Page 1

Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder. Og så ligger det kun 2-3 km fra byen. Derfor er der mange mennesker, der tager på tur hertil. Folk laver mange forskellige ting: De går eller cykler en tur i skoven. De drikker kaffe og spiser i skoven eller ved stranden. Måske laver de grill-mad ved stranden. Og om sommeren bader de. Der er også nogle, der motionerer, fisker, sejler eller rider på hest gennem skoven. Her kan du se et kort over halvøen: Folder med kort over Hindsgavl-halvøen. Du kan også hente folderen ved indgangen til området. Der er idéer til ture på kortet. Der er en dyrepark med hjorte. Den kan du læse mere om her: Hindsgavl Dyrehave. Og du kan læse mere om Hindsgavl-halvøens historie her: Hindsgavl-halvøens historie og natur. Her er 2 forslag til spændende ture:


Tur 1: Hindsgavl Slot Kør fra Middelfart mod Jylland ad Brovejen. Drej til venstre ad Hindsgavl Allé, når du er kommet ind i skoven - og parker på P-pladsen ved Hindsgavl Slot. Når du kører på Hindsgavl Allé, kommer du ind i Hindsgavl Dyrehave. Her kan du tit være heldig at se nogle af dyrehavens hjorte.

Det første, du skal se, når du har parkeret, er køkkenhaven. Den ligger lige ved siden af parkeringspladsen.


I køkkenhaven er der grønsager, krydderurter og frugt til slottets restaurant. Gå en tur rundt i køkkenhaven. Der er skilte ved de forskellige grønsager, så det er nemt at lære de danske navne på grønsagerne.

Så går du ind i parken og ser Hindsgavl Slot. Slottet er hotel og kursus-center, men du må gerne gå tur i parken. Den er meget smuk, og den går helt ned til vandet. Der er bænke i parken, hvor du gerne må drikke kaffe.


Her ser du udsigten fra parken:


Du følger stien langs vandet ud mod spidsen af halvøen. Der er romantisk, meget romantisk. Der er små havehuse, hvor du kan drikke kaffe. Mange forelskede par går tur her.

Prøv at læse, hvad et kærestepar har skrevet på væggen i havehuset:


Helt ude på spidsen af halvøen er der et fladt område, hvor der går køer. Der er også en høj bakke, der er lavet af mennesker.


Her var det gamle Hindsgavl. Det var en borg med kanoner, der kunne kontrollere havet mellem Fyn og Jylland. Borgen blev bygget i 1200-tallet. Omkring 1600 blev den ødelagt i en krig mellem Danmark og Sverige. Og i 1695 ødelagde en storm borgen helt. Den ene mur faldt i havet. Og i dag kan du finde mursten i vandet, hvor muren faldt. I starten af 1700-tallet blev det nye Hindsgavl Slot bygget.

Du fortsætter ad stien ind i skoven. Og så går du til højre tilbage mod parkeringspladsen.


Tur 2 - Gals Klint Kør videre fra parkeringspladsen ved Hindsgavl Slot - væk fra Middelfart. Kør langs skoven og følg skiltene til campingpladsen. Her parkerer du. Du skal gå til venstre langs vandet. En sti begynder der, hvor campingpladsen slutter. Den skal du følge. Her kan du se et luftbillede af campingpladsen og Gals Klint. Gals Klint er området ud mod havet til højre for campingpladsen.

Stien går op ad Gals Klint. En klint er et sted, hvor landet stopper lodret ud mod havet. Du kan ikke cykle eller gå med barnevogn her. Stien går op og ned hele tiden.


Men skoven er flot!

- og der er en flot udsigt over mod Jylland. Du kan se skibe, der sejler gennem LillebĂŚlt, og folk der sejler i kajak.


Du kan holde pause og drikke kaffe ved stien i skoven. Men du kan også fortsætte indtil du kommer til det flade område helt ude ved stedet, hvor den gamle Hindsgavl borg var. Her er det meget dejligt at holde pause. Og der er mange, der bader her om sommeren.

Når du vil hjem, kan du gå ad den samme sti tilbage. Men du kan også gå lidt længere ind i skoven. Der kommer der en sti langs dyrehavens hegn hen til campingpladsen.


Du kan også vælge at gå nede ved vandet, men det er meget svært, for nogle steder er der væltede træer. Der er også nogle steder, hvor klinten går helt ud til havet, så der ikke er nogen strand. Men hvis det er OK at gå gennem vand, kan du gå hjem langs stranden.

Hvis du går ind gennem skoven, kan du se meget flot natur:


Du kan se folk, der rider, og du kommer forbi smü skovsøer:


Når du kommer tilbage til campingpladsen, har du måske lyst til en is eller noget at drikke. Det kan du købe i campingpladsens kiosk. Men kun om sommeren. Der er også et toilet, alle må bruge. Og måske var det en idé at slutte dagen med grill-mad på stranden? Hvis du har lyst til det, er der en grill-plads, hvor du kan lave grill-mad.


På vej hjem kører du igen gennem det store stykke land med græs. Og der er gode chancer for at se nogle af hjortene i dyrehaven. Jeg håber, du har haft en god tur!

Hvis du gerne vil se mere før du tager af sted, er der et par videoer her: Dådyr sættes fri i dyrehaven og Aktivitets- og Naturcentret i Hindsgavl Dyrehave

[Web-album med fotos til teksten - fotos, der ikke anvendes i teksten, kan evt. vedhæftes som link - eller der kunne laves en photostory eller…] Fotos fra Hindsgavl-halvøen

hindsgavl-halvoen-pdf  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you