2. ÅRGANG – NR: 5
MARTS / APRIL 2011
LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN
Årets Vuffer Birthe Holm er valgt som årets Vuffer. Det udløste pokal og blomster fra VUF.
Læs mere side: 5
Affald Så er det atter tid for indsamling af affald.
Læs mere side: 2
Årsberetning På generalforsamlingen i VUF aflagde formanden beretning. Læs hele beretningen her i bladet.
Læs mere side: 4
Politiker gæster Vedsted Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Traditionen tro afholder Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn ordinær generalforsamling i marts måned – i år nærmere betegnet mandag den 28. marts kl. 19.30 på Vedsted Landbohjem. Ud over den mere traditionelle del af generalforsamlingen med beretning, regnskab og valg, lægger Landsbyforeningen op til debat om fremtiden i og omkring Vedsted. Området er traditionelt kendt som et område med stort lokalt engagement og stor opbakning til de aktiviteter og tiltag, der er i området. Men vil disse kendetegn også være gældende i fremtiden? Vil området også i fremtiden være præget af frivillige, der gør en ekstra indsats og af en befolkning, der støtter op om lokalsamfundet? Hvad skal vi gøre for at sikre en positiv udvikling og dermed en positiv fremtid? Hvad er politikernes planer for fremtiden, når det gælder landdistrikterne? Til at sætte gang i debatten og til at give sit bud på svarene på spørgsmålene har Landsbyforeningen bedt Kim Qvist, medlem af Haderslev Byråd for Socialdemokraterne, deltage ved generalforsamlingen. Kim Qvist er en nøgleperson, hvad angår udviklingen på landet. Han er medlem af Økonomirådet, der har Landistrikterne som et af sine ansvarsområder og som medlem af Børn og Familie har han indsigt i udviklingen indenfor børnehave og skoleområdet. Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. Hør Kim Qvists vurdering af fremtiden. Tag del i debatten, stil spørgsmål til politikeren og til Landsbyforeningen. Det hele foregår på ,
Vedsted Landbohjem, mandag den 28. marts kl. 19.30. Vi håber, rigtig mange vil deltage ved dette arrangement! Gratis adgang – kaffe kan købes.
Drengekor i kirken Haderslev Drengekor gæster Vedsted Kirke.
Læs mere side: 2
Tennis Er du til tennis? Så kan du nu finde ketsjeren frem. En ny sæson står for døren.
Læs mere side: 3
Ravnene er klar Søravnene er klar til endnu en sæson. Du kan nå at være med.
Læs mere side: 6
God læselyst! Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.
Denne udgave af Dit Sted er i høj grad præget af vinterens afslutning og forårets komme. Fastelavn hører slutningen af vinteren til, og traditionen tro er fastelavn blevet behørigt fejret både af børnehave og Kulturudvalg. Læs mere på side 10 og 11. Generalforsamlinger hører også årstiden til. Vedsted Ungdomsforening og Vedsted Vandværk har afholdt generalforsamling. Landsbyforeningen er klar til at afholde sin årlige generalforsamling. Læs referater og få oplysninger her i bladet. Endelig betyder forårets komme afslutningen på gymnastiksæsonen i VUF. I den forgangne weekend var der derfor opvisning i den helt store stil. Se billeder på side 8 og 9. I tekst og billeder er Dit Sted med til at tegne overgangen mellem vinter og forår. Dit Sted bringer også en skøn lille historie på bagsiden. God læselyst!