Issuu on Google+

KUNST_KULTUR_RELIGION_ IDENTITET Forår 2008

En muslim kan godt arbejde med svinelæder sålænge han ikke propper det i munden – interview med DR2 chef Arne Notkin

Integration og hemmelige udvisninger- hvor er sammenhængen? Jonas Christoffersen i sit Jura Hjørne

Hvis vi ikke kan lide dem kan vi jo bare lave dem om – kunstner og sam-

fundskritiker Colonel om hykleri, kunstnerens rolle og navlepilleri

Aviserne får deres forsider på kort sigt, men samfundet taber på den lange bane – forsanger fra Outlandish Isam spiller op


ner med ondskabsfulde planer. Imidlertid glemmer man, at det akkurat er retsstatens styrke, at den pĂĽ forhĂĽnd anser mennesker for uskyldige indtil det modsatte er bevist og ikke omvendt. SĂĽdan ville det ogsĂĽ vĂŚre om sĂĽ en stjernepsykopat havde parteret et par kroppe eller tre. Han ville fĂĽ sin rettergang sĂĽ lĂŚnge han var etnisk dansk. Det er opsigtsvĂŚkkende at hverken de anklagede eller deres forsvar har indsigt i anklageskriftet og at de eneste organer,

Redaktionen

HWT

'PUP+FOT#VSBV

Ansvarshavende Redaktør Annette Max Hansen

Struensegade 15A 2200 Kbh N, 5.th Telefon: 22449086 Mail: kurt@drk.dk www.kurtmagasin.dk LÌs de første 7 numre af KURT pü: www.kurtmagasin.dk

Redaktion: Thomas Brolyng, Pawel Wedrowski, Dina Haffar, Gitte Broeng, Stine Bork Kristensen, Ellen Otzen. GĂŚsteskribenter: Jonas Christoffersen, Natasja, Palle Sigsgaard, Rune Ramlal Stilling, Deheng Xi

MKRSVIVIV

/YRWXIRWSQ(ERQEVO

/9278C/90896C6)0-+-32C-()28-8)8 )*8)6d6

)RZIVHIRXMPJSVWOIPÂŚ˜WX SKZIWXJSV7XSVIF—PX

/9278C/90896C6)0-+-32C-()28-8)8 *36d6

)VJ—VMRKIV2SVHIRW QYWPMQIV#1IPPIQ LSQSJSFMXISOVEXMSK KVMRHIHVEF

VIXW XSHI

ZIV HIRW

XIEX

4oV]KKIREJMHIEPIVÂŚWEQXEPIQIH8˜KIV7IMHIRJEHIR )NIRHSQWVIXXIRÂŚZINIRXMP]XVMRKWJVMLIH# ÂŚ(IFEXOYPXYVM9OVEMRI  (IRNYVMHMWOI&IVQYHEXVIOERX 7LEVMESKJIQMRMWQIM1IPPIQ˜WXIR

7MIVVEToEVEF



.IKLEVJIQ´RKVIQIRHIIVMOOIEPPIIRW ,]FVMHMHIRXMXIXŒ:IPOSQQIRM/SVIEOPYFFIR ,ZSVOSQQIVHIRFP—OWSVXI(2%JVE#



,ZSVHERWIVIRXIVVSVMWXYH# 1IRRIWOIVIXXMKLIHIVRISTEJPSQQIR %XF]KKIXoVRIM%QQER /PSHIRVYRHXÂŚLZSVHERHMWOYXIVIVZM# &VYRXWYOOIVSKYXSTMIV 9RHWO]PHQIRIVHIVRSKIRHIVLEVWIXJSPOIOMVOIR# -QEKIWSJXLI1MHHPI)EWX



/9278C/90896C6)0-+-32C-2()28-8)8 :MRXIV

2YWVEX(NELERÂŚIRP˜K OYTPIXQSWOqM,ZMHSZVI

MKLI QER KJSPH







/9278C/90896C6)0-+-32C-2()28-8)8 7SQQIV

$MPUBJSF,'PUP1BUSJDL"CJTBMMPVN

QYX

MXIX XIV IRX OMH PMKI8IE QIH IH )R HMW RSV /SRKI TIRST PMKL EQ XIZMVOI (IX IVO XEK JSVW˜Q HIR

WOSPIF—ROIR



OOI

IVM

ER

0EF

MWO4SPXMXMIXTo

HI IVIR



RH

QJY

WE XVSW

FY I O Q% ^SR QMW X—V IH-QE -WPE QMPM IR VZMI[Q -RXI

M(ER QEVO 1YR %HEQ ,SPQ YW] KS4EV RPMK IZ OW˜KIV MLI PIX EW]PTo MHIR O— 7ERHL JXIV ST SPQ8I SQ EXI VSQ HI

CEVX

VIVI

8IQ

VXIE XIVW JSVX —PPI SQQERF VSQ HIR ]KKIVOMV VSQ ERWO OIV IQI

VIVI

XIK

RMR

RWXI

VOY

XVIIX E7

XIK

RMR

&]I

*SVoV7XVIIX%VXMWWYI

)JXIVP ]WRMR K4VS -RXIVZ KVIWW MI[Q MZIOV IHJS —JXIV VJEXXI VXMPF SKIR -WPEQ

Âľ]X IV IVZ -RX IXV]OO VEO

%XWO )YKI EFIXIEXI RMS& EVFE

K R VSI TSR IRF IR WX XMP QIH 4MQ XIV MI[

2SZIQFIV7XVIIX%VXMWWYI

IR VF]

som har indflydelse pü ganske alvorlige beslutninger i ganske almindelige menneskers liv, indtil det modsatte er bevist, ikke stür til regnskab overfor nogen andre end sig selv. Det er mistÌnkeligt at integrationsministeren har det sidste ord süvel i de fleste udlÌndingesager som i spørgsmület omkring administrative udvisninger. Det er modsÌtningsfuldt, nür man just har udgivet en demokrati-kanon hvoraf det fremgür at demokratiet‌� ikke blot (er) en styreform, men beskytter mindretal ved hjÌlp af politiske og sociale rettigheder.� Men det er moralsk og demokratisk anstødeligt grÌnsende til det racistiske, nür danske myndigheder først tager skeen i anden hünd i det øjeblik konsekvenserne af lovgivningen vedrører pÌredanske forhold. Først nür Dansk Folkeparti med vanlig teatralsk stühej gør opmÌrksom pü, at man af tekniske ürsager, hverken kan fÌngsle eller smide ud og derfor med risiko for statens sikkerhed har den slags mennesker güende, kommer der skub i handlingsplanen. Det er ikke hensynet til det enkelte menneskes retssikkerhed der hÊr mellem linierne titter frem, men derimod en udemokratisk og uciviliseret forskelsbehandling. Der er mange foruroligende fisk i farvandet i disse dage, hvor det begynder at blive problematisk, at vÌre et demokrati under forandring. God fornøjelse med det nye nummer af KURT, hvor du bl.a. kan lÌse uddrag af Demokratikanonen og mere om den bizarre sammenhÌng mellem integration og retssikkerhed i Jonas’ Jura Hjørne.

VMRGM T

udvisning. Kort sagt domsfĂŚldelse over mennesker uden rettergang. To tunesere og et par irakere er blevet udvist af landet pĂĽ baggrund af hemmeligholdt materiale udarbejdet af PET. Beslutningen tilrĂĽdes af efterretningstjenesten og tages af integrationsminister og justitsminister i samrĂĽd. Domstolene er sat ud af drift. Processen forsvares af hensynet til PET´s kilder og arbejde i det hele taget som er ultra-hemmeligt og berettiges af den terrorlovgivning 6IPMKM˜WIVIZSPYXMSR—VIVSKJSVWXSOOIHIXMPL—RKIVI *SVLIRZ—VIRHISZIVVEFMRIV&IRX1IPGLMSVSQOSRWIVZEXMWQISKVI WIVZIVIHITPEHWIVMW]REKSKIR

KÌre lÌsere, I den seneste tid er en rÌkke af demokratiets helligste grave brudt op og skeletterne rasler ud. Asylcenterbørn og overholdelse af konventioner. Muhammed-karrikaturer og ytringsfrihed. Seneste skud pü stammen er debatten omkring administrativ

som et bredt flertal vedtog i 2002. Teori støder panden mod praksis og Êt af det reprÌsentative demokratiets grundpiller vakler. I visse andre demokratis retsstater har man løst problemet ved at tage retsinstansen i ed. I Danmark vÌlger man lÌnge, alt for lÌnge, at negligere den übenlyse problemstilling. Gentagne gange konstaterer man, at der jo er tale om kriminelle perso-

,SOYWTSOYWNIKIVMJSOYW ÂŚXEPOWLS[QIHQ˜RWXIVFV]HIV )VMO'PEYWIR 2—WXIRMOOIIXSVHSQX˜VOP—HIV ÂŚWEQXEPIQIH%WQEE

+PEH8IEXIV ÂŚRoVWTEWXMOIVIRIVIXV˜ZLYP ,ERWXIQQIVToHIV˜HIV]KIV HIXKV˜RRIW—PKIVHIXLZMHI SKEVFINHIVWSVX1EV[ERÂŚIR

—KXI4)6/)6

*VE˜IVEJ1-+XMP.)+ OSPPIOXMZMWQI/968LEV XEKIXTYPWIRToXIRHIRWIVRI M)YVSTE

Fotografer: Thomas Brolyng, Pawel Wedrowski, Colonel, Dina Haffar, Lars Wahl, Kristian Ditlev Jensen, Morten Lundrup

Distribution: KURT er gratis og ligger pĂĽ cafeer, i butikker, biografer og teatre og kan rekvireres ved henvendelse til redaktionen.

Illustratorer: Pernelle Caspersen, Karsten/Ghost

Artikelforslag er meget velkomne og sendes til kurt@drk.dk

Grafik: Jens Burau (supergreen.dk)

KURT udkommer 4 gange om ĂĽret og produceres af frivillige skribenter, fotografer og journalister. Artikler og illustrationer mĂĽ ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra KURT

Tryk: Johansen Bogtryk

S002


Indhold Det lugter fælt

S020

I Danmark er jeg født

S005

Hvorfor giver en veloplyst, veluddannet og velernæret andedam køb på medmenneskelig anstændighed og maler fanden på væggen i et mediepåvirket angstanfald? Nyslået chef for DR 2, Arne Notkin, taler ud

Sidste år gik han solo med albummet ’Institution’, hvor han kaster sig ud i H. C. Andersen fortolkninger og blev skamrost af anmelderne. Forsangeren fra Outlandish, Isam B, fortæller her om at høre til, at spille i takt og at vinde på den lange bane

At finde ud

Han rejser ikke til Grønland for at erobre, men for at blive erobret. Af sproget, sneen og ikke mindst kvinderne, der lukkes ind i hans udlængsel. Læs anmeldelse af ’Kalak’ og interview med forfatter Kim Leine

S024

S010

Kanonernes tid

”Ren propaganda.... og et tvivlsomt forsøg på at skabe en officiel og autoriseret statslig historie.” Den nye Demokratikanon har fået hårde ord med på vejen og udløst heftig debat. Men døm selv – KURT bringer et uddrag fra afsnittet om Demokratiets aktuelle vilkår – fire udfordringer

Integration, retssikkerhed og hemmelige udvisninger Hvad har integration, retssikkerhed og hemmelige udvisninger egentlig med hinanden at gøre? Adjunkt Jonas Christoffersen stiller spørgsmålet i lyset af udvisningen af først en herboende 31 årig iraker og siden de to tunesere, der angiveligt havde planlagt at dræbe bladtegneren Kurt Westergaard

Hvad ville din kunst være uden Danmark og danskerne?

Hvorfor handler hans kunst altid om Danmark og danskere? Bilder han sig ind han kan gøre en forskel? Kunstner, dj og samfundskritiker Colonel alias Thierry Geoffroy melder ud hvis nogen skulle være i tvivl

Kloden rundt – hvordan diskuterer vi?

Hvad er karakteristisk for den måde mennesker diskuterer på i aviser, parlamenter, på gaden og i det offentlige rum? Vi kaster et blik på debatkulturen i et land, der aldrig har haft et folkevalgt statsoverhoved

Mit Danmark Voxpop Lyrik Fotoreport KURT anbefaler –Film_Galleri_Teater_Musik_Bog S003

S028

S014

S029

S004 S028 S009 S018 S032


MIT DANMArK

a har d priser. Natasj e m t e g yn rd r og ove På alles læbe taget alle med storm post mortem

Hæj Danmark! Hvad sker der for dig? Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage lissom i de gamle dage, hvor en spade var en sk… yo! Jeg vil ha’ dig tilbage lissom i de gamle dage, hvor en fri fugl var fri og hvor man mente, hvad man sagde. Hæj Danmark! Jeg savner dig, jeg freaking fucking savner dig! Du skræmmer mig! Jeg vil ha’ dig tilbage, for jeg græmmer mig! Jeg kan se det ske, det’ ak, det’ ve, det’ Satan og han lægger kræfterne i, det’ nat over dag, det’ bæ over ble, det’ død over liv, det’ træl over fri, det’ kød på kniv, det’ råb, det’ skrig, det’ ligner en krig, og det’ spild af politi, det’ dødelig gift i min urteté, og det’ noget, de kan li’ i det danske parti. Hele bundet er på sne … whoah! … sagde jeg det? Meget skal man hør’, gud bevare mit humør!

Så ta’ lidt luft! Kom til fornuft og prøv at fat det! At Staden den var fin, og de vil aldrig ku’ erstat’ den. Hele folket blev til grin fra den dag, da de besat’ den. Nu’ det værre end det vilde vest — det ku’ vi ha’ fortalt dem! Så gi’r de Ungdomshuset væk til en fanatisk sekt, med et kors-i-røven, hvor er det frækt! Gi’ mig mit land tilbage lissom i de gamle dage. Gi’ mig frisindet igen, der lurer under byens tage. Gi’ mig København igen, min farverige gamle ven. Gi’ mig Ungeren igen, VI VIL HA’ UNGEREN IGEN! Fjern heroin fra Istedgade, og lad Staden være Staden. Hvis du strammer garnet, jo, så be’r du om balladen. Det’ snak, det’ snik, det’ tom retorik. Det’ ik’ politik, det’ pis og polemik. Her kører det fedt, så vi keder os lidt. Vi har indsigt. Hvad med et ulands-kig? Jo, kloden er slidt, børn er fallit. Tro mig i Danmark, der har vi det fint, så ufattelig godt, at det er vores pligt, at gør’ noget godt, der hvor det er skidt. Verden er vor fremtid, men vi fatter det ik’. Vi har for travlt med at forpurre vores egen butik. Så gi’ mig Danmark tilbage lissom i de gamle dage. Gi’ mig frisindet igen, der lurer under byens tage. Gi’ mig København igen, min farverige gamle ven. Gi’ mig Ungeren igen, VI VIL HA’ UNGEREN IGEN! Fjern heroin fra Istedgade, og lad Staden være Staden! Hvis du strammer garnet, jo, så be’r du om balladen.

HEY! En helt unik energi, men se, økonomi er ganske fri for empati, har ingen pli. Eks-hippier, skabsrygere, der vælger at tie, kom nu i gang! I har vist noget, I skal sige! Rødvin og piller, hele fuckin’ landet chiller og ungdommen bli’r vilder’. Fler’ og fler’ sniffer, sniffer … kokain fra Kap Horn til Berlin. Jo, et junkfrit røgmarked er en rim’lig sjælden ting, men vi havde et! Meget skal man hør’, Gud bevare mit humør. Tror de selv, at de kan lægge byen tør? Se, toppen fatter ik’ en dør af, hvad de gør. Sådan vil det være, sådan har det altid været før. HEY! Det sprog, de taler, hedder kroner og ører, og en grådig mand har aldrig været svær at forføre. Se, grådighed går hånd i hånd med magt, og større vil ha’ større. Mere vil ha’ mere, staten er jo helt opp’ at køre. Ta’ lidt luft! Kom til fornuft og prøv at fat’ det! At Danmark har det fint, og USA ka’ ik’ erstat’ det! Gi’ mig Ungeren igen, VI VIL HA’ UNGEREN IGEN! Gi’ mig København igen, MIN FARVERIGE GAMLE VEN! Gi’ mig frisindet igen, VI VIL HA’ FRISINDET IGEN! Gi’ mig Danmark tilbage, LISSOM I DE GAMLE DAGE! Få lidt styr på Istedgade, OG LAD STADEN VÆRE STADEN! Hvis du strammer garnet, yo, SÅ KVÆLER DU JO BARNET! Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage, lissom i de gamle dage, hvor en spade var … YO! Jeg vil ha’ dig tilbage lissom i de gamle dage, hvor en fri fugl var fri, og hvor man mente, hvad man sagde. HEY! Gi’ mig mit Rabalderstræde og få styr på Istedgade, YARH! Kom nu, for fanden!

S004


I Danmark er jeg født

Talkshow

Bryggen er skumret ind i tusmørke. Stilladserne rokker til knirkende toner af vind og metal. Et stykke klassisk København skutter sig på en råkold dag i februar. To knægte på vej mod en kaffe, to glas vand og en samtale om Danmarks tilstand set i øjenhøjde af en trubadur strejfet af en anden verden. Trubaduren er Isam B, forsangeren fra Outlandish, som sidste år udgav soloalbummet ’Institution’ med bl.a. en fortolkning af H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’. Her fortæller han om sine forestillinger om det 21. Århundrede. Af Pawel Wedrowski Foto: Morten Lundrup

I

Danmark er du født og i Danmark har du hjemme. Integration handler om identitet og tilhørsforhold. At lægge armene omkring to skuldre på samme tid. Hvordan er Isam blevet sig selv og undervejs bygget bro mellem et par verdener? Isam er blevet Isam, fordi Isam har nogle gode sange. Håndværket skal være i orden. Jeg ved ikke, om jeg er dansk på en anden måde. Mennesker ligner i bund grund hinanden. Man har nogle ingredienser med i bagagen, som er med til at forme én – bl.a. religion og kultur. Er man vokset op i en borgerkrig eller den danske andedam. På mit nye album er jeg en knægt, som er født

S005


i Danmark, men som også har smagt på andre krydderier. Når du synger noget så klokkeklart som H.C Andersen, har du vel noget på hjerte udover håndværket?

med hele sit hjerte Og så skal man bruge de rettigheder, som er til rådighed. På den måde skaber man kulturel rigdom.

Kunst kan tolkes på tusind måder, men du sætter en dagsorden i valget af et nationalt klenodie, gør du ikke?

Følelsen af at have hjemme ét bestemt sted, når ens hjerte er vingeskudt og strejfet af fremmede himmelstrøg, hvordan definerer man den?

Jeg er ikke nationalist, hverken på danske eller marokkanske vegne. Jeg synes, at det er en vildt smuk sang. Min tanke var at indskrive mig i den lange tradition af fortolkninger som H.C Andersen har været udsat for. Digtet er kraftfuldt og inspirerende. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Det er sådan vi alle starter vores dag.

Jeg har hjemme i Danmark. Marokko er mit andet hjem. Det kan være at, nyPå mit nye album er jeg Det er uhyre svært at danskere ikke nødord på. Man føen knægt, som er født sætte vendigvis er stolte ler sig ikke hjemme i af at være danske, hele verden. Når man i Danmark, men som men Danmark er derejser opdager man, res hjem. Man skal også har smagt på andre hvad man elsker ved omvendt heller ikke sit hjem. Små ting krydderier lade sig kue af natiosom man tager for nalisme og påduttede værdier. Man tager givet. Enkelte stykker dagligdag, som man udgangspunkt dér, hvor man har hjemme. skal på afstand af for at få øje på. Bor man i Danmark, må man gå ind for det

Hvordan bliver den store danske national digter alias Isam så taget imod når solen står op og dagen begynder? På begge sider af skyttegravene er der mennesker som stiller sig tvivlende. Ind-

S006


vandrer-skeptiske danskere, som er angste over, at jeg kommer for tæt på og, indvandrere som føler, at jeg forråder mit bagland. De holdninger taber kampen på gulvet. Medierne skyder også med mudder fra deres grusgrav og kaster benzin på bålet. Og politikerne er hoppet med i gamet. Jeg bliver enormt skuffet, fordi den diskussion udspiller sig på et meget lavt niveau. Demokratiets svaghed er vel, både politisk og som konsekvens socialt, at det forudsætter et kortsigtet perspektiv. Man bliver valgt og har fire år til at blive genvalgt. Det ganske maskineri bliver så iværksat. En stille voksende rytme, som skal bearbejde, blødgøre og indfange de forjættede krydser.

Jeg er forpligtet til at bruge mit talent Spin og egeninteresser. I en periode med karikatur-tegninger og brand i gaden forsøger alle at dreje begivenhederne til egen fordel i stedet for at samle befolkningen. Bent Melchior siger, at det er en falliterklæring, når 97 procent af befolkningen begynder at frygte de 3 procent. Arne Notkin hævder, at rapportager fra mediefronten fokuserer på skævheder. Politikerne bliver høje på angstfremkaldende stoffer. Du er et talerør som multi-gut og rockstjerne. Har du en forpligtelse til at tage ansvar? Jeg er forpligtet til at bruge mit talent. At tale gennem musikken på tværs af hudfarver og kulturer. At skabe samhørighed og sammenhæng omkring fælles oplevelser. Og vi involverer os i sociale konflikter. Dér, hvor der er behov. Men der er også en grænse. Et mætningspunkt. Overskrider man det, bliver man betragtet som hellig og i sidste ende utroværdig. Det er en hårfin balancegang. Man må hverken være for Israel var en trussel mod den jødiske kulturhellig eller for djævelsk. Sideløbende er der arv. At landegrænser er farlige, at de på én pladeselskaber, som også har en dagsorden. gang definerer noget og udsletter noget anOg nogle kartofler er ganske enkelt for vardet. Det andet er landflygtighedens iboende me. Men musik behøver ikke altid at være dynamik. Musikken bryder grænser, og den politisk. Man kan musik som strømmer skabe kærlige rum ud af Isam er vel naIsam er blevet Isam, fyldt til bristepunktionalsangens samfordi Isam har nogle tet af smaskpoppede menbrud på vej mod toner. I mellemøsten, noget andet? gode sange hvor man skulle tro, at det politiske fylder kolossalt, bliver der I gamle dage herhjemme, ku’ man opleve produceret spandevis af pop. Det fungerer nogen folk der gik på gaden for at spytte som en flugtvej ud af de til tider håbløse og slå på jøder. Det er chokerende at oppolitiske rum. dage. Dengang så jøder anderledes ud, var måske mere ortodokse. I dag er det bare Den italiensk jødiske forfatter Primo Levi, nogle andre vi slår på. Fx dem som går med som overlevede holocaust og mange årtier tørklæde. Helle Thorning sagde, at hvis senere i frit fald kastede sig ud fra sin trapstod det til hende, skulle folkeskolelærere peopgang, hævdede at oprettelsen af staten ikke bære tørklæde. At vi har ledere med

S007

impact på samfundet, som uden videre har de holdninger. Det er skuffende og pinligt. Jeg mener, for fucks sake, det er Danmark 2008. Det er sådan noget man forventer fra DF eller Dansk Front. Jeg har altid syntes, at forskellighed er en styrke. Jeg kan godt lide når danske jøder tager deres religion, deres værdier og traditioner seriøst. Kød i den ene del af køleskabet og mejeriprodukter i den anden. Det respekterer jeg. Søren Krarup skriver, at når den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan i blå bog Isam Bachiri er medstifter af og sanger/sangskriver i Outlandish som blev stiftet i 1997. Sideløbende har Isam udgivet soloalbummet Institution, 2007.


en tale i Tyskland opfordrer tyske tyrkere til at bevare det tyrkiske sprog og den tyrkiske kultur, så modarbejder han integration. Eller som Krarup siger – assimilation. Så er kortene da lagt på bordet. Det betyder, at Krarups forestillingsevne ikke rækker til at favne billeder af et velfungerende flerkulturelt samfund. Han fremstår imidlertid som ideologisk bannerfører for et af landets ledende partier. Er det ikke problematisk, hvis man hører til dem som foretrækker at bruge begrebet integration? Man skal kunne tale dansk i Danmark. Det er ikke til diskussion. Er du flersproget, godt for dig. Men det er indlysende, at samfundet bliver fattigere, idet øjeblik man forsøger at tvangsfjerne den bagage folk har med udefra. Man skal have lov til at være stolt af de farver man har. Det er da frygteligt ikke at vide, hvor man kommer fra.

Jeg gik i skole på Amager, flyttede senere til Brøndby Strand og så jeg ved hvad det vil sige at blive kastet rundt. Derfor er det vigtigste, at man har et trygt omdrejningspunkt. Et hjem.

Skabe forankring. Jeg tror at næste generation bliver meget spændende.

Opløftet og mæt på ord forlader to knægte en kaffestue et sted på bryggen. En lille rejse på klods, mens gadebilledet flyder Der har jeg rod, derfra forbi. Mon der findes min verden går. Kan I enhver dæmonisering rum i sjælen, hvor man bryde den sociale man kan være i stue ligger roden til en arv hjemmefra. Skabe med alle sine gerninde sociale kvantemodreaktion ger. Mon de findes spring som resultat af i en andedam, hvor kærlighed og omsorg fremfor velstand? det at være en grim ælling aldrig har været mere smerteligt. ’Hæj Danmark, hvad sker Du kan ikke presse folk ned i et syltetøjsder for dig’?, synger en anden smuk trubaglas. Mennesker finder stille og roligt deres dour fra sit fjerne eksil. Og mon ikke det er plads i livet. Du kan lære folk at have repå at tide at tage skeen i den anden hånd spekt for forskellighed og for hinanden. Og og skabe de rum, hvor vi i ly af håbefulde jeg vil da fortælle mit barn om de danske drømme og heltekvad kan forsone fremtitraditioner, mytologien og H.C Andersen. den.

Man ønsker at mennesker finder en dansk identitet. Et tilhørsforhold. Samtidig saver man det første led af. Det minder om fremmedlegionens nedbrydning af personligheder for at bygge nye op, eller det der er værre.... Dansk Folkeparti er et islamofobisk parti og en hæmsko for integration i Danmark. Det er enormt synd. Jeg er dansk og muslim. Sådan ser mit Danmark ud. I enhver dæmonisering ligger roden til en modreaktion. En radikalisering. Den retorik Dansk

Men det er indlysende, at samfundet bliver fattigere, idet øjeblik man forsøger at tvangsfjerne den bagage folk har med udefra Folkeparti kører, bokser folk op i det stik modsatte hjørne. Man bliver presset og reagerer. Islamofobien er blomstret utrolig meget. Dels på grund af den globale dagsorden, dels fordi dem, som burde kalde til besindighed, kaster brænde på bålet. Det er blevet et helvede at være muslim. Vi må droppe det spil, som hedder os mod dem. Sensationsjagten. Aviserne får deres forsider på kort sigt, men samfundet taber på den lange bane. Det er vigtigt at involvere alle. Ellers kommer vi aldrig til at spille i takt med musikken. Du skal være far. Hvilken suppedas skal det lille væsen vokse op i? Jeg tror på, at de værdier og rigdomme du giver et barn indenfor hjemmets fire vægge er grundlæggende. Hvis kærligheden og tankerne er til stede, skal du nok klare dig.

S008


Lyrik

Af Palle Sigsgaard, Glitrende støv danser, Digte Gyldendal. Grafik: Jens Andreas Elkjær.

S009


ArTIllErI

Først fik vi en ku lturkanon – så ko forgænger har d m for igt demokratikan en tvivlsomt forsøg ne også undergået hefntiyl g debat. ”Ren proponen. Og som sin p å Kristelig Dagblad at skabe en officiel og au aganda. og et nyere tid, ” Kano, ”noget sludder at betegne toriseret statslig historie,...sk at komme for tæ nudvalget har valgt at trækkSpinoza som den første demriver parti vælter det mt på nutiden”, skriver Ritzau, e en grænse ved år 2000 fo okrat i Fagbevægelsen, kved kritik af kanonens mang og fra enhedslisten til Danskr ikke selv – og start her indefrigørelsen og boligbevler såsom Muhammed Krisen Folke– fire udfordringer med et uddrag fra afsnittet ægelsens betydning. Men læ, 9/11, s den ” om ”Demokratiets aktuelle vilkår

Kanonernes tid! ”At demokratiet er en global succes betyder ikke, at det er problemløst. Det begyndte i lukkede nationalstater, som forsøgte at fastholde ideen om et folk. Ændrede vilkår i verdenssamfundet betyder nye udfordringer for demokratiet. Man kan pege på fire.” Således står der i den nye kanon. Her bringer vi en gengivelse af afsnittet om multikulturalisme som betragtes som en af de fire udfordringer. 1. Multikulturalisme Selvom de fleste af verdens nationer bekender sig til demokrati, er demokrati ingen selvfølge. Det findes i alle afskygninger. Nogle steder er der tale om åbenlyst hykleri, andre steder kan man følge en spæd og tvetydig begyndelse, og atter andre steder har det repræsentative demokrati stabiliseret sig gennem flere hundrede år. Man kan skelne mellem traditionelle samfund, hvor politik har et ideologisk eller religiøst grundlag, som ikke tolererer afvigelse, og moderne samfund, hvor politik er et spørgsmål om diskussion og afstemning. Alle kulturer bygger på fordomme, som ikke kan bevises, men tages for givet. Nogle kulturer går længere og forsvarer ikke blot deres fordomme med ord, men med vold og magt. Det har op gennem historien skabt utallige krige og borgerkrige. Den demokratiske løsning på problemet om, hvordan kulturer kan leve side om side, er at lade lov gå forud for kultur. Der er noget beroligende ved Sandhed med stort S. Man behøver ikke vide eller besvære sig med at bevise, men kan nøjes

I 1989 udstedte præstestyret i Teheran under ayatollah Khomeini en fatwa, der fordømte romanens indhold som blasfemisk og udlovede en dusør til den, der ville dræbe Rushdie. Siden da har Rushdie delvist levet under jorden med politibeskyttelse.

med at tro. Bliver man modsagt, behøver man ikke at argumentere, men kan vende ryggen til modparten eller fare i struben på ham. Kættere kan ikke gøre krav på tolerance. De skal bekæmpes, ikke forstås. Et samfund med mange kulturer, som hæger om hver deres Sandhed, vil være som en krudttønde, der let kan eksplodere. Det kan måske forhindres med fysisk magt. Demokratiet bruger en anden metode. Det søger at skabe social orden ved at stave alle sandheder med lille s. De kan diskuteres offentligt, og alle kan selv sige ja eller nej til dem. Et demokratisk valg handler ikke om, hvad der er sandt og falsk, men om hvilke synspunkter som får et flertal bag sig. Alle synspunkter har ret til at komme til orde og blive diskuteret, ingen er automatisk forkerte. Resultatet af en demokratisk diskussion er normalt ikke, at parterne bliver enige. Men diskussion er udtryk for to ting: Dels respekt for modpartens ret til at mene noget andet, dels accept af, at flertallet - ikke Sandheden - afgør, hvordan der skal regeres. Hvad man diskuterer, og hvem som stemmes til magten, kan variere. Demokrati åbner for en fredelig måde at løse konflikter og afsætte politiske ledere på. Det er ikke blot en styreform, men beskytter mindretal ved hjælp af politiske og sociale rettigheder. Med demokratiet siges der farvel til Sandheden med stort S. Selvom et demokratisk samfund giver frihed til at ytre sig og til at vælge religion og ideologi, giver det ikke lov til at lade religion og ideologi gå forud for lov. Er der konflikt, gælder

S010


❰❰ Jean-Jacques Rousseau tilhørte en gruppe af filosoffer, hvis ideer inspirerede den franske revolution

Martin Luther, (oprindeligt efternavn Luder) 1483 -1546 udviklede i 30-årsalderen teologiske synspunkter om kirkens myndighed, sakramenterne og om mennesket og dets forhold til Gud, som sammen med hans afstandtagen fra kirkelige misbrug (fx af den måde, aflad blev praktiseret på) gav stødet til reformationen og dannelsen af de evangelisk-lutherske kirker.

S011

loven. På den måde lægges der bånd på fundamentalistiske grupper, i håb om at mange kulturer kan finde deres plads side om side. Kravet er, at forskellige kulturer skal tåle hinanden, også når det gør ondt. Men tolerance er et selvmodsigende begreb, som i sin radikale form ødelægger sig selv. Er man tolerant over for intolerante, giver man intolerancen frit løb og underminerer altså tolerancen. For at løse det problem må man, demokratisk, skelne mellem to niveauer: Et for indhold og et andet for form. På formsiden må en fælles demokratisk kultur anerkendes af alle, fordi den giver alle frihed til at ytre sig og gøre sig gældende. På indholdssiden må der være frihed til at vælge sin specielle kultur i form af religion eller ideologi. Det gør det kompliceret at være menneske. Man skal skelne mellem, hvad der gælder i den specielle kultur, og hvad der er gældende i samfundet som helhed. De stærke ord i den religiøse eller ideologiske gruppe forvandles og bliver til svage og private meninger i det offentlige rum. Man skal også acceptere, at selvom man har frihed til at tale, har man ikke uden videre frihed til at omsætte sin tale til handling. En fælles demokratisk kultur er ikke neutral. Den gør forskellige kulturer lige for loven, men kan afvise kulturelle skikke, som har mange hundrede år på bagen. Alle kulturer underkastes en test for at se, om de lever op til kravet om frihedsrettigheder. Demokratiet er et forsøg på at skabe en civiliseret omgangsform mellem forskellige kulturer, som alle bidrager til et rigt sam-

KANONENS INDHOLD 1: Demokratiets rødder (ca. 500 f.Kr.) 2: Lighedstanken (ca. 500 e.Kr.) 3: Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689) 4: Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282) 5: Reformationen 6: Den westfalske fred (1648) 7: Baruch Spinoza (1632-1677) 8: John Locke (1632-1704) 9: Oplysningstiden (1700-tallet) 10: Charles de Montesquieu (1689-1755) 11: Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) 12: Den amerikanske forfatning (1775-1789) 13: Statsborgerskab og medborgerskab 14: Trykkefrihed og samfundsdebat (1770-1799) 15: Den franske revolution (1789-1799) 16: N.F.S. Grundtvig (1783-1872) 17: Rådgivende stænderforsamlinger (18341848) 18: Alexis de Tocqueville (1805-1859) 19: John Stuart Mill (1806-1873) 20: Grundloven (fra 1849) 21: Den nationalliberale bevægelse 22: Bonde- og højskolebevægelsen 23: Arbejderbevægelsen 24: Den kulturradikale bevægelse 25: Kvindebevægelsen 26: Systemskiftet (1901) 27: Kanslergadeforliget (1933) 28: Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden 29: Demokrati under Anden Verdenskrig 30: Hal Koch (1904-1963) og Alf Ross (18991979) 31: Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (fra 1949) 32: Folkeafstemning om EF (1972) 33: Salman Rushdie-sagen (fra 1988) 34: Murens fald (1989) 35: Europatraktaterne

Demokratikanonen er bl.a. blevet kritiseret for at udelade omtale af Muhammedkrisen og 9/11 og afslutte redaktionen ved år 2000


Artilleri ❰❰ Med sine banebrydende tanker om en skole, hvor ånd og tanke skulle udvikles gennem oplysning med relation til det virkelige liv - ikke gennem pensum og eksamen - var Grundtvig manden bag de danske folkehøjskolers grundide og en helt ny måde at lære på.

Demokratikanonen er udgivet af Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon og Undervisningsministeriet, 2008. Udvalget er sammensat af følgende medlemmer: Formand Knud J.V. Jespersen, professor, dr.phil., Syddansk Universitet Esma Birdi, integrationskonsulent, Dansk Kvindesamfund Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades Skole David Gress, ph.d., skribent på Jyllands-Posten Ove Korsgaard, professor, dr.pæd., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d., Københavns Universitet Kathrine Lilleør, cand.theol., ph.d. og sognepræst Ole Thyssen, professor, dr.phil., Copenhagen Business School

fund. Den amerikanske filosof John Rawls (1921-2002) mente, at det krævede et område med overlapping consensus - et område med principper, som alle kan enes om, skønt de ellers er uenige. Dette er stadig uacceptabelt for dem, som vil have Sandheden med stort S på deres side. Men ingen ideologisk eller religiøs Sandhed kan bevise, at den er sand. Hvis den havde et sådant bevis, handlede det om viden, ikke om tro. Derfor giver demokratiet ikke køb. Ingen Sandhed har ret til at forhindre andre sandheder i at komme til orde. Ingen Sandhed har ret til at straffe

I Danmark fik kvinder først stemmeret til Folke og Landsting i 1915

I 1992 oprettedes Den Europæiske Union i kølvandet på murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991

mennesker for at have andre sandheder. Ingen Sandhed har ret til at forhindre mennesker i at tænke, tale og skifte standpunkt. Demokratiet er en kultur for kulturer. Det er åbent for et frit valg af trosformer og livsformer, men forpligter dem til at indgå i en fælles orden, så politik trumfer over både religion og ideologi. Læs mere: www.livepaper.dk/license/livepapers/uvm/demokratikanon/

S012


QU¿Z

1a.

Det Kgl. Teaters nyåbnede skuespilhus på Kvæsthusbroen i København er tegnet af de danske arkitekter Boje Lundgaard og Lene Tranberg

1b.

ares Åbningsforestillingen var Shakespe roltitel i Bro las Niko med Othello len som den succesfulde venetianske sin hærfører og muslim, der forrådes af håndlanger, den kristne Jago.

1c.

Dansk Othello Forbund er medlem af paraplyorganisationen Danmarks Tankesports-Forbund.

2a.

Grønland hedder på grønlandsk Kalaallit Nunaat Inuit.

2b.

et Det grønlandske navn for hjemland ”. land s kene nnes ”Me betyder

2.c

Godthåb har været en del af Aalborg Kommune siden 1970.

FIND 5 FEJL 3a.

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne blev vedtaget i FN i 1948.

3b.

Guantanamo Bay er en amerikansk flådestation på Cuba, der benyttes som militærfængsel.

3c.

Geneve-konventionen, der udstikker retningslinjer for krigsførende parter, er oprindeligt nedfældet på Rætoromansk (et af de fire officielle sprog i Schweiz) og kun mangelfuldt oversat til resten af verdens sprog.

4a.

rd) for ”Rap” er et onomatopoietikon (lydo andefugles ”snak”.

4.b

hm ”Rap” er en forkortelse af ordene ”Ryt and Poetry”.

4c.

”Rap” er navnet på den ene af Anders Ands tre sønner.

5a.

DR2 kunne fejre 10 års jubilæum i 2006.

5b.

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen har optrådt i DR2 temaaftenen ”Lediggang er roden til alt ondt” fra 2007, der handlede om moderne kulturpolitik . Genudsendel ser i 2008.

5c.

Journalisten Arne Notkin er ny chef for DR2.

SVAR 1a. korrekt 1b. fejl (Hamlet) 1c. korrekt 2a. fejl (Kalaallit Nunaat) 2b. korrekt 2.c korrekt 3a. korrekt 3b. korrekt 3c. fejl (i sin oprindelige form nedfældet på fransk i 1864 og oversat til utallige sprog) 4a. korrekt 4.b korrekt 4c. fejl (en af hans tre nevøer) 5a. korrekt 5b. fejl (ingen DR2 temaaften med dette tema og medvirkende) 5c. korrekt

S013


Hvad ville din kunst være uden Danm Hvad ville din kunst være uden Danm INTERVIEW

Af Dina Haffar Fotos: Thomas Brolyng / Thierry Geffroy

rfor tager en stor del af hans Hvad er drivkraften og hvonm ark og danskere? Og hvorværker udgangspunkt i Da rens rolle? Kurt er på besøg dan betragter han kunstne mest kendte gallerier – Gai et af Bredgades ældste og med kunstner, dj og samlerie Asbæk - for at mødess Th ierry Geoffroy fundskritiker Colonel alia

Hvad ville din kunst være uden Danmark og danskerne?

der vil forstyrre dig eller afbryde dig i dit forehavende...

Colonel: Ingenting!… Nej, ok nu skal jeg være sød – først vil jeg gerne kommentere på dit spørgsmål. Det, der interesserer de fleste mennesker i Danmark, er Danmark og danskere. Og da jeg ankom til landet gik det hurtigt op for mig – at der er større lydhørhed over for mit budskab, når det indeholder en ”dansk vinkel”. Så hvis jeg vil have folk til at vise interesse, for det jeg laver, eller det jeg har at fortælle, så er jeg nødt til at inkludere den ’danske vinkel’. Og nu for at besvare dit spørgsmål. Det er godt at være kunstner her i Danmark. Jeg begyndte at udvikle mig som kunstner dengang, bl.a. fordi her er så stille. Jeg var meget ensom, da jeg kom til landet, så jeg havde masser af tid til at gå rundt og glo på folk og omgivelsern. Jeg kom hertil efter en periode, hvor jeg havde rejst rigtig meget i mange år, og det var ikke fordi det var kedeligt her, men jeg havde simpelthen så meget tid til mig selv, fordi ingen ville snakke med mig – forstår du? Det var egentlig ikke en negativ oplevelse.

Hvornår var det?

Hvordan var det ikke en negativ oplevelse at være så ensom? Ja, ok på en måde var jeg lidt chokeret over, at det var muligt at føle sig så ensom. Men samtidig gav det mig overskud til at organisere min tid – du ved, når man har så megen tid til at tænke. Der var jo ingen der forstyrrede mig eller henvendte sig. Du kan begå selvmord, og stadig er der ingen

Jeg ankom i 1985, og det var samtidigt en periode i Danmark, hvor byerne og især København endnu ikke var blevet klistret til med reklamesøjler. Så der var også visuelt stille i byen. Ikke så mange indtryk, der forvirrede eller lagde beslag på din opmærksomhed. På en måde var det en ørken-periode i mit liv…en tid til at reflektere. Du har været lidt inde på det allerede, men kan du sige lidt mere om, hvorfor du er så optaget af det danske flag og danskheden?

kunstnere. Jeg har brugt samme indgang til skotterne og inderne – hvor jeg har lavet noget arbejde tidligere - og i disse lande havde jeg også samme oplevelse af, at det var en god måde at få adgang til medierne – men det er ekstremt i Danmark. Og på en måde er det lidt skræmmende, hvor vigtigt det er med den ”danske vinkel” på al stof. Jeg så på et tidspunkt et dokumentarprogram om Japan, hvor man i stedet for at snakke med japanerne, valgte at tage afsæt i en dansk pige, der boede i landet, som så fortalte om japanerne…lidt absurd. En anden ting som går igen i dine værker er, at du ofte bruger dig selv aktivt ved, at du stiller dig selv i centrum af dit arbejde og dine videoværker. Hvorfor det?

Jeg er egentlig ikke så optaget af det danske flag! Sagen er, at hvis du gerne vil have Der er et enkelt og kompliceret svar på detadgang til de danske medier – så er du te spørgsmål. Det enkle svar er; jeg bruger nødt til at være strategisk og forførende. mig selv i filmene og de andre værker, fordi Oprindeligt ville jeg gerne have lavet en det er nemmere. Hvis jeg vælger at gøre det film om techno-kulturen i København. Jeg selv, slipper jeg for en masse koordinering henvendte mig til DR med ideen og den var og booking af aftaler med andre, som skal de ikke med på. Så tænkte jeg lidt over det stå til rådighed for mit arbejde. og besluttede at ”så laver jeg noget om danskerne”! Så det er ikke Du sagde også, at der fordi, at jeg er helt var et kompliceret Det der interesserer tosset med det danske svar på spørgsmålet..? flag eller danskerne. de fleste mennesker i Men det er min måde her skal vi tilDanmark er Danmark og Jabageog til, at få adgang til medida jeg var erne i Danmark. Nogdanskere en ung og ambitiøs le kunstnere bruger mand med en drøm nøgne kvinder, æstetikken eller dramatikom at blive læge og arbejde for Læger Uden ken omkring at slå nogle dyr ihjel eller noGrænser. Og i den forbindelse havde vi en get i den stil for at få opmærksomhed som del diskussioner med vores professor på

S014


mark og danskerne? mark og danskerne? medicinstudiet om at arbejde for Læger Uden Grænser, hvor han understregede, ”at I skal vide, at MSF [Medecins Sans Frontieres red.] ikke vil have ”svage” personer. De tager ikke folk, der bare vil have en ”oplevelse” - de vil have hele mennesker - folk der har en færdigudviklet personlighed, og der har hår på brystet.” Derfor har det hele tiden været mit mål at blive et helt menneske. Hvis du gerne vil være effektiv, skal du have det godt med dig selv og det er også det bedste udgangspunkt, hvis du ønsker at have gode og sunde relationer til andre mennesker. Så på den måde tror jeg, at det er afgørende at have et godt selvværd og have det godt med sig selv. At være selvsikker er godt, og for mig er det forbundet med ekshibitionisme. Dvs. at hvis jeg tør, og har lyst til at vise dig hvem jeg er, så har du mulighed for at forstå mig som menneske og vice versa. Hvis vi derimod gemmer os for hinanden, så kommer vi ingen vegne. Så grundlæggende mener jeg, at vi får et bedre og mere optimalt samfund, hvis vi tør vise hvem vi er. Det er faktisk også det mit projekt har handlet om de sidste 20 år. Hvis du ser på de her billeder af de maskerede militærmænd, der er klar til kamp. Det projekt handlede kort sagt om at få dem til at vise

S015

omverden, hvem de er. Jeg gik op til dem og spurgte ”Hvem er I bag de uniformer og tilsløringen? Er I gift - har I en familie...?” Så bad jeg dem om at skrive en kort tekst om dem selv og sætte billeder på [resultatet er en lille collage med en præsentation af dem selv, som de holder op foran sig selv, red.]. Og i processen skete der noget ret intressant. Da de så står med disse portrætter af dem selv, så opstod der hurtigt en samtale mellem dem indbyrdes: ”Nå, du har en kone og børn.” ”Og du har en lidenskab for jagt, ikke så dårligt.” Osv osv.. Og på den måde forsøger jeg at skubbe folk lidt, så de deler lidt ud af sig selv.” Og du ser så det her som en måde at skabe det samfund du ønsker...? JA! Det er hele pointen. Hvis jeg kender dine gode og dårlige sider - så er det også nemmere for mig at acceptere dem - eller det giver mig i hvert fald en mulighed for at acceptere dem. Hvis vi kan skabe et samfund, hvor folk ikke føler, at de skal skjule en masse ting, så kan vi få en cool stemning. Det er lidt den samme pointe, som jeg forsøger at fremhæve med dette projekt, hvor jeg har bedt unge mennesker på Roskilde Festival om at skrive et budskab, der er vigtigt for dem på en T-shirt.

bLå boG Gennem årene har COLONEL / Thierry Geoffroy arbejdet i mange forskellige medier. For ham er et galleri blot endnu et medie eller en kommunikationskanal, der vækker nogle specifikke forventninger hos publikum, man som kunstner kan vælge at forholde sig aktivt og reflekterende til. Derfor præsenterer han sine ”RETARD” malerier, men blander dem med andre typer af værker skabt eksempelvis til ”la toile”, hvor han har brugt Google som et offentligt rum, han intervenerer i. COLONEL udforsker både maleriets symbolske kvaliteter, og mediets evne til at svare hurtigt på dysfunktioner i verden såsom propaganda. I løbet af 2007 har COLONEL / Thierry Geoffroy haft succesfulde udstillinger på P.S.1 MoMA i New York og Venedig Biennalen. Han har udviklet to essentielle kunstformater sammen med et hold af internationale kunstnere: ”Emergency Room” og ”The Biennalist”. Mange vil kende ham fra tv-programmer lavet til DR2, hvor COLONEL konfronterer dansk kultur - i rollen som fransk turist og aktiv immigrant i Danmark. www.colonel.dk www.emergencyrooms.org

Formen er lidt legende, men grundlæggende forsøger jeg at motivere folk til at fortælle hvad de har på hjertet, og dermed fortælle lidt om hvem de er. Bytte en festival SKÅL! ud med et budskab fra hjertet! For at få venner i Danmark organiserede Colonel en række events som fx barnevognsløbet


❰❰ Colonel med sin forlængede arm; videokameraet det ud på? Var det et forsøg på at lave sjov med den aktive immigrant eller? Det er seks år siden jeg lavede dette koncept – det såkaldte barnevognsløb – hvor jeg havde inviteret folk til at komme med deres børn og vogne og lave et barnevognsløb, men det blev kun sjovt fordi ingen mødte op. Men min intention var faktisk meget positiv – jeg har børn og bor på Østerbro, hvordan får jeg nogle venner? Der er jo ikke nogle der stopper een i opgangen og spørg om man vil med til middag eller lignende. Der skulle noget aktivt til. Jeg spiller ikke badminton eller tager på højskole – jeg er en ensom kunstner, som gerne vil udvide min vennekreds. Så det var baggrunden for at arrangere denne event. Kan du fortælle lidt om konceptet bag ’Retard’?

Og du synes, at danskerne normalt har det lidt svært med at fortælle deres historie – er beskyttende overfor deres historie? I Danmark er det kriminelt at have en historie eller for den sags skyld at eksistere. Det er bedre hvis du ikke eksisterer – ikke ses ikke høres! Det eneste tidspunkt, hvor det er ok at eksistere er når du har fødselsdag. Så er det ok. Men til gengæld er folk så undereksponerede hele året, at når de så endelig bliver set, så skal det også fejres i den helt store stil!. Men du ser altså denne udveksling af historier og en højere grad af åbenhed som nøglen til et mere åbent samfund og måske også til en nemmere integration i det danske samfund? Nej, ikke integration – dette er en bredere ambition og drøm for samfundet i al almindelighed. Men i forhold til spørgsmålet om integration – ser du dig så selv som en velintegreret borger i det danske samfund? Ordet integration er det mest farlige ord, vi finder i det danske samfund for tiden. Jeg forbinder begrebet integration med udryddelse. Grundlæggende ser jeg integration som et forsøg på at omdanne et menneske til noget, der er helt forskelligt fra hvad det var i sin grundform – dvs. integration forudsætter, at det menneske man var forud for integrationen – dør i processen. Derfor synes jeg også at idéen om integration er et af de meste skræmmende temaer for tiden, fordi det handler om at ”dræbe” eller fjerne

Dette koncept – som er malet på 3-4 billeder placeret rundt omkring i galleriet – tager afsæt i kunstneren som den visuelle ekspert. Kunstneren bruger 10 timer om den kultur der er forskellig fra vores egen. dagen på at observere ting – men samtidig Og det sker i hele Europa lige nu. I Europa, ser han flere og flere detaljer og giver det hvis vi har nogle fremmede mennesker som måske en ny betydning gennem sin tolkvi ikke kan lide som de er, så beder vi dem ning osv. Samtidigt tror jeg på, at jo hurom at ændre sig. tigere kunstneren kan kommunikere det han eller hun ser, jo bedre et samfund får Hvordan ser du på begrebet national idenvi. Fx Har jeg bemærket, at der er flere og titet, og er den vigtig for dig? flere unge i skolerne på Østerbro, der går rundt i T-shirt med SS-tegn på [nazi-symJa, jeg har lavet en del arbejde omkring det bol red]. Nu er det cool at gå med det. Men arbejde – det har været et af mine hovedsom kunstner så bemærker jeg dette, og jeg temaer tidligere. Men jeg vil gerne underser det som min opgave at få folks opmærkstrege, at det ikke er fordi emnet har opsomhed rettet mod denne tendens og sige, taget mig personligt – det er et emne jeg ”se der, det er sgu´ lidt skræmmende”....og har taget op fordi det har været centrum hvis jeg valgte at være en traditionel kunfor en del politisk debat, og derfor har det ster, så kunne jeg bruge 2-3 år med at give været interessant at gå ind og belyse fra en min fortolkning og refleksion – min komny vinkel. Og derfor mentar til denne tenhar danskheden også dens. Det er netop At være selvsikker er været i centrum. Men pointen med ’Retard, i det hele taget er de godt, og for mig er at jeg mener, hvis jeg emner jeg tager op vælger maleriet som det forbundet med – de danske fødselsudtryksform – så blidage, nationalitet i ekshibitionisme ver mit budskab og dag, modstandsbemit bud på virkelighevægelsen – som noget af det nyeste Faceden flere år forsinket, og på den måde mibook – været emner som jeg er aktuelle og ster budskabet sin relevans. Men jeg mener har en relevans. at kunstneren har en rolle at udfylde som kritiker i dagens samfundsdebat og dermed Hvad viser du turister når de kommer til er med til at brokke sig og udvikle demoDanmark – du er jo selv immigrant, hvad kratiet. Kritik er godt, det udvikler demoviser du fx din familie og venner fra Frankkratiet. Men det handler om at være kritisk rig? hurtigt ellers går pointen tabt. Så i stedet for, at jeg står og laver min kunst ovre i Jeg er en rigtig god guide og giver dem altid hjørnet, så ønsker og håber jeg, at kunsteren total tur – og der er altid en ting - de bline har lyst til at være samtidskritikere og ver sat op på en cykel og cykelturen rundt i reagere hurtigt med en visuel kommentar byen giver dem et godt overblik. eller refleksion på det der sker lige nu og her. Og ikke vente tre år. Hvis jeg var forfatDette begreb ”active immigrant” – hvad går ter ville jeg skrive en kronik, men jeg er vi-

S016


suel kunstner, så min kommentar er visuel. Og her er det vigtigt, at man har adgang til medierne, og her bruger jeg mine kontakter til bl.a. TV. Det er også vigtigt at man ved hvordan man får adgang til disse medier, og min pointe omkring den ”danske vinkel” så bliver relevant igen. Så det er ikke mere end en bevidst strategi. Jeg har lovet Colonel, at når han har besvaret mine spørgsmål pænt, så får han lov til at fortælle om den historie, han havde på hjertet og som er baggrunden for udstillingen i Galerie Asbæk. Den historie jeg gerne vil fortælle og kommunikere ud til folket er: ’Der er gode nyheder’. Og nu skal jeg fortælle, hvad der er de gode nyheder. Den gode nyhed er, at kunsterne i dag kan gøre en forskel. De Colonel udstillede i marts på Gallerie Asbæk kan være med til at vise hvilken hyklerisk tid vi lever i lige nu. Fx taler alle om klimapotentielt kan udfylde den funktion. Gode Men hvis vi vender tilbage til dit projekt et, og danskerne vil gerne brandes som et nyheder for Danmark! med T-shirtene og budskaberne, som de folk der redder jorden. Alle vil gøre noget unge skriver på maven – hvordan sikrer du for at redde jorden lige fra partiet Venstre Så der er håb? dig at de rent faktisk stiller sig op med et ærtil Enhedslisten til ligt budskab? Dronningen. Alle er Derfor synes jeg også at Ja, fordi det giver os enige om at der skal muligheder Budskabet behøver ikke at være ærligt – idéen om integration er et mange gøres noget – der skal for at træne vores men blot være et kritisk blik på verden – en handles. Og her kom- af de meste skræmmende b e v id sthe d smu skmening om noget, og ambitionsniveauet mer begrebet ”Emerlen. Det er lige som blot været at erstatte et ’SKÅL’ med et temaer for tiden, fordi det med hukommelsen har gency” ind i billedet. kort budskab – det er det hele. En ’emergency’ er handler om at dræbe eller – jo mere du træner defineret ved, at hvis des bedre fungeOg den gode kunstner er så...? fjerne den kultur der er den, vi ikke gøre noget i rer den – på samme dag, så er det for sent forskellig fra vores egen.. måde med vores beDen gode kunstner er ham eller hende der i morgen. Og samtividstheds-muskel. Så kan bidrage til samfundet med en kritisk dig med at alle snakker om, at vi skal gøre jo mere du bliver bevidstgjort – des mere sans og evne at formidle det med sit talent. noget nu for at redde klimaet og ultimativt bevidstgjort bliver du! Og det er faktisk Og det er samtidig også en pligt. Man kan jorden, så er vi omringet af reklamesøjler, hele målet med mit arbejde – at træne besammenligne det med en situation, hvor der forsøger at sælge os rejser til eksotiske vidsthedsmusklen hos både folk i almindejeg ser en ung pige på 10 år krydse Nordre steder som Thailand og Bali. Så vi lever i lighed og hos andre kunstnere, for kun på Frihavnsgade, samtidig med at hun snakker en hyklerisk tid. Og det er sådanne ting, vi den måde kan vi give i mobil, og så går jeg som kunstnere kan se og har en pligt til at hykleriet modstand. over til hende og siHvis vi har nogle eksponere. ger – det der kan godt Tror du så at det på fremmede mennesker, som være lidt farligt. På Men er din pointe, at de kun må forholde den måde er muligt vi ikke kan lide som de samme måde mener sig kritiske til det der er og det de ser, men at fjerne hykleriet? at kunstnerne har er, så beder vi dem om at jeg, at de ikke må pege i en ny retning eller give en forpligtelse overfor et alternativt bud på hvad der burde ske i Nej, ikke helt, men ændre sig. Og det sker i samfundet til at være stedet? hvis du er hykler, og kritiske etc... hele Europa lige nu det bliver tydeligt Jeg mener at kunsterne skal være kritiske for omverden at se, Ville du selv ønske at mindst 10 procent af deres tid. Og jo mere så bliver du nødt til at ændre din strategi, have indflydelse på den politiske udvikling kritiske vi kan være jo bedre mennesker bliikke sandt? Og hykleriet er faktisk et af de – ville du have lyst til at gå ind i politik for ver vi. Kunstnere ser nyheder om aften, og største problemer i dag – det trives udsædat gøre en forskel? når de ser et eller andet der oprører dem – vanligt godt fordi vi er så gode til at gøre fordi de jo per definition er mere følsomme nogle dårlige ting og stadig få det til at se Jeg ville ikke melde mig ind i et parti – men end andre – skal de så bare gå ud og hente godt ud. Som eksempel kan jeg nævne nogerne arbejde for en konkret sag, hvis jeg endnu en øl i køleskabet? Nej, det er så her, get der kører på Facebook for tiden, en remente at det ville medvirkende til at folk at jeg hellere vil have, at laver et kunstneklame der lyder ’Feed a child with a click’, forholdet sig til sagen, og at det kunne være risk værk, der udtrykker hvad de tænker og og den kører side om side med reklamer for med til at folk stod ved det de mener, så føler om dette. Og det er brugbart for sammodetøj og mobil-reklamer, og det er hykville jeg gøre alt for at støtte dem i det. fundet. Og her er der endnu en god nyhed. leri. Så jeg kan være ’a good guy’ ved bare For tager man en by som København, så er at klikke med min mus og samtidig kan jeg der mere eller mindre 5000 kunstnere, der købe fancy tøj på nettet.

S017


Fotoreportage

S018


Etnisk madskole De Etniske Madskoler er for 8-12 årige børn af enhver etnisk oprindelse – også dansk. Hensigten er at give børnene viden om egen og andres madkulturer og madvaner og selv smage og tilberede mad fra andre lande. KURT sad med til bords. www.madskoler.dk

S019


Hvorfor giver en veloplyst, veluddannet og velernæret andedam køb på medmenneskelig anstændighed og maler fanden på væggen i et mediepåvirket angstanfald. Nyslået chef for DR 2 Arne Notkin taler ud. NyE NÆsE

Det lugter fælt

Tekst og Foto: Pawel Wedrowski

S020


D

anmark i brand fra København til Kalundborg. Muhammed tegninger genoptrykt i protest mod dødstrusler. Hizb-ut-Tahrir befolker Nørrebro i fri ytring mod demokratiet. Retsstaten under radikal beskydning, når mennesker uden anklageskrift kendes skyldige. Et samfund under forandring sætter livet på spil. Til tider er dette liv ikke ti sure sild værd i forvejen, og mationen Udlændingepolitikken er transfor forekommer indlydet eneste politiske emne i sende såvel politisk åndeligt. Andre Danmark, som markant er i som gange, er dét man stand til at flytte stemmer har tilfredsstillende i sådan grad, at enfra venstre til højre og en hver ændring virker omvendt angstfremkaldende. I sådanne tilfælde bliver spørgsmålet om vejen betydningsfuldt. Vejen set i lyset af den strækning vi tilbagelægger, de oplevelser vi beriges med og den målstreg vi krydser. Og på vejen betaler vi en pris. Men spørgsmålet vedrører ikke kun de omkostninger der måtte være, ved den forandring vi ikke kan gribe hist, hvor vejen slår en bugt. Det vedrører samtidig den pris et samfund betaler ved stædigt og til tider forblændet at holde fast på sit. På en stilfærdig gråvejrsdag i kongeriget Danmark begiver jeg mig nok én gang ud på dybe vande. Den efterhånden sagnomspundne Danmarks Radio i nye klæder sætter scenen. En knejsende by af beton og glas. Arne Notkin, den nyslåede af DR-2, Man hører aldrig om de kronprins skal fortælle sin del af erhvervsaktive, som faktisk eventyret om det lille genudfylder vores rengøringsjob, kongedømmes vordigheder, når man er ansvarlige for vores på den ene side præimødekommengrøntforsyning og hjælper os diker hed og hjertevarme til at kaste fastfood i halsen overfor nyankomne undersåtter og på den anden side må konstatere at anstændighed og moralske værdier er i forfald. Set i lyset af de seneste begivenheder rundt omkring i landet tyder det på, at integrationsprocessen er ved at køre af sporet. Dagbladet Politiken kalder i sin analyse udlændingedebatten for en afgørende politisk kampplads. Er vi ikke forpligtede til sideløbende at betragte den som en moralsk kampplads? For at indlede med dit spørgsmål om udlændingepolitikken. Udlændingepolitikken er det eneste politiske emne i Danmark, som markant er i stand til at flytte stemmer fra venstre til højre og omvendt. Hvis man følgelig forholder sig til, hvordan flertallet i befolkningen tænker værdipolitisk i for-

S021

bindelse med moral og anstændig behandling af udlændinge, må man konstatere, at den i traditionel forstand er højredrejet. Regeringen og Anders Fogh har som konsekvens valgt at bevæge sig til højre i udlændingepolitiske spørgsmål og til venstre i fordelingspolitikken. Det betyder, at man kan flytte stemmer fra venstre til højre over en bred kam. Det er den pragmatiske politiske analyse. Og ud fra det perspektiv kan man vel sige, at integrationsdebatten er relativt ensidig. Man diskuterer ud fra materielle aspekter. Startpenge, væresteder, arbejdspladser. Med andre ord ud fra en betragtning af mennesker som stemmekvæg. Hvor defineres den overordnede moralske målestok og de åndelige værdier? Hele den diskussion består af en række elementer. Lever vi i et multikulturelt internationalt samfund, eller lever vi i et dansk nationalt samfund? Hvor går grænserne for vores kulturelle udfoldelser og de fænomener vi kalder danske kontra det andet? Og hvad er det andet? Er det amerikansk, mellemøstligt eller noget helt tredje? Diskussionen udspringer af en søgen efter nationens kulturelle identitet efter, at vi er blevet opslugt af en globaliseret verden. For der er ingen tvivl om, at vi økonomisk set er blevet globaliseret. Spørgsmålet er, hvilke virkninger denne økonomiske udvikling har på den kulturelle overbygning. Hvilke konsekvenser den har. Når man taler om fremmed kulturel påvirkning, taler man egentlig sjældent om de mennesker med fremmed baggrund, som bor i Danmark, men snarere om en amerikanisering af det danske sprog. Med andre ord drejer det sig i høj grad om påvirkning på afstand. Eksempelvis konstaterer man, at 99 procent af den musik og de film, som udbydes i Danmark er engelsksprogede og bekymres over, hvilken effekt det kan have på udfoldelsen af det danske sprog. Det kunne man kalde den statistiske analyse, som beskæftiger sig med tørre tal og strømninger. Hvad med de mennesker, som rent faktisk er her? Sideløbende kører debatten om indvandrere. Den fokuserer især på beskæftigelse og sprogkundskaber og refererer specifikt til de unge og kvinderne. Man hører aldrig om de erhvervsaktive, som faktisk udfylder vores rengøringsjob, er ansvarlige for vores grøntforsyning og hjælper os til at kaste fastfood i halsen. Søgelyset er konsekvent rettet mod de utilpassede unge og hjemmegående kvinder, som i øvrigt ud fra typisk moderne dansk opfattelse betragtes som undertrykte. Den synsvinkel har naturligvis økonomiske, moralske og sikkerheds-


mæssige konsekvenser. Når man er vidne til ildspåsættelser af skoler, beboelsesejendomme, biler og containere, som er iværksat af unge efterkomMedier skildrer aldrig mere af indvandrere, skaber det en frygt virkeligheden i dens så for, at Danmark skal normale tilstand udvikle sig til et Libanon. Det sætter integrationen rigtig mange år tilbage.

der sker noget uventet, noget uforudsigeligt, noget som ikke er normalt. Folk ved godt, at mediernes dækning af virkeligheden er selektiv. At det er undtagelsen, når det forkerte ben amputeres på hospitalet. Sat på spidsen kan man naturligvis godt anføre, at begynder medierne at beskæftige sig med selvmord, vil der givetvis være en øget risiko for, at der breder dig en selvmordsepidemi. Hvis medierne derimod ikke bringer de bekymrende høje selvmordsstatistikker, bliver problemet ikke belyst. Mediernes virkelighedsskildring kan således både forværre problemer og være med til at løse dem. Vi kan ikke undlade at dække containerbrande i Danmark. Hvis det fokus ikke bliver anlagt, bliver der slet ikke gjort noget ved problemet. Medierne belyser og er med til at skabe debat.

Vi har altså at gøre med en række modsætningsfyldte betragtninger. På den ene side en nationalfølelse, som i virkeligheden er ganske ung set i et historisk perspektiv. Og i europæisk sammenhæng stadig under opbygning. Og på den anden side en kristen baggrund, som afspejler sig i det politiske system under navnet demokrati. I en lind understrøm flyder et markedsbestemt økonomisk fundament. Da jeg spurgte forhenVi taler altså om gråzonen mellem at skilværende biskop Jan Lindhart om ikke de dre og skabe en virkelighed. I anlægger trods psykisk kvæstede børn alt ét perspektiv frem på asylcentrene er et et andet. I er nødVi kan som public service for skud til højrebenet for sagede til at udvælge folkekirken, forklarede kanal ikke pege på en de dele af virkelighehan mangelen på enden I viser frem og løsning, der går i én gagement med, at folgemme de andre. I kekirken ikke vil eller bestemt politisk retning den proces skaber I kan være politisk. Kan én virkelighed på beman ikke have et anstændigt moralsk synskostning en anden. Og det gør I ud fra nogle punkt, som er uafhængigt af ens politiske kriterier. Kunne ét af de kriterier være af tilhørsforhold? moralsk støbning? Der er ingen tvivl om, at de fleste mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe folk i nød. Samtidig er der en udbredt holdning om, at vi ikke kan redde en hel verden i nød, og at vi indenfor landets grænser ikke kan hjælpe dem, som ikke vil hjælpe sig selv. Der er altid en række kvalifikationer til moralske standpunkter. Nogen vil mene, at det eneste moralsk forsvarlige er at tvinge indvandrere i arbejde. Fordi det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre en vellykket integration og fordi det kun på den måde er muligt at leve hele liv, som vi forstår det i et protestantisk samfund, hvor arbejde er roden til alt godt. Hvis vi vender tilbage til dine betragtninger om det fokus, man anlægger på indvandrere og den frygt det skaber og videre antager, at moral er en påvirkelig størrelse, som kan dirigeres i forskellige retninge – hvilket ansvar har man så i forbindelse som De ting medierne den chef for en landsinteresserer sig for er, dækkende tv-kanal?

når virkeligheden går ud af takt

Medier skildrer aldrig virkeligheden i dens normale tilstand. At solen står op og går ned, tager vi for givet. De ting medierne interesserer sig for er, når virkeligheden går ud af takt. Når

Vores opgave er at påpege problemer og diskutere løsninger. Vi kan som public service kanal ikke pege på en løsning, der går i én bestemt politisk retning. Vi kan kaste lys over et problem og på den måde skabe debat. Om mennesker skal sendes ud af landet eller på højskole, det kan vi ikke beslutte. Under optøjerne i Frankrig valgte medierne på et tidspunkt at neddæmpe dækningen af begivenhederne for ikke at puste til ilden. Den beslutning blev ikke truffet ud fra et bestemt politisk standpunkt, men nærmere ud fra en praktisk overvejelse om at løse et problem. Er det ikke en til tider nødvendig differentiering? Vores forpligtelse ligger i at være alsidige og mangfoldige. Vi tilstræber en objektivitet i vores beskrivelse af virkeligheden. Med de redskaber vi har, skildrer vi, hvad der er sket og forsøger ud fra debat at besvare, hvorfor det er sket. Det skete kan relativt nemt skildres. Hvorfor det er sket, er langt besværligere at besvare. I den forbindelse skaber vi debat. Og i sidste ende er det en politisk opgave at tage stilling til, hvordan man løser problemet. Vi er katalysatorer for debat. Vores moralske forpligtelse er i forholdet mellem samfundet og sandheden. Den journalistiske opgave er

S022


at betragte, beskrive og debattere magten. Vi forholder os til magten og den måde, hvorpå den bliver anvendt. Vi forholder os ikke direkte til ofrene. Snarere undersøger vi om myndighederne varetager deres ansvarsområder hensigtsmæssigt. Isam B fra Outlandish, synger kompromisløst i Danmark er jeg født, i Danmark har jeg hjemme som en klokkeklar kommentar til integrationsdebatten. Hvad synger Arne Notkin?

Det du refererer til i forbindelse med den sociale arv, er grundlæggende set eftersøgningen af identitet. Den indvandring Danmark oplever i dag er i høj grad præget af en religiøs kultur. Når utilpassede indvandrere føler sig fremmedgjorte, er det oplagt at søge identiteten i deres religiøse bagland. I yderste konsekvens er der tale om en religiøs radikalisering, som kan være bekymrende. Er der behov for og kan man overhovedet afradikalisere islam?

Jeg mener ikke, at religion er roden til alt Jeg har fulgt udlændinge- og integrationsondt. Men til noget ondt. Ligesom i øvdebatten journalistisk i mange år. Jeg tror, rigt ateismen kan være det. Jeg tror ikke at en hvilken som helst indvandring resulpå mono-forklaringer. At al ondskab kan terer i gnidninger. Især når modtagerlandet henføres til én kilde. Religioner er ikke er et relativt homodårlige i sig selv. Det gent og isoleret samer udøverne som, når Vi er katalysatorer for fund som det danske. legitimerer deres debat. Vores moralske de Imidlertid mener jeg, handlinger igennem at arbejdsmarkedet, forpligtelse er i forholdet religionen, skaber med den kolossale problemerne. Hvad mellem samfundet og mangel på arbejdsbetyder religion for kraft Danmark i dag integrationen? Helt sandheden oplever, med tiden konkret betyder det, vil løse mange problemer. Det er gennem at hvis folk har en opfattelse af, at kvinder arbejdspladen, at integrationen for alvor skal gå med tørklæde og arbejdsgiveren, finder fodfæste. Identitet i form af sprogeksempelvis DR, ikke mener, at en tv vært kundskaber og en følelse af tilhørsforhold kan tildække sit hoved, så er der en række udspringer af, at man spiller en rolle i arstillinger man må give afkald på. Man kan bejdsstyrken. Ikke mindst bidrager man ikke blive smagsdommer på en konservesøkonomisk til samfundets vækst. Man må fabrik, hvis der er visse ting man ikke kan heller ikke glemme, at børn i de mere belaspise af religiøse årsager. Hvis man påtager stede tilfælde faktisk er forældre for deres sig religiøse åg må man også betale prisen. forældre. Det svarer til at, ens forældre er alkoholiserede eller deprimerede. Når poliOfte opstår der imidlertid et stærkt behov tikere i disse dage taler om forældres ansvar, for at lade som om, at lige præcis troen afer det vigtigt at være opmærksom på, at det holder fra at deltage i et demokratisk orieni mange tilfælde er meget spinkle skuldre teret liv. En slags ’James Dean - med turban man lægger ansvaret på. På den lange bane syndrom’, som i religionens navn brænder er jeg overbevist om, at integrationen med for oprør. Ville det ikke være mere hensigtstiden vil lykkes. mæssigt at kanalisere denne rebelske kraft ud i samfundsnyttige projekter. Med andre I virkeligheden er det altså et spørgsmål om, ord udnytte religionens identitetsskabende hvordan vi bedst muligt skubber tiden i rygrolle til at nærme sig hinanden frem for at gen? blive fremmedgjorte? Vi har i Danmark bestræbt os på at skabe et uddannelsessystem, som kompenserer for den sociale arv. Med udgangspunkt i hvordan vi får børn fra lavere sociale klasser født i hjem uden klaver til at tage en videregående uddannelse. Frafaldet er stort og vi ved af erfaring, at det er meget vanskeligt at bryde sociale mønstre. Vi forsøger alligevel. Og det er akkurat den tankegang, som skal anlægges på de belastede indvandrerfamilier. Det drejer sig altså om politiske og sociale initiativer, som kan kompensere for de mangler og den utilstrækkelighed, som blandt de mest udsatte indvandrergrupper er så udtalte. Medierne kan ikke definere disse initiativer, men vi kan påpege gennem debat, at de er nødvendige.

S023

BLÅ BOG Arne Notkin, født i 1955. Uddannet cand. mag.i historie og filosofi fra Københavns Universitet. Tidligere chefredaktør for B.T., tidligere journalist og redaktionschef på Weekendavisen, tidligere chef for TV.A´s indlandsredaktion. Nuværende chef for DR2.

mitive arbejdsfunderede og skæve religiøse livsopfattelse, som er polariserende. I Tyrkiet er det staten, som certificerer imamer. En skriftklog, uddannet imam ville aldrig forbyde en muslim at arbejde på en fabrik, hvor man laver sko af svinelæder. Han ville blot fraråde at proppe det i munden. Vi står på broen og spejder udover medarbejdere og godtfolk, som haster i alle retninger. DR-byen er fortravlet. Arne forsvinder bag dørene til sit kongerige. En lille satellit af ituslåede og fortabte stykker virkelighed sat sammen af sandsigerens røde tråd. Det muntre køkken i øjenhøjde. Og som elevatoren suser i frit fald mod jorden, slår det mig, at det til tider er en bekræftelse værd, at solen står op og går ned. At virkeligheden kan være ligefrem og uden dikkedarer. Og at den i sidste ende tager form og består af det vi får lov til at se. Himmelen er klaret gevaldigt op og da jeg vender skosnuderne mod byen og trasker afsted i jævn fart, er medie-kulisserne bag min ryg allerede flittigt i færd med at strikke dén virkelighed sammen, jeg er på vej ind i.

Akkurat. Derfor oplever jeg ikke religion som den store fare for integrationen. Jeg mener, at det handler om mangelen på uddannelse. Religion er for mange en identitetsgiver som de kan klynge sig til. Det er Religioner er ikke dårlige imidlertid ikke en i sig selv. Det er udøverne hindring i forhold til at arbejde, betale skat som, når de legitimerer eller fungere i det dan- deres handlinger igennem ske samfund i det hele taget. Religion skal religionen, skaber være oplyst. Oplys- problemerne ning skaber forståelse og afvæbner fundamentalisme. I Danmark er mange af de religiøse vejledere tilfældige pizzabagere frem for imamer, som har gået på en ordentlig koranskole. Det er den pri-


ATFINDE UD

Af Stine Bork Kristensen Foto: Kristian Ditlev Jensen

Anmeldelse af Kim Leines - erindringsroman ”Kalak” Forlaget Gyldendal

K

oloninavnet er Grønland. Selv kalder grønlænderne verdens største ø for Menneskenes land Kalaallit Nunaat. Og hvad ved vi danskere egentlig om Menneskenes land, der indtil 1953 var i knæ som dansk koloni og først i 1978 fik selvstyre. Ikke meget, vel? Vi har ellers været der længe. Leif den lykkelige kristnede Grønland år 1000 og præsten Hans Egede grundlagde på Frederik d. IV´s ordre øen som dansk koloni i 1721. Dansken er altid rejst til Grønland for at erobre; territorialt, missionsk, og har senere bemægtiget sig landet ved sociologisk og antropologisk at forklare det. For fortælleren Kim i Kim Leines erindringsroman Kalak er der noget andet på spil. Han rejser ikke til Grønland for at erobre, men for at blive erobret. Af sproget, sneen og ikke mindst kvinderne, der lukkes ind i hans udlængsel. Kim er splittet mellem sin mors fundamentalistiske kristendom udlevet i en norsk landsby og farens dekadente liv i København. 17år gammel stikker han af fra sin mor i håb om at undslippe Guds tunge skygge hos far i Danmark. Og fri, det er i

sandhed farens ord. Hos faren er alt tilladt, alt er godt. Selv det onde. Faren er fri for samvittighed, faren er faren i dobbeltforstand. For Kim bliver misbrugt af far. På hemsen når bofællen Svend er ude. I lagner der stinker af sved og sæd og af alt det der ikke burde blandes sammen. Efter en lille måned er Kim en evighed ældre: ”Da jeg ankom til byen for en menneskealder siden, var den fremmed og tryg. Nu er den fortrolig og truende.” Hvis det hjemlige viser sig ikke at være spor hjemligt, men uhyggeligt og hemmeligt, hvor har man så helle? Når det seksuelle uskyldstab ikke bliver det øjeblik, hvor man selvstændiggør sig ved at nærme sig et andet menneske, som man aldrig hidtil har kendt nogen eller er blevet kendt; i kødet med sjælen flosset og fri, men tværtimod bliver den knude, der binder een uløseligt til sit ophav, hvad så? Så bruger man et liv på at løsne knuden. Så er ude bedst. Men først prøver Kim at skabe en familie. På sygeplejeskolen møder han sin kommende hustru. De finder lidt passivt sammen; der var ikke andre og desuden har de det godt i hinandens selskab. De får

S024


to børn. Men hjemmet tryller ikke det truende bort og giver tryghed, og Kim må væk fra København og minderne. Grønland bliver svaret. Et job som sygeplejer i Nuuk. Dette at være på glatis i et nyt sprog; at man aldrig kan føle sig helt hjemme, bliver et frisættende eksil for Kim. Han tilegner sig sproget med en ivrighed som gjaldt det livet, og det gør det på sin vis også, for han VIL blive sig selv som en anden. En grønlandsk Kim uden for farens rækkevide, ikke bare fysisk, men også mentalt. Det grønlandske sprog er en sang, der åbner grønlændernes lukkede ansigter. Kim vil ikke bare kende dem, de skal også kende ham. Og han bliver kendt; de grønlandske kvinder giver ham hans krop ubesudlet tilbage. På grønlandsk er han Uskyldig i Ekstasen. Kalak, kalder en elskerinde ham. Skide grønlænder. Kim tager bandeordet til sig som et æresbevis. Gradvis skal der dog et hårdere middel til og et medicinmisbrug begynder; en tærende dulmen, der lader fortid være fortid for en tid, indtil det endelige faderopgør står for døren. Erindringsromanen Kalak er dette opgør, og det er på én gang dens styrke og dens svaghed. Alt bliver sagt og for det meste priser læseren sig lykkelig for denne

S025

åbenhed, andre gange kunne trangen til ærlighed godt være dulmet af hensynet til fiktion og form. F.eks. når der bruges lige så lang tid på beskrivelsen af et huskøb, som på en gribende scene med en kvinde, der måske, måske ikke, forbløder sig og sit ufødte barn ihjel i stormen og isen. Men Kalak er et biografisk projekt og i et sådan overflyver begæret efter ærlighed af og til fiktionens kontroltårn. Det kunne være spændende at se Leine mere i fiktionens vold fremover, men læs hans debutbog, for skrive dét kan han. Det er ingen let sag at rive tæppet væk under et traume og skrive et faderopgør frem råt for usødet. Og når alt er sagt, så landes Kalak som læserens privilegium. Fortællerens trang til at fortabe sig i det fremmede; at ville finde ud og aldrig, aldrig mere hjem, lader os se et andet Grønland. Imens fortælleren løsner sin barndoms gordiske knude, ser vi Grønland bag den sociologiske og antropologiske kulisse. Vi ser Menneskenes Land. Og vi ser hvordan det ser på os.

Bog: Kalak blev nomineret til Montanas litteraturpris. Her er uddrag af Peter Nielsens motivation for nomineringen. Det forgangne års vigtigste litterære debut må vist være Kim Leines roman ’Kalak’ Af Peter Nielsen: ”I et tilbageblik er Kim Leines erindringsroman Kalak den litterære debut fra det forgangne litteraturår, der på den mest markante måde skiller sig ud. Kim Leine er en forfatter, der kommer ind fra siden, for han har hverken gået på Forfatterskolen eller forud for debuten været del af det litterære miljø i Danmark. Han er ikke en outsider. Hans bog er blot noget helt andet og anderledes end meget af den prosa, der bliver skrevet i disse år. Ja, det er en bog, som efter min mening vil overleve den ellers ubønhørlige glemsel, der rammer de fleste litterære debuter. Bogen er nomineret til Montanas Litteraturpris, der uddeles senere i dag, og har på den baggrund været genstand for en del kritik og debat. Især har litteraten Stefan Kjerkegaard været bannerfører for en kritik af bogen, hvor hovedpointen er, at indholdet i den grad skulle overtrumfe formen. Han skriver eksempelvis: ”Jeg forstår godt, at den på en måde er trendy: Incest, erindringsroman, Grønland, narko, den er global og nordisk osv. osv. men for dælen da! Det er en dårlig forfatter, der skriver om ting, der tilfældigvis er moderne. Som roman er den dårligt skruet sammen, og som erindring er den i bedste fald kun pinlig. Man skal ikke falde på knæ for hvad som helst, blot fordi det rammer tidsånden. Hvis en sådan bog får gode anmeldelser, er det kun ud fra en politisk korrekthed, som savner ordentlige kriterier.” Kjerkegaard synes meget ejendommeligt at forudsætte, at Kim Leine bevidst skulle lægge sig i strømmen af en tidsånd ved at lave sig en kalkuleret cocktail af incest, erindringsroman og lidt grønlandsk kolorit.”


Uddrag fra ’Kalak’

Da vi har klædt os af og lagt os i min seng, siger hun, vi må skynde os, jeg skal over til min kæreste klokken tre. Jeg bliver irriteret. Hvorfor er du så sammen med mig ? Jeg står ud af sengen og siger at hun skal gå. Hun bliver liggende og ser på mig. Ud med dig, siger jeg. Jeg samler hendes tøj op fra gulvet og går ud i gangen og smider det ned ad trappen. Underlige mand, siger hun og løber nedenunder på klaskende fodsåler og står lænet op ad væggen på ét ben, mens hun fumler med trusserne. På vej ud ad døren bumper hun ind i Agnethe, der åbenbart har stået i vindfanget, udstøder et skrig og forsvinder ud i natten. Jeg savnede dig, siger Agnethe. Du skal gå, siger jeg. Jeg vil være alene. Det er ikke godt at være alene. Det er godt for mig. Jeg smækker døren i, går ovenpå og kaster mig på sengen, men kan selvfølgelig ikke sove. Næste dag går jeg hen til Agnethes hus, men hun er der ikke. Jeg troede hun var hos dig, siger broren. Jeg leder efter hende hele weeken-

det i søvn. Men så spørger den, fuld af angst og selvhun, slog han dig ? Spørgshad. Jeg ringer rundt til målet udløser et anfald af de familiemedlemmer der har skamfølelse hos mig. Hentelefon, banker på hos dem des egen baggrund er vold der ikke har det, stopper og overgreb og druk, og den folk på gaden og spørger om får min egen historie til at de har set hende. Ja, fortage sig sølle ud. Samtidig leden dag, nej, ikke i går knytter spørgsmålet os sameller i dag. Søndag aften men. Dette menneske, tænker kommer hun. Et lille skråt jeg, kan jeg fortælle alt, smil afslører at hun er føle mig fuldstændig tryg klar over at jeg har endeved. Intet er hende fremvendt byen fo at finde henmed. Jeg ville ønske hun de, men hun afstår fra at ville gå sin vej. hovere. Vi sidder i sofaen I et brev til min far forog holder hånd og ser en tæller jeg i en humoristisk film i fjernsynet. Om natten tone om mine seksuelle elsker vi gentagne gange. eskapader. Jeg lægger ikke Vi ligger filtret ind i hinskjul på noget, jeg ved at anden på tværs af dobbeltjeg kan være åben over for sengen, svedende og gispenham uden at risikere nogen de, dynen ligger sparket på form for moralske opstød. gulvet. Hun fortæller om Men i sit svar skriver han: en kæreste hun havde. Han Når jeg læser dine breve, var så kilden at han ikke står det stadig mere tykunne tåle at hun rørte ved deligt for mig, at det du ham. Når de elskede, måtte trænger allermest til at hun holde fast i madraslære her i livet, er at sen, så hun ikke kom til at sætte grænser. røre ved ham, for hvis hun gjorde det, begyndte han at skrige. Da vi har ligget tavse et par minutter i mørket, fortæller jeg hende om min fars kærlighed. Hun kommenterer det ikke, jeg ved ikke engang om hun hører efter, eller måske er fal-

S026


retssikkerhed Integration r e g n i n s i v d u e og hemmelig JONAS JURA HJØRNE

iversitet. offersen, Københavns Un Af adjunkt Jonas Christ persen Illustration: Pernelle Cas

retsHvad har integration, ge eli mm he sikkerhed og d me g tli en eg r udvisninge t hinanden at gøre? Destille spørgsmål kan man gen af sig i lyset af udvisnin 31 årig først en herboendeto neiraker og siden de hatu e vd gt sere, der angiveli bladtege æb planlagt at dr . neren Kurt Westergaard

Mange ville sikkert mene, at udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed, ikke er integrerede, hvorfor deres udvisning og deres retssikkerhed i den forbindelse ikke har noget med integration at gøre. Men man kunne se tingene fra et andet perspektiv og spørge, hvorfor Danmark ikke skal integrere udlændinge i vores retssystem? Er der egentlig nogen god grund til, at de mange tusinde udlændinge, der bor i Danmark, ikke skal nyde et mindste mål af retssikkerhed? Hvordan opfattes det egentlig ’fra den anden side’, at vi ikke har udstrakt banale retsgarantier til udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed? Nærmiljøet omkring de pågældende udlændinge – dvs. familie og venner – forstår jo som regel ikke, at deres kære kunne finde på at planlægge modbydelige forbrydelser. Vi har gang på gang set, at terrorhandlinger i udlandet er begået af personer, der ikke på nogen måde skejede ud. Og hvor selv den nærmeste familie ikke anede, hvad der var på færde. Mon ikke familie og venner ville føle sig i tryggere hænder, hvis de vidste, at PET’s beviser blev set af en uafhængig dommer, som kunne nikke og sige god for udvisningen? Ville det ikke berolige omgangskreds, naboer, kolleger og arbejdsgivere, at risikoen for forfejlede overgreb fra PET’s side blev mindsket ved at indføre en uafhængig kontrol? Jeg ville tro, at det var lettere at slå sig til tåls med den kendsgerning, at de pågældende kan have været på vej ud af et sidespor, og at PET har standset udviklingen. Det ville også mindske risikoen for opdyrkelsen af et martyrium omkring de pågældende. Hvis alt kører efter bogen, kan Danmark dårligt kritiseres, og kredse, der er negativt stemt over for Danmark, mister en platform for kritik. Dertil kommer så, at det simpelthen er uretfærdigt at udvise folk uden uafhængig kontrol af beviserne bag beslutningen. Det er med andre ord svært at se, hvorfor

S027

Danmark ikke skulle integrere statens fjender i retssystemet; inddrag dem i retssystemet og skib dem uden ballade af sted til det land, hvor de er statsborgere. Det er klart, at potentielle og aktuelle terrorister og andre personer, der er en fare for statens sikkerhed, ikke skal have indsigt i PET’s beviser og arbejdsmetoder. Det er derfor naturligt at hemmeligholde oplysningerne over for de pågældende. Problemet er bare, at integrationsministeren kan bestemme, at ingen andre skal have oplysningerne. Derfor kan ingen foretage en reel kontrol med vilkårligheden og lovligheden af udvisningen og af den fængsling, der finder sted i tiden fra beslutningen om udvisning træffes og indtil udsendelsen af landet finder sted. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en efterhånden ganske lang række sager fastslået, at sikkerhedstjenesterne ikke kan holde beviserne for sig selv, men at de på en eller anden måde skal gøres tilgængelige for en dommer. I midten af 1990’erne var det Storbritannien, der blev dømt af Menneskerettighedsdomstolen, og siden føjede andre lande sig til den lidet glorværdige liste: Bulgarien i 2002, Rumænien i 2006 og Rusland i 2007. Dommene i de sager viser, at den uafhængige prøvelse skal opfylde fire minimumsbetingelser: 1. Domstolene skal kunne tilsidesætte sikkerhedsvurderingen. Det er muligt i Danmark, men domstolene kender ikke beviserne og må derfor handle i blinde. 2. Domstolene skal kende grundene til udvisningen og have adgang til relevante beviser. Det er ikke muligt i Danmark, medmindre Højesteret i kommende sager finder på en kreativ løsning, eller medmindre integrationsministeren beslutter sig for at omgøre sin afgørelse om at hemmeligholde beviserne.

3. Der skal gennemføres en proces, hvor begge sider af sagen kender sagens oplysninger (en kontradiktorisk proces). Udlændingen skal som nævnt ikke se beviserne, men der kan udpeges en advokat til at handle på vedkommendes vegne. Det forudsætter naturligvis, at den uafhængige myndighed kender sagens oplysninger, hvilket ikke er tilfældet. 4. Der skal kunne foretages en effektiv kontrol med overholdelsen af udlændingens rettigheder, hvilket ikke kan ses, fordi dommerne ikke kender beviserne. Det sidste argument for at give de pågældende udlændinge et mindste mål af retssikkerhed er, at det i sidste ende kan være til skade for statens sikkerhed, hvis de ikke integreres i retssystemet. Sagen er, at de pågældende udlændinge ikke kan udvises, hvis der er risiko for forfølgelse i det land, de skal udsendes til. Da hverken domstole eller Flygtningenævnet ved, hvorfor de pågældendes anses for farlige, kan de måske heller ikke vurdere, om de risikerer forfølgelse i hjemlandet. Det vidste Folketinget, da reglerne blev vedtaget, og Folketinget forudsatte derfor, at man i konkrete sager kan blive nødt til at give de pågældende tålt ophold i Danmark, hvis sikkerhedsrisikoen ikke kan vurderes på grund af manglende oplysninger. Og så havner vi altså i den situation, at den person, regeringen ville smide ud af landet, sættes på fri fod, blot fordi regeringen og Folketinget ikke vil indføre et mindste mål af retssikkerhed. Paradoksalt men reelt. Danmark bør derfor integrere de pågældende i retssystemet af hensyn til statens sikkerhed, de pågældende retssikkerhed og den generelle integrationsindsats her i landet. På den spøjse måde har retssikkerhed og integration ganske meget med hinanden at gøre.


VOXPOP

Stefan Født 1970 Ansat i IHI Når man krænker folkeslag, racer og religioner. Man skal ikke nødvendigvis dømmes for det, men der skal blandt de institutioner som påtager sig et socialt ansvar og dermed har magt udtrykkes en klar afstandstagen til krænkende ytringer.

Nicolai Født 1978 Kok og Diplom ingeniør

?

frihed s g n i r t y for n e s n æ r g Hvor går

Det er udelukkende et spørgsmål om ydmyghed.

Martin Født 1970 Selvstændig erhvervsdrivende

Henrik Født 1970 Teknisk Chef

Der er ingen grænser udover dem det enkelte menneskes moral sætter.

Det skal være muligt at bruge ytringsfriheden til at provokere med og det skal ikke være de provokerede, som sætter grænserne, med derimod rationalet bag ytringen.

Peter Født 1970 Grafisk designer Der er principielt ingen grænser. Det er vigtigt at vide, hvad man snakker om. Det er vigtigt at vide, hvilket medie man udtaler sig i. Det er vigtigt at kende konsekvenserne.

Rosa Født 1871 polsk-tysk socialist Frihed er altid frihed for den som tænker anderledes.

S028


En udemokratisk debat – Den kinesiske vej

Af Deheng Xi, studerende Oversat fra engelsk og redigeret af Rune Stilling

K

inesisk debatkultur er karakteriseret ved at være diplomatisk, høflig og subtil i sit udtryk. Debatformen afspejler både den kinesiske tradition for ”altid at sørge for at rede din ven fra at tabe ansigt” og så det kinesiske top-down-styrede politiske system, der lægger mere vægt på debattørens baggrund og autoritet end dennes argumenter. Historisk baggrund For at forstå kinesisk debatkultur i dag skal man kaste et blik på Kinas voldsomme historie og den kinesiske stats brutale ud-

S029

KURT rejser verden rundt for at se på hvordan ytringsfriheden – eller mangel på samme – bliver anvendt rundt omkring på kloden. Første stop: Kina!

øvelse af kontrol over kineserne siden nationens fødsel i 1949. Under Qin-dynastiet, som blev oprettet 221 fkr., førte kejseren krig for at forene de 7 nationer og gjorde mandarin, som alene blev brugt i det nordlige Kina, til nationalsprog. For at sikre enheden nationerne imellem sørgede kejseren for at få destrueret så meget skriftligt politisk, historisk og videnskabeligt arbejde som muligt. På den måde sikrede kejseren sig en slags monopol på og kontrol over den viden, som befolkningen havde mulighed for at tilegne sig. I begyndelsen af 1800-tallet sendte Ki-

nas siddende kejsere repræsentanter til vesten for at studere vestlig civilisation og demokrati, men intet af det de lærte, kom befolkningen til gode i form af større frihed og mere demokrati. Kineserne har aldrig haft et folkevalgt statsoverhoved. Grundlæggeren af den kinesiske republik, Sun Yat-Sen, karakteriseres af nogen som den eneste præsident, der med vestlig uddannelse og baggrund, advokerede for et demokrati efter vestligt forbillede. Men landet var delt imellem krigsherrer og hærget af lokale krige og der opstod aldrig, igennem hans regeringspe-


Debat i det offentlige rum riode (1913-1924), reel mulighed for at omdanne systemet. Kina er den dag i dag mærket af kulturreEfter anden verdenskrig og borgerkrigen volutionens hærgen. Nedenfor ses et bilmellem nationalister og kommunister, hvor lede af den såkaldte Tavlemur Avis, som er Mao og kommunistpartiet kom til magtaget i 2006 i en folkeskole i Shantou i Sydten, sørgede man for kina. Teksten handler en endnu strammere ”Kineserne har aldrig i primært om personkontrol med offentlig hygiejne. Billedet lige medier, debatter. hele landets historie haft på næste side er taPolitisk korrekthed i get på landet i Sydet folkevalgt varierende absurde kina, hvor narkotika former vandt fodfæste. er mere udbredt. På statsoverhovede” Den ekstreme kontrol skiltet står der: ”De, stammede dels fra Maos personlige besætsom tager stoffer, vil ikke undslippe døden.” telse af sig selv og dels fra hans ønske om Propagandametoder som disse er normalt at udrydde såkaldte højrefløjstilhængere. forekommende og typiske for den måde, Den berømte og berygtede ”lille røde” var hvorpå staten har forsøgt at kontrollere på hele nationens dagsorden. Alle kastede befolkningen. Den dag i dag har den polisig for fødderne af Maos ideologi og den fatiske påvirkning af folk som konsekvens, at natiske kulturrevolution, som blev gennemeksempelvis studerende i gymnasier og på ført i slutningen af 60’erne og i begyndelsen universiteter kun kan bestå deres eksaminer, 70’erne. Kina fjernede sig fra omverdenen, hvis de er i stand til at demonstrere færdigog befolkningen blev pacificeret, indoktriheder indenfor Maos ideologi. neret og snydt af sine egne myndigheder. Kineserne måtte udholde en lind strøm af Påvirkning udefra opdragende propagandistiske tiltag i form af Samspillet mellem en oprindelig socialistisk slogans, taler, politiske studier og hjernevask ideologi og den moderne markedsøkonomi via massemøder, der også involverede fysisk har gradvist skabt en ny generation af mere afstraffelse, tortur og henrettelser af mere eller mindre tilfældigt udvalgte ”afvigere”. Alle tog sig i agt for at ytre deres holdninger, og politisk forfølgelse var hverdagskost. Ikke at fortælle hvad man mente har til tider været en måde at overleve på. Kinesernes grundlæggende holdning til debat er styret af frygt for de ubehagelige konsekvenser, det kan have at sige sin mening og eventuelt udtale kritik af magthaverne.

individualiserede kinesere. Denne udvikling har blandt andet været mulig at følge omkring den tidligere britiske koloni Hong Kong, som under kulturrevolutionen af kommunisterne blev anset for at være alt for vestligt orienteret. Udgivelser fra Hong Kong var forbudt på fastlandet, og breveksling mellem familiemedlemmer, der levede henholdsvis det ene og det andet sted, blev gransket meget nøje. Efter kulturrevolutionen (1980’erne) begyndte frihedstanken og kreativiteten at brede sig til fastlandet fra Hong Kong via popkultur, musik og kabel-TV på baggrund af det fælles sprog og den fælles kultur. Båndene til familiemedlemmer, som boede på den anden side af grænsen, havde på trods af censur også holdt kendskabet til demokrati og drømmen om at leve i materiel velstand i live for cantoneserne. I begyndelsen af 1990’erne var hele den cantonesiske provins i stand til at se TV fra Hong Kongs dominerende TV-kanaler. Da jeg rejste fra Kina i 2002 var yderligere to engelsksprogede TV-programmer fra Hong Kong blevet koblet på kabeltv-nettet. Ironisk nok giver kabeltv stadigvæk myndighederne en effektivt mulighed for Statue af republikkens grundlægger Sun Yat.Sen

Diskussion og debat på det personlige plan På det mere personlige plan svarer den kinesiske forståelse af ordet debat til, hvad vi forstår ved et egentligt skænderi. Kinesere debatterer sjældent og kun af nødvendighed. Og når de gør, sørger de altid for først at anerkende de positive sider i sagen. At kunne debattere uden at ty til verbale personlige eller direkte fysiske angreb er stadigvæk nyt. Diskussioner opleves som frustrerende og direkte kritik er man uvant med.

S030


Anti drug slogan

at kontrollere den information, der sendes af 1980’erne begyndte man i komedier at ud. Når som en Hong Kong TV-kanal, via bruge sarkasme til at udtrykke alternative kabeltv, beretter om begivenhederne på holdninger. I artikler og bøger formidles Tianan Men-pladsen kontroversielle holdi 1989, bliver billedet i mindre åben”Ikke at fortælle sand- ninger omgående erstattet lyse kontekster som med en pauseskærm. forfatterheden har nogen gange reducerer På trods af den teknones risiko for at blive logiske udvikling og været en måde at overleve forfulgt. Vestens forsøg på at Debatfora på inpå.” udbrede ytringsfriheternettet, især de den, bliver den kinesisåkaldte blogs, har ske propagandamaskine, designet til at forudviklet sig hastigt i de sidste to år. Der er dumme med intentionen om at kontrollere internetcaféer overalt i Kina for de, som sine indbyggere, stadigvæk holdt i live. ikke har råd til deres egen computer og internetforbindelse. Udveksling af informasprækker indefra tion imellem kineserne boomer i et hidtil Selvom satelitmodtagere stadigvæk er uset omfang. Nyhedsformidlingen er bleforbudte og kritik rettet mod kommunistvet mere effektiv og partiet censureres, så har TV-stationer på propagandaen befastlandet fundet deres egne politiske korgrænset til emner ”Efter kulturrevolutionen rekte måder at rapportere nyheder, debatsom Taiwan og Tibet. begyndte folk at opdage ter, økonomi og politik på uden at miste Kineserne er blevet fokus på social uretfærdighed og ønsket mere kyniske og har og udforske verden udenom at afdække sandheden. En meget drisfået et større udvalg for Kina.” tig avis som Nanfang Daily, der holder til af holdninger at væli Cantons hovedstad Guangzhuo, har som ge imellem. nyhedsformidler været med til at afprøve og flytte grænserne for ytringsfriheden og Et stykke vej endnu direkte rettet kritik imod myndighederne. I Det er min personlige opfattelse, at kine2002 kom en af avisens reportager dog lidt serne stadigvæk tøver med at engagere sig for tæt på ansvarlige i regeringen, og avisen i den politiske debat. Selv om det er blevet var tæt på at blive lukket ned. Den kom på mere acceptabelt at udtale sig om de sociafødderne igen, men stilen er blevet mere le problemer, så vælger befolkningen oftest forsigtig. at tro på propagandaen. De føler sig ikke De kinesiske medier modnes gradvist. klædt på til at modargumentere og tror Den statslige kinesiske TV-kanal (China heller ikke på, at debatten fører noget med Central TV - CCTV) sender, men konsig. Den kritiske tilgang til politiske emner trollerer også adgangen til nyheder, der er frataget kineserne igennem årtier, og handler om korruption i regeringen og sodet er ikke svært at forstå det distancerede cial uretfærdighed, og følsomme politiske forhold til politik, hvis man altid har fået emner bliver behandlet fuldstændigt enden samme ensidige historie serveret og i sidigt. I debatten om Taiwan var der ikke øvrigt er blevet bedt om at se den anden noget medie på fastlandet, som fik lov til at vej. Det økonomiske boom i det sidste årti formidle et alternativ til kommunistpartihar også gjort sit til at aflede almindelige ets holdning. På den måde blev medierne menneskers opmærksomhed fra en ’triviel’ brugt som rene propagandaværktøjer for politisk debat. For kineserne er det vigtigeregeringen. Det samme gælder i sagen om re at tjene penge end at forsøge at forandre Tibet. et politisk system, der har været fastholdt Talk shows, der handler om forskellige i mere end 2000 år. Den vestlige form for kulturelle og politiske begivenheder, er podemokrati har kineserne stadig til gode, pulære blandt intellektuelle. I slutningen måske den når frem i en fjern fremtid.

S031


KUNST

Women without Men Af Shirin Neshat AroS Kunstmuseum frem til 25. maj Verdenspremieren på Women without består af i alt fem store videoinstallationer – Makdokht, Zarin, Faizeh, Munis og Farokh Legha. Inspirationen til Women without Men har kunstneren hentet i en roman af samme navn fra 1989 af den iranske forfatter Sharhnush Parsipur. Romanens handling foregår i året 1953 – et vigtigt år i Irans nyere historie. Det er nemlig året, hvor demokratiske kræfter med premierminister Mohammad Mossadegh i spidsen blev styrtet i et kup ført an af amerikanske og britiske styrker. Kuppet genindsatte Shahen som enehersker. Bogen følger 5 kvinder fra forskellige samfundslag i Teheran, der – med den politiske og militære uro og kaos som

bagtæppe – ad snirklede veje forenes i en have i byen Karaj. Der er den ugifte lærer Mahdokht, den unge prostituerede Zarin, de to ugifte veninder Faizeh og Munis, og endelig den ikke helt unge middelklassekvinde Farrokhlaqa. Alle fortællinger kredser om seksualitet eller mangel på samme, om uvidenhed herom, og angst herfor, om tabuer og undertrykkelse. Om hvordan kontrollen med den kvindelige seksualitet fra samfund og på det nære plan fra mænd og ikke mindst fra andre kvinder bliver et vigtig parameter i magtudøvelse. Romanen indskriver sig i den magisk realistiske tradition, og Shirin Neshat fastholder denne surreelle vinkel i sit store episke drama om de fem kvinders liv.

Kort om Shirin Neshat: Født i Iran i 1957, men har i snart 30 år levet i eksil i New York. Debuterede som kunstner med fotoserien Women of Allah (1993-97). Det er komplekse, modsætningsfyldte billeder, hvor kunstneren iført chador og med håndskrevne tekstfragmenter på de udækkede kropsdele sætter fokus på tvang, magt, liv og død, martyrium, kærlighed og seksualitet.

S032


KUNsT

DEN sTIllE MANgFolDIgHED Af Julie Edel Hardenberg 24. maj - 10. august Nordatlantens Brygge

Udstillingen tager afsæt i Julie Edel Hardenbergs portrætværk, Den stille mangfoldighed, en fotobog fra 2005, som var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2006, og stiller spørgsmål om etnisk og kulturel identitet og tilhørsforhold. Med sine værker gengiver hun Grønlands befolkningsmæssige og kulturelle diversitet og understreger med en forbilledlig klarhed, at landet er et samfund fuld af nuancer og kulturelle paradokser. Billederne problematiserer forestillingen om Grønland som et ensartet folkeligt fællesskab knyttet til en fælles historie, sprog og kultur; nemlig fangerkulturen. Billederne er således også et indlæg i en mere politisk debat om opfattelsen af grønlandsk indentitet og bryder markant med mediernes noget ensidige fremstilling af det grønlandske samfund. Af Julie Edel Hardenberg Første gang trykt på Greenland National Broadcasting Company website:

Når jeg går tur i min hjemby Nuuk, har jeg lagt mærke til at nogen ligner italienere, nogle russere, nogle sydamerikanere, på grund af den genetiske blanding vi har. Der er en smuk mangfoldighed. Men det er jo ikke som hvis man f.x. går en tur i Rio de Janeiro hvor mangfoldigheden er så tydelig. Her i Grønland er mangfoldigheden mere synlig i det stille. En stille mangfoldighed. Der er noget poetisk over det. Det smukke ved kulturblandinger er jo, at de er et resultat af kærligheden. Vi mennesker vil altid opleve at blive fascineret af hinanden pga. vores forskelligheder, og det er jo også netop den forskellighed, der skaber nye kulturer. I en verden fyldt med fremmedhad synes jeg at det jeg laver er meget aktuelt. Folk der føler sig hjemme i to kulturer, er

Tøger og den frie tanke Dronningesalen onsdag 4. juni 2008 kl. 19:00 Det kongelige bibliotek har startet et ambitiøs og superinteressant tema med titlen Den frie tanke. Der indledes med foredragsrækken: Frigørelsens århundrede, et forsøg på at spore sig ind på individets frigørelsesproces, som i det 20. århundrede tog fart med videnskabelige landevindinger, økonomisk fremskridt, udbredelse af demokrati, de store imperiers sammenbrud og dyrt købte erfaringer

S033

oven på verdenskrigene. Ud af ødelæggelserne voksede der en række frigørelsesprojekter, ikke alene af politisk, men også af seksualmoralsk og kunstnerisk art. En række formidlere, heriblandt Tøger Seidefaden, vil føre os rundt i Europa og udpege nogle af de centrale opgør. Med udgangspunkt i sin seneste bog Absolut Tøger, som er en samling af hans artikler skrevet under bl.a. Rushdie-sagen,

jo faktisk med til at bygge bro mellem kulturerne. Men f.x. i Danmark snakker man om førstegenerations-, andengenerationsog tredjegenerationsindvandrer. Og jeg spørger: Hvornår bliver de dog accepteret som danskere? Hvor meget skal der til? Heroppe er det da også aktuelt i forhold til grønlandskhed og danskhed og hvordan vi hele tiden kategoriserer hinanden. Vi snakker meget om selvstyre og selvstændighed og det er godt. Men det er vigtigt at vi ser hinanden som mennesker, og ikke som repræsentant for en nationalitet.

ForEDrAg

EU-folkeafstemningerne og Balkankrigene i1990’erne møder han Clement Kjersgaard til en samtale i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Billetter kan købes fra 1.april 2008. Forsalg i Diamanten og på BILLETnet. Diamantklubmedlemmer kan bestille billetter på 3313 3020.


TEATEr

The hidden smile Af Aida Nadeem

Plex Musikteater 9. og 10. maj kl. 20.00 Den dansk-irakiske komponist, musiker og performer Aida Nadeem har skabt et stærkt politisk værk i håbet om at give talerør til en side af den mellemøstlige verden, som i Vesten ofte forbigås af medier, undertrykkes af politiske dagsordener og overses på grund af manglende indsigt og viden. The hidden smile fortæller historier fra Mellemøsten researchet på rejser gennem de seneste år. Forestillingen er et eksperimenterende samarbejde mellem kunstnere, bl.a. fra Mellemøsten, og forener video, grafik- og lysdesign, skyggeteater og musik til en performancekoncert der fusionerer klassiske arabiske tekster med Nadeems egen lyrik i et elektronisk og vokalt lydunivers. Læs mere på www.aidanadeem.com og hør musikken www.myspace.com/aidanadeem

Det lille hus på grønland

En science fiction forestilling om indvandring og magt Dokumentarfiktion på Bådteatret med sarah Boberg, Mads wille og Maria rich 12. april – 10. maj

Instruktør og dramatiker Daniel Wedel har kastet sig ud i et interessant tankeeksperiment: Hvad nu, hvis klimaforandringer forårsager at det meste af Danmark bliver oversvømmet, og hele Grønland bliver beboeligt – og der samtidig findes olie i Grønlands undergrund? Ville vi danskere så mene at kunne gøre krav på det store og rige land, flytte dertil og tage del i den nyfundne velstand? Og hvordan ville grønlænderne håndtere det? En lille dansk familie beslutter sig for at søge lykken og bygge hus i det høje nord. Mulighederne i det smukke Grønland er uendelige, men de indfødte viser sig at være fjendtlige, og familien må opgive ønsket om at blive integreret i samfundet. Forhandlingerne mellem den danske regering og den grønlandske separatistbevægelse går i hårknude, og den unge datter i familien, beslutter sig for at konfrontere den grønlandske leder og lede danerne til sejr. Læs mere på www.baadteatret.dk

S034


BOG

Af Pawel Wedrowski

Ministeriet for Specielle Anliggender af Nathan Englander, oversat til dansk 2007, Borgen Afventende og med et flabet drag om mundvigen læser man sig ind i Nathan Englanders forrrygende Ministeriet for Specielle Anliggender. Som en flaksende natsværmer kryber man sammen på ryggen af romanens hovedperson, kirkegraveren Kaddish, mens de indledende strofer udspiller sig på en jødisk kirkegård i Buenos Aires:

Jøder bliver begravet ligesom de lever, stuvet sammen, masende sig ind på hinandens område. Gravstenene stod tæt sammen, ligene nedenunder lå albue mod albue og hoved mod fod. Kaddish førte Pato gennem ujævne rækker over ujævn jord på Det Menneskekærlige Jegs side. Han holdt hånden over lommelygtens øje for at dæmpe lyset. Hans fingre glødede orange, indimellem rødt, når han lod den knyttede hånd løbe hen over en sten. Kaddish betyder i jødisk terminologi bøn for de døde og er på sin vis en sådan, mesteren selv og hans ufrivilligt medsammensvorne søn Pato hugger ud af stenene. Året er i nærheden af 1976, og Arentina bestyres af general Videla og hans beskidte diktatur, hvor den skrøbeligste oprørske tilbøjelighed belønnes med en tilfældig kidnapning fra livet. Enhver lever i angstens svøbe, som gradvist udpiner og forråer sjælen. Kaddsih Pozans lysky natlige udkejelser, hans borgerlige arbejde, består i at bortmejsle familienavne fra gravstene på en kirkegård der tilhører den hedengangne menighed for jødiske ludere og alfonser. De, der har råd, betaler Kaddish for at fjerne beviset på, at deres familie nogensinde har haft noget med menigheden at gøre. I Videlas Argentina er det farligt at være jøde. Det er endnu farligere at være en jødisk søn af en luder. Kulisserne trækker lige linier til Shakespeares på én gang absurde og vedkommende samtaler og vidner om Englanders imponerende litterære overskud. Denne rummelighed som udstyrer den tragiske klaustrofobi med en komisk vejrtrækningsmekanisme. Kaddish, som møblerer om på fortiden og iklæder nutiden nyt kluns, får næsen mindsket som betaling. Han begaver ved samme lejlighed sin kone Lillian med en tilsvarende operation som mislykkes og atter tvinger døgenigten Kaddish til at stå skoleret. Lillian begyndte igen sin besigtigelse. Hun begyndte fra forsiden hvor hendes næse, helt tynd, næsten var usynlig. Den fremmsprin-

S035

Ziya Azazi Foto: Max Moser

gende bule på næseryggen var ligesom blevet sænket ned til næsetippen hvor den svævede, spættet og klovneagtig. Det så ud som om en vingummi var blevet sat fast for enden af hendes ansigt. Fra siden, overraskede det hende at opdage, var profilen endnu værre. Den skarpe knogle stak ud fra et sted mellem hendes øjne og gik så lige ned, en klippeskrænt som ragede frem hvor vingummien begyndte. Det hun besluttede sig for, var billedet af et skrog – det mindede mest af alt Lillian om brystbenet på en kylling når fuglen er pillet ren. Og så slog det hende. Lillian rettede sig op. Hun rørte ved den. Hun så på sin flotte mand. Hun så på sig selv. ´Dårligere stillet,´ sagde hun. ´Altid dårligere stillet.´ Pato katalyserer det klassiske opgør mellem fader og søn. Han studerer ved universitetet, ryger cannabis og forsøger reglmæssigt at forlade barndomshjemmet for bestandigt. Som et ben i næsen nægter han standhaftigt at dekorere sit ansigt med hverken mindre eller større fremmedlegemer og påtager sig som den eneste i familien, alvorsfuldt sin historiske identitet. Tanken om det enkelte menneskes plads i livet bliver således elegant forrykket, understreget og beskrevet. Den til alle tider meningsgivende eftersøgning af helstøbt harmoni, hvor verden falder i hak udspiller sig imellem murbrokkerne af familieopgør, politisk rædselsregime og mindretallets evindelige genvordigheder. Tingene indenfor væggene bliver endeligt sat på spidsen da Kaddish i bedste Chandler-stil brænder sin søns bøger af i badekarret. Bøger, hvis blotte tilstedeværelse er som en mødding, der tiltrækker de forkerte fluer. For Pato er optrinnet den endelige kuldsejling af et i forvejen dødsdømt forhold: I sin vrede tog han ikke nøgler eller tegnebog som lå på hylden med udskåret kant. Han tog ikke jakken, med vrangen vendt ud, som han havde flået af på vej ned ad gangen. Han havde intet til at værne sig mod blæsten og regnen som ramte ham udenfor. Pato rakte hånden i vejret og sukkede, hans fødder var allerede våde. Han begav sig mod Rafas lejlighed. Det var hans mening aldrig at komme hjem. Fortællingen mister for alvor tyngdekraften da Pato, som 30.000 andre uskyldige unge under Videlas syv år lange diktatur, hentes af det hemmelige politi og herefter forsvinder fra jordens overflade, fra omverdenens bevidsthed og fra historien. Kaddish og Lillian kæmper de fortabte forældres indædte kamp. En håbløs jagt, en strid med vindmøller, hvor panden ufejlbarligt, men stædigt pløjer sig mod muren. Undervejs præsenterer Englander sit umiskendelige talent for personskildring. Foruden de gennemførte hovedpersoner, beskrives forsikringsmanden, der tjener penge på befolkningens frygt - og naboen, der til sidst helt ignorerer familien for at undgå at blive involveret. En general og hans forkælede kone, som afskyeligt overbevist hævder, at de unge ikke er blevet kidnappet, men er stukket

af til Brasiliens strande, samt navigatøren, der smider de bevidstløse, men stadig levende, usynlige kroppe i havet fra en helikopter. De korrupte og fascistiske håndlangere for styret er så frygtindgydende eksemplarer af mennesket, at man gyser. ´Hvis en borger virkelig fængsles på grund af noget der har med den nationale sikkerhed at gøre, laves der en sagsmappe, der kommer en kopi til mig, og den opbevares i otteogfyrre timer for at tage hensyn til en eventuel juridisk indgriben gennem Ministerier for Specielle Anliggender, som er adskilt fra Justitsministeriet og domstolene. Derpå – og dette medregner de fyrretyve timer det kunne tage at få det afleveret – efter tre arbejdsdage bliver sagsmappen lukket og sendt ned til arkiverne. Det her burde jeg ikke fortælle Dem, men det gør jeg - kan De se fordelen ved at tale med mig i en pause? Det får mig til at slappe af; jeg føler mig som en flink fyr. Arkiverne ligger lige under bygningen her, og den bygning går langt ned.´ Nathan Englander viser med al ønskelig tydelighed, hvordan statsterror kan splintre solidariteten i et folk, i den konstante frygt for sikkerheden blandt ens egne. Ministeriet for Specielle Anliggender angår ethvert samfund, som i lyset af angst og uvidenhed mishandler de rettigheder, den oplyste verden besynger. Som af politiske, nationalistiske og magtbegærlige hensyn tilsidesætter det enkelte menneskes ret til trods hudfarve, tro og ideologisk tilhørsforhold at dømmes uskyldigt til det modsatte er bevist. Blå Bog: Nathan Englander er en jødisk-amerikansk forfatter født på Long Island, NY i 1970 og uddannet ved Binghampton University. Han udgav i 2000 den anmelderroste novellesamling Til lindring af utålelige drifter. I 2007 foreligger hans første roman Ministeriet for Specielle Anliggender, som samme år bliver oversat til dansk. Nathan Englander indskriver sig i en lang tradition af jødisk-amerikansk litteratur, hvis mest prominente repræsentanter er forfattere som Isaac B. Singer og Saul Bellow.


Flere og flere lĂŚser KURT!

Vi har altid brug for visionĂŚre fotografer og skribenter. Skriv til: kurt@kurtmagasin.dk


KURT no 7