Dit Sted nr. 62 - Sep. 2020

Page 1

12. ÅRGANG – NR. 62

SEPTEMBER 2020

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Travlhed i kirkemiljøet Valg – læs side 2 Præsteindsættelse – se side 2 Kirkegårdsvandring – se side 2

Skausminde starter op Læs mere om efterårets aktiviteter og arrangementer Læs mere side 3

VUF vågner efter sommerhi Der inviteres til forsinket borgerspisning Læs på side 4 Tennissæsonen lakker mod enden Se side 4 Fitness holder sommerudsalg – har du ikke svedt nok i varmen, kan du få et godt tilbd Læs mere på side 4 Der er program for nogle af efterårets og vinterens aktiviteter. Fodbold – se side 5 Svømning – læs side 5 Gymnastik – læs bagsiden

KFUM Spejdere Se efter mødested og -tider Se side 6

LVO Der er ryddet grundigt op i Fælleshuset Se side 6 Bestyrelsen har besluttet sig for en ny hjemmeside. Læs side 7

Petanque Der er gang i petanquekugler og rødvin Læs mere side 7

Vedsted Sogns Menighedsråd Børnekor Start 18. august kl. 14.00 – 15.00 Af Anne Enemark Fra skoleåret 2020/21 tilbydes der kor til alle børn i 2. – 4. klasse – både piger og drenge. Korundervisningen, som varetages af organist Lene Jørgensen, foregår efter skoletid om tirsdagen i musiklokalet på skolen. En kortime består bl.a. af opvarmning af stemme og krop, musiklege, indstudering af nye og kendte sange (blandet repertoire), et godt fællesskab og meget mere. Koret vil være en del af et skole-kirke-samarbejde og vil derfor optræde både på skolen og i Vedsted kirke ved forskellige lejligheder – bl.a. julekoncert. Børnekoret starter tirsdag den 18. august efter skoletid kl. 14.00 og slutter kl. 15.00. Du kan tilmelde dig til korets leder på LENJO@km.dk eller tlf. 61407699. Du er også velkommen til at møde op og se, om koret er noget for dig. De første 3 gange er prøvegange, og det er et gratis fritidstilbud!

Nyt sognekor for alle over 16 år Start 9. september kl. 19.00-21.00 Af Anne Enemark Vedsted kirke starter et voksenkor for alle fra 16 år og opefter. Repertoiret er blandet, og sværhedsgraden tilstræbes at være, så alle kan være. Det foregår i en hyggelig og afslappet stemning, hvor sangglæden prioriteres højt. Sognekoret er tænkt som et lejlighedskor, der mødes nogle gange om året og øver op til en gudstjeneste eller et andet arrangement. Første øvegang er onsdag den 9. september, hvor vi øver kl. 19.00-21.00 i Fælleshuset i Vedsted. Derudover mødes vi også den 16., 23. og 30. september samme tid og sted. Vi øver til en fælles kor gudstjeneste i Sommersted kirke søndag den 4. oktober kl. 10.30, hvor vi vil synge et par sange selv og sammen med korene fra Hammelev og Sommersted/Oksenvad. Det er helt gratis at være med i koret, og du er velkommen til at komme og prøve at være med for at se, om koret er noget for dig. Nærmere oplysninger fås hos organist og korleder Lene Jørgensen LENJO@km.dk eller mobil 61407699.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.