Page 1

Den store myte - om mennesket og kunstneren Asger Jorn et essay af Arne Abrahamsen

1


H

an kom ind ad døren som en stormvind, var der pludselig og uanmeldt. Nu skulle der ske noget. Snart var værkstedet præget af en gejst der forekom større end den daglige rutine. En kunstner var ankommet, intens, krævende, men også fyldt af lystige indfald og idérige eksperimenter. Mennesket var Asger Jorn. Vi er midt i forrige århundrede, i begyndelsen af 1950’erne. I mine meget unge dage blev jeg udlært som trykker på et litografisk værksted. Hos Permild & Rosengreen. To unge driftige litografer som blandt andet havde specialiseret sig i plakater. Det var det kommercielle arbejde firmaet skulle leve af, men mange kunstnere kom på værkstedet, unge som gamle, og fik udført originallitografier1, der ved salg skulle være med til at give dem brød på bordet. Henry Heerup, Sikker Hansen, Ib Spang Olsen, flere Cobrakunstnere var blot nogle af dem, der fik udført denne fornemme papirkunst. Permild underviste desuden i grafik på kunstakademiet, og inviterede flere af disse - dengang - ukendte unge ud på værkstedet i Valby. Ser jeg i dag, mere end et halv århundrede tilbage, blev mødet med Jorn for mig, ikke alene et par lykkelige læreår, men med hele sit temperament og hans utrolige fantasi, gav han mig indsigt i et abstrakte univers, en side af kunsten jeg just ikke havde med hjemmefra. Asger Jorn indledte fra 1952 et samarbejde med trykkeriet. På det tidspunkt var han allerede en fremragende og anerkendt kunstner, havde bl.a. i slutningen af 40'erne været med til at skabe "COBRA", en sammenslutning af europæiske kunstnere, som desværre kun eksisterede i få år, men stadig har stor betydning for den nutidige billedkunst. I begyndelsen af 50’erne fik Jorn konstateret tuberkulose og blev indlagt på Silkeborg Sanatorium. Da han halvandet år efter kom ud, var han "helt på røven", som han selv udtrykte det. Ikke kunstnerisk, tværtimod, men økonomisk. På vores værksted fandt han frihed til at realisere en række skitser, han nu ville udføre som litografier. Trykningen af disse var fra firmaets side ren filantropi, salget gennem Børge Birchs Galleri skulle skaffe Jorn penge til et udenlandsophold. Men hvad er det for grafik der er tale om? Litografi er fladtryk; kunstnerne arbejder direkte på en planslebet og afsyret kalksten eller på en zinkplade, med litografisk kridt og tusch. Herefter bliver motivet 'fikseret' med forskellige kemikalier, hvorefter der tages prøvetryk af hver farve i en håndpresse, for at kunstneren kunne danne sig indtryk af billedet. Ved originallitografi er det tale om, at en kunstner selv tegner motivet på en sten eller zinkplade og derefter udtegner hver af de farver, der udgør det endelige billede. I modsætning til reproduktion, som er en affotografering af et givet forlæg. 1

2


Det var blandt andet en del af mit arbejde, at skulle udføre dette. Dengang som nu er processen den samme. Når kunstneren så er tilfreds med ’håndarbejdet’, overgår stenene eller zinkpladerne til maskintrykkeren hvor der bliver fremstillet et lille oplag, som nummereret og signeret af kunstneren selv, kan sælges til en rimelig pris. Og vupti har man faktisk et originalt kunstværk. Allerede mens Jorn stadig som patient opholdt sig på Silkeborg Sanatorium, fik han udført et tryk hos Permild & Rosengren2. Han havde ikke ligget på den lade side, men i en række skitser arbejdet med et mytemotiv, inspireret af Johannes V. Jensens roman 'Den lange rejse'. En kasse med zinkplader blev sendt til Silkeborg, og der gik ikke 14 dage før fire gennemtegnede plader kom retur. På en medfølgende instruktion stod kort og godt: "… trykkes i 4 farver: sort, dyb ultramarinblå, brun (kaffe) samt en lysende vårgrøn som friske bøgeblade.3" Og her stod jeg så, den unge lærling, med næsen nede i de håndværksmæssige udfordringer, der skulle gøre pladerne klar inden de kunne gå til maskintrykkeren. Ved et gensyn den dag i dag, ser jeg stadig dette som et forunderligt motiv. Ikke særligt stort, ca. 30 x 45 cm. Fire-fem figurer sidder i et mørkt rum med en måne bag sig. Men i kroppen på disse mennesker er der vrimlende fuldt af andre små personer, ansigter, masker og eventyrlige væsner, et univers i universet. Jorn kaldte værket "Opus 4 b Af Den Stumme Myte". Det var dette litografi, som blev starten på et langvarigt samarbejde med Permild & Rosengreen.

Efter udskrivelsen fra sanatoriet kom Jorn de næste mange år i flere perioder på værkstedet, for at arbejde videre med litografiske serier. Da var det så, at værkstedet summede af et andet liv, mere end den daglige rytme tillod. Karakteristisk for Jorn når han arbejdede, var, at han helt og fuldt var til stede. På kort tid tegnede han plade efter plade, spontant og koncentreJorn havde tidligere arbejdet med andre trykkerier, både her og i udlandet er oplyst af V.O. Permild i hans artikel: "Nogle erindringer om et grafisk samarbejde med Asger Jorn", i bogen Erindringer om Asger Jorn, red. af Troels Andersen og Aksel Evin Olsen, Galleri Moderne, 1982, side 174. 2 3

3


ret, ikke mindst hvis en pilsner var indenfor rækkevidde. Ofte blev det til flere, men han var dog aldrig beruset i arbejdstiden, jo, af lykke over ting der blev, sådan som han ville have det. Som sagt var det min opgave, som yngste lærling, at ætse de tegnede plader, én for hver farve. Derpå, i fællesskab med Jorn, at finde frem til de pågældende farver og tage prøvetryk i håndpressen. Jeg var med andre ord hans forlængede arm, et slags arbejdsredskab i processen med at udføre de prøvetrykte skitse, som skulle blive det endelige forlæg til det færdige tryk i maskinen. Erindringen om Asger Jorn er egentlig ubeskrivelig. Med sit komplekse sind, sit temperament og gemyt, sin energi, var han en lidenskabelig ildsjæl, medrivende og entusiastisk, et sensitivt menneske, der kunne inspirere og begejstre, så man følte at kunne yde mere, end man selv troede. Hjælpsom var han. Ikke mindst når jeg, en teenage-opkomling, i den grad var usikker og ind imellem følte mig umulig. Dengang var man som lærling nederst i hierarkiet, i en tid hvor man sagde 'De' til svende og læremestre. Men det anfægtede ikke Jorn: "Sig bare 'du' – ellers føler jeg mig så gammel", sagde han, da jeg den første gang stod og skulle blande farver for ham. At han for mig var noget af en kulturel 'vildmand', skal nok ses i lyset af den opdragelse jeg selv havde fået hjemmefra, med den ’pæne’ kunst som det primære. Fra det grå skæg stak der næsten altid en pibe eller en cigar ud fra hans leende mund og gule tænder. Hans blik var mildt, de mørke gennemborende øjne fastholdt ens blik - det var som en brise gik gennem kroppen, og jeg følte mig besjælet ved at være redskabet i hænderne på ham. Farverne dansede under spartlen, når han med sin let hæse stemme for eksempel anviste: "… en anelse mere rødt i den sorte – den skal være som mørk oliven". Ind imellem tog han selv spartlen, blandede og blandede, tabte aske ned i farven, greb håndvalsen så det sang i den våde farve, når valsen blev rullet hen over billedet. Efter trykket gennem håndpressen blev papiret forsigtigt løftet af og med underfundigt drilleri udbrød han: "Kan du se, trolden er i farven!" En berusende tid var det de dage hvor han kom. Efter min mening udførte nogle af sine bedste litografier og efterhånden følte jeg næsten, at med det håndværksmæssige samspil der var mellem os, opstod et "far-søn" forhold. Året er 1955. Som en tak til Permild og Rosengren for det gode samarbejde (der i øvrigt varede helt til hans alt for tidlige død) udførte Jorn et stort litografi, 'Portræt af tre trykkere og en lærling'. Øverst ses Permild, omgivet af rubinrødt, svævende over Rosengreen og cheftrykker Nielsen, indrammet i jadegrønt. "Du skal sgu da også med på billedet …" sagde Jorn. Han mente, at med dét nære 'makkerskab' vi havde haft, var det en selvfølge, jeg var med, om end i beskedent format. Nederst, klemt inde mellem Nielsen og Rosengreen, ses 4


den unge litograflærling, med rød næse og sorte kinder. Jeg havde for vane, ubevidst at tørre mig i ansigtet uden at lægge mærke til farve på fingrene og var desuden allergisk overfor visse kemikalier, så jeg næsten konstant havde snuerød næse. Det var dét Jorn karakteristisk fik med. Samme efterår blev jeg udlært og snart efter ansat i et andet firma. Der gik mange år før jeg igen så Jorn; ved en fernisering på Charlottenborg, mellem hundrede andre mennesker stod han der og lignede sig selv. Det var i mit senere arbejde som filmfotograf, jeg optog en fernisering til tv-avisen. En kort øjenkontakt på afstand, et nik til goddag. Tankerne hos ham var andre steder, næppe ved gensynet af den unge lærling fra engang i fortiden, der nu var blevet mere voksen og selv havde fået fuldskæg. Mødet med Jorn i mine unge dage satte i den grad et præg på min tilværelse der fik afgørende betydning, direkte og indirekte, i faget jeg som filmfotograf senere kom til at arbejde med, i over 45 år. Det menneske der sygdomssvækket kom ud fra Silkeborg Sanatorium i begyndelsen af 50'erne, levede kun godt 20 år mere. Jorn døde i 1973, 59 år gammel. Hvad han opnåede at udføre af kunstneriske arbejder i sin levetid svarer vel til to-tre menneskers livsværk. Den pris en eftertid har sat på hans værker, kunne man ønsket sig, var kommet ham selv til gode i livet. Arne Abrahamsen fhv. filmfotograf

Efterskrift. Det omtalte originallitografi, ”Portræt af tre trykkere og en lærling” er kun trykt i 30 signerede og nummererede eksemplarer, ”und einige Proben”, som der står i Otto van de Loo’s omfattende registrering fra 1976, af Jorns grafik. Trykkene blev i sin tid solgt gennem Børge Birchs Kunsthandel i Bredgade, for så vidt jeg husker, omkring 400,- kroner stykket. Et af disse ’einige Proben’ er jeg naturligvis i besiddelse af. Med en flot dedikation: ”Specialtryk til Arne – Jorn 1955”, hænger det hos mig blandt andre originallitografier af Cobra-kunstnere. Jeg har i tidens løb fået flere tilbud på køb, men har afslået. En så personlig ting giver man ikke fra sig.

5


I efteråret 2004 skrev jeg til DR-Tv-programmet, ”Hvad er det værd” og kom i studiet med billedet for at få det vurderet af en ekspert fra Bruun-Rasmussen. Han vurderede det til 30.000,- kr. En måneds tid efter udsendelsen blev jeg ringet op af den nuværende ejer af mit gamle firma, Otto Clemmensen. Mine læremestre Permild og Rosengreen er begge døde, og i et par år derefter blev firmaet overtaget af medarbejderne, indtil det blev solgt til Otto Clemmensen. Han spurgte nu om han måtte låne originalen, med henblik på, at reproducere billedet og lave en plakat der skulle være reklame for firmaet, hvilket jeg naturligvis ikke havde noget imod. Plakaten blev i øvrigt månedens tilbud i Brugsens blad ”Samvirke” for juni 2005, hvor der også var omtale af historien om trykkeriet og litografiet. Supplerende oplysninger: (litteraturliste findes nedenfor) Litografiet: "Opus 4 b af Den Stumme Myte", er gengivet i Troels Andersen: Asger Jorn, en biografi – årene 1914-53, bd. I, side 224. Litografiet: "Portræt af tre trykkere og en lærling" er gengivet i Otto van de Loo: Asger Jorn – Werkverzeichnis Drukgrafik, Galerie van de Loo München, side 124.

6


Kortfattet litteraturliste om Asger Jorn: (omfatter ikke Asger Jorns egne bøger) Andersen, Troels og Aksel Evin Olsen (red.): Erindringer om Asger Jorn, Galleri Moderne, 1982 Andersen, Troels: Asger Jorn, en biografi, bd. I + II, Borgens forlag, Kbh. 1994 Andersen, Troels & Brian Rasmussen & Roald Pay: Jorn in Havanna’, København 2005. Bogen er både på dansk og engelsk. Andersen, Troels: Asger Jorn – en biografi, Forlaget Sohn, 2011. Birtwistle, Graham: Asger Jorn’s comprehensive theory of art between Helhesten and Cobra 1946-1949, Utrecht 1986. Eichberg, Henning: Vergleichender Vandalismus. Wer sind Sie eigentlich, Asger Jorn? In: Wolfgang Dreßen (ed.): Nilpferd des höllischen Urwalds – Spuren in eine unbekannte Stadt – Situationisten, Gruppe SPUR, Kommune I. Berlin: Werkbund-Archiv & Gießen: Anabas 1991, s. 92-105 Reurslag, Peter (red.): Kataloget COBRA, udgivet i flere lande, her af Kunstindustrimuseet, Kbh. & Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg, 1985 Rostrup Bøyesen, Lars & Knud W. Jensen (red.): Asger Jorn, Nordjyllands Kunstmuseum & Louisiana, 1973 Schade, Virtus: COBRA – fra hoved til hale, Uffe Petersen Schmidts Bogtrykkeri, Kbh. 1971 Staubrand, Jens: Asger Jorn – On the author Ager Jorn and his five books from the Scandinavian Institute of Comparative Vandalism and Index to Asger Jorn’s five books from the Scandinavian Institute of Comparative Vandalism, Copenhagen 2009. Bogen er både på dansk og engelsk Staubrand, Jens: Asger Jorn-aforismer, og andre korte tekststykker”, Valby 1995 Stuijvenberg, Karel P. Van: COBRA er mit spejl, Forlag: Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense 1988 Sørensen, Jens Erik (red): Jorn international, ARoS, Aarhus 2011 Thorsen, Jens Jørgen: Modernisme i dansk malerkunst, Forlaget Palle Fogtdal A/S, Kbh. 1987 van de Loo, Otto: Asger Jorn – Werkverzeichnis Drukgrafik, Galerie van de Loo München, 1976

7

Den store myte - om mennesket og kunstneren Asger Jorn  

Filmfotografen og litografen Arne Abrahamsen er forfatteren bag dette essay om Asger Jorn

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you