ting er valgt. Den anden person lytter aktivt og må gerne stille spørgsmål. Bagefter fortæller den anden person om sin ting på samme måde.

Herefter samles alle eleverne i en cirkel, hvor hvert par ganske kort fortæller, hvilken ting den anden har taget med og hvorfor. Underviseren samler op på fremlæggelserne ved for eksempel at spørge: • Hvordan kan en ting fortælle noget om, hvem man er? • Hvordan var det at skulle vælge en ting og fortælle andre om den? • Synes I, at I har lært noget nyt om nogle af de andre i dag? • Jeres ting viser, at det kan være forskelligt, hvad der betyder noget for én (for eksempel familie, venner, sport, computer mv.). Hvordan kan dét, at I alle er forskellige, være noget godt i en klasse som vores? Kan I give nogle eksempler på det?

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 45 minutter. Materialer Elevernes egne ting. Arbejdsarket til øvelsen.

TIPS TIL UNDERVISEREN Eleverne kan også lave en plakat, der præsenterer den ting, de har haft med. Plakaten kan laves med tegninger, digitale fotos af tingene og eleverne selv, små kommentarer og stikord fra elevernes fortællinger – eller hvad eleverne selv finder på. Plakaterne hænges op i klassen eller udstilles på skolen. Tilrettelægges denne del af øvelsen i samarbejde med billedkunst, kan dette element gøres mere kreativt, hvis eleverne skal udtrykke en form for ”selvportræt” gennem plakaten.

• Støt eleverne i, hvilke konkrete ting man kan vælge at medbringe. Lav en aftale med eleverne og hjemmet om dette.

• Overvej anden organisering af øvelsen, hvis eleverne kan have svært ved at arbejde selvstændigt i par (for eksempel individuelt arbejde med plakat med fremvisning for læreren eller samlet i klassen).

• Hav en alternativ plan, hvis eleverne ikke medbringer sin ting (find for eksempel et billede på nettet af nogen han/hun kan lide).

• Husk at være opmærksom på, at fremvisning af personlige ting, ikke må føre til mobning af enkelte elever. Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

20


2.1 HVEM ER JEG? FORTÆLLINGER

ARBEJDSARK ØVELSE 2.1 TÆNK OVER… Hvis du skulle vælge en ting, der fortæller andre noget om, hvem du er – hvilken ting skulle det så være? Det kan for eksempel være noget, der viser: • • • • •

Hvad du godt kan lide at lave. Hvem du er særlig glad for. En rigtig god oplevelse du har haft. Noget du altid har med dig. Eller noget helt andet…

TAG MED… Når du har fundet ud af, hvilken ting du vil vælge, så skal du tage den med i skole. Hvis det ikke kan lade sig gøre (hvis tingen for eksempel er meget stor), så kan du tage et billede eller tegne en tegning af den.

FORTÆL OM… Når du kommer hen i skolen, skal du fortælle andre om din ting, og hvad du synes, at den fortæller om dig. Derfor skal du ikke vælge noget, som du ikke har lyst til at vise andre (for eksempel noget som er en hemmelighed).

EKSEMPLER ”Jeg ville vælge et billede af mine tre brødre, hvis jeg skulle finde en ting, der fortæller, hvem jeg er. For mine brødre betyder meget for mig. De er søde mod mig, og de beskytter mig. Hvis der er nogle store drenge, der har sagt noget til mig, så truer de tit med at gå over til dem, men det vil jeg ikke have. Men jeg ved, at de altid vil hjælpe mig.” Pige, 6. klasse ”Hvis jeg skulle vælge en ting, der fortæller noget om mig, så ville det være en hel masse gymnastikredskaber. Fordi jeg er rigtig god til gymnastik, og jeg kan rigtig godt lide det. Jeg går til gymnastik to gange om ugen. Min bedste ven og mange af de andre fra skolen går også til gymnastik. Det sjove ved gymnastik er udfordringen. Der er altid et spring, som man kan lave bedre. Du kan aldrig blive den bedste. Det er rigtig fedt.” Dreng, 6. klasse ”Jeg har taget min iPod Touch med, som jeg har købt for nogle penge, som jeg selv har sparet op. Det er det dyreste, jeg ejer, så jeg holder rigtig meget af den. Jeg har haft den i et kvart år nu, og jeg havde ønsket mig den længe. Jeg er den eneste, der har den. Den fortæller noget om mig på grund af det indhold, der er på den. Hvilke sange der er på den for eksempel. Det fortæller noget om ens smag. Jeg bruger den meget til at lytte til musik på.” Pige, 7. klasse

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

21


2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT CASES MÅL

• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen. • At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til casens problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. case.

FORBEREDELSE

Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

5.-6. klasse.

Kopiér arbejdsarket til eleverne. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases.

BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for ét af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet på en brevkasse for børn på internettet (www.bornenettet.dk), hvor man kan skrive ind anonymt. Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, hvor det er deres opgave at være ”rådgivere” og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par minutter til at tale sammen. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne (”Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen af casen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.

Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: • Tror I, at der er mange børn og unge, der oplever at føle sig anderledes end deres klassekammerater, venner, søskende eller familie? • Hvordan kan det være godt at føle sig anderledes? Hvordan kan det være svært? • Hvem kan man snakke med, hvis man synes, det er svært (venner, forældre, lærere, andre?). Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? • Kender I BørneBrevkassen? Kender I andre steder, som man kan kontakte anonymt, hvis der er noget, som man har brug for at snakke om?

Fortsættes på næste side …

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren udvælger eventuelt de spørgsmål på arbejdsarket, som man synes passer bedst til ens konkrete målgruppe af elever. Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra ”rigtige” børn og unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre børn og unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns Vilkårs hjemmeside, www.bornenettet.dk. Underviseren kan selv finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også BørneBrevkassens muligheder at kende.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

22


2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT. CASES

… Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Underviseren kan eventuelt finde en anden case, som retter sig direkte mod nogle af de problematikker, der er særlige relevante for klassen. • Overvej om eleverne kan have nemmere ved at forholde sig til, hvad de selv ville gøre i forhold til den givne case. • Støt eleverne i at forstå og huske de forskellige problemstillinger i casen. Dette kan for eksempel gøres ved fælles at tale om de vigtigste informationer i casen og skrive dem op på tavlen samt ved at lave en individuel/fælles liste over fordele og ulemper ved de centrale valg. • Hvis eleverne har svært ved at komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder, som de kan vælge imellem. • Tal med eleverne om, hvad det vil sige at være anonym.

Uge Sex 2012 Grundmateriale 4.-6. klasse

23


2.2 MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT. CASES

ARBEJDSARK ØVELSE 2.2 SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN 1.

Hej. Mit spørgsmål er måske lidt mærkeligt, og ikke så stort som de fleste andre herinde. Men når jeg er i skolen, er jeg stille og lidt genert og snakker ikke så meget. Når jeg så er hjemme er det noget helt andet. Jeg fjoller, griner og har det rigtig sjovt. Også når jeg har venner på besøg, og jeg er hjemme ved dem. Det er bare, når jeg kommer hen i skolen, at min ’kedelige’ side kommer frem. Og det er virkelig irriterende, for jeg vil gerne have, at mine klassekammerater ved, hvor sjov og ’frisk’ jeg kan være... Jeg ved ikke lige, hvorfor det er sådan. Jeg er jo helt tryg i skolen, men åbenbart ikke tryg nok? Siden jeg ikke kan være mig selv. Håber, I kan svare.

2.

Hej :-) Jeg er en pige, som har et lille problem. Jeg er en lidt anderledes pige end alle de andre fra min klasse, og det kan godt en gang imellem være et lille problem. Jeg tror ikke, at jeg vil konfirmeres, for jeg tror ikke på Gud. Men mine bedsteforældre er meget religiøse, og jeg vil jo ikke have dem til at hade mig for evigt. Alle mine venner støtter mig op om det, selv om de selv skal konfirmeres. Men jeg ville ønske, min familie også gjorde. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Hilsen mig

3.

Hej, jeg er en pige, der er mulat. Min far er sort, og min mor er hvid. Jeg har det fint med at være mulat. Jeg er stolt af det. Men alligevel har jeg det nogen gange sådan ”hvad er jeg”? Jeg føler mig nok mest sort. Sorte stopper af og til op og hilser og snakker med mig. Men andre gange tænker jeg, om de accepterer mig? Eller syntes de, at jeg er hvid? Og hvad med hvide? Hvad syntes de? Jeg ville ønske, jeg bare kunne tage begge de smukke kulturer til mig, og føle mig 100 % som begge dele. Men jeg kan ikke og aner ikke hvorfor. Hvad synes I, at jeg skal gøre? Hilsen M

4.

Jeg er en dreng på tretten år, som føler mig meget ensom på grund af, at jeg er homoseksuel. Alle dem jeg kender har allerede haft deres første kæreste og første kys, og jeg har aldrig haft sådan noget. Den eneste, der ved, at jeg er bøsse er min gode veninde. Jeg har vidst det, lige siden jeg var tolv, og jeg må lyve hver eneste dag for at holde det hemmeligt. Når drengene i min klasse kalder hinanden ”bøsserøv”, så gør det mig altid en lille smule trist, men jeg smiler bare videre, selvom der lige er blevet talt nedværdigende om min seksualitet og derfor mig. Jeg ville gerne møde en anden ligesom mig, men på alle de hjemmesider, hvor man kan chatte med homoseksuelle, er de alle sammen 16-17 år gamle. Hvad skal jeg gøre? Vente?

FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

24


2.3 ALLE MENNESKER ER FORSKELLIGE FRA STOL TIL STOL MÅL

• At eleverne kan tage stilling og argumentere for egne synspunkter. • At eleverne kan anerkende og reflektere over andres synspunkter.

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15-25 minutter.

4.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Materialer Ingen.

Ingen.

BESKRIVELSE Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: • At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. • At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. • At man ikke må kommentere hinandens vurderinger.

TID OG MATERIALER

Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren.

Fortsættes på næste side …

TIPS TIL UNDERVISEREN I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod ”som de andre”. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet ”Det kan være svært at mene noget andet end andre”. Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Underviseren kan vælge at tage dialogen om udsagnene flere gange undervejs i stedet for samlet til sidst. Dette kan være hensigtsmæssigt for yngre elever eller elever, der har svært ved at holde koncentrationen fanget i lang tid af gangen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

25


2.3 ALLE MENNESKER ER FORSKELLIGE. FRA STOL TIL STOL … Fortsat fra forrige side Efter at alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: ”Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?”. Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er netop den, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer frem. Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: ”Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?”, ”Kan du fortælle lidt mere om det?” osv.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • For at øvelsen skal give mening, er det vigtigt at forsøge at sikre, at eleverne kun rejser sig, hvis de er enige i et udsagn – og ikke for eksempel for at komme til at sidde på en bestemt stol (for eksempel deres egen) eller ved siden af en bestemt person. Dette kan for eksempel imødekommes ved at anvende nogle ens stole eventuelt hentet ind fra et andet lokale.

• Underviseren kan selv finde på andre spørgsmål, der er særligt velegnede til eleverne. • Underviseren kan tage en snak med eleverne efter hvert udsagn, hvis man vurderer, at eleverne bedst kan tage stilling til én ting ad gangen og bedre huske udsagnet, hvis man taler om det med det samme.

Udsagn til øvelsen: • I dag er det mandag (tirsdag, onsdag, osv.). • I dag er det et dejligt vejr. • Alle mennesker ser forskellige ud. • Alle mennesker kan lide de samme ting. • Alle mennesker har de samme meninger. • Man har ret til at have sin egen mening. • Det er nogle gange svært at vide, hvad man mener. • Man har ret til at se ud, som man har lyst til. • Man kan have lyst til at se ud som de andre, man kender. • Man kan have lyst til at se helt anderledes ud end de andre, man kender. • Det betyder noget, hvordan man ser ud. • Voksne må gerne bestemme, hvad for noget tøj børn har på. • Man kan være på en anden måde derhjemme end i skolen. • Man kan have lyst til at være en anden, end den man er. • Man kan ændre på sig selv, for at andre kan lide én. • Piger er altid på den samme måde. • Der er stor forskel på, hvordan piger er. • Mange tænker, at drenge skal være på en bestemt måde. • I vores klasse skal man helst være ligesom alle de andre. • I vores klasse er der plads til at være, som man har lyst til.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

26


2.4 SE MIG – PÅ NETTET GRUPPEARBEJDE MÅL

• At eleverne kan give eksempler på fordele og ulemper ved, at man kan lege med sin identitet på profiler på internettet. • At eleverne kan give eksempler på de konsekvenser, det kan have at lægge personlige fotos eller informationer om sig selv på internettet.

MÅLGRUPPE 5.-6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 1,5 timer. Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

FORBEREDELSE Kopiér arbejdsarket til øvelsen til eleverne.

BESKRIVELSE Underviseren introducerer øvelsen ved at tale med eleverne om, hvad man bruger en profil på internettet til. Man kan også tale om, hvor mange af eleverne, der selv har en profil, og hvor de har profiler henne. Herefter inddeles eleverne i par, og hvert par får udleveret en kopi af arbejdsarket til øvelsen. Underviseren fortæller parrene, at de skal udfylde profilen på arbejdsarket, som om det var en rigtig profil på internettet. De skal ikke lave en profil, der ligner dem selv, men de skal lave en profil for en opdigtet person på deres egen alder. Inden de går i gang med at lave profilen, kan de tale sammen om, hvilken type deres profil skal være. Profilen skal indeholde følgende informationer, hvis betydning gennemgås med eleverne, før de går i gang med arbejdet: • Profilbillede (vælges ud fra muligheder på arbejdsarket) • Profilnavn • Alder • Status (vælges ud fra muligheder på arbejdsarket) • By • Beskæftigelse (vælges ud fra muligheder på arbejdsarket) • Interesser • Status-opdatering

Når parrene har lavet deres profiler, sætter underviseren to par sammen, således at der bliver en række firemandsgrupper. Underviseren forklarer den videre arbejdsproces og introducerer for eksempel hjælpespørgsmålene til brug i feedbacken (se herunder). Begge par præsenterer herefter deres profiler og får det andet pars feedback på dem. Processen foregår således: 1) Par 1 præsenterer deres profil, mens par 2 lytter uden at sige noget. 2) Par 2 taler om profilen og de tanker, som de får om personen ud fra informationerne i profilen. Par 1 lytter uden at sige noget. 3) Par 1 taler sammen om det, som de andre har sagt om deres profil. Er de enige i det, som par 2 tænker om deres profil? Var der noget, der undrede dem? Var der noget, de slet ikke have tænkt om deres egen profil? Par 2 lytter uden at sige noget. 4) Herefter er det par 2’s tur til at præsentere deres profil og få det andet pars feedback på dette.

Fortsættes på næste side …

TIPS TIL UNDERVISEREN I faghæftet om ”It- og mediekompetencer i folkeskolen” (Faghæfte 48) nævnes væsentligheden af, at eleverne lærer at håndtere kommunikation i cyberspace. Denne øvelse kan støtte underviseren i arbejdet med udviklingen af disse kompetencer, eventuelt i sammenhæng med brug af debatforummet Væg på hjemmesiden www.migogminkrop.dk. Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med TrygFonden. Personlige profiler på internettet kan ofte indeholde referencer til sex – også hos børn og unge. Dette kan for eksempel ses i de valgte brugernavne, i profilbilledernes fokus på ansigter og kroppe eller i statusopdateringerne. Underviseren bør overveje at inddrage refleksioner om disse forhold i opsamlingen på øvelsen, hvis eleverne ikke selv kommer ind på det. Hensigten med dette skal være at få eleverne til at overveje, hvordan de signaler, man sender via tekst og billeder på internettet, kan opfattes på forskellig måde samt hvilke grænser de synes, der bør være for, hvordan man præsenterer sig på internettet.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

27


2.4 SE MIG - PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE ...Fortsat fra forrige side Hjælpespørgsmål til elevernes feedback til hinanden kan for eksempel være: • Hvilke tanker får I om personen, når I hører profilnavnet? • Hvad tror I, at den her person gerne vil fortælle om sig selv? • Hvilken type er profilen? For eksempel sej, rar, cool, naturlig, rå? • Er det en profil, man får lyst til at skrive til? Når firemandsgrupperne er færdige med præsentationer og feedback, samles klassen og diskuterer deres tanker om gruppearbejdet. Underviseren kan for eksempel benytte følgende spørgsmål: • Blev jeres profiler opfattet på den måde, I havde tænkt? • Nogen har mere end én profil på det samme mødested på internettet for at

• • • • • •

kunne præsentere sig selv på forskellige måder. Hvilke fordele og ulemper er der ved det? Hvad er en god profil og en dårlig profil på internettet? Hvilke overvejelser synes I, man skal gøre, når man vælger brugernavn og profilbillede til sin profil? Hvor ofte tror I, at unge skriver noget om dem selv, som ikke passer i deres profiler? Hvilke årsager kan der være til, at man skriver noget om sig, selv som ikke passer? Hvilke fordele og ulemper er der ved, at man kan være en anden på internettet, end man er i virkeligheden? Hvilke overvejelser synes I, man skal gøre sig, inden man skriver noget personligt i sin egen eller andres profil?

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren kan finde flere ideer til undervisning om elevernes brug af internet og mobil på www.sikkerchat.dk, der er udviklet af Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Her findes øvelser særligt til 4.-6. klasse samt information til fagfolk.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Underviseren kan vælge en anden organiseringsform, for eksempel individuelt eller fælles i klassen, hvis det virker mere hensigtsmæssigt. • Øvelsen kan danne udgangspunkt for en god snak om net-etik og sikker færden på nettet. Her kan forældregruppen med fordel inddrages, for eksempel ved at sætte fokus på emnet på et forældremøde.

• Det er vigtigt at huske de positive sider ved elevernes brug af nettet. For eksempel kan kommunikation via nettet åbne op for andre muligheder for at øve sig i at kommunikere og møde nye mennesker uden for den kontekst, man befinder sig i, hvis man for eksempel primært undervises i en lille gruppe eller går på en specialskole. Dette kan styrke elevernes muligheder for at lære at begå sig socialt samt eventuelt danne nye venskaber eller måske finde en kæreste.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

28


2.4 SE MIG - PÅ NETTET. GRUPPEARBEJDE

ARBEJDSARK ØVELSE 2.4

HVAD SKAL I GØRE?

LAV EN PROFIL

1. Vælg, hvilket profilbillede I vil bruge, ved at sætte ring om det.

I skal udfylde arket herunder, som om det var en profil på internettet, for eksempel på Facebook, Arto, Habbohotel eller goSupermodel. I skal ikke lave en profil, som ligner jer selv, men opfinde én ved at bruge jeres fantasi.

2. Udfyld profilens navn, alder, status, by, beskæftigelse og interesser.

3. Find på en statusopdatering til profilen.

Profilnavn: Alder: Status:

single

forlovet

går i skole

arbejder

gift

By: Beskæftigelse:

ingenting

Interesser: Statusopdatering:

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

29


2.5 FORSKELLIGE GRÆNSER FYSISK ØVELSE MÅL

• At eleverne får en fornemmelse af, hvor deres egne og andres fysiske grænser er. • At diskutere vigtigheden af at respektere hinandens grænser.

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15-25 minutter.

4.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Materialer Ingen.

Ingen.

BESKRIVELSE Eleverne stilles i to rækker med front mod hinanden to og to. Der er cirka 5-10 meter mellem de to rækker. Hvis der er et ulige antal elever i klassen, træder underviseren til og stiller sig i den ene række. Underviseren fortæller, at række 1 skal begynde med at stå stille, mens række 2 skal bevæge sig hen imod række 1, når underviseren siger ”nu”. Række 1 skal sige ”stop”, når de ikke vil have række 2 tættere på, hvorefter række 2 stopper. Husk at gøre opmærksom på, at række 2 skal stoppe, inden eleverne rører hinanden, uanset om række 1 har sagt ”stop” eller ej. Når række 1 har sagt ”stop”, er det tilladt for eleverne at korrigere afstanden, således at både række 1 og række 2 må rykke tættere på eller træde et skridt tilbage, så afstanden føles behagelig for alle. Øvelsen gentages herefter, hvor række 2 står stille, og række 1 bevæger sig. Efter dette samles eleverne, for eksempel på stole i en cirkel, hvor alle kan se hinanden. Underviseren taler nu med eleverne om oplevelsen med at lave øvelsen. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Hvordan var det at gå hen imod den anden? • Hvordan var det, at den anden gik hen imod en? • Hvordan vidste man, hvornår man skulle sige stop?

TID OG MATERIALER

• Hvordan føltes det, da den anden sagde stop? • Hvilke situationer kender I, hvor man kommer meget tæt på andre, uden at man måske selv kan bestemme det (tog, bus, elevator, koncert mv.)? Hvordan føles det? • På hvilke forskellige måder kan man vise uden at bruge ord, at man gerne vil have, at den anden stopper? • Hvad kan man gøre, hvis den anden ikke stopper, selv om man gerne vil have det?

TIPS TIL UNDERVISEREN Der er forskellige vigtige pointer, som er oplagte at få frem i dialogen om denne øvelse. For eksempel at vi alle har forskellige måder at sige og vise stop på, og hvis man er i tvivl, så kan man spørge. Eleverne kan også have glæde af at vide, at det er helt almindeligt, at vi har forskellige grænser, samt at man ofte har forskellige grænser i forhold til forskellige mennesker. Sidstnævnte kan lede til en snak, eller eventuel en individuel refleksion, om, hvem man typisk gerne vil have fysisk tæt på én, og hvem man helst ikke vil. I den forbindelse er pointen om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop, væsentlig. Nogle elever kan reagere med ubehag på denne øvelse. Det kan være, fordi de har oplevelser med i bagagen, hvor deres grænser er blevet overskredet. Eller måske fordi deres relation til de andre i klassen gør dem særligt udsatte i forbindelse med øvelsen. Vær derfor opmærksom på de enkelte elevernes reaktioner, og tal eventuelt med dem om det på tomandshånd bagefter.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

30


2.6 AT VÆRE SIG SELV SKRIV EN TALE MÅL

• At eleverne gennem afholdelsen af en tale kan formidle centrale budskaber om alles ret til at være sig selv. • At eleverne kan give eksempler på, hvordan budskaberne fra talerne kan ses i sammenhæng med alles ansvar for at skabe en god klasse for alle.

MÅLGRUPPE 5.-6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug Tre lektioner á 45 minutter. Materialer Eventuelt computere.

FORBEREDELSE Ingen.

BESKRIVELSE

Overskrifter til talen:

Eleverne skal arbejde sammen i par, hvor de skriver og holder en kort tale, der handler om emnet ”At være sig selv".

• Alle mennesker har ret til at være sig selv. • Man skal turde være sig selv – også selv om man ikke er som de andre. • Man kan være usikker på sig selv. • Det kan være forskelligt, hvordan man er, alt efter, hvem man er sammen med.

Underviseren introducerer eleverne til rammerne for arbejdet med opgaven: • De skal arbejde sammen i par om at skrive en tale om emnet ”At være sig selv”. • De skal vælge én af de fire overskrifter, som deres tale skal tage udgangspunkt i. • Talen må maksimalt tage to minutter at holde. • De skal øve sig i at holde talen, inden den skal holdes for hele klassen. Underviseren kan vælge at fortælle eleverne lidt om, hvad en god tale er, inden de går i gang med opgaven. Følgende pointer kan være gode at formidle: • En god tale har et klart og tydeligt budskab. • En god tale har form som en fisk: Den begynder med det vigtigste (”munden”), så kommer indholdet (”kroppen”) og til sidst afsluttes med nogle korte og vigtige sætninger (”et smut med halen”). • En god tale handler om at fange publikum, så de får lyst til at høre efter.

Efter introduktionen arbejder eleverne parvis med taleskrivningen. De begynder med at skrive stikord ned til talen og dermed finde frem til, hvilket vigtigt budskab de vil formidle. Når talen er formuleret, vælger eleverne, hvem af dem der skal holde talen for klassen, og så øver de sig i at holde den foran deres makker. Alle talerne holdes i klassen. De taler, der handler om den samme overskrift, kan eventuelt holdes i forlængelse af hinanden. Talerne kan også afholdes over flere dage, så eleverne bedre holder koncentrationen. Som opsamling på øvelsen kan underviseren tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Hvilke vigtige budskaber om ”At være sig selv” har I talt om i jeres taler? • Hvilke af jeres budskaber er vigtige at tænke på i forhold til vores egen klasse? Er der nogle af budskaberne, som vi allerede er gode til at tænke over i hverdagen? Er der nogle af budskaberne, som vi burde tænke noget mere over? • Synes I, at I har lært noget nyt, efter I har oplevet hinandens taler? Hvad har I lært?

TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen kan tage kortere eller længere tid at gennemføre, alt efter hvor meget man som underviser ønsker at prioritere de danskfaglige elementer i arbejdet (at skrive fra ide til færdig tekst, at argumentere og debattere, at bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel). Som øvelsen er beskrevet her, er det tiltænkt at bruge cirka to lektioner à 45 minutter på introduktion, ideudvikling, tekstskrivning og øvning af talen samt en lektion på afholdelse af talerne for resten af klassen samt opsamling. På www.emu.dk kan man under faget ”Dansk” finde ideer til undervisningsforløb om ”nytårstaler”, som kan inspirere til arbejdet med denne øvelse i klassen. Her er blandt andet links til en række gode råd om taler, som man kan introducere eleverne for. Arbejdet med at skrive en tale kan være en god måde at afslutte et undervisningsforløb på. Igennem tekstskrivningen og den mundtlige formidling kan eleverne få mulighed for at trække på de øvrige diskussioner, som klassen har haft om emnet ”identitet”. Opgaven kan dermed få en opsamlende og evaluerende funktion i forhold til undervisningen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

31


EMNE 3: KROP OG PUBERTET Krop og pubertet er oplagte emner at tage fat i, når man arbejder med seksualundervisning på mellemtrinnet. Begge emner er meget aktuelle for eleverne i denne aldersgruppe, fordi de selv på egen krop oplever markante ændringer og skal vænne sig til et nyt og mindre ”barnligt” udseende – med de fordele og ulemper, det medfører. Gennem undervisningen kan eleverne udvikle deres viden om, hvordan kroppen fungerer, og om den kropslige og personlige udvikling, der følger med puberteten. Undervisningen kan desuden bidrage til elevernes individuelle og fælles refleksioner om kropsidealer samt øge deres handlemuligheder i forhold til de forventninger til at se ud på bestemte måder, som kan gøre sig gældende blandt deres kammerater og i samfundet mere generelt. I begyndelsen af mellemtrinnet vil nogle af eleverne allerede have påbegyndt puberteten og kan selv mærke og se forskellene på deres krop. For andre er der endnu ikke synlige tegn på pubertet, og der går måske også nogle år, før de følger med udviklingen hos deres klassekammerater. Uanset om flertallet i en klasse hører til den ene eller den anden gruppe, vil undervisningen om krop og pubertet kunne støtte alle elever i at forstå den kropslige og personlige udvikling, som puberteten med tiden medfører. Det kan desuden være en væsentlig pointe at påbegynde undervisningen om netop krop og pubertet før eleverne for alvor kommer i puberteten, således at de kan forberedes på den udvikling, som ligger foran dem – frem for at vente til de selv befinder sig midt i det. For nogle elever kan puberteten føles som en usikker tid, fordi man måske ikke helt forstår, hvad der sker med ens krop, og fordi man måske helst vil ligne alle de andre så meget som muligt. Selv om eleverne godt selv ved, at de ikke alle vokser lige hurtigt, vil mange af dem måske ønske, at det alligevel var sådan. I nogle sammenhænge kan det være fedt at skille sig ud, for eksempel i forhold til tøjstil eller musiksmag, men det er ikke altid, at det er lige så rart at være anderledes i forhold til kroppen – for eksempel hvis man er den første, hvis stemme går i overgang, eller den første som får bryster – eller hvis man er den sidste, som det sker for. Det kan derfor være rart at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt og føler sig usikker og forvirret, og lige præcis dette tema kan derfor være rigtig godt at tage op i seksualundervisningen.

TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i trinmålene for 4.-6. klasse fra faghæftet for Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab: • Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten. • Have kendskab til formålet med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet.

MIGOGMINKROP.DK Brug også hjemmesiden www.migogminkrop.dk, når du underviser om krop og pubertet. På siden kan eleverne læse om pubertet, de kan lave en quiz om emnet, og de kan arbejde individuelt og i grupper med at undersøge, hvad der sker med kroppens udvikling i løbet af puberteten. www.migogminkrop.dk er specielt udviklet til brug i seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin.

Øvelserne om krop og pubertet i dette materiale har primært fokus på at støtte udviklingen af elevernes refleksion om, hvordan puberteten kan opleves på forskellige måder. Enkelte af øvelserne handler også om at bidrage til elevernes kritiske sans i forhold til de specifikke kropsidealer, der kommer til udtryk i medierne, og som også i denne aldersgruppe kan lægge et pres på forventningerne til, hvordan man bør se ud. Øvelserne kan med fordel kombineres med faglig læsning om krop og pubertet - for eksempel i faget natur/ teknik - samt brug af elementerne om pubertet på hjemmesiden www.migogminkrop.dk.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

32


3. KROP OG PUBERTET

OM KROP OG PUBERTET… • ”Pubertet; tidsrummet mellem barndom og voksenliv, hvor kønsmodningen og evnen til formering udvikles, kendetegnet ved en række kønsspecifikke legemlige og psykiske forandringer.” • Piger kommer generelt lidt tidligere i puberteten end drenge, men der er store forskelle fra pige til pige og fra dreng til dreng. • Pigers pubertet begynder med brystudvikling omkring 10-12-års alderen, og varer til de er cirka 18 år. • Drenges pubertet begynder med at testiklerne vokser, når de er omkring 12-14 år, og varer til de er cirka 20 år. • Puberteten sættes i gang ved produktion af hormoner i hjernen, der giver besked til æggestokke og testikler om at producere kønshormoner. • I puberteten får pigerne bryster, kønslæberne vokser, og menstruation og ægløsning begynder, så pigen kan blive gravid. Piger begynder også at have dagligt udflåd i skeden. • I puberteten vokser drengenes penis og pung, de udvikler ansigtshår, stemmen går i overgang, og de får dybere stemmer, og testiklerne begynder at danne sæd. • Begge køn vokser i højden, og ens sved begynder at lugte, man får hår under armene og i skridtet. Hjernen udvikler sig også. • Af unge i alderen 15-25 år er 10 % utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, 33 % tænker ofte eller altid på deres vægt, og 33 % har prøvet at være på slankekur. • Køns- og kropsidealer afhænger af den konkrete sociale, historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng. Derfor ændrer disse sig over tid, og der er store forskelle mellem lande og kulturer. Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk), Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk) og "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for Ungdomsforskning 2010.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

33


3.1 HVORDAN VAR DET, DA DU VAR I PUBERTETEN? INTERVIEW MÅL

• At eleverne kan genfortælle gode, sjove eller overraskende elementer af de personlige historier om pubertet, som de har fra interviewet. • At eleverne kan give eksempler på de fysiske og psykiske forandringer, der sker i puberteten.

MÅLGRUPPE 4.-5. klasse.

Kopiér arbejdsarket.

Eleverne skal lave et interview med en voksen fra deres familie eller en anden voksen, som står dem nær. Interviewet skal handle om, hvordan det var, dengang personen var i puberteten. Eleverne skal lave en liste med spørgsmål, som de gerne vil stille personen, eller benytte forslagene til spørgsmål på

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Støt eleverne i arbejdet med at finde den person, som de gerne vil interviewe. • Hvis eleverne vælger én i sin familie, så er det vigtigt informere hjemmet om, hvordan de bedst kan hjælpe eleverne med at løse opgaven. Vælger eleven en voksen på skolen (for eksempel en lærer), skal den voksne forinden reflektere over, hvor meget personligt om sig selv det er hensigtsmæssigt at dele med eleven. • I stedet for en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse kan eleverne arbejde mere visuelt og kreativt ved at lave en plakat eller lignende.

Tidsforbrug Cirka to timer i alt – afhængig af krav til fremlæggelsen. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Evt. mobiltelefoner/diktafoner. Evt. computere.

FORBEREDELSE

BESKRIVELSE

TID OG MATERIALER

arbejdsarket. Hvis de har mulighed for det, kan de optage interviewet på mobiltelefon eller diktafon, eller de kan skrive svarene ned i stikord. Når eleverne har lavet interviewene, skal de strukturere og formidle det, de har hørt, for eksempel skriftligt på en plakat eller ved en mundtlig fremlæggelse for de andre i klassen. Underviseren bestemmer, hvor meget tid der bruges på arbejdet med at forberede præsentationen, og om der eventuelt stilles krav til den skriftlige eller mundtlige formidling. Underviseren samler op på arbejdet med øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål: • Hvad synes I var noget af det vigtigste, som I har fundet ud af om pubertet i jeres interviews? • Kan I genkende noget fra jeres egne liv? • Tror I, at det er anderledes at komme i puberteten i dag, end det var, da for eksempel jeres forældre var det? Hvad kunne være anderledes? Hvad kunne være det samme? Spørgsmål til interviewet: 1) Hvor gammel var du, da du kom i puberteten? 2) Kom du i puberteten samtidig med de andre på din alder - eller måske før eller efter?

TIPS TIL UNDERVISEREN Arbejdet med øvelsen fordeler sig over flere dage, da eleverne både skal forberede interviewet, udføre interviewet og formidle interviewet. Øvelsen kan derfor med fordel også ses som en træning i danskfaglige kompetencer som interviewteknik, strukturering af stof samt skriftlig eller mundtlig formidling. Øvelsen kan eventuelt bruges i sammenhæng med hjemmesiden www.migogminkrop.dk, der henvender sig til 4.-6. klasser. På siden findes flere undervisningsrelevante elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet.

3) Kan du huske, hvordan det føltes at være i puberteten - hvordan? 4) Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din familie, da du var i puberteten? 5) Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i forhold til dengang du var det? Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

34


3.1 HVORDAN VAR DET, DA DU VAR I PUBERTETEN? INTERVIEW

ARBEJDSARK ØVELSE 3.1

Lav et interview, der handler om at være i puberteten. I kan bruge spørgsmålene her på siden – og måske finde på nogle flere selv. Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon.

SPØRGSMÅL

1.

4.

Hvor gammel var du, da du kom i puberteten?

Ændrede du dig i forhold til dine forældre eller resten af din familie, da du var i puberteten?

2.

5.

Kom du i puberteten samtidig med de andre på din alder eller måske før eller efter?

Tror du, at der er noget, der er anderledes, når man kommer i puberteten i dag, i forhold til dengang du gjorde?

3. Kan du huske, hvordan det føltes at være i puberteten - hvordan?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

35


3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I PUBERTETEN END ALLE ANDRE CASES MÅL

• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen. • At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til casens problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. case.

FORBEREDELSE

Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

4.-6. klasse.

Kopiér arbejdsarket til eleverne. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases.

BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for ét af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet på en brevkasse for børn på internettet (www.bornenettet.dk), hvor man kan skrive ind anonymt. Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, hvor det er deres opgave at være ”rådgivere” og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par minutter til at tale sammen. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne (”Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen af casen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.

Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: • Tror I, at der er mange børn og unge, der har spørgsmål eller bekymringer, når de kommer i puberteten? • Hvilke andre spørgsmål kan man have, end dem vi har talt om her? • Hvem kan være gode at snakke med, hvis man har spørgsmål om puberteten (venner, søskende, forældre, lærere, sundhedsplejersker)? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at snakke med de forskellige? • Kender I BørneBrevkassen? Kender I andre steder, som man kan kontakte anonymt, hvis der er noget, som man har brug for at snakke om?

Fortsættes på næste side …

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren udvælger eventuelt de spørgsmål på arbejdsarket, som man synes passer bedst til ens konkrete målgruppe af elever. Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra ”rigtige” børn og unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre børn og unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns Vilkårs hjemmeside, www.bornenettet.dk. Underviseren kan selv finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På den måde lærer de også Børnebrevkassens muligheder at kende.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

36


3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I PUBERTETEN END ALLE ANDRE. CASES ...Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Underviseren kan eventuelt finde en anden case, der retter sig direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante for klassen. • • Overvej, om eleverne kan have nemmere ved at forholde sig til, hvad de selv ville gøre i forhold til den givne case. • • Støt eleverne i at forstå og huske de forskellige problemstillinger i casen. Dette kan for eksempel gøres ved fælles at tale om de vigtigste informationer i casen og skrive dem op på tavlen samt ved at lave en individuel/fælles liste over fordele og ulemper ved de centrale valg. • • Hvis eleverne har svært ved at komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder, som eleverne kan vælge imellem. • • Tal med eleverne om, hvad det vil sige, at være anonym.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

37


3.2 JEG ER LÆNGERE FREMME I PUBERTETEN END ALLE ANDRE. CASES

ARBEJDSARK ØVELSE 3.2 SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN PUBERTET OG KROPPEN

1.

4.

Hej Brevkasse. Jeg har en lille slags ”problem” som er, at jeg er langt længere fremme i puberteten end alle de andre i klassen og er meget højere end dem.. Jeg bliver nemlig halvmobbet af mine ”venner”, fordi jeg er meget højere end dem. Og jeg synes også, at det er lidt pinligt, at jeg ser to-tre år ældre ud, og føler mig lidt som en freak og synes ikke, at jeg hører til. Håber, jeg får svar. Hilsen A

Hej. Her på det seneste er jeg begyndt at glemme ting, jeg før i tiden kunne udenad. Det kan være skoleting eller aftaler, jeg har lavet med mine forældre. Så bliver de mega-sure og siger, at jeg skal tage mig sammen. Men jeg gør det jo ikke med vilje, det sker bare. Kan det have noget med puberteten at gøre? Tror I, at der er noget, jeg kan gøre ved det? Fra den glemsomme

2.

5.

Hej. Jeg synes, mine skamlæber er store, og når jeg har idræt, har jeg lagt mærke til, at jeg er den eneste, der ser sådan ud. Så jeg har det ikke så godt med at være nøgen foran de andre piger! Jeg har virkelig ikke lyst til at sige det til min mor og far! Kan ikke lide at snakke om sådan noget face 2 face. Jeg har også meget hår nede i underlivet, og det irriterer mig virkelig, når de andre ikke har så meget. Vil ikke gå til lægen med det pga., min læge er en mand, og jeg er meget genert. Håber, I vil hjælpe mig:)

Hej. Jeg er en pige på 10 år, og jeg er ved at få bryster. Selv om de ikke er så store endnu, er jeg stadig lidt genert. Jeg ved ikke, om det er normalt, eller jeg bare er sart? Mit andet problem er, at jeg har en rigtig god drengeven, og vi plejer at slås med hinanden. Men nu gør det rigtig ondt på min bryster, fordi jeg er så øm. Jeg vil gerne sige det til ham, men det er lidt pinligt. Har I nogen ideer til, hvordan jeg kan sige det til ham? Hilsen H

3.

6.

Hej. Jeg er en pige på 11 år. Jeg tror, at jeg har fået menstruation, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortælle det til min mor. Der er ingen, der ved, at jeg har fået det, men når man har fået det, bløder man så næsten hver dag? Hjælp mig, så er I søde... MVH J....

Jeg er en pige på 11 år, som har et stort problem. Jeg synes selv at jeg har virkelig tykke lår. Her på det sidste har jeg også taget en hel del på i vægt ... Jeg ved bare ikke, hvad det skyldes, da jeg får nok motion om dagen, og jeg spiser ganske normalt. Jeg har ret muskuløse lår. Jeg vil rigtig gerne have slankere lår. Jeg hader at gå i stramme bukser og shorts. Jeg føler mig som ét stort fedtbjerg. Min mor er bare ligeglad, og vil ikke hjælpe mig. Håber virkelig, at I vil hjælpe mig.

FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

38


3.3 SANDT ELLER FALSK OM PUBERTETEN QUIZ OG BYT MÅL

• At eleverne kan svare på faktuelle spørgsmål om puberteten. • At eleverne kan give eksempler på ny viden, de har fået om puberteten igennem arbejdet med øvelsen.

MÅLGRUPPE

TID OG MATERIALER Tidsforbrug 25 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen.

4.-5. klasse.

FORBEREDELSE

Arbejdsarket kopieres og klippes ud (på arket findes 13 spørgsmål, så lav eventuelt to kopier, hvis der er flere elever)

TIPS TIL UNDERVISEREN BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal lave en øvelse, der hedder ”Sandt eller falsk om puberteten”, hvor de skal svare på en række spørgsmål om emnet. Eleverne får hver især udleveret et kort, hvor der er et spørgsmål med svarmuligheder samt det korrekte svar. Eleverne skal gå rundt mellem hinanden, og hver gang de møder en person, stopper de op og stiller hinanden det spørgsmål, de har på kortet. Når de to elever har stillet og besvaret hinandens spørgsmål, bytter de kort og går

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Denne øvelse kan laves om til en mere klassisk quiz, hvis underviseren finder det mere hensigtsmæssigt. • Man kan med fordel gennemføre quizzen flere gange, samt eventuelt anvende den som en del af evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

videre rundt i klassen, indtil de finder en ny person at tale med. Det gælder om at nå rundt til så mange forskellige klassekammerater og nå at besvare så mange spørgsmål som muligt. Man kan godt svare på det samme spørgsmål flere gange til forskellige klassekammerater. Man skal ikke kommentere på hinandens svar, og man skal blot svare kort og præcis. Underviseren stopper øvelsen, når man vurderer, at den har varet så længe, at eleverne har været godt rundt mellem hinanden. Som opsamling kan underviseren vælge at gennemgå udvalgte spørgsmål, som det vil være meningsfulde at tale om i fællesskab, ligesom der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: • Var der nogle svar, der overraskede jer? • Har I lært noget nyt om puberteten i øvelsen? • Hvorfra tror I, at I har jeres viden om puberteten? • Hvem har I talt med om puberteten, for eksempel venner, forældre, anden familie?

Øvelsen kan eventuelt bruges i sammenhæng med hjemmesiden www.migogminkrop.dk, der henvender sig til 4.-6. klasser. På siden findes flere undervisningsrelevante elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet. Enkelte af spørgsmålene i øvelsen går igen i øvelse 2.6, der er et brætspil om krop og pubertet, ligesom de også kan genfindes i quizzen om pubertet på www.migogminkrop.dk. Dette kan være en fordel for elevernes læring, men det kan også være irriterende med for mange gentagelser inden for kort tid. Overvej derfor om alle elementer skal bruges i samme undervisningsforløb, eller om nogle kan gemmes til senere. Denne øvelse er god at bruge som evaluering i forbindelse med afslutningen på et forløb om krop og pubertet. Den kan imidlertid også bruges som opstart, hvis der tidligere er arbejdet med emnet og er brug for at genopfriske elevernes viden. Arbejdsarkets spørgsmål og svar kan også erstattes med elevernes egne, således at de selv finder på et spørgsmål og et svar hver, som de bruger i øvelsen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

39


3.3 SANDT ELLER FALSK OM PUBERTETEN. QUIZ OG BYT

ARBEJDSARK ØVELSE 3.3 SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

Alle børn kommer i puberteten på samme tid. Er det sandt eller falsk?

Når drengenes stemmer går i overgang, kan de helt selv bestemme, hvordan de lyder. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Falsk. Det er forskelligt fra person til person, hvornår man kommer i puberteten.

Falsk. At stemmen går i overgang betyder, at den kan svinge mellem at lyde høj og dyb. Man kan ikke selv bestemme, når det sker.

SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

De første tegn på pubertet hos piger er, at brysterne vokser. Er det sandt eller falsk?

Både piger og drenge vokser mere i puberteten. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Sandt. Brysterne begynder at vokse, når piger er omkring 10-13 år.

Sandt. I puberteten begynder både drenge og piger at vokse hurtigere, end de tidligere har gjort.

SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

I puberteten oplever mange, at humøret svinger meget. Er det sandt eller falsk?

Drenge kommer tidligere i puberteten end piger. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Sandt. Humørsvingninger er helt almindeligt i puberteten.

Falsk. De fleste piger kommer lidt tidligere i puberteten end drenge, men der kan godt være drenge, hvis pubertet begynder før de fleste pigers.

Fortsættes på næste side …

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

40


3.3 SANDT ELLER FALSK OM PUBERTETEN. QUIZ OG BYT ...Fortsat fra forrige side

SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

Det er kun pigers sved, der lugter i puberteten, Er det sandt eller falsk?

Det er kun drenge, der får mere hår på kroppen i puberteten. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Falsk. Både drenges og pigers sved begynder at lugte i puberteten. Derfor kan det være en god idé at begynde at vaske sig mere og bruge en deodorant.

Falsk. Både drenge og piger får mere hår på kroppen i puberteten. Hårene kommer i skridtet, under armene, på arme, ben, ryg og baller. Drenge begynder også at få skæg.

SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

Når en pige har fået sin første menstruation, kan hun blive gravid. Er det sandt eller falsk?

Mange drenge oplever, at deres bryster begynder at vokse lidt i puberteten. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Sandt. Når en pige har fået menstruation første gang, betyder det, at hun kan blive gravid, hvis hun går i seng med en dreng uden at bruge prævention.

Sandt. Drenge kan opleve, at deres bryster vokser lidt i puberteten og bliver ømme. Det forsvinder igen.

SPØRGSMÅL:

SPØRGSMÅL:

De første tegn på pubertet hos drenge er, at testiklerne og tissemanden begynder at vokse. Er det sandt eller falsk?

Drenge begynder at danne sædceller i puberteten. Er det sandt eller falsk?

SVAR:

SVAR:

Sandt. At testiklerne og tissemanden begynder at vokse er noget af det første, der sker for drenge i puberteten.

Sandt. Sædcellerne dannes i testiklerne, og sæden ser lidt hvidlig ud.

SPØRGSMÅL: Pigers kønslæber vokser i puberteten. Er det sandt eller falsk?

SVAR: Sandt. I puberteten vokser pigers kønslæber, så de bliver mere synlige. De ændrer også farve.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

41


3.4 KROPPEN I REKLAMER GRUPPEARBEJDE MÅL

• At eleverne kan se fordele og ulemper ved de måder, som kroppe vises på i reklamer. • At eleverne kan komme med eksempler på, hvilke betydninger det kan have for børn og unge, at de billeder af kroppe, der vises i reklamer, ofte ser meget ens ud.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 45 minutter.

FORBEREDELSE

Materialer Eksemplarer af trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade mm. Sakse, lim og plakatkarton. Kopier af arbejdsarket til øvelsen.

5.-6. klasse.

Eksemplarer af trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade med mere. Sakse, lim og plakatkarton. Kopier af arbejdsarket til øvelsen.

BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal lave en undersøgelse af hvilke billeder, der vises af kroppe i reklamer. Eleverne skal arbejde i grupper, hvor de skal bruge deres medbragte eksempler på reklamer og lave en fælles plakat, der viser billeder af kroppe. Bagefter skal grupperne indbyrdes bytte plakater og diskutere en række arbejdsspørgsmål til den anden gruppes plakat. Øvelsen afsluttes med en fælles opsamling. Underviseren inddeler eleverne i grupper med en passende gruppestørrelse (max. fem elever i hver). Hver gruppe skal nu arbejde sammen i 15-20 minutter, hvor de skal:

ud fra arbejdsspørgsmålene på arbejdsarket til øvelsen. Denne del af gruppearbejdet tager maks. 15 minutter. Arbejdsspørgsmål til eleverne (se arbejdsark) 1) Billeder: Hvilke slags kroppe kan I se på plakatens billeder? Beskriv for eksempel hudfarve, hårfarve, kropsform, vægt, køn og alder. 2) Titel: Hvad er titlen på plakaten? Hvad tror I, at den anden gruppe vil fortælle jer ved at give plakaten denne titel? 3) Jeres egen plakat: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem denne plakat og jeres egen?

1) Kigge deres medbragte reklamer og blade igennem og finde eksempler på billeder af kroppe, som de klipper ud.

Til slut laves en fælles opsamling. Her kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål:

2) Se de udklippede billeder igennem og blive enige om, hvordan de vil præsentere dem på en plakat: Skal de sættes på i en særlig orden eller ej? Skal de skrive eller tegne noget på plakaten?

• Hvordan vil I beskrive de kroppe, som I har set på plakaterne? Er de for eksempel meget ens eller meget forskellige?

3) Gøre plakaten færdig og give den en titel, der fortæller noget om, hvad plakaten viser. Når plakaterne er færdige, bytter underviseren om på plakaterne, således at hver gruppe får udleveret en anden gruppes plakat. Grupperne skal nu diskutere plakaten

• Tror I, at de kroppe I ser i reklamerne, også ser sådan ud i virkeligheden – eller tror I, at de er ændret på for eksempel med computerprogrammer? Hvad kunne der være ændret på? • Er der nogle typer af kroppe som aldrig eller næsten aldrig ses i reklamerne? Hvorfor tror I, at det er sådan?

TIPS TIL UNDERVISEREN Som en forlængelse af denne øvelse kan klassen eventuelt arbejde med øvelse 2.5, Hurra for forskelligheden. Denne øvelse kan benyttes i et tværfagligt samarbejde mellem seksualundervisning og dansk. Øvelsen kan også udvides og inddrages i billedkunst ved, at de nutidige reklamer sættes ind i et historisk perspektiv, hvor der sættes fokus på kroppes og kropsidealers fremstilling i kunsten i forskellige tidsperioder.

Hvad tænker I om det, at reklamer oftest viser meget ens kroppe? • Hvilke betydninger tror I det kan have for børn og unge, at kroppe i reklamer tit ser meget ens ud? • Synes I, at der er noget, der burde være anderledes i den måde, som reklamer viser kroppe på? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

42


3.4 KROPPEN I REKLAMER. GRUPPEARBEJDE

ARBEJDSARK ØVELSE 3.4

SPØRGSMÅL TIL PLAKATEN Se godt på den anden gruppes plakat og diskuter spørgsmålene:

1. Billeder: Hvilke slags kroppe kan I se på plakatens billeder?

Beskriv for eksempel hudfarve, hårfarve, kropsform, vægt, køn og alder.

2. Titel: Hvad er titlen på plakaten? Hvad tror I, at den anden gruppe vil fortælle jer ved at give plakaten denne titel?

3. Jeres egen plakat: Hvilke ligheder og forskelle er der på denne plakat og jeres egen?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

43


3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN! ARTIKEL MÅL

• At eleverne kan diskutere egne holdninger til, om medierne påvirker børns og unges syn på og tilfredshed med deres egne kroppe. • At eleverne kan give eksempler på, hvad man kan gøre anderledes, for at der ikke er så mange børn og unge, der er utilfredse med, hvordan de ser ud.

MÅLGRUPPE 5.-6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

FORBEREDELSE

Kopier arbejdsarket til øvelsen til alle elever. Eleverne kan eventuelt læse artiklen hjemme som forberedelse.

BESKRIVELSE Artiklen ”Hurra for forskelligheden!” handler om Sex & Samfunds holdning til den situation, at reklamer, modeblade og tv har en tendens til at vise stereotype billeder af kroppe, der ud over at være retoucherede, slet ikke ligner den mangfoldighed af kroppe, som findes i virkeligheden. Artiklen er ment som et debatindlæg, som eleverne i det efterfølgende gruppearbejde skal forhold sig til. Artiklen er skrevet i et sprog, der henvender sig til målgruppen. Eleverne får udleveret en kopi af artiklen, som findes på arbejdsarket til øvelsen. Artiklen læses, enten i skolen eller hjemme som lektie. Eleverne skal nu arbejde i mindre grupper med udgangspunkt i følgende spørgsmål (findes også på arbejdsarket): 1) Hvad er forfatterens budskaber i artiklen? Er I enige i budskaberne, eller kan man argumentere imod dem? 2) Tror I, at børn og unge bliver påvirkede af at vokse op med billeder af kroppe, som ikke ligner dem selv? Hvordan påvirker det dem? 3) Hvad er et ideal? 4) Hvad tænker I om, at cirka tre ud af ti unge ofte eller altid tænker på, hvor meget de vejer? 5) Hvorfor tror I, at unge er mest utilfredse

med deres mave, vægt og behåring? 6) Hvad mener forfatteren, at modeblade, reklamer og tv-programmer skal gøre for at tage mere ansvar? 7) Hvad kan unge selv gøre for at tage et ansvar? Spørgsmålene kan også bruges i en fælles opsamling, hvor eleverne fortæller nogle af deres pointer fra gruppearbejdet til resten af klassen. Som afslutning på arbejdet med artiklen taler eleverne om, hvorvidt de mener, at der er noget, der burde være anderledes i samfundet. Her kan underviseren for eksempel bruge disse spørgsmål: • Hvad kan samfundet, forældre, børn og unge gøre for, at der ikke er så mange, der er utilfredse med deres kroppe? • Er der noget, der burde være anderledes i forhold til mediernes billeder af kroppe, eller er det okay, som det er nu? Skal der for eksempel være en lov, der siger, at medierne ikke må bruge for tynde eller unge modeller? Eller skal tv-værter udvælges ud fra en tanke om, at man skal vise forskellighed i hud- og hårfarve? • Hvilke fordele og ulemper er der ved at lave den type ændringer? • Har I forslag til andre ting, man kunne gøre?

TIPS TIL UNDERVISEREN I stedet for at eleverne arbejder sammen om artiklen i grupper, kan diskussionen af spørgsmålene foregå fælles i klassen med underviseren som leder af dialogen. Klassen kan arbejde videre med artikel- og debatformen ved at skulle skrive et læserbrev/debatindlæg fra en person, virksomhed eller organisation, der er uenig med forfatteren og Sex & Samfund. Artiklen ”Hurra for forskelligheden!” er tidligere udgivet i bogen ”Kend din kropspolitik” (red. Morten A. Skydsgaard & Line Stald, Steno Museet 2011). Bogen henvender sig til 6.-8. klassetrin og består af en række artikler om holdninger til krop, sundhed og motion skrevet af forskellige forfattere. På hjemmesiden www.kropspolitik.dk kan man læse mere om bogen samt finde en vejledning til arbejdet med den i skolen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

44


3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL

ARBEJDSARK ØVELSE 3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN! Af Line Anne Roien, Sex & Samfund

Mennesker ser helt forskellige ud. Nogle er høje, nogle er lave, nogle har mørk hud, nogle har rynker, nogle har fregner, nogle har krøller, nogle har briller, nogle har små bryster, nogle har hår på ryggen, nogle har korte ben, nogle har store muskler, nogle har mellemrum mellem tænderne. Denne forskellighed er fantastisk – så hvorfor er det egentlig, at den næsten ikke vises i reklamer og på tv? Prøv en gang at se dig omkring, når du går på gaden eller sidder i klassen. Prøv at lægge mærke, til hvor forskellige mennesker egentlig ser ud, når man for eksempel kigger på kroppen, på deres højde og på hår- og hudfarver. Prøv bagefter at åbne et modeblad eller kig ugens reklamer igennem. Hvor forskellige synes du, at mennesker ser ud her? Når vi ser på de mennesker, som vises i for eksempel modeblade og tv-programmer, så er det som om, at mennesker slet ikke er så forskellige, som vi ser ud i virkeligheden. Det er underligt, at reklamer og tv ikke viser, hvor forskellige mennesker rent faktisk ser ud. I stedet ser vi næsten kun én type mennesker og kroppe. Men hvem er det egentlig, der bestemmer, hvad der er idealet, og altså er det, som vi alle skal ønske at ligne? Og hvad betyder det for os alle, at vi næsten kun ser billeder af kroppe, hvor vi ikke kan genkende os selv? Har det nogen særlig betydning for jer unge, at I vokser op med billeder af kroppe, der viser et "glansbillede", som kun de færreste i virkeligheden har mulighed for at opnå?

IDEAL Noget vi stræber efter eller gerne vil være i andres øjne. For eksempel i forhold til udseende eller hvordan man helst skal være som dreng eller pige. Idealer kan være forskellige alt efter, hvor man lever i verden, og ændrer sig over tid. Kropsidealerne for 50 år siden er for eksempel ikke de samme som i dag.

Tilfreds eller utilfreds med sin krop Undersøgelser viser, at langt de fleste unge i Danmark er tilfredse med deres kroppe og udseende. Det er jo dejligt og positivt, for hvis man er glad for og trives med sin krop, så giver det også én noget selvværd og selvtillid. Det er til gengæld bekymrende, at én ud af ti unge siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, og at cirka tre ud af ti unge ofte eller altid tænker på, hvor meget de vejer. Undersøgelser viser også, at der er flere piger end drenge, der er utilfredse. Og spørger man unge, hvad de særligt er utilfredse med, svarer de fleste, at det er maven, vægten og deres behåring.

Fortsættes på næste side…

UNGE OG KROPPEN: Unge i alderen 15 til 24 år • Cirka 85 % synes, at udseendet har betydning. • Cirka 40 % træner i fitnesscenter. • Cirka 67 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres kroppe. • 10 % er utilfredse eller meget utilfredse med deres kroppe. • 50 % tænker sjældent eller aldrig på deres vægt. • 33 % tænker ofte eller altid på deres vægt. • 33 % har prøvet at være på slankekur. • 25 % har følt skyld over at spise. • Flere unge kvinder end mænd er utilfredse med kroppen. Kilde: "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for Ungdomsforskning, 2010

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

45


3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL ...Fortsat fra forrige side På Sex & Samfunds telefon- og internetrådgivning Sexlinien for Unge, får vi mange spørgsmål, som handler om, at være usikker på om ens krop er ”god nok”. Folk spørger for eksempel, om det er almindeligt, at ens bryster har forskellig størrelse, eller at man som dreng har noget, der ligner små bryster. Eller de spørger om, hvor store eller små eller farvede rigtige kønsorganer ser ud, og om deres egne er ”forkerte”. Mange spørgsmål handler også om, at man ønsker at få en kæreste, men at man er usikker på, om nogen måske vil kunne lide én, fordi man ikke selv synes, at man er så pæn.

HVAD ER UNGE MEST UTILFREDSE MED PÅ DERES KROP? 1. Mave 2. Vægt 3. Behåring 4. Kropsform 5. Kønsorganer Kilde: Undersøgelse blandt 376 unge i alderen cirka 10-25 år foretaget på Sexlinien.dk, Sex & Samfund, 2010.

Det er meget naturligt, at man som teenager tænker på, hvordan man ser ud, og at man måler sig selv i forhold til andre på ens egen alder. Ens krop er jo i gang med at udvikle sig fra en barnekrop til en voksenkrop, og det kan godt være lidt svært at vænne sig til. Både drenge og piger vokser, tager på og ændrer kropsform. Ændringerne med kroppen sker langsomt over nogle år, og de sker på forskellige tidspunkter, alt efter hvem man er. For nogle kan det føles som en usikker tid, fordi man måske helst vil ligne alle de andre, eller dem man ser i aviser, blade og på tv. Selv om man godt selv ved, at alle ikke vokser lige hurtigt, og at alle kroppe ikke er ens, ville man måske nogen gange ønske, at det var sådan. Hvem har et ansvar? Det kunne være interessant, hvis dem, der bestemmer over modeblade, reklamer og tv-programmer, tog et ansvar for at vise mere forskellighed i de billeder, de vælger at vise. Særligt når de henvender sig til børn og unge Vi vil hellere se flere mennesker, som vi alle sammen kan genkende os selv i. Mennesker som har forskellig hudfarve, og som ikke alle sammen er slanke, har store bryster eller muskuløs overkrop. Mennesker, hvor alle rynker, deller, modermærker og hår ikke er fjernet med et computerprogram, før billedet vises i bladet eller på tv. Hvad mon det ville betyde for unges (og alle andres) syn på deres kroppe og deres selvværd, hvis det var sådan? I 2010 lavede Sex & Samfund for eksempel et projekt, hvor vi fik taget en masse billeder af forskellige voksne mennesker uden tøj på. Billederne blev bagefter ikke ændret med computere, fordi meningen var at vise, hvordan rigtige mennesker ser ud.

Fortsættes på næste side…

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

46


3.5 HURRA FOR FORSKELLIGHEDEN. ARTIKEL

...Fortsat fra forrige side Hvad kan du gøre? Det er ikke sikkert, at medierne tager et ansvar allerede i morgen og begynder at vise vores mange forskellige kroppe. Men det, du kan gøre, er at minde dig selv om, at billederne i bladene og på tv ikke viser mennesker, som vi rigtig er. De er alle sammen ”stylede” og ændret på. Hvis du så de mennesker i virkeligheden, ville mange af dem være svære at genkende. De ligner nemlig i virkeligheden meget mere os andre. Med al den forskellighed der findes. Hurra for det!

SPØRGSMÅL 1. Hvad er forfatterens budskaber i artiklen?

Er I enige i budskaberne, eller kan man argumentere imod dem?

2. Tror I, at børn og unge bliver påvirkede af at vokse op med billeder af kroppe, som ikke ligner dem selv? Hvordan påvirker det dem?

3. Hvad er et ideal? 4. Hvad tænker I om, at cirka 3 ud af 10 unge ofte

HVEM ER SEX & SAMFUND? Sex & Samfund er en privat organisation, der arbejder for at skabe åbenhed om krop, sex og seksualitet. Organisationen laver seksualundervisning i skoler og på ungdomsuddannelser og står for den kampagne, der hedder Uge Sex. Den har også rådgivningen, Sexlinien for Unge, hvor unge kan stille anonyme spørgsmål på nettet eller i telefonen.

eller altid tænker på, hvor meget de vejer?

5. Hvorfor tror I, at unge er mest utilfredse med deres mave, vægt og behåring?

6. Hvad mener forfatteren, at modeblade, reklamer

og tv-programmer skal gøre for at tage mere ansvar?

7. Synes I, at unge selv har et ansvar? Hvad kan de eventuelt selv gøre?

Denne artikel er tidligere udgivet i bogen ”Kend din kropspolitik”. Red. Morten A. Skydsgaard & Line Stald, Steno Museet 2011. www.kropspolitik.dk.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

47


3.6 KROPPEN PÅ SPIL BRÆTSPIL

TID OG MATERIALER

MÅL

• At eleverne kan svare på faktuelle spørgsmål vedrørende krop og pubertet. • At eleverne kan opstille konkrete handlemuligheder i forhold til dilemmaer vedrørende krop og pubertet.

MÅLGRUPPE 5.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Arbejdsarkene kopieres. Spillepladen kopieres i størrelse A3. Spørgsmålskort og dilemmakort kan eventuelt klippes ud af underviseren på forhånd, så eleverne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Alternativt kan eleverne selv klippe kortene ud, før spillet begynder.

BESKRIVELSE Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Underviseren Instruerer eleverne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start og eleverne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som den viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Kan spilleren svare rig-

tigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at overveje, hvilken handlemulighed man vil vælge, som løsning på dilemmaet. Inden man slår igen næste gang, skal man fortælle de andre spillere, hvilken løsning man vil vælge og forklare, hvorfor man mener, at det er den bedste. Hvis man vælger den løsning, der er ”noget andet”, skal man fortælle, hvad man i stedet synes, man skal gøre i forhold til dilemmaet. Lander en spiller på et felt, hvor der står ”ryk to felter tilbage” eller ”slå et ekstra slag”, så gør man, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Spillet kan med fordel spilles flere gange. • • Spillet kan benyttes som en del af evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen.

Tidsforbrug Cirka 30-45 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen (bemærk at der er flere arbejdsark). En terning til hver gruppe. En spillebrik til hver elev (for eksempel perler, knapper, viskelæder).

TIPS TIL UNDERVISEREN I spillet får eleverne testet deres paratviden om emnet, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel bruges som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om krop og pubertet fra dette materiale. Som afrunding på spillet er det en god ide at tale fælles i klassen om eventuelle spørgsmål eller overvejelser, som spillets spørgsmål og dilemmaer har affødt hos eleverne. Udvalgte dilemmaer kan eventuelt tages op og drøftes i fællesskab men henblik på at finde mange forskellige handlemuligheder. Spillet kan spilles igen med andre spørgsmål og dilemmaer, som eleverne selv formulerer i grupper til hinanden. Spillet kan derfor også bruges i forhold til andre temaer i materialet. Spillet kan eventuelt bruges i sammenhæng med hjemmesiden www.migogminkrop.dk , der henvender sig til 4.-6. klasser. På siden findes flere undervisningsrelevante elementer, der kan bruges i undervisningen om krop og pubertet.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

48


3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

ARBEJDSARK ØVELSE 3.6 ?

SPØRGSMÅLSKORT

?

Hvad betyder det, når man siger, at drenges stemmer går i overgang?

Er der forskel på, hvor gammel man er, når man kommer i puberteten?

a) At stemmen kommer til at lyde som en pigestemme resten af drengenes liv. b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker. c) At man ikke kan sige noget.

a) Nej, alle er næsten samme alder, når det sker. b) Ja, det er forskelligt fra person til person. Rigtigt svar: b) Ja, det er forskelligt fra person til person.

Rigtigt svar: b) At stemmen svinger mellem at lyde høj og dyb, og at drengene ikke selv bestemmer, når det sker.

? Kan drenges bryster vokse i puberteten? a) Ja, det sker for alle drenge. b) Ja, det sker for nogle drenge. c) Nej, der sker aldrig for drenge. Rigtigt svar: b) Ja, det sker for nogle drenge.

? Hvad sker for både drenge og piger, når de kommer i puberteten? Nævn to ting. a) Sveden begynder at lugte. b) Stemmen går i overgang. c) Man får menstruation. d) Mange får bumser. Rigtigt svar: a) Sveden begynder at lugte. b) Mange får bumser.

? Er det rigtigt, at mange piger får flere hår på arme, ben og på overlæben, når de kommer i puberteten? a) Ja. b) Nej. Rigtigt svar: a) Ja.

? Hvor tit får voksne kvinder menstruation? a) 1 gang om måneden. b) 2 gange om måneden. c) 1 gang om året. Rigtigt svar: b) 1 gang om måneden (indtil pigen bliver voksen, kan der dog godt være store forskelle på, hvor tit hun får menstruation).

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

49


3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

?

?

Hvad kalder man en tissemand, hvis man er en læge?

Hvilken del af kroppen er et symbol på kærlighed?

a) Piccus. b) Penis. c) Penal.

a) Hjernen. b) Hjertet. c) Hånden.

Rigtigt svar: b) Penis

Rigtigt svar: b) Hjertet

? Hvad er en vagina? a) En blomst. b) En skede/tissekone. c) Et bilmærke. Rigtigt svar: b) En skede/tissekone.

?

? Er det almindeligt, at de to hænder, fødder, ører eller bryster ikke er helt ens? a) Nej, de er altid helt ens. b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens. Rigtigt svar: b) Ja, det er helt almindeligt, at de ikke er ens.

?

Hvor mange ”huller” har en pige mellem benene?

Har alle drenge en helt lige tissemand, når den er stiv?

a) 1. b) 2. c) 3.

a) Ja, alle drenges tissemænd er helt lige, når de bliver stive. b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er lidt skæv, når den er stiv. c) Nej, en tissemand er altid helt lige.

Rigtigt svar: c) 3

Rigtigt svar: b) Nej, det er ret almindeligt, at tissemanden er lidt skæv, når den er stiv.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

50


?

3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

Er det forskelligt fra person til person, hvad man synes, der er flot eller smukt ved en krop? a) Ja, det er helt forskelligt. b) Nej, alle menneske er enige om, hvad der er flot eller smukt ved en krop.

Rigtigt svar: a) Ja, det er helt forskelligt.

?

?

Hvilket af disse områder på huden er det mest følsomme?

Nævn mindst tre ting på eller i kroppen, som man kun har én af.

a) Fingerspidser. b) Ryg c) Næse

Rigtige svar: For eksempel næse, tunge, mund, navle, tissemand, tissekone, numsehul, hjerte, lever, mavesæk. Der er flere rigtige svar, så tjek med hinanden om I kan godtage dem.

Rigtigt svar: a) Fingerspidser.

? Hvorfor bliver nogle mennesker røde i hovedet, når de for eksempel bliver flove eller generte? a) Fordi rød er kærlighedens farve. b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar, der ligger yderst i huden. c) Fordi de maler sig med rød læbestift Rigtigt svar: b) Fordi der kommer mere blod ud i de blodkar, der ligger yderst i huden.

?

? Hvad får puberteten til at begynde? a) At man har fødselsdag. b) At man får sit første kys. c) At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner. Rigtigt svar: At hjernen begynder at lave nogle særlige hormoner.

?

Hvad er udflåd?

Hvem bestemmer over ens krop?

a) Et andet ord for sved. b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede, når hun begynder at komme i puberteten. c) Et lille dyr, som bider sig fast i huden og suger blod.

a) Det gør ens forældre b) Det gør man selv. c) Det gør statsministeren.

Rigtigt svar: b) En hvidlig væske, der kommer ud af en piges skede, når hun begynder at komme i puberteten.

Rigtigt svar: b) Det gør man selv.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

51


3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

DILEMMAKORT

Victor synes, at det ser flot ud, hvis mænd har store muskler på overarmene og en ”six-pack” på maven. Han er begyndt at træne meget for at komme til at se stærkere ud. Men hans forældre har sagt til ham, at han ikke må træne så meget, som han har lyst til, fordi de siger, at det ikke er sundt. Hvad skal han gøre? a) Lytte til sine forældre, for de ved, hvad der er bedst for ham. b) Være ligeglad med, hvad forældrene siger, for han ved bedst, hvad der er godt for ham selv. c) Snakke med en god ven om, hvordan han har det. d) Noget andet: Hvad?

Tanja er i skole, da hun pludselig opdager, at hun har noget blod i underbukserne. Det har hun aldrig prøvet før. Hvad skal hun gøre? a) Lade som ingenting, indtil hun kommer hjem og kan tale med sine forældre om det. b) Spørge en lærer eller en sundhedsplejerske, om de vil hjælpe hende. c) Snakke med sin bedste ven om det. d) Noget andet: Hvad?

Yasmin bliver altid rød i hovedet, når hun skal sige noget højt i klassen. Det er ikke, fordi hun er flov – det sker bare! Men hun synes, det er vildt irriterende, for de andre driller hende med det. Hvad skal hun gøre? a) Sige til de andre, at de skal lade være med at drille, for hun kan ikke selv gøre for, at hun bliver rød i hovedet. b) Være ligeglad med at de andre driller. c) Tale med sine forældre om det. d) Noget andet: Hvad?

Petra har en storesøster, der er tre år ældre. Hun har flotte bryster og ser rigtig voksen ud, synes Petra. Men Petra er slet ikke begyndt at få bryster endnu, og hun er bange for, at hun aldrig kommer til at se ud som sin søster. Hvad skal hun gøre? a) Tale med sin søster om, hvordan hun har det. b) Begynde at gå med en bh, som hun fylder ud med sokker, så andre tror, at hun har fået bryster. c) Sige til sig selv, at det er lige meget, for brysterne kommer nok, når hun bliver ældre d) Noget andet: Hvad?

Susan er begyndt at få mange hår på benene og under armene. Det er hun ked af, for hun synes ikke, at det ser pænt ud. Hun vil gerne barbere dem af, men hendes forældre har forbudt, at hun gør det. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal barbere dem af alligevel, så må forældrene skælde hende ud, hvis de vil, b) Hun skal forklare sine forældre, hvorfor hun gerne vil fjerne hårene. c) Hun skal vænne sig til hårene, for hun skal alligevel have dem resten af livet. d) Noget andet: Hvad?

Zenias bryster er begyndt at vokse og de er ret ømme. Tit når hun er sammen med sin bedste ven fra skolen, så leger de, at de slås for sjov. Når han så rammer hendes bryster, gør det virkelig ondt, men hun synes, det er lidt pinligt at sige det til ham. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal sige det alligevel, selv om det er pinligt. b) Hun skal sige, at hun ikke gider slås mere. c) Hun sørge for at nive ham i brysterne, så han kan mærke, hvor ond det gør. d) Noget andet: Hvad?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

52


3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

Kasims stemme er begyndt at gå i overgang. Nogle gange lyder den helt mærkelig, og Kasim synes, det er vildt irriterende. Særligt bliver han sur på sin mor, fordi hun tit griner af ham, når det sker. Hvad skal han gøre? a) Lade som ingenting, for hun griner ikke for at drille. b) Sige til sin mor, at hans synes, det er irriterende, at hun griner, og at hun skal lade være med det. c) Grine af sin mor, når hun gør noget andet, så hun kan forstå, hvordan det føles. d) Noget andet: Hvad?

Theis bor i et hus, hvor der kun er ét badeværelse. Tit er der nogen, der kommer ind, mens Theis er i bad, eller når han børster tænder. Det, synes han, er irriterende, for han vil gerne være alene, og han kan ikke lide, at de andre braser ind og ser ham uden tøj på. Hvad skal han gøre? a) Prøve at forklare alle i familien, hvordan han har det. b) Spørge om der ikke kan sættes en lås på døren. c) Kun gå i bad, når han ved, at han er alene hjemme. d) Noget andet: Hvad?

Caroline er det yngste i sin klasse, og det er ikke altid lige sjovt. Mange af de andre piger er nemlig begyndt at komme i puberteten, men det er Caroline slet ikke. Det er ikke, fordi hun gerne vil have menstruation og bryster, men hun vil bare gerne være mere lige som de andre, så hun ikke føler sig udenfor. Hvad skal hun gøre? a) Hun skal være ligeglad med, at hun ikke ligner de andre og prøve at finde noget andet at have til fælles med dem. b) Hun skal prøve at finde nogle venner fra de andre klasser, som hun ikke føler sig uden for sammen med. c) Hun skal tale med sine forældre om, hvordan hun har det. d) Noget andet: Hvad?

Når Adam vågner om morgenen, er der nogen gange en våd plet på lagenet. Adam ved godt, hvorfor den er der, men han kan ikke lide, at hans forældre ser det. Hvad skal han gøre? a) Putte lagenet i vaskekurven, uden nogen opdager det. b) Prøve selv at vaske pletten af om morgenen. c) Være ligeglad med om forældrene ser det, for det er jo helt almindeligt. d) Noget andet: Hvad?

Mikkel har en god ven, som lugter ret meget, når han sveder. Det er som om, at vennen ikke selv er klar over det. Mikkel har hørt de andre i klassen tale om, at vennen lugter, og at det er ulækkert. Hvad skal han gøre? a) Han skal fortælle de andre, at de ikke skal tale grimt om vennen. b) Han skal sige direkte til vennen, at han lugter. c) Han skal lade som ingenting og håbe på, at vennen selv finder ud af det. d) Noget andet: Hvad?

Theodor er én af de ældste i sin klasse. Han er højere end de andre drenge, og han har også mere hår på kroppen end de andre. Han synes, det er lidt pinligt, at hans krop begynder at se voksen ud. Derfor kan han ikke så godt lide at bade sammen med de andre til idræt. Hvad skal han gøre? a) Sørge for at glemme sit tøj til idræt, så han ikke behøver at være med. b) Fortælle sin idrætslærer, hvordan han har det. c) Tale med en god ven om, hvordan han har det. d) Noget andet: Hvad?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

53


3.6 KROPPEN PÅ SPIL. BRÆTSPIL

MÅL 36

35

?

34

33 Ryk to felter tilbage

32

31

30

29

28

?

?

24

25 Ryk tre felter frem

26

27

22

21

20

19

23

?

18

17 Slå et ekstra slag 12

13 Ryk to felter tilbage

14

15

8

7

6

5

11

?

16

10

9

Ryk to felter tilbage

?

4

?

Spørgsmål

En af dine modspillere trækker et spørgsmålskort til dig fra bunken. Kan du svare rigtigt, må du rykke to felter frem og slå igen. Svarer du forkert, skal du vente en omgang.

Dilemma

Træk et dilemmakort, og læs det højt for alle. Vent en omgang, mens du tænker over, hvilken løsning du vil v��lge. Når det igen bliver din tur, skal du fortælle de andre spillere, hvilken løsning du har valgt og hvorfor. Hvis du vælger løsningen ”noget andet”, skal du fortælle, hvad du i stedet synes, man skal gøre.

3

2

1

START Slå om, hvem der skal starte

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

54


EMNE 4: FORELSKELSE Når der på mellemtrinnet undervises om forelskelse og de oplevelser, der knytter sig til dette emne, handler det om at støtte eleverne i undersøgelsen og italesættelsen af følelser, som mange af dem har mærket i deres egen krop. Seksualundervisning om disse emner handler dermed om at bidrage til udviklingen af elevernes personlige kompetencer i forhold til at kunne genkende og aflæse følelser hos sig selv og andre. Disse kompetencer er væsentlige for eleverne, både på kort og på langt sigt. At være forelsket kan være helt fantastisk, og det kan fylde en stor del af ens liv og hverdag - også når man er 10-12 år gammel. Og manglende eller uigengældt forelskelse kan være ulykkelig eller svær – også for børn. God seksualundervisning kan være med til at sætte ord på disse udfordringer og kan støtte eleverne i at undersøge forskellige handlemuligheder i forhold til de situationer, de måske allerede oplever nu – eller som de vil komme til at opleve i fremtiden. Forelskelse er et emne, som passer godt til undervisningen på mellemtrinnet. En del elever på disse klassetrin har selv erfaringer med forelskelse, og de har prøvet at stå i nogle af de mange dilemmaer, som forelskelsen kan bringe med sig: Hvordan ved jeg, om han/hun også er vild med mig? Hvad gør jeg, hvis jeg er forelsket i min bedste ven? Hvad hvis jeg er forelsket i en person af samme køn som mig selv? Skal jeg fortælle det til min ven, hvis vi er forelsket i den samme? Hvad hvis min forelskelse ikke er gengældt? Skal man være forelsket i sin kæreste? For nogen af eleverne fylder forelskelse meget. For nogle er forelskelse måske bare noget, som de hører andre snakke om, og som de er i tvivl, om de selv har oplevet. Disse forskelle mellem eleverne er vigtige at have med i sine overvejelser, når man planlægger et forløb, så man tager udgangspunkt i den mangfoldighed, som eleverne repræsenterer. Øvelserne om emnet forelskelse i dette materiale er tilrettelagt, så de tager udgangspunkt i de generelle erfaringer, følelser og behov, som eleverne i denne aldersgruppe typisk har. Mange af øvelserne lægger vægt på, at eleverne individuelt og i fællesskab arbejder med at undersøge og formulere deres tanker om forelskelse ud fra den virkelighed, som de selv oplever. Derfor kan flere af øvelserne bruges på såvel 4., 5. som 6. klassetrin, og det er op til underviseren at vurdere, hvorvidt de passer til ens konkrete klasse med elever, og om der eventuelt er behov for mindre tilpasninger.

MIGOGMINKROP.DK Brug også hjemmesiden www.migogminkrop.dk, når du underviser om forelskelse. På siden kan du for eksempel finde spillet ”Mysteriet”, hvor eleverne individuelt eller i mindre grupper skal opklare, hvem der har sendt et kærestebrev til hvem. www.migogminkrop.dk er specielt udviklet til brug i seksualundervisningen på 4.-6. klassetrin.

OM FORELSKELSE... • Forelskelse; tilstand af henførthed, hvor man oplever, at en anden person er ganske specielt betydningsfuld i ens eget liv. Forelskelse skelnes ofte fra kærlighed, der er den mere varige følelse, man for eksempel kan opleve over for sine børn. • Forelskelse opleves forskelligt fra person til person. Nogle bliver mest forelsket i personer af samme køn som dem selv, andre bliver mest forelsket i personer med et andet køn end dem selv. Nogle bliver forelsket i begge køn. • Man kan både være forelsket, når man er barn, ung og voksen – men forelskelse kan have forskellige udtryk og opleves forskelligt alt efter, hvor gammel man er. • Når man er forelsket, udsendes særlige hormoner i kroppen, som giver en følelse af lykke. • Man kan være forelsket på afstand eller i en person, som man aldrig har mødt, for eksempel en kendt person eller én man kun chatter med på nettet.

TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i disse trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: • Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner. • Vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk.

• Man kan blive forelsket i sin bedste ven, og mange børn og unge er i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis det sker. • Nogle børn og unge taler med deres forældre om forelskelse, men mange (også forældre) synes, at det kan være lidt svært eller pinligt. De fleste taler derfor kun med deres bedste venner om forelskelse. Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk) og Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk).

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

55


4.1 HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? INTERVIEW MÅL

• At eleverne kan give eksempler på hvilke gode og dårlige ting, der kan være ved at være forelsket. • At eleverne kan reflektere over, at forelskelse kan føles og opleves forskelligt fra person til person.

MÅLGRUPPE 4.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Arbejdsarket kopieres. Øvelsens produkt fastlægges (plakat, artikel, mundtlig fremlæggelse eller andet).

BESKRIVELSE Eleverne skal lave et interview, der handler om forelskelse. De skal arbejde sammen i grupper og interviewe en person, som de selv vælger. Personen kan være på deres egen alder eller ældre, for eksempel en ældre søskende eller én i deres familie. Det anbefales, at eleverne ikke interviewer hinanden i klassen, da dette kan gå for tæt på og skabe en utryg situation for eleverne.

Eleverne kan benytte spørgsmålene på arbejdsarket, eller de kan selv lave en liste med spørgsmål, som de gerne vil stille personen. Hvis de har mulighed for det, kan de optage interviewet på mobiltelefon eller diktafon, eller de kan skrive svarene ned i stikord. Interviewet kan eventuelt fortages hjemme som en lektie (særligt hvis eleverne skal tale med forældre eller anden familie). Når eleverne har lavet interviewene, skal de strukturere og formidle dét, de har hørt, for eksempel skriftligt på en plakat eller i en lille artikel. De kan også lave en mundtlig fremlæggelse for de andre i klassen. Underviseren bestemmer, hvor meget tid der bruges på arbejdet med at forberede præsentationen, og om der eventuelt stilles krav til den skriftlige eller mundtlige formidling.

Fortsættes på næste side...

TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 1,5 time. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Evt. mobiltelefoner/diktafoner. Evt. computere.

TIPS TIL UNDERVISEREN Arbejdet med øvelsen fordeler sig over flere lektioner, da eleverne både skal forberede, gennemføre og formidle interviewet. Underviseren kan vælge at prioritere mere eller mindre tid på øvelsen, alt efter hvor meget tid, der er til rådighed, og hvor meget man ønsker at prioritere øvelsens danskfaglige elementer. Arbejdsarket til øvelsen kan være en støtte for nogle elever, mens andre kan have brug for større udfordringer. Sidstnævnte kan med fordel få til opgave selv at finde på spørgsmål, ligesom der kan stilles større krav til deres formidling af viden fra interviewet. Klassen kan eventuelt fordele deres interviewpersoner på forskellig alder, sådan at det sikres, at der både er børn, unge, voksne og ældre i mellem. Dette kan give et spændende sammenligningsperspektiv i opsamlingen på øvelsen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

56


4.1 HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? INTERVIEW … Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Støt eleverne i arbejdet med at finde den person, som de gerne vil interviewe. • • Hvis eleverne vælger én i deres familie, så er det vigtigt informere hjemmet om, hvordan de bedst kan hjælpe eleverne med at løse opgaven. Vælger eleven en voksen på skolen (for eksempel en lærer), skal den voksne forinden reflektere over, hvor meget personligt om sig selv det er hensigtsmæssigt at dele med eleven. • • Underviseren kan vælge en anden organiseringsform, for eksempel individuelt, hvis dette findes mere hensigtsmæssigt. • • I stedet for en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse kan eleverne arbejde mere visuelt og kreativt ved at lave en plakat eller lignende.

Underviseren samler op på arbejdet med øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål: • Hvad fortalte de forskellige personer om, hvordan det føles at være forelsket? • Tror I, at alle føler forelskelse på den samme måde? • Tror I, at der kan være forskel på at være forelsket, når man er barn, ung eller voksen? • Hvilke gode og dårlige ting ved forelskelse fortalte jeres interviewpersoner om? • Skal man være forelsket, når man er på jeres alder? Eller er det meget almindeligt, at man ikke er det? • Synes I, at man taler meget om forelskelse, når man er på jeres alder? Spørgsmål til interview: 1) Har du prøvet at være forelsket? 2) Hvordan ved man, at man er forelsket? 3) Hvordan føles det at være forelsket? 4) Vil du fortælle en historie, om engang du var forelsket? 5) Hvilke gode ting er der ved at være forelsket? 6) Hvilke dårlige ting kan der være ved at være forelsket? 7) Er der andet, du kan fortælle om forelskelse?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

57


4.1 HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? INTERVIEW

ARBEJDSARK ØVELSE 4.1

HVORDAN ER DET AT VÆRE FORELSKET? Lav et interview om forelskelse. I kan bruge spørgsmålene her på siden – og måske finde på nogle flere selv. Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon.

SPØRGSMÅL

1.

5.

Har du prøvet at være forelsket?

Hvilke gode ting er der ved at være forelsket?

2.

6.

Hvordan ved man, at man er forelsket?

Hvilke dårlige ting kan der være ved at være forelsket?

3.

7.

Hvordan føles det at være forelsket?

Er der andet, du kan fortælle om forelskelse?

4. Vil du fortælle en historie om engang, du var forelsket?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

58


4.2 VIRKELIG FORELSKET I MIN BEDSTE VEN CASES MÅL

• At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen. • At eleverne kan formulere flere handlemuligheder i forhold til de forskellige cases' problemstillinger og diskutere fordele og ulemper ved disse.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. case.

FORBEREDELSE

Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

4.-6. klasse.

Kopiér arbejdsarket til eleverne. Underviseren kan forberede sig ved at lave en liste med åbne og undersøgende spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases.

BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for ét af brevkassespørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren fortæller eleverne, at det er et ægte spørgsmål stillet til en brevkasse for børn på internettet (www.bornenettet.dk), hvor man anonymt kan skrive ind. Spørgsmålet læses op, eventuelt af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper à to-tre personer, hvor det er deres opgave at være ”rådgivere” og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot et par minutter til at tale sammen. Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at der ikke findes nogle rigtige eller forkerte svar. Underviseren interviewer nu grupperne ("Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke forskellige råd har I? Hvorfor ville det være en god ide? Hvad ville fordelene og ulemperne være ved at gøre, som I foreslår?”) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen af casen sluttes med en opsummering. Herefter kan der arbejdes videre med de andre brevkassespørgsmål på arbejdsarket.

Som afslutning på arbejdet med øvelsen kan underviseren tale med eleverne om følgende spørgsmål: • Tror I, at der er mange børn, der har den samme slags spørgsmål om forelskelse, som vi har set her? • Hvilke andre spørgsmål om forelskelse kan man have? • Hvem kan være gode at snakke med, hvis man har spørgsmål om forelskelse (venner, søskende, forældre, lærere, sundhedsplejersker)? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at tale med de forskellige? • Kender I BørneBrevkassen? Kender I andre steder, som man kan kontakte anonymt, hvis der er noget, som man har brug for at snakke om?

Fortsættes på næste side...

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren udvælger eventuelt de spørgsmål på arbejdsarket, som man synes passer bedst til ens konkrete målgruppe af elever. Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra ”rigtige” børn ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre børn, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra BørneBrevkassen på Børns Vilkårs hjemmeside, www.bornenettet.dk. Underviseren kan finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også BørneBrevkassens muligheder at kende.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

59


4.2 VIRKELIG FORELSKET I MIN BEDSTE VEN. CASES … Fortsat fra forrige side

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Underviseren kan eventuelt finde en anden case, der retter sig direkte mod nogle af de problematikker, der er særlige relevante for klassen. • • Overvej, om eleverne kan have nemmere ved at forholde sig til, hvad de selv ville gøre i forhold til den givne case. • • Støt eleverne i at forstå og huske de forskellige problemstillinger i casen. Dette kan for eksempel gøres ved fælles at tale om de vigtigste informationer i casen og skrive dem op på tavlen samt ved at lave en individuel/fælles liste over fordele og ulemper ved de centrale valg. • • Hvis eleverne har svært ved at komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder, som eleverne kan vælge imellem. • • Tal med eleverne om, hvad det vil sige at være anonym.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

60


4.2 VIRKELIG FORELSKET I MIN BEDSTE VEN. CASES

ARBEJDSARK ØVELSE 4.2

SPØRGSMÅL FRA BØRNEBREVKASSEN OM FORELSKELSE

4.

1.

Hej Brevkasse. Jeg er en dreng, der er blevet forelsket i den her pige, der går i min parallelklasse. Vi skriver sammen næsten hver dag, og jeg ved, hun også godt kan lide mig. Men ville gerne gå et skridt videre, men ved ikke hvordan jeg skal spørge? Jeg ville helst ikke gøre det over mobil/sms. Men ved heller ikke om jeg tør gå hen og spørge hende Face 2 Face, da jeg er meget Genert. Hilsen den 13-årige forelskede dreng!

Hej. Jeg er virkelig forelsket i min bedste ven, og jeg er helt vild med ham, vi kan snakke om alt!! Og ja, så har jeg en mega god veninde, der også er forelsket i ham! :( Hun har været vild med ham siden første gang hun så ham, men han har fortalt mig, at han ikke er vild med hende og sådan, så jeg tænkte, om det ville være okay at komme sammen med ham, selvom min veninde stadig er vild med ham? :'i PS. Hun ved ikke, at jeg er vild med ham! PPS. Jeg er virkelig helt helt vild med ham. Hver gang, han er i nærheden af mig, er jeg bare glad og helt vildt hyper!

2. Mit problem er simpelthen at jeg er forelsket i Sarah fra X-factor. Der er ikke bare sådan, at jeg er en lille smule forelsket i hende eller har en lille smule følelser for hende. Jeg er håbløst forelsket i hende. Hver gang jeg ser et billede, hvor hun kysser hendes kæreste, bliver jeg en lille smule ked af det, og det piner mig, at hun ikke ved, at jeg eksisterer, at jeg aldrig kommer til at se hende, og at jeg aldrig kommer til at snakke med hende. Jeg ser tit på billeder af hende og klip af hende på YouTube. Hun er det sidste, jeg tænker på, inden jeg går i seng, og nogle dage er jeg bare ked af det pga. det. Jeg vil gerne vide, om du har nogle ideer til, hvordan jeg kan holde op med at være forelsket i hende og på en måde bare glemme hende, fordi det her driver mig snart til vanvid for at sige det ligeud. Jeg håber, at du kan hjælpe mig. Knus fra den håbløse forelskede.

3. Hej!.... Jeg er en pige på 12½ år, som lider af en slags "kærestesorg"? (tror jeg). Jeg vil bare så gerne have en kæreste, hver gang jeg tænker på, at jeg ikke har en kæreste, får jeg ondt i maven. Der er bare lige endnu et problem, at alle drengene fra min klasse er nogen idioter, samt at andre drenge, jeg kender på min alder, de er så umodne. Jeg har aldrig haft en kæreste i mit liv, og jeg savner en, som elsker mig. Jeg ved heller ikke noget som helst om at komme i kontakt med drenge. Sidste problem; Jeg føler mig ikke særlig kvindelig, pga. jeg er ikke så udviklet endnu (er dog lige så udviklet som fleste i min klasse), men alligevel? Så hvordan skulle jeg få fat i en sød dreng? SUK!... Hilsen den 12½-årige pige

FIND BØRNEBREVKASSEN PÅ WWW.BORNENETTET.DK

5. Jeg er en pige på 12 år, og jeg er meget forvirret. Jeg skriver med en sød fyr, og vi camer og snakker. Han er virkelig sød, og han kan godt lide mig. Det har han skrevet. Men jeg har en underlig følelse, som om det ikke er rigtigt, det jeg gør. Som om, at vi bare skal være venner, men jeg ved det ikke. Han vil gerne være kærester med mig, men jeg har sagt nej, da jeg synes, det er for svært, når han bor på Sjælland, og jeg bor i Jylland. Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke, om jeg er forelsket eller ikke? Og om vi bare skal være venner? Håber, I kan hjælpe mig, fordi det ville gøre det hele meget lettere. Knus fra Den forvirrede Pige

6. Jeg er en dreng på 12 år snart 13 og har lige været på lejr med min klasse. Der snakkede jeg med en af mine venner, om hvem han kan lide fra klassen, og han svarede to piger ligesom jeg gjorde. Mit problem er, at senere på aftnen bliver min ven kæreste med en, jeg kunne lide og var ved at lægge an på. Hvad skal jeg gøre????: Skal jeg bare være glad på deres vegne og så finde en ny, eller bare droppe det der "kæreste-pjat" for jeg har for nylig været i en stor kærestesorg. Venlig hilsen Mig :D

7. Jeg har en kæreste på 11 år og vi elsker hinanden meget højt. Mit problem er, når vi er sammen (alene), hvilket vi kun har prøvet et par gange. Vi er begge stille og kan bare ikke få et ord ud. Vi er tit sammen i vores fritidsklub, men der er vi sammen med to andre, der også er kærester. Vi har intet problem med at ligge op af hinanden eller kysse. Netop fordi de to andre siger: "kys kys", eller også siger de, at vi skal holde om hinanden. Det er det, der gør, at vi tør. Vi synes så begge, det er dejligt, men vi har det bare pinligt og svært, når vi er alene, og de to andre ikke er der. Jeg håber i har nogle råd til, hvad jeg kan gøre, når jeg er alene med hende. Hvad jeg skal gøre for bare lige at holde om hende. Hilsen L.B. på 11 år. skal være venner? Håber, I kan hjælpe mig, fordi det ville gøre det hele meget lettere. Knus fra Den forvirrede Pige Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

61


4.3 DILEMMAER OM FORELSKELSE FIRE HJØRNER MÅL

• At eleverne kan tage personlig stilling til dilemmafyldte spørgsmål. • At eleverne kan formulere fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder.

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. dilemma.

4.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Materialer Ingen.

Ingen.

BESKRIVELSE

TID OG MATERIALER

Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide:

Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når svaret læses op.

• At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. • At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. • At man ikke må kommentere hinandens vurderinger.

Herefter stiller eleverne sig i det hjørne, som de synes beskriver den bedste svarmulighed. Hjørnet ”Andre muligheder” er for de elever, der ikke synes, at nogle af de tre andre svar er gode, men selv har forslag til noget andet, man kunne gøre. Når alle har placeret sig ved et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen i mindre grupper på to-tre personer. Gruppen skal blive enige om, hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge dette svar. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser. Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter at de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne – og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter kan øvelsen fortsætte med ét eller flere af de andre dilemmaer.

TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Øvelsen kan også gennemføres således, at eleverne ikke skal tage personligt stilling, men i stedet tildeles et tilfældigt hjørne og standpunkt, som de skal argumentere ud fra. I denne variation går øvelsen ikke så ”tæt” på eleverne, hvilket kan være hensigtsmæssigt i nogle klasser.

Fortsættes på næste side...

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

62


4.3 DILEMMAER OM FORELSKELSE. FIRE HJØRNER … Fortsat fra forrige side Dilemma A: Sarah er forelsket i én fra klassen, men er usikker på, om personen også kan lide hende. Hvad skal hun gøre? 1) Skrive til personen, hun er forelsket i, og spørge om det er gengældt. 2) Få en ven til at spørge personen. 3) Prøve at være mere sammen med personen. 4) Noget andet – hvad kunne det være? Dilemma B: Milan er kæreste med en, som han ikke er forelsket i mere. Hvad skal han gøre?

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • • Underviseren kan hjælpe eleverne ved på forhånd at have formuleret fordele og ulemper ved de forskellige svar på det enkelte dilemma. • • Underviseren kan selv finde på dilemmaer, der retter sig mere direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante for klassen.

1) Ingenting. Man kan sagtens være kærester uden at være forelsket. 2) Slå op med personen. 3) Prøve at blive forelsket i personen igen. 4) Noget andet – hvad kunne det være? Dilemma C: Peter er rigtig glad for en fra klassen, men han ved ikke, om det er forelskelse eller bare et godt venskab. Hvad skal han gøre? 1) Tænke over, hvordan han har det, når han er sammen med personen. Hvis det er anderledes, end når han er sammen med sine andre venner, så er det sikkert forelskelse. 2) Tale med en god ven eller voksen om det. Måske de kan hjælpe ham til at finde ud af, hvad han føler. 3) Ingenting. Bare vente og se hvad der sker. Hvis det er en forelskelse, så skal han nok finde ud af det. 4) Noget andet – hvad kunne det være?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

63


4.4 SANGE OM FORELSKELSE OG KÆRLIGHED GRUPPEARBEJDE MÅL

• At eleverne kan give eksempler på gode og dårlige ting, der kan være ved forelskelse og kærlighed. • At elevere kan tale sammen i mindre grupper om forelskelse og kærlighed.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 45 minutter.

FORBEREDELSE

Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

4.-6. klasse.

Eleverne skal selv medbringe eksempler på sangtekster om forelskelse og kærlighed. Arbejdsarket kopieres og spørgsmålskortene klippes ud til alle grupper.

BESKRIVELSE Eleverne skal lave en analyse af en sang, der handler om forelskelse eller kærlighed. Sangen vælger de selv. Alle elever skal medbringe sangen på tekst. Hvis de ikke har teksten i forvejen fra en bog, et cdcover eller lignende, kan de søge efter den på internettet. Dette arbejde kan eventuelt laves i skolen, hvis der er tid til det.

Eleverne skal arbejde parvis eller i grupper på tre. De begynder med at fortælle hinanden, hvilken sang de hver især har taget med og hvorfor. Herefter læser de i fællesskab teksterne til alle to-tre sange igennem. Gruppen skal nu blive enige om hvilken af sangene, som de gerne vil arbejde videre med. Hvis flere elever har valgt den samme sang, kan de eventuelt sættes i gruppe sammen fra begyndelsen. Eleverne skal herefter lave en analyse af den udvalgte sang ud fra en række spørgsmål, som de finder på spørgsmålskortene. Underviseren kan eventuelt vælge at fokusere på færre spørgsmål eller lave flere eller andre spørgsmålskort til eleverne, hvis man finder det relevant. Spørgsmålskortene blandes, så de ligger i en tilfældig rækkefølge i en bunke på bordet. En elev tager et kort og læser spørgsmålet højt for de andre. Hver elev skal nu give deres bud på deres tanker om spørgsmålet. Dette sker på skift, så alle kommer til orde. Når alle har talt om spørgsmålet, trækkes et nyt kort, og man fortsætter med at svare på dette på samme vis. Sådan fortsættes, indtil alle i gruppen har talt om alle kortene.

TIPS TIL UNDERVISEREN Eleverne kan eventuelt medbringe sangene på cd, mp3 eller som et link på nettet, så de kan afspilles for resten af klassen. Dette kan enten foregå i grupperne, inden de vælger, hvilken sang de vil arbejde med, eller til slut under den fælles opsamling. Sangene kan også afspilles over flere dage, hvor undervisningen eventuelt indledes og/eller afsluttes med at lytte til et par sange. Der kan eventuelt laves et samarbejde med musik om dette. Denne øvelse kan ændres, så den kan benyttes i engelskundervisningen. Eleverne skal i så fald medbringe engelsksprogede tekster og gruppearbejdet om disse skal foregå på engelsk. Underviseren skal desuden oversætte spørgsmålskortene til engelsk, inden undervisningen gennemføres.

Fortsættes på næste side...

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

64


4.4 SANGE OM FORELSKELSE OG KÆRLIGHED. GRUPPEARBEJDE ...Fortsat fra forrige side Hvis der er tid til det, eller hvis nogle grupper bliver hurtigt færdige med spørgsmålskortene, kan de eventuelt arbejde med flere af sangteksterne. Herefter samles grupperne og underviseren samler op på arbejdet med sangene. Dette kan for eksempel gøres ved brug af følgende spørgsmål:

• Hvilke forskellige sange har I talt om? • Hvilke forskellige genrer er jeres sange? Hvad karakteriserer de forskellige genrer? • Hvilke eksempler på gode ting ved forelskelse og kærlighed kan I nævne fra jeres sange? • Hvilke eksempler på dårlige ting ved forelskelse og kærlighed kan I nævne fra jeres sange? • Hvad kan I godt lide ved de sange, I har talt om? • Der findes utallige sange om forelskelse og kærlighed. Hvorfor tror I, at det er så populært et tema at skrive og synge om?

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren kan vælge selv at finde eksempler på sange, som eleverne skal arbejde med. Det kan for eksempel være sange fra forskellige tidsperioder, således at eleverne kommer til at forholde sig til et historisk og kulturelt perspektiv på sangene. I så fald skal gruppearbejdet og spørgsmålskortene eventuelt tilpasses hertil.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Underviseren kan overveje en anden organisering end arbejde i par/grupper, hvis dette er hensigtsmæssigt for eleverne (for eksempel individuelt eller fælles). • • Det kan være en god ide at prioritere både at lytte til sangene og læse sangteksterne.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

65


4.4 SANGE OM FORELSKELSE OG KÆRLIGHED. GRUPPEARBEJDE

ARBEJDSARK ØVELSE 4.4

SPØRGSMÅLSKORT

Hvad hedder sangen?

Er der noget i sangen, som du

Hvilke eksempler på dårlige ting

Hvad kommer du til at tænke på,

Hvilken slags sang er det?

Er der dele af sangen, som du

Hvilke eksempler på gode ting ved

Hvad synes du, at sangen

Er der noget af det, som sangen

Hvorfor tror du, at sangskriveren har valgt denne titel?

når du hører sangen eller læser sangteksten?

forelskelse og kærlighed er der i sangen?

synes er underligt, eller som du ikke forstår? Hvad?

(pop, rock, rap, folkemusik, salme m.m.)?

handler om?

ved forelskelse og kærlighed er der i sangen?

rigtig godt kan lide (for eksempel titlen, et ord, et vers eller en strofe)? Hvorfor synes du, at det er godt?

handler om, som du kender fra dit eget liv eller fra nogle andres liv (for eksempel venner, søskende, forældre)? Hvad?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

66


4.5 KYSSEBÆNKEN SKRIFTLIG OPGAVE MÅL

• At eleverne kan udtrykke sig skriftligt gennem fiktive historier med udgangspunkt i billedet ”Kyssebænken”. • At eleverne kan bruge deres fantasi til at finde på historier, der på forskellig vis handler om følelser, forelskelse, kys, kærester og relaterede temaer.

MÅLGRUPPE

TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter – eller mere. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Evt. computere.

4.-6. klasse.

FORBEREDELSE Arbejdsarket kopieres til eleverne.

BESKRIVELSE Eleverne får udleveret en kopi af arbejdsarket til øvelsen (alternativt vises billedet fælles i stort format). De skal skrive en historie med udgangspunkt i billedet. Historien skal have titlen ”Kyssebænken”. Eleverne skal skabe og skrive deres individuelle historier fra idé til færdig tekst. Underviseren kan vælge at sætte nogle rammer op for dette, hvis man synes, det er relevant. Rammerne kan for eksempel handle om længde, genre, fokus på personkarakteristikker, tidsperspektiv eller lignende. For at få de første ideer ned på papir indleder underviseren med at sætte eleverne i gang med individuel ”hurtigskrivning”. Det betyder, at eleverne får tre-fem minutter, hvor de skal sætte pennen på papiret og skrive løs om alt det, der falder dem ind, når de ser billedet og hører titlen ”Kyssebænken”. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to og taler sammen om deres ideer til, hvad historien kan handle om.

På baggrund af dette indledende arbejde går eleverne nu i gang med at skrive historierne. Alt efter krav til længde og fokus på relevante danskfaglige elementer afgør underviseren hvor meget tid, der skal prioriteres til dette. Når historierne er færdige kan de samles og deles med resten af klassen i et lille hæfte eller på klassens hjemmeside. Der kan også tilføjes et element af mundtlig formidling, hvor eleverne læser deres egne historier højt for hinanden, eventuelt i mindre grupper.

TIPS TIL UNDERVISEREN Arbejdet med øvelsen kan tage både kort og lang tid, alt efter hvad underviseren har til rådighed. Der kan opstilles en kort tidsramme for eleverne, hvor de får at vide, at de har 30 minutter til at skrive en kort tekst, der viser et fiktivt øjebliksbillede af en situation på Kyssebænken (for eksempel onsdag den 6. februar 2013 klokken 16.07). Eller eleverne kan få længere tid til arbejdet, som der dermed forventes større krav til i forhold til overvejelser om plot, udviklingsforløb og skriftlig formidling. I stedet for at bruge billedet fra arbejdsarket, kan eleverne få til opgave selv at finde en bænk i lokalområdet, som de fotograferer og bruger som udgangspunkt for historien. Dette kan være sjovt og inspirerende for eleverne, fordi de ved at sidde på bænken og kigge på udsigten og omgivelserne kan få ideer til, hvad deres egen historie skal handle om. Dette tager naturligvis lidt længere tid at gennemføre. I stedet for at arbejde individuelt kan eleverne arbejde sammen i par. Dette kan skabe større fokus på idéudviklingen, men stiller samtidig krav til samarbejdet omkring den skriftlige formidling.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

67


4.5 KYSSEBÆNKEN. SKRIFTLIG OPGAVE

ARBEJDSARK ØVELSE 4.5

KYSSEBÆNKEN Skriv en historie, der handler om bænken på billedet. Historien skal hedde ”Kyssebænken”.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

68


4.6 FORELSKELSE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MÅL

• At eleverne kan gennemføre en enkel undersøgelse om deres skolekammeraters overvejelser om og erfaringer med forelskelse og kærester. • At eleverne kan bruge informationerne fra undersøgelsen til at tale generelt om forelskelse og kærester blandt elever på deres egen alder.

MÅLGRUPPE 5.-6. klasse.

FORBEREDELSE

Klassen skal i fællesskab lave en anonym spørgeskemaundersøgelse om forelskelse og kærester på skolen. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilke overvejelser om og erfaringer med forelskelse og kærester, som eleverne på skolen har. Undersøgelsen skal gennemføres som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Underviseren skal derfor indledningsvist tale med eleverne om, hvad det betyder: • Hvad er en spørgeskemaundersøgelse, og hvordan laver man den? • Hvorfor skal den være anonym, og hvordan sikres anonymiteten? Eleverne kan eventuelt tale sammen i mindre grupper om, hvilke fordele og ulemper der er ved, at undersøgelsen er anonym, samt hvordan det sikres, at anonymiteten overholdes (både under indsamlingen og i behandlingen af resultaterne).

Tidsforbrug Tre timer, eventuelt mere afhængig af hvordan undersøgelsens detaljer tilrettelægges. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Lommeregnere. Evt. computere.

Arbejdsarket kopieres til eleverne.

BESKRIVELSE

TID OG MATERIALER

Klassen skal herefter blive enige om følgende: • Hvor mange og hvem skal deltage: Skal undersøgelsen kun laves i én klasse, for eksempel deres egen? Skal den laves i alle klasser på én årgang eller i én klasse på flere årgange? Hvor unge elever kan undersøgelsen laves med, for at man er sikker på, at de kan læse og forstå spørgsmålene? • Hvornår skal undersøgelsen laves og hvordan? Skal den laves på samme tid i flere klasser? Eller bare i den samme periode? Skal eleverne ud i de andre klasser og lave undersøgelsen, eller kan de få en lærer til det på deres vegne (hvad er fordele og ulemper ved det)? • Hvordan skal resultaterne samles? Skal de indtastes på computer? Skal det gøres i hånden?

Fortsættes på næste side...

TIPS TIL UNDERVISEREN Arbejdet med denne øvelse er tilrettelagt således, at det meningsfuldt kan foregå i en tværfaglig sammenhæng med undervisningen i matematik. Øvelsen trækker på matematiske emner som statistik og sandsynlighedsregning, og eleverne kan herigennem arbejde med indsamling, behandling og formidling af data, bl.a. gennem arbejdet med enkel procentregning, tabeller og diagrammer. Forud for gennemførelsen af undersøgelsen kan eleverne også arbejde med at opstille enkle hypoteser. Hvordan tror de, at klasserne vil svare? I opsamlingen kan de sammenligne disse med resultaterne og diskutere forskelle og ligheder. Øvelsen er tænkt således, at eleverne benytter spørgeskemaet fra arbejdsarket i deres undersøgelse. Ønsker underviseren imidlertid, at eleverne selv skal arbejde med idéudvikling og formulering af relevante spørgsmål, så kan arbejdsarket udelades. I så fald skal der dog afsættes mere tid til arbejdet med øvelsen.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

69


4.6 FORELSKELSE. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE … Fortsat fra forrige side Når disse beslutninger er truffet, gennemføres undersøgelsen som planlagt. Afhængig af hvor meget underviseren ønsker at fokusere på de matematik-faglige elementer i øvelsen, arbejdes herefter med systematisering og behandling af resultaterne. Som minimum kan eleverne udregne de procentvise fordelinger på besvarelserne, eventuelt på forskellige klassetrin hvis dette er medtaget i undersøgelsen. Bruges mere tid kan der laves figurer, der viser, hvor mange der har prøvet at være forelsket eller have en kæreste (for eksempel lagkage- eller søjlediagram). Eller figurer der viser sammenligninger med besvarelser på forskellige klassetrin eller sammenligner, hvor mange i en klasse, der har prøvet at have en kæreste, med, hvor mange der tror, at de andre har prøvet at have en. Formidlingen af data kan ske i en PowerPoint-præsentation eller lignende eller på plakater i klassen. Undersøgelsen afsluttes med, at klassen præsenterer de forskellige data for hinanden og forsøger at lave en samlet konklusion på resultaterne og arbejdet med undersøgelsen. Dette kan foregå fælles under ledelse af underviseren, eller eleverne kan arbejde sammen i mindre grupper. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvad ved vi nu om elevernes tanker om og erfaringer med forelskelse og kærester? • Hvad er det mest interessante, som undersøgelsen har vist? • Hvad vidste vi godt i forvejen? • Hvilke spørgsmål kunne det have været spændende også at stille? • Hvordan var det at gennemføre undersøgelsen? Var det svært at få klasser til at være med, og hvorfor? • Hvordan gik det med anonymiteten? Har vi overholdt det? Var nogle elever bekymrede for at være med? • Hvis vi skulle lave sådan en undersøgelse en anden gang, hvad skulle vi så gøre anderledes? • Viser vores undersøgelse nogle ”flertalsmisforståelser”? Er der for eksempel klasser, hvor flere tror, at de andre har været forelskede eller haft en kæreste, end de selv angiver, at de har? Hvordan opstår ”flertalsmisforståelser”, og kan vi komme i tanke om andre ting, som man kan have ”flertalsmisforståelser” om? (alkohol, erfaringer med at kysse eller sex, lommepenge mm.)

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

• • Underviseren kan på forhånd tilrettelægge rammerne for øvelsen, frem for at inddrage eleverne i beslutningerne om dette. • • Hvis undersøgelsen laves i en mindre gruppe (for eksempel kun én klasse eller få klasser med få elever i hver), bør det overvejes, hvordan anonymiteten sikres. Spørgeskemaet kan eventuelt ændres, så spørgsmålet om man har været forelsket i én fra klassen for eksempel udgår.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

70


4.6 FORELSKELSE. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

ARBEJDSARK ØVELSE 4.6 SPØRGESKEMA

5. Fortæller du andre, at du er forelsket? Ja Nej Ved ikke

1. Er du? Dreng Pige

6. Tror du, at der er mange i din klasse, der har prøvet at

Ja Nej Ved ikke

2. Hvilken klasse går du i? 4. 5. 6. 7. 8. 9. Andet

3. Har du været forelsket?

7. Har du prøvet at have en kæreste? Ja Nej Ved ikke

8. Tror du, at der er mange i din klasse, der har prøvet at have en kæreste?

Ja Nej Ved ikke

Ja Nej Ved ikke

4. Hvem har du været forelsket i?

(Du må gerne sætte flere kryds) En fra min klasse En fra min skole En fra klubben En som jeg kender fra fritidsaktiviteter (for eksempel sport eller musik) En som jeg kender fra internettet Min bedste ven En jeg kender fra der, hvor jeg bor En kendt person Jeg har ikke været forelsket Jeg ved ikke, om jeg har været forelsket

være forelsket?

9. Når man er forelsket, tror jeg:

(Du må gerne sætte flere kryds) At man bliver glad At man tænker meget på den, man er forelsket i At man taler med vennerne om den, man er forelsket i At man får ondt i maven At man bliver genert, når man ser den, man er forelsket i At man fortæller det til sine forældre At man har lyst til at være meget sammen med den, man er forelsket i At man holder det hemmeligt, hvem man er forelsket i At man tænker meget på, om den man er forelsket i, også kan lide én At man tænker meget på, hvordan man ser ud Jeg ved ikke, hvordan det er at være forelsket

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

71


EMNE 5: PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME Undervisning om prævention og sexsygdomme er et af de obligatoriske elementer i skolens seksualundervisning. Undervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes handlekompetence, således at de ”udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed” (jævnfør seksualundervisningens formål). Når der undervises i disse emner, begrundes det derfor typisk med, at eleverne på lang sigt skal udvikle kompetencer til at træffe gode valg for dem selv og deres partnere om sikker sex. Undervisning om prævention og sexsygdomme hører typisk hjemme i seksualundervisningen på 6.-9. klassetrin. Mange vælger at placere emnet i biologiundervisningen på 7.-8. klassetrin, men der er intet i vejen for at inddrage elementer af det for eksempel i faget natur/teknik på 6. klassetrin. Når det placeres i 6. klasse er det desuden i overensstemmelse med det trinmål for seksualundervisningen for dette klassetrin, der handler om at kunne fortælle om de mest udbredte sexsygdomme. Det er en væsentlig pointe i seksualundervisningen, at man vender tilbage til de samme emner flere gange – hver gang på et højere og mere komplekst læringsniveau samt i overensstemmelse med de behov og erfaringer, som eleverne har. Dette princip er også meningsfuldt i forhold til undervisningen om prævention og sexsygdomme. Eleverne hører om disse ting allerede i en tidlig alder, og deres undren og spørgsmål kan være indgangsvinkel til at tale om emnerne, før det bliver aktuelt for dem selv personligt. Fordelen ved dette kan være, at undervisningen ikke går for tæt på elevernes egne erfaringer og dermed for eksempel ikke opleves som potentiel pinlig eller grænseoverskridende. Ulempen kan imidlertid være, at emnerne ligger for langt fra elevernes egne overvejelser, og at den manglende relatering til deres egne liv, gør undervisningen meningsløs for dem. Underviseren må derfor gøre op med sig selv, hvornår man ud fra ens erfaringer fra mødet med eleverne vurderer, at undervisningen bedst påbegyndes. I denne sammenhæng er det vigtigt at påpege, at undervisning om sexsygdomme, prævention og sex ikke i sig selv leder til tidligere seksuel aktivitet hos eleverne – dette er veldokumenteret i international forskning.

TRINMÅL Når du bruger øvelserne i dette tema, arbejder du med udgangspunkt i dette trinmål for 4.-6. klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: • Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme (sexsygdomme).

SEXFORDIG.DK Hvis du gerne vil inddrage internettet i arbejdet med prævention og sexsygdomme på 6. klassetrin, kan du måske benytte udvalgte elementer på hjemmesiden www.sexfordig.dk, for eksempel quizzer eller Sexikon. www.sexfordig.dk er specielt udviklet til brug i seksualundervisningen på 7.-9. klassetrin, men kan også inddrages i 6. klasse, hvis underviseren finder det relevant.

Øvelserne om prævention og sexsygdomme i dette materiale er tænkt til brug som de første undervisningsindsatser sammen med eleverne på 6. klassetrin. Øvelserne har ikke primært fokus på hverken sex eller seksualitet, men derimod på formidling af handlingsorienteret viden om prævention og sexsygdomme. Kun i mindre grad inddrages refleksion om dilemmaer, erfaringer og den samfundsmæssige kontekst, som påvirker unges seksuelle adfærd, da disse emner vurderes som mere relevante, når eleverne kommer i udskolingen (se eventuelt Uge Sex Grundmateriale 2012 til 7.-9. klasse).

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

72


5. PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME

OM PRÆVENTION OG SEXSYGDOMME... • ”Prævention (antikonception, kontraception, svangerskabsforebyggelse); metoder til forhindring af befrugtning (konception) ved samleje”. • ”Sexsygdomme (seksuelt overførbare sygdomme, kønssygdomme); fællesbetegnelse for infektionssygdomme, som kan overføres ved seksuel kontakt”. • De mest anvendte præventionsmidler blandt unge er kondom og p-piller. • De mest udbredte sexsygdomme blandt unge er klamydia, herpes og kønsvorter. • I en klasse med 16-årige elever, har halvdelen gennemsnitligt haft deres seksuelle debut. Dette gælder for både piger og drenge og har ikke ændret sig nævneværdigt de sidste mange år. • Der er også børn og unge, der har deres første seksuelle erfaringer, når de er væsentligt yngre end 16 (for eksempel 12-13 år). Dette inkluderer ikke nødvendigvis samleje, men kan være gensidig onani og berøring af hinandens kønsorganer. • 76 % af unge i alderen 15-24 år bruger prævention ved deres første samleje. • Næsten halvdelen af de unge i alderen 15-24 år synes ikke, at de ved nok om sexsygdomme. • Det er almindeligt, at børn i alderen fra 10 år og opefter er interesserede i tekniske forhold omkring sex og forplantning, ligesom at det er almindeligt, at de viser interesse for seksuelt indhold på internettet. Kilder: Den Store Danske (www.denstoredanske.dk),Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk), ”Ung 2006. 15-24-åriges seksualitet, viden, holdninger og adfærd”, Sundhedsstyrelsen 2007 og ”Bekymringsbarometer”, JanusCentret.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

73


5.1 KONDOMGUIDE INSTRUKTION MÅL

• At eleverne ved, at kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod sexsygdomme. • At eleverne har prøvet at røre ved et kondom og sætte det på en attrap.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug Cirka 45 minutter.

6. klasse.

FORBEREDELSE

Bestil eventuelt materialepakke med kondomer og penisattrap hos Sex & Samfund (se mere på www.ugesex.dk). Bestil eventuelt den gratis pjece ”Klar besked om kondomer” hos Sex & Samfund. Se eventuelt instruktionsvideoen igennem før den vises for klassen.

BESKRIVELSE Underviseren indleder øvelsen med at fortælle, at de i dag skal snakke om kondomer. Det kan være en god ide at sige, at selv om der måske for mange af eleverne går flere år, før de selv skal bruge et kondom, er det alligevel vigtigt at lære noget om, så man ved, hvorfor man bruger det og hvordan. Herefter fortæller underviseren, at kondomet er den præventionsform, der er den mest brugte blandt unge, den første gang de har sex. Mange unge prøver sex første gang ved 16-års alderen, men der er store forskelle, så nogle er yngre og nogle er ældre. Herefter styrer underviseren en dialog med klassen om kondomer, som blandt andet kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvorfor bruger man kondomer (beskyttelse mod sexsygdomme og graviditet)? • Hvorfor tror I, at det er kondomet, som de fleste unge bruger den første gang (fordele ved kondomet for unge)? • Hvor kan man købe eller få kondomer (vær så konkret som mulig: få eleverne til at nævne navne på butikker, kiosker, sundhedsplejerske mv. i deres nærområde)? • Hvor finder man helt præcist kondomerne henne i de forskellige butikker? • Hvad koster kondomer? Er der forskellig pris forskellige steder? Er de gratis nogle steder? • Hvordan tror I, at det er at købe eller spørge efter kondomer? Er nogle steder bedre end andre - hvorfor? • Tror I, at unge synes, det er pinligt at købe kondomer – hvorfor/hvorfor ikke? • Hvem har ansvaret for at købe og bruge kondomet? Drenge, piger, begge?

Materialer Kondomer og penis-attrapper. Pjecen ”Klar besked om kondomer”. Computer og projektor til visning af instruktionsvideo om kondombrug (videoen kan ses på www.ugesex.dk).

TIPS TIL UNDERVISEREN Underviserens rolle i denne øvelse er todelt: 1) Dels at præsentere den korrekte viden om brug af kondom og 2) dels at lede dialogen om kondomer ved gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at elevernes forestillinger og holdnin- ger kommer så meget på banen som muligt. Det er vigtigt, at eleverne prøver selv at røre ved et kondom og rulle det på en attrap. Mange problemer med kondomer opstår, fordi de unge er uerfarne og utrygge ved kondomet. En del af dette kan forebygges gennem en god undervisning, der ruster eleverne til at bruge kondomet. I nogle klasser kan det være en fordel at lave instruktionen i kønsopdelte grupper. Underviseren bør dog overveje fordele og ulemper ved det i forhold til den konkrete klasse, før det gøres.

Fortsættes på næste side...

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

74


5.1 KONDOMGUIDE. INSTRUKTION … Fortsat fra forrige side Efter dette instrueres eleverne i, hvordan et kondom bruges. Underviseren kan vælge at vise og forklare det selv, eller klassen kan i fællesskab se den korte instruktionsvideo på www.ugesex.dk. Når alle ved, hvordan kondomet åbnes og rulles på, prøver eleverne selv at rulle et kondom på en penisattrap. Underviseren er opmærksom på, at eleverne gør det korrekt. Hvis der er nogle elever, der ikke har lyst til at prøve at sætte kondomet på, skal de ikke presses til det. En god ide kan dog være at sætte dem sammen med nogle andre, som prøver det, så de kan se, hvordan det gøres tæt på. Det kan også være hensigtsmæssigt, at underviseren sætter sig sammen med dem, og viser det igen.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Underviseren kan vælge at gå en tur i lokale forretninger med eleverne og indkøbe kondomer eller selv lade eleverne stå for disse indkøb. Dette kan være en hjælp til, at snakken om kondomet bliver mere konkret og åbne op for at tale om, hvorfor køb af kondom kan opfattes som pinligt, og hvad man kan gøre ved dette. Disse overvejelser er særlig relevante, hvis eleverne er på udskolingsniveau.

Efter instruktionen kan man diskutere forestillinger og holdninger til kondombrug blandt unge. Dette kan for eksempel gøres gennem følgende spørgsmål: • De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der mange, som ikke bruger det hver gang, de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan? • Hvilke problemer med brug af kondomet tror I, at unge oplever (for eksempel uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, ”det er bedre uden”, det er svært at tale om med sin partner, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom eller graviditet)? Hvilke tror I eventuelt er myter, og hvilke er reelle nok? • Hvad tror I, der skulle til, for at flere unge brugte kondom – både ved deres seksuelle debut og bagefter? • Hvad gør man, hvis man ikke fik brugt kondom, eller kondomet gik i stykker (går til lægen og bliver testet for sexsygdomme/graviditet)?

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

75


5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME EKSPERTGRUPPER MÅL

• At eleverne kender til de væsentligste fakta om de mest udbredte sexsygdomme blandt unge i Danmark • At eleverne kan give eksempler på ligheder og forskelle mellem de mest udbredte sexsygdomme.

MÅLGRUPPE 6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen.

FORBEREDELSE Kopiér arbejdsark til øvelsen.

BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen og til det todelte gruppearbejde om sexsygdomme. Den første del af gruppearbejdet tager cirka 15-20 minutter at gennemføre alt efter eleverne. Eleverne inddeles i grupper á fire-seks personer. Hver gruppe får tildelt en sexsygdom, de skal arbejde med, og får udleveret det arbejdsark, der passer hertil. På arbejdsarket står beskrevet, hvad grupperne skal gøre i denne første del af øvelsen: 1) Læs om klamydia/herpes/kønsvorter/hiv og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2) Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår. 3) Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om klamydia/ herpes/kønsvorter/hiv? Skriv svaret ned. Den anden del af gruppearbejdet tager ligeledes cirka 15-20 minutter at lave. Eleverne skal nu danne nye grupper, hvor de sidder sammen med en repræsentant fra hver af de andre sexsygdoms-grupper. Hver elev er dermed ”ekspert” på den sexsygdom, man har læst om, og skal først formidle de tre vigtigste ting om denne sexsygdom videre til de andre i den nye gruppe. På arbejdsarket kan eleverne læse, hvad de skal gøre i den nye gruppe:

1) Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.

TIPS TIL UNDERVISEREN

2) Besvar spørgsmålene:

Øvelsen er tilrettelagt således, at det kun er de mest basale informationer om sexsygdomme, som eleverne skal forholde sig til. Intentionen er, at man kan vende tilbage til dette emne på et senere klassetrin i udskolingen og fordybe sig i problematikkerne om smitte med sexsygdomme.

• Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme? • Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme? • Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme? En af jer skal skrive svarene ned. 3) Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. Øvelsen sluttes med, at alle grupperne samles og underviseren taler med eleverne om, hvad de har fundet ud af. Dette kan gøres ved at gennemgå spørgsmålene fra den anden del af gruppearbejdet. Her tages også fat i de nye spørgsmål, som eleverne eventuelt har om sexsygdomme.

Øvelsen kan eventuelt kombineres med øvelse 5.3. Hvis man som underviser ønsker at opdatere sin viden om sexsygdomme, kan man let finde de mest relevante informationer på Sex & Samfunds hjemmeside www.sexsygdomme.dk. Hjemmesiden www.sexfordig.dk, der henvender sig til 7.-10. klasser, rummer også væsentlige informationer om sexsygdomme, der skrevet til denne målgruppe af elever.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

76


5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER

FAKTA OM KLAMYDIA ARBEJDSARK 5.2 HVAD ER KLAMYDIA?

Klamydia er en sexsygdom, som skyldes en bakterie af samme navn.

HVORDAN SMITTER KLAMYDIA?

Klamydia smitter ved ubeskyttet sex. Klamydia kan smitte via slimhinderne i skeden, på tissemanden, i munden og numsen. Både drenge og piger kan smittes med klamydia. Hvis man aldrig har haft sex med nogen, så kan man ikke være smittet med klamydia.

GRUPPEARBEJDE 1 – HVAD SKAL I GØRE? 1. Læs om klamydia, og tal sammen om, hvad teksten betyder.

2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.

3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre

vigtigste ting, man skal vide om klamy- dia? Skriv svaret ned.

HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KLAMYDIA? Hvis man har meget udflåd, eller det gør ondt, når man tisser, så kan det være tegn på, at man kan være smittet med klamydia. Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det.

HVORDAN TESTER MAN FOR KLAMYDIA?

Man skal til en læge for at blive undersøgt for smitte med klamydia. Det gøres ved en urinprøve. Pigerne skal også have taget en lille prøve fra livmoderhalsen med en tynd pind.

HVORDAN BEHANDLES KLAMYDIA?

Klamydia er nem at behandle med piller, når sygdommen er opdaget.

HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD KLAMYDIA? Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, skal man bruge kondom for at beskytte sig mod klamydia. Ved oralsex (sex med munden) kan man bruge en form for beskyttelse, der hedder en ”slikkelap”. Hvis to piger har sex, kan de bruge kondom på dildo eller fingre og slikkelap ved oralsex.

GRUPPEARBEJDE 2 – HVAD SKAL I GØRE? 4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.

5. Besvar spørgsmålene: • Hvilke ligheder er der mellem de fire • Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvilke forskelle er der mellem de fire • Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvad vidste vi ikke i forvejen om om de fire • Hvad vidste vi ikke i forvejen de sexsygdomme? fire sexsygdomme? En af jer skal skrive svarene ned.

6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål

om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

77


5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER

FAKTA OM HERPES ARBEJDSARK 5.2 HVAD ER HERPES?

Herpes er en sexsygdom, som skyldes et virus af samme navn. Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet (især på læberne) og sår på kønsorganerne eller i endetarmen. Herpes-virus bliver i kroppen resten af livet.

HVORDAN SMITTER HERPES?

Herpes smitter ved kys eller ved ubeskyttet sex. Det er herpessåret og området omkring det, der er smitsomt. Herpes smitter, mens man har et sår, eller lige før et sår kommer.

HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HERPES? Hvis man har ondt, kløe, rød og hævet hud, eller man har sår på kønsorganerne eller omkring munden, kan det være tegn på herpes. Den første gang, man får et herpesudbrud, kan man godt føle sig lidt syg. Efterfølgende udbrud af herpes er ofte mildere og varer kortere tid.

HVORDAN TESTER MAN FOR HERPES?

Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har herpes.

HVORDAN BEHANDLES HERPES?

Herpes på læberne kan behandles med en salve eller et lille plaster, man sætter på såret. Herpes på kønsorganerne behandles med medicin fra en læge.

HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HERPES? Herpes er meget smitsomt, og det er vigtigt ikke at have sex eller kysse, når man har et herpes-udbrud.

GRUPPEARBEJDE 1 – HVAD SKAL I GØRE? 1. Læs om herpes, og tal sammen om, hvad teksten betyder.

2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.

3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre

vigtigste ting, man skal vide om herpes? Skriv svaret ned.

GRUPPEARBEJDE 2 – HVAD SKAL I GØRE? 4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.

5. Besvar spørgsmålene: • Hvilke ligheder er der mellem de fire • Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvilke forskelle er der mellem de fire • Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvad vidste vi ikke i forvejen om om de fire • Hvad vidste vi ikke i forvejen de sexsygdomme? fire sexsygdomme? En af jer skal skrive svarene ned.

6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål

om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

78


5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER

FAKTA OM KØNSVORTER ARBEJDSARK 5.2 HVAD ER KØNSVORTER?

Kønsvorter er en sexsygdom, som skyldes en virus, der hedder HPV.

GRUPPEARBEJDE 1 – HVAD SKAL I GØRE?

HVORDAN SMITTER KØNSVORTER?

1. Læs om kønsvorter, og tal sammen om,

Kønsvorter smitter ved ubeskyttet sex.

HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KØNSVORTER? Hvis man har små vorter eller knopper på kønsorganerne, omkring endetarmen eller i munden, kan det være kønsvorter. Man kan dog godt være smittet med HPV-virus, uden der kommer vorter. Knopper på kønsorganerne eller i munden er dog ikke altid kønsvorter. Det kan også være helt almindelige knopper – for eksempel talgknopper - som der ikke sker noget ved at have.

hvad teksten betyder.

2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.

3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre

vigtigste ting, man skal vide om køns- vorter? Skriv svaret ned.

HVORDAN TESTER MAN FOR KØNSVORTER?

Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har kønsvorter.

HVORDAN BEHANDLES KØNSVORTER?

Kønsvorter kan være svære at få væk. For at undgå, at vorterne breder sig, eller at man smitter andre, er det derfor vigtigt at gå til lægen, så hurtigt som muligt, hvis man tror, at man kan være smittet.

GRUPPEARBEJDE 2 – HVAD SKAL I GØRE? 4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden.

5. Besvar spørgsmålene: HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD KØNSVORTER? Man kan beskytte sig mod smitte med kønsvorter, hvis man får en HPV-vaccine. Det tilbydes til alle piger, fra de er 12-14 år. Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte sig mod kønsvorter, hvis man udgår kontakt med vorterne, for eksempel ved brug af et kondom. Kondomet hjælper dog ikke, hvis vorterne sidder steder, hvor kondomet ikke dækker. Ved oralsex (sex med munden) kan både drenge og piger bruge en form for beskyttelse, der hedder en ”slikkelap”.

• Hvilke ligheder er der mellem de fire • Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvilke forskelle er der mellem de fire • Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvad vidste vi ikke i forvejen om om de fire • Hvad vidste vi ikke i forvejen de sexsygdomme? fire sexsygdomme? En af jer skal skrive svarene ned.

6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål

om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

79


5.2 FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER

FAKTA OM HIV ARBEJDSARK 5.2 HVAD ER HIV?

Hiv er et virus. Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med. Hiv kan med tiden udvikle sig til sygdommen aids.

HVORDAN SMITTER HIV?

Hiv smitter ved ubeskyttet sex eller gennem direkte overførsel af blod fra én person til en anden. Hiv kan også smitte et barn ved fødslen, hvis moderen er smittet. Hiv smitter gennem sæd, blod, præsperm og skedesekret. Hiv smitter ikke gennem spyt, sved og tårer, så man kan sagtens kysse, drikke af det samme glas, dele håndklæde, toilet og gå i svømmehallen sammen.

GRUPPEARBEJDE 1 – HVAD SKAL I GØRE? 1. Læs om hiv, og tal sammen om, hvad teksten betyder.

2. Spørg jeres lærer, hvis der er noget, I ikke forstår.

3. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre

vigtigste ting, man skal vide om hiv? Skriv svaret ned.

HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HIV? Et par uger efter, man er blevet smittet med hiv, får nogle det ligesom, når man har influenza. Bagefter kan man have smitten i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre.

HVORDAN TESTER MAN FOR HIV?

GRUPPEARBEJDE 2 – HVAD SKAL I GØRE?

Man skal til en læge eller på et hospital for at blive testet for hiv. Det foregår med en blodprøve.

4. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om

HVORDAN BEHANDLES HIV?

5. Besvar spørgsmålene:

Man behandler hiv med flere forskellige slags medicin. Hvis man kommer i behandling for hiv, kan man udskyde, at man udvikler sygdomme aids. Jo tidligere, man kommer i behandling, jo bedre. Behandlingen kan ikke fjerne hiv-smitten, men kan gøre, at den ikke udvikler sig så hurtigt.

HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HIV? Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte sig mod at blive smittet med hiv ved at bruge et kondom. Hvis to piger har sex, kan de bruge kondom på dildo eller fingre og slikkelap ved oralsex.

sexsygdommene til hinanden.

• Hvilke ligheder er der mellem de fire • Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvilke forskelle er der mellem de fire • Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme? sexsygdomme? • Hvad vidste vi ikke i forvejen om om de fire • Hvad vidste vi ikke i forvejen de sexsygdomme? fire sexsygdomme? En af jer skal skrive svarene ned.

6. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål

om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

80


5.3 SEKS SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME QUIZ MÅL

• At eleverne ved, at klamydia er den mest udbredte sexsygdom blandt unge. • At eleverne ved, at kondomet er den eneste præventionsform, der beskytter mod sexsygdomme.

MÅLGRUPPE 6. klasse.

TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 25 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

FORBEREDELSE

Kopiér arbejdsarket til øvelsen til alle elever.

BESKRIVELSE Alle elever får quizzen udleveret, og de får et par minutter til at besvare den individuelt eller to og to. Herefter gennemgår underviseren quizzens spørgsmål sammen med eleverne. Dette kan for eksempel gøres på én af to følgende måder: 1) Underviseren gennemgår spørgsmål og svar ét for ét sammen med klassen. Det kan være en god idé, hvis underviseren kan supplere svarene med uddybende spørgsmål til eleverne. For eksempel ”Hvilke andre sexsygdomme kender I, end dem der nævnes i spørgsmålet” eller ”Tror I, at man skal have sine forældre med til lægen, hvis man skal tjekkes for en sexsygdom?”.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV • Hvis eleverne har brug for at få gentaget informationerne, er det en god ide at lave quizzen to gange. I så fald kan øvelsen desuden bruges i en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til om, de har tilegnet sig ny viden på området.

2) Underviseren laver en fiktiv linje på gulvet i klasseværelset. I den ene ende af linjen lægges et stykke papir, hvorpå der står ”a”, midt på linjen lægges et papir med bogstavet ”b” og i den anden ende af linjen et papir med bogstavet ”c”. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer eleverne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af elever (”Hvorfor har I placeret jer her?”), som så efterfølgende argumenterer for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. Som opsamling på øvelsen kan der for eksempel tales om: • Hvor mange rigtige svar fik I? • Var der nogle svar, der overraskede jer? • Hvorfra tror I, at I har jeres viden om sexsygdomme og prævention? • Hvem tror I, at unge helst vil tale med om sexsygdomme og prævention? Venner, forældre, lærere, læge, sundhedsplejerske? Hvilke fordele og ulemper er det ved at tale med de forskellige? • Tror I, at der er mange myter om sexsygdomme? Hvilke?

TIPS TIL UNDERVISEREN De rigtige svar på quizzens spørgsmål er: 1:b, 2:c, 3:a, 4:b, 5:a, 6:a. Øvelsen kan både bruges som opstart til et emne om sexsygdomme, hvor elevernes forforståelse om emnet skal aktiveres, og som afslutning på et forløb, hvor øvelsen dermed vil have en evaluerende funktion. Øvelsen kan eventuelt kombineres med øvelse 5.2, hvor eleverne fordyber sig i fakta om de fire sexsygdomme: klamydia, herpes, kønsvorter og hiv. Hvis man som underviser ønsker at opdatere sin viden om sexsygdomme, kan man let finde de mest relevante informationer på Sex & Samfunds hjemmeside www.sexsygdomme.dk. Hjemmesiden www.sexfordig.dk, der henvender sig til 7.-10. klasser, rummer også væsentlige informationer om sexsygdomme, der er skrevet til denne målgruppe af elever.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

81


5.3 SEKS SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME. QUIZ

ARBEJDSARK ØVELSE 5.3

6 SPØRGSMÅL OM SEXSYGDOMME Sæt streg under det rigtige svar

1.

4.

Hvilken sexsygdom er den mest udbredte blandt unge?

Ved man altid, hvis man er smittet med en sexsygdom?

a) Hiv. b) Klamydia. c) Gonoré.

a) Ja, det kan man mærke eller se. b) Nej, for det kan man ikke altid mærke eller se. c) Ved ikke.

2.

5.

Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og graviditet, hvis en dreng og en pige har sex sammen?

Kan man blive smittet med en sexsygdom, første gang man har sex?

a) Afbrudt samleje. b) P-piller. c) Kondom.

a) Ja, hvis den, man har sex med, er smittet. b) Nej, det kan ikke lade sig gøre. c) Ved ikke.

3.

6.

Hvordan bliver man behandlet for klamydia?

Kan et kondom blive for gammelt?

a) Man får nogle piller hos lægen. b) Man opereres på et hospital. c) Man kan ikke behandle klamydia – man har sygdommen resten af livet.

a) Ja, det kan det godt, så man skal altid tjekke udløbsda- toen på pakken. b) Nej, det kan ikke lade sig gøre – det kan holde for evigt. c) Ved ikke.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

82


5.4 BRUG KONDOMET! DE TI TRIN MÅL

• At eleverne skaber deres egne fiktive fortællinger om unges brug af kondom. • At eleverne kan sætte ord på deres forestillinger om, hvordan brug af kondom kan være en god oplevelse.

TID OG MATERIALER

MÅLGRUPPE

Tidsforbrug 1,5 timer.

FORBEREDELSE

Materialer Arbejdsarket til øvelsen.

6. klasse.

Kopiér arbejdsarket.

BESKRIVELSE Klassen inddeles i grupper á tre-fire personer. Hver gruppe får udleveret en kopi af arbejdsarket til øvelsen. De får cirka 15-20 minutter til at arbejdet med opgaven. Halvdelen af grupperne skal lave en historie, der handler om en pige og den anden halvdel om en dreng. På arbejdsarket står beskrevet, hvad grupperne skal gøre: • I skal lave en historie om, hvad der sker med et kondom, fra en dreng eller pige får fat i det, til det bliver brugt engang i fremtiden. • Skriv om jeres person er en dreng eller en pige, og hvad han/hun skal hedde. • Skriv de ti trin fra personen får fat i kondomet, til det engang bliver brugt. • Jeres historie må gerne både være sjov og ligne noget, som, I tror, kunne ske i virkeligheden. • I skal fortælle jeres historie for resten af klassen bagefter. Underviserne kan hjælpe eleverne med at komme i gang med opgaven ved at give dem nogle eksempler på, hvad de forskellige trin kunne være: Første trin handler om, hvordan personen får fat i kondomet, for eksempel hos sundhedsplejersken, i sin storebrors hemmelige skuffe eller på tankstationen. De næste trin kunne handle om, hvor personen gør af kondomet, hvem han/hun taler med om det, hvor man har det med henne, engang hvor det næsten bliver brugt osv. Sidste trin handler om den situation, hvor kondomet kommer i brug.

Forløbet kan strække sig over ganske kort tid eller flere år. Det bestemmer eleverne. Efter gruppearbejdet samles eleverne og præsenterer deres historier for hinanden. Underviseren og de andre grupper kan stille spørgsmål til hinanden om historien og de forskellige trin. Som afrunding på øvelsen kan underviseren stille følgende spørgsmål: • Var der nogle ligheder mellem jeres historier - hvilke? • Var der nogen forskel på, om historierne handlede om en pige eller en dreng – hvilke? Hvorfor tror I, at der var forskelle, alt efter hvilket køn historien handlede om? • Lignede jeres historier noget, der kunne ske i virkeligheden? Hvilke ting tror I kunne ske – og hvilke ting var urealistiske? • Hvis I skulle forestille jer en god situation eller en god oplevelse med at bruge kondom, når man er ung – hvordan skulle den så være? • Hvad kan man som ung selv gøre for at sikre sig, at man får nogle gode oplevelser med at bruge kondom?

TIPS TIL UNDERVISEREN I denne øvelse arbejder eleverne med at skabe deres egne fiktive fortællinger om unges brug af kondom. Fortællingerne tager udgangspunkt i den situation, at der kan gå længe fra, at en person får et kondom, indtil det rent faktisk kommer i brug. Denne virkelighed kan eleverne identificere sig med, og dermed er der et væsentligt refleksionspotentiale i øvelsen. Øvelsen fokuserer også på at sætte ord på fremtidsvisioner. Eleverne skal forholde sig til, hvilke omstændigheder, der spiller ind på en persons brug af et kondom. Og de skal i den opsamlende diskussion tale om, hvordan de forestiller sig, at man som ung kan få gode oplevelse med brug af kondomer. Disse refleksioner er væsentlige i en undervisning, der ønsker at sætte fokus på udvikling af elevernes handlekompetence i forhold til egen og andres sundhed.

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

83


5.4 BRUG KONDOMET! DE TI TRIN

ARBEJDSARK ØVELSE 5.4 GRUPPEARBEJDE – HVAD SKAL I GØRE? I skal lave en historie om, hvad der sker med et kondom, fra en dreng eller pige får fat i det, til det bliver brugt engang i fremtiden.

• Beslut først, om jeres person er en dreng eller en pige, og hvad han/hun skal hedde. • Skriv de ti trin fra personen får fat i kondomet, til det engang bliver brugt. • Jeres historie må gerne både være sjov og ligne noget, som, I tror, kunne ske i virkeligheden. • I skal fortælle jeres historie for resten af klassen bagefter.

HVAD SKER DER?! TRIN 1

Få fat i kondomet!

TRIN 2 TRIN 3 TRIN 4 TRIN 5 TRIN 6 TRIN 7 TRIN 8 TRIN 9 TRIN 10

Brug kondomet!

Uge Sex Grundmateriale 4.-6. klasse

84


4-6+kl+grundmat+2013+FINAL