3. ÅRGANG – NR: 14
SEPTEMBER / OKTOBER / NOVEMBER 2012
LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN
Kirkekoncert Midt Syd Kantori gæster Vedsted Kirke.
Læs mere side: 7
Rågeregulering Bestanden af råger er blevet reguleret.
Læs mere side: 7
Tak til Søravnene Tak til de mange, der hjælper med at holde opsyn ved Vedsted Sø.
Læs mere side: 2
Nyt fra Vedsted Ungdomsforening. Af Heidi Thomsen, formand for VUF
Efter en dejlig sommer nærmer efteråret og den mørke tid sig med hastige skridt… I V.U.F. har vi atter sat et aktivitetsprogram sammen, som vi håber, vil være til glæde for store som små! Fodboldsæsonen er i fuld gang, og nogle rykker snart inden døre. I uge 39 starter gymnastikken, så bliver der fuld drøn på i gymnastiksalen!! Mere info om hold samt tidspunkter findes i dette blad samt på www.vedsted.info. Det er virkelig et puslespil at få tiderne til at gå op, da der hvert år kommer nye hold til… Men dette er bestemt et luksusproblem, som vi kan være stolte af at have i vores lille by! Andre steder knokler man med at holde liv og aktivitet, samt at få ledere og trænere til opgaverne, men heldigvis ikke her… Så hermed et kæmpe skulderklap og TAK til alle jer, der frivilligt på den ene eller anden måde hjælper med at få enderne til at nå sammen!! Det er også muligt at spille badminton i gymnastiksalen på Vedsted Skole. Familiesvømning er netop startet, men det er stadig muligt at tilmelde sig ved Anita på tlf. 24815880. I klubhuset spilles der skat og rafling. Vi har for nyligt oprettet et nyt kulturudvalg, som hen over året vil lave forskellige arrangementer for alle aldre. Man må sige, der er rig mulighed for at udfolde sig i vores skønne by, så tag naboen under armen og kom og vær med! Vi glæder os til at se dig
Udvikling eller afvikling? Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.
Kulturudvalg Kulturudvalget under VUF er genopstået.
Læs mere side: 6
Gymnastiksæson En ny gymnastiksæson står for døren. Læs om de mange tilbud fra VUF.
Læs mere side: 4 & 5 Program på bagsiden
Haderslev Kommune ønsker med uddelingen af prisen som Årets Lokalsamfund, at anerkende lokalt sammenhold, engagement og udvikling. En dommerkomite har netop besluttet, at Jegerup skal tildeles prisen i 2012, og herfra skal først og fremmest lyde et stort tillykke til Jegerup. Tildeling af prisen er fuldt ud fortjent! I begrundelsen for at vælge Jegerup hedder det bl.a., at Jegerup er nået længere end de fleste andre lokalsamfund. Det kan ingen vist være i tvivl om, er rigtigt. Vedsted var også med i kampen om at blive Årets Lokalsamfund 2012, men må altså se sig slået af Jegerup. Vedsted er kendt for et godt lokalt sammenhold og et stort engagement – helt som i Jegerup. Men i Vedsted er man ikke helt så langt i udviklingen som i Jegerup. Og på specielt et punkt skal begrundelsen herfor findes på rådhuset i Haderslev. Her har politikere og forvaltning, nemlig i årevis været en klods om benet i forhold til udvikling i Vedsted, når det gælder overtagelsen af skolebygningen, og dermed muligheden for at etablere et forenings- eller multihus. Siden politikerne i 2008 besluttede at lukke Vedsted Skole har Landsbyforeningen været klar til at overtage driften af skolebygningen. Siden da har vi ventet! Først skulle politikerne beslutte en struktur på dagstilbudsområdet. Den beslutning trak i langdrag og forhindrede en overtagelse. Senest har vi ventet urimelig lang tid på at få afklaret nogle enkle problemstillinger i forhold til overtagelse af driften af bygningen. Vi har bl.a. bedt kommunen undersøge, om bygningen lever op til de krav, som stilles til brandsikring. Status er, at vi på trods af gentagne henvendelser til Haderslev Kommune, ikke har fået en afklaring i forhold til at overtage driften af bygningen. Det er og bliver kritisabelt. Specielt set i lyset af, at kommunen så sent som i maj 2012 sagde, at de meget gerne så, at vi overtog bygningen pr. 1. juni 2012. Det minder mere om lokal afvikling frem for udvikling. I Vedsted har vi planerne, de frivillig, engagementet og mere til men… Kære politikere og forvaltning: Vi venter stadig på jer!