Dit Sted nr. 1 - Aug. 2010

Page 1

1. ÅRGANG – NR: 1

AUGUST 2010

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Vedsted Sø Ny Facebook gruppe kæmper for at Vedsted Sø skal forblive en populær badesø.

Læs mere side: 7

Idrætsugen Både besøgsmæssigt, aktivitetsmæssigt og ikke mindst økonomisk blev Idrætsugen 2010 en succes.

Læs mere side: 2

Ny præstegård Ny præstegård i Vedsted forventes at stå klar til indflytning til sent på foråret 2011.

Læs mere side: 3

Kaffebord Kulturudvalget arrangerer ægte Sønderjysk Kaffebord under åben himmel.

Læs mere side: 8

Familiesvømning Så er det nu du skal tilmelde dig, hvis du vil til familiesvømning I Vojens Svømmehal.

Læs mere side: 2

Nyt blad ser dagens lys Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Mens man rundt omkring snakker om bladdød og faldende oplagstal, har vi valgt at søsætte et nyt lokalblad for området omkring Vedsted. Vi har valgt at kalde bladet Dit Sted og formålet er helt klart, at skabe optimal synlighed om de aktiviteter og begivenheder der finder sted i vores område. Dette første nummer af Dit Sted er blevet til i et tæt samarbejde mellem Landsbyforeningen, V.U.F., Menighedsrådet og Ringriderforeningen. Vi håber, at mange andre foreninger, institutioner, virksomheder og enkeltpersoner fremover vil bidrage til bladet. Vi håber, du vil synes om det nye blad – at du vil læse det – og at du derigennem vil tage aktiv del i dit sted – vores lokalområde. God læselyst!

V.U.F. Nyt Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen

I mange år har V.U.F. Nyt været bladet, der fortalte om aktiviteterne i V.U.F. og samtidig bladet, der ofte også bragte nyheder fra andre foreninger, børnehave, aktivitetsudvalg med mere. Nu forenes de lokale kræfter i det nye lokalblad, Dit Sted. Dit Sted vil i høj grad bygge videre på grundideen fra V.U.F. Nyt. Formålet er stadig at bringe informationer om aktiviteter i lokalområdet. Dit Sted udkommer seks gange årligt og i et større format end V.U.F. Nyt. Dermed sikres god plads til hyppig information.

Den karakteristiske søde hund på forsiden af V.U.F. Nyt har givet sit sidste bjæf.

Vedsted Ringriderfest 2010 Traditionen tro står Vedsted i ringridningens tegn i den anden weekend af august. Ingredienserne er ringriderfrokost, cykelringridning for voksne, lottospil, rytteroptog med musikalsk ledsagelse, koncert og naturligvis ringridning. Vedsted er dermed endnu engang klar til at afvikle den største ringriderturnering i Haderslev Kommune. Ringriderfesten i Vedsted begynder torsdag den 12. august kl. 19.30 med ”gammel daws” lottospil og slutter tre dage senere med omridning om kongetitlen. Læs meget mere her i bladet på siderne 4., 5. og 6 samt på bagsiden om Ringriderfesten i Vedsted.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.