Page 1

2011 Nr. 3

Kronen

BLIK FOR MENNESKET-FAMILIEN-BYEN-VERDEN

Side 2 Information om Kronjyllands Valgmenighed Side 3 Mere en d halvt fuldendt

5

Side 4for kæmpe Værd at

Side 6-7 Præstens hjørne Siden sidst Side 8 Kalender juli-aug-sept

Kronjyllands Valgmenighed

Grenåvej 34 - Randers - www.kvm-randers.dk


Informationer om Kronjyllands Valgmenighed Kronen udgives af Kronjyllands Valgmenighed Grenåvej 34, 8960 Randers SØ www.kvm-randers.dk

Redaktion: Peter Kofoed Herbst (ansv. red.) Christina Brorson (red.sekr.) Solveig Maksten (opsætning) Evt. kommentarer eller uopfordrede indlæg til Kronen sendes til pkh@kvm-randers.dk

Valgmenighedens ledelse Præst: Peter Kofoed Herbst Hjortevej 19, 8960 Randers SØ, 86 43 18 30 Kontor: Tlf. 22 85 68 69 E-mail: pkh@kvm-randers.dk Træffes bedst tirsdag kl. 12-13.

Bestyrelsen Preben Nørlund (formand) Vægten 2, 8920 Randers NV. Tlf. 86 43 14 92 E-mail: preben.solo@gmail.com Charlotte Mumm Pihl (næstformand) Tlf. 86 49 66 70 E-mail: mumm.pihl@gmail.com Walther Plauborg Hansen (kasserer) Tlf. 86 98 23 17 E-mail: plauborg.hansen@email.dk Gitte Wengel (sekretær) Tlf. 86 40 67 30 E-mail: familienwengel@yahoo.dk Rolf Bro Weber Tlf. 2544 4053 E-mail: rolfweber9@hotmail.com Christina Andersen Tlf. 6170 0729 E-mail: cpalmkvist@gmail.com

Gaver til Kronjyllands Valgmenighed er fradragsberettigede efter ligningsloven og kan indbetales på: giro (01)-2673975 eller på bankkontonr. 9233-4575 563 061 Kronen

2

Nyttige informationer om Kronjyllands Valgmenighed Kronjyllands Valgmenighed blev stiftet i 1996 som en anerkendt del af Den danske Folkekirke, og gudstjenesterne er for alle, som ønsker at deltage. Ved ønske om medlemskab tages kontakt til menighedens præst.

Kirkelige handlinger Henvendelse vedrørende kirkelige handlinger rettes til præsten, eller i tilfælde af dennes fravær til valgmenighedens formand. Præsten stiller sig også gerne til rådighed med henblik på samtale, forbøn, sygebesøg, sygesalvning, hjemmealtergang og åndelig vejledning.

Gudstjenester Har du bedeemner, som du gerne vil have med i søndagens kirkebøn, eller har du arrangementer, som du gerne vil have annonceret, er du velkommen til at henvende dig til præsten. Har du mulighed for at tjene i menigheden ved de mange opgaver i forbindelse med gudstjenesterne, kan du henvende dig til følgende:

Kontaktpersoner Kordegn/velkomst: Arne Jacobsen 8645 4736 Kirketjener: Bent Kristensen 8782 6555 Lovsang: Mikael Maksten 8643 9104 Pianister: Jane-Lis Kjeldsen 5084 2227 Blomster mv.: Karen Sørensen 8649 4829 Børnenes minutter: Jane-Lis Kjeldsen 5084 2227 Børnekirke: Kristina Larsen 8641 8708 Juniorkirke: Karina Vinther 4020 4284 Kaffe: Ingrid H. Pedersen 8640 3855 Husudvalg: Lars Vestergaard 8647 8455 Cellegrupper: Henrik Kjeldsen 9734 2027 Cellegrupper: Kirsten Nørlund 8643 1492 Lyd: Henrik Pihl  8649 6670 Storskærm: Henrik Kjeldsen 5051 6497 Forbønsteam: Linda Valbjørn 3513 7747


Mere end halvt fuldendt Der er blevet lagt en stor indsats i kirkens nye lokaler det sidste halve år – af vores dygtige håndværkere, men også af os selv. Mange mandetimer er for eksempel gået med spartel og pudsemaksine – det er ikke sådan bare lige at få en overflade til at se ud som om, den er lavet i eet stykke! Også i køkkenerne rundt omkring har der været aktivitet, når aftensmaden til det arbejdende folk skulle laves.

gamle kirke og den nye var væk, og det dejlige nye lyse lokale blev fejret med hurraråb og hotdogs. Fire dage senere til årets konfirmation d.2.juni fik caféområdet sin ilddåb. 520 mennesker – aldrig før har vi været så mange i kirkerummet. Fantastisk!

Selvom sidste penselstrøg langt fra er sat, var tiden søndag d. 29. maj inde til at holde rejsegilde, sætte en milepæl og markere at cafëområdet, bortset fra de sidste detaljer er klar til brug. Skillevæggen mellem den 520 i kirkerummet - fantastisk...

Ny indgang - med masser af plads... Arkitektens tale...

Konfirmander hentes standsmæssigt... Rejsegilde med hotdogs i caféområdet...

3 Kronen


Værd at kæmpe for Midt i dagligdagens udfordringer er det godt at blive mindet om Bibelens rungende klare JA til ægteskabet! Hen over foråret har KVMs bestyrelse taget læsebrillerne på for at sætte sig grundigt ind i Bibelens tale om ægteskabet. Det er meget opmuntrende at læse, hvordan ægteskabet beskrives som en Guds ordning og gave; noget som er under hans klare velsignelse og har hans velbehag. Han skabte mennesket i sit billede – netop som mand og kvinde, og fra begyndelsen var det hans tanke, at en mand skal forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (jf. Matt 9,5-6). Når livet som ægtepar er lyst og lykkeligt, har vi derfor al mulig grund til at takke Gud for ægteskabets gave, og når samlivet bliver gråt og kedeligt eller smerteligt spændingsog konfliktfyldt, er det frugtbart og gavnligt at standse op ved dette faktum og minde sig selv om, at kampen for ægteskabet er en god kamp, som det er værd at kæmpe. Som kirke insisterer vi derfor på at kæmpe for det livslange ægteskab mellem én mand og én kvinde. Vi tror på, at det er i overensstemmelse med skaberens intention for menneskelivet, og ægteskabet har ifølge Bibelen en særstatus og fortrinsret frem for alle mulige andre samlivsformer. Vi opmuntrer alle ægtepar til at kæmpe for at styrke deres ægteskab; og vi ønsker at opmuntre og hjælpe til forsoning, tilgivelse og heling mellem ægtefæller, hvor ægteskabet er i krise.

Kronen

4

Børge Haahr Andersen har meget rammende beskrevet, hvordan dette fuldtonende ja afføder nogle kamp-arenaer, hvor vi som kirke siger nej til alt det, som vil ødelægge ægteskabet. Han skriver: ”Kirkens vejledning rummer et positivt ja til ægteskab mellem én mand og én kvinde til døden skiller, men også, at det ja er et nej til alle former for brud på ægteskabet. Det indebærer et nej til mange af de samlivsformer, som er udbredt i dagens Danmark. Det er et nej til skiftende seksuelle partnere, til det åbne ægteskab med en fast partner og flere skiftende, til utroskab mod ægtefællen, til skilsmisse og nyt ægteskab, til papirløst samboforhold, til sex før ægteskabet og til alle andre forsøg på at adskille, hvad Gud har sammenføjet eller sammenføje, hvad Gud har adskilt” (Ægte[fælles]skab s. 63, LogosMedia 2007). I en ikke-perfekt verden På dette fundament er vi imidlertid også bevidste om, at vi må forholde os til, at der er ægteskaber, som går i stykker. Vi tror ikke på den lykkelige skilsmisse, og vi er overbeviste om, at alle, som er eller har været berørt af en skilsmisse, kan nikke og samtykke, når Jesus siger: ”Sådan var det ikke fra begyndelsen” (jf. Matt 19,8). Skilsmisser er en ulykkelig virkelighed i syndefaldets verden, og derfor rummer Bibelen også en række udsagn, som beskæftiger sig med denne ulykkelige situation. I Det Gamle Testamente læser vi om ordningen med skilsmissebrevet, og i Det Nye Testamente møder vi undervisning fra både Jesus og Paulus omkring emnet, og ved studie af disse bibeltekster ser vi, at vi på visse områder har en meget tydelig


Værd at kæmpe for vejledning, mens andre områder giver anledning til forskellig forståelse og praksis – selv blandt kristne, som tydeligvis ønsker at lade Bibelen være rettesnor for liv og praksis. Der er enighed om Bibelens grundlæggende syn på ægteskabet som beskrevet ovenfor. Der er ligeledes enighed om, at den, som aktivt forvolder en skilsmisse, er bundet til at forblive ugift eller at søge forsoning med den tidligere ægtefælle. Det er også tydeligt, at der i Matt 5,32, Matt 19,9 og i 1 Kor 7,10-15 beskrives to konkrete situationer, hvor det er legitimt at blive skilt uden derved at have forsyndet sig mod Gud. Det gælder i den situation, hvor ægtefællen har været utro (Matt 5 og 19), samt hvis en ikke-kristen ægtefælle ønsker skilsmisse. I disse to situationer er skilsmissen en legitim vej. Uenigheden går imidlertid på, hvorvidt Bibelens ord i visse tilfælde også lukker op for et nyt ægteskab, eller om legitimiteten alene går på skilsmissen. Her er det vores overbevisning, at den bibelsk forsvarlige skilsmisse også åbner muligheden for at indgå et nyt ægteskab. Det betyder, at det par, som ønsker at blive viet af menighedens præst, må søge samtaler med præsten herom, og hvis den ene eller begge har en skilsmisse bag sig, må forholdene omkring skilsmissen afdækkes i sjælesorgens fortrolige rum, hvorefter præsten er nødsaget til at vurdere fra situation til situation, hvorvidt der efter hans skøn kan åbnes op for et nyt ægteskab. Hvis præsten finder, at parret ifølge Bibelens vejledning har lov at gifte sig trods en forudgående skilsmisse, henviser

vi til en borgerlig vielse på rådhuset med efterfølgende forbøn og velsignelse i kirken. Dette ægteskab er fuldt ud lige så gyldigt, som hvis hele forløbet var foregået i kirken, og når vi alligevel henviser til rådhuset skyldes det, at vi for alle parters skyld ønsker at medvirke til, at det først indgåede ægteskab har en særlig status, som vi med alle midler skal værne om. Forskellen mellem de to handlinger i kirken - bryllup i forhold til velsignelse - er ikke stor, men vi tror på, at de små forskelle kan have en positiv betydning i forhold til at bevare et værn omkring svage, kæmpende ægteskaber, og at det ligeledes kan have en sjælesørgerisk betydning i forhold til pårørende eller andre, som kan have svært ved at forlige sig med den nye situation. En længere og grundigere udfoldelse af tankerne bag denne beslutning – herunder en kort gennemgang af de centrale bibelsteder - kan downloades fra menighedens hjemmeside i form af undertegnedes oplæg til bestyrelsens drøftelse. På bestyrelsens vegne Peter Kofoed Herbst

5 Kronen


Præsten i det maskuline hjørne Det kræver sin mand at bevare den maskuline identitet, når man søndag efter søndag trækker i kjolen; og nu har undertegnede oven i købet fået ny kjole. ”Hvorfor har manden kjole på?” lyder en klassiker blandt befriende morsomme børne-udbrud i kirken, ligesom jeg i forbindelse med kirkekonferencer i USA har oplevet slet skjult morskab over traditionen. Jeg medgiver gerne, at der er noget pudsigt og utidssvarende over den klassiske, sorte præstekjole, som i bund og grund er en stiliseret udgave af 1600-tallets borgerdragt. Pibekraven var spansk renæssancemode, som gik af mode omkring 1620, og præstekjolens formål var at signalere jævnbyrdighed med borgerskabet. Skulle præstedragten i dag have samme indbyggede symbolik, burde det i stedet hedde jakkesæt og slips! Pinsedag tog vi så den nye præstekjole i brug – en hvid præstedragt uden tilhørende pibekrave. Den sorte hænger fortsat i skabet og vil komme i anvendelse ved begravelser, Langfredag samt evt. andre anledninger, hvor det er passende. I modsætning til den sorte præstekjole har den hvide dragt en langt stærkere både kirkehistorisk og bibelsk tradition bag sig. Johannes’ Åbenbaring taler eksempelvis om den store, frelste skare, som står klædt i hvide klæder foran Guds trone (Åb 7,9-17), og om menigheden som Kristi brud, der er givet en hvid bryllupsklædning (Åb 19,7-8 – jf. Matt 22,11-14). Men hvorfor ikke bare skippe kjolen helt – til fordel for eksempelvis førnævnte jakkesæt og slips? Som svar på dette vil jeg pege på to forhold: Kronen

6

For det første læser vi helt fra 2 Mosebog om, hvordan præsten skal iføres en særlig dragt (kjortel mm.), som synliggør den særlige opgave, som han skal udføre på folkets vegne. Denne præstedragt beskrives som noget prægtigt, der adskiller sig fra hverdagstøjet, og jeg finder det ganske oplagt, at vi i vores gudstjenester på samme måde bruger det visuelle til at synliggøre, at her foregår noget særligt – noget, som går ud over hverdagens trummerum. Vi har godt af at opleve kirkens rum som et særligt sted, med en karakter af anderledeshed og hellighed, og præstedragten medvirker til dette. Dernæst holder jeg af at tænke på præstekjolen som en uniform. En politibetjent er et menneske som alle andre, men når han har uniformen på, henvender vi os til vedkommende i en tryg forventning til, at han vil tage vare på lov og orden, samt at han på en særlig måde er betroet et ansvar for at agere ret ind i situationen. Ingen har ret til at agere som selvbestaltet politibetjent. På samme måde er præsten et menneske som alle andre, men med uniformen synliggøres det, hvem menigheden har udpeget til at forestå nogle bestemte handlinger og bære et specifikt ansvar for eksempelvis menighedens forkyndelse. Man har udtrykt det sådan, at præstedragten skal understrege funktionen frem for personen: Det afgørende er ikke, hvad denne præst hedder, men at denne person er betroet et særligt ansvar for den gudstjeneste, som nu samler os. Derfor vil jeg fortsat ranke ryggen, tage kjolen på som en mand, og efter bedste evne forvalte det ansvar, som er betroet mig. Peter Kofoed Herbst


Siden sidst

Dåb: Carl Lund Kousholt - søn af Majken og David Kousholt døbt d. 27.marts 2011

Konfirmation 2. juni 2011 - TILLYKKE til årets konfirmander

Bagerst fra venstre: Lea Nørlund, Nicolaj Kjær Lassen,Niklas C. R. Rasmussen, Benjamin S. Henriksen, Christopher M. Pihl, Silas B. Jensen. Forrest fra venstre: Peter Sabroe, Sebastian Vestergaard, Tobias H. Kondrup, Jacobine T. Mulvad, Natalie H. A. Nielsen, Miriam L. Jacobsen, Marie H. Nielsen, Mathias Filtenborg, Kasper S. Kristiansen.

7 Kronen


Aktivitetskalender for juli-sept. 2011

Børnekirke Juniorkirke

JULI

Søndag 3. juli

FERIELUKKET

Søndag 10. juli

Sommertræf kl. 14.00 hos Anne-Mette og Carsten, Rensdyrvej 21. Der serveres kaffe og kage

Søndag 17. juli

FERIELUKKET

Søndag 24. juli kl. 10.30 5. s.e.trin. Kollekt: Åbne Døre

Peter Kofoed Herbst Sommertræf i Mols Bjerge Afgang fra KVM kl. 14.00 Medbring kaffekurv.

Søndag 31. juli kl. 19.00 6. s.e.trin. Camping-gudstjeneste

Olafur F. Olafsson På SKOVGÅRDE BIBELCAMPING

Luk 5, 1-11

AUGUST

Søndag 7. august kl. 10.30 7. s.e.trin. Kollekt: Kirkernes Familiehjælp

Peter Kofoed Herbst

Luk 19, 1-10

Søndag 14. august kl. 10.30 8. s.e.trin. Kollekt: MFs Stipendiefond

Henri H. Brorson

Matt 7, 15-21

Søndag 21. august kl. 10.30 9. s.e.trin. Forbøns- og lovsangsgudst.

Peter Kofoed Herbst

Luk 16, 1-9

Søndag 28. august kl. 10.30 10. s.e.trin. Kollekt: Åbne Døre

Peter Kofoed Herbst

Luk 19, 41-48

Søndag 4. september kl. 10.30 11. s.e.trin. Kollekt: MFs Stipendiefond

Peter Kofoed Herbst Kirkefrokost. Husk mad til ta’-selv-bord

Luk 18, 9-14

Søndag 11. september kl. 10.30 12. s.e.trin.: Konfirmandvelkomst Kollekt: Kirkernes Familiehjælp

Peter Kofoed Herbst

Matt 7, 31-37

Søndag 18. september kl. 10.30 13. s.e.trin.: Familiegudstjeneste Kollekt: Børne-/Juniorarbejdet i KVM

Peter Kofoed Herbst

Søndag 25. september kl. 10.30 14. s.e.trin.: Vejledersøndag Kollekt: Evangelisk Luthersk Netværk

Peter Kofoed Herbst og Børge H. Andersen

SEPTEMBER

Luk 17, 11-19

KIRKEFEST 2011 24. september inviterer Evangelisk Luthersk Netværk til Kirkefest i Kolding. Festen starter kl. 11.00 og byder på et varieret og godt program og er en god anledning til at hente inspiration og styrke menighedsnetværket.

KRONEN nr. 3 2011  
KRONEN nr. 3 2011  

Kirkeblad for Kronjyllands Valgmenighed