Page 1

Tænderne skal fremover børstes grundigt, hvis man lider af aggressiv paradentose. Foto: Lærke Kjær

Tandløs finanslov Flere penge til ”Den tandløse sygdom”. Sådan lød det i 2006 fra Socialdemokratiet. I dag er holdningen en anden. Der er ikke råd, lyder det fra partiet. Professor fra Dansk Tandlægeforening mener, at det handler om at ændre i sundhedssystemet. Af Lærke Kjær von Hahn, Lavon11@student.sdu.dk

Tandkødet bløder. Tænderne falder ud og omkostningerne er høje. Ca. en kvart million danskere lider af aggressiv paradentose, men de må selv betale tandlægeregningerne. Modsat andre. I den nye finanslovsaftale 2012 kan 39 andre tandsygdomme forvente øget statsligt tilskud, men hvorfor er den tandløse sygdom prioriteret fra?

Hun forklarer, at de andre tandsygdomme er betegnet for mere alvorlige og sjældne. ”Der er for mange mennesker, der lider af aggressiv paradentose til, at vi betragter sygdommen som sjælden. Det er kun de sjældne sygdomme, vi kan finansiere lige nu”, tilføjer hun.

”Vi er opmærksomme på sygdommen og dens konsekvenser, men et tilskud vil koste over et tre cifret million beløb, hvilket der ikke er råd til lige nu”, siger sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Sophie Hæstrup Andersen.

Socialdemokratiet fremsatte i 2006 et forslag om at afsætte 50 mio. kr. i tilskud til mennesker, der lider af aggressiv paradentose. Den daværende regering kunne ikke støtte forslaget, fordi det ikke var finansieret, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Forslag mangler finansiering

Sundhedsstyrelsen anslog, at den samlede udgift til patienter med aggressiv

1


paradentose ville være i størrelsesordenen på 500 mio. kr. pr. år, hvis det offentlige skulle dække disse patienters egenbetaling. I dag synes Sophie Andersen alligevel, at det er mærkværdigt, at den borgerlige regering ikke kunne finde pengene til tandlægetilskuddet, da man havde overskud på statsfinanserne. Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Venstre. Professor: Hvor syg bør man være? Palle Holmstrup, Professor i Odontologisk Institut, mener ikke, at det kun handler om finansiering. Han tror problemet er, at det er svært at afgrænse aggressiv paradentose patienter. Nogle er mere syge end andre. ”Hele problemet er, at det er svært at definere sygdommen. Man ved ikke, hvor mange der helt præcist lider af den, og der mangler nogle klare kriterier for, hvor syg man bør være for at få tilskud. For nogle er det en arvelig sygdom, mens andre er mere selvforskyldte”, siger Professoren. Sophie Andersen mener ikke, at årsager til sygdommen er væsentlig. Hun vil ikke acceptere, at nogle med aggressiv paradentose godt kan få tilskud, mens andre ikke kan. ”I forvejen er der stor ulighed på tandområdet, og det ønsker vi ikke at udvide. Der skal være en fælles forsikring for alle, for vi vil ikke skelne mellem patienterne”, fortæller hun. Stridigheder om brugerbetaling Foreløbig bliver der ingen fælles forsikring for aggressiv paradentose patienter, fastslår Sophie Andersen. ”Da vi i sin tid lavede forslaget til øget statsligt tilskud til aggressiv paradentose, havde den daværende regering ikke det kæmpe underskud, som vi sidder med i dag. Det betyder, at vi må prioritere, hvad vi giver

tilskud til”, forklarer hun og pointerer, at partiet ikke ønsker at ændre brugerbetalingen på sundhedssystemet. Professor Palle Holmstrup mener, at en ændring i sundhedssystemet er den rigtige vej frem. Han synes ikke, at det kan være rigtigt, at nogle skal betale over 70.000 kr. for aggressiv paradentose, mens andre får gratis behandling for deres sygdom. Han er rystet over regeringens beslutning. ”Det er grotesk, at regeringen sammen med Enhedslisten har den indstilling. For hvis de ikke vil ændre på sundhedssystemet, så bliver der aldrig tilskud til sygdommen”, siger han. Han foreslår, at man spreder brugerbetalingen ud på hele sundhedssektoren. På den måde ville man kunne hjælpe aggressiv paradentose patienter. Han synes ikke, at brugerbetaling skal skæres ned, men fordeles retfærdigt. Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF, vil hellere afskaffe brugerbetaling end at omlægge den på hele sundhedssektoren. ”Der skal være mindst mulig brugerbetaling, men det er omkostningstungt”, siger han. Han tror, at en omlægning vil betyde, at brugerbetalingen kun bliver endnu større, end den er i forvejen. Fokus på forebyggelse Sophie Hæstrup Andersen lover, at Socialdemokratiet vil kigge nærmere på at modernisere tilskud til tandlægebehandlinger. Hun synes, at man skal omlægge tilskuddet til behandlingsmetoder eksempelvis til forebyggelsesbehandlinger. Elisabeth Gregersen fra Dansk Tandplejeforening mener også, at man bør sætte mere fokus på forebyggelse. ”Aggressiv paradentose er et tabubelagt emne, og derfor går mange ikke til tandlæge i tide”, siger hun. Hun er sikker på, at det vil være en stor hjælp, hvis patienterne fik ekstra tilskud til

2


forebyggende behandlinger. Hun fortæller, at mange i dag undgår at gå til tandlæge for at vedligeholde tænderne, og så bliver sygdommen kun værre. Fremtidens forslag

Elisabeth Gregersen synes, at man burde teste patienternes DNA. På den måde kan man skelne mellem aggressiv- og kronisk paradentose. Hun tror ikke, at man kan give tilskud til sygdommen, når man ikke har en klar afgrænsning af patientgruppen.

Claus Jørgensen, kommunikationschef fra Dansk Tandlægeforening, mener ikke, at det er nok at forebygge. Han fortsætter med at kæmpe videre med tilskud til aggressiv paradentose.

”Der mangler forskning på området sammenlignet med de 39 andre sjældne sygdomme, der godt kan få støtte”, siger hun. Det kan Professor Palle Holmstrup nikke genkendende til.

”Det handler om en gruppe mennesker, der ikke kan gør for deres lidelse”, siger han og påpeger, at det er vigtigt at forstå at aggressiv paradentose patienter er uforskyldt modsat dem, der lider af kronisk paradentose”.

”Der mangler forskning på området, men vi er godt i gang. Vi regner med, at der vil komme resultater i løbet af året”, afslører han.

        

Marginal Parodontitis er det medicinske navn for aggressiv paradentose. Paradentose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelse fører til at knoglen langsomt "ædes op", og tænderne falder ud. Der er afsat ca. 88 mio. kr. til ekstra tilskud til de 39 sjældne tandsygdomme. Aggressiv paradentose er en uhelbredelig sygdom. Sygdommen optræder ofte hos flere medlemmer i samme familie. Den forekommer ofte i en ung alder ca. 20-30 år. Undersøgelser viser, at rygning forværrer tilstanden. Patienter får støtte gennem Sygesikring Danmark, men ikke til operationer, tandbroer, protesebehandlinger e.lign.

3


May-Britt Nielsen på 50 år lider af aggressiv paradentose. Det koster hende dyrt.

(Foto: Lærke Kjær)

Patient: Tænderne er mit tabu Mai-Britt Nielsens drøm forsvandt under forhandlingsbordet til den nye finanslov 2012. Hun lider af aggressiv paradentose og drømmer om en tandbro i undermunden. Uden tilskud fra staten, har hun ikke råd. Af Lærke Kjær von Hahn, Lavon11@student.sdu.dk

”Kan du holde ud at se, at jeg tager min protese ud”, spørger May-Britt Nielsen med sine røde kinder og et forsigtigt smil. Bag de hvide tænder gemmer der sig et tomrum dækket af tandkød. Hun har kæmpet med aggressiv paradentose i tredive år. Hun læner hovedet frem, rækker ud efter sit lille spejl og åbner gabet af guld. Ved siden af spejlet står et glas Panodiler. ”1,2,3,4.. jeg prøver lige at tælle, hvor mange tænder jeg har tilbage”, siger hun, mens hun kniber øjnene sammen. Hun konstaterer, at ud af et normalt tandsæt på 32 tænder, har hun mistet 15.

Det har betydet, at hun måtte købe en protese (gebis) til undermunden og en tandbro til overmunden, for ikke at gå rundt tandløs. Tænder koster kassen Hun henter sin sorte tunge mappe med tandlægeregninger. Hvert år må May-Britt Nielsen vinke farvel til en storbyferie til fordel for tandlægebehandlinger. Når tilskuddet fra Sygesikring Danmark er regnet med, giver hun ca. 6000 kr. om året. Hun synes, at det beløb er småpenge i forhold til hendes tandbro, som kostede 74.175 kr. Den fik hun ingen offentlig støtte til.

4


Tænder forvandler I en alder af 33 år, mistede hun sine fortænder lige før sin datters konfirmation. Det gjorde indtryk. ”Det ødelagde mit udseende fuldstændig, og jeg kunne ikke smile til nogen”, forklarer hun. Hun besluttede at låne 100.000 kr. i banken til at få lavet en tandbro i overmunden. En tandbro erstatter de naturlige tænder, og sidder fast på de enkelte eksisterende tænder. Hun fortæller, at ”det var meget ydmygende, da de første tænder begyndte at falde ud. Det var hårdt at se på andres tænder. Jeg kunne ikke forstå det. Jeg børstede jo mine tænder hver dag, men de faldt ud”. Hun ville ønske, at hun havde et billede af, hvor forfærdelig hun så ud uden sin tandbro i overmunden. Har lært at leve livet For May-Britt Nielsen har aggressiv paradentose betydet en anden livsstil. Det gik ikke blot ud over hendes evne til at tygge, men også den sociale kontakt blev ramt. I dag kan hun smile, kysse sin mand og byde på kaffe og kage. ”Jeg var så flov over mig selv. Det er ikke et værdigt liv at miste sine tænder i en ung alder”, siger hun. Hun forklarer med et skævt smil, hvordan hendes tandbro ændrede hendes liv. I dag er hun mere åben, men har stadig et problem, når hun skal spise.

”Jeg føler mig som de ældre på et plejehjem, når jeg skal spise i et offentligt rum”, tilføjer hun. Der er stadig nogle ting som MayBritt Nielsen ikke kan spise. Hun får ofte smerter og tænderne kræver en grundig rengøring. Hun hiver en lyserød toilettaske frem med regnbuens farver af børster til munden. Nogle er store, andre små. Hun fortæller, at hun hver aften bruger ca. en time for at rense grundigt i alle mellemrum. Blot en lille krumme kan sætte sygdommen i udbrud. ”Jeg vil hellere rengøre dem end at lægge tænderne i vand på natbordet. Jeg kan ikke forestille mig et større nederlag”, siger hun. Den ødelagte drøm Hendes største ønske er en tilsvarende tandbro i undermunden. Men hun har ikke råd til behandlingen. ”Jeg havde sådan håbet, at regeringen ville afsætte et tilskud”, siger hun, mens stemmen knækker. May-Britt Nielsen har et fast job som rengøringsassistent, og uden jobbet, tør hun ikke tænke på regningerne. Alligevel tænker hun tit på dem, som ikke har råd til hverken en tandbro eller protese. Hun rynker panden, bider læberne sammen og sætter armene over kors. ”Politikerne kan ikke være det bekendt. Min sygdom er vel ligesom alle andre?”, spørger hun med store runde øjne. Hendes billede af den røde regering har ændret sig.

5


6

Tandløs finanslov  

NYHEDSARTIKEL OG BAGGRUND

Advertisement