Dit Sted nr. 69 - Nov. 2021

Page 1

13. ÅRGANG – NR. 69

NOVEMBER 2021

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Ringridderforening Har holdt generalforsamling Læs mere side 2

VKE Generalforsamling Se side 2

SøFestival 2022 Festivalen indskrænker sig lidt. Se side 2

Informationsmøde Gruppen bag Børnecenter i Over Jerstal holder informationsmøde. Læs mere side 3

KFUM Spejderne Spejderne har været på familietur Se side 3 Juletræssalg – se side 7

VUF orienterer Året der gik – se side 4 VM i tennis – se side 4 Krolf afslutning – se side 5 Fitness – se side 5 Træningstider fodbold - se side 8 Træningstid Gymnastik – Side 8

VUF Julegådejagt Kulturudvalget afholder julegådejagt. Se mere på side 4

Knipling Nu kniples der igen i samlet flok Se mere side 5

Lindetræ på kirkegård Lindetræet på kirkegården er angrebet af svamp og må lade livet Læs mere side 6

Kirkelige handlinger Julekoncert Lucia-gudstjeneste Kyndelmisse – lysgudstjeneste Læs mere side 6

Skausminde Orientering og aktivitetsoversigt Se side 7

Vandværk Generalforsamling – se side 7

Landsbyforeningen Bogladen Af Ketty Hansen, Bestyrelsesmedlem i LVO LVO`s boglade eksisterer endnu, så kig forbi og find evt. bogen der kan bruges som: Mandelgaven, Julegaven, Pakkelegen el. til en begivenhed, du selv opfinder. Vi har bøger i mange genrer: Skønlitteratur, kriminalromaner, børnebøger samt nogle historiske bøger. Kan du ikke finde det du lige søger, prøv at kigge ind i bogladens skab. Her finder du børnebogen eller andet der ikke lige passer ind på hylderne. Bøgerne kan købes for kr. 5,00, som du kan betale med mobile pay eller kontant i pengekassen.

SøRavne Af Ketty Hansen, Bestyrelsesmedlem af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn I får alle en stor tak. Uden jeres hjælp ville området, ved og om søen, nok ikke fremstå så flot. Jeg får ofte henvendelser fra folk, som benytter området. De roser os for, at området holdes så pænt og rent. Hermed sender jeg rosen videre til jer. I gør en forskel. I år har vi, så vidt jeg ved, været forskånet for de helt store problemer dernede. Jeg håber, at det er fordi, folk er begyndt at opføre sig bedre, og ikke kun fordi at Coronaen har sluppet sit tag. Det skal så siges, at de få gange, der har været lidt rigeligt til ”morgenholdet”, har de så taget sig af oprydningen herefter, stor tak til jer for det. Nu kan I så alle nyde jeres fridage/aftener, her i efteråret og vinteren. Idet Vi ønsker jer alle en glædelig Jul og et godt Nytår, ser jeg frem til, at vi alle er klar til næste sæson, hvor der igen vil blive behov for alle mand.

Bænk på Vedbølstien Af Svend Hansen, Vedbøl Ved afstemningsmødet i august måned i fælleshuset i Vedsted omkring året projekter under Haderslev borgerbudget 2021, var Vedbøl så heldig at få bevilliget penge til køb af en bænk til den i løbet af foråret genåbnet Vedbølsti. En regnvejrssøndag, først i oktober mødtes 4 herre fra Vedbøl for at sætte bænken på plads. Heldigvis var det tørvejr i den ca. ene time det tog at montere bænken. Så næste gang du er ude at gå en tur, så lad turen gå langs Vedbølstien. Sæt dig på bænken og nyd udsigten over Vedbøl sø. Tak til Steen Rosser for levering af ”betonflise”, Thorkild Dalsgaard for sand, Jens Dalsgaard for kørsel og lån af entreprenørgrej, Henrik for 4 bolte og Gert for 4 øl.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.