Page 1

Alt hvad du kan tænke dig

Fredag den 3. oktober 2008 · Udgave 1 · Årgang 1

Der er noget for alle

Side 6

Er du studerende, erhvervsaktiv eller pensionist? De københavnske biblioteker findes, og vi har noget til dig. Af Sanne Caft, Redaktør og Biblioteksleder

neutroner. Noget om mutationer. Noget om situationer.

Der er biblioteker Der er tyve biblioteker over hele byen. Der er også et i dit kvarter. Der er millioner af bøger. Der er aviser. Der er tidsskrifter. Der er åbent hele ugen. Der er kaffe. Der er te. Der er internetadgang. Der er bløde stole. Der er højt til loftet. Der er musik. Der er lyrik. Der er noget om strik. Der er noget om skilsmisser. Der er noget om stjerner. Der er noget, der er sjovt.

Der er noget for alle På de københavnske biblioteker arrangerer vi noget for alle. Noget for børn. Noget for læseheste. Noget for musikinteresserede. Noget for institutioner. Noget om institutioner. Noget om millioner. Noget om

Der er noget der er virkeligt Der findes virkelige bøger. Og der findes virkelig gode hjemmesider. Hjemmesider, hvor du med ét klik kan bestille dine bøger og forny dine lån. På www.bibliotek.dk findes en virtuel verden, hvor du har ad­gang til aviser på alverdens sprog. Hvor du har adgang til millionvis af artikler fra hundredvis af databaser. Om alt. Og på alle niveauer. Fra DSB til ph.d.

Hvad hedder en baby-dromedar?

Der er noget for dig

Er der noget, du undrer dig over? Så spørg Biblioteksvagten.

Bibliotekerne understøtter læring, viden og information. De understøtter integration. De er et tilbud til alle aldersgrupper. Alle interesser. Alle københavnere. Brug dit bibliotek. Vi har også noget til dig, og i denne avis kan du læse om nogle af vore mange tilbud. Men det er kun en begyndelse. Vi har mange flere. Faktisk har vi alt, hvad du kan tænke dig.

Bagsiden

Hvorfor kan man ikke kilde sig selv? Spørg Olivia

Side 7

København læser Af Annette Matthiesen, Projektleder på København Læser

Hovedstaden kommer til at bugne af oplevelser for de læseglade, når KØBENHAVN LÆSER løber af stablen den 7. -13. november – i ugen op til det årlige BogForum. Det er Københavns Biblioteker, der har taget initiativ til begivenheden. Sammen med en lang række boghandlere, forlag, butikker, cafeer, museer og kultursteder præsenteres et stort program med bogen i centrum. Fortsættes side 4


2 . litteratur

leder

Huse der summer af mennesker og lyd Hvad skal vi med biblioteker i en tid med Google og Web 2.0? Er det ikke nemmere at finde og købe sine egne bøger? Eller downloade sin egen musik? Nej, for Københavns Biblioteker er mere end bøger og musik. Bibliotekerne er samlingspunkter for ideer og tanker, de er demokratiske fikspunkter, som giver dig og alle andre mulighed for at tage del i byens liv og udvikling. På biblioteket finder du litteratur, film og musik. Du finder noget om husdyr og haver. Du finder EU-traktater og partiprogrammer. Du kommer bag om nyhedsstrømmens overskrifter. Bibliotekerne tilbyder dig både kultur og information, og vores tilbud gør dig til en bedre beslutningstager. Biblioteket er et mødested, hvor du kan koble dit personlige liv til det globale samfund. København er en mangfoldig by, hvor samspillet mellem det personlige og det globale altid er nærværende. Og bibliotekerne er farverige huse, huse der summer af mennesker og lyd. Huse, hvor den virtuelle virkelighed spiller ind i bøgernes verden. København læser – og vi er tanken om de bøger du ikke har læst. Og om de film du ikke har set. Om den musik du ikke har hørt. Drømmen om de mennesker du ikke har mødt. Håbet om de samtaler du ikke har ført. Derfor skal du bruge bibliotekerne, for kun sammen kan vi gøre drømmene til virkelighed, kun sammen skaber vi en endnu bedre by og et oplyst samfund. Jens Ingemann Bibliotekschef

5 meter græsk musik Hvad gør græsk musik til noget særligt? Det er dybt interessant at en kultur i Europa beholder de karakteristika, der er kendetegnende for græsk musik. Grækenland har i påfaldende grad bevaret sin egen musiktradition midt i den musikalske globalisering.

Mød en stor rembetiko-entusiast med en nørdet musiksmag. Susanne Buus-Pedersen, som er ansat hos Københavns Biblioteker, er ekspert i græsk musik. Er det en bestemt type græsk musik du hører? Jeg hører masser af ny græsk musik. Den bedste moderne kunst­ner, som samler de historiske rødder, er George Dalaras.

Hvad kan du anbefale man lytter til? Hvis man aldrig før har lyttet til græsk musik vil jeg anbefale George Dalaras, Haris Alexiou og så synes jeg man skal lytte til Mikis Theodorakis, som både har skrevet klassisk musik og populærmusik.

Har du så en stor samling af græsk musik på cd-hylden derhjemme? Rigtig stor. Ca. 5 meter, men jeg hører altså også andet. Faktisk har jeg næsten en lige så stor samling af brasiliansk musik. Jeg er i det hele taget ret vild med verdensmusik.

Du kan læse mere om græsk musik på Musikbibliotek.dk

Af Louise Boel, Bibliotekar

Hvad er kendetegnende for græsk musik? Rembetikoen er udgangspunkt for nærmest al græsk populærmusik. Rembetiko er græsk folkelig musik, ofte kaldt ”den græske blues”, som opstod i slumområderne i de græske storbyer i starten af 1900-tallet. Det gennemgående instrument i rembetiko-musikken er bouzoukien.

Hvordan er din interesse for græsk musik opstået? Jeg har en enorm interesse for Grækenland generelt og kommer der hvert eneste år. Jeg blev forelsket i den græske musik, da jeg var i Grækenland i 1975 efter militærjuntaens fald, og hvor Theodorakis musik bragede ud fra alle steder.

Contemporary Authors/ Literary Criticism Et supertilbud fra bibliotekernes digitale skattekammer. De to baser kobler ca. 100.000 nutidige forfattere med talrige analyser og anmeldelser. Din indgang til sammenhængende litterær information!

Kirsten Hammann

En dråbe i havet Det er svært at skrive en engageret bog om Afrikas problemer og de fattiges liv, når man helst ikke vil til Afrika! For Mette kommer fattigdommen tæt på, da der pludselig sidder lasede børn i dagligstuen. Af Sanne Caft, Redaktør og Biblioteksleder

Mette vil gerne gøre en forskel, vil gerne være en ansvarlig og overskudsagtig vesterlænding. Hun vil gerne HJÆLPE. Mette bor i København med mand og barn og har et ganske gennemsnitligt liv. Hun vil skrive en bog om Afrikas problemer og kontakter en u-landsorganisation for at drive research. Snart sidder

hun og ser videoer af børn, der dør i kummerlige hospitalssenge. Det er faktisk ret kedeligt at se børn dø, konstaterer Mette. De holder bare op med at trække vejret, når de har ligget tilstrækkeligt længe. Kirsten Hamman lader virkeligheden udviskes, da Mette træder ind i værelse 516, hvor


3

Det finder du på Litteratursiden.dk Poul Dissing og sønner

Der sker så meget… Der sker så meget på de københavnske biblioteker, at det er helt vildt. F.eks. kan du på Christianshavns Bibliotek den 10-10-2008 kl. 20:30 komme til koncert med Poul Dissing og sønner, hvis du har et kulturpas i hånden. Koncerten er en del af Kulturnatten. Hold øje med dit lokale bibliotek under Kulturnatten, for her lukker mange biblioteker nemlig dørene op. Klik dig ind på www.bibliotek.kk.dk/arrangementer og find et arrangement nær dig. Eller klik dig ind på www.kulturnatten.dk, søg på ”bibliotek”, og besøg biblioteket på en ny måde.

Det læser de andre… Se listen over, hvilke bøger andre har reserveret i septem­ber. Læser du det samme? Se den aktuelle liste på www.bibliotek.kk.dk/ inspiration/topti

hun via virtual reality får adgang til de fattige lande. Hun mærker den ubehagelig varme og rynker på næsen af stanken, mens hun langsomt suges ind i en anden verden. Hvornår gør vi en forskel? Hvordan gør vi en forskel? Hvorfor skulle vi gøre en forskel? Læs romanen, næste gang et fluebefængt barn toner frem på skærmen. Brug bogen som afsæt til at tænke over nogle af de store spørgsmål. Eller læs bogen for Hammans sprog, spørgsmål og sociale engagement. Hammann er kendt bl.a. for romanen Fra smørhullet fra 2004, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. En dråbe i havet er hendes femte roman.

1. Sara Blædel Aldrig mere fri 2. Camilla Läckberg Ulykkesfuglen 3. Ken Follett: Uendelige verden 4. Elsebeth Egholm Liv og legeme 5. Helle Helle Ned til hundene

Bibliotekernes netmagasin om skønlitteratur er en guldgrube af inspiration og viden. På Litteratursiden.dk kan du blandt andet finde forfatterportrætter, litteraturanalyser, læseklubber og et ekspertpanel, som besvarer spørgsmål indenfor udvalgte forfatterskaber og genrer. Bliv inspireret på Noget der ligner, Litteratursiden.dk’s inspirationssted for dig, der lige har læst en rigtig god bog og gerne vil læse en, der er mindst ligeså god. Har du en yndlingsforfatter eller en særlig genre, som du foretrækker, kan du finde læsetips her. Har du noget, der ligner Stieg Larsson? – er et spørgsmål mange bibliotekarer er blevet stillet inden for det sidste år. På Litteratursiden.dk kan du finde en liste med titler, der tager fat i et par af de temaer der er omdrejningspunkter i Stieg Larssons bøger: Persson, Leif G.W.: En anden tid, et andet liv En kontorchef myrdes i sin lejlighed i Stockholm. Opklaringen

mislykkes, og sagen henlægges, men 10 år efter, da Lars Martin Johansson er blevet operativ chef for Säpo, bliver sagen genoptaget med fatale følger. Roslund, Anders: Box 21 Krimi, hvor kommissær Ewert Grens fra Stockholms politi står med to sager: en mishandlet litauisk prostitueret og en dræbt narkoman. Begge sager kommer ubehageligt tæt på hans eget privatliv. Josefsson, Willy: Erindringen om en morder Tilfældigt blandes Olsson, pensioneret kriminalbetjent, ind i et mord, der ligner en 30 år gammel sag, hvor morderen lige er løsladt. Men denne gang er Säpo også med og skygger tilsyneladende Olsson. Du kan læse flere forslag på Litteratursiden.dk.


4 . københavn læser

København læser 100 bibliotekarer belæsset med bøger i Metroen, lyrik på recept på apoteket, røverhistorier på Glyptoteket, forfattermøder i Rundetårn, Zoologisk Have og i Fields: Med litteraturfremstødet KØBENHAVN LÆSER går bibliotekerne nye veje for at sætte fokus på læseglæden.

Fortsat fra forsiden Der er god chance for at møde forskellige arrangementer og påhit i byrummet, hvor man ikke lige venter det. KØBENHAVN LÆSER indledes fredag den 7. november i Metroen. Her vil man i eftermiddagstimerne kunne møde 100 bibliotekarer, der uddeler gratis bøger til de rejsende. Bøgerne er doneret af forlagene People’s

Press, Cicero, Introite og Gyldendal, og bibliotekarerne vil have læsestof med til både store og små. Samme dag kl. 17 er der åbningsfest på Hovedbiblioteket i Krystalgade. Her inviteres alle til et festligt program med aktuelle forfattere og musikere på scenen. Der er koncert med Mouritz/Hørslev Projektet, bogmøde mellem kendte avisredaktører og mulighed for at opleve de nominerede forfattere til årets Danske Bank Litteraturpris. På åbningsaftenen kan man bl.a. også følge med, når forfatteren Frank Langmack tager plads i et drivhus inde i Hovedbiblioteket for at skrive en ny roman i løbet af KØBENHAVN LÆSER-ugen. Rigtig mange af byens mødesteder og stemningsfulde bygninger byder på særlige KØBENHAVN LÆSER-oplevelser:

Glyptoteket, Rundetårn, Københavns Bymuseum, Cinemateket, Skuespilhusets Portscene, CaféTeatret, Dansk Arkitektur Center, Post- og Telemuseum, Teatermuseet, Zoologisk Have og Field’s er nogle af de steder, som har bøger og læsning på programmet. Arnold Busck i Købmagergade og Illum Books har et stort forfatterprogram og Gyldendal åbner torsdag den 12. november huset for 12 timers forfatterprogram med udgangspunkt i sæsonens udgivelser. Der tages helt nye og anderledes midler i brug for at udbrede bøgerne og deres gode egenskaber. Går man på apoteket på Christianshavn eller Islands Brygge, vil man kunne finde en helt speciel recept i den pose, man får med hjem. En række danske digtere


5

Byt en bog Er du blevet træt af at se de samme titler på din bogreol, så er her mulig­ heden for at gøre den mere interessant. Har du venner i Valby, eller bor du i området, kan du bytte dig til en ny læse­ oplevelse samtidig med, at du giver en!

har skrevet nye digte til københavnerne, som udleveres på recept, blandt andre Benny Andersen, Steffen Brandt og Klaus Rifbjerg. Undersøgelser viser, at litteraturen kan have en lindrende virkning, skabe glæde og forløse følelser, og den tanke går igen i flere af ugens arrangementer. Både Rigshospitalet og Herlev Hospital sætter fokus på læsningens gode virkning med foredrag og oplæsning for patienter. KØBENHAVN LÆSER sætter også fokus på den særlige glæde, der ligger i at dele læseoplevelsen med andre. På Københavns Rådhus samles københavnske læseklubber og andre interesserede om den samme roman i ”Danmarks største læseklub”, flere biblioteker holder bogbyttedage – og en café i Vanløse

inviterer til bogdating, hvor adgangskortet er en yndlingsbog og lysten til at dele den med andre. KØBENHAVN LÆSER skal være en årlig begivenhed i ugen op til BogForum. Hele programmet kan ses på www.kbhlaeser.dk, mens den trykte programfolder kan hentes på lokalbiblioteket fra den 20. oktober. KØBENHAVN LÆSER er støttet af: • Styrelsen for Bibliotek og Medier • Kunstrådet • Københavns Kommune. • Kultur- og fritidsforvaltningen

Tag dine godt gennemlæste eller aldrig åbnede bøger med ned på Valby Bibliotek og byt dig til en bog fra en anden læser, som er i samme situation som dig. Det hele foregår i forbindelse med KØBENHAVN LÆSER på Valby Bibliotek. Kom og byt på Valby Bibliotek, Annexstræde 2, 2500 Valby. Eller ring til biblioteket og hør nærmere på tlf. 36 16 15 02.


6 . musik & av

Ud af drømmesøvnen Med 2008-albummet Accelerate er det amerikanske superband R.E.M. endelig vågnet og oppe i gear igen. På tide, mener både fans og anmeldere. Af Ulrik Marker, Kommunikationsmedarbejder

Netmusik.dk er gratis musik

På bibliotekernes musikhjemmeside, Musikbibliotek.dk, kan man i forbindelse med R.E.M.’s nyligt overståede koncert i Parken læse, at bandet vendte tilbage til rødderne, da de udgav den solide og medrivende Accelerate. Væk var det komplicerede lydbillede, og tilbage var den rene, rå og uforfalskede guitarlyd.

Ind i kampen Siden R.E.M. blev dannet i Athens, Georgia af forsanger Michael Stipe i 1980 har bandet udgivet 14 studiealbums, et par opsamlinger, samt en super live CD/DVD. Og de har masser af kæmpehits med i sydstatsposen. Især Out Of Time med hittet Losing My Religion, og Automatic For The People med hittet Everybody Hurts, indbragte R.E.M. megen hæder. I tiden fra 1998-2004 havde R.E.M. nogle magre år med de tre plader Up, Reveal, og Around The Sun. Med Accelerate har de heldigvis meldt sig ind i kampen igen.

Lean

Netmusik.dk er din mulighed for netbaseret musiklån og bare en af mange internet­ services, som tilbydes af bibliotekerne landet over. På Netmusik.dk kan du downloade musik til din egen pc. Og det er helt gratis.

Måske skyldes de magre år trommeslager Bill Berrys udtræden af bandet i 1997. Barry og Stipe skabte jo bandet. Så var fan-ønsket om mere rock i virkeligheden ikke et ønske om at høre R.E.M. spille som et band igen?

Netmusik.dk er verdens første og største service med lovligt “downlån” af musik, og det er en nem måde at låne musik på. Med Netmusik.dk giver dit bibliotek dig adgang til over 1,2 millioner musik­ numre, og der kommer hele tiden nye til.

På Accelerate spiller de virkelig. Ifølge Stephen Thomas Erlewine fra allmusic.com er pladen lean. Den skærer ind til benet og angriber lytteren, selv på akustiske numre.

Hvorfor er det gratis?

At R.E.M. atter lyder som sig selv, er ikke så mærkeligt. På Accelerate refererer R.E.M. bevidst til sit eget bagkatalog, og pladen skal derfor høres som et insisterende favntag med fortiden. Og her er R.E.M. ikke bare tilbage ved sit eget bagkatalog, men også ved sit eget ophav som del af post-punken. Her var man kommet til et punkt, hvor en ny lyd måtte skabes – ikke som en fornægtelse af fortiden, heller ikke som en hyldest, men som en kommentar. Man havde noget at sige.

Vi har bagkataloget Efter septembers R.E.M. koncert savner du måske din vinylsamling fra 80’erne. Eller ærgrer dig over, at CD’erne blev væk i 90’ernes tumult. Koncerten gav anledning til at dykke ned i bandets store bagkatalog, og er pladerne væk derhjemme, så gå på biblioteket. Vores samling strækker sig fra 80’ernes Murmur (1983) og Rekconing (1984) over 90’erns mega-hittere Out Of Time (1991) og Automatic For The People (1992) til genfødselen Accelerate (2008). Den ægte R.E.M. koncertstemning får du med R.E.M. Live (2007).

Musikken kan downloades direkte til din pc som lån – alle dage og døgnet rundt. Dit bibliotek har allerede betalt for musikken, og det betyder, at alle registrerede brugere i bibliotekets kommune har fri adgang. Derfor er der en kvart million lånere om måneden, der “downlåner” musik gennem Netmusik.dk.

Er det svært? Nej, det er det ikke, for Netmusik.dk har flere websites til support af sine mange brugere. Så på Netmusik.dk findes der altid hjælp og tips.


børn . 7

Hvorfor kan man ikke kilde sig selv? Mange kan huske Jimmy Stahrs radioprogram Spørg Olivia, hvor man kunne stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord. I 2001 blev Olivia også til en børnenet­ tjeneste fra bibliotekerne. Al udvikling sker nu i tæt dialog med børnene. Spørg pigen Olivia om hvad som helst. Hun svarer på det hele. Hun får spørgsmål om religion, døden, krig, familie, venner, kærester, krop og meget mere. Her er et lille udpluk af de mange gode spørgsmål: Hvilke religioner findes der i Aalborg? Hvor mange dør om dagen? Tror du der bliver krig? Min lillebror og jeg er hele tiden oppe at skændes. Hvad skal jeg gøre? Hvordan føles det i kroppen, når man får at vide, at ens veninde bagtaler en?

Www.spoergolivia.dk begyndte som et samarbejde mellem tre biblioteker og Danmarks Radio. Nu står mere end 130 bibliotekarer på 57 biblioteker landet over bag Olivia. Via mail kan man i dag sende spørgsmål til Olivia hele døgnet, og hvis man op­giver sin e-mail adresse, vil man få svar direkte.

Spørgsmål kan også stilles til Olivia i en direkte online-dialog, og dialogen mel­lem Olivia og spørgeren kan følges af alle.

Find svaret Og hvorfor er det nu lige, at man ikke kan kilde sig selv? Du finder svaret ved at klikke dig ind på www.spoergolivia.dk under Olivias svar.

Hvis man oplyser sit mobilnummer, kan man endda også få sit svar på en SMS.

Gode bøger til de 6-7 årige • Eddy Forfatter: Annette Reuter • Tigerprinsen Forfatter: Chen Jiang Hong • Aksel Højhus får en familie Forfatter: Gitte Løkkegaard • Historien om lille blege Johnny Forfatter: Dan Schlosser • Zigge med z Forfatter: Inger Lindahl • August går i glemmebogen Forfatter: Erik Barfoed Du kan finde flere spændende bøger til børn i alle aldre under Forældre & Børn på Dotbot.dk.

Gode børnebøger til de 0-2 årige • Lillen & billen Forfatter: Dorte Karrebæk • Anton elsker ymer Forfatter: Lilian Brøgger • Tamme dyrebørn Forfatter: Birde Poulsen

Bibliotekerne åbner porten til sproget Københavns Biblioteker har fra 2008 fået en økonomisk bevilling på 10,5 millioner til projekt ’Sprogporten’. Projektet finder nu sted på otte københavnske folkebiblioteker. Af Lars Andrén, Bibliotekar

Lige efter et barns fødsel sender de københavnske bibliotekarer et brev til familien med lykønskning og en opfordring til at tage imod besøg af en bibliotekar. Besøgene er en del af bibliotekernes integrationsindsats, og bliver bibliotekarerne budt indenfor, har de en gave

med. Bibliotekerne vil nemlig gerne være med til at styrke kendskabet til det danske sprog og formidle glæden ved at læse til både børn og voksne fra alle lande. Børnefamilier med børn fra 0-4 år kan få besøg. Men også når børnene begynder i skolen, er biblioteket en vigtig medspiller. Her

På DotBot.dk finder du: • Klatremusen Kitty: spil, links, historier med mere for de mindste • Forældre og børn: Ideer til højtlæsning for de 0-5 årige • Funky Frida: Lav selv musikvideoer eller komponer din egen ringetone • Kloge Åge: De bedste links til skole og afslapning • Kranieknuseren: Prøv quizzen og vind • Boggnaskeren: Forum for børn og unge om bøger • Anmelderklub: Børn skriver anmeldelser • Kanal Dotbot: Upload dine hjemme­lavede film og se de andres • MitDotbot: Bliv bruger og design din egen Dotbotstartside

deltager bibliotekarer ved forældremøder, og de kommer ud i klasserne for at fortælle børn og forældre om bibliotekernes muligheder. Projekt ’Sprogporten’ arrangerer også ture til Zoo, Frilandsmuseet og lignende, og det alt sammen for at knytte bånd mellem børn, forældre og skole. Nørrebro Bibliotek har været pilot-projekt for ’Sprogporten’ indtil i år, men nu er indsatsen udvidet til også at gælde familier i boligområderne omkring Nordvest, Tingbjerg, Sundby, Sydhavnen og Vesterbro.


8 . bagsiden

Hvad hedder en baby-dromedar? Er der noget du undrer dig over? Så spørg biblioteksvagten. Biblioteksvagten kan du spørge om alt – næsten. Og Biblioteksvagten yder endda bib­ liotekarisk service på tidspunkter, hvor danske biblioteker normalt ikke kan kontaktes. Så er der noget du vil vide, ja så ved du nu, hvem du skal spørge.

pukkel, hvilke forskelle er der så på en kamel og en dromedar?

Biblioteksvagten vil hjælpe med svar på alle de spørgsmål, der kan stilles til et bibliotek. Og meget, meget mere, hvilket man kan forvisse sig om ved at dykke ned i vagtens base.

Spørgsmål: Hej, kan du fortælle mig, hvornår internettet kom til Danmark? Jeg har søgt på nettet uden held.

Det spørger folk om Spørgsmål: Hvor meget kviksølv må der være i det slam, landmændene spreder på markerne? Spørgsmål: Hvad hedder afkommet fra en dromedar, altså en baby-dromedar? Ud over en

Bibliotekerne har næsten al musik – næsten. I sep­tember var de mest reserverede CD’er de her: 1. Duffy: Rockferry 2. Coldplay: Viva la vida Or Death And All His Friends 3. Santogold: Santogold 4. Portishead: Third 5. VETO: Crushing Digits Tjek www.bibliotek.kk.dk/ inspiration/topti og se, hvad de andre hører lige nu.

jo nussede. Hvordan får jeg dem pæne igen – syntes også de lugter lidt af gammel uld!

Skulle du spørge fra nogen? Brænder du efter at få svar, så kontakt Biblioteksvagten på www.biblioteksvagten.dk hele døgnet, ring på telefon 70 27 07 17, send en e-mail til biblioteksvagten@biblioteksvagten.dk eller skriv en sms med ordet SPØRG samt dit spørgsmål og send den til 1919.

Spørgsmål: Hej. Jeg vil høre om der findes en reparationsbog/MANUAL over motorcykler (Honda cb 650) fra 1980? Spørgsmål: Jeg har nogle råhvide uldtæpper, som jeg støvsuger hver dag – men med børn og hund som elsker at mosle rundt på dem, bliver de

Test din viden! Tag en hurtig quiz – du finder svarene nederst på siden. 1. Hvilken dansk forfatter har bl.a. skrevet bøgerne Rødby-Puttgarden og Ned til hundene? 2. I hvilket land hedder hovedstaden Lima? 3. Hvilket dansk orkester kalder sig selv for Verdens lykkeligste band? 4. Hvem spillede Michael Corleone i Godfather?

7. Hvilket dansk band har hittet med numre som 10.000 Nights Of Thunder og Fascination? 8. Hvad hedder Annie Proulx’s novelle, som blev til en storfilm med Heath Ledger og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne? 9. Hvad hed Danmarks første kvindelige minister? 10. Hvilken forfatter modtog Nobelprisen i litte­ ratur i 2007

5. I hvilken by afholdes Sommer-OL i 2012? 6. Hvilken dansk filminstruktør er kendt for filmene Efter brylluppet og Brødre?

Svar: : 1: Helle Helle, 2: Peru, 3: TV-2, 4: Al Pacino, 5: London, 6: Susanne Bier, 7: Alphabeat 8: Brokeback Mountain, 9: Nina Bang, 10: Doris Lessing

Hvad hører de andre?

Spørgsmål: Hvor høj er Sverige? På et kort kan man se hvor stor Sverige er, men hvor højt op i luften går den egentlig?

Københavns Biblioteker – alt hvad du kan tænke dig bibliotek.kk.dk

Udgiver: Københavns Biblioteker Redaktion: Sanne Caft (redaktør), Louise Boel, Ulrik Marker og Lars Andrén (fotograf) Grafisk design: 26 1. v/ Trine Kronborg Tryk: Rounborgs grafiske hus Oplag: 20.000 stk.

Biblioteksavisen nr. 1 / 2008  

Danmarks første biblioteksavis udgivet af Københavns Biblioteker, sept/okt.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you