Issuu on Google+

Lars Bjørn Madsen Portefolie 2011


Kontakt

Navn: Adresse : Telefon : Email: Fødselsdato:

Lars Bjørn Madsen Bergthorasgade 47, 4th - 2300 København S +4529828882 Larsbjoern@hotmail.com 10 - 10 - 1981

Hvem

Jeg er 29 år, født og opvokset i Aalborg. Mit liv som arkitekt tog først fart efter et par år på en datamatisk uddannelse, hvor jeg i 2007 skiftede til Arkitektur og Design, da jeg søgte en bedre fordeling mellem designarbejde og tekstarbejde - en beslutning der viste sig at være mit livs bedste. Sommeren 2011 dimmiterede jeg som kandidat med et 12-tal fra Aalborg Universitets ’Arkitektur og Design’ linje hvor jeg specialiserede i arkitektur. Som nyuddannet er jeg klar og yderst motiveret for at tiltræde min første stilling som arkitekt.

Profil

Kompetencer

Jeg skitserer både på papir og på computeren i de indledende faser af et projekt. Jeg foretrækker at starte med håndskitser, da den klassiske skitse har kvaliteter og en hurtighed som ikke kan gengives på computeren. Omvendt kan 3d-skitser tvinge en til at tage hensyn til rumlige aspekter som ellers kunne blive overset i en håndskitse. Derfor supplerer de to skitsetyper hinanden godt. Modellerings-mæssigt arbejder jeg i pap og skum, men også med digitale værktøjer som CNC-fræser, lasercutter og 3d-printer. Derudover så har jeg erfaring med håndlavede træ-modeller. Som arbejdsperson er jeg en udpræget team-player hvilket kommer fra arbejdskulturen på A&D, derudover trives jeg bedst med udfordrende og varierende opgaver med skarpe deadlines. Med ballast fra min datalogi-uddannelse, har jeg en flair for teknik hvilket gør at jeg er god til at lære nye programmer og værktøjer indenfor en kort tidsramme.

Interesser og fritid

2

Det meste af min fritid bruger jeg sammen med min kæreste samt venner og familie. Den resterende fritid går til hobbyprojekter, en voksende interesse for fotografering og en løbetur i ny og næ. Selvom jeg har en kreativ uddannelse som fører til et kreativt arbejdsliv, så holder jeg alligevel af at bruge mine hænder i min fritid. Senest har jeg renoveret en Arne Jakobsen lampe og lavet mine egne knager. Sidstnævnte kan findes bagerst i denne portefolie.


Uddannelse:

Erhvervserfaring:

Praktikophold hos Holscher Arkitekter (3 mnd) Salgsassistent i Elektronik i Bilka Skalborg Værnepligt hos Beredsskabssty relsen Nordjylland i Thisted Vikar - primært hos Schulstad Brød i Pandrup

IT kundskaber:

3d Studio Max (Vray) Adobe Illustrator Adobe Photoshop Adobe InDesign Autodesk Autocad Microsoft Office Rhinoceros Google Sketchup Adobe Premiere Pro Be06 Autodesk Ecotect Grasshopper Adobe Soundbooth Autodesk Robot Autodesk Revit Bsim

2009 - 2011 2007 - 2009 2004 - 2007 2002 - 2003 1998 - 2001

CV

Aalborg Universitet - Master: Civilingeniør, Arkitektur og Design Aalborg Universitet - Bachelor: Civilingeniør, Arkitektur og Design Aalborg Universitet - Bachelor: Informatik (ej færdiggjort) Højere Handelseksamen for studenter - Aalborg Handelsskole Matematisk studentereksamen - Hasseris Gymnasium

2010 2004 - 2010 2002 2001

Sprog kundskaber: Dansk Engelsk Svensk Norsk Fransk Tysk

Evner:

3D-skitsering 3D-printer Lasercutter Modelbygning Skitsering CNC 3


Udvalgt arbejde

Projekter i gruppesammenhæng præsenteres først, da de udegør størstedelen af arbejdsmængden udført på studiet. Dernæst kommer de såkaldte ’miniprojekter’, som er individuelle opgaver udført over en kort tidsperiode (typisk under en måned). Undtagelsen er min praktikperiode som var tre måneder. Til sidst præsenteres arbejde udført i fritiden. God fornøjelse.

4

Læsevejledning

På de følgende sider kommer en gennemgang af udvalgte projekter fra mit arbejde i forbindelse med studiet, samt projekter udført i min fritid. Semesteropgaver og miniprojekter uden arkitektonisk indhold er udeladt i denne portefolie.


Miniprojekter (Individuelt)

10. semester (Afgangsprojekt) Ørestad Arena

9. semester Praktik - Holscher Arkitekter

8. semester Sustainable Density

8. semester Hiding in the dunes

7. semester Limfjord Living Bridge

7. semester Creative Cluster

6. semester Media Space - DR Nordjylland

6. Villa Jørgensen

Projektoversigt

Hovedprojekter (Gruppe)

5. semester Hirtshals Favn

Andet Sommerhus på Krogsletten DIY Knager Foto

+ andet arbejde

4. Semester Hostel Nord

5


Ørestad Arena

Ørestad Arena

Afgangsprojektet blev i modsætning til andre semesterprojekter ikke lavet af en gruppe, men af undertegnede og Andreas Pedersen - specialestuderende og gammel ven. Ofte bruges afgangsprojektet til at lave noget traditionelt: beboelse, et kulturhus, en skole eller lignende. Fordelen ved det bekendte emne er at det nemmere kan gennemarbejdes. Andreas og jeg så istedet specialet som en sidste mulighed for at kunne have store armbevægelser i skoleregi. Derfor besluttede vi os for at lave et stadium, vel vidende at vi ikke ville kunne nå i dybden på samme måde som ellers. Ørestad Arena er et dispositionsforslag på den indendørs multi-arena som København har efterspurgt så længe. Den ligger i Ørestad syd på en lang slank 6

grund som flankeres af bebyggelse mod nord og syd. Den lange slanke grund er udnyttet til at skabe et grønt aktivitetsområde som kan give liv til bygningen uden for brugstid, og så er den indrettet med niveauforskelle for at kunne beskytte mod områdets nådesløse vind. Ørestad Arenas kendetegn er den karakteristiske tagkonstruktion. Den består af et slankt rumgitter i stål, beklædt på begge sidder med oppustelige puder iiaf EFTE. Dette sammen med den dynamiske form gør at taget modstår krafter og laster med et minimalt materialeforbrug, samtidigt med at den translucente plast tillader diffust dagslys til bygningens indre - om aftenen kan taget belyses indefra og gøre taget til en levende grafisk overflade.


Afgangsprojekt 10. Semester

7


Ørestad Arena

For at bedst muligt udnytte grundens form og områdets infrastruktur, så har vi skabt en aksialitet hvor selve arenaen ligger tættest på Ørestad boulevard for at kunne servicere tilskuere der ankommer med offentlig transport. I den modsatte ende af grunden har vi et delvist nedgravet p-hus på 4 etager. P-husets placering gør at det er få hundrede meter fra Ørestadens forbindelse til E20. Yderligere har vi omkranset grunden med en hård belægning til sivetrafik, cykelparking og korttidsparkering. På grundens længdeakse er belægningen ca 3 meter over niveau. Det betyder grunden skråner, og det er i disse skråninger vi har udskåret aktivitetszoner. Aktivitetszonerne indbyder både til aktiviteter og ophold da kanten er beklædt med træ. Zonerne har forskelligt underlag, således er der både plads til skatere, beach-

8

N


10. Semester Afgangsprojekt

volley og meget andet. Bygningen er integreret i grunden da man ankommer via ramper; således er den en del af de bløde niveauskift der forekommer på grunden. Invendigt består er der et fleksibelt gulvareal stort nok til ishockey og alt derunder. Dette er omkranset af en oval siddeskål komplet med VIP-bokse. Omkring siddepladserne er der brede cirkulationsgange, med faciliteter både til tilskuere og personale. Layoutet muliggør særdeles hurtig opfyldning og tømning af bygningen.

9


10

Sustainable Density


8. Semester

Sustiainable Density Det andet hovedprojekt på overbygningen beskæftiger sig med den mest klassiske af alle arkitekt-disciplinerne: beboelsen. Projektet beskriver designprocessen som danner fundamentet for et mixed-use, 0-energi beboelses-komplex, på et gammelt godsareal i indre Aalborg. Process og iterative designforløb vigtige fokuspunkter i denne rapport, da disse er nøglen til at kunne nå frem til en designløsning som opfylder 0-energi standarden. Det endelige projektforslag blev gennemtestet af en vifte af værktøjer for at kunne bevise designets kvaliteter - teknisk såvel som arkitektonisk.

11


Limfjord Living Bridge 12

Limfjord Living Bridge Det første hovedprojekt på kandidatuddannelsen viste sig at indeholde en usædvanlig udfodring: Skab en forbindelse imellem Aalborgs fremtidige kulturhub - den østlige havnefront, og Nørre Sundbys ditto. Forbindelsen skal yderligere indeholde forskellige funktioner heriblandt et hotel - eller med andre ord: En levende bro. En usædvanlig men lærerig opgave, som gav plads til store armbevægelser, der tillod at skabe et markant bygningsværk, der er ulig noget andet. Hovedgrebet for projektet er at forbinde Aalborgs kulturelle funktioner med Nørre Sundbys grønne områder og skaber et åndehul midt ude på vandet. Dermed er en af de mest markante bygningstyplogier ikke længere reduceret til at være en simpel trafikal forbindelse. Den er noget mere, den er forlængelse af to byer skabt igennem et møde på vandet. En hybrid der repræsenterer to nabobyers overgang fra rivaler til partnere. Broens unikke formsprog kendetegnes ved to rækker af trekanter, som på deres rejse over vandet varierer i størrelse, imens de roterer. På midten har trekanterne en fællesmængde, som bruges til at skabe de indvendige rum og byggeriets strukturelle rygrad. En stor del af processen var parametrisk og blev udviklet både på papir, i model og ved computeren.


7. Semester

13


Media Space - DR Nordjylland 14

Media Space - DR Nordjylland På bacheloruddannelsens sidste semester blev et kontordomicil udformet på Nørre Sundbys havnefront imellem de nyopførte luksuslejligheder. I den forbindelse tog projektgruppen kontakt til DR Nord, den regionale gren af Danmarks Radio, som er næsten usynlig i det nordjyske medielandskab. Til DR Nord blev der skræddersyet et multifunktionelt hus. der kunne forstærke deres profil samtidigt med, at det passede bedre til deres behov end deres gamle hus. For at give huset mere volumen blev der tilpasset yderligere funktioner i huset, som kunne komplementere firmaets virke og skabe mere liv i huset i løbet af døgnet. Husets udtryk er defineret af de to forskellige facader, som afspejler forskelligheden af det journalistiske arbejde


6. Semester

udført i huset. Den vestlige del er åben og indeholder kontorlandskab, imens den østre del er mere lukket for at muliggøre lydstudier og videoredigeringsrum. Op igennem midten af bygningen er et stort atrium, hvis gulv er belagt med samme materiale som havnepromenaden, for at tiltrække fodgængere og skabe liv i stueetagen, der indeholder en offentlig cafe, som også funktionerer som personalekantine.

15


16

Hirtshals Favn


Hirtshals Favn På 5. semester projektet skulle der formgives en bygning til bunkermuseet i Hirtshals. Projektområdet er mættet med historie og præget af stærk, næsten brutal natur - desværre er det samtidig et sted, som mangler plads til ophold. Tidligt i konceptfasen tog skitseringen udgangspunkt i et ønske om at eksperimentere med et mere organisk og frit formsprog, hvis bløde linier passer godt ind i omgivelsernes klit-agtige landskab. ’Favnen’ - hovedgrebet for projektet opstod, da analysen af området viste, hvordan beton klarede sig i mod tidens tand, mens trækonstruktioner forvitrede. Ud af dette modsætningsforhold opstod konceptet om en trækonstruktion, omfavnet af en beskyttende cementdel. Det stærke hovedgreb hjælper til at bidrage med en udvendig og indvendig transperans, som både er æstetisk såvel som funktionel, idet funktionerne er opdelt i de to bygningsdele.

5. Semester 17


Hostel Nord i Reberbahnsgade

Hostel Nord

4. semester var for undertegnede det første semester, hvor der blev stillet skarpt på arkitektur. Semestret var hektisk og projektområdet gigantisk. Der blev lagt op til, at der skulle skabes et stykke arkitektur, såvel som en byplan at placere det i.

18

Sitet lå i hjertet af Aalborg, omkring det nuværende Sygehos Nord, dvs fra Reberbahnsgade til banelegemet. Centralt i området er opført et højt slankt hostel et pejlemærke i byen, som gør det nemmere at finde for tilrejsende. Hele byggeriet er tænkt modullært konstrueret og produceret som præfab og derefter samlet onsite. De


4. Semester

store overflade der skabes på toppen af indspændte moduler bruges til frie og glasinddækkede terasser, der byder på storslåede kig udover byen. I og med det er et hostel - og dermed ofte henvender sig til unge grupperejsende, er af værelserne af primært 4 og 6 personers med køjesenge. Hver modul har en central badeværelses/toiletkerne. Central for beboerne, men også cental for bygningens bærende system. De mange værelsesmoduler er forbundet af svalegange og trapper, som mødes i en central kerne der indeholder servicefunktioner.

19


Holscher Arkitekter

Praktik - Holscher Arkitekter

20

På studiets 9. semester kan man vælge at benytte til erhvervspraktik, fremfor at udarbejde endnu et teoretisk projekt. Jeg var heldig og få en praktikplads hos det lille, men velrenommerede Holscher Arkitekter i København. Opholdet varede tre måneder hvor jeg arbejdede med en række forskellige projekter. Jeg arbejdede med arkitektur såvel som byplanlægning og digital modellering såvel som modelbygning. En stor del af min tid blev brugt på mit første projekt hos Holscher Arkitekter - et dispositionsforslag til et infill i indre København. Jeg overtog projektet som et groft skitseprojekt. Min opgave var så at udarbejde et strukturelt system der kunne muliggøre den søjlefri stueetage, udarbejde grundplaner og præsentationsmateriale til tegnestuens kunde.


Prinsesse Charlottes gade

Gennemgang

Fælles gårdanlæg

1

30000

102

100

Gennemgang

Gennemgang

Gennemgang

104

98

Indgang

17000

Nørrebrogade

Assistens Kirkegård

På det første projekt sad jeg alene med ansvaret, mens på de resterende projekter indgik jeg som del af et team. I den resterende tid var jeg på flere forskellige projekter, hvilket indebar mange forskellige opgaver, eksempelvis kundemøder, præsentationsmateriale, registrering, research, modelbygning osv.

Praktikhophold

106

Sjællandsgade

17000

9. Semester 21


Hiding in the dunes 8. Semester Miniprojekt

Hiding in the dunes

22

Det seneste miniprojekt omhandlede at skabe et kompakt domicil i felten til en ornitolog. Området er Hanstholm naturreservat på den nordjyske vestkyst. Projektet er baseret på en dybdegående analyse af områdets topografi for at finde det optimale udkigspunkt. Interview med en lokal ornitolog afslørede, at han søgte både at lave sit arbejde med medium afstand til sine emner såvel som close-up foto-arbejde. Dette design er tænkt som et værktøj, der kan understøtte disse to modsatrettede ønsker bedst muligt. Designet er i al sin enkelthed en kasse med det twist, at den er skudt igennem en klit. Vestfacaden vender ud mod kysten og et vandløb - optimalt til registrering af trækfugle, mens østfacadens vender ud mod en skærmet gryde og giver således mulighed for at tage fodringsbilleder inde fra domicilet. Således deler funktionerne bygningen op i tre zoner: to arbejdszoner i hver ende til hver sin type arbejde og en zone i midten til beboelsesfunktioner.


Creative Cluster

Creative Cluster På 7. semesters miniprojektet, skulle der udarbejdes en fakultetsbygning centralt på Aalborgs havnefront - på bare 3 uger. Målet var at samle Aalborg Universitets kreative uddannelser under ét tag. Overordnet er det et krav, at bygningen skal være ’tektonisk’ - det vil

7. Semester Miniprojekt

sige, at det konstruktive princip skal fremgå tydeligt i formsprog eller igennem ærlighed i materialebrug. Bygningskroppen er enkel i sin komposition. To etagedæk af armeret beton adskildt af slanke blankpolerede stålsøjler. Det nederste etagedæk er hævet svagt, så det ser ud til at svæve. Sammen med vinduernes lameller og de bærende søjler giver det et modspil til den lave byg-

nings horisontale udtryk. Det store udhæng skaber et overdækket udendørs areal omkring bygningen til ophold og udstillinger samtidigt med, at det agerer som solafskærmning. Indvendigt sørger søjlerne for at hele bygningen kan indrettes som frit plan. Det giver den nødvendige fleksibilitet hos et fakultet i stærk vækst. Samtidigt sørger de store glasarealer for masser af dagslys igennem bygningen.

23


6. Semester Miniprojekt Villa Jørgensen

24

Villa Jørgensen Bacheloruddannelsens sidste miniprojekt adskildte sig fra andre projekter, idet det stort set var uden kreativt indhold. På trods af dette var det alligevel et særdeles interessant projekt, da målet med Villa Jørgensen var, at detaljere et projekt helt færdigt. Kort fortalt Blev der udleveret et sæt håndtegnede opstalter og grundplaner. Ud fra dette skulle et komplet målfast tegningssæt skabes således, at det er klart til søge byggetilladelse og opførelse. Derudover skulle der udføres beregninger på bærende elementer og energiramme. Projektet var en velkommen lejlighed til at få skærpet sine autocad kompetencer og komme i dybden med håndværket i faget: Hvordan er en bygning sæt sammen; sten for sten og skrue for skrue.


25


Sommerhus på Krogsletten

Sommerhus på Krogsletten Efter flere års overvejelser, besluttede mine forældre sig for, at det var tid til at gøre noget ved det snart 50 år gamle sommerhus. Efter at have undersøgt markedet for typehuse blev det besluttet, at huset skulle renoveres og udvides. Min rolle i denne sammenhæng kan bedst beskrives som vejledende arkitekt, da jeg ønskede at de fik netop deres drømmehus. Derfor var min største opgave at vejlede dem til at tage de rigtige designmæssige beslutninger og derefter visualisere dem.

Øst facade

Huset bliver udvidet fra 50 til 90m2, får ny tagkonstruktion med loft til kip, bliver isoleret efter nutidig standard og får ny beklædning på alle overflader både indvendigt og udvendigt. I praksis bliver kun husets skelet og fundament genbrugt.

26

Personligt projekt

Som en særlig detalje bør det fremhæves, at det store glasparti ved den overdækkede terasse på sydfacaden kan foldes til side på varme dage og på den måde udviske grænsen imellem inde og uderum. Byggeriet blev godkendt April 2010 og påbegyndt straks derefter. Vest facade

Nord facade

Syd facade


Vinter 09/10

Rendering

Vinter 10/11

Entreen midt på nordfacaden ligger omtrent samme sted som indgangen på det oprindelige hus. Således er huset blevet forlænget med næsten 100% mod øst. Resultatet er det gamle hus har fået et stort køkken-alrum, bad med badekar, to store soveværelser med hems. Nu er der plads til både spisende og sovende gæster - året rundt.

27


Personligt projekt

DIY Knager

DIY Knager DIY knagerne blev til som en indflyttergave til min kæreste. Inden flytningen havde vi set på Hays velkendte ’Dots’ linie af knager og Bent Hansens ’ButtonUp’ serie. Hay varierer i størrelse, men kunne kun fåes i få farver og ét materiale - Bent Hansen havde kun én størrelse men til gengæld et væld af materialer og farver. Begge designs havde samme filosofi - en alm knap i kæmpeformat. Derfor fandt jeg det ligefor at skabe min egen hybrid. Knagerne lavet af flere lag mdf-træ, limet og derefter skåret ud på en CNC-maskine for at opnå den rette form. Nogle er så blevet betrukket, mens dem som står i lak - først er blevet spartlet, grundet, lakeret, vandslebet og poleret. For kunne skjule samlinger og have en knag som 28


også er pæn på bagsiden, så har de fået laser-udskåret et stykke 3mm akryl som er lakeret sort på indersiden. Knagerne er monteret på væggen med et beslag af børstet stål. De startede tilværelsen som skuffe-håndtag, som så er blevet tilpasset til formålet.

29


foto 30

Foto Her følger nogle få udvalgte billeder taget på studieture, på ferierejser og i min fritid.


31


Lars Bjørn Madsen Portfolio 2011