Lærerkreds Nord - Skriftlig Beretning 2015

Page 15

Storytelling Nordjylland, og kredsen udgav i anledningen et jubilæumsskrift, der blev udsendt til skolerne. Nytårstaffel, som efterhånden er blevet en tradition, der har afløst den tidligere fagpolitiske julefrokost, blev afholdt den 2. februar på Nordsøen Oceanarium. Det fagpolitiske islæt bidrog Helle Hein til gennem et seriøst og humoristisk oplæg om motivation og ledelse af fagprofessionelle, mens der var rig lejlighed til at pleje det sociale islæt omkring buffeten og den fælles spisning efterfølgende.

Lærervolley blev afholdt 4. april i Sindal Hallen med deltagelse af i alt 34 hold fra 14 skoler. Traditionen tro blev stævnet afholdt og afviklet i samarbejde med Midtvendsyssels Lærerkreds, og efter turneringen var der mulighed for at deltage i fælles spisning på Sindal skole. Kredsen har ad flere omgange afholdt fyraftensmøder med fokus på pension og efterløn for henholdsvis tjenestemandsansatte og overenskomstansatte. Møderne har været afholdt i samarbejde med Lærernes a-kasse og Lærernes Pension. Kredsstyrelsen var endvidere på skolerunde i efteråret 2014 for at lytte til medlemmernes oplevelse af lærerarbejdet under de nye forhold. MEDLEMSKOMMUNIKATION OG -INFORMATION Kredsens hjemmeside forventes relanceret med ny form og struktur primo marts. Relanceringen har været undervejs gennem længere tid, men arbejdet har især været koncentreret i efteråret og omkring årsskiftet, hvor alt indhold fra kredsens hjemmeside skulle flyttes og tilpasses den ny hjemmesides form og struktur. Kredsens ny hjemmeside kommer dermed til at matche DLF’s hjemmeside, der blev relanceret tilbage i efteråret 2013. Kredsen har siden sidste års generalforsamling udsendt 3 kredsblade samt 14 nyhedsbreve pr. mail. Herudover er udsendt pressemeddelelser efter behov.

SKRIFTLIG BERETNING / MARTS 2015

15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.