Issuu on Google+

Prinsessen på ærten (af H.C. Andersen) Der var engang en prins. Han ville gerne giftes med en rigtig prinsesse. Han rejste hele verden rundt for at finde en prinsesse, men det gik ikke så godt. Der var mange prinsesser, men de var ikke rigtige. Prinsen rejste hjem igen og var meget ked af det.

En aften var det meget dårligt vejr. Det lynede og tordnede og regnede og blæste. Det bankede på døren, og den gamle konge lukkede op. Uden for stod der en prinsesse. Hun så ikke godt ud. Hun var meget våd i håret og på sit tøj. Men hun sagde, at hun var en rigtig prinsesse. ”Ja, det ved vi i morgen”, tænkte den gamle dronning, men hun sagde ikke noget. Hun gik ind i soveværelset og lavede en fin seng til prinsessen.

Først lagde hun en ært i sengen. Så lagde hun 20 madrasser på sengen, og bagefter lagde hun 20 dyner oven på madrasserne.


Her skulle prinsessen sove om natten.

Næste morgen spurgte dronningen, hvordan prinsessen havde sovet. ”Oh, jeg har sovet meget dårligt. Jeg har ligget på noget hårdt. Jeg er gul og blå over hele kroppen”, sagde prinsessen.

Nu vidste de, at hun var en rigtig prinsesse, fordi hun kunne mærke ærten igennem 20 madrasser og 20 dyner.

Prinsen giftede sig med hende, og ærten kom på museum, hvor du kan se den, hvis den er der endnu.

Se det var en rigtig historie!

(en ært er en lille grøntsag)


Spørgsmål: 1. Hvorfor rejste prinsen rundt i verden? __________________________________________________ 2. Hvorfor rejste prinsen hjem igen? __________________________________________________ 3. Hvem bankede på døren en aften? __________________________________________________ 4. Hvordan var vejret den aften? __________________________________________________ 5. Hvordan så prinsessen ud? __________________________________________________ 6. Hvad lagde dronningen i sengen? __________________________________________________ 7. Hvordan sov prinsessen om natten? __________________________________________________ 8. Hvorfor? _________________________________________________

9. Hvordan vidste de, at hun var en rigtig prinsesse? __________________________________________________ 10.

Er det mon en rigtig historie ?_____________________


prinsessen-pa-aerten