Issuu on Google+

Mageløse Malaysia Mad, mennesker og kulturel mangfoldighed

gastronomi, religion, kultur, kolonihistorie, strand, vand, leg


Malaysia venter på at modtage os i en farvefest, mættet med dufte, synsindtryk og smagsoplevelser.

Det er et hjørne af Asien, der ikke får nær nok opmærksomhed for sit smittende, afslappede og til tider næsten apatiske tilgang til livet. Tit bliver det kun et kort ophold imellem Singapore i syd og Thailand i nord og en middelmådig omtale i pressen har gjort Malaysia til en slags hemmelig lomme i asiatisk turisme. Men den der tager et smugkig på Malaysia bliver hurtigt betaget af landet. Der er et overraskende og tvingende udbud af mangfoldig kultur og naturlig skønhed. Faktisk er to uger ikke nok til at opleve Malaysia i al dets eksotiske charme, men i Malaysiarejser udnytter vi tiden bedst muligt og får samtidig rig lejlighed til at koble af og opleve en rensende rejse for sjælen.


Kuala Lumpur er en sprudlende tropisk metropolis med vokseværk. Byen har bevaret meget af sin østens charme og på trods af bybilledets umiddelbare kaos, fungerer Kuala Lumpur godt. Byen er regeringscentrum, handelscentrum, og dynamisk heksekedel, hvor mennesker i alle farver og med forskellig tro elegant blander sig med hinanden som i en usagt, harmonisk dans. Selvom fortid, livsstil og traditioner må vige her, som mange andre steder i Sydøstasien, er kulturen og traditionerne så fast forankrede, at de næppe helt lader sig slå ud. Løgkupler i guld, minareter beklædt med glas, muezzinens kalden til bøn, farverige indiske templer og kinesiske buddhaer gemt inde i små smøger, hvor papayatræer og kokospalmer undertiden for lov at rejse sig fra asfalten, er selve sjælen i KL, og den kan ikke trænges væk af stål og glas. I Chinatown og i Petaling Street trækker lugtene og farverne store horder af turister til sig. Kineserne sælger sære og velsmagende delikatesser, mens sludrevorne indere prøver at prakke os alle mulige mirakelkure på. Den bedste måde at nyde al denne aktivitet, er at finde en blikstol ved et gadekøkken, sætte sig med en krydret nudelret og bare lade indtrykkene fæstne sig. Vel vidende at der venter et køligt værelse med sprøde lagner og fantastisk 5stjernet service henne på hotellet. Vi skal opleve Kuala Lumpur og finde ind til byens varmt bankende hjerte: • • • • • • • • •

På morgenmarked med de lokale Opleve landsbyliv midt i storbyen Genfinde kolonial luksus På arkitektonisk rundtur Spise lokalt med de lokale i aftenbrisen på Jalan Alor Slappe af i et tehus med reflexologisk massage til de trætte fødder Besøge smukke moskéer Botanisere i naturlige habitater Spise karry til morgenmad for de dristige


Penang er en historie, der skal fortælles i mange dimensioner. Georgetown, Penangs største by er en glad og støjende forestilling, hvor milde havbriser kolliderer med centrums dampende varme. Krydderier, sved, røgelse og duften af frisklavet mad fra gadekøkkener definerer byen i ubestemmelige nuancer. Turister og lokale blander sig med hinanden i elskværdig høflighed. En kosmopolitisk ballet, der udspiller sig som en rummelig harmoni, hvor deltagerne instinktivt fornemmer den historiske scene de tager del i. Umiddelbart en slidt by, hvor malingen på husene her og der skaller af, som led de af en slags tropisk eksem. Men det er Georgetowns autenticitet, der får lov at herske og charmere sine gæster. Kinesiske butiksfacader i smalle gader afløses af skiftevis af kopi shops, restauranter og tempelbygninger til alle religioner. Georgetown er et af de mest multisprogede, multietniske og multigastronomiske byer i Asien og historien har skabt en smeltedigel af kulturer, der lever side om side i tolerant harmoni. I Georgetown kan vi finde lidt ro fra turens strabadser. Byen er terapi og afstresning og selvfølgelig en oplevelse rigere. Vi skal finde ind til Penangs kerne: • På kokkeskole med flammende wok under åben himmel • Besøge krydderiplantager • Opleve øens historie og håndværk • På jungletrek til afsides strande • Tag for os af retterne i noget af det mest varierede, velsmagende og interessante køkken i Asien • På planteskole og hjembringe sjældne eksotiske urter og friske krydderier • Høre og se historien om en sjælden mosaisk kirkegård i et muslimsk land • Opleve den sære beretning om en nedlagt afsides liggende engelsk kostskole midt i junglen oppe på et bjerg • På krigsmuseum • Se på prægtige gamle bungalows og villaer – levn fra kolonitiden


Højlandet er halvøens kølige refugium. Malaysia er et varmt, fugtigt land med noget af verdens ældste jungle. Våde luftmasser pumper rundt i et klimasystem, der hele tiden sørger for at luftfugtigheden er over 90 procent, og den ubønhørlige sol gør sit til at holde fugtigheden konstant på over 30 grader i skyggen. Små landsbyer på bjergryggen ned langs halvøen har igennem tiderne tjent som kølige og nødvendige refugier. Sprød luft under en klar blå himmel eller disede dage fortættede af skyer, som klæber sig tæt til bjergsiderne. Begge dele er muligt og kan med få timers varsel afløse hinanden på Malaysias Hill Stations. Oppe i de kølige temperaturer, hvor en varm trøje kan anbefales til aften og de kølige nætter, synes troperne langt væk og de kan være et behageligt afbræk fra varmen i lavlandet. De kendteste og mest veludbyggede af disse hill stations er Cameron Highlands, Frasers Hill og Bukit Larut. Charmerende kølige plateauer, som briterne hurtigt tog til sig. Frådende vandfald afløses af rislende bække, der forsvinder ind under frodige grønne løvtage. Kun for at dukke op ved en senere bugtning i strømmen. Kraftige stammer af ædle træsorter strækker sig mod himlen og udfolder deres kroner i grønne kupler foroven. Bambus så tykke som fattigmandslår vokser vildt, og sære palmer kaster bizarre skygger i dette fantasilandskab, hvor Tolkien kunne have fået inspiration til sine bøger. De snoede veje op til bjergene afslører for hver ny bugtning et nyt skue. Højlandet er ikke udpræget et sted med det vilde natteliv, og de fleste besøgende er tilfredse med det afdæmpede tempo. En spadseretur i natteluften før en tidlig tilbagetrækning til tæppebelagte senge, så man kan komme op i god tid og få noget ud af den følgende dag, er det accepterede program og den bedste måde at nyde og opleve områderne. Vi skal have trøjer på i køligheden og: • Besøge plantager • Bade i junglevandfald • På fugle og sommerfuglekig • Drikke te og spise scones i kolonistil • Finde stilheden og roen væk fra det hektiske lavland


Østkysten er Malaysias sjæl. Vi finder heromme en sjælden uberørthed. En stemning af fred i en afslappet, næsten apatisk tilstand af kronisk solmættethed. Traditioner og national identitet går hånd i hånd her, hvor kysten slikker det Sydkinesiske hav. Islam er stærk og østkysten bliver ofte kaldt Malaysias hjerteland i modsætning til for eksempel Penang, hvor der er en anderledes religiøs tolerance. Vi skal ud på øerne et par timers sejlads ude. Der skal vi bade, dykke, slikke sol og bare dyrke solen. Adgang til øerne er lukket i hele den våde sæson på østkysten, så vi tager derud når alt ikke er overskyllet af monsunen mellem november og februar. I den periode er der til gengæld perfekte forhold på vestkysten. De to våde sæsoner rammer hver kyst nogenlunde modsat hinanden, sådan at en våd periode på ene kyst er en tør periode på den anden. Maden på østkysten er mildere, mere kokoscremet, men stadig behageligt krydret.

• • • • • • • • • •

På østkysten skal vi: • Dykke med snorkel og flaske • Ud til øerne Daske rundt på stranden og finde muslingeskaller Bygge drager Spille ”Gasing” – snurretop for voksne Deltage i traditionel batikproduktion Fiske med de lokale Cykle fra landsby til landsby Se aber der høster kokosnødder Bliv forkælede med massage På flodcruise til mangroveskovene I elefantskole


Mad og Mennesker En helt elementær del af rejsen til Malaysia er mødet med et køkken, der skaber afhængighed. De mange kulturer der har farvet Malaysia gennem historien har bidraget og blandet sig med hinanden og skabt skøn gastronomi. Skru forventningerne helt op, for vi ankommer til et land, der ikke bare er stolt af sine kulinarisk traditioner, men i sandhed dyrker dem dagligt. Vi kender de bedste steder, de rareste mennesker og den bedste stemning overalt hvor vi kommer frem. Fra gadekøkkener til finere restauranter, fra hoteller til strandbarer - alle sætter de en ære i at servere det ypperste lavet af de friskeste råvarer. Vi skal spise • Satay under åben himmel med jordnøddesauce og god øl. • Ægte hjemmeblandet curry i alle styrker på bananblade og med fingrene • Indiske Roti, malaysisk ris, kinesiske nudler • Chilli krabber på havnefronten Tigerrejer Fiskesuppe Grillede blæksprutter Friske fremmede frugter • Sambal og chutneys • Kway Teow, Nasi Lemak, Curry Kapitan, Nasi Kandar, Laksa, Curry Mee, og alle de andre lækre lokale specialiteter. • • • •


Turprogram

Denne side er afsat til tre faste ture hver af 12 dages varighed.

Hver tur har forskellige temaer og fokus og de stiller forskellige krav til deltagernes fysiske formåen.

Turenes mål er afhængige af regntid, festivaler, ekstraordinære begivenheder og så videre, der har en indvirkning på oplevelsen – både positivt og negativt.

Vi skal konsultere vores kalendre og vores samarbejdspartnere i Malaysia for at finde de helt rigtige datoer.


Forslag til individuelle ture og aktiviteter Malaysiarejser er din rejsepartner, når du er på udkig efter Malaysias hemmeligheder på egen hånd. Der er meget mere i Malaysia end de fortæller i de endeløse brochurer. Og der er mange flere hemmelige steder, som kræver erfaring og lokalkendskab at finde. Steder som måske ligger en halv times kørsel længere væk, men som til gengæld giver en mere autentisk oplevelse af at have set det ”rigtige” Malaysia. For eksempel arrangerer vi gerne: Golfrejser til nogle af Malaysias over 200 golfanlæg. Hvad med en runde natgolf på projektørbelyste baner. En sjælden golfoplevelse af spille i den tætte tropenat. Det er lunt og nærmest surreelt at bevæge sig rundt på de velplejede oplyste anlæg. Green fees er meget rimelige i Malaysia og man er meget gæstfrie overfor medfølgende familie, der ikke nødvendigvis deler interessen for golf men hellere vil noget helt andet.. Kelongfiskeri - Fiskerhotel på stylter.Vi får en sjælden mulighed for at fiske lige der hvor fiskene er. Og når vi trækker os tilbage i skumringen, kan vi få vores aftendrink med fødderne oppe på rælingen af vores egen balkon. Der går solen ned i et spektakulært farvegalleri ud over Malacca strædet, mens vi venter på at vores egen fangst bliver tilberedt af stedets kok. Et kelongophold er uundværligt for lystfiskeren, der kunne trænge til en helt anderledes oplevelse. Fuglekig. Med over 720 forskellige fuglearter giver Malaysia sikkerhed for et varieret fuglekiggeri. Dygtige folk med mange års erfaring i fuglebestemmelse og artsopdeling tager os med rundt til de bedste steder og fortæller historier fra fuglenes righoldige liv og tilpasningsevner. Isfugle, tukaner, hejrer og mange, mange flere både store og små fugle krydser vores kikkerter. Både korte ekskursioner og ture på mange dage er mulige.


Et Homestay ophold er den perfekte måde at leve på malaysisk med en muslimsk familie. Deltage I deres gøremål og føle sig som en del af lokalkulturen. Med oliepenge til at holde gang i luksusforbruget i skyggen af femstjernede hoteller med swimmingpools på toppen, kan det ofte være svært at finde det autentiske Malaysia. Tag med i biffen, på shopping, til fodbold, på marked og find roen i det tilbagetrukne landsbyliv med din værtsfamilie. Stroppetur i Junglen. I Taman Negara nationalparken i Malaysia - ligger en regnskov, der er anslået til at være 130 millioner år gammel. Det er en ganske mageløs fornemmelse at befinde sig i en næsten uberørt urskov, kun underholdt af de lidt uhyggelige lyde inde fra det mørke, grønne intet. Fra parkhovedkvarteret skal vi trænge ind i junglen med guide og oppakning på ture der varer fra 1 dag til den krævende 8-dages tur op til Gunung Tahan bjerget, der ligger i knap 2200 meter over havet. Kokkeskole. Vores dygtige kok Nazrina har gjort det til sit speciale på en underholdende og letforståelig måde at fortælle og instruere kursisterne i kunsten at lave god malaysisk mad. Vi skal på tidlig morgenmarked, på krydderiplantager og ned på havnen og vi skal mestre balancen mellem stærk og mild, sur og sød, kraftig og forfinet. Der er garanti for gastronomiske oplevelser på flammende wok under åben himmel og god konversation til fremragende mad i den lune aftenbrise. Jungletog gennem baglandet. Fra østkysten til Kuala Lumpur skal vi krydse jungle, plantager, rismarker og smålandsbyer med bumletoget. En længere tur pakket med synsindtryk fra Malaysias jomfruelige bagland. På hver lille station bærer de lokale et større udbud af delikatesser frem, så ingen skal ankomme sultne og i det charmerende afmålte tempo, kan man endda stige af og strække benene og samtidig i god tid stå på igen i farten. Jernbanen er en ingeniørmæssig bedrift og fortæller en dramatisk udviklingshistorie.


MalaysiaRejser er en lille, helt unik arrangør af kulturrejser. Vi gennemfører kun rejser til Malaysia og kan derfor koncentrere alle vores ressourcer om denne ene destination. Vores formål er at give vores kunder enestående og uforglemmelige rejseoplevelser, oplevelser som ofte ikke kan findes i nogen andre turistbrochurer. Alle turenes er tilrettelagt, således at storslåede naturindtryk og intense historiske og kulturelle oplevelser kan blandes med et nærværende socialt samvær i hyggelige rammer. Vores samarbejdspartnere i Malaysia, når det drejer sig om indkvartering, transport, guidning m.v., har vi selv fundet frem til. Vi nyder godt af deres gæstfrihed og omsorg for vores gæster – en goodwill som vi har og hele tiden er på udkig efter. Grupperne er på maksimalt 20 personer. Ved dette deltagerantal vil der i visse tilfælde være to rejseledere med. Vi rejser seks gange om året med faste temaer som udgangspunkt.


Jeres Guide Malaysiarejser er Michael Kyppers hjertebarn. Han har igennem de sidste 20 år udviklet et indgående kendskab til Malaysias historie, kultur, landskaber og ikke mindst landets festlige og gæstfrie befolkning. Lidenskaben er livslang lige fra sin fødsel på et plantagehospital nord for Kuala Lumpur til nu hvor han har set Malaysias forvandling fra ung famlende nation til en økonomisk magtfaktor og kulturel centrum i Asien. På sine mange rejser i Malaysia har han udforsket landets mere ukendte sider og kan derfor præsentere rejsedeltagerne for steder og indtryk, det kun er få beskåret at opleve. Michael Kypper udvider hele tiden sit kendskab til nye og spændende områder. Det betyder at Malaysiarejser også i de kommende år vil kunne tilbyde indholdsmættede og unikke temature til nye destinationer. Michael Kypper er rejseleder på alle Malaysiarejsers gruppeture. Michael taler malaysisk, engelsk og dansk og formidler stoffet med fængende indlevelse indlagt interessante anekdoter og med en god portion smittende humor.


malaysiabrochure