5. ÅRGANG – NR: 20
SEPTEMBER 2013
LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN
Badebroen Badebroen skal op af vandet. Læs mere side 2
Spejder Hvis du er vild med frisk luft spændende aktiviteter, er spejderlivet i KFUM IMMERVAD GRUPPE måske noget for dig. Læs mere side 2
Løvfaldsfest i Skovby Kom til en hyggelig fest i Skovby. Læs mere side 2
Landbohjemmet Efteråret byder på masser af muligheder for udfoldelse i Landbohjemmet. Læs mere side 3
Der er gang i VUF Se alle efterårets spændende muligheder i VUF. Læs mere side 4 – 7
Ny fritidsklub Alle børn i 4. - 6. klasse - kom og vær med i ny ritidsklub hver mandag 12.45 – 17.45 i ”Fælleshuset Vedsted” Mød op og há det sjovt og hyggeligt med dine kammerater. Læs mere side 7
Nøglebrikker Nøglebrikker skal afleveres og udskiftes. Læs mere side 7
VUF træningstider Tiderne for fodbold- og gymnastikhold Se bagsiden
Velkommen til Hjertedag i Vedsted Fælleshuset skal indvies, og vi skal markere, at vi har fået en hjertestarter i Vedsted. Du skal kigge forbi Fælleshuset (den gamle skole på Skovbyvej i Vedsted) og sammen skal vi have et par hyggelige timer i vores fælles hus! Vi klipper snoren til Fælleshuset kl. 14.00. Vi byder på Sønderjysk Kaffebord og demonstration af hjertestarteren. Samtidig vil vi gerne vise dig rundt i vores fælles nye omgivelser. Det hele løber af stablen lørdag den 28. september kl. 14.00 – 16.00. Velkommen til åbent hus i Fælleshuset – Velkommen til hjertedag i Vedsted
Sønderjysk kaffebord – Du bager – Vi brygger Du kan også bidrage til hjertedagen! Hvordan? Du bager en lækker kage / lagkage og afleverer den i Multirummet (senest kl. 14.00), hvor vi arrangerer sønderjysk kaffebord med alle de indkomne kager. Vi brygger kaffen dertil og efterfølgende sælger vi ud af alle lækkerierne. Pris pr. person kun kr. 25,- Du kan selvfølgelig også købe øl og sodavand - Husk overskuddet går til et godt formål.
Demonstration af hjertestarter Forhåbentlig får du ikke brug for en hjertestarter, men hvis du gør, så er det rart at vide, hvordan den fungerer. Leverandøren af byens nye hjertestarter kommer til hjertedagen og fortæller, hvordan man anvender hjertestarteren, hvis uheldet skulle være ude. Formålet med demonstrationen er at give deltagerne viden og holdninger, som gør dem i stand til at benytte en hjertestarter i forbindelse med hjertestop hos voksne og børn. Det kan ske for os alle, derfor et det vigtigt, at også du ved hvor den anvendes. Demonstrationen finder sted ca. kl. 14.30.
Få en snak med aktørerne Hvad vil menighedsrådet i Fælleshuset? Hvordan fungerer fitnessrummet? Hvad sker der i Ungdomsklubben? Hvilke aktiviteter har VUF og hvilke tanker og planer har Landsbyforeningen for Fælleshuset. Disse spørgsmål og mange flere vil du kunne få svar på i forbindelse med Hjertedagen i Vedsted, for du kan møde repræsentanter for de forskellige foreninger og aktører i Fælleshuset.
Nyt fra VUF Efter en dejlig sommer nærmer efteråret og den mørke tid sig med hastige skridt. I V.U.F. har vi atter sat et aktivitetsprogram sammen, som vi håber, vil være til glæde for store som små! Fodboldsæsonen er i fuld gang, og nogle rykker snart inden døre. I uge 39 starter gymnastikken, så bliver der igen fuld drøn på i gymnastiksalen! Mere info om hold samt tidspunkter findes i dette blad samt på www.vedsted.info. Det er også muligt at spille badminton i gymnastiksalen i Fælleshuset. Familiesvømning er netop startet torsdage fra kl. 18.00-20.00, og det er stadig muligt at tilmelde sig ved Anita Gammelgaard på tlf. 2481 5880. I klubhuset spilles der skat og rafling. En håndfuld gæve personer er godt i gang med at etablere et motionsrum i fælleshuset, så vi også snart har den aktivitet at tilbyde. Så man må sige, der er rig mulighed for at udfolde sig i vores skønne by, så tag naboen under armen og kom og vær med! Vi glæder os til at se dig! Husk endelig vores arbejdsdag ved klubhuset søndag d. 22. september kl. 13.00-16.00. Vi har et par projekter, vi godt kunne bruge lidt hjælp til. Hermed et kæmpe skulderklap og TAK til alle jer, der frivilligt på den ene eller anden måde hjælper med at få hjulene til at rulle!!