3 generationer af målmænd i OB-trøjen Foto: Per Roholt
Af: Per Roholt
Man skal altså være lidt underlig for at være målmand. Det er de tre OBpiger, Sara, Tanja og Lauren helt enige om, selv om den yngste kun er tretten og ny i målet, mens den ældste er professionel målmand fra USA. - Jamen, det passer. Målmænd står jo f.eks. og råber og skriger hele kampen. Man skal altså være lidt anderledes, mener U16-landsholdets målmand, Tanja Ingemann Rasmussen, der til daglig står for OBs U-18 DM hold. - Ja, og når alle andre forsøger at komme væk, så kaster vi os ned i fødderne efter bolden med hovedet først. Det har engang kostet mig to uger med en hjernerystelse. Jeg tror egentlig aldrig, at jeg har mødt en målmand, der var helt normal, griner 22-årige Lauren Johnston, der med stor succes har fristet tilværelsen som professionel målmand på OBs 3F Liga hold i det sidste års tid. Yngste pige i flokken er Sara Lund
6
FYN BOLD 3/2009
Larsen på 13 år, der først for alvor fik smag for at stå på mål, da hun reddede syv straffespark i rap i en træningskamp inden sæsonstarten i år. Træneren fik hende overtalt til at trække i målmandstøjet og skifte fra angriber til målmand. Siden har hun holdt buret rent for OBs U-13 Mesterrækkehold. - Det er anderledes at være målmand. Især til træning laver vi jo noget helt andet og er lidt væk fra holdkammeraterne. Men bagefter er vi jo sammen, så jeg synes i hvert fald, at det er sjovt lige nu, og jeg vil gerne fortsætte på mål, siger Sara.
Tre piger, tre karrierer… Trods klubfællesskabet er det første gang Sara hilser på både Tanja og Lauren, da FYNBOLD sætter de tre målpiger stævne til en fælles snak om pigefodbold og målmænd på Dyrskuepladsen i Odense før træning. Lauren kom til OB i slutningen af sidste sæson fra den finske klub FC Kontu. Som professionel spiller på kontrakt er hun utvivlsomt både ældst og den af pigerne, som foreløbig er nået længst i karrieren, der startede i Colorado, USA, da hun var fem: - Jeg har altid stået på mål, og jeg
var amatørspiller til jeg blev færdig med universitet i 2008. Lige da jeg blev færdig, fik jeg et mægtig godt jobtilbud i Chicago, men besluttede mig for, at jeg altid kunne arbejde en anden gang og valgte i stedet at forsøge mig som professionel i Europa. Det er svært på grund af visumreglerne, men det lykkedes mig i første omgang at komme til Finland. Sidste efterår kom jeg så til OB, hvor jeg stod de sidste kampe i efterårssæsonen. I vinterpausen spillede jeg for Chelsea, inden jeg kom tilbage til OB fra starten af forårssæsonen. Jeg er meget glad for at være i OB, og generelt er niveauet bedre i Danmark end i Finland, hvor der højst er et par hold på højde med de bedste amerikanske hold. I Danmark er der vel 6-8 hold i 3F Ligaen på samme niveau, som de bedste hold i USA. Og så kan jeg godt lide træningen i OB. Så selv om sæsonen har været lidt op og ned, så har det også været en læreproces, hvor jeg selv har lært noget nyt, og hvor jeg måske også har været med til at tilføre holdet lidt mere af den amerikanske spillestil, som jeg står for, mener Lauren, der absolut hverken har fortrudt sin karriere som målmand eller opholdet i OB.