Issuu on Google+

AKTUELT Socialdemokraterne i Frederikssund 9. årgang

nummer 3

maj 2014

Formanden har ordet Lene Boholm Privatiseringsfundamentalismen Malou Lunderød, folketingskandidat Om arbejdsklausuler Gunde Odgaard, sekretariatsleder BAT-kartellet Valg til Europaparlamentet og Folkeafstemning om Patentdomstolen Britta Thomsen, MEP Skolereformens implementering (1) Keld Juul Michaelsen, arbejdsmiljørepræsentant Skolereformens implementering (2) Kirsten Weiland, viceskoleinspektør Interview med Camilla Hansen Stormflod over Frederikssund Knud Christoffersen Nielses klumme Kontakt Arrangementer Besøg os på www.socialdemokraterne.dk/frederikssund

1


AKTUELT Medlemsblad for socialdemokraterne i Frederikssund Ansvarshavende redaktør: Lene Boholm, Formand

Tryk: Tryk og kopiservice; Bellahøjvej 121; 2720 Vanløse Oplag 400 stk. Kopiering med kildeangivelse er tilladt.

Redaktion: Kirsten Bach og Martin Grünbaum mgrun@webspeed.dk

Indlæg til næste nummer: Næste nummer udsendes 01/09/2014, Indlæg fremsendes senest 01/08/2014

Formanden har ordet Lene Boholm www.facebook.com/lene.boholm

Vagtskifte på broen aftryk som vores ”by rødder” sætter på udviklingen i kommunen, så I medlemmer altid kender vores holdning til, hvad der aktuelt sker både kommunalt og på landsplan. Jeg vil arbejde for at skabe rum og muligheder for debatten, for at vi kan mødes og blive solidt rustet til at tage snakken om vores samfund med familien, kollegerne eller i det offentlige rum. Jeg håber, I vil tage godt imod og komme med jeres ideer og ønsker til aktiviteterne i vores forening.

Vi gjorde det! Det glæder jeg mig til at kunne sige rigtig mange gange, hvad enten det er et kommunalvalg der er gået rigtig godt, et folketings-, regions- eller endda EPvalget. Eller måske har vi fået flere medlemmer eller haft en sjov aktivitet med DSU’erne. Der er rigtig mange gange, hvor vi skal give hinanden et klap på skulderen. Så gjorde vi det igen! Sådan! For det skal fortsat være sjovt, spændende og berigende at være med hos Socialdemokraterne i Frederikssund. Det vil jeg arbejde for.

På gensyn

Jeg glæder mig til, sammen med jer, at komme i gang med alle de opgaver, der venter. Vi skal blive rigtig gode til at formidle alle de politiske mærkesager og

2


Privatiseringsfundamentalisme Malou Lunderød Fra min tid i byrådet ved jeg, at de borgerlige blev ved med at påstå, at man kunne sænke prisen og hæve serviceniveauet ved at udlicitere flere ydelser, og vi fik gang på gang undersøgt, at dette ikke var tilfældet på gang viste sig ikke at holde stik. Når man snakker kernevelfærd er vi inde og røre ved det, der er kernen i vores velfærdssamfund, og derfor også ved grundstenene i det socialdemokratiske projekt om at skabe flere muligheder for alle, og bedre vilkår for flere. Det vil sige, at det kommer pludselig ikke alene til at handle om rengøring og madproduktion, men også om undervisning, børnepasning og ældrepleje. For mig er der ikke nogen tvivl om, at udlicitering på kernevelfærd er en dårlig idé. Virksomheder er jo sat i verden for at tjene penge – uanset om de tjener dem på at sælge sæbe eller undervise børn. Det skal være en overskudsgivende forretning, der skaber afkast. Men velfærdsydelser kan ikke altid give afkast, og de kan og skal ikke nødvendigvis være rentable. Sat lidt på spidsen er det jo ikke sikkert, at det er en overskudsgivende forretning at undervise de tosprogede elever eller dem med ADHD – betyder det så at vi skal lade være?

Klart nej til privatisering af kernevelfærd I forlængelse af Produktivitetskommissionens rapport om, hvordan Danmark kan blive mere produktiv og skabe mere vækst, igangsatte Finansministeriet en undersøgelse, der skulle afdække mulighederne for privatisering og udlicitering af kernevelfærdsydelser. Jeg hørte det på vej på arbejde i bilen og var tæt på at køre i grøften. For selvom man ikke kategorisk skal afvise at nogle opgaver i samfundet fint kan løses af private virksomheder, der handler på et marked, hvor det gælder om at være konkurrencedygtig på sine vare og skabe profit, er der for mig som socialdemokrat noget helt galt ved at sætte de tanker sammen med kernevelfærdsopgaver. Som tidligere byrådsmedlem husker jeg tydeligt de mange diskussioner, der var i forbindelse med budgettet, hvor Venstre insisterede på, at opgaverne blev både bedre og billigere, hvis vi udliciterede dem. Ligesom mange andre kommuner undersøgte vi om både rengøring og madproduktion kunne gøres bedre og billigere på private hænder, hvilket gang

Erfaringer fra Sverige taler sit tydelige sprog når det kommer til problemerne med at privatisere en kerneydelse som

3


Som socialdemokrat mener jeg, at der sagtens kan være plads til både offentlige og private initiativer, og nogle gange kan offentlige og private samarbejder skabe rigtig god værdi for mennesker. Men der er stor forskel på at give plads til begge dele og så på den anden side det, at fremme det private initiativ. Hvis vi ønsker at fremme det private initiativ, mener jeg, at vi passende kunne starte med fx at gøre privatskolerne rigtig private – altså at fjerne det offentlige tilskud. Kernevelfærdsydelser må ikke overlades til private markedskræfter med rene økonomiske motiver. De skal løftes af fællesskabet med et motiv, der handler om, at alle skal med, og at der er brug for alle.

fx undervisning. I Sverige opererer man med en radikal ”pengene følger barnet”tanke, som i praksis har betydet, at firmaer kan åbne skoler, modtage betaling per elev fra staten og trække profit ud til moderselskabet. I 2013 afleverede John Bauer-skolerne, som var virksomhedsdrevne skoler, 85 millioner kroner til moderselskabet, før hele koncernen gik konkurs med et tab på over en milliard. Det efterlod skole- og gymnasieelever uden undervisning og lærerne uden job. Det er jo ikke nogen usædvanlig situation på det private marked, men der er noget helt galt, hvis vi tillader sådan en situation på de ydelser, vi som samfund må og skal garantere vores borgere.

En tanke – om at være uenig med sine egne Malou Lunderød stor en del af vores bevægelse, og som er det stof, der adskiller os fra de andre partier. Jeg forstår den frustration mange går med for tiden, og som betyder at nogle holder op med at være aktive eller endda melder sig ud.

Forleden talte jeg med en veninde fra min tid i DSU som, ligesom jeg selv, var blevet valgt som partiets folketingskandidat i sin kreds. Hun fortalt mig imidlertid, at hun nu ikke længere var folketingskandidat, da hun ikke mente, at hun kunne være en god repræsentant for kredsen og partiet med den linje, der i øjeblikket blev lagt fra vores partitop. På vores partis vegne blev jeg rigtig ked af nyheden, fordi vi mister en stærk kvinde med gode værdier og en lyst til at kæmpe for det, vi tror på. For folk som er aktive i politik er der ikke noget værre end at være uenig med sine egne partifæller. Det gør ondt på os når det knager lidt i det fællesskab, der er så

Men jeg bliver nødt til at sige det, som jeg også sagde til min veninde, nogen skal blive, nogen skal kæmpe for, at det bliver anderledes. De eneste der bliver ramt af, at vi opgiver kampen, er det fællesskab vi har med hinanden, som er nødt til at være stærkt, hvis det skal kunne rykke ved samfundet så det bliver bedre.

4


Frederikssund kommune skal selvfølgelig også indføre arbejdsklausuler Gunde Odgaard. Sekretariatsleder i BATkartellet og kandidat til Europaparlamentsvalget 25/05/2014 for Socialdemokraterne arbejdspladser. Inden for de sidste år har flere og flere kommuner indført arbejdsklausuler, der skal sikre, at udliciteringen af de offentlige udbud sker i overensstemmelse med danske løn- og arbejdsvilkår. Frederikssund kommune er ikke iblandt disse kommuner. Sidste år var der 155 løndumpingssager i Region Hovedstaden. Dette tal er ikke engang dækkende, da mange sager aldrig bliver meldt. Arbejdsklausulerne i sig selv er heller ikke nok. Det er ligeså vigtigt at kontrollere, at disse bliver overholdt, som det er at indføre dem. Herudover forholder klausulerne sig ikke til overenskomsterne. Klausulerne er dog et vigtigt skridt på vejen. Et skridt, som Frederikssund Kommune også burde tage hurtigst muligt.

En november nat sidste år blev to polske bygningsarbejdere gennembanket i et sommerhus ved Frederikssund. Deres forbrydelse? De havde bedt om den løn, deres chef i bygningsfirmaet Renovea nægtede at udbetale dem. Dette er bare et af rigtig mange eksempler på, hvordan den (øst-)europæiske vandrende arbejdskraft bliver udnyttet og mishandlet på det danske arbejdsmarked. Den underbetaling danske virksomheder mange steder slipper af sted med, smitter også af på de danske medarbejdere, der bliver presset på løn og arbejdsvilkår. Rigtig mange af løndumpingssagerne forekommer inden for den offentlige sektor, hos underleverandører på eksempelvis byggepladserne. I Frederikssund kommune hyrede man sidste år et rengøringsfirma, der skar arbejdstiden ned fra 37 til 33 timer om ugen for samme kvadratmeter. Det betød, at de ansatte måtte løbe stærkere og samtidig mistede over 4.000 kr. om måneden.

Andre vigtige skridt skal tages i Europaparlamentet. Som kandidat til parlamentet, er det min højeste prioritet at få indført et europæisk kædeansvar, der skal sikre kontrollen med de entreprenører og underentreprenører, der bl.a. bliver brugt til udlicitering af de offentlige udbud i Danmark. Herudover skal vi have indført et europæisk arbejds-id-

Vi må tage alle våben i brug for at beskytte medarbejderne på de danske

5


bureaukrati. Så husk at stemme 25. maj, og husk at det handler om vores fælles arbejdsvilkår!

kort, hvori der fremgår oplysninger med bl.a. navn, uddannelse, skattebetaling og sikkerhedskurser – sådan får vi skabt mere kontrol og sikkerhed samt mindre

Valg til Europaparlamentet Britta Thomsen, MEP www.brittathomsen.dk/ Mærkesager:  Vækst gennem grøn energi  Ligestilling  Kampen mod hjemløshed og diskrimination

Grøn energi og bæredygtige arbejdspladser Den 25. maj er der valg til Europaparlamentet. Et vigtigt valg, der kommer til at afgøre, i hvilken retning Europa skal bevæge sig. Spørgsmålet er, hvad Danmark og Europa skal leve af, og hvordan vi kan skabe vækst og arbejdspladser til os selv og de næste generationer. For mig er omlægningen til grøn, vedvarende energi afgørende. Gennem de

Biografi Jeg blev valgt til Europaparlamentet i 2004 og blev genvalgt i 2009. Mine politiske mærkesager er grøn energi og vækst samt ligestilling. Derudover er jeg optaget af sociale sager som kampen mod hjemløshed og diskrimination. Jeg er Socialdemokraternes gruppeformand i Europaparlamentets ligestillings-udvalg og sidder også i parlamentets udvalg for industri, forskning og energi.

6


dag det mest interessante land i verden, når det kommer til grønne investeringer. Med støtte fra EU er der skabt bedre vilkår for virksomheder, som ønsker at skabe bæredygtige alternativer.

sidste ti år har jeg kæmpet for et mere grønt Europa. I udvalget for energi, forskning og industri, har jeg været socialdemokraternes chefforhandler på en lang række af store klima- og energilove. Det er love, der alle har det samme formål at skabe arbejdspladser, lavere elregninger, sætte ind over for vores store udfordringer med klimaet og ikke mindst sikre forsyningssikkerheden. Specielt i forhold til situationen lige nu med konflikten mellem Rusland og Ukraine er regeringslederne blevet klar over, at energileverancerne fra Rusland kan blive mere end usikre.

Mange virksomheder har benyttet sig af de tiltag, som jeg har været med til at skabe på klima og miljøområdet. Bl.a. har virksomheden Haldor Topsøe A/S netop udvidet med en katalysatorfabrik i Frederikssund. Her vil der blive produceret katalysatorer, der bruges af olieindustrien til at omdanne råolie til diesel med et lavere indhold af svovl, som derfor belaster miljøet mindre. Den seneste udvikling har skabt 27 nye arbejdspladser på fabrikken i Frederikssund, hvilket bringer det samlede antal medarbejdere op på 700. Hvor andre fabrikker lukker og flytter til udlandet, skabes der udvikling og vækst i energi-branchen.

Ny industri i Europa Vi kan ikke alene leve af service eller som det populært hedder, af at klippe hinanden. Der er brug for produktion og industri. Men vi skal ikke konkurrere med Asien og Sydøsteuropa om billig arbejdskraft. Den form for industri, som vi har kendt, er på kraftig tilbagetog.

Derfor kæmper jeg for at skabe endnu bedre muligheder for de virksomheder, som tør satse på grøn energi. For jo mere ambitiøs EU's energipolitik er, jo større bliver markedet for de grønne danske energivirksomheder. Den udvikling skal understøttes. Der skal satses endnu mere på at tænke i energirigtige løsninger, så Danmark står endnu bedre i den internationale konkurrence.

Frem for at flytte arbejdspladser ud af landet, kan der skabes tusindvis af nye arbejdspladser, hvis vi tør satse på vedvarende og effektiv energi. Det vil være til gavn for både akademikeren og den ufaglærte. Nye jobs i energibranchen Danmark er førende på klima- og energiområdet. Vi var blandt de første til at udvikle vindenergi, og vores virksomheder er verdenskendte for deres energivenlige løsninger. Vi har overhalet lande som Tyskland og Sverige, som vi normalt sammenligner os med, og er i

Det er ægte socialdemokratisk politik, fordi det skaber vækst, udvikling og arbejdspladser, til gavn for os selv og de næste generationer.

Stem personligt:X ved Britta Thomsen 7


Folkeafstemning om Patentdomstolen Britta Thomsen, MEP

Høste andres frugter Alligevel forsøger Dansk Folkeparti at fortælle os, at vi lige så godt kan stemme nej, og stadig få alle fordelene. Høste andre folks frugter uden selv at bidrage, som det kaldes. Det kan virke fristende, men i virkeligheden er der kun ulemper ved at stemme nej. Hvis vi kommer med, får vi en lokal – dansk – afdeling af patentdomstolen. Det betyder, at danske sager kommer for en dansk dommer, hvis nogen skulle finde på at krænke danske virksom-heders patent. Bliver det derimod et nej, kommer vi til at stå udenfor og derfor vil danske virksomheder være tvunget til at gå til en udenlandsk domstol.

Giv danske virksomheder de bedste rettigheder Den 25. maj skal vi stemme om den europæiske patentdomstol. Afstemningen lyder juridisk og teknisk, men formålet er simpelt: at gøre det lettere og billigere for virksomheder at beskytte en idé og opfindelse. Hvis Danmark stemmer ja til Patentdomstolen, behøver danske virksomheder ikke længere indsende 25 ansøgninger og betale 250.000 kroner, for at få godkendt et patent i alle EU's lande. De kan nøjes med at sende én ansøgning og betale 35.000 kroner for at få patent på en idé eller opfindelse. Det er til gavn for dansk innovation, eksport og vækst. Især mindre virksomheder har stor gavn af at komme med i en fælles europæisk patentdomstol.

Vi gør ideer til virkelighed Danmark er et af de mest innovative lande i verden. Tusindvis af arbejds-

8


med andre lande. Jeg opfordrer alle til at stemme ja til patentdomstolen den 25. maj, fordi vi i Danmark lever af at gøre ideer til virkelighed. Og fordi innovation skaber vækst, udvikling og arbejdspladser.

pladser lever af at udvikle nye produkter og opfinde. Vi er et af de lande i Europa, som søger om flest patenter årligt. Derfor er det er vigtigt, at gøre det så let som muligt for virksomheder at tage patent på deres ideer. Vi skal sikre, at der ikke er nogen økonomisk stopklods, som bliver en ulempe i konkurrencen

Fasthold industriarbejdspladser: STEM JA

Folkeskolereformens implementering (1) Keld Juul Michaelsen Folkeskolelærer, arbejdsmiljørepræsentant Implementeringen af skolereformen i Frederikssund kommune set ud fra det første led i kæden –læreren! træning. Faktisk er vi den skole i kommunen, hvor pædagogerne er med i flest undervisnings timer, og jeg er rigtig glad for det samarbejde. De tre grundpiller i reformen er der vel ingen, som kan være uenig i:

Jeg arbejder på Gyldenstenskolen afd. Kølholm, som er kommunens tilbud til elever med ADHD og Autisme Spektrum diagnoser. Vi har dog også elever fra andre kommuner, da vi tidligere var en skole på amtslige vilkår. Vi skal leve op til folkeskoleloven og dermed reformen. Jeg har været ansat i Frederikssund kommune i 7½ år og har været uddannet lærer i 26 år.

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

På min skole har vi i flere år arbejdet efter principper, som er nogle af hovedtrækkene i den nye skolereform. Pædagoger og lærere arbejder tæt sammen om kerneopgaven at udvikle og skabe læring gennem undervisning og social

9


Jeg er forundret over, at man først kører lærerstaben over og derefter forventer, at vi skal være omstillingsparate og implementere reformen uden at have været med på råd, og særligt når min fagforening faktisk strakte sig ret langt i forhandlingerne.

Men som professionel lærer inden for specialområdet synes jeg, at der er nogle overordnede knaster, som gør, at reformen har sværere ved at komme fra start i forhold til, hvordan det kunne ha’ været. Her tænker jeg først og fremmest på hele forløbet med lockout og efterfølgende lovindgreb med lov 409, hvor mine arbejdsbetingelser er blevet ændret radikalt. Derudover den øgede inklusion, hvor pengene følger eleven, og som ikke nødvendigvis er en dårlig ide, men når man så samtidig hæver kravene til, hvad eleverne skal kunne, kan de inkluderede elever meget let komme til igen at føle sig ekskluderet i den inkluderende folkeskole.

Jeg er heller ikke tilfreds med den måde, som selve reformen bliver finansieret på – ved ukompenseret forøgelse af min arbejdstid. Og kan kun frygte for fremtiden, da der allerede nu er forsvundet 6.000 stillinger på landplan. 5,6% i Frederikssund kommune. Her synes jeg også, at Frederikssund kommune lægger sig alt for tæt op af KL’s linje, i stedet for at vise mod og indgå nogle aftaler. Hvis jeg vender tilbage til, hvordan reformarbejdet er grebet an på min skole, er jeg rigtig glad for, at jeg har en leder, som er meget indstillet på dialog og anerkender det arbejde, som vi udfører. Og som tidligere nævnt arbejder vi allerede tæt sammen med pædagogerne og dækker i samarbejde hele dagen. Så alt i alt er jeg rimelig fortrøstningsfuld. Særlig når jeg hører, hvordan tonen er mere skarp på andre skoler i kommune.

Det er også utroværdigt, når diverse politikere hele tiden fremhæver, at reformen er baseret på forskning når særligt John Hattie, som er en ofte citeret forsker for tiden, mener noget andet: »Det er irrelevant, om skoledagen er kort eller lang. Der findes intet bevis for, at det virker. Hvis Danmark går den vej, kan man komme til at spilde en masse ressourcer, som en helhedsskole jo koster. Det er en absurd måde at forandre skolesystemet på«.

Vi har netop afholdt den første temaaften om reformen, og det indtryk som umiddelbart er tilbage er, at den regelforenkling som også skulle være en del af reformen, er svær at få øje på. Vi havde bl.a. besøg af læse- og matematikkonsulenter fra Frederikssund kommune, og de fortalte om hele den fokus på målstyring og nye fællesmål, som også

»Hvilket land har det korteste skoleår og de korteste skoledage i verden?« spørger John Hattie og svarer selv: »Finland« og viser dermed, at det ikke er flere timer, der skaber gode elevpræstationer.

10


Antorini har fastslået, ”at det er et kommunalt ansvar at sørge for, at der er de rette bygningsmæssige rammer for folkeskolen".

er en del af reformen. Umiddelbart virker det i hvert fald ikke som en forenkling, men vi må jo se tiden an, og se hvad der kom-mer ligesom meget andet i forhold til reformen. Det mest interessante var en repræsentant fra BUPL, som stillede spørgsmål ved det børnesyn, hvor vi stiltiende accepterer det konkurrence- og performer gen, som mange dyrker i stedet for at bruge gode gamle termer som solidaritet og ansvar for fællesskabet.

Jeg synes, at det er utilfredsstillende, at der kan blive store arbejdsmiljømæssige forskelle på de enkelte skoler i kommunen ud fra, hvordan man tilrettelægger arbejdstiden og forberedelsen og rammerne dertil. Ligesom jeg synes, det er katastrofalt, at der efterhånden er kæmpe forskel på, hvilke tilbud mine elever får efter 9. – 10. klasse afhængigt af, hvilken kommune de er bosiddende i. Men det er jo en mere samfundsmæssig udvikling, som jeg mener drejer i en helt forkert retning

Som siddende arbejdsmiljørepræsentant er jeg dog meget bekymret for de rammer, som bliver stillet til rådighed til vores forberedelse efter 1. august 2014. Jeg skal som bekendt lægge al min tid på skolen og forventer derfor mulighed for både individuel og fælles forberedelse. Vi har netop haft besøg fra kommunen, hvor vi blev hørt i forhold til forberedelsespladser, og det stod da klart, at vi ikke har den fornødne plads. Når jeg samtidig ved, at der ikke er sat penge af i 2014 budgettet til disse ændringer, og tiden jo ikke ligefrem arbejder med os, bliver jeg for alvor bekymret på trods af evt. tillægsbevillinger. Christine

Afslutningsvis vil jeg påpege, at trenden indenfor for pædagogik og undervisning har været med fokus på det anerkendende, læringsstile, de mange intelligenser mm. Hvilket efter min mening har været en positiv udvikling. Det sammen gør sig dog ikke gældende i den politiske dagsorden, hverken national- eller lokalpolitisk i forhold til mit arbejdsmiljø.

11


Skolereformens implementering (2) Kirsten Weiland

Mere skolereform – slip kræfterne løs

veløsning og derfor brug for en tæt dialog mellem medarbejder og leder for at løse opgaverne bedst muligt. Gid DLF kunne sætte sine medlemmer fri og lade dem udøve deres professionalisme og frafalde princippet om, at ”one size fits all”.

Arbejdet med forberedelserne til implementeringen af den nye folkeskolereform og de nye arbejdstidsregler er i fuld gang - både politisk og ude på folkeskolerne. Folkeskolereformen er en indgribende kulturændring og forudsætter et paradigmeskift. At implementere en reform af den karakter, og den kulturændring den bringer med sig, siges at tage mellem tre og fem år. Men den skal være klar 1. august. Derfor må reformen nødvendigvis implementeres gradvist som en dynamisk proces over de næste flere år.

Når man arbejder i en politisk styret organisation, må man være bevidst om, at beslutninger kommer oppefra. Det er det, politikerne er sat i verden for. Og selvom retorikken ofte er en helt anden, er det en af demokratiets grundpiller, at de mennesker, der er valgt af folket, tager beslutninger på folkets vegne.

19 ud af 98 kommuner har valgt at indgå aftaler eller forståelsespapirer med DLF (Danmarks Lærerforening), svarende til ca. 30% af eleverne i folkeskolen. Frederikssund er ikke en af dem og bliver det forhåbentligt heller ikke, da det efter min mening bestemt ikke har været hensigten med de nye arbejdstidsregler.

At folkeskolereformen skal have de bedst mulige vækstbetingelser, er Byrådet naturligt nok optaget af. Selvfølgelig kan der være forskellige opfattelser af, hvad de bedste vækstbetingelser er, men alle beslutninger omkring implementeringen er truffet i enighed (med undtagelse af Enhedslisten). Modeller for struktur og organisering, samt tildeling af ressourcer og økonomi til etablering af arbejdspladser, er vedtaget.

At DLF indtil nu har forhandlet kollektive aftaler for alle lærere, uanset den enkelte lærers individuelle ofte komplekse opgaver, tilhører et forældet tankesæt. Vi har brug for differentieret opga-

12


vi som mennesker er skabt til at udvikle måder at gøre tingene bedre på, for det er, hvad folkeskolereformen repræsenterer.

Som daglig leder i folkeskolen oplever jeg en vilje og et engagement hos medarbejdere til at bidrage bedst muligt til forberedelsen af implementeringen. De udøver personligt lederskab og har dermed stor indflydelse på, hvordan skolen kommer til at forme sig. Men jeg ved også, at det ikke er sådan alle steder. Store forandringer stiller store krav til den enkelte og til fællesskabet. Godt, at

Camilla Hansen Interview ved Kirsten Bach ”Aktuelt” mødte Camilla, 18 år, til en samtale om hendes indmeldelse hos Socialdemokraterne Camilla fortalte, at hun er htx-studerende i Hillerød, hvor mange af vennerne er medlemmer af Venstre. Hun er blevet noget udfordret ved deres fortælling om gilder, hvor Venstre betaler de unges drikkevarer.

Camilla, man også vil vægte andre sportsgrene end fodbold. Kampsport, brydning, free fighters mm. er i rivende udvikling og har elendige vilkår, mener Camilla. Selv er hun meget engageret i brydning.

I Camillas hjem er hun vant til, at politik er samtaleemne, og det interesserer hende. Hun tænker over, om det nye flertal i kommunalbestyrelsen kan holde sine løfter til borgerne om mere vækst og bedre vilkår – også for unge. Skulle det lykkes, håber

Når det kommer til holdning i det politiske, sætter Camilla solidaritet højest. Camilla bruger offentlig transport til uddannelsen og finder den besværlig men ok. Kammeraterne fra Hornsherred har svære vilkår for transport.

13


Et stort ønske fra Camilla er flere unge, der melder sig ind hos Socialdemokraterne.

medieudvalget i første omgang med administration af partiforeningens hjemmeside.

Et ønske, vi alle deler. For at give sit bidrag til en god udvikling og foryngelse af partiforeningen har Camilla meldt sig til at bistå

Knud fortæller Knud B. Christoffersen

Stormflod over Frederikssund Isefjord var blandt de steder, der blev hårdest ramt af stormen Bodil. Kystdirektoratet fastslog: ”Vandstanden i Hornbæk og Roskilde var så høj, at det kun sker sjældnere end hvert 1000. år. København blev ramt af en 400-års hændelse og Holbæk af en 300-års hændelse”. Jeg ved ikke, hvordan de har regnet sig frem hertil, men umiddelbart er det noget vrøvl.

Vi har netop oplevet stormen Bodil. Vandstanden ved Roskilde steg den 6. december 2013 til 2.06 meter over daglig vande. Det fik Danmarks Meteorologiske Institut til at udtale: ”I al den tid, vi har foretaget målinger, har vi aldrig nogensinde oplevet noget lignende”. Det siger ikke så meget, da målerne ved Roskilde først blev etableret i starten af 1990’erne. Områderne omkring Roskilde Fjord og

14


1822 Den værste stormflod, som Danmark har oplevet havde vi i november 1872, hvor en vandflod fra Østersøen væltede ind over Lolland-Falster, Køge og Amager. Katastrofen krævede ca. 250 dødsfald og ca. 50 strandede skibe. Vandstanden ved Køge var 8½ fod og ved Nyord 10 fod = 3,1 m. over dagligt vande. Roskilde Fjord blev ved den lejlighed ikke ramt i større omfang.

Danmarks Meteorologiske Institut var oprettet et halvt årstid forinden, hvilket sikkert har medvirket til, at katastrofen blev udførligt beskrevet. Siden den tid er der løbende indsamlet vandstandsmålinger udvalgte steder over hele landet. Det er på grundlag af disse målinger, der laves prognoser om stormfloders hyppighed.

15


Frederikssundernes oplevelser af oversvømmelser blev ændret efter Blødens inddæmning i 1870/71. Før inddæmningen blev de fleste huse, der lå ud til Bløden oversvømmet ved højvande. Det var kritisk blot vandstanden kom op på 4 fod. Skyllebakken, der var bygget så at sige i strandkanten, blev ramt stort set hver gang. Deraf kommer navnet Skyllebakken = den bakke vandet skyller ind på. I Bløden blev først haverne, så udhusene (med svin, heste og kreaturer) og sidst boligerne oversvømmet. Det slap de for, da Bløden blev inddæmmet. Så inddæmningen var en gevinst for mange mennesker. Inddæmningen var et privat projekt, der gennemførtes af tre lokale investorer. Til gengæld måtte beboerne disse steder sætte lid til at dæmningerne/digerne ved stormflod ville holde og at vandet ikke steg højere end dæmningerne. Det gik galt i 1921. Den tager vi næste gang.

Der har dog været stormflod i Roskilde Fjord før 1872. Her i fjorden var der stormflod i 1855, 1862, 1867 og 1868. De gamle aviser, der er min kilde (DMI har heller ikke andet!), fortæller om disse stormfloder, og at vandstandene var 7 til 8 fod, svarende til ca. 2,5 til 2,7 m. over dagligt vande. Det er jo noget mere end de 2,06 m., som vi oplevede denne gang. Hyppigheden ligner hverken en 100-års hændelse og eller en 1000-års hændelse. Nu ved vi jo ikke med sikkerhed, hvordan man dengang målte vandstanden, men selv om vi indregner en vis fejlmargin på ca. ½ m., så tyder det på, at man havde tre til fire lignende stormfloder indenfor en periode af bare 14 år. Nu har de utvivlsomt meget kloge folk på DMI, men de gamle var ikke rene tåber. DMI’s og Kystdirektoratets forudsigelser ser jeg dog ingen grund til at tro på.

Da der gik hul på diget søndag den 18. december 1921

16


Oversvømmelse ved åen i september 1914. Bemærk ”Noahs Ark” under opførelse.

Nielses Klumme Niels Elberling

KOM OVER EUFORSKRÆKKELSEN OG STEM fod med danske statsborgere. Det er faktisk det EU handler om. Fri bevægelighed for varer og arbejdskraft er en af de vigtigste årsager til det europæiske samarbejde.

EU skeptikerne vejrer morgenluft. Op til Europaparlamentsvalget 25. maj går Enhedslistens frontløbere i takt med Folkebevægelsen mod EU og Dansk Folkeparti for at markere modstand mod kommissionen og parlamentet. Især vender man sig mod den såkaldte ”velfærdsturisme”, hvor den arbejdskraft, som gør brug af den frie bevægelighed til at arbejde (og betale skat!) her i landet, søger både ordinære og ekstraordinære velfærdsydelser på lige

Men nu vender den yderste venstrefløj – hånd i hånd med den yderste højrefløjsig mod den europæiske tanke. Ja en del ville sikkert helst udmelde Danmark af EU, hvis de skulle være helt ærlige.

17


samtale, ikke gennem konfrontation. Der væves stadig mere finmaskede net mellem virksomheder, organisationer, institutioner og kulturliv. Vi kender mere til de andre folkeslag. Vi forstår dem bedre – og vi rummer lettere de forskelle, som vi konstaterer. Vi kører uden stop over mange landegrænser, og har vi først euro på lommen, kan vi rejse langt, før vi igen skal veksle penge.

Og desværre har skeptikerne trukket en del med sig både hos SF, Venstre og Konservative. Ja selv i vore egne rækker lyder der kritiske røster: ”Man skal have gjort sig fortjent til velfærden!”, råber nogle, mens andre pudser det gamle slagord af: ”Man skal yde, før man kan nyde.” Sandt er det, at ledig arbejdskraft fra kriseramte lande søger mod nord og mod vest, og sikkert er det også, at der her og der findes danske arbejdsgivere, som udnytter de kriseramtes trang til at presse lønninger og arbejdsvilkår langt ned under dansk standard; men det tager ikke fra, at princippet er rigtigt og godt.

Europa kan ikke klare sig uden EU Selvfølgelig begås der fejl i så stort et system som EU. Store fejl endda. Men sådan går det, hvor mennesker virker. Ingen dansk virksomhedsledelse er fejlfri. Ingen kommunalbestyrelse heller; og i Folketinget vedtages uafladeligt nye love, som skal rette fejlene i de hidtidige.

Talrige er f.eks. de danskere, som hvert år drager til andre EU lande for at virke med deres særlige evner og interesser. Når de vender hjem (og det gør de fleste), bringer de viden og erfaringer med sig, som kommer det danske samfund til gavn og nytte. Bliver de derimod syge eller arbejdsløse i det udenlandske, nyder de godt af værtslandets sociale goder. Om det samlede regnskab falder ud til Danmarks fordel, er ikke til at sige; men det er mindre vigtigt, for princippet er i orden.

”Mennesket er det eneste dyr, som sætter regler for sin egen adfærd – og er den første til at snuble i dem,” skrev psykologen Jung i 1934. Sådan er det her, og sådan er det i Bruxelles. Men hvis nogen tror, at Europa har en fremtid uden EU, så er de galt afmarcheret. Økonomisk kan vi ikke klare konkurrencen med USA, Kina, Indien og de nye vækstlande i Afrika. Politisk har vi intet at skulle have sagt, hvis Europa ikke kan tale med én stemme. Og socialt går vi i frø med vores voksende ældrebefolkning og stadig færre unge til at løse opgaverne i produktionen og i samfundet.

Fred, frihed – og EURO Det er banalt at fastslå, at vi i det store hele har haft fred og frihed i Europa de sidste knap 70 år. Det skyldes ikke mindst EU. Vi er kommet tættere på hinanden; og konflikter løses gennem

Husk derfor at stemme på en partifælle 25. maj

18


Boganmeldelse: Den Hemmelige Socialdemokrat Klaus Hækkerup Da jeg første gang hørte, at der var skrevet en bog ”Den Hemmelige Socialdemokrat” troede jeg det var en biografi. Om Bjarne Corydon. Han har nemlig været rigtig god til at skjule, at han er socialdemokrat. Faktisk så god, at det er hemmeligt! Bogen sætter også en række halvperfide etiketter på mange af gruppens medlemmer. Det kan vi heller ikke bruge til noget. Nogle steder er bogen direkte forkert i gengivelsen af begivenheder og den stilling, enkeltpersoner tog til begivenhederne.

Men jeg tog fejl. Det er en bog om udviklingen i den socialdemokratiske folketingsgruppe efter valget i 2005, hvor Mogens Lykketoft havde kørt partiet i sænk måtte gå som formand, for – efter et kampvalg – at blive afløst af Helle Thorning Schmidt. Bogen slutter lige før DONG-krisen og SF’s udtræden af regeringen. En interessant periode, så fat i bogen og læse, læse, læse…. Mit indtryk er, at alt hvad der står i bogen kan læses af åbne kilder, måske tilsat lidt Christiansborg-sladder. Mit bedste gæt er derfor, at bogen er skrevet af en (flere) journalist(er) og så markedsført som skrevet af en socialdemokratisk MF’er. Men man kan jo aldrig vide?!

Bogen reducerer politik til magtkamp – ikke for politikkens skyld, men for magtens skyld. Det er efter min mening forkert. Gennem 23 år i Folketinget har jeg mødt hårdtarbejdende gruppefæller, der af en ærlig overbevisning argumenterede og kæmpede for velfærdssamfundet, en ansvarlig økonomisk politik og en bevidst holdning til at sikre et godt miljø. De findes ikke i bogen – overhovedet. Den bærer kun ved til politikerleden.

Er bogen så værd at læse? Den repeterer en række gamle og nye historier: Helles leasing af bil til tysk moms. Hendes løftebrud om at bevarer skadestuen i Svendborg. Carsten Hansens julefrokost-eskapader. Og mere af samme slags. Ikke meget der hjælper partiet videre.

Min vurdering er sammenfattende, at bogen ikke er værd at læse. Men hvis du alligevel gerne vil se hvordan sådan noget kan skrives, så lån bogen på biblioteket eller af en ven. Det gjorde jeg. Og vent så på bogen om ”Den hemmelige Venstremand” – hvem det så end er!

19


KONTAKT Fra Kredsbestyrelsen Kære medlemmer Vi har i kredsbestyrelsen startet en proces, der skal munde ud i stiftelse af en kredsledelse, som vil varetage de opgaver, der er fælles for foreningerne i Halsnæs og Frederikssund. Planen er, at i løbet af foråret, fastlægges proceduren for afsluttende repræsentantskabsmøde i den nuværende kredsorganisation med efterfølgende stiftende kredsgeneralforsamling af den kommende kredsledelse. I mellemtiden vil vi afholde de fornødne fælles møder og afklaringer med de respektive foreningsbestyrelser med henblik på at tilrette et forslag til vedtægter, det besluttes på stiftende generalforsamling: onsdag d. 11. juni kl. 19.00 på Byvej 24 i Frederikssund. DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Valg af 3 stemmetællere 3. Politiske beretninger 3.1. Folketingskandidat: Malou Lunderød 3.2. Regionsrådet: Per Seerup Knudsen 4. Organisatorisk beretning 4.1. Kredsformand: Bent Christensen 5. Indkomne forslag. 5.1. Vedtægter for kredsledelsen. 6. Regnskabsberetning 6.1. Regnskab 6.2. Kontingentfastsættelse 7. Valg til kredsledelsen 7.1. Formand for 1 år 7.2. Kasserer for 2 år 7.3. Sekretær for 2 år 7.4. To medlemmer for 2 år, et fra Halsnæs og et fra Frederikssund 7.5. To medlemmer for 1 år, et fra Halsnæs og et fra Frederikssund 7.6. To suppleanter

20


NB: Foreningsformænd og foreningskasserer vil automatisk være medlemmer af kredsledelsen 7.7. 2 Revisorer 7.8. 2 revisorsuppleanter 8. Valg af folketingskandidat 9. Eventuelt Forslag skal være kredsformanden i hænde senest fire uger før generalforsamlingen. Vel Mødt Bent Kurt Christensen

Fra Foreningsbestyrelsen Kære medlemmer Mandag 31/03/2014 afholdt vi vor årlige, ordinære generalforsamling. Referatet af generalforsamlingen findes på vor hjemmeside. Her nedenfor i bladet er i kortform gengivet hovedtrækkene af forløbet og beslutningerne. På bestyrelsens vegne Lene Boholm Formand Referat i kortform af ordinær generalforsamling af 31/03/2014: Generalforsamlingen afholdtes i lokalerne Byvej 24 i Frederikssund. Fremmødet var stort, henved 50 medlemmer. Ole Find Jensen blev valgt som dirigent, et hverv han mestrede med sædvanlig autoritet, diplomati og effektivitet. Ole var rette mand på rette plads. Aflægning af beretninger gav anledning af meget polemik, diskussion og meningstilkendegivelser. Der var mange, som skulle have luft for bekymring over dårlige meningsmålinger, over salg af diverse selskaber (DONG mm), over Finansministeriets omgang med McKinseys konsulenter og meget mere. Efter mange og lange diskussioner dygtigt og behændigt styret af Ole fandt vi til slut sammen i enighed om, at selv om vi kunne ønske os forbedringer i kommunikationen mellem partiledelse og partiorganisation, skal modgangen ikke splitte os. I stedet skal vi rykke sammen og slutte op om partiet og den førte politik. Det var tydeligt, at de fremmødte medlemmer trængte til at få luft for deres følelser. Flere tilkendegav, at det vil være godt, hvis vi det kommende år, frem til næste general-forsamling kan afholde nogle dialogmøder, hvor vi i fællesskab kan bearbejde situationen.

21


Beretningerne fra Susanne (afgående formand), Malou (folketingskandidat) og Per Seerup (Regionsrådet) kan læses i AKTUELT nr. 2-2014. Byrådsgruppens beretning kan læses i sit fulde omfang på vor hjemmeside. Efter beretningerne aflagde Niels regnskab. Pengene er små og mindre and vi har været vant til, dels på grund af reduceret tilskud fra kommunen som følge af vort valgresultat, dels på grund af reduceret partiskat fra byrådsmedlemmerne og endelig på grund af faldende medlemstal. Generalforsamlingen fastholdt Malou Lunderød som vor folketingskandidat og Per Seerup Knudsen som vor kandidat til Regionsrådet. Derefter valgtes den ny bestyrelse som det fremgår af nedenstående skema. Generalforsamlingen sluttede – ikke mindst takket være vor driftssikre dirigent Ole - i god ro og fordragelighed så sent som halv elleve om aftenen! Position Navn Bestyrelsen Formand Lene Boholm Kasserer Niels Jeppesen Bestyrelsesmedl. Claus Kuhre Bestyrelsesmedl. Kirsten Bach Bestyrelsesmedl. Mette Bjørn Tange Bestyrelsesmedl. Ole Find Jensen Bestyrelsesmedl. Grethe Hasse Bestyrelsesmedl. Keld Brødsgaard Bestyrelsesmedl. Ulrik Jensen Byrådsgruppen Byrådsmedlem Anne-Lise Kuhre Byrådsmedlem Jesper Wittenburg Byrådsmedlem Kenneth Jensen Byrådsmedlem Kim Rockhill Byrådsmedlem Kirsten Weiland Byrådsmedlem Lars Jepsen-Sølvhøj Byrådsmedlem Susanne Jørgensen Byrådsmedlem Tina Tving Stauning Regionsråd og Folketing Regionsrådsmedl Per Seerup Knudsen Folketingskandid. Malou Lunderød

22

Telefon

E-mail

29 24 21 49 47 31 39 02 40 96 97 40 30 13 94 48 29 27 04 07 21 61 56 90 47 53 10 64 41 44 23 57 99 55 23 86

leneboholm@gmail.com niels@danskmetal.dk ck@biler.net kirstenhjem@email.dk mette.tange@3f.dk ole.find.jensen@gmail.com svalevej@mail.tele.dk 0710keb@danskmetal.dk uljma44@gmail.com

41 11 17 58 47 31 00 39 47 38 89 99 47 52 02 46 24 97 30 08 28 85 03 79 22 90 30 92 51 40 81 40

akuhr@frederikssund.dk jwitt@frederikssund.dk keje@keje.dk krock@frederikssund.dk krwei@frederikssund.dk ljeps@frederikssund.dk sbjo@frederikssund.dk ttvin@frederikssund.dk

33 36 88 19

psk@regionh.dk malou_l86@hotmail.com


ARRANGEMENTER Offentligt møde 14/05 om valget til EU Parlamentet I anledning af valget til europaparlamentet har partiforeningen arrangeret offentligt møde til afholdelse i Langes Magasin i Frederikssund. Vort europaparlamentsmedlem Britta Thomsen vil fortælle om arbejdet i parlamentet og om baggrunden for folkeafstemningen om EU patentdomstolen. Der vil være lejlighed til at stille spørgsmål og til at diskutere. Der serveres kaffe og vand. Alle er velkomne fra kl. 19:00 til 21:00

Grundlovsmøde 05/06 på Metalskolen i Jørlunde

Traditionen tro inviterer Dansk Metal til Grundlovsmøde på Metalskolen Jørlunde den 5. juni. Her vil både være taler fra toppolitikere og underholdning for børnene. Grundloven fejres landet over den 5. juni, og fagforbundet Dansk Metal holder sit traditionelle grundlovsmøde på Metalskolen Jørlunde i Nordsjælland. Traditionelt tiltrækker arrangementet mange hundrede børn og voksne, der i de naturskønne omgivelser kan opleve en dag i selskab med en række toppolitikere, mens børnene bliver underholdt med ansigtsmaling, snobrødsbagning, hestevognskørsel, hoppeborg og klovneshow.

Alle er velkomne fra kl. 09.00 - 14.00 på Metalskolen Jørlunde, Slagslundevej 13, 3550 Slangerup

Besøg og diskussionsmøde 17/06 i Frederikssund Arresthus Besøg i Frederikssund Arresthus med efterfølgende diskussion af forbrydelse og straf. Henrik Nielsen fra Halsnæs Partiforening vil vise rundt og indlede diskussionen. Der serveres kaffe. Da der højst kan deltage 25 personer i arrangementet er tilmelding til Kirsten Bach nødvendig. Grillfest på Kalvøen i august Bestyrelsen arbejder på at planlægge den traditionelle grillfest på Kalvøen. Ved redaktionens slutning var planlægningen i fuld gang. Når planlægningen er færdig, vil oplysningerne blive bragt på hjemmesidens aktivitetskalender.

23


Arrangementer Dato Indhold 14/05 Offentligt møde om EPV2014 og folkeafstemning om EU Patentdomstol 25/05 EPV2014 og folkeafstemning 05/06 Grundlovsdag på metalskolen 11/06 Stiftende generalforsamling for ny kredsledelse 17/06 Besøg og diskussionsmøde i Frederikssund Arresthus August Grillfest på Kalvøen

Kontakt Mød op Mød op Mød op Lene Boholm Kirsten Bach Ole Zester; 22 62 24 41; ozes@novonordisk.com Se hjemmeside i juli

Om opdatering af ovenstående aktivitetskalender i tiden mellem 2 numre af AKTUELT AKTUELT udkommer kun 5 gange om året. Der sker en masse i vor by og i vor partiforening hele året. Aktivitetskalenderen i de 5 numre af AKTUELT kan ikke nå at opfange alle begivenhederne. Medieudvalget bruger derfor vor hjemmeside til løbende at informere om nye initiativer og aktiviteter. Gør det derfor til en vane jævnligt at besøge hjemmesidens aktivitetskalender, f.eks. én gang om ugen.

www.socialdemokraterne.dk/frederikssund

24


Web aktuelt nr 3 2014cropped