Statens Kunstråds resultater 2007-2011

Kunst bryder grænser Kunst åbner rum Kunst skaber erkendelse

Statens Kunstråds resultater 2007–2011 - perspektivering og anbefalinger

Redaktion Statens Kunstråd Marts 2011 Udgivet af Kunststyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tlf. 33 74 45 00 Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd ISBN 978-87-991280-9-9 Publikationen er kun udgivet elektronisk og kan downloades fra www.kunst.dk. © Rettighederne til denne rapport tilhører Kunststyrelsen. Årsberetningen må frit gengives med behørig kildeangivelse.

Statens Kunstråds formål er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: Billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Til hvert af de fire områder er der knyttet et udvalg under Statens Kunstråd. Desuden er der nedsat et Internationalt Billedkunstudvalg.

Statens Kunstråd har to hovedopgaver: •

At yde støtte til kunstneriske formål, herunder de formål der fremgår af:

•

At rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets

litteraturloven, teaterloven, billedkunstloven og musikloven virkeområde

2

Medlemmer af Statens Kunstråd 1. april 2007-31. marts 2011

Medlemmer af Statens Kunstråd •

Mads Øvlisen, formand for Statens Kunstråd, udpeget af kulturministeren

•

Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udpeget af kulturministeren

•

Birgit Bergholt, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Jette Drewsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Finn Hauberg Mortensen, formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg, udpeget af kulturministeren

•

Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, udpeget af kulturministeren

•

Pia Buchardt Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Cai-Ulrich von Platen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Katrine Ring, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Elisabeth Toubro, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, udpeget af kulturministeren

Medlemmer af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg •

Elisabeth Toubro, formand, Udpeget af kulturministeren

•

Mette Sandbye, udpeget af kulturministeren

•

Niels Erik Gjerdevik, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Hanne Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Marianne Torp, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

Medlemmer af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg •

Christine Buhl Andersen, formand, udpeget af kulturministeren

•

Gitte Ørskou, udpeget af kulturministeren

•

Mikael Andersen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Eva Koch, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Jakob Jakobsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

3

Medlemmer af Statens Kunstråds Litteraturudvalg • •

Finn Hauberg Mortensen, formand, udpeget af kulturministeren.

Niels Lyngsø, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Rasmus Heiberg, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Niels Peter Juel Larsen, udpeget af kulturministeren

•

Gritt Uldall-Jessen, (fra foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Solvej Balle, (frem til foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

Medlemmer af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg •

Mikkel Harder Munck-Hansen, formand, udpeget af kulturministeren

•

Peter Westphael, næstformand, udpeget af kulturministeren

•

Hans Henrik Clemmensen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Ellen Nyman, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Torsten Schenlaer, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

Medlemmer af Statens Kunstråds Musikudvalg • •

Giordano Bellincampi, formand, udpeget af kulturministeren Steen Jørgensen, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Hanne Boel, udpeget af kulturministeren

•

Leif Skov, udpeget af kulturministeren

•

Jeanette Balland, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Henrik Holm, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

•

Emil de Waal, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd

4

Indholdsfortegnelse Indledning Statens Kunstråd

6 7

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg

36

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg

45

Statens Kunstråds Litteraturudvalg

56

Statens Kunstråds Musikudvalg

59

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

74

5

Indledning Statens Kunstråd 2007 – 2011 har været det andet i rækken efter vedtagelsen af en ny kunststøttestruktur i 2003.

Ved Statens Kunstråds afgang i foråret 2011 er der af kulturministeren nedsat et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger vedrørende en modernisering af kunststøttesystemet i Danmark.

Statens Kunstråd har gennem længere tid peget på behovet for en politisk debat om kunststøtten og på behovet for en gennemgribende analyse af kunststøttesystemet.

Statens Kunstråd har gennem hele sin periode overvejet og drøftet råd og udvalgs roller, muligheder og begrænsninger i det samlede kunststøttesystem – og samtidigt gennem sin rådgivning og sin kunststøtte konstant søgt at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.

Med dette skrift ønsker Statens Kunstråd og udvalg at dokumentere råd og udvalgs virke gennem hele funktionsperioden 2007 – 2011.

Statens Kunstråds handlingsplan 2007–2011 findes på www.kunst.dk, hvor man også kan finde oversigt over initiativer, puljer og tilskudsmodtagere, præsentationer af udvalgte støttede projekter, evalueringer, årsberetninger mv.

Såvel handlingsplan som denne resultatliste med perspektivering og anbefalinger omhandler Statens Kunstråds funktionsperiode 1. april 2007-31. marts 2011, hvilket benævnes 2007–2011.

6

Statens Kunstråds resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Om Statens Kunstråd arbejdet generelt Det lovmæssige udgangspunkt for etablering af Statens Kunstråd var at sikre, at rådet med et helhedsansvar ville skabe dynamik mellem kunstarterne og sikre en kvalitativ bedre behandling af ansøgninger til tværæstetiske projekter og nyskabende kunst, og at Statens Kunstråd kunne sikre en mere dynamisk, fleksibel og fremtidssikret håndtering af kunststøtten.

Rådet har løbende i sin funktionsperiode drøftet, om den nuværende bevillingsmæssige og administrative struktur understøttede den ønskede helhedstilgang til kunststøtten. I forvaltningen af kunststøtten har Statens Kunstråd stedse skulle forsøge at finde en balance mellem at sikre kontinuiteten og at sikre fornyelsen. Med hensyn til rådets mulighed for frit at disponere over bevillingerne har disse i betydeligt omfang været begrænset af politiske øremærkninger af midlerne. Endeligt har rådet skulle afveje, i hvilket omfang rådets egne midler skulle lægges ud til udvalgene, frem for at rådet selv kunne disponere over en større del af den samlede ramme og strategisk anvende disse til at understøtte de valgte indsatsområder og initiativer på tværs af kunstarterne.

Rådet enedes tidligt i sin periode om at løfte diskussionerne i rådet op i en helhedsproblematik for at undgå interne stridigheder om omfordelingen af de begrænsede midler. De principielle og værdibaserede drøftelser dannede grundlaget for rådets strategiske prioriteringer og udmeldinger.

Rådet igangsatte desuden midt i sin periode projektet Kunsten at fremme Kunsten, der havde til formål specifikt at kortlægge og drøfte de interne og eksterne udfordringer, der eksisterer i det aktuelle kunststøttesystem.

Revision af Kunstrådsloven samt opfølgning Lov om Kunstrådet fra 2003 indeholdt en bestemmelse om, at loven skulle tages op til revision i folketingsåret 2008-2009.

Som led heri drøftede rådet mulighederne for en række mere omfattende ændringer af loven, som bl.a. skulle indeholde fastsættelsen af en overordnet politisk rammestyring, men med færre fagspecifikke økonomiske bindinger.

Derudover drøftede rådet indgåelsen af fireårsaftaler samt et længere tidsperspektiv for handlingsplanen for bedre at sikre overgangen fra råd til råd.

Rådet vurderede imidlertid, at et sådan forslag ville være for omfattende at

7

gennemføre, og i sit endelige høringssvar enedes rådet således om bl.a. at anbefale kulturministeren: •

At de forskellige politiske bindinger forbundet med rådets tværgående midler samledes til én stor rådighedsbevilling. Der skulle således ikke fremover være en særlig bevilling til Huskunstnerordningen, forsøg med kulturskoler, internationale formål, tværkunstneriske midler, musikdramatik osv., men kun én generel rådighedsbevilling. Fjernelsen af de politiske bindinger ville både sikre rådet et langt større strategisk råderum og øge armslængden til det politiske system betydeligt

•

At de daværende bevillinger til Huskunstnerordningen og kulturskoleforsøgene, der udløb i rådets periode, skulle fastholdes og lægges ind under rådets generelle bevilling

•

At de af den forrige kulturminister lovede 5 mio. kr. til indsatsområdet

•

At der tilførtes musikdramatikken betydeligt flere midler for tilnærmelsesvis

Kunsten og Kommunerne skulle tilføres rådets generelle bevilling At imødekomme de kvalitativt bedste ansøgninger •

At der blev givet et løft af den hidtidige bevilling til rådets generelle midler

•

At navnet Kunstrådet blev ændret til Statens Kunstråd for at undgå navnesammenblanding med kommunale kunstråd rundt om i landet.

Formanden for Statens Kunstråd samt formændene for Statens Kunstråds to billedkunstudvalg kunne tilslutte sig lovforslagets hensigt om, at der ved skiftet til næstkommende råd skulle udpeges én fælles formand til Statens Kunstråds to billedkunstudvalg, hvilket ville sikre en bedre koordinering både mellem Statens Kunstråd og de respektive udvalg samt de to billedkunstudvalg imellem.

Statens Kunstråd måtte ved lovforslagets vedtagelse med skuffelse konstatere, at udover en politisk bekræftelse af rådets oprettelse i 2003 og forslaget om navneforandring var stort set ingen af rådets forslag til lovændringer imødekommet.

Statens Kunstråd har, qua projektet Kunsten at fremme kunsten gennem hele sit virke internt drøftet de uhensigtsmæssigheder, der findes i det eksisterende kunststøttesystem, herunder organiseringen af og lovgrundlaget for Statens Kunstråd.

Den eksisterende konstruktion for Statens Kunstråd er uklar med en ugennemskuelig kompetencefordeling, mangel på fleksibilitet og for få frihedsgrader. Der opleves umiddelbart fra såvel politisk side som fra kunstmiljøernes side en vis mistro til, at dette samlende armslængdeorgan reelt styrker vilkårene for kunsten.

8

Rådet har gennem hele perioden peget på behovet for en politisk debat om kunststøtten og på behovet for en gennemgribende analyse af kunststøttesystemet som grundlag for bedre at kunne fremme kunsten i Danmark. Dette behov blev understreget i en løbende dialog med de skiftende kulturministre, og i efteråret 2010 afleverede rådet fem konkrete anbefalinger til at styrke kunststøtten i Danmark til ministeren. Anbefaling nummer et opfordrede til at give hele kunststøttestrukturen et længe påkrævet serviceeftersyn.

I 2010 besluttede kulturministeren at nedsætte et udvalg, der skal udrede behovet for modernisering af det danske kunststøttesystem. Statens Kunstråd forventer, at rådets anbefalinger, som bygger på de erfaringer, Statens Kunstråd og dets udvalg har gjort sig i de seneste fire år, vil indgå i udvalgets arbejde.

Statens Kunstråds fem anbefalinger til kulturministeren i oktober 2010 var: 1. Giv kunststøttestrukturen et serviceeftersyn.

Den nuværende kunststøttestruktur er præget af en mangfoldighed af ordninger, knopskydninger, særhensyn og historiske omstændigheder, som ikke nødvendigvis længere sikrer det bedste kunststøttesystem.

Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der foretages en analyse af det samlede kunststøttesystem med forslag til en eventuel revision for at sikre en tidssvarende, gennemskuelig og effektiv støttestruktur. Det bør særligt sikres, at armslængdeprincippet, som på nuværende tidspunkt gennemhulles af øremærkninger og forskellig praksis fra sag til sag, tydeliggøres og gennemføres konsekvent i både stat og kommuner.

2. Alle skal kunne møde kunsten.

Kunsten skal støttes på sine egne præmisser, men publikums mulighed for at komme i kontakt med kunsten skal øges i et samarbejde mellem kunstneriske institutioner og formidlere.

Særligt skal børns og unges møde kunsten indgå som en selvfølgelig og integreret del af deres uddannelsesforløb. Den australske forsker Anne Bamford konkluderer i rapporten The Ildsjæl in the classroom, at en kunst-rig undervisning (art-rich education) styrker indlæringsevnen generelt og fantasi, selvudfoldelse og selvtillid hos den enkelte elev. De praktisk-musiske fag bør styrkes i skolen og på seminarierne, ligesom børnene som minimum bør sikres at møde professionel kunst hvert år.

9

Statens Kunstråd anbefaler derfor et tæt og konkretiseret samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet bl.a. på baggrund af Bamfordrapportens anbefalinger.

3. Statens Kunstråd skal rådgive kulturministeren, Folketinget, kommunerne og andre, der træffer beslutninger, der kan fremme kunsten.

Statens Kunstråd anbefaler, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad inddrages som rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik. F.eks. bør rådet inddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler.

4. Grundlaget for kunststøtten bør kvalificeres yderligere.

Der er i Danmark mangel på relevant forskningsbaseret viden om kunststøtteområdet.

Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der oprettes en forskningsenhed, som kan levere dokumentation og specifikke analyser af det kunstsociologiske område.

5. Har Statens Kunstråd den rette struktur?

I forlængelse af sine overvejelser om behovet for en analyse af den samlede danske kunststøttestruktur har rådet stillet spørgsmålstegn ved, om den nuværende konstruktion af og rammebetingelserne for Statens Kunstråd er de bedste til at sikre initiativ og nyskabelse til gavn for kunstlivet?

Rådet har drøftet forskellige mulige tiltag såsom: •

Indgåelse af en flerårig politisk aftale om den samlede økonomiske ramme samt de overordnede mål for rådets støtte

•

Et opgør med de politiske øremærkninger af dele af kunststøttemidlerne, en omfordeling af bevillingerne til råd og udvalg samt en ændring af rådets rolle til et overordnet strategisk organ.

Rådet er delt i spørgsmålet om den bedste konstruktion, men det vil være naturligt, at de mulige løsninger blev vurderet i den anbefalede analyse af kunststøttestrukturen.

Om udarbejdelse af Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråd skulle i sin indledende fase udarbejde en handlingsplan.

Handlingsplanen blev udarbejdet i en lang, men konstruktiv dialogproces mellem råd og udvalg i løbet af 2007. Råd og udvalg søgte dels at finde balancen mellem

10

kontinuitet og fornyelse, dels at forholde sig til ”arven” fra det tidligere råd/de tidligere udvalg, herunder behovet for videreførelse af tilskudsordninger, og dels igangsætte sin egen diskussion omkring visionerne for rådets og udvalgenes egen støttepolitik. Endeligt blev handlingsplanen udformet med respekt for kunstarternes egenart.

Ambitionen var at formulere en samlet vision, hvor der var en direkte og synlig sammenhæng mellem råd og udvalg - både kunstpolitisk og i realiseringen af de opstillede mål. Statens Kunstråd har lagt stor vægt på, at handlingsplanen lagde op til en proaktiv og strategisk arbejdsform, hvor både råd og udvalg udviste en sikker faglig vurdering, men også risikovillighed i prioriteringerne.

Rådet besluttede at reservere en del af sine midler til en række markante initiativer og puljer, som kunne skabe opmærksomhed og fremme debatten om kunsten, dens vilkår og betydning for samfundet. Med rådets fastlæggelse af sin handlingsplan med udvalgte indsatsområder samt løbende initiering af nye puljer og initiativer har rådet været i løbende udvikling i sin støttepolitik. Støttepolitikken er endeligt blevet udfoldet mere detaljeret i kraft af en mere gennemskuelig og stringent formulering af støttekriterier, afslagsbegrundelser m.v. i samarbejde med Kunststyrelsens leanprojekt.

Handlingsplanen har været med til at styrke samarbejdet i Statens Kunstråd, og de fire indsatsområder har været omdrejningspunktet for fællesmøderne mellem råd og udvalg. De spændinger, der kan være mellem råd og udvalg, og som næppe helt kan undgås, kan i rådets øjne ”modarbejdes” af en fælles handlingsplan. Rådet anbefaler derfor det kommende råd at tilrettelægge en klar og tydelig proces omkring udarbejdelse af en fælles handlingsplan med en bred inddragelse af udvalgene.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen Statens Kunstråd fastslog i sin handlingsplan, at samspillet mellem kunst og globalisering har afgørende betydning for udviklingen af dansk kunstliv og dansk kunsts gennemslagskraft i udlandet. Statens Kunstråd havde fra starten af sit virke som målsætning at bidrage til at styrke internationale faglige netværk, skabe mødesteder og platforme for dialog og sikre den nødvendige koordinering.

På baggrund af rådets første erfaring med at støtte netværksopbyggende aktiviteter i en international sammenhæng udviklede rådet efterfølgende tre overordnede mål med dets arbejde med indsatsområdet, hvilke var: •

At fremme udviklingen af dansk kunst ved at indtænke en international dimension i rådets ordninger og initiativer i videst muligt omfang

11

•

At øge den internationale mobilitet af danske kunstnere og deres interaktion med udenlandske kunstnere

•

At fremme mangfoldighed i produktion og formidling af kunst.

Indsatsområdets tre mål byggede på følgende principper, som rådet fastsatte til følgende: •

Kunstnerisk kvalitet, originalitet og relevans Kunstnerisk kvalitet, originalitet og relevans er de primære kriterier for samtlige projekter og ansøgninger, som rådet vælger at støtte såvel nationalt som internationalt. Råd og udvalg vil desuden fremover i højere grad sammenligne med internationale projekter ved sine vurderinger og afgørelser. Ligeledes vil den aktuelle kulturelle og geografiske sammenhæng indgå i vurderingen af de enkelte værkers mulighed for at klare sig på de pågældende markeder.

•

Samarbejde og gensidighed Rådet vil lægge vægt på et gensidigt udbytterigt samarbejde mellem danske og udenlandske kunstnere, herunder at initiativet til et sådan samarbejde kommer fra kunstnerne eller kunstformidlerne selv. For at skabe de optimale betingelser for udvikling af netværk m.v. er det vigtigt, at gensidighed præger de kunstneriske samarbejder.

•

Langsigtet, fleksibelt og proaktivt Arbejdet for at styrke opmærksomheden omkring dansk kunst ude i verden og udvikle solide netværk med internationale samarbejdspartnere må nødvendigvis være langsigtet, men rådet vil samtidigt stræbe efter at fremme en hurtig og fleksibel håndtering af kvalificeret efterspørgsel i udlandet efter dansk kunst. Evnen til at agere hurtigt og beslutsomt er ofte en afgørende faktor i internationale samarbejder.

•

Vidensdeling, uddannelse og debat Rådet vil tilstræbe en bred vidensdeling af de opnåede erfaringer gennem eksisterende netværk, let tilgængelige informationskanaler, seminarer mv.

Rådet vil støtte forskellige uddannelsestilbud til danske kunstnere for at sætte dem bedre i stand til at møde både de kulturelle og rent praktiske udfordringer ved at udstille og arbejde internationalt. Endelig er det Statens Kunstråds holdning, at debatten om kunsten naturligt omfatter kunsten i internationalt perspektiv. Rådet vil derfor bidrage løbende til, at væsentlige emner inden for området bliver drøftet i offentligheden.

•

Evaluering, dokumentation og opfølgning Rådets internationale aktiviteter skal dokumenteres og i fornødent omfang evalueres. Der er behov for en løbende udvikling af metoder til evaluering og opfølgning af iværksatte initiativer og tiltag.

12

Rådet iværksatte på baggrund af disse mål og principper en række nye initiativer og ordninger, som skulle være med til at styrke international netværksopbygning for kunst- og kulturinstitutioner samt kunstnere i Danmark.

Rådet besluttede i 2007, at forvaltningen af langt størstedelen af bevillingen til Statens Kunstråds internationale arbejde, herunder drift af og projekter under det Internationale Billedkunstudvalg, blev lagt ud til udvalgene. Denne beslutning blev konfirmeret i 2008 gældende frem til og med 2011. Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg er årligt blevet tilført 8 mio. kr., Litteraturudvalget 4.3 mio. kr., Musikudvalget 2.2 mio. kr., og Scenekunstudvalget 1.5 mio. kr. Rådet har selv disponeret over de resterende internationale midler og har af sine frie midler valgt derudover at prioritere det internationale område yderligere.

Resultater •

For at styrke udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunstliv etablerede Statens Kunstråd i 2008 en Artist-in-residence-ordning i Danmark, kaldet DIVA-ordningen - Danish International Visiting Artists Programme. DIVAordningen giver professionelle aktører i det danske kunstliv mulighed for at invitere udenlandske kunstnere til at opholde sig og arbejde i Danmark i en længere periode. Statens Kunstråd afsatte 2 mio. kr. årligt i 2008-2010.

118 danske værter har søgt ordningen, og der er i perioden 2008-2010 givet ophold til 82 udenlandske kunstnere. En præevaluering af ordningen i 2010 pegede på, at både råd og udvalg fandt ordningen af stor værdi, men at ordningen først nu var ved at etablere sig, og at der var behov for at udbrede kendskabet til ordningen og søge at fremme kvaliteten af ansøgningerne. Kunstmiljøerne fandt i præevalueringen ordningen yderst relevant.

•

Rådet satte i 2009 midler af til at etablere en ny ordning for residencies, som skulle give danske kunstnere mulighed for at søge om residency i udlandet fra år 2010. Ordningen var en pendant til DIVA-ordningen og er etableret i samarbejde med udenlandske kunstråd og/eller andre relevante organisationer og værter. Ordningen gælder for alle kunstarter under rådet.

Der var ved ansøgningsrunderne i 2010 en skæv fordeling mellem kunstarterne, men rådet ønskede både at imødekomme den store interesse fra billedkunstnernes side og at arbejde mere målrettet på at øge mulighederne for de andre kunstarter i form af nye konkrete samarbejdsaftaler.

•

Rådet iværksatte i 2009 et nyt, internationalt research-program, der skulle give internationale kulturformidlere bedre mulighed for at få indblik i det danske kunstliv og styrke netværket mellem den danske og den udenlandske kunstscene. Udenlandske kuratorer, festivalledere, forlæggere, 13

institutionsledere m.fl. kan søge om støtte til rejser og ophold i Danmark.

Besøgene skal fremme og styrke danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioners internationale netværk, på afgørende vis fremme udlandets kendskab til danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioner og fremme konkrete samarbejder mellem dansk og udenlandsk kunst.

•

Statens Kunstråd ønskede med Det interkulturelle rådgivningsprojekt at sætte fokus på interkulturalisme, kunstnerisk mangfoldighed og interkulturelle projekter. Rådet oprettede derfor i 2009 et særligt toårigt rådgivningsprojekt, der havde til formål at støtte mulighederne for en professionel kunstnerisk karriere for interkulturelle kunstnere bosiddende i Danmark og at skabe opmærksomhed om kunstneriske projekter med tilknytning til det interkulturelle område. Det interkulturelle projekt har to centrale indsatsområder. Det interne indsatsområde handler om kompetenceudvikling af Kunststyrelsens medarbejdere samt råd og udvalg om interkulturalisme som kunstnerisk kategori og i, hvordan man kan håndtere denne i en dansk og international sammenhæng. Det eksterne indsatsområde retter sig mod professionelle kunstnere med interkulturel baggrund og kulturinstitutioner, og i begge tilfælde er der fokus på kompetenceudvikling, sparring og vidensdeling. Projektet omfatter rådets fire fagområder: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Projektets omdrejningspunkt er en interkulturel konsulent, der blev ansat i Kunststyrelsen for to år, men finansieredes af Statens Kunstråd. Det første år i projektet havde fokus på kortlægning af de interkulturelle kunstnere og deres vilkår og muligheder i det danske kunstliv. Projektet iværksatte i sit første år en mentorordning for interkulturelle kunstnere og gennemførte en række workshops for en bred vifte af modtagere. Det første år afsluttedes med projektet Invitation to the Possible, der var en kunstevent, der blev udviklet i tæt samarbejde mellem en række interkulturelle kunstnere, Kunststyrelsens medarbejdere og Overgaden – Institut for Samtidskunst.

Projektets andet år 2011 vil fokusere på sparring med kulturinstitutionerne og på at skabe en bredere debat om interkulturalisme. Det rådgivende element i projektet fortsættes. Projektperioden varer 2011 ud hvorefter projektet evalueres eksternt.

•

I 2008 gennemførtes samtidskunstfestivalen U-TURN, som var iværksat og finansieret af det forrige råd. Kort tid inden udstillingsperioden startede i 2008, henvendte U-TURNs ledelse sig til Statens Kunstråd med et ønske om akut økonomisk hjælp grundet likviditetsproblemer. Efter en grundig drøftelse besluttede rådet at yde en akut underskudsgaranti på op til 2 mio. kr., som efter de foreliggende oplysninger fra U-TURN skulle sikre festivalens gennemførelse. Samtidig bad rådet Kunststyrelsen om at sætte

14

U-TURN under skærpet økonomisk tilsyn. I overensstemmelse med Statens Kunstråds generelle evalueringspolitik iværksatte rådet i 2008 en ekstern evaluering af både U-TURNs faglige indhold og den administrative håndtering i tilknytning til projektets egen evalueringsrapport.

Evalueringens hovedkonklusioner påpegede, at ledelsen bag U-TURN havde været ambitiøs, nytænkende og internationalt orienteret. Men evalueringen understregede også, at budget- og økonomistyringen af festivalen og den løbende administration og drift af projektet ikke havde været varetaget effektivt nok, og at en bemærkelsesværdig lav andel af de besøgende har været betalende gæster. Rådet fandt, at den eksterne evaluering var fyldestgørende, og konklusionerne var væsentlige for rådets vurdering af UTURN og en eventuel opfølgende festival.

•

Statens Kunstråd besluttede i 2009 at afsætte midler til en ny samtidskunstfestival, der skal gennemføres i 2012. Baseret på erfaringerne fra U-TURN har Statens Kunstråd ved indkaldelsen af ansøgninger stillet skærpede krav til de økonomisk-administrative kompetencer i projektorganiseringen. Statens Kunstråd fastsatte følgende målsætninger for festivalen: Festivalen skal tematisere, hvordan samtidskunsten arbejder med emner, som spænder fra det politiske til det eksistentielle. Festivalen skal kunne formidle dette til en bred offentlighed og skal derfor være synlig og tilgængelig også for store nye publikumsgrupper. Festivalen skal forankres i København, om muligt med satellitter i andre dele af landet.

Festivalen skal være forankret i det billedkunstneriske felt, men Statens Kunstråd har ved valg af projekt lagt vægt på, at festivalen åbner for mangfoldige kunstneriske udtryksformer og for tvær-institutionelle samarbejder med relevante institutioner inden for dette felt. I efteråret udpegede rådet arrangørerne, som blev et samarbejde mellem de fem kunsthaller: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthallen Nikolaj og Overgaden Institut for Samtidskunst. Disse vil indgå partnerskaber med andre kulturelle aktører.

•

Det forrige Statens Kunstråd initierede i 2005 DaNY Arts-projektet, hvis formål var at etablere varige faglige netværk mellem danske og amerikanske kunstmiljøer, at udvikle kompetencer og lokalt knowhow hos de danske deltagere i forhold til at arbejde som international kunstner i New York og USA, at synliggøre dansk kunst i New York og på den internationale kunstscene samt at bringe kunsten fra New York til Danmark.

Danmarks Evalueringsinstitut udarbejdede i 2008 en evalueringsrapport omkring DaNY Arts-projektet til Statens Kunstråd. Rapporten pegede på, at den nye projektform havde været en udfordring for alle, men at kunstnerne havde opnået gode kontakter og nye netværk. Mange af kunstnerne havde

15

fået lyst til at arbejde med lokale kunstnere i New York og USA fremover, og de havde tilegnet sig erfaringer og knowhow om dels arbejdsvilkårene for amerikanske kunstnere og dels om, hvordan man som udefrakommende kunstner kunne arbejde i New York. Rådet besluttede i 2009 at støtte en række udvalgte DaNy Arts-projekter, så en række vigtige netværksbaserede initiativer kunne videreføres.

•

Arts Council England rettede i 2008 henvendelse til Statens Kunstråd om at iværksætte et tættere samarbejde med Danmark og Statens Kunstråd i forlængelse af ACE’s ønske om flere internationale partnerskaber. De overordnede formål med projektet var at styrke relationerne mellem det britiske og danske kunstliv ved i første omgang at etablere en række netværks- og samarbejdsprojekter mellem kunstinstitutioner, kunstnere og kunstnergrupper i England og Danmark, herunder at øge udveksling af kunstnere mellem de to lande via rådets eksisterende ordninger som DIVAordningen og Residency- og Research-ordningerne. Det var desuden ambitionen, at mindst ét højprofileret projekt pr. kunstform (billedkunst, litteratur, musik og scenekunst) ville blive formelt indarbejdet som en del af det kulturelle olympiske program i 2012. Yderligere er det hensigten, at de kunstneriske resultater af de øvrige samarbejdsprojekter ville blive vist i perioden 2011-2013 – enten i et eller begge lande. Rådet fandt, at der med projektet var skabt en god mulighed for at styrke det internationale samarbejde med et udenlandsk kunstråd i forlængelse af målene for rådets globaliseringsstrategi, og afsatte i 2010 midler som operatørbevilling til Kunststyrelsen til første fase af projektet.

•

Rådet øgede i 2008-2010 bevillingen til det Internationale Billedkunstudvalg med 1 mio. kr. årligt til bl.a. støtte af danske galleriers messedeltagelse for bedre at promovere danske billedkunstnere i udlandet.

•

Rådet ydede støtte til øget indsats for verdensmusikken i 2009 og 2010 med fokus på præsentation og formidling af verdensmusik samt støtte til festival ved ASSITEJS Verdenskongres i 2011.

•

Rådet ydede tilskud til Københavns Internationale Teaters Nordiske Interkulturelle Konference i 2008 samt METROPOLIS 2009, METROPOLIS Laboratory 2010 og METROPOLIS Festival 2011, der fokuserer på udviklingen af den kreative by og sprænger de etablerede definitioner for kunsten og det traditionelle billede af scenekunsten.

•

Rådet medfinansierede i 2009 Musikudvalgets konference om det internationale musikarbejde. Konferencens overordnede mål var at øge

16

globaliseringen inden for den danske musikbranche, herunder øget profilering og udbredelse af dansk musik samt øget udveksling af musik og musikere, hvor også den hjemlige scene kunne inspireres og beriges udefra.

•

Rådet modtog i 2008 en evaluering af Venedig Biennalen 2007, og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg præsenterede rådet for udvalgets overvejelser bag projektgrundlaget for Venedig Biennalen 2009.

Rådet lagde stor vægt på, at der for Biennalen 2009 blev opsat klare succeskriterier, som kunne danne baggrund for evalueringen. Disse blev opsat, og rådet modtog i 2010 en tilfredsstillende intern evaluering af Venedig Biennalen 2009.

•

Rådet iværksatte en national kampagne, der skulle markedsføre de nye initiativer over for danske ansøgere. Bl.a. blev der rejst en debat i medierne om, hvorfor rådet støtter udenlandske kunstneres ophold i Danmark, og der blev lavet en offensiv på digitale platforme, der ledte interesserede direkte ind til en oversigt over de nye initiativer.

Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen Rådet har med succes etableret en række internationale ordninger på tværs af de fire kunstarter. De tværgående ordninger er udsprunget af lange og grundige drøftelser i rådet og har været med til at styrke Statens Kunstråd som ét samlet organ såvel internt som eksternt. Rådet vurderer, at etablering af nye ordninger som ovennævnte først får den fulde gennemsalgskraft efter flere år, og rådet anbefaler derfor, at det kommende råd, på baggrund af de evalueringer der udarbejdes i 2011 af ordningerne, nøje overvejer en videreførelse af disse nye ordninger.

Den fælles DIVA-ordning udsprang af en oprindelig ren billedkunstordning. Rådet anbefaler, at det kommende råd undersøger, om der er andre eksisterende internationale ordninger i de enkelte udvalg, der med relevans kunne løftes op til at blive fælles ordninger på tværs af kunstarterne, enten finansieret af rådets midler eller gennem en samfinansiering på tværs af udvalgene.

Den af det forrige råd iværksatte undersøgelse Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra 2007 indgik i rådets indledende drøftelser om valg af indsatsområder ved udarbejdelse af rådets handlingsplan. Rådet vægtede ved vedtagelse af sin handlingsplan ikke kulturel mangfoldighed, men angav i denne: ”Hvad angår støtten til kunstnere i Danmark af anden etnisk baggrund skal også den tildeles på basis af kunstfaglige og ikke sociale kriterier 17

ud fra ønsket om at give andre kulturers kunst mulighed for at berige og udfordre kunsten i Danmark.”

Rådet optog dog i andet år i sin funktionsperiode, delvist på baggrund af indhøstede erfaringer på scenekunstområdet, behovet for at fokusere på kulturel mangfoldighed og interkultur og iværksatte derefter Statens Kunstråds Interkulturelle Rådgivningsprojekt. Kulturpolitisk set er projektet en markant satsning på nationalt niveau, og rådet anbefaler det kommende råd nøje at overveje en fortsat indsats for den kulturelle mangfoldighed.

Generelt kunne rådet have afsat mere tid til, at udvalgene løbende orienterede om prioriteringer og initiativer inden for også dette indsatsområde. Udvalgenes resultater er primært blevet opsummeret i årsrapporterne, men løbende tværgående dialog i rådet om udvalgenes initiativer inden for indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen (såvel som de øvrige indsatsområder) kunne have bidraget til gensidig inspiration. I fald dette var sket allerede i en projektmodningsfase, kunne der måske have været igangsat flere fælles initiativer på tværs af udvalgene og dermed kunne Statens Kunstråd samlet set have opnået flere resultater inden for indsatsområderne.

Med fordeling af de internationale midler ud til udvalgene blev en meget stor del af de internationale aktiviteter støttet herfra. Rådet har generelt fundet det vanskeligt konstruktivt at drøfte fordelingen af de finanslovsbestemte internationale midler og den historisk betingede fordeling af disse midler ud til de enkelte udvalg. Rådet anbefaler, at det kommende råd revitaliserer drøftelsen af, hvordan også de internationale midler bedst anvendes strategisk, og om disse midler i højere grad skal prioriteres af rådet; eventuelt på baggrund af ansøgninger fra udvalgene.

Rådet har plads i Det Internationale Kulturpanel, der er nedsat i 2010 i forlængelse af regeringens strategi for en styrket internationalisering af dansk kulturliv, og som færdiggør sin treårige handlingsplan primo 2011. Som armslængdeorgan er Statens Kunstråd ikke forpligtet af denne regeringsstrategi. Rådet vurderer, at det kommende råds eventuelle videreførelse af Statens Kunstråds globaliseringsstrategi forsat bør ske med ønske om udvikling og fornyelse af dansk kunst og kultur samt fremme af interkulturel dialog. Det er rådets faste overbevisning, at Statens Kunstråd ikke har til opgave at markedsføre Danmark som land eller fremme af kultureksport og de erhvervsmæssige muligheder i international kulturudveksling til gavn for dansk erhvervsliv, hvilket er fastsat som en del af Det Internationale Kulturpanels mål. Rådet vurderer, at Det Internationale Kulturpanel vil have størst relevans som et forum for vidensdeling og inspiration i forhold til Statens Kunstråds virke.

18

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne Med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne ønskede Statens Kunstråd at bakke op om den lokale kunstpolitiske indsats, hvor denne havde fokus på høj kvalitet og mangfoldighed.

Kommunalreformen havde ved rådets tiltræden ændret det kulturpolitiske landkort.

Amternes opgaver på kulturområdet var overtaget af staten og kommunerne, og mange af kommunerne var gået sammen i kulturregioner, der havde indgået kulturaftaler med Kulturministeriet. Statens Kunstråd ønskede at støtte samarbejdet i de kommuner, der havde eller ønskede at få en kulturaftale, idet rådet ønskede at afklare, hvordan billedkunsten, litteraturen, musikken, scenekunsten og tværkunstneriske initiativer bedst kunne fremmes i kulturregionerne. Rådet opfordrede i sin handlingsplan kommunerne til at komme med idéer til konkrete initiativer, som rådet og kommunerne kunne samarbejde om. Rådet ønskede med kommunerne at drøfte behovet for en koordineret og styrket indsats på området. Rådet ville så vidt muligt medfinansiere konkrete initiativer, der opstod i rådets funktionsperiode som følge af dialogen mellem rådet og kommunerne. Særligt initiativer, som kunne fungere som modeller og fyrtårne til inspiration for fremme af kunsten i kommunerne.

Resultater •

Statens Kunstråd nedsatte i 2008 et underudvalg, der løbende skulle udarbejde forslag til rådet om, hvordan rådet og dets udvalg i samarbejde med kommunerne og andre lokale aktører kunne medvirke til at styrke produktionen og formidlingen af den professionelle kunst i hele landet.

Statens Kunstråds kommuneudvalg rejste rundt i landet og besøgte en lang række kommuner. Møderne fokuserede på, hvordan den professionelle kunst kan fremmes lokalt, og gav rådet et indblik i kommunale problemstillinger. Statens Kunstråds Kommuneudvalg konstaterede, at der i kommunerne var stor interesse for en styrket dialog om samarbejde med rådet og på tværs af kommunerne om støtte til kunsten i kommunerne.

•

Statens Kunstråd arrangerede derfor i 2009 og primo 2011 kommunekonferencer, hvor Statens Kunstråd inviterede til dialog med kommunerne om kunsten at få kunsten med i de ofte vanskelige prioriteringsdiskussioner om økonomi og lokale strategier. Med konferencerne ønskede Statens Kunstråd bl.a.: At styrke kommunernes direkte kontakt og dialog med rådet, at give kommunerne et bedre kendskab til rådets kompetencer, organisering, budget og støtteordninger, at få en forståelse af de kommunale prioriteringer og lokale kunst- og kulturstrategier, at tematisere en række centrale og aktuelle 19

problemstillinger vedrørende styrkelse af produktion og formidling af kunst i kommunerne samt at afsøge nye muligheder for, hvordan borgerne kan møde kunsten i kommunerne.

•

På baggrund af konferencerne har Statens Kunstråd skærpet sit fokus på det kommunale samarbejde, bl.a. gennem Idéindkaldelserne, som rådet gennemførte tre af i sin funktionsperiode. Idéindkaldelserne efterlyste alle kommunale initiativer, og rådet støttede gennem Idéindkaldelserne en række større initiativer med stærk lokal forankring eller kommunalt udspring.

•

Rådet har generelt indtænkt kommunerne i hele sit virke som relevante for øvrige indsatsområder, bl.a. i prioriteringen af nye initiativer, i ansøgningskriterier, i dialog med beslutningstagere og ministre, i kampagner og debatskabende aktiviteter m.v. Rådet har i høj grad med indsatsområdet øget udvalgenes bevidsthed om kunsten i kommunerne betragteligt.

•

Rådet indgik i 2010 med en medfinansiering i samarbejdsprojektet Vores Kunst mellem DR, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Rådet anser projektet som velegnet til at formidle billedkunsten bredt, idet det sigter mod at få engageret borgere og kommuner i at få opført tre nye store kunstværker i det offentlige rum. Formanden for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg indtrådte som medlem af styregruppen for projektet på rådets vegne frem til april 2011, hvor et nyt rådsmedlem skal udpeges af det kommende råd.

Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til Kunsten og Kommunerne Statens Kunstråds udvalg ydede allerede ved tiltrædelsen i 2007 i vid udstrækning støtte til formidling og produktion af den lokalt forankrede professionelle kunst gennem en række støtteordninger og nye initiativer. Alligevel valgte rådet at tematisere kunsten i kommunerne og hermed tillægge kommunerne en væsentlig øget kunstpolitisk rolle. Det strategiske indsatsområde var aktualiseret af kommunalreformen, men den vedvarende debat i rådets funktionsperiode om ”udkantsdanmark” understregede behovet for, at Statens Kunstråd forholdt sig til kunstens vilkår i hele landet.

Rådet har fra kommunernes side oplevet en meget stor interesse for dialog og sparring. Men råd og udvalg har i kraft af den øgede dialog og det stærke lokale engagement også mødt krav om gennemsigtighed og en meget præcis argumentation for Statens Kunstråds prioriteringer af eksempelvis driftsstøtte til lokale kulturinstitutioner og ensembler. Rådet anbefaler derfor det kommende

20

Statens Kunstråd at fortsætte en åben dialog med de kommunalpolitiske aktører for at sikre et gensidigt indblik i holdninger og hensyn i de konkrete prioriteringer.

Rådet har løbende drøftet Statens Kunstråds eventuelle rolle i kulturaftalerne og tilsluttede sig medio 2010 en procedure foreslået af Kunststyrelsen, hvor Kunststyrelsen fremover ville deltage i arbejdet med og forberedelsen af kulturaftalerne og i den sammenhæng orientere råd og udvalg, hvis der var konkrete forslag eller problemstillinger i aftalerne, som vedrørte Statens Kunstråd, således at rådet/udvalget havde mulighed for at udtale sig derom. Men rådet besluttede ultimo 2010 at anbefale kulturministeren, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad og tidligere inddrages som rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik, f.eks. ved at rådet inddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler. Rådet anbefaler, at det kommende råd indleder en dialog med kulturministeren om Statens Kunstråd eventuelle fremtidige rolle i kulturaftalerne eller eventuelle fælles strategiske tiltag på kommuneområdet.

Rådet har i forbindelse med kommunekonferencerne og ved ophøret af forsøgsordningen for Billedkunstneriske Grundkurser og kulturskoler forsøgt at indlede en dialog med Kommunernes Landsforening om kunsten i kommunerne.

Rådet har dog desværre oplevet en yderst begrænset interesse for kunsten fra KL’s side og har løbende anbefalet sine dialogpartnere i det kommunale landskab at overveje betydningen af KL som fælles slagkraftigt talerør for kunsten i kommunerne.

Kulturminister Carina Christensens udspil Kultur i hele landet blev offentliggjort i 2009, men et ministerskifte gjorde, at oplægget ikke blev fulgt op af en bredere debat. Statens Kunstråd nåede dog med en vis forundring at konstatere, at ministerens oplæg ikke indbefattede den professionelle kunst overhovedet, og at ministeren ikke havde taget sit eget rådgivende organ, Statens Kunstråd, med på råd ved udarbejdelse af oplægget. Det til trods for, at Statens Kunstråd jo netop havde annonceret kunsten og kommunerne som et af sine indsatsområder.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Formidling Indsatsområdet Formidling dækkede over Statens Kunstråds interesse i at styrke formidlingen af kunst og gøre den synlig, tilgængelig, debatteret og konstruktivt kritiseret.

Rådet angav i sin handlingsplan, at massemedierne og brugernes anvendelse af dem var under stor forandring. Hvor kunsten tidligere fyldte meget i DR og de store dagblade, var det rådets indtryk, at kunst- og kulturstoffet nu blev prioriteret lavt

21

på mange redaktioner. Det var derfor blevet markant sværere at synliggøre eller debattere kunsten kvalificeret gennem de traditionelle medier. Rådet ville derfor afsøge nye muligheder for formidling af kunsten og tage skridt til at fremme interessen for og udviklingen af den seriøse kunst- og kulturjournalistik.

Tilgængeligheden og synliggørelsen af kunsten blev i hele rådets periode i høj grad sikret af udvalgene, der ydede støtte til både produktion og distribution, men også til en lang række formidlingsaktiviteter i form af foredrag, tidsskrifter, hjemmesider m.m.

Resultater •

Rådet inviterede i 2007 DR’s direktion til et møde om kunstformidlingen i DR. Her gav rådets medlemmer udtryk for deres holdning til kunstformidlingen i DR og nævnte bl.a. forhåbningen om, at DR ville styrke sin rolle som Danmarks største kulturinstitution, bruge ressourcer på kreativ idéudvikling af nye formidlingsformer og turde præsentere de smalle programmer for den brede offentlighed i den bedste sendetid. Mødet blev fulgt op med løbende dialog med DR og egentligt samarbejde om formidlingsprojekter.

•

Statens Kunstråd uddelte i 2008, 2009 og 2010 en formidlingspris. Prisen på 100.000 kr. blev givet til en person eller en redaktion, som i særlig grad havde bidraget til den kritiske kulturjournalistik, eller som havde præsteret en selvstændig nyskabende kunstformidling inden for massemedierne.

Kandidater til prisen blev indstillet til Statens Kunstråd af en ekstern jury.

Statens Kunstråds Formidlingspris gik i 2008 til Lars Bukdahl, i 2009 til Jes Stein Pedersen og Jacob Fabricius, som delte prisen, og i 2010 til AnneMarie Mai.

•

Statens Kunstråd styrkede gennem perioden sin kommunikationsindsats bl.a. i kraft af en levendegørelse af rådets hjemmeside. Siden blev løbende tilføjet videoklip, der præsenterede kunstprojekter støttet af rådet. Det var også muligt for støttede kunstnere at få vist egne videopræsentationer af støttede projekter. Det var desuden muligt at møde Statens Kunstråd på Facebook.

•

Rådet har gennem sine Idéindkaldelser støttet markante formidlingsprojekter som eksempelvis det netbaserede podcastmagasin Third Ear og projekter, der gør brugerne interaktive i forhold til kunstformidling, som eksempelvis Platform 4.0 Future og Hjemstavn.com.

•

Rådet iværksatte en kampagne i forbindelse med udløbet af forsøgsordning vedrørende BGK’er og kulturskoler samt den tidsbegrænsede 22

Huskunstnerordning. Kampagnen redegjorde for ordningernes resultater og for det formålstjenstlige i, at ordningerne blev videreført med yderligere statslig finansiering.

•

Rådet bestilte og finansierede desuden et debatoplæg fra Kulturpolitisk Forskningscenter i Aarhus ved professor Jørn Langsted, der analyserede spændvidder mellem kulturpolitikken, kunststøtten og kunstlivet. Rapporten Spændvidder medførte en del mediedebat og blev drøftet på Statens Kunstråds repræsentantskabs seminar i 2010 og på rådets kommunekonference i 2011. Oplægget blev efterfølgende udgivet i trykt form.

•

Rådet ydede støtte til formidlingsdelen af samarbejdsprojektet vores Kunst mellem Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og DR.

Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til formidling Rådet vurderer, at den teknologiske udvikling er under en sådan forandring, at det er vanskeligt inden for Statens Kunstråds økonomiske ramme at arbejde strategisk med formidlingsområdet i en større målestok eller påvirke den mediepolitiske dagsorden. Rådet oplever dog, at det har været meningsfuldt mere drypvist at forsøge at påvirke feltet – både gennem dialog og gennem støtte. Rådet anbefaler, at det kommende råd og udvalg i deres støttekriterier har den teknologiske påvirkning af produktion og formidling af kunst for øje.

Rådet har fundet det yderst relevant at sikre en bedre anvendelse af rådets hjemmeside for bedre over for borgere og ansøgere at formidle, hvad Statens Kunstråd har anvendt kunststøtten til. Rådet har måttet konstatere, at Kunststyrelsen med den eksisterende driftsøkonomi ikke har de økonomiske ressourcer til udvikle hjemmesiden tilfredsstillende, men har været afhængig af, at rådet har afsat midler hertil. Rådet anbefaler, at det kommende Statens Kunstråd prioriterer en levende og dynamisk hjemmeside.

Rådet har generelt være tilbageholdende med hensyn til at kommentere diverse kunstdebatter og kommentarer, der er kommet til udtryk i dagblade og andre medier i rådets funktionsperiode. Rådet valgte, gennem rådsformanden, at formidle sin holdning til specifikke og relevante sager til den målgruppe og i den form, som rådet fandt, havde den største gennemslagskraft. Rådet har med den lovbestemte opgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde derfor i højere grad henvendt sig til politiske beslutningstagere end til kunstmiljøerne eller den brede offentlighed.

23

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten Med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten lagde Statens Kunstråd vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser.

Statens Kunstråd støttede gennem udvalgene i vid udstrækning produktion og formidling af kunst, der var rettet direkte mod børn og unge. Det drejede sig bl.a. om børneteater, dans, skolekoncerter og børnelitteratur. Derudover støttede rådet direkte gennem Huskunstnerordningen og frem til og med 2009 Puljen til forsøg med BGK’er og kulturskoler muligheden for, at børn og unge i deres dagligdag både som deltagende og som tilskuere oplevede kunstens verden på et højt kvalitativt niveau, fik indblik i professionelle kunstneriske processer og indgik i udviklende samspil med professionelle kunstnere. Rådet lagde i den sammenhæng vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser.

Resultater •

Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolernes og daginstitutionernes muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i professionelle kunstneriske processer. Kunstnerne formidler kunsten til børn og unge mellem 0 og 19 år, så de møder den professionelle kunst på en anderledes måde, end det sker i den normale undervisning eller i dagtilbuddet. Det kan bl.a. ske gennem workshops, arbejdende værksteder og lignende.

•

Statens Kunstråd fik evalueret Huskunstnerordningen og Forsøg med Kulturskoler, Billedkunstneriske Grundkurser m.v. af Pluss Leadership i 2008, og evalueringerne viste, at begge ordninger havde haft en meget positiv effekt hos deltagerne – ikke alene hos de deltagende børn og unge, men også hos kunstnere, formidlere og lærere. På baggrund af evalueringerne henvendte rådet sig tidligt i 2009 til kulturministeren og opfordrede til, at der fortsat på Finansloven blev afsat midler til Huskunstnerordningen samt afsat midler til i alt fem til syv BGK-kurser, så børn og unge over hele landet også fremefter kunne få mulighed for at deltage i billedkunstneriske uddannelsesaktiviteter. Da regeringen fremsatte sit finanslovsforslag for 2010, var der imidlertid ikke afsat midler til disse to ordninger, og Statens Kunstråd gik derfor aktivt i gang med at skabe opmærksomhed om de to ordninger og bidrog til den politiske debat om nedskæringerne. Ved den efterfølgende finanslovsaftale kunne rådet med tilfredshed notere sig, at Huskunstnerordningen var blevet sikret for de næste fire år med i alt 41.6 mio. kr. Imidlertid blev der ikke afsat midler til BGK’er og andre grundkurser.

24

•

Støtteordningen Puljen til Forsøg med Kulturskoler, Billedkunstneriske Grundkurser m.v. eksisterede frem til og med 2009. Puljen rettede sig både mod kunstundervisning i et alment perspektiv og kunstundervisning i et talentudviklingsperspektiv. Modelforsøgene tjente som inspirerende eksempler for nye samarbejdsformer og samspil mellem kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser på den ene side og på den anden side andre kultur- og kunstskoler, herunder musikskoler, folkeskolen/gymnasiet mv.

•

Statens Kunstråd initierede og støttede modelforsøget Kulturpakker – koncerter, teater og dans i skolen i form af et samarbejde mellem Haderslev Kommune og de tre kulturorganisationer Levende Musik i Skolen, Dansens Hus og Teatercentrum. Initiativet havde dels til formål at tilbyde professionelle teater-, musik- og danseoplevelser af høj kvalitet til børn og unge i skoletiden og dels at skabe lokale netværk blandt lærere, hvor erfaringer kunne udveksles og fremtidige aktiviteter planlægges. Projektet inkluderede desuden et samarbejde med en professionsskole.

•

Statens Kunstråd besluttede i 2008 at yde et årligt tilskud på 1 mio. kr. for perioden 2008-2010 til Dansens Hus til konsolidering af forsøgsordningen Dans for Børn. Ordningen skulle give især de yngre børn en umiddelbar og naturlig forståelse for dansen som kunstform. Samtidig ville projektet afprøve nye formidlingsstrukturer for dans i kommunerne. Pluss Leadership foretog en evaluering af forsøgsprojektet Dans for Børn 2007-2011, der vurderede indsats, resultater og målopfyldelse. Statens Kunstråd fandt, at rapporten fungerede som endnu et eksempel på den vidensbaserede dokumentation, som rådet netop ønskede at basere sine beslutninger og anbefalinger på. Statens Kunstråd besluttede på baggrund af evalueringen og en ansøgning fra Dansens Hus at yde støtte på 3 mio. kr. til forlængelse af ordningen Dans for Børn som projekt i årene 2011-2013.

•

Rådet gav i 2008 tilskud til den internationale børnekulturkonference Imagine Children Imagine, der blev gennemført på Experimentarium og i en række hovedstadskommuner. Arrangøren var Børnekulturelt Netværk i Region Hovedstaden.

•

I 2008 modtog Levende Musik i Skolen 1 mio. kr. fra Statens Kunstråd til det landsdækkende samarbejde med skolekoncerter.

•

Statens Kunstråd ydede endvidere støtte til en billedbogskonkurrence kaldet Den illustrerede Bog, hvor billedkunstnere og børnebogsforfattere samarbejder om at skabe værker, hvor teksten bliver til på grundlag af

25

illustrationerne, eller hvor illustrationerne skabes over teksten. Førsteprisen gik til Lejren af forfatteren Oscar K. og illustratoren Dorte Karrebæk.

•

Rådsformanden afholdt møde med undervisningsministeren med en opfordring om dennes opfølgning på Bamford-rapportens anbefalinger om folkeskolens kreative fag. Der er ligeledes holdt møde med kulturministeren med opfordring til sammen med undervisningsministeren at prioritere dette felt.

•

Rådet har på sin kommunekonference dagsordensat, hvordan lokale kunstneriske kræfter og institutioner på det organisatoriske plan kan medvirke til at styrke børn og unges møde med kunst, samt hvordan kommunerne kan sikre kunstnerisk kvalitet og mangfoldighed i tilbuddene for og med børn.

•

Rådet har haft en løbende dialog med Børnekulturens Netværk med gensidig præsentation af egne initiativer og afdækning af mulige samarbejdsflader.

Perspektivering og evaluering Huskunstnerordningen er en honorarstøtteordning, der er finansieret over Finansloven frem til 2013. Ordningen blev introduceret i 2004 som en støtte til kunstnere, der gerne ville arbejde med de 6 til 19-årige og kunst, men har siden udviklet sig til at være en mulighed for at gennemføre huskunstnerforløb for de 0– 19-årige. Ordningen er en markant succes for Statens Kunstråd og bidrager væsentligt til at fremme børn og unges møde med kunst. Ordningen gælder alene inden for Statens Kunstråds fire kunstarter billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Rådet drøftede i 2010, om ordningen eventuelt kunne udvides til at omfatte arkitektur, design, kunsthåndværk og film, og hvordan rådet kunne opstille krav til faglige kompetencer hos huskunstnere inden for disse kunstarter, samt behovet for faglige kompetencer i rådet til at vurdere ansøgninger og kunstnere inden for de foreslåede nye kunstområder. Rådet drøftede det principielle i at involvere kunstarter uden for Statens Kunstråds virkeområde, behovet for medfinansiering, muligheden for et samarbejde med undervisningsministeriet eller på sigt at rejse flere penge til ordningen med henblik på en udvidelse med flere kunstarter. Rådet nåede ikke til enighed, men anbefaler det kommende råd at drøfte muligheden for, at Huskunstnerordningen fremover i højere grad tilgodeser brugernes behov. Rådet anbefaler desuden det kommende råd at være opmærksomme på en fortsættelse af finanslovsbevillingen til ordningen efter 2013.

Rådet må dog påpege, at ordningen ikke er løsningen på krisen for de praktiskmusiske fag i folkeskolen. Det er også af afgørende betydning, at lærerne får bedre mulighed for at varetage undervisningen i de kreative fag på et højt niveau. Netop 26

læreruddannelsen og mulighederne for efteruddannelse er et kardinalpunkt, og rådet anbefaler derfor langt bedre uddannelse af lærerstuderende og lærere, der ønsker at undervise i de kreative fag og gøre kunst til en naturlig del af børns liv.

Statens Kunstråd har løbende i sin funktionsperiode fremhævet Bamfordrapportens anbefalinger om styrkelse af folkeskolens kreative fag, og rådet har fundet det bekymrende, at beslutningstagere tilsyneladende ikke tager stimuleringen af børns kreative kompetencer mere alvorligt. Rådet anbefaler det kommende råd fortsat at fremhæve Bamford-rapportens anbefalinger over for den til enhver tid siddende kulturminister og undervisningsminister, samt at Statens Kunstråd indleder en dialog med uddannelsessektoren om området.

Rådets direkte støtte til Levende Musik i Skolen (LMS) i 2008 blev fulgt op af Musikudvalgets rapport om området og en flerårig udviklingsaftale med LMS som formidlere af en landsdækkende skolekoncertordning.

Rådet har med sin støtte til Dans for Børn i perioden 2008-2013 bidraget væsentligt til, at børn har kunnet møde denne kunstart i deres dagligdag. Med Kulturpakker – koncerter, teater og dans i skolen har rådet initieret en vidensudveksling og et samarbejde mellem LMS, Dansens Hus og Teatercentrum, de tre centrale formidlere af kunst til børn i institutionssammenhæng. Rådet anbefaler, at det kommende råd på baggrund af erfaringerne med kulturpakkeforsøget videreudvikler modeller og strategier for børns møde med flere kunstarter, både i institutionssammenhæng og i familierelation. I den forbindelse kunne det kommende råd indlede samarbejde med eksempelvis Det Danske Filminstitut og DAC. Det anbefales, at det kommende råd overvejer at bede Børnekulturens Netværk indgå i udviklingsarbejdet.

Det er rådets vurdering, at forsøgene med kulturskoler, BGK’er og andre GK’er har givet talentfulde unge over hele landet mulighed for at udvikle og at få udfordret deres talent af professionelle kunstnere. Rådet fandt med ophøret af det statslige tilskud til forsøgsordningen, at det skadede vækstlaget, og at forligspartierne ikke levede op til hensigten med forsøgsordningen om at styrke kulturelt set fattigere områder. Rådet anbefaler, at det kommende råd deltager i den kulturpolitiske debat om en ligestilling af kunstarterne, således at der på sigt oprettes tilbud modsvarende musikskoler og MGK’er inden for de andre kunstarter.

Statens Kunstråd anvendte en relativ stor del af sin samlede ramme til børn og unges møde med kunsten. Rådet vurderer, at råd og udvalgs samlede initiativer rettet mod børn og unge med fordel i højere grad kunne havde været smatænkt i en mere stringent fælles indsats. Rådet anbefaler, at det kommende råd beder Kunststyrelsen lave en kortlægning af alle Statens Kunstråds eksisterende puljer, projekter og initiativer som grundlag for en mere strategisk drøftelse i Statens

27

Kunstråd af interessenter, visioner og mål for børn og unges møde med kunsten.

Rådet anbefaler det kommende råd at trække på Børnekulturens Netværks kortlægning, viden og erfaringer og løbende inddrage dette organ som sparringspartner.

Rådets øvrige tilskud samt nedsættelse af underudvalg •

Statens Kunstråd ”arvede” fra det forrige råd en tværgående pulje, som rådet uddelte midler fra i 2007. Rådet besluttede med vedtagelse af sin egen handlingsplan at nedlægge denne tværgående pulje samt ikke at videreføre andre rådsinitiativer og -puljer. I stedet ønskede rådet at anvende sine midler til en række markante initiativer, som inden for de valgte indsatsområder kunne skabe opmærksomhed og fremme debatten om kunsten, dens vilkår og betydning for samfundet.

•

Statens Kunstråd ønskede forsøgsmæssigt at vende kunststøtten på hovedet og gennemførte i sin funktionsperiode tre Idéindkaldelser. Rådet ville med Idéindkaldelserne støtte gennemførelsen af markante kunstneriske projekter og initiativer uden på forhånd at have fastlagt puljer og beløbsrammer. I stedet blev kunstnere, kunstinstitutioner, kommuner og andre interesserede inviteret til at komme med idéer og konkrete forslag til projekter og initiativer, som involverer en eller flere af de fire kunstarter, rådet støtter. Statens Kunstråd støttede på baggrund af de indsendte idéforslag et antal kunstneriske projekter og initiativer, som bl.a. fremmede nye brugergrupper og stimulerede debatten om kunstens væsen og nødvendighed. Rådet lagde ved udvælgelsen blandt de indsendte idéer særligt vægt på talent og kvalitet og på, at projekterne kunne gennemføres på et højt kunstnerisk og professionelt niveau.

•

For at styrke musikdramatikken afsatte rådet ekstraordinært 4.7 mio. kr. i 2008 og 4 mio. kr. årligt i 2009-2011 som supplement til bevillingen på finansloven til Musikdramatikken under forudsætning af, at Musikudvalget og Scenekunstudvalget tilsammen bidrog med et lignende beløb, hvilket de gjorde.

•

Statens Kunstråd afsatte sammen med Litteraturudvalget og Scenekunstudvalget hver 0.5 mio. kr. til en Dramatikpulje 2010 og 2011.

Perspektivering og evaluering Med Idéindkaldelserne fandt rådet som ønsket frem til en række markante og støtteværdige projekter. Erfaringerne fra Idéindkaldelserne viste dog, at de støttede projekter typisk ikke var entydigt tværkunstneriske, og at de i udstrakt grad kunne havde opnået støtte gennem udvalgene, dog næppe i helt samme 28

størrelsesorden. Rådet fandt, at det havde været potentielt udviklende at give så store beløb til enkeltprojekter af flerårig karakter, men også væsensforskelligt fra den måde, udvalgene typisk prioriterede deres midler på. I sin interne evaluering af Idéindkaldelserne drøftede rådet, om større indsatser fra rådets side optimalt burde forankres i udvalgene, men fandt det på den anden side også relevant, at ansøgerne havde flere indgange til kunststøtten. Afgørende var det, at der altid skete en relevant kunstfaglig vurdering af ansøgninger til Statens Kunstråd.

Rådet har grundlæggende fundet det vanskeligt og delvis irrelevant at skulle afgrænse og definere begrebet ”tværæstetiske kunstområder og –udtryk,” som lovbemærkningerne til kunstrådsloven fastslår, at Statens Kunstråd skal fremme.

Den optimale metode til at støtte eventuelle tværæstetiske og tværkunstneriske projekter var i rådets øjne ikke fundet med Idéindkaldelserne.

Rådet oplevede umiddelbart at have opnået den største succes med de mere specifikke tværkunstneriske puljer som dramatik- og musikdramatikpuljerne, de tværgående internationale puljer samt den tværgående Huskunstnerordning.

Rådet anbefaler det kommende råd indledningsvist at tage en grundlæggende drøftelse af begrebet ”tværæstetisk”, både af hensyn til udarbejdelse af Statens Kunstråds handlingsplan, refleksion over nødvendige kompetencer til vurdering af særlige tværæstetiske ansøgninger, samt i forhold til dialogen med ansøgere og det politiske niveau om dette felt.

Rådet har fundet det relevant at specificere dele af sine tilskud til så oplagte tværgående områder som dramatik og musikdramatik, hvor puljerne blev samfinansieret af rådet og de relevante udvalg. Rådet anbefaler, at det kommende råd på baggrund af en intern evaluering af ordningerne overvejer en videreførelse af denne praksis inden for budget 2012 og frem.

Rådet har i relation til Puljen til Musikdramatik og Dramatikpuljen nedsat tilhørende underudvalg med repræsentanter fra de relevante fagudvalg. Rådet besluttede, at underudvalgene skulle afgive indstilling til rådet, der skulle foretage den endelige prioritering. Rådet har haft som principbeslutning, at der for effektivitetens skyld ikke har måtte finde dobbeltbehandling sted, men har for disse puljer dog ønsket at træffe den endelig afgørelse om anvendelsen af midlerne.

Rådet vurderer, at et kommende råd bør overveje potentialet i at nedsætte underudvalg på tværs af udvalg og af råd og udvalg, så alle relevante kompetencer bringes i spil i vurderingen af ansøgninger til ordninger, der går på tværs af kunstarterne. Der er dog formentligt behov for, at rådet stadig løbende orienteres om underudvalgenes prioriteringer og overvejelser og eventuelt også træffer den

29

endelige afgørelse vedrørende anvendelse af midlerne. Rådet anbefaler det kommende råd at drøfte mere ensartede procedurer for bevillinger af de tværgående midler til henholdsvis Dramatikpuljen, Musikdramatikpuljen, DIVAordningen, Residency-ordningen, Research-ordningen og Huskunstnerordningen.

Mødeaktivitet og rådgivning Rådets mødevirksomhed har medvirket til at sikre implementeringen af Statens Kunstråds handlingsplan og har understreget, at rådet beskæftiger sig med kunststøtten på et overordnet strategisk og kunstpolitisk plan.

Rådet har fundet det naturligt, at rådets formand i mange situationer har tegnet hele Statens Kunstråd. Det gælder særligt i forhold til kulturministeren, partiernes kulturordførere, Statens Kunstråds repræsentantskab, KL m.fl. Rådsformanden har haft møder med undervisningsministeren om bl.a. muligheden for at fremme de kreative fag i folkeskolen i forlængelse af rådets rapport The Ildsjæl in the Classroom. Rådsformanden har også afholdt møde med formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL om behovet for at øge fokus på vilkårene og potentialerne for kunsten i kommunerne. Rådsformanden har afholdt møder med politiske kulturordførere og andre politiske nøglepersoner om rådets stærke ønske om finansiel sikring af Huskunstnerordningen samt forsøg med Kulturskoler, BGK’er mm. fra 2010 og frem. Rådet har haft dialogmøder med Folketingets Kulturudvalg og har endvidere afholdt møder med Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg for at præsentere visioner og drøfte konkrete fælles interessepunkter.

I løbet af funktionsperioden er rådsformanden oftere og oftere blevet inddraget som kommunikator af vægtige beslutninger truffet af udvalgene, omend rådet ikke altid proaktivt er blevet inddraget i beslutningsprocesserne. Rådet anbefaler det kommende råd at drøfte det taktiske i, at rådsformanden i flest mulige politiske sammenhænge inddrages i den eksterne dialog.

Statens Kunstråds formand har løbende haft møder med kulturministeren (som i rådets periode har været Brian Mikkelsen, Carina Christensen og Per Stig Møller), om bl.a. rådets handlingsplan og årsrapporter, lovrevision af Lov om Kunstrådet, initiativer i forhold til kommunerne, rådets projekt Kunsten at fremme kunsten, Statens Kunstråds ønsker til finanslovens videreførelse af Huskunstnerordningen og Forsøgsordningen for Billedkunstneriske Grundkurser og kulturskoler.

Med hensyn til Statens Kunstråds lovbestemte rolle som rådgiver for offentlige myndigheder har rådet oplevet dialogen med de tre kulturministre, der har siddet i rådets funktionsperiode, som udfordrende. Rådet har ikke selv opfattet, at det af kulturministeren er blevet betragtet som ministerens eget rådgivende organ og har ikke i den udstrækning, som rådet oplever det, været inddraget, hvor det kunne 30

have været relevant. Tværtimod er det oplevelsen, at rådet af visse kulturministre i rådets funktionsperiode er blevet opfattet som en lobbyvirksomhed på linje med alle andre.

For fremover at sikre at Statens Kunstråd får mulighed for at udfylde sin rådgivende rolle, anbefaler rådet det kommende råd at basere sin rådgivning på et vidensbaseret og dokumenterbart grundlag.

Rådsformanden har deltaget i en møderække i referencegruppen vedrørende internationalisering af dansk kulturliv, som udarbejdede forslag til en regeringsstrategi for styrket internationalisering af dansk kulturliv. Rådet bidrog her med synspunkter på, hvilken betydning den internationale kulturudveksling har for dansk kunst- og kulturliv/den enkelte kunstner og kom med konkrete bud på, hvordan den danske kunst- og kulturscene kan styrkes internationalt samt hvilke udfordringer Danmarks internationale kulturudveksling står over for. Statens Kunstråd har fra 2010 og frem fast plads i panelet for styrket internationalisering af dansk kulturliv, men er som armslængdeorgan ikke forpligtet af panelets handlingsplan.

Rådets formand har afholdt enkelte møder med Statens Kunstfonds formandskab og drøftet fælles berøringsflader. Rådet anbefaler, at den kommende rådsformand tilstræber fremover at mødes oftere med formandskabet for Statens Kunstfond, særligt med henblik på en drøftelse af arkitekturs, designs og kunsthåndsværks vilkår i det aktuelle kunststøttesystem. Drøftelserne kan tage udgangspunkt i den kommende udredning af kunststøttesystemet.

Statens Kunstråds og Statens Kunstfonds repræsentantskabers årlige fælles seminar med deltagelse af bl.a. råds- og fondsmedlemmer fungerede som et godt dialogforum for de to armslængdeorganer.

Rådet har i hele perioden afholdt månedlige møder, et årligt todages rådsseminar, samt et årligt sommerseminar for samtlige medlemmer af råd og udvalg. Alle referater fra rådets og udvalgenes ordinære møder er offentliggjort på www.kunst.dk.

Rådet har internt arbejdet med, at Statens Kunstråd over for bl.a. ministeren fremstår som et samlet organ, der med helhedsansvar skaber dynamik mellem kunstarterne. Med de begrænsede midler på kunststøtteområdet er slagsmål om omfordeling af midlerne mellem kunstarterne nærliggende. Rådet har i sin funktionsperiode i stadigt stigende grad drøftet muligheden for, at Statens Kunstråd på længere sigt reelt tager ansvaret for den samlede prioritering af kunststøtten, frem for at de enkelte kunstmiljøer med udvalgene som spydspids fremmer de

31

enkelte kunstarters interesse over for det politiske niveau. Rådet har i sin funktionsperiode ikke kunnet nå til enighed om den optimale model, men rådet har generelt i sin mødeaktivitet nedtonet denne iboende konflikt og i stedet talt kunstens fælles sag. Rådet anbefaler det kommende råd at være opmærksomt på de iboende dilemmaer i den aktuelle konstruktion af Statens Kunstråd, men ikke at lade disse dilemmaer være til hinder for, at råd og udvalg i fællesskab arbejder konstruktivt for at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.

Vedtagne politikker •

Statens Kunstråd vedtog ved sin tiltrædelse en kommunikationspolitik, der omfattede en beslutning om medlemmerne af Statens Kunstråds udtaleret.

Rådet ønskede at tegne et klart billede over for omverdenen af rådets indsats og arbejdsområder samt sikre, at der kunne opnås en høj grad af tilfredshed hos tilskudsansøgere og øvrige brugere af råd og udvalg. Målet var, at kommunikationen skulle bidrage til at gøre tilskudsadministrationen brugervenlig og gennemskuelig via information til rådets og udvalgenes brugere. Endelig ønskede rådet at formidle ny information til kunst- og kulturinteresserede borgere samt profilere dansk kunst og danske kunstnere i udlandet. Den eksterne kommunikationspolitik blev senere fulgt op af rådets levendegørelse af egen hjemmeside samt understøttet af Kunststyrelsens lean-projekt, der medvirkede til at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem Statens Kunstråd og styrelsen i relation til tilskudsforvaltningen.

•

Statens Kunstråd vedtog ved sin tiltrædelse en evalueringspolitik, der skulle tilgodese eksterne krav om at dokumentere, hvad støttekronerne var gået til. Alle større projekter og støtteordninger iværksat af rådet eller et af udvalgene er blevet evalueret eller planlagt til at blive det i 2011, således at konkrete erfaringer har kunnet blive bragt i spil, og således at det tiltrædende råd får et relevant beslutningsgrundlag for eventuel videreførelse af puljer eller andre initiativer.

•

Statens Kunstråd vedtog ved sin tiltrædelse en inhabilitetsprocedure, hvoraf det bl.a. fremgik, at et udvalg altid skal formulere en kunstfaglig indstilling, inden inhabilitetssagen oversendes til rådet til endelig afgørelse. Med proceduren leves der op til forretningsordenens intention om, at faglige vurderinger henhører til fagudvalg.

•

Statens Kunstråd vedtog i 2010, at råds- og udvalgsmedlemmer ikke kan være repræsenteret i bestyrelser i institutioner, der er støttet af råd eller udvalg.

32

Perspektivering og evaluering I forhold til udtaleretten vurderer rådet, at det er af største betydning, at et nytiltrædende råd tidligt i sin periode fastlægger denne. En manglende politik på området vil signalere et splittet råd, der i visse sammenhænge ikke vil have den fornødne gennemslagskraft.

Rådets eksterne kommunikation på web og i kampagneform har i perioden i nogen grad været finansieret af rådet selv. Rådet finder, at det har været nødvendigt at investere i udvikling af kommunikationen, og rådet anbefaler, at det kommende råd vurderer behovet for initiativer, der supplerer den service, Kunststyrelsen kan levere på området.

På baggrund af den offentlige debat i 2010 om habilitetsforholdene i Statens Kunstråds og Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har rådet overvejet fordele og ulemper ved at nedfælde et egentligt regelsæt vedrørende inhabilitet. Rådet besluttede at etablere et kommunikationsberedskab, der tager afsæt i tilliden til det tostrengede kunststøttesystem samt i råds- og fondsmedlemmers tidsbegrænsede valgperiode. Rådet anbefaler, at Kunststyrelsen vejleder det tiltrædende Statens Kunstråd om inhabilitetsproblematikkerne og de konkrete faldgruber.

Det er nærliggende at finde, at kunststøtten ”alene skal gå til kunsten”, men rådet vurderer, at det kommende Statens Kunstråd også skal være opmærksomt på at bevilge midler til både administration og markedsføring af projekter og til evaluering af disse. Rådet anbefaler desuden det kommende råd at fortsætte med at få egne større initiativer evalueret eksternt. Det kan bemærkes, at samtlige ministre i rådets funktionsperiode har rost rådet for dets evalueringspolitik, som medvirker til den gennemsigtighed, som er centralt i et offentligt kunststøttesystem.

Rådet vurderer, at der i relation til forvaltning af kunststøtten også har været behov for at afsætte midler til vidensdeling, forskning, undersøgelser og dokumentation som en naturlig del af råd og udvalgs beslutningsgrundlag. I den forbindelse forventes det kommende Statens Kunstråd at kunne drage nytte af Kulturministeriets kommende statistikprojekt. Rådet anbefaler det kommende råd fortsat at prioritere at arbejde vidensbaseret og eventuelt forsøgsvis at gå i samarbejde med forskningssektoren.

Brugertilfredshedsundersøgelse Statens Kunstråd har årligt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, idet rådet ønskede at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere

33

og modtagere af støtten. Rådet har ønsket at støtte kunstnere og kunstinstitutioner på en måde, som var kvalificeret, enkel og gennemskuelig, hurtig og fleksibel.

Statens Kunstråd fik foretaget en undersøgelse af tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen for at få en vurdering af bl.a. sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser etc. Målsætningen med denne undersøgelse var at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand.

Undersøgelserne viste, at det overordnede indtryk af Statens Kunstråd har ligget på et tilfredsstillende niveau.

Statens Kunstråd har desuden årligt internt evalueret råd og udvalgs tilfredshed med Kunststyrelsens sekretariatsbistand.

Rådet har fundet, at såvel brugerundersøgelserne og de interne evalueringer i deres nuværende udformning har været vanskelige at anvende som et strategisk værktøj til at sikre udvikling af en bedre service. Rådet anbefaler Kunststyrelsen at udvikle nye modeller for undersøgelser, der kan bidrage til den løbende udvikling af kunststøttesystemet, samt at det kommende råd løbende foretager selvevalueringer.

Samarbejde med Kunststyrelsen og departementet Statens Kunstråd har i sin funktionsperiode bifaldet og bidraget til Kunststyrelsens lean-projekt med fokus på at forenkle det administrative arbejde, reducere tidsforbruget og forøge den service, som råd og styrelse yder sine brugere i forbindelse med den generelle tilskudsadministration. Rådet har særligt haft fokus på en klar opgavefordeling mellem råd og styrelse, samt en entydig håndtering af formulering af puljekriterier, procedurer for vurdering af ansøgninger og konkretisering af begrundelser for afslag.

Rådet ser med bekymring på den kraftige besparelse af medarbejderressourcerne i Kunststyrelsen fra 2010 og den langsommelige implementering af tidssvarende elektroniske løsninger i relation til sagsbehandling af ansøgninger til Statens Kunstråd.

Rådet anbefaler det tiltrædende råd at samarbejde med Kunststyrelsen om at få udarbejdet præcise projektgrundlag med tydelig angivelse af ansvarsfordelingen mellem råd/udvalg og styrelsen i relation til projekter og initiativer, der f.eks. fastlægges i en kommende handlingsplan.

Statens Kunstråd har kun i relativt lille omfang haft direkte dialog med Kulturministeriets departement. Rådet har fundet det utilfredsstillende, at 34

rådsformanden i enkelte tilfælde ikke er blevet briefet inden offentliggørelse af sager, der vedrørte rådet, særligt i forbindelse med undersøgelse af Statens Kunstråd i 2008. Rådet har dog oplevet en løbende forbedring i kommunikationen mellem råd og departement.

Statens Kunstråd anbefaler det kommende råd at videreføre den nødvendige løbende dialog, så en ensartet tolkning af Statens Kunstråds rolle som fremmer af kunsten og rådgiver for offentlige myndigheder på ethvert givet tidspunkt så vidt muligt deles af Statens Kunstråd, Kunststyrelsen, Kulturministeriet departement og kulturministeren.

35

Statens Kunstråds Billedkunstudvalgs resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Statens Kunstråds Billedkunstudvalg skal fremme udviklingen af kunsten i Danmark i overensstemmelse med Billedkunstloven. Billedkunstudvalget ser sin støttepolitik rettet specifikt mod tre hovedområder i det danske kunstliv: støtte til den enkelte kunstners billedkunstneriske produktioner, tilskud til udstillinger og formidling af samtidskunst samt driftstilskud til kunsthaller og udstillingssteder. Endelig støtter udvalget også selvstændige initiativer, der anses som egnede til at udvikle forholdene for billedkunsten, konteksterne og formidlingen af billedkunsten.

Evaluering af puljer Produktion af værker samt Udstilling og Formidling: Størrelsesforholdet mellem disse to puljer er jævnligt blevet diskuteret i løbet af udvalgets periode, da produktionsmidler altid er rettet mod den individuelle kunstner, mens formidlingsmidler traditionelt er blevet opfattet som midler, der er rettet mod institutioner.

Derfor er disse to puljer blevet evalueret under et.

Produktionspuljen har gennem hele udvalgets periode haft stor vægt. Der er i forbindelse med ansøgningsbehandlingen taget hensyn til bredde og mangfoldighed, uden at dette i nævneværdig grad er gået ud over kvaliteten.

Udvalget har bemærket, at der i perioden er sket ændringer i strukturen på udstillingsområdet, og udvalget modtager nu oftere mange produktionsansøgninger til enkelte store udstillingsbegivenheder. I starten af udvalgets periode var der ikke så mange store udstillingsaktiviteter, som førte til mange produktionsansøgninger til samme udstillingsaktivitet.

Formidlingspuljen er i løbet af perioden vokset i forhold til produktionspuljen, og ved udvalgets næstsidste møde, blev der uddelt flere penge til formidling end til produktion. Fremover bør det siddende udvalg være opmærksom på det pres, der er kommet på formidlingspuljen, idet dette kan hænge sammen med, at institutionerne er under pres. Samtidig med dette pres er der også i det hele taget kommet flere frie udstillingssteder, festivaler osv., for hvem det er relevant at søge om formidlingsstøtte.

36

Anbefaling Støtte til produktion er vigtig, men det er støtte til formidling også. Udvalget har ikke gjort op med sig selv, om det rent faktisk er dårligt, at formidlingspuljen er blevet større end planlagt, set i forhold til produktion. Synlighed bliver stadigt vigtigere, og dette taler for, at formidlingsmidlerne ikke skal begrænses for meget.

Desuden går en stor del af formidlingsmidlerne direkte til kunstnere i form af kataloger og hjemmesider.

Udvalget finder det klart positivt, at flere institutioner viser samtidskunst.

Konsekvensen af det er, at udvalget må acceptere at se flere ansøgninger om støtte til formidling.

Udvalget har i sin periode fastholdt, at det var vigtigt at udvalget kan vurdere individuelle produktioner til gruppe-udstillinger, selvom det kan opfattes som dobbelt kuratering. Dette skyldes dels at der kan være variation i kvaliteten af værkerne på en gruppeudstilling, og dels at udvalget netop har kvalitet som et hovedkriterie. Udvalget ønsker at sikre, at den enkelte kunstner bevilges det beløb, som ansøgeren ifølge ansøgningen har brug for. Udvalget ønsker at undgå en situation, hvor en gruppeudstilling modtager produktionsstøtte på baggrund af udvalgets positive vurdering af enkelte værker, hvorefter kurator vælger at omfordele midlerne mellem kunstnerne, på bekostning af de værker som udvalget fandt var bedst.

Støtten til gruppeudstillinger bliver imidlertid let uoverskuelig med den nuværende praksis, fordi produktions- og formidlingsansøgninger, der relaterer til den enkelte gruppeudstilling, kommer til udvalget som en række individuelle ansøgninger.

Udvalget er derfor opmærksomt på at der også kan være en pointe i at bevilge produktionspengene til kurator, som efterfølgende kan dele midlerne ud på de deltagende kunstnere, bl.a. også til udenlandske kunstnere. En fordel ved denne løsning er, at det vil minimere antallet af samlede ansøgninger til udvalget, så man fremover modtager en stor ansøgning til en gruppeudstilling frem for mere end ti, som det ofte har været tilfældet.

Hvis der på denne måde gives et stort tilskud til en gruppeudstilling, vil udvalget dog, som nævnt, miste muligheden for at beslutte, hvilke af de deltagende kunstnere der skal tildeles støtte.

Særligt i forhold til udenlandske kunstneres deltagelse på en dansk gruppeudstilling, finder udvalget, at det har været problematisk, at de udenlandske kunstnere ikke kunne opnå støtte som de danske. Dette er et spørgsmål, som det nye udvalg anbefales at forholde sig til.

37

Samlet for produktionspuljen mener udvalget at det er meget vigtigt at have en sådan pulje, og at der i udvalgets periode er sat mange gode projekter i gang. En stor del af disse projekter har været helt afhængige af denne pulje, og bare det at få en smule støtte har ofte sat meget i gang.

Der skal imidlertid større opmærksomhed på at få tiltrukket nye ansøgere. Der har f.eks. været meget få ansøgninger fra etablerede kunstnere, der ønsker støtte til nyskabende og nyudviklende projekter. De unge kunstnere søger derimod meget fra starten af deres karriere, og er tydeligvis vant til en situation, hvor der er søgemuligheder, og hvor det er naturligt at bruge dem.

Samlet for formidlingsprojekterne anerkender udvalget behovet for en omfattende støtte til formidling, men det er udvalgets opfattelse, at der desværre ikke har været så mange nytænkende formidlingsprojekter i perioden, som udvalget kunnet have tænkt sig.

Museerne har i denne periode fået mere formidlingsstøtte, end de fik af det foregående udvalg. Det foregående udvalg kunne opfattes som noget antiinstitutionelle, og formidlingspuljen var primært påtænkt kunstnere, der selv arrangerede udstillinger. Når formidlingspuljen i denne periode er vokset så voldsomt, skyldes det, at udvalget har åbnet op for både kunsthaller og museer.

Denne åbning er sket på baggrund af en vurdering af, at museerne i dag i højere grad laver udstillinger med samtidskunst end tidligere. Disse udstillinger er imidlertid omkostningstunge for museerne, samtidig med at museernes økonomiske situation er blevet dårligere.

Selvom det er positivt, at museerne viser samtidskunst, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at formidlingspuljen ikke kommer til at sløre at museerne har et økonomisk problem.

Kommunale billedkunstråd Puljen til støtte af kommunale billedkunstråd har i hele perioden haft en meget ringe søgning. Dette kunne skyldes, at kommunerne efter kommunalreformen ikke i første omgang kastede sig over kunst som et fokusområde. Dog kom der i 2010 flere ansøgninger end i de foregående år, og udvalget har dermed på det seneste set små tegn på vækst i søgningen, og forventer egentlig at dette kunne fortsætte.

Trods den ringe søgning hidtil anbefaler udvalget derfor, at puljen fortsættes. Det er vigtigt, at kommunerne arbejder kvalificeret med billedkunst, og her er kommunale billedkunstråd et godt redskab.

38

En anden årsag til den ringe søgning skyldes eventuelt at kommunerne ikke har været opmærksomme på søgemuligheden. Endelig kunne puljebeskrivelsen suppleres med links til nuværende eksisterende kommunale billedkunstråd, der har fået støtte, således at mulighederne i og formålet med puljen eksemplificeres for kommunerne.

Anbefaling Udvalget anbefaler at man prøver at præcisere puljebeskrivelsen og fortsætter med at undersøge på hvilken måde de kommunale billedkunstråd bliver et godt og nødvendigt redskab i arbejdet med billedkunsten i kommunerne.

For at sætte gang i kommunernes fokus på og arbejde med billedkunst, valgte udvalget at anvende en del af de uforbrugte midler under denne pulje på at iværksætte de to kommunale billedkunstfestivaler TUMULT og PORT2010. Udvalget mener, at det er en stor fordel at der blev udvalgt to meget forskellige festivaler, da der dermed opstår et godt sammenligningsgrundlag.

Anbefaling Udvalget anbefaler, at det kommende udvalg, på baggrund af evalueringen, samler op på erfaringerne fra disse to festivaler, og vurderer, om denne tilgang til kommunerne er anvendelig og givtig fremadrettet.

Nye udstillingssteder og -platforme Udvalget vurderer, at denne pulje har bidraget til at give et mere varieret og mangfoldigt udstillingsliv i Danmark, og anbefaler, at denne form for støtte bibeholdes.

Udvalget besluttede på sit møde i januar 2011, at kriterierne for hvad det vil sige at være et nyt udstillingssted, blødes lidt op, således at udstillingssteder der har eksisteret i nogen tid, godt kan søge støtte. Dvs. at forholdsvise nye udstillingsstederne også kan opnå støtte.

Anbefaling Udvalget anbefaler fremadrettet, at der ikke behøver at være et krav eller en forventning om at udstillingsstedet skal kunne overleve efter støtteperiodens ophør.

Nogle udstillingssteder har en natur, hvor det kun er relevant, at de eksisterer i en tid i en særlig sammenhæng, hvorefter ansøgeren skal have lov at prøve nye koncepter af.

39

Væsentlige ændringer i udvalgets puljer i løbet af perioden På anbefaling fra det forrige udvalg valgte det nuværende udvalg at evaluere støtten til kunstnersammenslutningerne som helhed. Både dem der udstillede på Den Frie, dem der udstillede på Charlottenborg, og dem der udstillede andre steder Der er i udvalgets periode i det hele taget blevet reduceret i bevillingerne til kunstnersammenslutninger, og senest er støtten til disse blevet inkluderet under den generelle formidlingspulje.

Dette skyldes, at kunstnersammenslutningerne i form og indhold, efter udvalgets vurdering, ikke længere er tilstrækkeligt tidssvarende.

Kunstnersammenslutningerne har fået kraftig konkurrence af et mere tidssvarende og yngre vækstlag, som i stigende grad søger sammen i ikke-tilbagevendende udstillingsprojekter. Bevillingen af midler har afspejlet denne udvikling.

Udvalget har oprettet en pulje til igangsættelse af nye udstillingssteder og platforme for netop at støtte vækstlaget. Dette skulle åbne for mere nyskabende udstillingssteder ved at bevilge driftsstøtte til det første år. Under denne pulje har udvalget set flere spændende idéer, men det var vigtigt ikke at skabe en forventning om fast driftsstøtte.

Støtte til drift er i det hele taget et vanskeligt område for udvalget, idet det kan være meget problematisk at komme ud af en driftsstøtte, når først udvalget har bevilget den. I enkelte år forsøgte udvalget under puljen Driftstilskud til udstillingssteder at skrue lidt ned for driftsstøtten for derved at skabe rum til nye steder. Dette affødte store protester blandt de hidtidige støttemodtagere. Derfor har det været et problem, at driftspuljen har været meget fastlåst og ikke levnet plads til at satse på nye steder, hvis ikke puljen skulle vokse, hvad udvalget ikke har ønsket.

Driftsstilskud til udstillingssteder Udvalget har diskuteret, om man kunne nedlægge driftspuljen og alene give driftsstøtte til Udstillingsstedet Overgaden. De institutioner, der ikke længere modtog driftsstøtte, kunne i stedet søge støtte til konkrete udstillinger i den almindelige formidlingspulje på lige fod med andre.

Et problem ved det nuværende system er, at nogle institutioner får driftsstøtte og derudover samtidig søger ubegrænset i de øvrige puljer, eller at individuelle kunstnere søger udstillingsudgifter dækket i forbindelse med udstillinger på institutionen. Det giver en situation, hvor det er svært at gennemskue, hvor meget den enkelte institution modtager, og om det er rimeligt.

40

Det er vigtigt at forsøge at opnå en større overskuelighed i forhold til, hvor mange midler der tilflyder de nuværende driftsinstitutioner. At disse institutioner får meget store beløb, er ikke nødvendigvis rimeligt i forhold til mange af de mindre institutioner (f.eks. Møn44) som ikke kan få driftsstøtte. Der mangler pt. en logik i, hvorfor de nuværende driftsinstitutioner tildeles flere penge i forhold til alle øvrige udstillingssteder.

Et problem ved at nedlægge driftsstøtten kunne være, at denne i nogle tilfælde er en forudsætning for at få kommunal støtte, altså at kommunen kræver medfinansiering. Udvalgets driftsstøtte har derudover, selvom den eventuelt kun udgør en lille del af institutionens samlede driftsbudget, fungeret som en slags ”blåstempling”, der har kvalificeret institutionen til yderligere støtte. Hvis der ikke gives driftsstøtte, vil det formentlig resultere i et endnu højere antal ansøgninger til udvalget, end udvalget modtager i dag.

En anden løsningsmodel kunne være at lade driftsinstitutionerne beholde deres driftsstøtte, men sætte en øvre grænse for, hvor meget der må søges i de øvrige puljer (f.eks. 200.000 kr.). Dette vil dog ikke nødvendigvis ændre nævneværdigt på problemerne ved det nuværende system.

En tredje model kunne være, at institutionerne stilledes over for valget mellem at søge driftsstøtte eller anden støtte. Dilemmaet for institutionerne ville i så fald blive muligheden for at opnå fast støtte i form af driftstilskud uden dog at kunne søge andre puljer, hvor institutionen potentielt kunne opnå et større støttebeløb.

Udvalget mener i øvrigt, at driftsmidler bør øremærkes udstillinger (f.eks. 50 %).

Denne form for ”udstillingsdriftsstøtte” kunne sikre, at der stadig var midler til udstillinger. Hvis midlerne ikke anvendes til udstillinger, er driftsstøtten ikke til fordel for de kunstnere, der skal udstille.

Hvis det nye udvalg vælger at operere med udstillingsdriftsstøtte, bør det overvejes, at forhøje driftstilskuddene og dermed driftspuljen.

Hvis en institution får støtte til ”udstillingsdrift” i tre år, må udvalget på baggrund af udstillingsprogrammet for disse tre år, bagudrettet vurdere om institutionen fortsat skal have støtte til udstillingsdrift i de efterfølgende tre år.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at driftsstøtten ikke er lige vigtig for alle institutioner. Der, hvor driftsstøtten kun udgør en meget lille del af en institutions samlede budget, vil institutionens eksistens ikke blive truet af, at driftsstøtten fjernes.

41

Med hensyn til udstillingsstedet Den Frie er det vigtigt at være opmærksom på, at Den Frie udover driftsstøtte fra udvalget også modtager et årligt beløb fra Kulturministeriet. Dette var en ordning, der blev forhandlet på plads mellem Kulturministeriet og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Ordningen skal revurderes efter fire år, næste gang i 2013. Så driften af Den Frie er ikke nødvendigvis permanent i al fremtid.

Anbefaling Et kommende udvalg bør tage stilling til det voksende behov for driftsstøtte, den mangler fleksibilitet, samt antallet af ansøgninger fra institutionerne, der bidrager til at skjule, hvor mange midler den enkelte institution tildeles.

Løsningsmodellen kunne være at give institutionerne valget imellem at søge støtte til udstillingsdrift i tre år eller anden støtte, f.eks. formidlingspuljen. Denne løsningsmodel vil nok kræve at driftspuljen forhøjes.

Det nye udvalg bør så tidligt som muligt i deres periode forholde sig til ovenstående udfordringer vedrørende drift, således at eventuelle ændringer i ansøgningsproceduren kan meldes ud til institutionerne mindst et år i forvejen. Det ville være en god idé at nytænke området og tænke mere strategisk end det nuværende udvalg har været i stand til.

At tænke strategisk kan indbefatte, at udvalget ser på geografisk spredning, samt overvejer, om støtten kan fordeles ud på mange eller fokuseres på nogle få.

Igennem driftsstøtten kan udvalget sætte sig strategiske mål for, hvordan kunstscenen skal se ud. Øvrige opmærksomhedspunkter Udvalget har i sin periode støttet de to formidlingsportaler Kopenhagen.dk og Kunsten.nu. Begge portaler har været støttet tidsbegrænset i forskellige etaper.

Udvalget har bl.a. støttet undersøgelser, der skulle hjælpe portalerne til hver især at opnå økonomisk bæredygtighed. Dette lykkedes ikke, og ingen af portalerne fremstår økonomisk bæredygtige.

Dernæst foreslog udvalget, at de to portaler slog sig sammen for at opnå bæredygtighed. Dette var der dog ikke interesse for fra portalernes side.

I forhold til de bevillinger portalerne har modtaget til videreudviklinger på forskellig vis, er det udvalgets vurdering, at portalerne ikke har levet op til målsætningerne

42

som de har været beskrevet i ansøgningerne. Begge portaler kæmper primært med at få dækket deres basale driftsudgifter.

Anbefaling Fremadrettet mener udvalget, at portalerne enten slet ikke skal støttes mere, eller også skal de støttes med et fast beløb hvert år. Det virker ikke meningsfuldt at give yderligere tidsbegrænsede bevillinger til nyudviklinger, da disse hidtil ikke er blevet gennemført.

Udvalget finder at begge portaler er støtteværdige, og anbefaler derfor, at begge portaler tildeles et fast beløb til drift hvert år (f.eks. 300.000 kr. hver). Derudover skulle portalerne ikke have lov at søge yderligere støtte.

Hvis det kommende udvalg ikke ønsker at prioritere så store faste beløb til disse portaler, kan det kommende udvalg eventuelt tage med i vurderingen, om de to portaler er for parallelle, hvorfor den ene således ikke skal støttes.

Opsamling i forhold til indsatsområderne.

Kunsten og kommunerne Udvalget iværksatte de to kommunale billedkunstfestivaler TUMULT og PORT2010 for at følge op på dette indsatsområde.

Det må være op til det nye udvalg at følge op på de to hvidbøger, som kommer ud af festivalerne, samt udvalgets egen evalueringsrapport.

Udvalget iværksatte i sin periode en kortlægning af udstillingssteder i Danmark, som skal ses i forlængelse af udvalgets arbejde med at styrke billedkunsten i kommunerne uden for København. Kortlægningen blev kombineret med ture ud i dele af Danmark og til udstillingssteder, som udvalget ikke på forhånd var bekendt med. Dette var særdeles givtigt for udvalget og gav et godt overblik og indsigt i mange af de udstillingssteder, som udvalget bevilger midler til.

Selve kortlægningen, som er lagt på www.kunst.dk, er ikke blevet brugt meget, og der har været meget få hits på denne del af hjemmesiden. Da opdateringen er forbundet med omkostninger, bør det kommende udvalg overveje, om kortet skal bevares på hjemmesiden, nedlægges eller måske overdrages til en anden organisation, f.eks. BKF. I starten af perioden afholdt udvalget et informations- og dialogmøde for potentielle ansøgere vedrørende handlingsplanen. Mødet blev afholdt i Aarhus. Udvalget har gode erfaringer med at tage ud og møde ansøgerne i kommunerne uden for

43

København. Det blev i perioden til to ture til Jylland, hvor udvalget besøgte en række udstillingssteder og gik i dialog med aktørerne bag. Udvalget vil gerne anbefale, at denne praksis fortsættes.

Kunsten og globaliseringen Statens Kunstråds interkulturelle konsulent har været på besøg hos udvalget og opfordrede udvalget til at se på projektansøgningerne med mere ”interkulturelle” briller, når de kom fra interkulturelle ansøgere.

Det har udvalget i nogen udstrækning gjort, men ofte har denne type ansøgninger ikke haft en kvalitet som udvalget så sig i stand til at støtte.

Udvalget mener, at Statens Kunstråds initiativer med mentorordningen og DIVA har været rigtig gode bud på en tilgang til det interkulturelle område, men udvalget har ikke selv set sig i stand til at finde initiativer, som kan løfte området.

I udvalgets samlede periode er der givet støtte til ca. 30 dansk bosiddende kunstnere af anden etnisk herkomst, hvoraf en mindre håndfuld har fået støtte flere gange. Men samlet set har der ikke været mange ansøgninger.

Da Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg har globalisering som fokusområde, må man slå fast, at der bliver gjort meget inden for indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen på billedkunstområdet.

Formidling Udvalget finder, at formidlingen på www.kunst.dk er blevet bedre, dog har det vist sig, at ikke alle de mål, udvalget satte sig i handlingsplanen, har kunnet gennemføres.

Initiativet Kunsten i Fokus imødekommer dog en del.

På udvalgets eget område er det udvalgets opfattelse, at der desværre ikke er kommet så meget nyskabende formidling, som udvalget havde håbet.

Børn og unge I januar 2010 afholdt udvalget en endags konference med aktører inden for området fra hele landet for at få samlet op på de mange gode men også meget spredte erfaringer. Konferencen blev samlet op i en rapport: Når børn og unge møder kunsten gennem kunstneren. Puljen Underviseren som ambassadør for billedkunsten, som udvalget oprettede for en enkelt ansøgningsfrist var en opfølgning på konferencen, og udfoldede konferencens tema og fremsatte behov.

44

Når afrapporteringen fra dette initiativ indløber, kan det nye udvalg beslutte, om der skal følges op på dette initiativ, som var et forsøg på at kvalificere/supplere Huskunstnerordningen yderligere.

Anbefaling vedr. indsatsområder Opsamlende finder udvalget, at handlingsplanen har været et godt redskab til at give udvalgets arbejde en retning.

Overordnet anbefaling Det afgående udvalg anbefaler, at det kommende udvalg overvejer, om man fremover skal være mere offensiv i offentligheden i forhold til at sikre billedkunst kommer bredere ud, og der generelt kommer en større forståelse for billedkunst.

Udvalget har haft gode erfaringer med selv at initiere projekter, som kan få kunst bredere ud (festivaler, underviser som ambassadør osv.) og overlad det ikke blot til kunstrådet.

Udvalget bør ikke alene fokusere på at modtage ansøgninger, men også strategisk overveje, hvad støtten skal fremme. F.eks. kan man beslutte at ville fremme mødet med publikum. Det er vigtigt for et nyt udvalg at overveje, i hvilken udstrækning, og hvordan udvalget skal være strategiske med midlerne.

Et nyt udvalg kan søge at identificere, hvor der måtte være af mangler i forhold til billedkunst, og dernæst overveje hvad udvalget kan gøre for at ændre på dette med de midler der er til rådighed.

Det afgående udvalg har i deres periode observeret, at der har været mangler i udkantsområderne, og har responderet ved at iværksætte de to kommunale billedkunstfestivaler. Udvalget har også observeret, at der har været mangler i forhold til børn, og i 2011 vil der blive gennemført en kortlægning af billedkunst for af og med børn og unge, som det nye udvalg kan vælge at tage afsæt i, hvis det vil arbejde videre med området.

Det bliver også vigtigt at formidle, hvorfor kunstnerisk kvalitet er vigtigt, og at der ikke blot kan tages hensyn til udkantsområder, børn, etnicitet osv. når der bevilges midler. Det har været udvalgets erfaring, at selvom kunstnerisk kvalitet ikke kan sættes på formel, så har der været en vidtstrakt enighed i udvalget om, hvilke projekter, der havde høj kvalitet.

45

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgs resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Udvalgets opgave har været at varetage den internationale kulturudveksling på billedkunstens område, og udvalget var nedsat af kulturministeren i henhold til Kunstrådslovens § 6.

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg støtter danske kunstneres præsentation og virke i udlandet og udenlandske kunstneres virke og præsentation i Danmark. Derudover er udvalget ansvarlig for en række opgaver, der varetages med Kunststyrelsen som operatør. Under operatøropgaverne hører bl.a. residencies i udlandet og besøgsprogrammer, informationsvirksomhed og det strategiske netværkssamarbejde. Endelig har udvalget ansvaret for Danmarks nationale repræsentation på Venedig Biennalen.

Mærkesager Udvalget brugte i starten af perioden meget tid på at argumentere for udvalgets eksistensberettigelse i forbindelse med diskussionen om, hvorvidt der skulle være et eller to udvalg på billedkunstområdet. Resultatet af forløbet blev, at de to udvalg bliver bevaret, men at de fremover får en fælles formand. Udvalget kan konkludere, at det bliver et stort arbejde for den kommende formand at dække to udvalg.

Udvalgets formål og opgave er beskrevet i Statens Kunstråds handlingsplan.

Udvalget indledte sin udvalgsperiode med meget hurtigt at få egen handlingsplan på plads, hvor der var fokus på globalisering som en udvidelse af begrebet internationalisering. Det var efterfølgende glædeligt for udvalget at rådet inkluderede ”globalisering” som et overordnet satsningsområde for hele rådet. Det har ligget i naturlig forlængelse af udvalgets arbejde at globaliseringen har været dette, der har været i fokus frem for rådets øvrige tre indsatsområder: Kunsten og kommunerne, Børn og unges møde med kunst og Formidling.

En væsentlig nyudvikling i handlingsplanen og udvalgets arbejde blev skridtet fra internationalisering til globalisering. Det var vigtigt for udvalget at komme væk fra tankegangen om eksport/import med et smalt nationalt fokus, og dette har været kendetegnende for arbejdet med alle udvalgets puljer og operatøropgaver.

Udvalget havde i sin handlingsplan en intention om i sin støttepolitik at tage hensyn til samtidskunstscenens mangfoldige og differentierede sammensætning af forskellige praksisformer og deres meget forskellige produktions- og visningsvilkår 46

og de deraf følgende støttebehov. Udvalget kan også konkludere efter sin periodes udgang, at de vitterligt har støttet meget bredt fra maleri til netkunst, lydkunst og performativt baserede værker, og at de ofte også har støttet projekter, som har været tværgående eller som har udfordret traditionelle kunstkategorier.

Udvalget har også haft fokus på vækstlaget og på projekter eller muligheder, der har kunne skabe internationale muligheder for vækstlaget, for de mere eksperimenterende projekter, der ellers er svært realiserbare, så længe de har kunne opfylde udvalgets krav om kunstnerisk professionalisme.

En mærkesag som udvalget ønsker at bringe videre til det næste udvalg er forholdet vedr. en sikring af udvalgets midler. Det betyder, at der hvert år skal argumenteres for Statens Kunstråds finansiering af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg. Pengene til Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg bør øremærkes, så denne usikkerhed undgås.

Udvalgets operatøropgaver Indledningsvist mener udvalget, at det er vigtigt, at der fortsat afsættes tilskudsmidler til operatøropgaver, der varetages af Kunststyrelsen.

Besøgsprogram: Der er i perioden kommet færre, men mere fokuserede besøg. Derudover er der også sket en geografisk fokusering på Afrika, Kina og Indien. De besøgende er her i længere tid, og de kræver mere hjælp end de besøgende fra f.eks. Europa.

Senest er Statens Kunstråds researchprogram kommet til, hvilket supplerer fint Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgs besøgsprogram. De besøgende til researchprogrammet udvælges administrativt og skal leve op til mindst et af tre definerede kriterier: •

Besøget skal fremme og styrke danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioners internationale netværk

•

Besøget skal på afgørende vis fremme udlandets kendskab til danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioner

•

Besøget skal fremme konkrete samarbejder mellem dansk og udenlandsk kunst

På grund af kriterierne er det en bred skare af ansøgere fra hele verden, som kan søge Statens Kunstråds researchprogram, mens Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgs besøgsprogram er målrettet ikke-europæiske kuratorer fra udvalgte biennaler.

47

Det har været godt at lægge strategien om fra oprindeligt at fokusere på europæiske kuratorer til i dag at fokusere på kinesiske, indiske og afrikanske kuratorer. Vurderingen er, at de europæiske kuratorer ikke længere har behov for denne type program.

Det har samtidig vist sig at være en stor udfordring at få de afrikanske, kinesiske og indiske kuratorer hertil, fordi de har brug for mere hjælp, og fordi der er mere bureaukrati forbundet med indrejse o.s.v.

For at lette arbejdet med kuratorer fra denne del af verden vil Kunststyrelsen intensivere samarbejdet med andre europæiske værter for besøgsprogrammer, med henblik på bl.a. videnoverførsel. Et europæisk tværinstitutionelt tiltag ville endvidere kunne udnytte ressourcerne til besøg bedre (en kurator besøger f.eks. to lande, der arrangerer opholdet i fællesskab).

Det har været positivt, at der ikke har været knyttet krav om umiddelbare resultater i form af udstillinger til besøgsprogrammerne. Det er det langsigtede perspektiv, der er i fokus, og det er vigtigt, at der er tid til at opbygge en videnbase vedr. det konkrete land. Derudover er det erfaringen, at besøgene generelt åbner dørene til andre aktiviteter i de lande, kuratorerne kommer fra.

Det har i udvalgets periode været glædeligt at se, at det strategiske fokus på f.eks.

Afrika har båret frugt. Det har især været tydeligt, når man inviterer vigtige kuratorer fra en bestemt region. F.eks. kastede Koyo Kouoh’s besøg i Danmark en række udstillingssamarbejder af sig samt en repræsentation på Dakar Biennalen.

Ery Camaro og Gabriela Domingues besøg resulterede i udvalgets oprettelse af et residency i Mexico City, og det var ligeledes i forbindelse med et besøg af William Wells, at udvalget etablerede sit samarbejde med Townhouse Gallery.

Særligt Kina har det dog været svært at få hul igennem til. Det er muligvis kulturelle barrierer, der gør, at kinesiske kuratorer ikke reagerer på invitationer til besøgsprogrammer. Det er dog et forhold, som udvalget har arbejdet på at rette op.

Digitalt studiearkiv Kunstdk.dk er en online database over nulevende danske billedkunstnere, der optages i databasen på baggrund af en række kriterier. Der optages løbende nye kunstnere, og aktuelt tæller databasen 630 kunstnerprofiler. Profilerne opbygges og vedligeholdes af kunstnerne selv.

Kunstdk.dk er velbesøgt. I 2010 var der i gennemsnit 313 besøg dagligt, og den gennemsnitlige tid brugt på sitet var 3,11 minutter. Størsteparten af de besøgende

48

kom via Google, hvor kunstdk.dk ligger meget højt i søgeresultaterne, som følge af specifik søgning på kunstnernavne.

Informationsvirksomhed For at skabe en platform for videndeling og debat om Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalgs internationale aktiviteter arrangerede Kunststyrelsens Billedkunstcenter i 2008 på vegne af udvalget en række Artist Talks under overskriften FOKUS:. Disse kunstnermøder gav ordet til nogle af de danske kunstaktører, der inden for de seneste år har høstet erfaringer på den internationale samtidskunstscene ved at rejse ud i verden for at arbejde eller deltage i internationale udstillinger med støtte fra Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Der blev afholdt i alt fire FOKUS: arrangementer: Søren Lose, kunstnerduoen Bojen & Ørum samt Kirsten Justesen fortalte om deres residencies i hhv. istanbul, Korea og New York, mens Elmgreen & Dragset præsenterede deres projekt for Venedig Biennalen 2009.

I den første del af perioden tog Kunststyrelsens medarbejdere på dagen for ansøgningsfristen personligt imod de ansøgere, som afleverede håndholdte papiransøgninger, og som havde mulighed for personligt at komme forbi kunststyrelsen. Kunststyrelsen bød i den forbindelse på kaffe og kage. Hensigten med arrangementet var at ansøgerne skulle kunne sætte ansigter på Kunststyrelsens medarbejdere samt få sidste øjebliks rådgivning. I forbindelse med indførelsen af digitalt ansøgningsskema blev disse arrangementer droppet, idet kunstnerne nu afleverede digitalt, uanset om de var bosiddende i København eller i resten af landet.

Der blev i starten af perioden afholdt informationsarrangementer, hvor potentielle ansøgere kunne møde op og høre om søgemuligheder. I den sidste del af perioden nåede kunststyrelsen af tidsmæssige årsager ikke at afholde flere. Der er dog samtidig blevet arbejdet en del med at udvikle hjemmesiden og gøre denne mere brugervenlig.

Udvalget mener, at der kunne gøres mere for at synliggøre støttemulighederne i udlandet. F.eks. er der ikke et internationalt nyhedsbrev, der oplyser om ansøgningsfrister af relevans for udenlandske ansøgere.

Udvalget mener, at Kunststyrelsen bør lave en strategi med succeskriterier i forhold til international formidling/information om søgemuligheder for f.eks. ikkeeuropæiske udstillingssteder.

49

Venedig Biennalen Danmark har siden 1895 haft dansk deltagelse på den internationale Venedig Biennale. Siden 1932 har Danmark, som også mange andre lande, været fast repræsenteret i kraft af Den Danske Pavillon, der er en lille udstillingsbygning, hvortil der laves en dansk udstilling med én eller flere kunstnere i forbindelse med hver biennale.

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg har ansvaret for at udpege de(n) danske kunstner(e) og/eller kurator(er), der skal repræsentere Danmark på Venedig Biennalen, og for at lægge de organisatoriske, økonomiske og kunstpolitiske rammer for begivenheden. Kunststyrelsen har overtaget ansvaret for projektets gennemførelse som en operatøropgave. Det er op til udvalget selv at definere form og indhold.

Det nuværende internationale billedkunstudvalg har i forbindelse med udarbejdelsen af Statens Kunstråds handlingsplan for 2007-2011 vurderet Venedig Biennalen i forhold til den aktuelle globale kunstscene, herunder ikke mindst de øvrige internationale biennaler i verden. Udvalget betragter Venedig Biennalen som en vigtig platform for den globale kunst. Deltagelse i Biennalen giver ikke blot mulighed for at bringe dansk kunst ind i en global kontekst, som nyder stor opmærksomhed fra det internationale kunstpublikum og dermed, når deltagelsen håndteres tidssvarende og strategisk velovervejet, er en fremragende mulighed for at bringe dansk kunst i spil i den globale kunstverden. Samtidig fungerer biennalen også som en mulighed for at opbygge og udvide internationale netværksrelationer samt skabe synlighed omkring dansk kunst generelt.

Venedig Biennalen 2009 På Venedig Biennalen 2009 blev der for første gang i historien indgået et samarbejde mellem de ansvarshavende for Den Danske Pavillon [Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg] og de ansvarshavende for Den Nordiske Pavillon [på Venedig Biennalen 2009 OCA Office of Contemporary Art Norway] om et fælles udstillingsprojekt med titlen The Collectors. Udstillingen var åben fra juni til november 2009.

Opdragsgiverne, Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg og OCA, udpegede i januar 2008 kunstnerduoen Elmgreen (DK, f. 1961) & Dragset (N, f.

1969) til kunstnere/kuratorer for både Den Danske Pavillon og Den Nordiske Pavillon i 2009.

Allerede ved udpegningen havde udvalget således gjort op med den traditionelle form for national repræsentation og desuden givet kunstnerne/kuratorerne mandat til at skabe en udstilling, som inkluderede værker af ikke-nordiske kunstnere.

50

Resultatet var en international gruppeudstilling med deltagelse af de følgende 24 kunstnere og designere: Thora Dolven Balke, Massimo Bartolini, Hernan Bas, Guillaume Bijl, Maurizio Cattelan, Elmgreen & Dragset, Pepe Espaliú, Tom of Finland, Simon Fujiwara, Han & Him, Laura Horelli, Martin Jacobson, William E. Jones, Terence Koh, Jani Leinonen, Klara Lidén, Jonathan Monk, Nico Muhly, Norway Says, Henrik Olesen, Nina Saunders, Vibeke Slyngstad, Sturtevant og Wolfgang Tillmans. Derudover inkluderede udstillingen Fredrik Sjöbergs fluesamling, Massimo De Carlos porcelænssamling samt dele af en samling af etnografica. I åbningsdagene deltog Helen Statman & Trevor Stuart endvidere med en ejendomsmæglerperformance.

Det kan overordnet konkluderes, at udstillingen blev den hidtil største succes for den danske deltagelse på Venedig Biennalen. Elmgreen & Dragset modtog ved biennalens officielle åbning hædrende omtale for deres kuratering af udstillingen, og biennalen satte som helhed publikumsrekord med i alt 375.000 besøgende. Mere end 1.000 gæstede dagligt pavillonen. Dertil kommer, at mediedækningen var uden sidestykke. Udstillingen opnåede omtale i over 100 internationale dagblade og kunsttidsskrifter og kom på forsiden af de anerkendte kunstmagasiner Art in America og Kunstforum. Dette skyldes ikke blot, at udstillingen blev tillagt stor aktualitet og fortolket i lyset af den aktuelle finanskrise og dennes effekt på det kommercielle kunstmarked, men også et fremragende samarbejde med det New York baserede PR-firma Black Frame.

Det var en udtalt ambition for Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg, at projektet skulle overskride begrebet om national repræsentation både på det indholdsmæssige og organisatoriske plan. Sidstnævnte skete gennem etableringen af et transnationalt samarbejde med de øvrige nordiske lande, førstnævnte gennem Elmgreen & Dragsets kuratering, som involverede en række ikke-nordiske kunstnere. Mens de interne projektparter dermed fandt ambitionen tilfredsstillende opfyldt, angav den eksterne evaluator, den internationalt anerkendte kurator Hou Hanru, dog veje til at indfri dette mål på mere radikal vis. Udvalgets øvrige projektmål må siges at være nået.

Administrativt og økonomisk var projektet også succesfuldt. Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg er meget bevidst om, at det har kunnet lykkes på et så højt niveau på grund af de valgte kunstner og kuratorer og samarbejdspartnere i øvrigt.

Det bør dog bemærkes, at et transnationalt samarbejde er en stor kommunikativ udfordring, og at udstillingen økonomisk set var langt mere ressourcekrævende end det samlede budget egentlig tillod. At projektet alligevel lod sig gennemføre inden

51

for den fastlagte økonomiske ramme skyldes, at alle involverede parter strakte sig meget langt for et projekt af exceptionel høj kunstnerisk kaliber.

Venedig Biennalen 2011 For at fortsætte den eksperimenterende tilgang til biennalen og holde fast i den globale politik valgte udvalget som udgangspunkt at udbyde projektet til Venedig Biennalen 2011 til fem udenlandske kuratorer fra forskellige dele af verden. De blev hver især inviteret til at komme med forslag til udstillingen i den Danske Pavillon 2011 og de kunne frit vælge formen for udstillingen. Den græske kurator Katerina Gregos, der er bosiddende i Bruxelles, vandt konkurrencen med et projekt om ytringsfrihed, som, uden at omtale Muhammedtegnings-krisen, tager fat på emner om censur, ytringsfrihed og eksplicit om internaliseret politisk korrekthed. Det sker med en poetisk, kraftfuld, international gruppeudstilling, som åbner i den Danske Pavillon primo juni 2011.

Udvalgets puljer Generelt Udvalget har overvejet, om der kunne laves en reduktion i antallet af puljer, ved at slå flere puljer sammen. Derved kunne overskueligheden for ansøgerne gøres bedre. Målet med støtten og typerne af udgifter kunne forsat nævnes kriterier for samme pulje. Derudover bør det endnu tydeligere end nu fremhæves, at der i reglen kun er tale om delvis støtte til projekter.

Antallet af puljer kunne reduceres til følgende 3: 1. Udenlandsk kunst i Danmark Herunder generel udstillingsstøtte.

2. Danske udstillinger og projekter i udlandet Herunder støtte til rejser, i begrænset om fang støtte til transport, og i så fald primært til udstillinger uden for Europa, i begrænset omfang støtte til katalog, og i så fald primært støtte til oversættelse, støtte til udenlandske forfatteres artikler om dansk kunst, støtte til anden formidling, biennaler (produktion).

3. International erfaringsudveksling og netværk Herunder støtte til deltagelse på konferencer, hvor deltageren er inviteret til at tage aktivt del, f.eks. med et paper, støtte til danske kuratorers, kunstneres eller institutioners researchrejser til udlandet, med henblik på at få udenlandsk kunst til Danmark. Der skal være tale om et målrettet projekt, som skal munde ud i en udstilling af udenlandsk kunst i Danmark.

52

Messepuljen Udvalget ønskede at støtte danske galleriers messedeltagelse i udlandet som en måde at promovere danske billedkunstnere på. Udvalget traf denne beslutning på baggrund af messernes betydning som globale mødesteder for den internationale kunstverden og galleriernes betydelige internationale formidlingsindsats.

Listen over messer, som der kan søges støtte om deltagelse på, er løbende blevet revideret i udvalgets periode, da messernes kvalitet og aktualitetsværdi er i konstant forandring. På den måde har udvalget sikret, at man udover den gatekeeper funktion der ligger i, at alle messerne har en kvalitativ optagelsesprocedure, som gallerierne skal igennem, har udvalget også sikret, at det var de bedste og mest dynamiske messer, som de støttede gallerier deltog på.

Da udvalgets opgave er at fremme kunsten, har udvalget ikke skelnet mellem galleri eller anden form for udstiller. Det kan forventes, at der vil ske en økonomisk afmatning blandt gallerier i de kommende år. Hvis gallerier fortsat skal formidle dansk kunst globalt skal støttemuligheden bevares. Udvalget kan konkludere at midlerne i puljen er blevet fordelt i alle årene, så behovet er klart tilstede.

Udvalget vurderer i øvrigt, at danske gallerier er ved at være så rodfæstede internationalt, at man stadig oftere ser dem udstille udenlandsk kunst i Danmark.

Udstilling af udenlandsk kunst i Danmark Udvalget kan iagttage, at det er svært for de danske udstillingssteder at løfte opgaven med at vise udenlandsk kunst af høj kvalitet. Det er der flere grunde til, bl.a. høje transportudgifter, rejseudgifter, manglende støttemuligheder og en ofte manglende publikumsinteresse.

Særligt det forhold, at danske kunstnere kan søge om produktionsstøtte i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, mens udenlandske ikke kan, giver meget ulige vilkår i forhold til udstillinger af hhv. danske og udenlandske kunstnere.

Udvalget har overvejet, om man kunne foreslå oprettelsen af en pulje til institutioners internationale arbejde. Denne pulje skulle kunne dække institutioners udgifter i forbindelse med udstillinger af udenlandske kunstnere. Institutionerne skulle i så fald have lov til bl.a. at anvende midlerne til udenlandske kunstneres produktion.

Udstilling af dansk kunst i udlandet Udvalget har under denne pulje fremmet en række danske kunstnere i udlandet.

Udvalget har løbende overvejet om støtten er blevet fordelt hensigtsmæssigt rent geografisk. Den geografiske fordeling af bevillinger i udvalgets periode fordeler sig

53

på verdensdelene med 12 til Oceanien, 48 til Afrika, 50 til Sydamerika, 128 til Asien, 140 til Nordamerika og 504 til Europa.

Konferencer Udvalget understregede, at der kun bør gives støtte til aktiv deltagelse i form af paper, oplæg eller lignende. Ansøgere skal stå på programmet.

Selvorganiserede projekter Puljen til selvorganiserede projekter blev oprettet som en måde at prioritere støtten til vækstlaget. Derfor reserverede udvalget mulighed for at støtte selvorganiserede projekter, hvor danske kunstnere eller kuratorer i udlandet tager initiativer sammen med lokale kræfter.

Puljen har støttet nyskabende projekter, og har på den måde understøttet vækstlaget i at finde fodfæste internationalt, men udvalget kan også konkludere, at kvaliteten og efterspørgslen har været svingende. Derfor har udvalget besluttet at integrere puljen med puljen Udstilling af dansk kunst i udlandet, som omdøbes til Projekter og udstillinger af dansk kunst i udlandet, da det ikke vurderes som nødvendigt med en helt særlig pulje til dette formål.

Af ansøgningskriterierne kan det fremgå, at der skal være dokumentation for partnerskab i udlandet i stedet for en decideret udstillingsaftale, som det var fortilfældet tidligere.

Biennaler En af de vigtigste platforme for dansk kunst i udlandet er biennalerne. De har de senere år bredt sig ud i hele verden og er i ordets egentlige forstand blevet globale.

Udvalget har set det som højt prioriteret at sikre danske samtidskunstnere udstillingsmuligheder også i de mere prestigefulde sammenhænge i udlandet, og her har biennalerne en vigtig rolle at spille.

Udvalget har i sin periode revurderet støtten til dansk kunst biennaledeltagelse, således at man løbende har prioriteret biennalerne alt efter, hvordan de har udviklet sig. Udvalget vurderer, at de biennaler, der er i vækst pt. er: Istanbul, Berlin, Liverpool, Sao Paulo, Documenta, Performa, Sharjah.

Udvalget kan også konkludere, at der generelt har været god repræsentation af danske kunstner på de biennaler, udvalget har prioriteret. Dette er i vid udstrækning et resultat af besøgsprogrammerne og af støttemulighederne.

Derudover ses der en vis sammenhæng imellem repræsentationerne og de steder, hvor Kunststyrelsens medarbejdere har haft personligt kontakt med administrationen bag biennalerne.

54

Udvalget kan med stor glæde konstatere, at der i de senere år er kommet nye generationer af danske kunstnere til på biennaler og at denne udvikling stadig er i fuld gang. Dette skal sammenholdes med, at mange af de kunstnere, som fik deres gennembrud i slutningen af 90’erne, stadig gør sig gældende i biennalesammenhæng.

Residencies Udvalget har i perioden fulgt op på globaliseringsstrategien ved at åbne residencies i følgende lande: Mexico, Brasilien og Egypten. Samtidig har udvalget lukket residenciet i L.A. og har lagt residenciet i Berlin om. I New York har udvalget udvidet muligheden for residency ved at indgå aftale med Location One. Aftalen kan træde i kraft pr. 1. januar 2011, og der indstilles til, at ordningen i 2011 fungerer på forsøgsbasis, så det nye udvalg herefter kan evaluere ordningen og tage stilling til, hvorvidt den ønskes fortsat.

Kunststyrelsen kunne berette, at det er særdeles tidskrævende at drive residencires, og derfor kan der ikke oprettes flere. De midler, der er afsat til residencies af tilskudsmidlerne, reflekterer ikke den arbejdsindsats og de arbejdstimer, som Kunststyrelsen lægger i driften. Fremover foreslår Kunststyrelsen, at kunstnerne i højere grad må indstille sig på selv at klare udfordringer i forbindelse med ophold på residencies. Kunststyrelsen ønsker ikke fremover at bistå ved fremskaffelsen af visum, nye møbler osv. Kunstnerne må indstille sig på den standard, residenciet nu engang har.

Udvalget spurgte Kunststyrelsen, om udbyttet af residencierne er arbejdsindsatsen værd. Kunststyrelsens opfattelse er pt., at det er arbejdsindsatsen værd.

Statens Kunstråd har i slutningen af perioden valgt at finansiere oprettelsen af residencypuljen Residency-ophold i udlandet. Puljen støtter residency-ophold på residencies i hele verden, som ikke drives af kunststyrelsen selv. Kunstneren skalæ søge om optagelse på et residency, hvorefter kunstneren kan søge om støtte til opholdet. Kunststyrelsen har ingen driftsopgaver i forhold til denne form for residency støtte.

DIVA En overvejelse i forhold til den videre udvikling af Statens Kunstråds DIVA-program kunne være et DIVA program i to niveauer:Dels et elitært niveau, hvor man én gang om året kunne invitere en etableret kunstner, som modtog en større bevilling.

Dels et mere bredt program, som skal fremme besøg af et antal mindre profilerede kunstnere, der kan komme til alle dele af Danmark.

55

Statens Kunstråds Litteraturudvalgs resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Statens Kunstråds Litteraturudvalgs handlingsplaner har i beskikkelsesperioden været en udmøntning af dels lovgrundlaget for udvalgets virke, dels af Statens Kunstråds fire overordnede indsatsområder med særligt henblik på at sikre arbejdsmulighed for forfattere, oversættere, tegneserieskabere, illustratorer o.a. i forbindelse med konkrete projekter, sikre formidlingen af dansk litteratur både i Danmark og i udlandet gennem støtte til bl.a. oplæsningsarrangementer og deltagelse i BogForum i København såvel som i relevante bogmesser i udlandet.

Derudover har Litteraturudvalget arbejdet med de særlige fokusområder, som udvalget havde indledt en særlig indsats for i 2009, nemlig faglitteraturen, dramatikken (sammen med Statens Kunstråd og Statens Kunstråds Scenekunstudvalg) og (sammen med Statens Kunstråds Billedkunstudvalg) at finde vinderen i konkurrencen om den illustrerede bog.

Litteraturudvalget har i sin beskikkelsesperiode haft særlig opmærksomhed på følgende punkter og områder. Udvalget giver samtidig sin anbefaling til det videre arbejde med dem: •

Kort efter sin tiltrædelse ændrede Litteraturudvalget det grundlæggende litteraturbegreb i forbindelse med ansøgning til udvalget. Tidligere havde litteratur været defineret som skrevet på sider, udkommet i bogform, men udvalget ønskede under hensyntagen til litteraturens mulighed for at manifestere sig på andre måder også at skabe mulighed for at f.eks. den mundtlige litteratur i form af poetry slam og mundtlig fortælling m.m. skulle have adgang til at søge Litteraturudvalgets støtteordninger.

Derudover gav udvalget mulighed for, at der kunne søges støtte til montagen som litterær udtryksform.

Litteraturudvalget anbefaler, at kommende udvalg holder fast ved det udvidede tekstbegreb, da det er vigtigt at kunne støtte en litteratur i stadig udvikling.

•

I foråret 2009 inviterede Litteraturudvalget en gruppe på ca. 25 forfattere, redaktører, kritikere, tv-folk og andre til at deltage i en diskussionsrække, der skulle se på mulighederne for en optimering af faglitteraturens former og muligheder i Danmark. Denne møderække er blevet udmøntet i en række forslag til, hvad der kan gøres for at bringe den danske faglitteratur op på internationalt niveau, herunder en opfordring til det kulturministerielle og det videnskabsministerielle område om at sætte 56

faglitteraturen og dens udviklingsmuligheder på dagsordenen. Derudover har udvalget afsat midler til at kunne imødekomme ansøgninger inden for dette område til frembringelse, udbredelse og oversættelse.

Litteraturudvalget anbefaler, at også kommende udvalg har fokus på faglitteraturens udvikling i Danmark, og at der fortsat arbejdes på at understøtte dette felts internationale potentiale.

•

Litteraturudvalget har i 2010 iværksat et samarbejdsprojekt med to kommuner om særlige tiltag, der skal virke for formidling af litteratur til ældre. I anerkendelse af, at denne gruppe ikke har samme adgang til litteratur og præsentation og formidling af den, har udvalget afsat en særlig sum til udvikling af et pilotprojekt med to kommuner, der skal afsøge mulighederne for, hvad der kan gøres på dette område.

Litteraturudvalget anbefaler, at kommende udvalg ser på evalueringen af pilotprojektet og eventuelt udmønter dens resultater i særlige støttemuligheder, hvis støtte til initiativer inden for feltet ikke kan rummes i de eksisterende støtteordninger.

•

I Litteraturudvalgets periode er der blevet afsat ekstra midler til formidlingen af danske forfattere og deres værker i Danmark i den særlige pulje, Forfattercentrum. Antallet af støttede forfatterpræsentationer er i løbet af de sidste år steget med ca. 250 %. Udvalget har set dette som en mulighed for dels at støtte de danske forfatteres produktion, dels formidlingen af den, dels borgernes adgang til en direkte dialog med litteraturen og dens ophavsmænd og -kvinder.

Litteraturudvalget understreger vigtigheden af denne støttemulighed, men hvis udviklingen fortsætter som hidtil, kan det blive vanskeligt at skaffe midler til samme støtteprocenter i fremtiden. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre på ansøgningskriterierne eller skaffe samfinansiering af Forfattercentrum fra andet statsligt eller kommunalt hold.

•

Formidlingen af dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark har voksende interesse, og derfor har udvalget i sin periode også afsat yderligere midler til disse formål, herunder afsat en særlig sum til støtte til afholdelse af litteraturfestivaler med internationalt tilsnit i Danmark. Der har været stor søgning til disse midler og en række festivaler har haft mulighed for at tiltrække udenlandske forfattere til Danmark.

57

Litteraturudvalget anbefaler, at der også i fremtiden er stærkt fokus på formidlingen af dansk litteratur i udlandet og udenlandsk litteratur i Danmark gennem støtte til oversættelse, forfatteres rejser og besøgsprogrammer for både forlæggere og oversættere. Dansk litteratur oplever i disse år en øget interesse fra udlandet, og det er vigtigt at understøtte denne interesse gennem støtte til de udenlandske forlags forskellige bestræbelser på at placere den danske litteratur på de forskellige udenlandske markeder, ligesom det er vigtigt fortsat at skabe mulighed for, at udenlandske forfattere kan læses i dansk oversættelse og kan opleves i det danske litterære formidlingslandskab.

•

Litteraturudvalget har ligeledes imødekommet en stigende national og international interesse for dansk børnelitteratur ved at afsætte midler til produktion af en særlig udstilling om dansk børnelitteratur, som skal findes i en både engelsk, spansk og en skandinavisk version. Den spanske version skal i de kommende 18 måneder turnere i Spanien.

Litteraturudvalget anbefaler, at der fortsat er fokus på dansk børnelitteraturs muligheder både nationalt og internationalt. Interessen for dansk børnelitteratur i udlandet er voksende, og det er derfor vigtigt at skabe mulighed for at støtte udgivelsen af den i udlandet. Pga. illustrationer kan det ofte være uforholdsmæssigt dyrere at skulle udgive en dansk børnebog i oversættelse, og i sådan en konkurrence vil det så ikke altid være den danske bog, der vinder, selv om kvaliteten kan være nok så høj.

Afslutningsvis skal knyttes et par bemærkninger til den såkaldte Biblioteksafgiftspulje, som er en af de puljer, Statens Kunstråds Litteraturudvalg har administreret. Puljen blev afsat med ca. 10 mio. kr. om året som en del af biblioteksafgiftsforliget i 2003. Først for perioden 2004-2007, dernæst i 2007 ved forlig i Folketinget forlænget for perioden 2008-2010. Det var med stor glæde,, at Litteraturudvalget i efteråret 2010 erfarede, at kulturministeren ved et større oplæsningsarrangement på Hovedbiblioteket i København læste et nyskrevet eventyr, som havde det budskab, at bevillingen ikke blot ville blive fortsat i 2011, men at den ville blive gjort til en permanent finanslovsbevilling fra og med finansloven for 2011. Litteraturudvalget hilser puljens kriterier velkommen, men ser også med tilfredshed på, at størstedelen af puljen gennem arbejdslegater til forfattere fortsat vil være med til at sikre tilblivelsen af ny dansk kvalitetslitteratur.

58

Statens Kunstråds Musikudvalgs resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Musikudvalget har i henhold til Lov om Musik og Lov om Kunstrådet til opgave at virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet samt rådgive og bistå offentlige myndigheder og institutioner i sager angående musikforhold.

Musikudvalget kan inden for den på finansloven fastsatte ramme til musikformål yde støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed, koncertvirksomhed, musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse, amatørmusik, informations-, dokumentations-, og publikationsvirksomhed samt andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Udvalget fordeler tillige de på finansloven afsatte midler til rytmiske spillesteder og til musikalske grundkurser.

Endelig varetager udvalget opgaver vedrørende udarbejdelse af retningslinjer og godkendelse af vedtægter på musikskoleområdet.

I perioden 2007-2011 har musikudvalget uddelt midler fra finanslovens bevillinger til musikformål, rytmiske spillesteder, musikalske grundkurser og musikudvalgets andel af Statens Kunstråds midler til international kulturudveksling. Derudover har udvalget fordelt midler fra Kulturministerens musikhandlingsplaner Liv i Musikken 2004-2007 og Nye Toner 2008-2011 samt midler fra det politiske forlig Musikpolitiske Initiativer.

Musikudvalgets mål og visioner for arbejdet fremgår af Kunstrådets handlingsplan 2007-2011.

Status/Resultatliste 2007-2011 for de fire indsatsområder samt evaluering af indsatsen Overordnet set er det meget tilfredsstillede at konstatere, hvad musikudvalget har nået i forhold til, hvad ambitionerne var som beskrevet i Kunstrådets handlingsplan 2007-2011. Udvalget har for langt størstedelen nået sine mål og er i mange tilfælde nået langt videre. For de indsatser, hvor de ønskede resultater ikke er nået, er forklaringerne forskellige: I nogle tilfælde har omstændigheder og forudsætninger ændret sig i en grad, hvor mål og prioriteringer naturligt har måttet ændres. I andre tilfælde er indsatserne stagneret på grund af manglede imødekommelse i det politiske system. Og endelig er der også indsatser, som har måttet nedprioriteres på grund af manglende tid. Musikudvalget har i perioden også taget initiativer, som 59

ikke var beskrevet i handlingsplanen, men som med ændrede omverdensvilkår og med udvalgets voksende erfaring og viden har forekommet åbenlyst rigtige. Nogle af disse har været så resursekrævende, at det naturligt har betydet nedprioritering af andre indsatser. Til gengæld har de været meget udbytterige. Eksempler er rapporterne Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv, Analyse af danske musikfestivaler og nedsættelse af arbejdsgruppen for den rytmiske musik med efterfølgende rapport. Tre initiativer som har beriget musikudvalget, det kommende musikudvalg, politikere i folketing og kommuner og hele musiklivet med en dybere forståelse af de belyste områder, og som dermed kan danne grundlag for en mere kvalificeret debat om udviklingsmuligheder og prioriteringer.

Kunsten og kommunerne Særligt to områder har i perioden domineret dette indsatsområde: basisensemblerne og de regionale spillesteder.

Musikudvalget besluttede allerede kort efter tiltrædelsen at skabe grundlag for at revurdere basisensemblernes antal og opgaver. Der blev nedsat et særligt udvalg til at undersøge området. Udvalget bestod af fire eksterne medlemmer samt Henrik Holm fra musikudvalget. Udvalget afgav rapport i april 2008, og musikudvalget drøftede rapporten på møder med basisensemblerne. I oktober 2008 besluttede udvalget, at det samlede tilskud til basisensemblerne skulle reduceres med 13 %, og at Det Jyske Ensemble fra 2011 ikke længere skulle støttes som basis-ensemble.

Det besluttedes også, at ensemblernes lokale støtte som minimum skulle andrage halvdelen af den statslige støtte, og at ensemblerne skulle modtage en ligelig støtte fra staten. Dette betød, at det eneste rytmiske basisensemble, Klüvers Big Band i Aarhus, næsten ville få fordoblet sit støtteniveau. Fra denne beslutning startede forhandlingerne med ensemblerne og deres kommunale bagland om indgåelse af fireårige aftaler på dette grundlag. Forhandlingerne var først afsluttet med indgåelse af aftale med Klüvers Big Band ved årsskiftet 2010/11.

For perioden 2009-2012 skulle der indgås nye aftaler med regionale spillesteder.

Processen startede allerede i efteråret 2007 med et informationsmøde for interessenter. Her markerede musikudvalget, at alle ansøgere var stillet lige. De 20 spillesteder, der allerede var regionale spillesteder, havde ikke forrang for andre ansøgere. Ved indgåelse af aftaler i slutningen af 2008 havde udvalget besluttet kun at udpege 18 regionale spillesteder, idet de mente, at finanslovens ramme ikke skulle spredes på flere, hvis spillestederne skulle kunne imødekomme de krav, som udvalget stillede. To af de udpegede var nye regionale spillesteder, mens fire af de tidligere spillesteder ikke blev genudpeget. Særligt vedrørende Tobakken i Esbjerg og Skråen i Aalborg medførte det kraftige protester og politisk mobilisering, men udvalget fastholdt, at disse steder ikke levede op til de forventninger, som stilles til regionale spillesteder. I begyndelsen af 2011 blev de regionale spillesteder

60

midtvejsevalueret, og evalueringen bekræfter, at de regionale spillesteder løfter en vigtig opgave for hele musiklivet, som handler om formidling og udvikling af vækstlaget og de smalle genrer, udvikling af mangfoldighed og kunstnerisk kvalitet i programlægningen, udvikling af koncertformen og musikformidlingen og sikring af det gode musiktilbud i hele landet.

I forhold til handlingsplanens mål har udvalget ikke nået at være i dialog med kommuner og musikskoler om musikskolernes rolle som bredere kulturskoler. Men udvalget konstaterer, at flere og flere musikskoler også har aktiviteter i andre kunstarter. Dette dokumenteres og beskrives i musikskolerapporten for perioden og i den rammebeskrivelse for musikskoleområdet, som Kunststyrelsen i marts 2011 har udarbejdet på opdrag fra musikudvalget og musikskolerne.

Børn og unges møde med kunst Musikudvalgets indsats på børne- og ungeområdet drejer sig væsentligst om undervisning og skolekoncerter. Da musikudvalget trådte til, var alle midler til skolekoncerter lagt hos Levende Musik i Skolen (LMS). Det var en konsekvens af, at det tidligere musikudvalg op til kommunalreformen havde ladet LMS udvikle en model for skolekoncerter, som kunne sikre aktivitetsniveau og geografisk spredning, når amterne, der havde været de vigtigste aktører på området, forsvandt. LMS tilskud blev fastholdt, men musikudvalget afsatte i 2009 og 2010 yderligere midler til området for at se, om andre aktører kunne byde ind som formidlere af skolekoncerter og derved fungere som supplement til LMS koncerter. I 2008 besluttede udvalget at få udarbejdet en rapport om skolekoncerter i Danmark af CBS. Rapporten forelå i februar 2010, og musikudvalget traf herefter beslutning om igen at samle alle midler til skolekoncerter hos LMS. Der blev indgået en rammeaftale 2011-13 for LMS virksomhed, hvori en række krav præciserer musikudvalgets ønsker for udvikling af aktiviteterne.

På undervisningsområdet har udvalgets største opgave været en omstrukturering af de musikalske grundkurser (MGK). Allerede fra udvalgets tiltræden var det opmærksomt på behovet for at vurdere, om MGK-strukturen, som tog udgangspunkt i det amtslige landkort, stadig var hensigtsmæssig efter kommunalreformen. Musikudvalget nedsatte i sommeren 2008 et udvalg, som skulle undersøge området, og som afgav rapport i december 2008. Udvalget bestod af fire eksterne medlemmer samt Hanne Boel fra musikudvalget. På grundlag af rapportens anbefalinger om udvikling af området og på grund af udløb af en fireårig bevilling af midler til styrkelse af de musikalske grundkurser under Musikpolitiske Initiativer rettede musikudvalget i sommeren 2009 henvendelse til kulturministeren og folketingets kulturudvalg om nye midler, der som minimum skulle sikre fastholdelse af den samlede ramme til MGK. Desværre uden resultat. I hele 2009 gennemførtes høring af først rapporten og derefter musikudvalgets anbefalinger på

61

grundlag af rapporten, indtil udvalget endelig i juni 2010 besluttede en ny struktur på området, som reducerede antal af kurser fra 17 til 7, der skal fungere som centre for MGK-undervisningen. MGK-tilbuddet skal så udmøntes decentralt i samarbejde med de andre musikskoler i hver af de syv definerede MGK-regioner.

Siden musikhandlingsplanen Liv i Musikken 2004-2007, har der været midler øremærket til talentudvikling i musikskolerne. Midlerne kom i perioden 2004-2009 fra tre forskellige politiske initiativer og med lidt forskellige formål. Med musikhandlingsplanen Nye Toner 2008-2011 lykkedes det musikudvalget at få samlet midlerne i én pulje med én årlig ansøgningsfrist, hvilket var en stor lettelse for musikskolerne. Udvalget har støttet cand.pæd. Finn Holst i et Ph.d.-forløb, hvor han har forsket i resultaterne af talentprojekterne i musikskolerne. Finn Holsts rapport foreligger i foråret 2011.

Musikudvalget har siden 2008 gennem puljen Nye Publikumsmiljøer støttet en indsats, hvor unge vækstlagsbands spiller koncerter på f.eks. efterskoler og højskoler med det dobbelte formål at styrke udviklingen af det unge publikum og samtidig give de unge musikere mulighed for at øge deres rutine og professionalisme. Puljen er en del af musikhandlingsplanen Nye Toner 2008-2011.

Ambitionerne i Statens Kunstråds handlingsplan om at arbejde for forbedringer på musikskoleområdet har udvalget imødekommet ved at få udarbejdet en rammebeskrivelse, som er en beskrivelse af rammer og praksis for musikskolevirksomhed. Rammebeskrivelsen forventes at foreligge i april 2011 og kan således danne baggrund for det kommende musikudvalgs anbefalinger på området.

Hvad angår opfølgning på Bamford-rapporten og indsatsen for styrkelse af de praktisk-musiske fag i folkeskolen, har dette ikke været en særegen dagsorden for musikudvalget, og arbejdet er foregået i regi af hele Statens Kunstråd.

Kunsten og globaliseringen Musikudvalgets globaliseringsindsats kan overordnet sorteres i to spor: Det nationale, som har handlet om at styrke en mangfoldighed af alle kulturers musik i Danmark og det internationale, som har handlet om at styrke og udvikle international musikudveksling.

Indsatsen i det nationale spor har været en generelt øget opmærksomhed på kulturel mangfoldighed i udvalgets uddelinger og i fastsættelsen af kriterier for tilskudsordninger, en særlig indsats for verdensmusikken samt arbejdet for at øge antallet af ansøgninger fra andre kulturkredse i Danmark.

Udvalgets fokus på verdensmusikken blev forøget, da det i 2008 blev klart, at den internationale messe for verdens- og folkemusik, WOMEX, skulle afholdes i

62

København 2009-2011. Udvalget besluttede at understøtte afholdelsen af messen med et tilskud til sekretariatsdrift hos den danske medarrangør World Music Fair Copenhagen, og udvalget besluttede endvidere at understøtte et generelt løft af verdensmusikken i Danmark uden for WOMEX gennem en pulje for øget indsats for verdensmusikken med tre uddelinger i perioden 2009-11. Puljen havde særligt fokus på projekter med arrangører, musik eller publikum fra andre kulturkredse og var således en del af udvalgets indsats for kulturel mangfoldighed.

Den røde tråd i det internationale spor har været at udvikle en strategi for internationalt musikarbejde, som kunne samle indsatser fra alle danske aktører i internationalt musikarbejde. Musikudvalget samlede i november 2008 musiklivet til en to-dages konference Dansk musik i verden – på vej. I forlængelse af konferencen nedsattes flere arbejdsgrupper, og i foråret 2009 opsummerede musikudvalget arbejdet i formuleringen af en strategi, som under overskriften ”Dansk musik skal ud i verden for at fremme udviklingen af musikken i Danmark og internationalt” anbefalede en række strategiske indsatser, heriblandt oprettelsen af en tværgående organisering af musikeksporten for alle musikgenrer. Musikudvalget rettede i sommeren 2009 henvendelse til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om midler til denne tværgående organisering, desværre forgæves.

Udvalget besluttede at fastholde arbejdet med at skabe grundlag for etablering af en musikeksportindsats for alle genrer. For at indhente erfaringer til dette og for at understøtte fælles engagement i strategien blandt de relevante aktører iværksatte udvalget derfor en ny pulje til international musikformidling, hvor projekter inden for alle musikgenrer kan støttes i fælles finansiering og beslutning mellem musikudvalget og genreorganisationerne samt Music Export Denmark. Puljen uddeltes i februar 2011.

Sideløbende med arbejdet for en genrebred eksportorganisering, har udvalget haft fokus på at optimere sin indsats på internationale musikmesser. Ved udvalgets tiltræden støttedes danske stande på musikmesserne MIDEM i Cannes og Popkomm i Berlin. Udvalget har fået gennemført en kortlægning af internationale musikmesser, og både Kunststyrelsen og medlemmer af udvalget har været på research-besøg på relevante messer. I 2010 har udvalget udover MIDEM og Popkomm bevilget midler til samarbejder med andre aktører om indsatser på Music China - Shanghai, South-by-Southwest - Austin, Texas, JazzAhead – Bremen og Reeperbahn Festival – Hamburg, og siden 2008 har udvalget stået for en fælles stand for dansk musikliv på WOMEX, i 2008 i Sevilla og fra 2009 i København.

Musikudvalget har i marts 2011 modtaget en ekstern evaluering af udvalgets indsatser på musikmesserne Popkomm, MIDEM og WOMEX. Rapporten, som er udarbejdet af Niras Konsulenter, anbefaler en skærpet fortsættelse af udvalgets strategi på området.

63

Under Kulturministeriets musikhandlingsplan Nye Toner 2008-2011 har udvalget med ordningen Den unge elite uddelt midler til at hjælpe det originale talent ud i verden i mødet med det globale musikmarked. Det er sket med en indsats rettet mod de allerbedste af de nyligt debuterede navne inden for alle genrer, der viser potentiale til en international karriere. På dette stade er der risiko for, at karrieren stagnerer og ikke udfolder sig på den måde, som talentets potentiale ellers giver mulighed for. Målet med indsatsen har været at give den unge elite mulighed for at få professionel hjælp til at lægge en 2-årig karriereplan og økonomiske midler til at realisere den. Ordningen har i årene 2008-11 støttet i alt ca. 25 unge kunstnere med substantielle beløb.

Med oprettelsen af den interkulturelle konsulent i Kunststyrelsen er udvalgets ambition om en særlig indsats for at nå potentielle ansøgere i nye målgrupper fra andre kulturkredse opfyldt. Konsulenten er finansieret af rådets tværgående midler, og musikudvalget havde en væsentlig initierende rolle i oprettelsen af funktionen.

Formidling Musikudvalgets væsentligste bidrag til formidlingen af musik er aktivitetsstøtten til de udøvende ensembler, orkestre, bands og kor samt støtten til koncertvirksomhed, herunder bevillingerne til rytmiske spillesteder.

En af de væsentligste ændringer på ensembleområdet har været omstruktureringen af tilskuddet til basisensemblerne, hvor udvalget er gået fra at støtte 6 ensembler med en ulige tilskudsfordeling til at støtte 5 ensembler ligeligt. Med denne omstrukturering ophørte fra 2011 støtten til Det Jyske Ensemble som basisensemble. Samtidig er det lykkedes at forhandle en væsentlig forøgelse af de samlede kommunale tilskud til ensemblerne som del af flerårige rammeaftaler, der løber frem til 2013. Også på resten af ensembleområdet er der sket væsentlige ændringer: Udvalget har forladt begrebet ”specialensembler”, og har i stedet valgt at støtte et større antal ensembler i treårige aftaler, hvor der er aftalt mål og udviklingsstrategi for ensemblerne. I 2011 er i alt 16 ensembler omfattet af flerårige aftaler, inklusive basisensemblerne.

Koncertvirksomhed omfatter støtte til koncertarrangørerne. Det største volumen udgøres her af støtten til rytmiske spillesteder, som finansieres af øremærkede bevillinger på finansloven til henholdsvis regionale og honorarstøttede spillesteder.

Musikudvalget rettede i sommeren 2009 henvendelse til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om en betydelig styrkelse af bevillingerne til rytmiske spillesteder. Denne henvendelse medførte en beskeden tilførsel af midler til honorarstøtte fra 2010, men musikudvalget har siden på grundlag af en rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af den rytmiske musik og på grundlag af

64

midtvejsevalueringen af de regionale spillesteder fastholdt behovet for en fordobling af bevillingerne til de rytmiske spillesteder.

Af Statens Kunstråds generelle midler til musikformål har udvalget støttet arrangører inden for alle genrer og arrangementstyper under ordningen Koncertvirksomhed. I løbet af perioden er denne ordnings kriterier blevet skærpet i overensstemmelse med handlingsplanens intentioner om øget fokus på nytænkning, dynamik og kunstnerisk kvalitet. Ordningen er også blevet forenklet, således at der ikke længere er underkategorier til forskellige arrangør- og arrangementstyper. Udvalget har indgået en rammeaftale for 2010-2013 med SPOT-festivalen i Aarhus, som udvalget ser som en meget væsentlig platform for både national og international formidling af ny rytmisk musik af høj kvalitet.

Et væsentligt tilskud til formidlingen af musik er kommet fra Kulturministeriets musikhandlingsplaner Liv i Musikken 2004-2007 og Nye Toner 2008-2011. Begge handlingsplaner har haft fokus på talentudvikling med midler til bl.a. talentudvikling i musikskolerne. Men resten af handlingsplanernes initiativer har også haft væsentlige formidlingsaspekter gennem puljerne til musikudgivelser i perioden 2006-2008 (Pladepuljen), honorarstøtte, transportstøtte, musikalske vækstbede, nye publikumsmiljøer, digital formidling og den unge elite samt ekstra midler til de regionale spillesteder til styrkelse af præsentationen af vækstlaget.

Transportstøtten, som er rettet mod de udøvende, sikrer formidlingen af orkestre fra vækstlagene og de smalle genrer i hele landet, mens handlingsplanernes tilskud til finanslovsbevillingen til honorarstøtte effektivt sikrer arrangører over hele landet mulighed for at øge deres præsentation af kunstnerisk værdifuld musik inden for alle rytmiske genrer. Disse to formål har været støttet gennem begge musikhandlingsplaner med en væsentlig styrkelse af transportstøtten fra 2008 i Nye Toner.

Med Nye Toner indførtes fire nye puljer: Musikalske Vækstbede, Nye Publikumsmiljøer, Digital Formidling og Den Unge Elite. De første tre har styrket udvikling og formidling af det rytmiske vækstlag, mens Den Unge Elite har haft til formål at styrke internationale karriereforløb for de bedste af de yngre kunstnere inden for alle genrer og derigennem også har styrket den internationale formidling af disse kunstnere og deres musik.

Med pladepuljen 2006-2008 uddelte musikudvalget for første gang midler til lydudgivelser. Puljen var rettet mod pladeselskaberne og havde vægt på at styrke produktioner med kommercielt potentiale. Efter ophøret af puljen overvejede musikudvalget mulighederne for at genoptage en støtte til musikudgivelser; nu med et ændret fokus rettet mod kunstnerne og musik af høj kunstnerisk værdi med

65

begrænset kommercielt potentiale. I sommeren 2009 rettede udvalget henvendelse til kulturministeren og Folketingets Kulturudvalg om midler til en sådan udgivelsespulje, men uden held. Fra 2011 lykkedes det dog udvalget at finde mulighed for at afsætte en beskeden ramme til lydudgivelser, og i marts 2011 uddeltes midler fra puljen til 36 ansøgere.

Udover de to ovennævnte puljer har udvalget i hele perioden støttet lydudgivelser af klassisk og ny kompositionsmusik gennem pladeselskabet Dacapo. Denne støtte blev i perioden reduceret, omend opretholdt på et niveau, hvor Dacapo stadig er den væsentligste mulighed for international formidling af indspilninger med dansk kompositionsmusik. Formidling af noder og andet opførelsesmateriale i samme repertoire støttes gennem musikforlaget Edition Samfundet, med hvilket udvalget for perioden 2010-13 har indgået en aftale, som indebærer en forøgelse af støtten.

Begge udgivelsesinstitutioner har ændret fokus i deres formidling fra fysiske medier, papir og cd, til også at omfatte digital formidling i en række former, hvor de to institutioner hver for sig markerer forkanten af udviklingen på deres respektive områder.

Udvalget har også ydet støtte til udgivelser af tidsskrifter og andre publikationer om musik samt til informations- og dokumentationsvirksomhed. Her har den digitale udvikling betydet, at tidligere forbehold for gratis og netbaserede tidsskrifter er blevet fjernet.

Endelig har udvalget støttet den formidling af musikken, som sker, når mennesker, unge som gamle, udøver musik for egen fornøjelses skyld. Det er sket gennem støtte til projekter inden for amatørmusikken og gennem støtte til områdets organisationers aktiviteter. Igennem hele perioden har udvalget i samarbejde med området arbejdet for en samling af dets organisationer i paraplyorganisationen Dansk Amatør Musik (DAM) med henblik på at styrke området gennem koordineret organisering og øget politisk gennemslagskraft. Ved udvalgets afgang er denne organisering gennemført, men der resterer endnu at forhandle en flerårig aftale med DAM, ligesom der stadig er overvejelser om, at Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA) også skal ind under den samlede paraply for amatørmusikken.

De fem genreorganisationer: ROSA, JazzDanmark, SNYK, Folkemusikkens Fællessekretariat (FFS) og World Music Denmark (WMD) har igennem mange år fungeret som operatører for musikudvalget på deres respektive genreområder, og de har derfor også spillet en meget væsentlig rolle som formidlere af musik.

Desværre måtte udvalget indstille støtten til FFS og opsige organisationens rammeaftale med udgangen af 2010, da organisationen ikke længere kunne løse sine opgaver tilfredsstillende på grund af store økonomiske og ledelsesmæssige

66

udfordringer. Opgaverne på folkemusikområdet vil fra 2011 og til aftaleperiodens udløb ved udgangen af 2012 blive løftet af et særligt folkemusikudvalg, som tilknyttes genreorganisationen WMD. Udvalget har gennem sin periode fået udarbejdet og publiceret en række rapporter, hvis primære formål har været at udgøre et vidensbaseret grundlag for beslutninger på de områder, som rapporterne behandler. Det drejer sig bl.a. om rapporter om basisensemblerne, om de musikalske grundkurser, om skolekoncerter, om festivaler, om anbefalinger for styrkelse af den rytmiske musik, om pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv og om udvalgets indsat på musikmesser. Disse rapporter har udover at fungere som beslutningsgrundlag for udvalget også spillet en væsentlig rolle i formidlingen af vilkår, potentialer og problemer på de undersøgte områder, og de har dermed også fungeret som katalysatorer for debat i musiklivet.

Anbefalinger til det kommende musikudvalg Herunder fremgår musikudvalgets anbefalinger til det kommende Statens Kunstråds Musikudvalg.

Udover disse anbefalinger henvises i øvrigt til: •

Musikudvalgets bemærkninger til anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af den rytmiske musik, februar 2011

•

Musikudvalgets anbefalinger som opfølgning på rapporten Analyse af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv, marts 2011

•

Musikudvalgets evaluering af musikhandlingsplanen Nye Toner, marts 2011

•

Musikudvalgets rapport om midtvejsevaluering af de regionale spillesteder, marts 2011

•

Musikudvalgets rapport om midtvejsevaluering af genreorganisationerne, marts 2011

Skolekoncertområdet Med musikudvalgets beslutning om at samle de statslige midler til skolekoncerter hos Levende Musik i Skolen (LMS), er det vigtigt, at området følges tæt med henblik på at sikre mangfoldighed, udvikling og kunstnerisk kvalitet. Musikudvalget ønsker flere midler afsat til området og har gjort opmærksom på dette i sine bemærkninger til anbefalingerne fra Arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af den rytmiske musik.

Musikundervisning og lignende aktiviteter Musikudvalget anbefaler at fastholde fokus på at sikre projekter, der bidrager til musikpædagogisk udvikling, ikke mindst uden for de vanlige og etablerede rammer.

67

Amatørmusik Musikudvalget anbefaler, at der arbejdes for yderligere samling og forenkling af amatørmusikkens mange aktører inden for alle musikkens genrer for at sikre kræfter til koordinering af områdets udvikling og for at styrke amatørmusikkens stemme i det kulturpolitiske landskab.

Musikudvalget anbefaler et fortsat skarpt fokus på balancen mellem bevillinger til drift og tilskud målrettet konkrete aktiviteter.

Musikudvalget anbefaler, at der fortsat arbejdes for, at deltagerbetaling til aktiviteter afspejler de reelle omkostninger.

Ensembleområdet Musikudvalget anbefaler, at der i dialog med ansøgerne skabes forståelse for balancen mellem de resurser, der anvendes til ensemblernes koncertaktiviteter, og de, der går til ensemblernes administration. Nogle ensembler investerer så lidt i administration, at det hæmmer deres muligheder for at udvikle deres aktiviteter, mens andre har administrative udgifter i et omfang, hvor det efter udvalgets vurdering efterlader for få midler til aktiviteter. Disse forhold er i høj grad grundet i traditioner inden for de enkelte genrer og ensembletyper.

For basisensemblerne har udvalget oprettet en udviklingspulje for at sikre rum til dynamisk udvikling oven i ensemblernes driftsbevillinger. Endnu er antallet af ansøgninger mindre end forventet, ligesom der kun i begrænset omfang har været ansøgninger til decideret nyskabende projekter.

Musikudvalget anbefaler sine efterfølgere at være opmærksomme på, at denne pulje i højere grad kommer til at understøtte reelt udviklende aktiviteter.

Koncertvirksomhed Musikudvalget anbefaler en indsats for at opkvalificere arrangørleddet. Mange koncertarrangører har ikke overblik og kompetencer til kunstnerisk og strategisk udvikling af deres virksomhed, og der satses derfor alt for ofte på det sikre og velkendte. Musikudvalget har gennem fire år bestræbt sig på at kommunikere sit fokus på udvikling i både programlægning, formidling, koncertform og nye publikumsgrupper, men må erkende, at det kun i begrænset omfang er lykkedes at formidle disse intentioner til ansøgerne. For det nye musikudvalg venter en udfordring med at finde nøglen til dialog med koncertarrangørerne, således at udvikling sikres i alle arrangørlag, fra den lille musikforening til den store festival.

Kvalitet og visioner skal være i højsædet, men skal naturligvis altid relateres til den enkelte arrangørs kontekst i forhold til volumen, geografi og publikumssegmenter.

Særligt for festivalområdet anbefales det at videreføre den implementering af rapportens anbefalinger, som det afgående udvalg kun har kunnet nå at tage fat på i begrænset omfang.

68

Efteruddannelse af professionelle musikere Musikudvalget anbefaler, at dette område undersøges med henblik på at belyse aktørfeltet og musiklivets behov. Antallet af ansøgere er begrænset, og musikkens store uddannelsesinstitutioner har gennem en årrække udviklet deres tilbud i både omfang og bredde i en grad, der sætter spørgsmålstegn ved musikudvalgets indsats. Der bør derfor skaffes grundlag for en revurdering af indsatsen uden for det institutionelle område.

Udgivelsesområdet Musikudvalget anbefaler, at det område, som gennem mange år er blevet støttet gennem ordningen Informations-, dokumentations- og publikationsvirksomhed undersøges. Udvalget er ikke længere overbevist om nødvendigheden for musiklivet af den støtte til blade og magasiner, som i dag lægger beslag på størstedelen af de afsatte midler. I lyset af den teknologiske udvikling er der behov for at skaffe grundlag for revurdering af indsatsen på området.

Musikudvalget anbefaler, at den nye pulje til indspilning, produktion og markedsføring af musik af højeste kunstneriske kvalitet, som udvalget har uddelt i marts 2011, fortsættes. Ansøgningerne har dokumenteret et stort potentiale og behov. Dog bør det overvejes at stramme ordningens kriterier, således at mængden af ansøgninger står i et mere naturligt forhold til antallet af tildelinger og de afsatte midler.

Musikudvalget anbefaler, at de to udgivelsesinstitutioner, pladeselskabet Dacapo og musikforlaget Edition S – music¬sound¬art (tidligere Edition Samfundet) fortsat følges tæt i deres opgaveløsning. Begge institutioner udøver deres virksomhed i god overensstemmelse med udviklingen på deres delområder, men udgivelsesområdet er i særlig grad påvirket af den teknologiske udvikling og de sociale medier, og i denne omskiftelige kontekst skal institutionel organisering være genstand for løbende vurdering.

Genreorganisationerne Musikudvalget anbefaler, at der i tæt dialog med musiklivets repræsentanter og gennem de kommende aftaleforhandlinger sikres den nødvendige udvikling af organiseringen på genreområderne. Genreorganisationernes tætte kontakt til musikkens aktører er en forudsætning for optimal udvikling af alle dele af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Musikudvalget ser potentiale i et tæt samarbejde om varetagelse af bl.a. driftsmæssige opgaver og strategiske indsatsområder, herunder det internationale arbejde. Efter at udvalget ikke længere støtter Folkemusikkens Fællessekretariat, er der særligt behov for at vurdere, hvordan opgaverne på folkemusikområdet skal løses fremadrettet, ligesom

69

det bør overvejes, om der for genrer, hvor der hidtil ikke er støttet genreorganisationer, skal sikres en tilsvarende organisering.

Mangfoldighed og verdensmusikpuljen Musikudvalget anbefaler, at der til stadighed er opmærksomhed på at favne musik og publikum fra kulturkredse, som ikke for nærværende er tilstrækkeligt repræsenteret blandt ansøgere.

I forbindelse med afholdelsen af WOMEX i København 2009-2011, har musikudvalget styrket verdensmusikken i hele Danmark gennem en særlig pulje, som også har haft fokus på arrangører og publikum fra andre kulturkredse. Hvad enten denne pulje fortsættes eller ej, bør der være opmærksomhed på, at disse musikmiljøer i højere grad er repræsenteret i alle musikudvalgets indsatser.

De rytmiske spillesteder Musikudvalget anbefaler, at der arbejdes for at staten fordobler sine samlede bevillinger til de rytmiske spillesteder for at styrke et dynamisk og kvalitetsorienteret rytmisk musikliv inden for alle musikkens genrer i hele landet.

Bevillingerne til rytmiske spillesteder bør ikke være indarbejdet i tidsbegrænsede handlingsplaner finansieret af tips- og lottomidler, men skal sikres som ordinære finanslovsbevillinger.

Særligt hvad angår de regionale spillesteder er forøgede tilskud en forudsætning for, at de kan opfylde de forventninger til kvalitet og udvikling, der fremgår af spillestedernes rammeaftaler. Endvidere vil forøgede bevillinger være en forudsætning for, at de regionale spillesteder – i samspil med de honorarstøttede spillesteder – kan varetage den nationale opgave med at sikre udvikling og udbud af rytmisk kvalitetsmusik over hele landet.

Hvad angår de honorarstøttede spillesteder bør en styrkelse anvendes til at videreudvikle en skarpere prioritering af den kunstneriske kvalitet og det kunstneriske udviklingsarbejde.

Musikudvalget mener, at en egentlig rytmisk nationalscene – forstået som en bygning/institution – ikke længere bør være på dagsordenen. Men der er behov for at understøtte platforme for udvikling af alle dele af de rytmiske spillesteders virksomhed. Det er udvalgets opfattelse, at dette bør fremmes gennem styrkelse af de allerede kendte metoder, dvs. gennem støtten til de regionale spillesteder, til de honorarstøttede spillesteder og gennem etablering af en projektstøtteordning i form af en udviklingspulje, som skal have til formål at styrke kvaliteten i udviklingen og formidlingen af den rytmiske musik over hele landet.

70

Udvalget har i februar afgivet bemærkninger til anbefalingerne i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende styrkelse af den rytmiske musik, og henviser til disse bemærkninger og selve rapporten for en mere uddybende beskrivelse af udvalgets anbefalinger.

Den nationale transportstøtte Musikudvalget anbefaler, at der sikres videreførelse af bevillingen til transportstøtte på det nuværende niveau. Bevillingen til transportstøtte bør i øvrigt ikke være indarbejdet i tidsbegrænsede handlingsplaner finansieret af tips- og lottomidler, men skal sikres som ordinær finanslovsbevilling.

De nye vækstlagsinitiativer i musikhandlingsplanen Nye Toner Musikhandlingsplanen Nye Toner indeholder tre nye indsatser rettet mod den rytmiske musiks vækstlag: Digital Formidling, Nye Publikumsmiljøer og Musikalske Vækstbede.

Musikudvalget anbefaler, at der fortsat gøres en indsat for at sikre udviklingsmulighederne for vækstlaget, og der skal derfor fastholdes midler til dette formål.

Der er stadig behov for at undersøge, hvordan de bedst mulige rammer for præsentation og udvikling af vækstlaget kan skabes.

Musikudvalget anbefaler endvidere, at det overvejes, hvordan indsatsen kan udbredes til vækstlagene for alle musikkens genrer i stedet for alene at fokusere på den rytmiske musik.

Den unge elite Musikudvalget anbefaler, at der sikres midler til en fortsættelse af ordningen Den unge elite. Med Den unge elite har en række betydelige unge talenter i dansk musikliv fået mulighed for at planlægge og gennemføre et målrettet karriereforløb med særligt fokus på det globale musikmarked. Dette har været medvirkende til, at dansk musik gør en forskel internationalt og til stadighed positionerer sig stærkere og udvikler sig i samspil med det internationale musikliv.

Musikudvalget anbefaler, at der laves en informations-kampagne i musikmiljøerne målrettet de genrer, som er underrepræsenterede i ordningen. I det omfang, at det afføder flere kvalificerede ansøgninger, vil der være behov for at øge den økonomiske ramme til ordningen.

Musikskolerne Musikudvalget anbefaler, at der arbejdes for, at statens økonomiske engagement samlet sikrer en højere grad af udvikling og kvalitet i musikskolernes tilbud. Siden 2004 har staten finansieret særskilte puljer til talentarbejdet i musikskolerne i tilgift

71

til den delvise refusion af kommunernes udgifter til lærer- og lederløn, som ikke stiller særlige krav til hverken karakter eller kvalitet af musikskolernes tilbud. Det bør sikres, at alle statens midler fremover arbejder for kvalitet og udvikling.

Hvad angår midlerne til talentarbejde, bør de ikke være indarbejdet i tidsbegrænsede handlingsplaner finansieret af tips- og lottomidler, men sikres som ordinære finanslovsbevillinger.

Kunststyrelsen har på opfordring fra musikudvalget og musikskolemiljøet udarbejdet en rammebeskrivelse for musikskolerne til afløsning af Rammeplan for musikskolevirksomhed fra 1995. Denne foreligger ved udvalgets afgang kun i udkast.

Musikudvalget anbefaler, at denne rammebeskrivelse sendes i høring hos de relevante parter, og at rammebeskrivelsen sammen med høringssvar danner grundlag for anbefalinger, der kan definere den ønskede statslige indsats fremover.

De musikalske grundkurser MGK Musikudvalget anbefaler, at den fortsatte proces med at omstrukturere MGKlandskabet har høj prioritet. Udvalget har for 2011 udpeget syv MGK-centre, men dette er alene påbegyndelsen af den reform, som er planlagt på grundlag af udvalgets stillingtagen til Rapport om musikalske grundkurser fra 2008 og den efterfølgende høring og dialog med kurserne og deres bagland.

Tilbage står en række anbefalinger fra musikudvalget om f.eks. øgede muligheder for dispensation for det treårige forløb, større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af de enkelte elevers individuelle forløb, undersøgelse af muligheden for at elever kan modtage SU, revideret fordeling af bevillingerne til MGK-regionerne under hensyntagen til bl.a. ansøgertal, geografi og infrastruktur, bedre muligheder for at kombinere MGK-uddannelse med de gymnasiale ungdomsuddannelse og etablering af et sådant kombineret kursus efter Skt. Annæ modellen i Jylland. Nogle af disse anbefalinger vil fordre forøgede bevillinger og andre er i konflikt med den gældende bekendtgørelse på området.

Musikudvalget anbefaler derfor, at der arbejdes for øgede bevillinger til området, ikke mindst på baggrund af, at der med udløbet af Musikpolitiske Initiativer forsvandt midler fra 2010.

Musikudvalget anbefaler tillige, at der arbejdes for afskaffelse af Bekendtgørelse om musikalske grundkurser.

Endelig anbefaler musikudvalget, at der sikres en større koordination mellem musikskolernes talentarbejde og de musikalske grundkurser.

72

Det internationale musikarbejde Musikudvalget anbefaler, at der fortsat arbejdes for en fælles strategi for statens engagement i det internationale musikarbejde i samarbejde med genreorganisationerne, Music Export Denmark MXD, SPOT festivalen og repræsentanter fra de genreområder, hvor udvalget ikke støtter genreorganisationer.

Musikudvalget påbegyndte med konferencen ”Dansk Musik i verden – på vej” i november 2008 arbejdet for en sådan fælles strategi. Senest er der som pilotprojekt i dette strategiske arbejde oprettet en ny pulje, International musikformidling for alle genrer 2011-2012, som er uddelt i fællesskab mellem musikudvalget, genreorganisationerne og MXD. Erfaringerne med denne pulje skal inddrages i det videre arbejde med en fælles strategi, herunder overvejelserne om en genrebred organisering af musikeksporten med de muligheder som en sådan vil give for videndeling, samarbejde og dynamisk prioritering mellem genrerne.

Musikudvalget anbefaler, at der ses kritisk og visionært på udvalgets egne internationale projekter og indsatser, f.eks. på de internationale musikmesser.

Udvalget har i marts modtaget en ekstern evaluering af udvalgets indsatser på musikmesserne MIDEM, Popkomm og WOMEX. Musikudvalget anbefaler, at der arbejdes for forøgede midler til det internationale musikarbejde i statsligt regi.

Musik i folkeskolen Musikudvalget anbefaler, at indsatsen for styrkelse af musikkens rolle i folkeskolen øges og revitaliseres. Udvalget erkender, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at prioritere dette umådeligt vigtige arbejde og håber, at andre kan videreføre stafetten med større styrke og effekt. Musikken i folkeskolen er essentiel som grundlag for hele musiklivets udvikling, og musikkens vigende position i grundskolen i disse år er en bombe under dansk musiks fremtid.

73

Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs resultater 2007-2011 for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Udvalgets opgaveportefølje står beskrevet i Teaterloven og Loven om Kunstrådet – og opgaven er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Scenekunstudvalget varetager følgende opgaver: • •

bevilger tilskud til scenekunst foretager godkendelse af teatre og forestillinger til optagelse i forskellige støtte- og refusionsordninger

•

følger udviklingen blandt egnsteatrene og de små storbyteatre

•

yder bistand og rådgivning af offentlige myndigheder i sager vedrørende scenekunst

•

behandler spørgsmål vedrørende dansk scenekunst og kommer med udtalelser herom

Scenekunstudvalgets visioner for arbejdet i den fireårige beskikkelsesperiode indgik i Kunstrådets handlingsplan, som blev offentliggjort i januar 2008. Kunstrådet skitserer i sin handlingsplan fire overordnede indsatsområder, hvorunder Scenekunstudvalgets visioner og konkrete initiativer ligeledes blev beskrevet.

De tanker og initiativer, som Scenekunstudvalget beskrev i Kunstrådets handlingsplan i 2008, har i hele den fireårige periode dannet grundlag for Scenekunstudvalgets aktiviteter.

Scenekunstudvalgets bidrag til Kunstrådets handlingsplan Scenekunstudvalget indledte sit arbejde i foråret 2007 med et visionsseminar - dels for at være rustet til de mange opgaver som allerede lå foran udvalget, dels med henblik på konkretisering af visioner med det formål at fremme og udvikle scenekunsten i Danmark og ikke mindst i forhold til, hvorledes disse kunne indgå i Kunstrådets handlingsplan.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger For et hvert nyt scenekunstudvalg er det en udfordring at tiltræde den 1. april, eftersom fristen for årets hoveduddeling er 1. juni. Det betyder, at udvalget ikke umiddelbart har mulighed for at sætte sit præg på kriterierne for årets ansøgninger, og at man må gøre sig umage med at forstå det foregående udvalgs puljekriterier, samtidig med at der skal udarbejdes en handlingsplan for de følgende år. Af samme grund har Scenekunstudvalget foreslået, at fremtidige Statens Kunstråd holder skiftedag 1. januar. Det ville alt andet lige give et langt bedre flow for nye

74

scenekunstudvalg og bedre tid til at arbejde med den vigtige handlingsplan. Når det er sagt, har udvalget i høj grad set værdien i den handlingsplan, der blev udarbejdet ved funktionsperiodens begyndelse, og denne har fungeret som en god styrepind gennem hele perioden.

Det er i høj grad også ved en funktionsperiodes begyndelse, man skal finde frem til en arbejdsmetode i udvalget og med sekretariatet. Udvalget oplevede et sekretariat, som gjorde sig store anstrengelser for, at udvalgets arbejde skulle fungere bedst muligt, men udvalget ønskede alligevel at ændre praksis på en lang række områder. Sekretariatet havde til udvalgets første hoveduddeling udarbejdet indstillinger på samtlige ansøgninger. Det valgte udvalget at se bort fra og frabad sig det fremover, da udvalget så det som dets væsentligste opgave selv at bedømme de indkomne ansøgninger. Kommende udvalg kan udmærket ændre praksis igen, men for dette udvalg har det været vigtigt ikke at få indstillinger, og det er en vigtig ting at forholde sig til som udvalg, når man tiltræder.

Udvalget besluttede hurtigt, at det ikke ville stemme om, hvorvidt ansøgninger skulle tilgodeses eller ej. Udvalget ville i alle sager forsøge at diskutere sig frem til løsninger, som alle medlemmer kunne stå inde for. Det har til tider været svært, men alle har alle lært meget af at lytte til hinandens argumenter, og alle har måttet flytte sig. Det har været en styrke for udvalget, at alle medlemmer har været enige om at stå sammen om alle beslutninger, har stolet på hinanden og i offentlige diskussioner altid har kunnet supplere hinanden godt.

Udvalget valgte for et år ad gangen at vælge en næstformand, som i tilfælde af formandens inhabilitet eller forfald kunne træde til. Næstformanden har dog ikke haft adgang til at virke som stedfortræder i Kunstrådet i de tilfælde, hvor formanden har haft forfald. Noget der ellers kunne være praktisk og værd at overveje i en evt. lovrevision.

Udvalget har holdt mange møder og fundet hvert eneste møde nødvendigt. Særligt det første år tager det tid at tale sig ind på hinanden og forstå arbejdets karakter, hvilket er en forudsætning for at kunne udføre det tilfredsstillende. I de første år gennemførtes altid et formøde mellem formanden og sekretariatslederen samt udvalgets sekretær forud for hvert udvalgsmøde med henblik på at gennemgå verserende sager og tilrettelægge dagsorden. Det var vigtigt, selvom det var tidskrævende. I de sidste år var det sjældent påkrævet med et egentligt formøde før udvalgsmøderne, men formanden har igennem alle fire år haft mange ad hoc møder med sekretariatet. Dette hænger bl.a. sammen med, at udvalget i forretningsordenen valgte at uddelegere en række opgaver til formandens beslutning alene, således at sagsbehandlingstiden ikke blev for langvarig i forhold til mange løbende sager – for eksempel vedrørende godkendelse af

75

projektændringer og lignende Dette har igennem alle årene fungeret fint og kan anbefales til kommende udvalg.

Den ultimativt sværeste opgave er at prioritere de midler, der er til rådighed.

Udvalget valgte jf. Kunstrådets handlingsplan at prioritere scenekunst for børn og unge højt, men det kunne af og til føre til passionerede diskussioner i udvalget, hvis ikke alle fandt kvaliteten af ansøgningerne på dette område ligeså høj som på andre områder. Dette nævnt fordi det er vigtigt at prioritere, hvilke områder man VIL prioritere højt, også selvom der visse år kan findes mere kvalificerede projekter på andre områder, som man af og til hellere vil støtte.

Udvalget støtter en bred vifte af scenekunstnere inden for næsten alle genrer. En række af disse områder har ikke andre støttemuligheder end Scenekunstudvalget, og der skal derfor prioriteres meget hårdt. På grund af nedskæringer i Kunstrådets frie midler, som hidtil havde støttet bl.a. Statsensemblet for børneteater og nycirkus valgte udvalget det første år IKKE at støtte disse, da det ellers ville udhule støtten for meget på andre ligeså vigtige områder. Udvalget valgte siden at tage nycirkus ind som støtteområde både for børn og voksne.

Det er vigtigt, at et nyt udvalg i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan tager stilling til, om der skal gøres en særlig indsats for bestemte områder, og om man vil prioritere enkelte områder højere eller lavere. For når man først sidder med ansøgningerne, er der altid flere kvalificerede ansøgninger, end der er penge til, og det kan være svært at holde fast i principperne.

I de første år af funktionsperioden var der særskilte ansøgningsskemaer og puljer til flere mindre områder. Udvalget valgte hen ad vejen at opløse mange puljer og samle de fleste under en fælles hat, der enten hed scenekunst for børn og unge eller scenekunst for voksne. Det er udvalgets indtryk, at det har givet god mening for kunsten, selvom alle områdets aktører helst vil have hegnspæle om en del af budgettet, så man føler sig bare lidt sikker på, at ens egen kunstform ikke helt forbigås. På trods af at det måske nok har givet en vis usikkerhed at ophæve puljegrænser og slå dem sammen, har det været udvalgets opfattelse, at det tjener det samlede felt bedst, og udvalget anbefaler, at man viderefører denne praksis.

Vigtigt er det dog, at man på budgetniveau i udvalget på forhånd sikrer sig, at der er en grundramme til at tilgodese de områder, hvor man ønsker vækst.

Generelt fokus på udvikling af scenekunsten og scenekunstproduktion Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i hele sin funktionsperiode ført en bevillingspolitik, hvor der er lagt stor lagt vægt på at yde tilskud til aktiviteter i hele landet og har særligt satset på turnéområdet og dansen. Det overordnede kriterium for Scenekunstudvalgets prioriteringer har altid været den kunstneriske kvalitet, men der er ligeledes blevet taget hensyn til, at forskellige scenekunstneriske genrer 76

og udtryk er repræsenteret, og at forestillingerne har fået mulighed for at komme ud til publikum i alle aldersgrupper i hele landet.

Størstedelen af Statens Kunstråds Scenekunstudvalgs midler er blevet fordelt i forbindelse med ansøgningsfristen 1. juni, hvis hovedsigte har været med henblik på sceneaktiviteter i den sæson, som indledes 1. juli året efter. Ved den første uddeling i 2007 bevilgede Scenekunstudvalget primært etårige driftsbevillinger, men besluttede at ændre denne politik det efterfølgende år for i højere grad at kunne sikre konkrete grupper mulighed for langtidsplanlægning.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Udvalget vil anbefale det kommende udvalg at satse på flerårige bevillinger i deres andet år. I musikudvalget har det været praksis at yde fireårige bevillinger, der løber fra midt i én funktionsperiode til midt i den følgende. Udvalget var ikke opmærksomt på denne mulighed, men anbefaler at en række grupper sikres en fireårig bevilling.

Aktualitet Scenekunstudvalget etablerede i 2008 en ny aktualitetspulje med 5 årlige ansøgningsfrister og en behandlingstid på maks. 3 mdr. Formålet var at yde tilskud til projekter af samtidsaktuel, eksperimenterende og tværkunstnerisk karakter med en kortere planlægningshorisont end de projekter, som udvalget yder tilskud til ved hoveduddelingen. Som en konsekvens heraf blev den tidligere pulje til scenekunstnerisk udvikling, oprettet af det foregående Scenekunstudvalg, nedlagt.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er ganske tydeligt, at behovet for løbende frister er stort, for der er indkommet et meget stort antal ansøgninger til Aktualitetspuljen. Det er også tydeligt, at denne pulje tiltrækker det mere eksperimenterende felt og mange, der arbejder internationalt. Det har dog været kendetegnende for ansøgningerne, at kvaliteten af projekterne heller ikke altid er så høj som i puljen med henblik på aktiviteter i den efterfølgende teatersæson. Ikke desto mindre har aktualitetspuljen gjort det muligt for en række meget interessante og meget forskellige projekter at se dagens lys.

Udvalget har igangsat en evaluering af puljen, som i skrivende stund ikke er tilendebragt. Udvalget anbefaler i høj grad det kommende udvalg at revurdere kriterierne for puljen, så kvalitetsniveauet på ansøgningerne måske øges, men også at tage stilling til fordele og ulemper ved en løbende pulje.

Hvis det lykkes at få en ny lov om scenekunst på banen, ville det, set med dette udvalgs øjne, muligvis være at foretrække at nedlægge hovedpuljen i sin nuværende form og prioritere flere midler til en pulje til enkeltprojekter med 77

eventuelt fire årlige ansøgningsfrister suppleret med, at grupper med kontinuerlig helårsaktivitet får mulighed for at søge hvert 2. eller hvert 4. år med henblik på flerårlige bevillinger.

Dans I 2009 valgte Scenekunstudvalget at sætte særligt fokus på dansens vilkår i Danmark og gennemførte en række intensive dialogmøder med repræsentanter fra dansemiljøet op til en større Dansekonference, der blev afholdt i Dansehallerne på Carlsberg-området i juni 2009. Her deltog omkring 120 væsentlige aktører fra danseverdenen, og i forlængelse af dette initiativ fik Scenekunstudvalget udarbejdet en vision for dansen i Danmark med fem konkrete anbefalinger.

Visionens anbefalinger var rettet mod både dansemiljøet, dets faglige organisationer, Folketinget og kommunerne, og de konkrete anbefalinger var følgende: •

Dansemetropoler: Danseområdet bør have selvstændige produktionshuse, så der kan produceres og vises dans på lige fod med taleteatret.

•

Formidling: Børn og unge skal i berøring med dansen både som publikum og som udøvere.

•

Dans for livet: En forbedring af muligheder for træningsfaciliteter, produktion og workshops for dansere på alle niveauer og tidspunkter i deres karriereforløb

•

Co-produktioner: Der skal udvikles bedre muligheder for at co-producere både nationalt og internationalt.

•

Et nyt arbejdsmarked: Overenskomster for dansere bør udvikles, så deres generelle vilkår på arbejdsmarkedet forbedres.

I forlængelse af Scenekunstudvalgets særlige fokus på dansen blev der afsat midler til en dansepulje med det formål at støtte alle former for aktiviteter, der skulle fremme, formidle og styrke dansen og kontakten med publikum. Tanken var, at udvalget primært ønskede at udvikle dans for børn.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det var en meget positiv oplevelse at være i dialog med så stor en del af dansemiljøet om dansens vilkår. Det var udvalgets opfattelse, at de fem anbefalinger - hvis de blev fulgt op - ville løfte hele dansemiljøet og flytte dansk dans ind i en anden liga. Heldigvis valgte teaterlovsudvalget i deres anbefalinger til en ny lov om scenekunst at bakke op om Scenekunstudvalgets vision. Udvalget håber, at dansen ikke skal vente alt for meget længere med at få det tiltrængte løft.

78

Selvom der ikke er komet flere penge til området, og selvom en større sum penge, der var allokeret til Peter Schaufuss Balletten, forsvandt fra dansen, da Ministeren besluttede at inddrage støtten til dette kompagni, så er der sket meget godt for dansen i de sidste fire år. Dansen er blevet internationaliseret, og mange danske dansegrupper og enkeltpersoner spiller en stadigt vigtigere rolle på den internationale scene. Udvalget anbefaler det kommende udvalg at satse mange midler på international udveksling inden for danseområdet og arbejde for etablering af dansemetropoler.

Company in Residence Statens Kunstråd indgik i 2010 en aftale med Københavns Teater om en forsøgsordning med nye samarbejder mellem frie scenekunstgrupper og teatre under Københavns Teater. Formålet var at give frie scenekunstgrupper uden egen scene mulighed for at blive ”huskompagni” på teatrene under Københavns Teater i en treårig periode fra sæson 2011/12-2013/14. Aftalen mellem Statens Kunstråd og Københavns Teater var et opgør med de strukturer, der tidligere har kendetegnet forholdene mellem de frie grupper finansieret af Statens Kunstråd og scener under Københavns Teater.

Med den nye aftale om Company in Residence-ordningen fik Statens Kunstråd og Københavns Teater i fællesskab gjort det muligt, at de frie grupper kunne få adgang til de store scener i København i en treårig forsøgsperiode. Ordningen blev finansieret med 1/3-del fra Statens Kunstråd og 2/3-dele fra Københavns Teater.

Følgende partnerskaber er blevet indgået for den treårige periode: Flyvende Grise på Nørrebro Teater/Frederiksbergscenen, DANSK på Østre Gasværk Teater og Hotel Pro Forma på Republique.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger: Da udvalget tiltrådte, blev det omgående mødt med et meget dybtfølt ønske fra en række af de større scenekunstgrupper uden fast scene, som i årevis har svævet i usikkerhed med etårige utilstrækkelige bevillinger, om en mere permanent støtteordning. Og værre blev det, da nogle af de væsentligste ”åbne” scener i forbindelse med den sidste lille-storby-teater-aftale i København blev nedlagt.

Udvalget har ved gentagne møder med flere forskellige kulturministre arbejdet for at forbedre vilkårene for scenekunstnere uden scene, men uden at det har ændret noget. I udvalgets funktionsperiode har disse grupper dog organiseret sig yderligere og dannet foreningen Scenekunstnere Uden Scene og udarbejdet materiale, der forhåbentlig vil indgå i forbindelse med forberedelsen af en stærkt ønsket ny lov.

Forsøgsordningen med Company in residence skal ses som et forsøg på at vise, at uafhængige frie scenekunstgrupper og faste institutionsscener godt kan have glæde

79

af hinanden; men det er ikke en løsning på problemet. Udvalget anbefaler det kommende udvalg at tænke kreativt og være proaktive med henblik på at finde overbevisende og holdbare tilskudsmodeller, der bedre tilgodeser miljøet og gør indtryk på politikerne.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og globaliseringen Kunstrådets Scenekunstudvalgs visioner for udvikling af scenekunsten og synlighed af dansk scenekunst i et globalt perspektiv har fra starten været tænkt ind i forhold til Kunstrådets handlingsplans indsatsområde vedrørende kunst og globalisering.

Scenekunstudvalget har i forbindelse med bedømmelsen af internationale ansøgninger lagt vægt på følgende ni principper: kvalitet, interesse udefra, fokusering, gensidighed, netværk, fleksibilitet, enkelhed, markedsføring og opfølgning.

Kunstrådets Scenekunstudvalg meddelte i 2008 i sit bidrag til Kunstrådets fireårige handlingsplan, at det generelt ville sætte fokus på diversitet, hvilket udvalget opfattede som en overset dimension i kunsten. Her blev bl.a. tænkt på kvalitet og fornyelse i forhold til konkrete projektbevillinger samt på initiativer, som involverede diversitet eller mangfoldighed enten i forhold til tema, aktører og lignende. For udvalget har begrebet dækket både køn, seksualitet, etnicitet, alder og handicap.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Internationaliseringen af dansk scenekunst er i fuld gang, og der er virkelig sket meget i de sidste fire år. Udvalget har øget støtten til området, men for hver eneste uddeling er der kommet flere og bedre ansøgninger. Udvalget vil anbefale det kommende udvalg at udvikle en prioriteringsstrategi og arbejde for flere midler til dette område. Det er meget sandsynligt, at øgede investeringer i internationalisering, også vil føre flere midler til danske grupper udefra, ligesom det vil berige publikum i udlandet at opleve mere dansk scenekunst og publikum i Danmark at opleve, hvor meget scenekunsten udvikler sig i disse år ude i verden.

I forhold til begrebet diversitet har udvalget, hvor det har været muligt, forsøgt at prioritere dette aspekt højt. Men udvalget anbefaler det kommende udvalg at lægge endnu mere fokus på dette område allerede på handlingsplansniveau, så begrebet i stadig stigende grad tænkes ind som en naturlig del af kunsten.

En række spændende projekter har set dagens lys i det afgående udvalgs funktionsperiode. Væsentligt har det været, at udvalget ikke har mildnet kravene til kunstnerisk kvalitet. Som et godt eksempel på dette i forbindelse med udpegningen af huskompagnier kan nævnes Produktionsfællesskabet Dansk på Østre Gasværk Teater.

80

I forbindelse med indstilling til Kunstrådet i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer til de store institutionsteatre har udvalget ligeledes prioriteret diversitetsaspektet højt. Udvalget anbefaler det kommende Kunstråd at arbejde for at diversitetsaspektet styrkes på bestyrelses og ledelsesniveau overalt hvor Kunstrådet har indflydelse.

Pulje til international udveksling Scenekunstudvalg besluttede at ændre procedurerne for ansøgning om tilskud til international teaterudveksling, således at der blev indført fem årlige ansøgningsfrister mod tidligere fire. Dels for at tilgodese ønsket om kortere behandlingstid, dels for at kunne imødekomme ansøgninger til både tilbagevendende og mere enkeltstående internationale begivenheder.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er udvalgets erfaring, at internationale co-produktioner er fremtiden for mange dele af dansk scenekunst. Det kræver fleksibilitet og hurtige beslutninger, da man i mange lande ikke planlægger så langt frem i tiden som i Danmark. Udvalget kan derfor anbefale det kommende udvalg at opretholde mange ansøgningsfrister til internationalt arbejde.

Det er tydeligt, når man ser på Kunstrådets samlede område, at man opnår tydeligere resultater inden for de kunstområder, hvor der i en længere årrække har været allokeret mange midler til det internationale arbejde, og hvor man arbejder med langsigtede strategier. Det kommende Scenekunstudvalg bør også arbejde for, at der bliver allokeret flere midler til scenekunstens internationale arbejde, uden at det går udover de øvrige kunstområder.

Scenekunst for børn i internationalt perspektiv Kunstrådets Scenekunstudvalg har prioriteret stationært og turnerende børneteater af høj kvalitet, som i særlig grad bidrager til en fortsat udvikling og fornyelse af børneteater både nationalt og internationalt. Omkring en fjerdedel af de midler, som udvalget havde til rådighed i 2010, er anvendt dels som produktionstilskud, dels til børneteatrenes mange internationale udvekslingsaktiviteter.

Scenekunstudvalget har alle år været repræsenteret ved den danske børneteaterfestival i april, som udvalget har betragtet som et meget vigtigt udstillingsvindue for dansk børneteater. Festivalen fungerer dels som en lokal kulturmanifestation, dels som en salgsmesse, hvor aftagere/købere fra Danmark og udlandet udvælger forestillinger til den kommende sæson til præsentation for børn og unge på skoler, i teaterforeninger m.m.

81

I de sidste par år, har Teatercentrum og Scenekunstudvalget haft et samarbejde om de internationale gæster i forbindelse med den årlige børneteaterfestival.

Scenekunstudvalget inviterer personer, som de ønsker repræsenteret på festivalen og supplerer således den allerede omfattende internationale delegation. Der bliver lagt et særligt program for disse gæster, og det er en oplagt mulighed for at præsentere den bredest mulige vifte af dansk teater for børn og unge for udvalgte internationale nøglepersoner.

Udvalget har desuden støttet initiativet Danish+, som er en særlig showcase for udenlandske opkøbere af teater for børn og unge, der afholdes hvert andet år i Aarhus med henblik på at styrke dialogen og salget til udlandet. Endelig har udvalget engageret sig meget i arbejdet med at få ASSITEJ verdenskongressen til Danmark i april 2011 og afsat betydelige resurser til dette arbejde tidligt i forløbet.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Dansk Børneteater er verdensberømt og inviteres til at spille over hele planeten.

Det kommende udvalg kommer til at forholde sig til, hvordan man vil prioritere midlerne, da det langt fra er muligt at efterkomme den store efterspørgsel.

Udvalget anbefaler KIU-anbefalingerne, og at man er bevidst om, at det ikke skal kunne betale sig at invitere dansk børneteater til at spille i stedet for en given nations egne børneteatre. Støtten til gæstespil må ikke blive så høj, at udvalget udkonkurrerer lokale grupper. Udvalget anbefaler derfor, at der altid er investeret i gæstespillet fra værtsnationens side, og at denne investering matcher niveauet på den gæstende gruppes internationale status. Udvalget anbefaler desuden at se på, hvorledes der fås flere udenlandske gæstespil med børneteater og dans her til landet. Det afgående udvalg har valgt at prioritere forholdsvis større beløb til gæstespil til udviklingslande eller lande, som har et særligt behov for kunst for børn.

International showcase Udover at bevilge tilskud til konkrete internationale udvekslingsprojekter efter ansøgning har udvalget også taget initiativ til andre aktiviteter, som har medvirket til fremme af det internationale samarbejde. Bl.a. blev der i 2008 bevilget tilskud til en gentagelse af p@rt – den internationale showcase med præsentation af dansk scenekunst under ledelse af Københavns Internationale Teater. Showcasen fandt sted i København i 2009.

Scenekunstudvalget har ligeledes medvirket til, at dansk scenekunst har været repræsenteret på showcases i udlandet – for eksempel Montreal, Moskva, Madrid, Firenze m.m.

82

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Udvalget har udarbejdet en international strategi med hotspots, hvor Kunststyrelsen eventuelt sammen med en repræsentant fra udvalget producerer materiale og er repræsenteret på disse hotspots for at præsentere dansk scenekunst. Udvalget anbefaler, at strategien udvikles løbende, men også at man holder sig for øje, at gode internationale relationer fordrer kontinuitet og langsigtede planer.

Internationale netværk Scenekunstudvalget har været repræsenteret ved det internationale netværksmøde IETM i Zürich, samt ved Assitejs verdenskongres i Australien, hvor det i et samarbejde mellem Danmark og Sverige lykkedes at få ASSITEJS verdenskongres til København/Malmø i 2011.

En anden større satsning, der blev truffet beslutning om i 2008, var et langsigtet udvekslingsprojekt med Kina, hvor i første omgang en række danske scenekunstgrupper skulle til Kina i 2009 i forbindelse med en dansk teaterfestival på National Theatre of China. Desværre blev denne satsning på et dansk teaterfremstød i Kina aflyst i sidste øjeblik på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem den danske arrangør og de kinesiske myndigheder.

Udvalget var bl.a. repræsenteret sammen med flere danske børneteatergrupper på den store Big Break Festival i Moskva, der i 2009 havde et særligt dansk fokus.

I foråret 2010 besluttede Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, at der for anden gang i træk skulle være dansk repræsentation på International Tanzmesse NRW. Sammen med Norsk Teater og Dansecentrum, Locomotion i Sverige og DanceInfo Finland blev der ved sidste CINARS i Montreal arrangeret en fællesnordisk stand med bred repræsentation af nordiske kunstnere på standen. Standen var også vært ved en informationsfrokost for 50 inviterede gæster samt en fest for CINARS deltagerne.

Dette var første gang, at der blev arrangeret en fællesnordisk repræsentation i scenekunstneriske sammenhænge, og denne vellykkede repræsentation vil kunne danne grundlag for kommende overvejelser om mulighederne for fællesnordisk repræsentationer.

I efteråret 2010 blev der afholdt Teatro della Limonaias Intercity festival i Firenze.

Festivalen, der havde København som tema, viste danske forestillinger instrueret af danskere med italiensk scenografi og italienske skuespillere. Det særlige ved Intercity er, at den ikke kun præsenterer danske gæstespil, men at der både er

83

dansk/italienske opsætninger, italienske opsætninger af dansk drama og danske gæstespil.

Festivalen har skabt stor opmærksomhed for dansk teater i Italien og har også givet dansk teater gode muligheder for at få internationale erfaringer og netværk.

Programmet indeholdt Simon Boberg og Lars Kaalunds opsætninger af henholdsvis Peter Asmussens Ingen møder nogen og Line Knutzons Guitaristerne med italienske skuespillere og scenografer. Det lokale teater Teatro Sotterano opsatte Jokum Rohdes Pinnochios aske, og lokale skuespillere iscenesatte Christian Lollikes Cosmic Fear og Aleksa Okanovics Modern Life. Herudover gæstespillede Holland House med opsætningen 4:48 Psychosis og Recoil Performance Groups Fuck you buddy samt en udstilling om Odin Teatret.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er uhyre givende at lave samlede fremstød for en genre eller kunstart, og det vil i udvalgetsøjne give god mening at satse mere på et nordisk samarbejde uden for Skandinavien, hvilket udvalget anbefaler det kommende udvalg at udforske mulighederne for.

Internationale besøgsprogrammer Scenekunstudvalget har rådet over midler til gennemførelse af konkrete besøgsprogrammer for udenlandske scenekunstnere, arrangører med flere.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er vigtigt med relativt kort varsel at kunne arrangere ophold for udenlandske nøglepersoner i Danmark, hvor de får en grundig indføring i dansk scenekunst eller en specifik gruppe eller genre. Ikke sjældent fører den form for møder til konkrete samarbejdsaftaler og gæstespil.

Mentorordning I midten af 2009 besluttede Scenekunstudvalget at oprette en mentorordning med henblik på vejledning i at udarbejde projektbeskrivelser og budgetter til ansøgninger til Statens Kunstråds Scenekunstudvalg. Formålet med ordningen var at sikre, at mindre erfarne ansøgere, herunder særligt danske scenekunstnere med interkulturel baggrund, fik bedre mulighed for at ansøge.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Hovedformålet med ordningen var at sikre, at mindre erfarne ansøgere, herunder særligt danske scenekunstnere med interkulturel baggrund, kunne få bedre mulighed for at udarbejde ansøgninger til Scenekunstudvalget.

84

Dette formål var ikke blevet opfyldt, da udvalget evaluerede ordningen. Kun ganske få med interkulturel baggrund havde benyttet sig af ordningen. Scenekunstudvalget besluttede derfor i begyndelsen af 2011 at nedlægge ordningen, særligt set i lyset af at Statens Kunstråd gennem den af rådet ansatte interkulturelle konsulent havde fået etableret en mentorordning, som langt bedre opfylder formålet.

Udvalget nedlagde også den af det tidligere udvalg oprettede ordning om støtte til projektkontoret under Caféteatret, da udvalget fandt det svært at afse midler til ekstern rådgivning af ansøgere i det omfang, der var tale om, ligesom Kunststyrelsen i stigende omfang så sig i stand til at rådgive ansøgere.

I den forbindelse bør det nævnes, at udvalget, kort efter det tiltrådte, bad om en revision af Kunstrådets hjemmeside med meget specifikke krav vedr.

Scenekunsten. Det er i meget ringe grad lykkedes styrelsen at efterkomme udvalgets ønsker, og det er først i de sidste måneder lykkedes at få en mere tilfredsstillende løsning på nogle af de problemer, hjemmesiden har og har haft i hele udvalgets funktionsperiode, for så vidt angår vejledning og oplysning om scenekunst. Særligt grelt har det vært mhp. information om dansk scenekunst på andre sprog end dansk. Det anbefales, at det kommende udvalg fortsætter presset på styrelsen for at levere enkel og klar formidling til ansøgere og andre brugere.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne Egnsteaterområdet Statens Kunstrådets Scenekunstudvalg har til opgave at følge udviklingen på egnsteaterområdet, og i løbet af beskikkelsesperioden har udvalget bl.a. afgivet høringssvar til kulturministeren vedrørende den nye bekendtgørelse for egnsteaterområdet – herunder særligt forholdt sig kritisk til rammestyringen - og så har udvalget deltaget i ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af egnsteaterkonsulenter. Scenekunstudvalget har endvidere behandlet et antal nye egnsteateraftaler, hvor udvalgets opgave dels har været at godkende teatrene som værende professionelle producerende teatre, dels at komme med kommentarer til aftalernes udformning.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Udvalget kæmpede hårdt for at undgå, at der blev indført rammestyring på egnsteaterområdet, da udvalget frygtede, det ville skabe budgetusikkerhed i kommunerne, når aftalerne skulle genforhandles. Det lykkedes ikke udvalget at forhindre rammestyringens indførelse, og udvalget kan med den nuværende økonomiske situation se, hvorledes flere teatre er enten lukningstruede eller står over for markante besparelser. Udvalget anbefaler derfor, at man i en ny lov

85

ophæver maksimumstøtten og skaber et mere fleksibelt støttesystem; men også et system, der styrker kommunernes ønske om og vilje til at satse på egnsteatre og efterlader kommunerne med en overskuelig økonomisk risiko.

Små storbyteatre Scenekunstudvalget har været i dialog med de fleste storbykommuner vedrørende de små storbyteatre. Både i forhold til små storbyteatres generelle vilkår, men også i forhold til konkrete institutioner og i forhold til overordnede anbefalinger og strategiske analyser i dialog med de lokale politikere.

Særligt i forbindelse med processen omkring udpegningen af nye små storbyteatre i København har udvalget været i tæt dialog med Københavns kommunes Kultur- og fritidsudvalg. Kommunen valgte dog ikke at følge udvalgets anbefaling om ikke at lukke de delvist åbne scener K1 og K2.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger De små storbyteatre har gennemgående ikke særligt gode vilkår, og man bør i en ny lov om scenekunst udvikle nye og bedre støtteformer, ligesom dialogen med kommunerne og tilsynspligten med teatrene bør styrkes. Se i øvrigt Kunstrådets høringssvar på rapporten fra Teaterudvalget.

Manglende scenekapacitet i hovedstadsområdet Lukningen af Kaleidoskops to scener resulterede i, at en række enkeltprojekter med tilskud fra Kunstrådets Scenekunstudvalg stod uden spillested fra sæson 2009/10.

For at afhjælpe problemet med den manglende scenekapacitet i hovedstadsområdet bevilgede Statens Kunstråds Scenekunstudvalg i samarbejde med Københavns Teater tilskud til drift af en midlertidig åben scene på det gamle Aveny Teater på Frederiksberg Allé (nu NyAveny), der i sæson 2009/2010 og 2010/11 gav husly til en lang række projektstøttede teatre. Løsningen var en nødløsning på et mere permanent problem.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger København er en stor udfordring for det kommende udvalg. Der er i skrivende stund en del usikkerhed om organisationen Københavns Teaters fremtid. Dels går organisationen ind i en økonomisk svær tid, dels har den megen uro om billetsystemer m.m. skabt usikkerhed om organisationens raison d’être. Udvalget har behandlet emnet indgående i forbindelse med udarbejdelse af høringssvar for Kunstrådet på rapporten fra Teaterudvalget, og det er Scenekunstudvalgets anbefaling, at man finder en mere samlet løsning for hele det københavnske teatermiljø. Udvalget anbefaler det kommende udvalg at kaste sig ind i debatten og arbejde for gode langsigtede løsninger på drift og udvikling af de københavnske mindre og større teatre.

86

Geografisk spredning af scenekunsten Med henblik på at stimulere en geografisk spredning af de forestillinger, Scenekunstudvalget yder tilskud til, har udvalget optaget et stadigt stigende antal forestillinger i garantiordningen for voksenteater – i 2010 er antallet kommet op på 105. Garantiordningen er en underskudsgaranti for arrangører af teaterforestillinger (f.eks. en teaterforening) og formålet er også at få ”smallere” forestillinger ud til publikum i hele landet.

Ligeledes med henblik på at stimulere en geografisk spredning af de forestillinger, der ydes tilskud til, tog Scenekunstudvalget i 2008 initiativ til etablering af et turnénetværk for voksenteater. Netværket er nu bestående af 35 scener/spillesteder geografisk spredt ud over hele Danmark. Formålet har været, at der foretages en rentabel og hensigtsmæssig koordination af forestillingernes turné, således at produktionerne kommer ud til publikum i hele landet. Først i 2011 vil Scenekunstudvalget kunne evaluere ordningen og tage stilling til, om den har haft den forventede succes.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er dyrt at turnere, men det er vigtigt at alle borgere i Danmark har adgang til at opleve fantastisk scenekunst. Udvalget har arbejdet for, at mange danske teatres praksis med at spille en forestilling stationært ét sted i en kortere periode for derefter aldrig at spille den mere ændres til, at de bedste og mest vellykkede forestillinger bevares og spilles mest muligt til glæde for alle. Det vil være et langt sejt træk, som kræver mange brud med gamle vaner. Og det vil være nødvendigt at se på hele overenskomstområdet med nye briller. Vigtigt er det, at kunstnerne ikke bliver tabere i en eventuel omstillingsproces, men at nytænkningen inspirerer og befordret, at god scenekunst får et længere liv til glæde for kunstnerne involveret i den og for publikum. Udvalget ser en stor udfordring for det kommende udvalg i at være med til at præge udviklingen på dette område. Tiden er moden til det nu.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten Statsensemble for børneteater Det tidligere Kunstråd etablerede som et af sine første initiativer en forsøgsordning med et statsensemble for børneteater finansieret med midler direkte fra Kunstrådet. Corona La Balance fik i første omgang status som statsensemble for børneteater for en treårig periode. Teatrets funktionsperiode blev efterfølgende forlænget med ét år til og med sæson 2008/09 via en finansiering med bidrag fra henholdsvis Kulturministeren og det nuværende Kunstråd og Scenekunstudvalg.

87

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg valgte ikke at påtage sig ansvaret for en fortsættelse af ordningen med et statsensemble for børneteater, idet udvalget ikke kan få tilført ekstra midler hertil. Hvis Scenekunstudvalget havde påtaget sig opgaven med at videreføre initiativet, ville det have været på bekostning af udvalgets øvrige tilskudsområde.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Visionen var rigtig, og resultatet godt. Det var en bitter pille at sluge at måtte lukke ordningen. Men ideen er lige til at tage op igen; den virker.

Stationært og turnerende børneteater Kunstrådets Scenekunstudvalg prioriterer stationært og turnerende børneteater af høj kvalitet, som i særlig grad bidrager til en fortsat udvikling og fornyelse af børneteater. Omkring en fjerdedel af de midler som udvalget havde til rådighed er anvendt dels som produktionstilskud, dels til børneteatrenes mange internationale udvekslingsaktiviteter.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Udvalget anbefaler det kommende udvalg at satse på børneteater og dans. Der er så mange fantastiske grupper i landet, og fantasien og kreativiteten blomstrer.

Både kunsten og publikum udvikler og ændrer sig, og det kommende udvalg vil skulle prioritere hårdt mellem eksisterende og nye grupper. Udvalget anbefaler derfor udvalget at deltage i de årlige festivaler og se så meget som muligt, så det er bedre rustet til at træffe de vigtige beslutninger. Der er meget, man ikke kan se i en ansøgning, og det er uhyre kvalificerende for udvalgets diskussioner at have set eksempler på forestillinger med egne øjne.

Scenekunstudvalget støtter jf. teaterloven den professionelle scenekunst. Det er et definitionsspørgsmål, hvad det er. Der er behov for, i en kommende lov, at definere, hvorledes man sikre nye impulser og udvikling til gavn for hele miljøet.

Som eksempel på projekter, som udvalget ikke har ment, det kunne støtte inden for lovens rammer, kan nævnes organisationen C:ntact, som yder et væsentligt og vigtigt arbejde for scenekunsten og diversitet til glæde for et stort publikum. Det kommende udvalg har, ligesom det afgående, en stor udfordring i at afgrænse og definere, hvad de forstår som professionel scenekunst i teaterlovens forstand.

Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Formidling Statens Kunstråds Scenekunstudvalg bidrager generelt til formidling af scenekunst i hele landet, og udvalget har prioriteret at have et særligt fokus på en geografisk spredning af aktiviteterne. I forbindelse med hoveduddelingen i 2007 har udvalget bl.a. valgt at optage langt flere forestillinger i Garantifonden for turneteater end 88

tidligere år. Udvalget har forhøjet reservationen til Garantifonden fra 1,5 mio. kr. til 2,5 mio. kr. for sæson 2008/2009 og yderligere forøget puljen i de følgende sæsoner. Som noget nyt blev ordningen, med støtte fra kulturministeren, fra 2009 udvidet til også at omfatte nycirkus-produktioner, og i forbindelse med det nyetablerede turnénetværk for voksenteater har udvalget oprettet en særlig underskudsgaranti for scenerne i netværket.

Kunstrådets Scenekunstudvalg har fokuseret på en opprioritering af voksenturnéområdet for de produktioner, der yder et væsentligt bidrag til den fortsatte udvikling af scenekunsten i Danmark. En stor del af disse forestillinger produceres i landets største byer, men når kun i ringe omfang ud til et bredere publikum. Derfor er der behov for at gøre en særlig organisatorisk indsats for at øge kendskabet til og interessen for ny scenekunst i hele landet.

I henhold til billetkøbsordningen skal teatre/forestillinger, der ikke modtager tilskud i henhold til teaterloven, godkendes af Kunstrådets Scenekunstudvalg som professionel scenekunst. Godkendelse er en forudsætning for, at teatret eller købere af en forestilling (f.eks. en teaterforening) kan få formidlingstilskud til at nedbringe sine billetpriser. Scenekunstudvalget drøfter løbende, hvorledes udvalget definerer begrebet ”professionel scenekunst”. Som udgangspunkt bruges objektive kriterier (uddannelse, karriere etc.). Dermed ikke være sagt at alle involverede skal have en professionel uddannelse, så længe rammerne er professionelle. Egentlig kunstneriske vurderingskriterier indgår derfor også i drøftelserne.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Det er vigtigt, når man uddeler støtte til scenekunst, at forholde sig til hvordan kunsten møder sit publikum, og medvirke til at sikre, at der er et aktivt og velfungerende formidlingsled.

Derfor har udvalget bl.a. valgt at yde tilskud til en fælles markedsføring for scenerne optaget i turnénetværket. Men også dialogen med Danmarks Teaterforeninger, Teatercentrum og andre formidlingsorganisationer er væsentlig og bør prioriteres højt af det kommende scenekunstudvalg. Dertil kommer vigtigheden af god kommunikation via hjemmesiden Kunst.dk og dialogmøder.

Dialog Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har fundet det meget vigtigt at være i løbende gensidig dialog med hele scenekunstmiljøet, og udvalget har i løbet af årene deltaget i eller selv taget initiativ til en lang række møder. Bl.a. dialogmøde med det Aarhusianske scenekunstmiljø, med en lang række møder med områdets fagorganisationer, institutioner, teatre, projekter samt enkelt kunstnere. Der er afholdt flere åbent hus-arrangementer i Kunststyrelsen. Endelig har udvalget

89

afholdt møder med lokale politikere og embedsfolk, og formanden har ved flere lejligheder været i dialog med kulturministeren.

Udvalget har ligeledes været repræsenteret og deltaget aktivt i en række konferencer som f.eks. Uafhængige Scenekunstneres seminar i København og det internationale seminar i Aarhus med fokus på belgisk scenekunst. Endelig har udvalget afholdt møde med Refusionsudvalget og med en række lokale politikere og embedsfolk. Udvalget har ligeledes deltaget i en række dialogmøder med Teaterudvalget (Seeberg-udvalget) i forbindelse med deres udarbejdelse af visionsrapporten Veje til udvikling vedrørende scenekunstområdet.

Perspektivering, evaluering og anbefalinger Der står i loven om Kunstråd, at rådet skal rådgive ministeren inden for rådets område. Det har ikke altid været helt nemt for Kunstrådet at få mulighed for dette, og det er en ting som med fordel kunne opprioriteres af Kulturministeren. Udvalget mener, at man som medlem af Statens Kunstråd og Scenekunstudvalg får et helt unikt indblik i landets scenekunst, som med fordel kunne bringes i spil på et mere strategisk plan, før afgørende beslutninger tages eller lovforslag udarbejdes.

Efterskrift Udvalget har i hele perioden forsøgt at tilpasse ansøgningsprocedurer og puljer til de aktuelle behov. Mange puljer er blevet nedlagt, og nogle få nye oprettet. Alt sammen med henblik på at give ansøgere de bedste betingelser for at udforme projekterne frit.

Udvalget har som tidligere udvalg døjet med den gældende teaterlov, som fastholder en uhensigtsmæssig opdeling i kasser, der ikke tjener hverken kunsten eller publikum. Udvalget har derfor engageret sig i arbejdet med at udforme en ny lov om scenekunst. Det har været en stor skuffelse, at det ikke er lykkedes at få forhandlet en ny lov på plads, og det er udvalgets håb, at det vil ske i nær fremtid.

Hele teatermiljøet fortjener at få en tidssvarende lov, og kommende scenekunstudvalg bedre redskaber til at udføre deres arbejde for scenekunsten.

Der er i disse år en verdensomspændende finanskrise. Det påvirker også scenekunsten. Langt de fleste projekter, som udvalget har støttet, har været underfinansieret, ligesom mange uhyre velkvalificerede projekter ikke har opnået støtte. Der er behov for nytænkning og nye samarbejdsformer, hvis scenekunsten også i de kommende årtier skal stå stærkt og yderligere markere sig på den internationale scene. Potentialet er der, talentet er der, rammerne kan udvikles til det bedre.

90