Page 1

Fra orange vest til den hvide hest Engang fjernede han cigaretskodder, tømte containere og fragtede colaflasker. I dag er han borgmester i den kommune, han altid selv har arbejdet i. Af: Lærke Kjær von Hahn Lavon11@students.sdu.dk

”Jeg kan godt lide at snakke med mennesker, måske er det derfor, at jeg blevet politiker”, siger Carsten Rasmussen, mens hans nypudsede sorte sko marcherer over kontorets trægulv til et lille cox-grå køleskab. Kæberne får en pause, mens han tager en tår af sin danskvand med front mod sin barndomsby, Næstved. Kontoret har været hans andet hjem gennem to år, mens hans rigtige hjem har aldrig ligget uden for postnummeret 4700. Forårssolens stråler rammer de store ruder, og han fortæller mig om sin kolonihaveidyl

gennem 25 år. Tanken om at gå i sine slidte cowboybukser og rode i haven bliver skyllet ned med danskvand, mens synet af et papirvirvar på det polerede brune skrivebord rammer ham. Den 40-årige borgmester har nok at se til. ”Man kan ikke være politiker bag et skrivebord”, siger han og forklarer, at det handler om at køre rundt og være synlig for borgerne. Førhen kørte han også meget rundt, men det var enten som lastbilchauffør, skraldemand eller ølmand. I dag foretrækker han at transportere sig rundt på jernhesten og kaste et hej over hækken. ”Hvis jeg skal aflevere borgmesterkæden til november, så er der ingen, som skal sige til mig, at jeg ikke var synlig”, griner han og uddyber, at han både står der, når en ny genbrugsbutik åbnes, og når regentparret kommer på besøg.


Det er vigtigt for Carsten Rasmussen at få politik ned i øjenhøjde. ”Jeg kan sagtens ride på den hvide hest, men samtidig spiller jeg også keyboard på plejehjemmet og hilser på mine gamle kollegaer nede på torvet”, siger han. Han griner, da han fortæller, at han sågar har repareret springvandet nede i gågaden iført gummistøvler og fint jakkesæt.

Han tøver lidt. ”Jeg kan bestemme meget, men er hverken sagsbehandler eller juridisk uddannet”, fastslår han og pointerer, at han ikke kan træffe afgørelsen i pensionssager, kontanthjælp eller anbringelse af børn. Han peger mod sin computer, hvor flere hundrede personmails lander i hans indbakke hver dag.

For 10 år siden hvor han selv stod i orange arbejdsbukser, drømte han aldrig om at feje hen imod en borgmestertitel. Tværtimod. Han havde altid været Socialdemokrat, men aldrig været politisk aktiv, før i 1999, hvor hans far døde.

Det gør indtryk, fordi han netop snakker om alt og med alle. Men for den unge borgmester handler det om at få enderne til at hænge sammen og være den bedste ambassadør for kommunen.

Fart på mod formandsposten ”I kan sende mig et girokort, og så melder jeg mig ind”, sagde Carsten Rasmussen til byrådet og overtog dermed sin fars plads. Urtehaven fra hans kolonihave fik interessen for ejendomsudvalget til at gro, men i stedet blev han tilbudt en plads i Socialudvalget. Det var ikke bare et ”javel og amen” fra den nyerfarende politiker. Han tog spaden i egen hånd, og inden længe blev han socialudvalgets nye formand. Senere blev formandsposten skiftet ud med viceborgmesterstillingen, og den friske luft blev også skiftet ud med lange dage ved forhandlingsbordet med alt for meget kaffe, danskvand og sure sokker. Det kan være neder at være leder Noget af det som er svært at forhandle om, er folks forståelse for, hvad man laver som borgmester.

Han ser igen ud mod byen, hvor mørket har sænket sig. ”Jeg er stolt af de frø, som jeg har sået, også selvom der kan gå noget tid inden man kan se, hvad man har sået”, afslutter han og kigger mod uret. Tiden er fløjet af sted. Guldhåndtaget åbnes og en kollega dukker frem med en flaske rødvin under armen. Det er fyraften. Og så skal der snakkes igennem.

PORTRÆT  

Borgmester af Næstved kommune

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you