LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN
Arrangementer hos kirken
Læs mere på side 2
Nyt fra Skausminde
Læs mere på side 2-3
Jul på Bregnehøjvej
Læs mere på side 3
Velkomstkurv
Læs mere på side 4
Vedsted Krolf
Læs mere på side 4
Vedbølstien
Læs mere på side 5
Fitness 2024
Læs mere på side 5
Nyt fra gymnastikudvalget
Læs mere på side 6
Nyt fra menighedsrådet
Læs mere på side 6
Kioskansvarlig søges
Læs mere på side 7
Pladsmand søges
Læs mere på side 8
Året der gik – LVO
Læs mere på side 9
Nyt fra VUF
Læs mere på side 10
Generalforsamling
Skausminde
Læs mere på side 11
Generalforsamling VUF
Læs mere på side 11
Find julen
Læs mere på side 12
JULEBAL PÅ VEDSTED LANDBOHJEM
Lørdag d. 7. december
Af Jakob Mortensen
Årets Julebal på Vedsted
Landbohjem lørdag d. 7. december
2024 kl. 18-01. Dørene åbner kl. 17 og baren er åben til yderst rimelige priser, som I kender dem - hele aftenen vel at mærke
LIVEMUSIK til juleballet - Purple
Wings spiller under spisningen https://youtu.be/FmAWCvRp7d0
Efter maden spilles der op, og vi rydder gulvet til dans og god musik Menuen er (med forbehold for ændringer)
→ Hvide sild med løgringe, kapers og karrysalat → Fiskefilet med remoulade og citron → Æg pyntet med rejer - hertil mayonnaise og citron → Tarteletter med høns i asparges → Lun leverpostej med bacon → Hamburgerry g med grønlangkål
→ Flæskesteg med rødkål → Frikadeller med gammeldags hvidkål
→ Brie med druer → Risalamande med kirsebærsovs → Kaffe og sødt Tilmeld dig med indbetaling pr. person på 349,-. Tilmeld meget gerne samlet, hvis I er flere. Vi beder om, at man anvender bankoverførsel. Reg.nr. 9892 Konto 8928348521. Skriv Julebal, dit navn, antal personer og et tlf.nr. på overførslen, så kvitterer vi din tilmelding med en SMS. Alternativt Mobilepay til Vedsted Landbohjem 165150. Skriv Julebal, antal personer og et tlf.nr. på overførslen, så kvitterer vi din tilmelding med en SMS.
Samlede tilmeldinger bliver placeret sammen, men der er selvfølgelig plads til alle. Tag derfor ægtefællen, kæresten, venner, familie, naboer osv. under armen, og kom til Årets Julebal i Vedsted.
Oplagt som firmajulefrokost - kontakt os for evt. fakturabetaling. Der er et maksimum på 100 billetter til salg.
FRA KL. 21.00 ER DER MULIGHED FOR ENTRÈ I DØREN TIL MUSIK OG DANS FOR 100,-
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING OG INDBETALING ER TORSDAG D. 28. NOVEMBER.
Aldersgrænsen er 18 år.
Vedsted Landbohjem Ap
Dit Sted
Udgivet af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.
Jesper Baarstrøm, formand Tlf.: 26 85 02 14
Mail: lvo@vedsted.info
Udgivelser pr. år: 6 Oplag: 600 eksemplarer.
Layout: Redaktionen.
Tryk: Sus Design, Vojens Deadline: Se www.vedsted.info
Redaktør: Lenette Perschke
Mail: ditsted@vedsted.info
Arrangementer hos kirken
Af Martin Bonde Eriksen
Julekoncert i Vedsted kirke Onsdag d. 4. december kl. 18.30
Vedsted sogns børnekor og Vedsteds rytmiske sognekor stiller op til julekoncert en stemningsfuld aften i Vedsted kirke. Aftenen bliver krydret med musikalske indslag fra organister, kirkesangere og sognepræst og så vil vi også synge nogle fælles julesange. Repertoiret er godt blandet med klassiske julesalmer, smukke julekalendersange og rytmiske julehits, så der er noget for de fleste.
Efter koncerten byder vi på gløgg og æbleskiver.
Det hele er ganske gratis.
Sangaften i vintermørket Tirsdag d. 14. januar kl. 19.00 i Fælleshuset
Sognepræst Martin Bonde Eriksen og organist Pia Jeanette Nielsen tager os med ind i sangens verden, når vi skal synge midt i vintermørket og kulden. Det er højskolesang og godt samvær – og selvfølgelig noget godt til ganen!
Kyndelmisse – lysgudstjeneste Søndag d. 2. februar kl. 17.00
Kyndelmisse betyder lysmesse på latin. Man tændte lys i den kolde tid for at fejre, at vi nu gik imod lysere dage. Men Kyndelmisse er traditionelt også årets koldeste dag. Så vi har brug for at varme os, og det gør vi denne sene eftermiddag med at synge sammen. Vi vil fejre en smuk, stemningsfuld gudstjeneste med dejlige sange, smukke instrumentalstykker og læsninger om lys og håb fra bibelen. Efter gudstjenesten serverer vi Kjørmespandekager på finske skovovne, som man kan nyde enten ude ved skovovnene eller i varmen inde i kirken
Nyt fra Skausminde
Af Ingelise Nymann
Lørdag den 23. november og søndag den 24. november begge dage fra klokken 10.00 – 16.00
Holder vi vores årlige julemarked. Vi har i år søgt om der var nogen der havde lyst til at leje en bod og det er lykkedes. Der er tre der har meldt sig så spændende at se hvad de har at byde på. Desuden har vi jo vores berømte juledekorationer, som vi får at vide at de kommer langvejs fra for at købe hos os. Det kan vi jo takke vores frivillige damer for. De laver et kæmpe arbejde for os som vi er rigtig glade for. Der sælges også gravpynt som der også er rift om. Der er en bod med julesmåkager så hvis det er til overs at bage selv ja så har vi klaret det.
Der er tombola med mange lodder og rigtig mange fine præmier. Køb nogle tag dem med i vores julecafe og se om der er gevinst. Samtidig kan man købe og nyde et glas gløgg og æbleskiver eller kaffe og til børnene er der sodavand. Der er en lille fiskedam til børnene hvor de kan prøve lykken. Det koster ikke noget at komme ind og ved indgangen får man et nr. som der trækkes lod om i hver time.
Der kan betales kontant og mobil pay. Vi tager ikke imod store pengesedler
Fredag den 6. december er der julefrokost. Vi har i flere år fået varm mad så nu synes vi at der skulle noget andet på bordet. Kom og vær med til en hyggelig aften og hvis der er nogle der har et indslag af en eller andet art så er i velkommen til at tage det med Mandag den 16. december er der lucia optog. Vi vil prøve at finde lucia sangen , for sidste gang var det lidt tamt da konfirmanderne ikke turde synge og så kan vi da i det mindste hjælpe dem. Der er amerikansk lotteri så derfor skal i medbringe en pakke til ca. 30.00 kr. Onsdag den 18. december hygger vi. Sidste dag inden juleferien, så vi får kaffen synger lidt og spiller terninge spil så da skal der også medbringes en pakke til ca. 30.00 kr.
Brugerrådet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses den 6 januar i 2025 Onsdag den 16. januar kommer Poul og Agnete og spiller og synger for os. Vi har før haft besøg af dem og da var emnet John Mogensen. De fortalte at de var ved at lave det samme men denne gang med Kim Larsen
Sidste gang var det rigtig spændende at høre om hans alt for korte liv og synge med på alle de kendte viser. Så nu er det Kim Larsen og han var da bestemt heller ikke kedelig.
I sidste avis skrev vi om at ville prøve at starte et hold med stole gymnastik. Vi må sige det indtil videre har været en kæmpe succes. Vi er ca. 20 personer hver gang. Vi starter med at lave forskellige øvelser og så slutter vi af med en kop kaffe
Jul på Bregnehøjvej
Af Majbritt Skøtt
Så er det igen, tiden hvor julepynten skal findes frem, fra lofter og kasser. Også har jeg lavet Juledekorationerne,som i sig selv,giver et lille pift til hyggen. Der er også Adventsstager, som kan bruges igen og igen. Der er også forskellige nisser, i glas og lanterner , i bowler og i huse, så har du glemt værtinde gaven, var her måske en mulighed. Som noget nyt, har jeg den ære, at udstille trædrejer Harry Riisbøll s ting, som kan købes her på Bregnehøjvej . Dørene slås op lørdag D 23/11 og frem til Nytår. Der er åbent fra kl 10 til kl 19 hverdag, også weekender. Der er skiltet fra Johs Møllers maskinfabrik på Tøndervej. Med Ønske om et gensyn igen i år, samt en Rigtig Glædelig Jul til jer. Kærlige Hilsner. Helle
Næste nummer af DIT STED
udkommer i slutningen af februar.
Deadline for stof til bladet er 14. februar.
Stof sendes til: ditsted@vedsted.info
Har du fået ny nabo?
Af Kenneth Sørensen
Så giv os meget gerne et praj!
LVO er nemlig tovholder for, at huskøbere og tilflyttere kan få en fin velkomstkurv med små fine gaver og nyttig information fra lokale erhvervsdrivende samt landdistriktets foreninger. Men vi har ikke kapacitet til at følge med i alle hushandler i landdistriktet og derfor skal I være velkommen til at give os et praj, så ingen tilflyttere bliver snydt for den fine velkomstkurv. Med jeres praj medfølger naturligvis et engagement og en forpligtigelse om selv – som den gode nabo man selvfølgelig er til de nye tilflyttere - at aflevere velkomstkurven, så sørger LVO at pakke en velkomstkurv til jer
Er du virksomhedsejer og vil reklamere for din forretning med en reklameflyer og en lille velkomstgave, gavekort eller rabatkupon, så kontakt René Markvart på nedenstående oplysninger.
OBS: Det gælder kun for huskøbere i vores landdistrikt*, der selv bosætter sig i huset – ikke for lejere.
*Vedsted, Ustrup, Vedbøl, Skovby, Arnitlund, Høgelund, Abkær og omegn
Send jeres praj til René Markvart: Telefon: 61 79 05 69
Mail: rmmarkvart@gmail.com
Vi håber på en masse gode tilbagemeldinger på dette tiltag På vegne af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn
Kenneth Sørensen
Krolf i Vedsted
Af Grete Madsen
Torsdag den 19 september havde vi VM i Krolf, hvor medlemmerne var mødt talstærkt op. Vi startede med rundstykker og kaffe samt en lille en til at styrke nerverne på, inden den store kamp skulle finde sted.
Derefter gik vi på banerne hvor der blev spillet tre runder, der var godt nok nogen der søgte efter mere modstand, og det fik de. Tilbage i Fælleshuset var der frokost med sild og lune retter. Der blev overrakt præmier til de tre bedste damer og herrer.
Ved damerne tog Ghita Hansen 1. pladsen, Grete Madsen 2. og Inge Sørensen 3. pladsen. Ved herrerne tog Tommy Thomsen 1. pladsen, Broder Hansen 2. og Gert Holm 3. pladsen.
Herefter blev der holdt generalforsamling. I år havde vi kun et hold med i turneringen som klarede sig fint, (vi mangler damer for at kunne stille op med flere hold).
Ny forperson blev Birthe Holm - Broder Hansen står for turneringen - Gert Holm og Broder Hansen slår græsset så banerne altid er velklippet - Eigil Larsen passer muldvarperneFinn Sørensen holder os opdateret på mail, hvad der sker. Så blev der budt velkommen til 3 nye medlemmer. Vi sluttede dagen af med Inge's Æblekage og kaffe. En rigtig fin dag hvor vejret var med os, så humøret var helt i top. Torsdag den 28 november kl. 14.oo er sidste gang inden jul, så her slutter vi af med gløgg og æbleskiver. Vi starter op igen den 6 februar ved Fælleshuset kl. 14.oo.
Med ønske om en rigtig god jul og godt nytår til alle. Krolf i Vedsted
Vedbølstien
Af Svend Hansen
Egentlig er det en kommunal vej, mest brugt som markvej af de lokale landmænd. Efterhånden som der i 00érne blev færre og færre landbrug i Vedbøl blev vejen ikke længere brugt, så stille og roligt overtog træer og buske vejarealet.
For ca. 4 år siden blev vejet ryddet for træer mm af lokale ildsjæle og har siden været flittig brugt som natursti med flot udsigt over Vedbølsø.
Imidlertid var stien efterhånden igen ved at gro til, så det var ikke helt nemt at færdes på stien. Så søndag den 11. august kl. 9.00 mødte ca. 15 ”vedbøller” og 4 fra ”Vartenbjerg” op med hækkeklippere, motorsave og buskryddere. Og så blev der ellers klippet og savet i et par timer. Efter ca. 2 ½ times arbejde var det igen muligt at tage turen på stien hånd i hånd. Ligesom motorsave, buskryddere mm skulle tankes op engang imellem, så havde Jette Dalsgaard og John Jessen være så venlige at sørge for at der også var mad og væske til det arbejdende folk, så en stor tak til dem.
Endvidere en stor tak til Kaj Nielsen for gennem alle årene at tage en tur engang i mellem med plæneklipperen og på den måde holde stien farbar for alle os andre. Arbejdsdagen sluttede i det lokale forsamlingshus ”Æ kryds”
Fitness 2024
Af Ketty Hansen
Året 2024 lakker nu så småt mod enden, men du kan stadig nå, at bliver klar til skiferien. Fitness i Vedsted hører under Vedsted Ungdomsforening, og det er derfor på deres hjemmeside du kan søge efter billeder af lokalet samt maskinerne.
Når du har tilmeldt dig, bliver du kontaktet af Ketty eller Birthe, som så mødes med dig ved Fælleshuset i Vedsted. Her informerer vi dig om regler og giver dig en gennemgang af maskinerne –hvis nødvendigt.
Når dette er gjort, udleverer vi en nøglebrik til dig, som du skal betale kr. 150,00 i depositum for. Husk du skal være 18 år for at bliver medlem.
Har du spørgsmål eller bare lyst til at se, hvad vi kan tilbyde dig, henvender du dig blot til Birthe Holm tlf. 25122127 eller Ketty Hansen tlf.
29244484
Vi glæder os til af se dig
På vegne af VUF
Ketty Hansen
PS: Hvis du vil have dit nøgledepositum tilbage, skal du huske at afl den gamle nøglebrik.
Nyt fra Gymnastikudvalget:
Af Rikke Schøwing Lauritsen
Gymnastiksæsonen er godt i gang. Vi startede i uge 39, hvor Forældre/barn, tumlinge, tonserne, og supermix startede. Vi oplever et fald i gymnaster i år. Men har besluttet at alle hold fortsætter for at holde liv i gymnastikafdelingen. Holdene er ikke lukket, så det er ikke for sent at starte til gymnastik. Pulsen op – udenfor rykkede i uge 42 ind i gymnastiksalen og blev til pulsen op – indenfor. Berit er træner for holdet. Træningen gør at hele kroppen trænes igennem. Der er også plads til flere på holdet, så mød endelig op. Også til en gratis prøvegang. Jumping fitness og yoga er stadig en fast del på programmet i VUF. Der tilbydes stadig hold 2 gange pr. uge. Her er der også en gratis prøvegang. Camilla og Dorthe er klar til at tage imod jer.
Gymnasterne er for tiden i gang med at sælge Bambusa strømper. Gymnasterne vil meget gerne en tur i Jump a lot, så der sælges strømper på livet løs. Gymnastikafdelingen får 50% af strømpesalget. Så det kan blive en pæn slat, som udelukkende går til gymnastikafdelingen. Så tage godt imod gymnasterne når de kommer forbi.
Gymnastikafdelingen har i nogle år ønsket sig en ny nedspringsmåtte og en rullemadras, samt en vogn til at transporterer den på. Da disse redskaber har en del år på bagen og er godt slidte.
Derfor er der søgt om dette hos facilitetspuljens restmidler. Der blev søgt om 32.512 kr.
Gymnastikafdelingen har været så heldige, at få en fuld bevilling på det søgte. Det er vi så lykkelige for. Så nu skal der shoppes. Vi håber at have de nye redskaber inden jul.
Mange tak til vores hjælpetrænere og trænere. Igennem jeres store indsats gør en stor forskel for alle aktive i afdelingen. Tak for godt samarbejde.
Vi ser frem til en fortsat god sæson.
Hilsen gymnastikudvalget.
Marianne og Rikke.
Nyt menighedsråd
Af Martin Bonde Eriksen
Der er valgt et nyt menighedsråd i Vedsted sogn for den kommende valgperiode, der går fra 1. søndag i advent 2024 og ind til samme søndag 2028.
Menighedsrådet blev valgt ved valgforsamling tirsdag d. 17. september, og her er resultatet. De valgte medlemmer til menighedsrådet er:
Jørgen Schmidt
Dorthe Henneberg Baarstrøm
Jytte Lindahl
Bent Kronborg Andersen
Anker Jessen Ipsen
Hans Aage Thiim Madsen
De valgte stedfortrædere er:
Hans Christian Christensen
Annegrethe Hansen
”DIT
Året der gik – foreløbigt!
Af Kenneth Sørensen
2024 har været et travlt år for LVO, men jeg tillader mig at skrive ”foreløbigt”, for vi er bestemt ikke gået på juleferie endnu Men vores arbejde kan måske ikke altid syne af meget eller ses med det blotte øje – desværre – for vi investerer en masse energi og kræfter i vores lokalsamfund. Herunder kommer en ikke-udtømmende liste over det arbejde, der er udført i løbet af året: Forårsklargøring på Det Grønne Hjørne Vanen tro blev der syslet på Det Grønne Hjørne med forårsklargøring, hvor der bliver fejet, renset fliser, ryddet op, plantet blomster osv. Hæk er væk!
Den ”knapt så pæne” hæk ved parkeringspladserne ved Fælleshuset er blevet fjernet og er erstattet med granitskærver.
Affaldsindsamling
LVO har også arrangeret den årlige affaldsindsamling. Der var mange børn og voksne fremmødt i den gode sags tjeneste, men vi ser gerne at endnu flere dukker op til forår når vi arrangerer det igen. Det er et par rigtigt hyggelige timer, hvor LVO er vært med grillpølser og drikkelse efterfølgende og man kan sagtens have børn med på sin rute. Shelters til Det Grønne Hjørne
Vi har modtaget 2 stk. rigtigt fine shelters af Skovby Forsamlingshus – tusind tak for shelterne. Shelterne står midlertidig placeret på Det Grønne Hjørne, hvor vi gerne vil placere dem alle fire på én række. Vi har tegnet skitser, lavet plantegning, målt op mv. for at søge byggetilladelse. Det er nu gjort og sagen er oprettet som en ”Landzonesag”, som er en længere proces – mildt sagt! Kælderen er blevet istandsat
Vi har fået fjernet asbest fra rørene i kælderen, samt fået støvbundet gulvet med epoxy. Derudover er der blevet ryddet op og ud, så vi har en fin og rummelig kælder.
Borgerbudgettering
Igen i år har LVO stået for at arrangere Borgerbudgettering for landdistrikt Vedsted og omegn, hvilket indebærer afholdelse af infomøde, tage imod projekter fra ansøger, udarbejde materiale til og afholde afstemningsmøde mv. Selve afstemningsmødet var en hyggelig aften, hvor der kun var glade ”vindere”, da alle projekter blev opfyldt. Stort tillykke til alle.
Nyt gulv i gymnastiksalen
Gulvet i gymnastiksalen var træt, meget træt! Og lige efter sommerferien kunne vi endelig komme i gang med at få lagt nyt gulv, som blev udført af Unisport. Et dejligt og behageligt gulv i lyst trælook og en badmintonbane malet i blå blev etableret – samt ingen synlige og farlige radiatorrør der stikker op af gulvet. Og nåååh ja, så var der lige noget med, at vi havde søgt midler og blev bevilliget til hele beløbet
Velkomstkurv
Vi har arbejdet videre med projekt ”Velkomstkurv” til bosiddende huskøbere i vores landdistrikt og det er en rigtig fin kurv vi kan byde vores nye medborgere velkommen til med. Husk at give os et praj og vær selv med til at byde nye medborgere velkommen.
Almindelig drift
Ud over ovenstående projekter og begivenheder har vi naturligvis den almindelige drift med bestyrelsesarbejde og pasning af Fælleshuset mv. Derudover har vi ”Det Grønne Team” anført af formand Jesper Baarstrøm, som gør et helt utroligt stykke arbejde at holde Det Grønne Hjørne pænt, velholdt og nyklippet til vores alles fornøjelse og brug. Kæmpe tak for den store indsats, som vi alle nyder godt af, det betyder alt!
Et hæsblæsende år – som måske ikke altid syner af meget udefra – men vi arbejder alt hvad vi kan, og har du lyst til at give et nap med på den ene eller anden måde, så tag endelig fat i en af os fra LVO, vi kan altid bruge en ekstra hånd og ekstra opbakning
Af Vedsted Ungdomsforening, formand Rikke Lauritsen.
Vinteren er på vej. Vi ser frem til morgener med frost og hygge indenfor.
Vi er ved at nå til vejs ende i året for VUFS 100 års fødselsdag. Fødselsdagen var d. 26. April 2024, hvor vi der var reception på Landbohjemmet, hvor vi fik besøg og lykønskninger af rigtig mange.
Mange tak for den gode opbakning.
Vi fik indsat en ny fane, vores Maskot Vax blev præsenteret, havde fint besøg af en sheik i revyen, rigtig fine taler og VUF fik de bedste tanker og gaver.
Ved vores idrætsuge fejrede vi også 100 års jubilæum med bl.a. et kæmpe fodboldstævne og en store fest lørdag aften med 150 personer.
Bestyrelsen havde planlagt et foredrag med Stig Tøfting i oktober og en halloweenfest for børn i november, men pga. for få solgte billetter måtte vi desværre aflyse begge arrangementer.
I løbet af efteråret kom der nyt gulv i gymnastiksalen. Dette lykkedes ved et samarbejde LVO og VUF imellem. Der blev søgt en fond og så kunne projektet komme i hus. Det er så dejligt at se vores frivillighed og samarbejde kan bære frugt og være til gavn for mange. Dagplejerne roser gulvet, samt at det ikke er så koldt i salen længere. Gymnasterne er glade for at gulvet giver efter når de løber, hopper og springer. Andre er glade for at den gamle lim mellem gulvbrædderne ikke hænger fast i strømper og fødder. Det er bare blevet super godt. Det har givet nyt liv til vores fantastiske gymnastiksal.
Bestyrelsen har vedtaget at medlemskort afskaffes fra januar 2025. Dette har bestyrelsen bemyndigelse til i forhold til foreningens vedtægter anno 2018.
Til de der stadig gerne vil støtte foreningen, men ikke er aktive, har mulighed for, at købe et støttemedlemskab til 25 kr. pr. år. Dette gøres på www.vedsteduf.dk eller ved at kontakte en fra bestyrelsen.
VUF er så uheldige at både vores kiosk ansvarlig og vores pladsmand ønsker at stoppe. Derfor søger 2 nye personer, der har lyst til at overtage ansvaret for de to poster. Se info andet sted i bladet eller kontakt bestyrelsen for yderligere info.
Vi ser frem til endnu en spændende tid i VUF.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul samt et godt nytår.
Generalforsamling Skausminde
Af Ingelise Nymann
Pga. vi er blevet fritaget for at annoncere i dagblade skal vi allerede nu varsle vores generalforsamling. Skausminde Aktivitetscenter afholder generalforsamling i 2025 onsdag den 19. februar kl. 14.00 Dagsorden ifølge vedtægter. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest den 5. februar 2025
SE opslaget på Skausminde. Kun brugere med brugerkort har stemmeret. Brugerrådet Skausminde aktivitetscenter