Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

Page 1

3. ÅRGANG – NR: 11

MARTS / APRIL 2012

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Affaldsindsamling Så skal der ryddes op og samles affald. Du er velkommen til at deltage!

Læs mere side: 2

Søravnene Søravnene er klar til en ny sæson. Du kan hjælpe!

Læs mere side: 3

Ny VUF bestyrelse På generalforsamlingen i januar fik VUF sammensat en ny bestyrelse. Se hvem der kom med i den nye forsamling.

Læs mere side: 4

WWW.VEDSTED.INFO Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Så er den her – den nye hjemmeside for Vedsted og omegn! Klik ind på www.vedsted.info – bemærk hjemmesideadressen slutter på „info” og ikke på „dk” – og se dig omkring. Du kan læse lidt om lokalområdet, dets seværdigheder, foreninger og virksomheder, men vigtigst af alt: Du kan få aktuelle nyheder, finde en opdateret kalender for begivenheder i lokalområdet og finde gallerier med billeder fra bl.a. Søens Dag sidste år samt forårets gymnastikopvisninger. I første omgang er det områdets foreninger og institutioner, der skal levere stof til hjemmesiden, men i princippet kan alle få adgang til at skrive nyheder, oprette begivenheder i kalenderen og uploade billeder til galleriet. Eneste kriterie er, at det det lægges ud på hjemmesiden skal være af almen oplysende karakter og tage udgangspunkt i lokalområdet. Hjemmesiden har fået en enkel opbygning, som rummer uanede muligheder for udbygning. Hvis du har forslag til, hvad hjemmesiden skal indeholde, så hører vi gerne fra dig. To ting er væsentlige for, at hjemmesiden bliver en succes. For det første skal alle aktører i lokalområdet sørge for at lægge nyheder og aktiviter ind i på siden. Derved kan hjemmesiden komme til at afspejle aktivitetsniveauet i lokalsamfundet. For det andet skal mange borgere lægge vejen forbi hjemmesiden og læse de informationer, der bliver lagt ud. Jeg håber, at I som læsere af Dit Sted, vil tage godt imod den nye hjemmeside. Jeg er sikker på, at foreningerne og institutionerne vil gøre sit til at holde hjemmesiden levende. Hjemmesiden er ikke en erstatning for Dit Sted, men den er et vigtigt suplement til bladet. Læs om dit lokalsamfund både i bladform og på nettet – www.vedsted.info

Gymnastikopvisning Foråret er ensbetydende med gymnastikopvisninger.

Læs mere side: 5

Generalforsamling i Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen.

Foråret står ofte i generalforsamlingernes tegn og i år er ingen undtagelse.

Garantes Vinbutik Dit Sted har besøgt en lokal virksomhed. Læs om en spændende vinbutik, hvor specialiteter er i højsædet.

Læs mere side: 7

Tirsdag den 10. april er det Landsbyforeningen for Vedsted og Omegns tur til at slå dørene op og byde indenfor på Vedsted Landbohjem til information, debat, dialog samt traditionel generalforsamling med bl.a. årsberetning, regnskab og valg til bestyrelsen. Som optakt til den egentlige generalforsamling informerer bestyrelsen om istandsættelsen af Vedsted Friluftsbad. Her kan du med andre ord blive klogere på, hvordan det går med istandsættelsen af badebroen, og hvornår broen kommer i vandet igen. Hør også om, hvad de mange penge, som blev samlet ind i forbindelse med Søens Dag i august 2011, er blevet brugt til – for brugt det er de, stort set hver en krone! Du kan også høre, hvad der skal ske med den gamle skolebygning i Vedsted – for efter flere års venten, er planerne nu klar. Kommunen tilbyder Landsbyforeningen at overtage en stor del af bygningen og de tilbyder også økonomiske midler til at drive den for, men hvordan vil Landsbyforeningen løse opgaven, og hvad skal huset i det hele taget bruges til? Bestyrelsen for Landsbyforeningen vil gerne høre din mening om, hvilke opgaver landsbyforeningen skal kaste sig over i fremtiden – derfor opfordres alle til at sætte kryds i kalenderen ved den 10. april kl. 19.30 og deltage ved generalforsamling i Landsbyforeningen på Vedsted Landbohjem. Deltag og tag derigennem del i lokalsamfundet. Ved generalforsamlingen er landsbyforeningen vært ved kaffe, kage, øl og vand.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.