Issuu on Google+

08 / MANDAG 25. JULI 2011

Status

OSLO: 86 personer er døde efter massakren på Utøya. En af de sårede døde på sygehuset i går. Syv er bekræftet døde ved eksplosionen i Oslo. Fire eller fem personer er endnu savnet på Utøya. En eller to personer er fortsat savnet i regeringskvarteret. 66 personer er såret eller tilskadekomne. Alle er identificeret. 31 af de 66 tilskadekomne er i en alvorlig eller kritisk tilstand. 20 af de 31, som har alvorlige eller kritiske skader, er ofre fra Utøya.

Viborg HK’s norske stregspiller, den 25-årige Marit Frafjord, forsøger at sætte ord på tragedien i sit hjemland.

DET ER HELT UVIRKELIGT Af Laura Aggernæs & Danni Kristensen

Marit Frafjord følger løbende udviklingen af sagen ved at se nyheder på den norske tv-kanal NRK. Foto: Laura Aggernæs

laug@bergske.dk dakr@bergske.dk

VIBORG: Norske Marit Frafjord var på teambuilding-kursus i Skagen sammen med resten af Viborg HK, da hun først hørte nyheden om, at der havde været en eksplosion i Oslo. »Da jeg hørte om bomben først, vidste jeg ikke, at det var så seriøst. Men da vi kom tilbage til vores hotel omkring klokken 16 efter kurset, så jeg i tv, hvad det drejede sig om, og så begyndte jeg straks at følge nyhederne på min mobiltelefon,« fortæller 25-årige Marit Frafjord, da vi møder hende dagen efter terror-an-

grebet. Marit Frafjord er lige kommet ind ad døren efter sin hjemtur fra Skagen og sidder ved sit spisebord med tv’et kørende foran sig. Det er indstillet på den norske tv-kanal NRK, der for øjeblikket kører non-stop nyheder om terror-angrebet. »I starten talte de om tre til fire døde. Om aftenen var det tal så steget til omkring 20 døde, og da jeg vågnede i morges var tallet på 80 døde. Det er helt uvirkeligt,« siger hun, mens hun

skimter til fjernsynet ud af øjenkrogen.

Kan ikke hjælpe Marit Frafjord har naturligvis talt en del i telefon med sine forældre hjemme i Norge, hun har to stedbrødre boende i Oslo, men de var ikke i nærheden af centrum, da bomben eksploderede. Men derfor påvirker begivenhederne i Norges hovedstad hende alligevel. »Det er mærkeligt at se i tv. Oslo ligner en krigszone. Det er mærkeligt, at se det ske i Norge. Jeg havde aldrig troet, at sådan noget kunne ske i Skandinavien. Det er hårdt at se. Og det er helt utænkeligt, at nogen kunne gøre så noget. Især det,

der skete, på øen, for det var jo kun børn, der var der,« siger Marit Frafjord. Trods terrorangrebet,har hun dog ikke planer om at tage hjem til Trondheim lige foreløbigt. »Jeg får lyst til at tage af sted for at hjælpe. Det, tror jeg, alle, der ser det, har lyst til. Men man kan jo ikke gøre noget. Det er jo kun politi, læger og lignende, der kan gøre noget nu,« siger hun og fortsætter: »Man bliver forskrækket, for det er pludselig meget tæt på. Men jeg tror måske, at det havde påvirket mig mere, hvis jeg var i Norge. Her har folk jo samlet sig på pladser for at tænde lys og den slags. Den stemning mærker jeg jo ikke her i Danmark, så det kan faktisk være en fordel,« siger den norske håndboldspiller.

Sommerlejr kæmper for retten til at samles

1200 skandinaviske unge er i disse dage i Viborg for at have en god sommerlejr sammen. Og det er et vigtigt budskab at sende, mener lejrens leder. Af Laura Aggernæs laug@bergske.dk

VIBORG: Dagen før børneog ungdomsorganisationen 4H’s nordiske sommerlejr for unge fra hele Skandinavien gik i gang lørdag, modtog den 32-årige lejrleder Jakob Voergaard et opkald fra en bekymret norsk forælder. Det var en far, der ringede for at høre om alt var, som det skulle være, efter at han havde hørt nyheder om, at der var skyderier på en norsk sommerlejr på Utøya. Så allerede længe før de danske nyheder havde viderebragt information om den norske tragedie, var 4H i gang med at forhøre sig hos både Udenrigsministeriet og politiet om, hvad de kunne gøre for at beskytte deres lejr for nordiske unge ved Bjergsnæsskolen i Viborg bedst muligt, hvor over 1000 unge nordmænd er med. »Politiet var oppe ved lejren og se, at alt var okay i fredags, og vi har en løbende kommu-

nikation med dem. Så de informerer os, hvis der er noget, vi skal være opmærksomme på. Det vigtigste for os er, at sikkerheden er i orden, og at vi har gjort alt, hvad vi kan for de unge mennesker,« siger Jakob Voergaard.

Dirrende ruder De første unge nordmænd ankom i fredags, mens de sidste kom lørdag, hvor åbningsceremonien for sommerlejren fandt sted. Nogle af de unge nordmænd vidste derfor ikke besked om tragedien før de ankom, mens andre havde fået besked undervejs på turen fra Norge. 36-årige Trond Enger, der er generalsekretær for 4H i Norge, nåede at opleve eksplosionen i Oslo, før han tog til Viborg om lørdagen. »Jeg bor i Oslo, så jeg oplevede, hvordan mine ruder dirrede, da eksplosionen fandt sted. Først troede jeg, at det var lyn eller torden, men da jeg så tændte for nyhederne,

»Nordic Camp 2011« er arrangeret af 4H, og aktiviteterne løb af stabelen trods begivenhederne i Oslo. Foto: Lars Troels.

gik det op for mig, hvad det drejede sig om,« siger 36-årige Trond Enger, der ankom til lejren lørdag efter en flytur fra Oslo til København. »Da jeg tog bussen gennem Oslo, var alle butikker lukkede, og der var ingen mennesker på gaden. Det var meget underligt. Så tog jeg flyet til København. Om bord læste jeg nyhederne om, hvad der var sket. Det var som om, at det først var, da jeg kom frem efter den lange tur, og så alle de glade unge mennesker, at jeg blev bragt tilbage til normaliteten igen,« siger Trond

Enger. Ved åbningsceremonien i lørdags fortalte Trond Enger, at han og 4H i Norge havde sendt et kondolencebrev til sommerlejren i Utøya, og der blev derefter holdt et minuts stilhed. Enkelte af de unge på den nordiske lejr er bekendt med nogle af de unge, der var på Utøya under skyderierne, og er berørte af sagen. Men der er endnu ingen, som er taget hjem fra lejren, og de unge, der har brug for det, har mulighed for at få hjælp på selve lejren, ligesom

muligheden for at tage hjem også er til stede. »Jeg tror, at en af grundene til, at skudepisoden påvirker os så meget er, at frivillige sommerlejre er meget almindelig i de skandinaviske lande, og mange har derfor minder fra sommerlejre. Så det berører den tradition, som vi har i de nordiske lande. Derfor er det vigtigt at vise, at vi ikke føler os truede af den slags, men i stedet kæmper tilbage med demokrati, ligesom vores statsminister siger,« siger Trond Enger. »Derfor er vores mål at gøre dette til den bedste camp for de unge i de næste mange år,« tilføjer Jakob Voergaard.

Flere nordmænd tjekker nyhederne på nettet for at følge med i begivenhederne i hjemlandet. Kun enkelte er direkte berørt af tragedien.


08 / LØRDAG 21. JULI 2012

Viborg .

Hundeskolen har også hunde af racerne Labrador, Springer Spaniel og Manoir. Men et besøg på landets flyvestationer afslører hurtigt, at schæfere er den foretrukne race. Derudover er der flest hanhunde blandt de udvalgte. Foto: Laura Aggernæs

Erik Kirk har valgt at navngive sin hvalp Enzo efter krigshelten Enzo Ferrari, der var bror til manden bag den hypede sportsvogn.

HUNDEHVALPE MED TIDSFRIST

Plejehund. I et år skal to familier være det sociale frirum for to af Forsvarets kommende arbejdshunde.

Af Laura Aggernæs laug@bergske.dk

VIBORGEGNEN: Umiddelbart er det svært at forestille sig, at de to små tykke schæfer-hundehvalpe, der godmodigt bider om kap i et grønt plastikkødben, én dag skal være med til at beskytte de danske soldater i ud- og hjemland. Men det er rent faktisk lige præcis det, som de otte uger gamle hvalpe, Enzo og Aslan, kan se frem til. De er nemlig blevet købt af Flyvevåbnets Hundeskole, og hvis de består Hundeskolens et-årige grundforløb på Flyvestation Karup, vil deres fremtidige hverdag være som bevogtnings- eller sprængstofshund i Forsvaret.

Hunde på skolebænken Før hvalpene kommer så langt, er der dog først en tid med helt basal lydighedstræning, som de skal igennem. Men det foregår ikke i Hundeskolens kennel. I stedet har Hundeskolen søgt plejefamilier blandt Flyvevåbnets ansatte til at tage sig af hundens sociale hverdag det første år. De skal passe hvalpene de første fire måneder, før Hundeskolens grundtræning starter, samt de efterfølgen-

de otte måneder, hvor hvalpen skal gå i skole om dagen og bo hos familien om aftenen. Det tilbud har 48-årige Henrik Kanstrup og 46-årige Britta Schade, der begge arbejder i Flyvevåbnet, taget imod med glæde. For få måneder siden mistede familien deres hund, den 10-årige dværgsnavser Zig-Zag. Og for familiens to børn har forældrenes valg om at få en hundehvalp bragt stor glæde. Også selvom hvalpen kun er til låns. »Det bliver en svær dag om et år, når vi skal sige farvel til hunden. Men vi har allerede snakket meget med børnene om det, så de er klar over, at det skal ske. Og så kan det jo være, at vi får en ny hvalp i pleje efter det,« siger Henrik Kanstrup.

Lidt for tomt hus Også 54-årige Erik Kirk, der arbejder på Flyvestation Karups Air Force Training Centre har sagt ja til at passe en hvalp. For et år siden mistede han sin kone, og da hans yngste søn flyttede hjemmefra, blev huset lidt for tomt. Derfor tænker han, at det kunne være rart med lidt selskab. »Og så kommer min datter måske også lidt oftere hjem,« smiler han. Det er første gang, at han skal passe en hund, så derfor passer det ham meget godt, at det er for en tidsbegrænset periode. På den måde kan han lige nå at finde

ud af, om det overhovedet er noget for ham. Og i mellemtiden vil han gøre, hvad han kan, for at give Hundeskolen en rigtig dygtig hund tilbage. »Jeg er meget bevidst om, at jeg skal aflevere hunden igen. Men det er måske lidt let at sige, når jeg ikke har set den endnu,« siger Erik Kirk.

De modigste hvalpe Mens Aslan og Enzo leger omkring på gulvet i Møller Christensens stue, sætter de to plejefamilier sig ned ved det opdækkede kaffebord. De er alle taget den lange vej fra Viborg til Hjallerup for at hente deres udvalgte hvalp hjem fra Møller Christensens kennel. Især Britta Schade og Henrik Kanstrups to døtre, 9-årige Amalie og 18-årige Chantal, er helt forgabt i de små hvalpe. »Nårh, hvor er han sød, når han ligger på den måde!« udbryder Amalie, da hvalpene endelig vælter omkuld efter en masse energiudladning. Det er de mest modige og frække hvalpe, der er blevet udvalgt til Hundeskolen. »Der er tre hanhunde i kuldet, og de her to har jeg valgt, fordi jeg tror, at de kan klare testen, når den tid kommer,« siger Møller Christensen og henviser til den test, der efter grundforløbet skal afgøre om hundene er af rette støbning til at blive i Forsvaret.


LØRDAG 21. JULI 2012 / 09

. Viborg

Aslan har fået sit navn, da han er født ind i et A-kuld, hvor alle hvalpene i første omgang navngives med forbogstavet A.

Begge familier har modtaget både hundemad og hundekurv af Hundeskolen, der også giver familierne et månedligt beløb, som for eksempel kan bruges, hvis hvalpen bider sofaen i stykker.


16 / ONSDAG 1. AUGUST 2012

Rundt om Viborg .

KKORT NYT Diesel- og kobbertyve på spil i lade TJELE: Natten til mandag brød ukendte gerningsmænd ind i en uaflåst lade på Borningvej i Hammershøj. Her formåede de at sjæle 80 liter dieselolie fra de parkerede køretøjer, der befandt sig i laden. Ud over dieselolie tog tyvene også i alt 100 kilo henholdvis kobber- og messingrør med sig, før de smuttede igen.

dAALESTRUP ONSDAG 1. AUGUST

TORSDAG 2. AUGUST

10.00-17.00 Åbent på Danmarks Cykelmuseum, Aalestrup. 10.00-19.00 Åbent i Rosenparken, Aalestrup. 13.30-17.30 og 18.30-20.30 Åbent, Aalestrup Friluftsbad. 19.30 The dark night rises. Bio Aalestrup

7.00-9.00 og 13.30-17.30 Åbent, Aalestrup Friluftsbad. 10.00-17.00 Åbent på Danmarks Cykelmuseum, Aalestrup. 10.00-19.00 Åbent i Rosenparken, Aalestrup. 19.30 A Dangerous Method. Bio Aalestrup

dMØLDRUP

ONSDAG 1. AUGUST

TORSDAG 2. AUGUST

10.00-17.00 Åbent på Verdenskortet i Klejtrup. 11.00-17.00 Åbent i Hvolris Jernalderlandsby.

10.00-17.00 Åbent på Verdenskortet i Klejtrup. 11.00-17.00 Åbent i Hvolris Jernalderlandsby. 18.00 Cirkus Mascot. Hallen, Møldrup.

dTJELE

ONSDAG 1. AUGUST

TORSDAG 2. AUGUST

13.00-17.00 Friluftsbadet i Hammershøj åbent.

13.00-17.00 og 18.3020.00 Friluftsbadet i Hammershøj åbent.

dKARUP

ONSDAG 1. AUGUST

TORSDAG 2. AUGUST

11.00-18.00 Kølvrå Friluftsbad, Ringvej 98A, åbent.

11.00-18.00 Kølvrå Friluftsbad, Ringvej 98A, åbent. 18.30 »Madagascar 3«, 3D, Karup Bio.

d

FJENDS

ONSDAG 1. AUGUST

TORSDAG 2. AUGUST

10.00-17.00 Åbent hos Mønsted Kalkgruber 10.00-18.00 Åbent hos Daugbjerg Kalkgruber 12.00-18.00 Åbent i Daugbjerg Minilandsby

10.00-17.00 Åbent hos Mønsted Kalkgruber 10.00-18.00 Åbent hos Daugbjerg Kalkgruber 12.00-18.00 Åbent i Daugbjerg Minilandsby

dBJERRINGBRO ONSDAG 1. AUGUST

10.00-17.00 Åbent på Energimuseet, Bjerringbrovej 44, Tange ved Bjerringbro. 14.00-17.00 Åbent i Gudenådalens Museum, Bjerringbro. 18.00 Cirkus Mascot

dKJELLERUP

ONSDAG 1. AUGUST 10.00-18.00 Søndergaards Have, Skræ, har åben. 11.00-16.00 Blicheregnens Museum, Thorning, har åben.

giver forestilling ved Rørkærsbrohallen.

TORSDAG 2. AUGUST 10.00-17.00 Åbent på Energimuseet, Bjerringbrovej 44, Tange ved Bjerringbro.

TORSDAG 2. AUGUST 10.00-18.00 Søndergaards Have, Skræ, har åben. 11.00-16.00 Blicheregnens Museum, Thorning, har åben.

Man er sammen med andre, der tror på det samme, som vi tror på. Og så hygger vi til langt ud på natten og får nogle gode snakke med hinanden

»

IRENE DAHL, deltager i bibelcamping

Lidt tættere på Gud i ferien Ferie. Familien Dahl fra Vammen bruger sin sommerferie med en bibel under armen.

Af Laura Aggernæs laug@bergske.dk

VAMMEN: Der er tyst i det store blå telt, hvor omtrent 50 mennesker sidder spredt på de mange klapstole, der er stillet frem til anledningen. Udover en sagte bladren i biblen kommer den eneste klare røst fra prædikant Bjarne Lindgren Christensen, der med dræven vestjysk dialekt fortæller de fremmødte om Jesus Kristus.

»Vi er indbudt til at leve et liv i forsoning med Jesu Kristi liv og Jesu Kristi korsfæstelse. Deri er frelsen, og kun dér,« læser prædikant Bjarne Lindgren Christensen højt. Det er femte dag på den indremissionske bibelcamping i Haderup, og temaet for dagens første bibeltime er »Kristus det eneste offer for synd«.

For både børn og voksne Mens solen daler dovent ind i teltet, sidder 43-årige Irene Dahl og hendes datter, den 19-årige Christina Dahl, koncentreret og lytter. Det er andet år i træk, at

Irene Dahl, der til dagligt bor i Vammen, er med sine seks børn af sted på bibelcamping i Haderup. Men hendes børn har været af sted hvert år med deres bedsteforældre, siden de var små, så for dem er campingen efterhånden blevet en tilbagevendende tradition. »Man er sammen med andre, der tror på det samme, som vi tror på. Og så hygger

vi til langt ud på natten og får nogle gode snakke med hinanden,« siger Irene Dahl.

Mere populært end tidligere På bibelcampingen er der både plads til de største og de mindste. Så når dagens første bibeltime går i gang om formiddagen, går de mindste børn et sted hen, de lidt ældre børn et andet sted hen, teenagerne et tredje sted hen, og

KKORT NYT

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer blomstertur til Rosborg sø

TESTRUP: Testrup er fra torsdag den 2. august til søndag den 5. august iklædt festtøjet, når den årlige sommerfest finder sted. Torsdag er der teltrejsning, hvor alle opfordres til at give en hånd med, ligesom festen byder på havetraktortræk fredag, sjove, børnevenlige aktiviteter, landsbyfodbold, kagekonkurrence og fest i teltet lørdag og slutter med banko i teltet søndag.

MØNSTED: Fredag den 3. august arrangerer Danmarks Naturfredningsforenings Silkeborgafdeling en guidet udflugt for alle interesserede til Rosborg Sø. Vendehalsen skulle efter sigende yngle i området, og med blomsterekspert Hans Øllgård som guide, er DN sikre på en spændende dag med gode naturoplevelser. Stedet er også kendt for blandt andet gul stenbræk, som var visse Dinosaurers dessert for omkring 200 millioner år siden. Arten kal-

Sommerfest i Testrup

LOKALE NYHEDER

des derfor en istidsrelikt. Siden 1998 har området været beskyttet som EU-habitatområde for at bevare plantearterne rigkær, kildevæld, hængesæk, gul stenbræk og mosarten seglmos. Mødestedet er p-pladsen overfor Hvidevej 44 (4,3 km syd for rundkørslen,Mønsted-vejen fra Grønhøj til Mønsted) klokken 14. Tilmelding ikke nødvendig.

KLIK

www.viborg-folkeblad.dk


ONSDAG 1. AUGUST 2012 / 17

. Rundt om Viborg

7-årige Hjalte Dahl viser her Irene Dahl, Christina Dahl (yderst til venstre) og Freja Dahl (anden fra venstre), hvor meget luft, han pustede i sin ballon til børnegudstjenesten.

Den første bibelcamping i Haderup fandt sted i 1989. Siden da har mange indre missionske familier taget af sted på ferie med Gud.

Haderup Bibelcamping foregår på en offentlig campingplads, men det er primært troende, der tager dertil. Foto: Preben Madsen

de voksne et fjerde sted hen. På den måde får de hver især Biblens budskaber formidlet direkte til deres aldersgruppe. Missionær Finn Najbjerg er med til at arrangere Haderup Bibelcamping, og han har oplevet en øget efterspørgsel på at komme med i år. »De senere år har ferielivet spillet en større rolle. Og

der oplever vi, at flere gerne vil kombinere det at have ferie med at bruge tid på at tale om guds ord,« fortæller Finn Najbjerg.

Noget at tro på Efter bibeltimen går Irene Dahl og Christina Dahl tilbage til deres campingvogn, hvor 16-årige Freja Dahl allerede er hjemvendt efter sit mø-

de i teenagegruppen. Til daglig går hele familien meget op i deres religion, men de er alle enige om, at Haderup Bibelcamping giver dem noget ekstra. »Vores liv går stærkt derhjemme, så det er ikke altid, at man får bedt og læst så meget i biblen, som man gerne ville. Og så kommer man lidt væk fra det. Her kan vi være

sammen med en masse og bede sammen. Og så er man lidt nærmere Gud igen,« forklarer Irene Dahl. Derfor kunne de tre kvinder ikke forestille sig en bedre måde at holde ferie på. Også selvom det nogen gange kan være svært at forklare sine klassekammerater. »Jeg havde en ven på efterskolen, der var ateist, og vi

havde nogle heftige diskussioner. Men hans rumbo var meget interesseret i at høre om min religion. Jeg havde ellers ikke mange at snakke med om religion ud over min kristendomslærer. Så det er fedt, at nogen viste interesse for det. For selvom mange er nysgerrige omkring det, er det ikke alle, der spørger,« siger Freja Dahl. Efterfølgende fik hun en sms fra vennens rumbo, der

skrev, at han havde respekt for Frejas stærke tro, og at han ville ønske, han selv havde en lige så stærk tro. »Jeg tror, at mange i dag har brug for noget at tro på,« siger Irene Dahl. »Det tror jeg også,« siger Freja og Christina Dahl nærmest i kor.

Klogere på heste efter lejr SKRINGSTRUP: Rideklubben Birken i Skringstrup har i sommervarmen holdt årets ridelejr, og det betød 25 unge piger sammen om fire dages hygge, leg og læring. Pigerne havde enten selv deres egen hest med eller lånte af rideskolen, og det gav dermed et godt udgangspunkt for at lære om hestens adfærd fra føl til voksen og eksempelvis hvordan man kan hjælpe hesten gennem nye og spændende terræner som f.eks. agillitybaner, skov og vandgravn. De har også haft den mulig-

hed at få undervisning i både dressur og spring af nogle af Danmarks bedste ryttere inden for Fjordheste-racen.

Pleje af hesten De unge piger har lært hvordan man passer og plejer hesten og deres udstyr, de har hjulpet med at fodre, ind- og udlukning af deres hest samt resten af stutteriets heste. Aftenerne har gået med hygge og leg, bålhygge, ridebanespring uden hest samt højdespring. Der har også været en stor rundboldkamp hvor kampen desværre blev uaf-

gjort, og som derfor bliver taget op igen til næste år. »Helt igennem en dejlig uge som ikke var lykkes uden al den frivillige hjælp fra forældre, ryttere og samt aktivitetsudvalget,« lyder det fra Birken.


TORSDAG 19. JULI 2012 / 11

. Viborg

Johannes Brandstrup og Philippa Lund Frederiksen skal spille på Årets Vibstock festival, men inden skal Philippa dog lige være model ved modeugen i København den 11. august. Foto: Rune Feldt-Rasmussen

Vibstock festival. »Vi kalder det »alternativ folk«. Der er gang i den og det er lidt fjollet, for det afspejler os som personer, men det er også hyggemusik, som man kan sidde stille og mærke i stedet for at synge med,« siger Johannses Brandstrup om bandets musik. Han op Philippa går meget op i harmonierne i musikken, de synger meget tostemmigt og elsker at spille og være sammen, nogle gange bliver det også mere til hygge end til at få øvet, indrømmer de to, der begge lige er gået ud af 9. klasse. Phillippa Lund Frederiksen skal på efterskole i Viby på Fyn, når sommerferien slutter, det gør, at hun ikke får lige så meget tid til at spille i Colourful Morons, men det tager de to med ro, de kan bare øve, når hun er hjemme på weekend.

Efterlysning: Pilgrimme søges til pilgrimsandagt! Tro og håb, men tomme pladser. Siden 2011 har pilgrimsandagt været fast onsdagsritual i domkirkens krypt. Men trods højsæson er fremmødet lavere end ventet.

Af Laura Aggernæs laug@bergske.dk

VIBORG: Havde det været en varm sommerdag, ville den svalende kølighed i kryptens skyggefulde rum være tiltrængt. Men uden for er formiddagsvejret stadig gråt, så mange af de fremmødte beholder jakken på. I alt sidder seks personer spredt på de to forreste bænke, da klokken er lidt i 12. En af dem er pilgrimspræst Anette Foged Schultz. Hun venter på, at domkirkens klokker slår 12, men da det ikke sker, rejser hun sig i stedet og indleder med at fortælle de fremmødte, hvilken salme der skal synges: »Menneske, din egen magt«. Det er egentligt højsæson for Viborg Domkirke, og oven over krypten går flere turister betagede omkring. Men det er de færreste, der kommer ned i krypten under andagten. For tiden kommer der kun mellem tre og otte besøgende

ugentligt. »Det kunne være fantastisk, hvis alle de turister, der går rundt i domkirken i stedet blev ledt ned i krypten, når vi havde andagt,« drømmer Anette Foged Schultz for sig selv. Da salmen er sunget, rejser Anette Foged Schultz sig igen. Denne gang for at sige et par ord til de fremmødte. »Ingen af jer ligner umiddelbart nogen, der er kommet rejsende hertil med en tung rygsæk på. Men man behøver ikke være pilgrim for at være med. For vi er alle vandrere på vej gennem livet mellem fødsel og død,« siger Anette Foged Schultz.

Ikke kun for pilgrimme Selv om alle er velkomne til pilgrimsandagten, havde Anette Foged Schultz dog håbet på, at langt flere pilgrimme ville lægge vejen forbi Viborgs historiske domkirke. »Jeg har talt med turistkontoret, hvor jeg også har lagt en folder rettet til pilgrimme. Så jeg ved, at der kommer mange på turistkontoret for at få

et kort til deres vandring på Hærvejen. Og jeg har bedt turistkontoret om at give dem, der kommer en folder om, at jeg er pilgrimspræst i Viborg og ansat til at tage imod dem,« fortæller Anette Foged Schultz. Men trods turistkontorets hjælp, er der endnu ikke kommet mange forbi pilgrimsandagten. »De (turistkontoret, red.) siger faktisk, at der kommer nogen forbi hver dag, så jeg har det sådan lidt: »Hallo! Her er jeg - brug mig!«,« siger Anette Foged Schultz.

Kirken er et læskur Det er ikke kun for Anette Foged Schultzs skyld, at pilgrimmene skal søge mod kirken. Anette Foged Schultz mener, at pilgrimmene - uanset religiøs overbevisning - går glip af den ekstra dimension af vandringen, som kirken kan byde på: nemlig, den åndelige dimension. »Det er ikke nødvendigt, men det kan være en udvidelse eller en berigelse at sætte ens vandring eller ens liv ind i

»En pilgrimsvandring lægger op til, at vi er sammen på lige fod og deler til vejen og dagen. Så ingen står på prædikestolen. Og at jeg ikke har præstekjolen på, er med til at understrege den jævnbyrdighed,« forklarer Anette Foged Schultz.

en ramme, der taler om andet end det, som vi kan føle eller sanse,« siger hun. Anette Foged Schultz husker eksempelvis en vandring, som hun en gang var på med en journalist, hvor

det regnede rigtig meget. Og journalisten så spurgte, om kirken ikke mest af alt kunne ses som et læskur til, når det regnede. En beskrivelse, som Anette Foged Schultz finder meget rammende.

»Kirken er et læskur i forhold til livets store storme. Et helle, hvor man kan finde hvile og fordybelse. Et sted, hvor man kan bede om hjælp, hvis man ikke selv magter tingene,« siger hun.


Artikeleksempler fra Viborg Stifts Folkeblad