Issuu on Google+

”NANO” 2007 Videnskabsteater

”NANO” er en offentlig videnskabsteaterforestilling produceret af Center for Kunst og Videnskab (SDU) og udviklet i samarbejde med Teknologirådet og instruktør Lars Romann Engel, som også stod for iscenesættelsen. Forestillingen handler om fordele, ulemper, muligheder og risici ved nanoteknologi. ”NANO” varer 2 timer og veksler mellem: • • •

Tre dramatisk/videnskabelige scenarier, hvor forskere fortæller nanoteknologiens historie Tre filmede storskærmsdebatter mellem forskere Tre publikumsdebatter

”NANO” er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (programmet: ”Forskning i forskningskommunikation og udvikling af nye formidlingsmetoder”, 2006) og Odense kommune (”De Frie Kulturmidler”, 2006). Forestillingen spillede for i alt 1150 tilskuere i Sønderborg, Slagelse, Roskilde, København og Odense i perioden 20. – 30. november 2007. På baggrund af forestillingens publikumsdebatter har Teknologirådet udarbejdet en rapport, der dels dokumenterer befolkningens holdninger til nanoteknologi, dels

Center for Kunst og Videnskab

1


INDHOLDFO RTE GNE LS E Kapitel 1: Indledning

3

1.1. Idéen 1.2. Baggrund og tidligere erfaringer

Kapitel 2: Casting af medvirkende

4

2.1. Forskerne 2.2. Øvrige medvirkende 2.3. Instruktion og musik

Kapitel 3: Instruktørens tanker

6

Kapitel 4: Udvikling af videnskabsteaterforestilling

7

4.3. Manuskriptudvikling 4.2. Scenografi 4.3. Visuelt materiale 4.4. Kostumer og rekvisitter 4.5. Musik 4.6. Instruktion/Coaching

Kapitel 5: Forestilling – opbygning og indhold

12

Kapitel 6: Publikumsdebat og opsamling

13

6.1. Publikumsdebatten 6.2. Teknologirådets rapport 6.3. Postkort

Kapitel 7: Lancering og markedsføring

15

7.1. Billetter og lancering 7.2. Plakater og program

Kapitel 8: Filmning af forestilling Kapitel 9: Evaluering og reaktioner Kapitel 10: Perspektiver Kapitel 11: End Credits

17 17 20 21

Bilag A) DVD B) Teknologirådets rapport

2


1. INDLEDNING 1.1. Idéen

Idéen med ”NANO” var at bruge videnskabsteatret1 til at formidle fordele, ulemper, muligheder og risici ved nanoteknologi2 i bred forstand og at koble denne formidling med offentlige debatter, der benytter sig af diskussionskoncepter udviklet og anvendt af Teknologirådet. Hensigten med denne kombination var at styrke borgernes lyst til at involvere sig i den demokratiske teknologidebat på et kvalificeret grundlag, og målgruppen var den danske befolkning i almindelighed.

Forskerne stod selv på scenen i ”NANO”. Her er det postdoc Allan K. Poulsen og professor Christine McKEnzie (Slagelse Musikhus)

1

Grundkonceptet for Center for Kunst og Videnskabs videnskabsteaterforestillinger er, at det er teater, der bygger på forskningsresultater og videnskabelige erkendelser, og i modsætning til det traditionelle teater er det forskerne selv, der står på scenen. 2 Nanoteknologi drejer sig om at forstå, designe, fremstille og kontrollere objekter på nanoskalen (1 nanometer = en milliontedel af en millimeter). Målet er at kunne udvikle nye materialer og processer med funktioner, som ikke kan opnås ad anden vej. Der er store forventninger til nanoteknologien, som man mener på længere sigt vil kunne bane vej for en ny industriel revolution.

3


1.2. Baggrun d og tid ligere erfaringer ”NANO” blev udviklet på baggrund af en række erfaringer, som Center for Kunst og Videnskab indhøstede i forbindelse med forestillingen ”Bioetik og Musik”3 (2005-06). Her fik centret værdifuld indsigt i, hvordan teatrets virkemidler kan udnyttes til at stimulere offentlig debat: •

”Bioetik og Musik”s scenografi/publikumsopbygning var inspireret af bokseringen/cirkusarenaen og bestod af en kvadratisk arena med de optrædende forskere i midten, flankeret af publikum og storskærme. Publikum var således centrum for debatten og dannede samtidig rammen om den. Denne særlige sceneopbygning skabte et nærvær og en intimitet, der viste sig befordrende for debatten mellem forskerne og publikum.

Anvendelsen af teatrets dramaturgi stimulerede og fastholdt publikums interesse i fagligt vanskeligt stof.

Det lydlige univers (musik) i videnskabsteatret var medvirkende til at skabe et særligt rum for publikums refleksioner.

”Bioetik og Musik” viste, at etiske og samfundsmæssige problemstillinger er gode udgangspunkter for en publikumsdebat om frontforskning.

2. CASTING AF MED VIRK ENDE 2.1. Forskerne Det blev tidligt i processen vedtaget, at professor Christine McKenzie (Institut for Fysik og Kemi, SDU), der forsker i nano-sensorer og - katalysatorer, skulle medvirke som hovedaktør i forestillingen. På et møde blev det endvidere besluttet at inddrage postdoc Allan K. Poulsen (Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU) som co-hovedaktør ud fra den betragtning, at det ville styrke forestillingens udtryk og indhold med to forskere på scenegulvet frem for blot én. Den oprindelige idé var, at professor Philippe Grandjean (Institut for Miljøvurdering, SDU) skulle medvirke live i forestillingen, men pga. arbejdspres måtte han trække sig tidligt i forløbet. Ligeledes måtte et planlagt samarbejde med lektor Ulrik Becker Nissen

3

”Bioetik og Musik” bestod af en videnskabsteaterforestilling med efterfølgende debat mellem publikum og de medvirkende forskere og omhandlede en række etiske problemstillinger i relation til stamcelleforskning.

4


(Nanoetisk Center, Århus Universitet) afbrydes, da det viste sige at være umuligt at forene hans og den øvrige gruppes forventninger til projektet. De to frafald fostrede idéen om at skabe en dynamisk, præproduceret storskærmsdebat mellem fire forskere (såkaldte ”talking heads) som supplement til de to forskere på scenegulvet. Her medvirkede foruden Philippe Grandjean, forskningskemiker Kim Johannsen (Haldor Topsøe A/S), professor Lene Koch (Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU) og lektor Mickey Gjerris (Center for Bioetik og risikovurdering, KU). Det blev ligeledes besluttet at arbejde med et såkaldt ”orakel ”, som publikum kunne spørge til råds undervejs i debatterne. Oprindeligt var denne rolle tiltænkt to personer, der kunne dele forestillingerne mellem sig: Lektor Stig Irving Olsen (DTU) og projektleder Kim Christiansen (Dansk Standard). Sidstnævnte måtte dog sygemelde sig, hvorfor Stig Irving Olsen fungerede som orakel under samtlige forestillinger.

Jan Haugaar d, Ch r i stine McKenzie og S ø ren G r am . På st o r s k æ r men : Philippe G r andjean (pre s sef oto)

2.2. Øvrige med virken de Projektleder hos Teknologirådet Søren Gram deltog i manuskriptudviklingen og i udviklingen af debatformatet, ligesom han havde det overordnede ansvar for udfærdigelsen af Teknologirådets afsluttende rapport om forløbet. Han fungerede endvidere som konferencier/vært i forestillingen sammen med journalist Jan Haugaard.

5


Konferencierernes opgave var at agere værter, at sikre at publikum kom til orde under debatterne og at lede publikum igennem forestillingen. Projektmedarbejder ved Teknologirådet Anders Koed Madsen varetog rollen som sekretær og registrerede publikums holdninger og pointer under forestillingerne. Ved hver forestilling medvirkede desuden en række lokale ”dataindsamlere”. Deres opgave var at indsamle postkort med spørgsmål om nanoteknologi, som publikum afleverede ved indgangen og udgangen. Desuden fungerede de som mikrofonholdere under publikumsdebatterne. Disse dataindsamlere blev primært rekrutteret fra naturfagslinierne på de lokale gymnasier, som således fik mulighed for at give nogle af deres elever en unik oplevelse koblet med fagligt relevant stof. Dataindsamlerne kom fra følgende institutioner: • • • •

Alssundgymnasiet (Sønderborg) Selandia CEU (Slagelse) Roskilde Tekniske Skole Frederiksberg Tekniske Gymnasium (København)

I Odense bestod dataindsamlerne primært af studerende fra Christine McKenzies laboratorium.

2.3. Instruk tion og musik Centret besluttede tidligt i processen at overlade manuskriptskrivning og instruktionen af forestillingen til teaterinstruktør Lars Romann Engel. Da han havde erfaring med at coache forskere fra centrets formidlingskurser, var han allerede bekendt med centrets arbejdsmetoder. Komponist Mikael Tosti blev hyret til at komponere forestillingens musikalske landskab.

3. INSTRU K TØRENS TANKER - Af teaterinstruktør Lars Romann Engel Skabelsen af en teaterforestilling er altid en kompleks størrelse. Mange elementer skal opfindes og til sidst samles i en ny helhed. Kompleksiteten bliver ikke mindre, når indholdet, som skal formidles, er videnskabeligt og til tider ganske abstrakt. Dertil skal lægges ønsket om kvalificering af publikumsdebatter, som lå indlejret i forestillingens struktur, og som har ligget til grund for tilblivelsen af forestillingen. Det første, der står lysende klart, når man bevæger sig ind på det nanovidenskabelige forskningsområde, er det faktum, at nanoteknologi er en tværfagligfaglig og meget ny forskningsdisciplin. En teknologi, som der arbejdes med inden for mange forskellige 6


faglige områder, og som derfor også i fremtiden vil finde anvendelsesmuligheder i mange forskellige sammenhænge. En ny teknologi med mange ansigter. Alene af den grund er det i sig selv et absurd mål at ville skabe en forestilling om nanovidenskab og nanoteknologi. En erkendelse, som førte til, at forestillingen tog udgangspunkt i de historiske og videnskabelige forudsætninger for at udvikle nanoteknologi samt nogle af dens anvendelsesmuligheder i fremtiden og ikke mindst dens samfundsmæssige udfordringer. En måde, hvorpå en indkredsning af nanoteknologi kunne finde sted - frem for naive forsøg på at komme med entydige svar på hvad nanoteknologi er for en størrelse.

Instruktør Lars Romann Engel (Alsion, Sønderborg)

Essensen af nanoteknologi handler om at nedbryde et materiale til dets mindste bestanddele, og samle det igen for at skabe nye egenskaber og nye anvendelsesmuligheder. På samme måde ønskede forestillingen at nedbryde opfattelsen af hvad nanovidenskab er eller ikke er, til de allermindste bestanddele, og indsamle viden for at skabe nye forståelser og nye erkendelser af, hvad denne teknologi muligvis kunne føre til i fremtiden.

4. U D VIKLING AF VIDENSKABSTEATERFORESTILLING

7


4.1. Man uskript ud vik lin g Christine McKenzie, Allan K. Poulsen og Søren Gram deltog sammen med instruktør Lars Romann Engel, komponist Mikael Tosti og Center for Kunst og Videnskabs stab i udviklingen og skrivningen af manuskriptet. Dette arbejde forløb over en periode på 8 måneder (fra december 2006 til august 2007) med en række fællesmøder, hvor gruppen udvekslede tekster og idéer. Til forskel fra Center for Kunst og Videnskabs tidligere forestillinger ønskede de medvirkende forskere i ”NANO” at eksperimentere med at spille andre roller end sig selv på scenen. Lars Romann Engel imødekom dette ønske, idet han ville undersøge, om det kunne tilføre forestillingen en ekstra dramatisk dimension, og han lod derfor forskerne gestalte tre historiske scenarier (fortid/nutid/fremtid) ved brug af skuespil. På møderne blev det tidligt besluttet at arbejde hen imod at integrere debatdelen i forestillingen frem for at adskille dem. Tesen var, at en integration af forestilling og debat ville skabe en mere dynamisk forestilling, hvor man i højere grad kunne udnyttet teatrets virkemidler til at stimulere debatterne.

Th oma s S cha r ling og An de r s J ø rgensen f ra He r cule s P ro du cti on s ( S ceni s ke p r øve r i R o sen b æ k hu set , Oden se)

4.2. Scenografi Scenograf og produktionsleder Raphael Solholm fik til opgave at stå for scenografi samt produktions- og turneledelse, men da han af personlige årsager måtte melde forfald, blev han remplaceret af Hercules Productions a/s, som overtog den samlede entreprise.

8


Udgangspunktet for scenografien var den sceniske opbygning fra forestillingen ”Bioetik og Musik”, som havde vist sig effektivt til at skabe rum for en kvalificeret debat mellem publikum og forskere (se afsnit 1.3). Målet var at videreudvikle indsigten i, hvordan man håndterer dette format som rum for formidling, oplevelse, erkendelse og publikumsinvolverende debatter. Formatet bestod af en kvadratisk arena med fire skærme (projektionslærreder) opstillet i hver sit hjørne, hvortil der var koblet fire videoprojektorer, således at der kunne projiceres forskelligt visuelt materiale op på de fire skærme samtidig. Skærmene dannede sammen med lyssætningen forestillingens visuelle rum. Foran hver af disse fire skærme var der et podium. Ved det ene podium sad de to forskere Christine McKenzie og Allan K. Poulsen, ved det andet sekretæren Anders Koed Madsen, ved det tredje oraklet Stig Irving Olsen, og ved det fjerde de to konferencierer Jan Haugaard og Søren Gram. Mellem de fire podier sad publikum (200-350 personer). De medvirkende forskere og konferenciererne skiftedes til at agere på scenegulvet, mens sekretæren og oraklet forblev på deres podiepladser.

Den kvadrati s ke a rena ( Al s i on , S øn de r b o rg)

9


4.3. Visuelt materiale Grafiker Rico Feldfoss udviklede forestillingens billedside i samarbejde med de medvirkende samt Sune Veltze (studerende ved Christine McKenzies laboratorium). Materialet blev projiceret på de fire storskærme og omfattede: • • •

• •

En præproduceret debat mellem fire ”talking heads”, hvor de filmede debattører var til stede samtidig på hver deres skærm Spørgsmål og kommentarer fra publikum ”Time lapse-film” med kemiforsøg, hvor guld opløses i ”kongevand”4 (udført af studerende fra Institut for Biokemi og Molekylærbiologi Simon Svane og Kasper Glud og filmet af Anders Boe, Center for Kunst og Videnskab) Fremtidsfilm (kort fiktionsfilm om det utopiske brintsamfund med skuespiller Linda Elvira i hovedrollen) Grafiske afbildninger af nanostrukturer

4.4. Kost umer og rek visit ter Kostumier Anne Mette Juul stod for kostumer og rekvisitter. Forestillingen havde to faste rekvisitter på scenen: En stol af mærket ”Erik Christensen” og en udstoppet ravn på en søjle. Begge var en del af oraklets udtryk, som bestod af lige dele alvidenhed (ravnen5) og ”coolness” (stolen). For at understrege dette udtryk, bar oraklet jakkesæt og solbriller under hele forestillingen. Da de medvirkende forskere i ”NANO” spillede roller, blev der for tydelighedens skyld lagt en bevidst plan for kostumer, farvevalg og stil: I første videnskabelige/dramatiske sketch spillede de to forskere guldgravere på jagt efter guld i Alaska i 1850’erne. Kostumerne bestod her af en skjorte og hat til Allan K. Poulsen og et sjal til Christine McKenzie.

4

”Kongevand ”eller aqua regia er en 3:1 blanding af koncentreret saltsyre og koncentreret salpetersyre. Navnet kongevand kommer af, at blandingen er i stand til at opløse metallernes konge, guld. 5 Inspireret af Nordisk mytologi, hvor ravnene Hugin og Mugin symboliserede Odins alvidenhed.

10


”Oraklet” St ig I rving Ol sen ( Slagel se Mu s i khu s)

I anden videnskabelige/dramatiske sketch optrådte Allan K. Poulsen og Christine McKenzie som to forskere med hvide kitler. I tredje videnskabelige/dramatiske sketch spillede forskerne forretningsfolk i jakkesæt. De to konferencierer var iklædt identiske jakkesæt m. butterflys inspireret af tvgallashows. Dataindsamlerne var iført grønne ”NANO” t-shirts for at sikre et uniformt og ensartet udtryk.

4.5. Musik Forestillingens musik blev skabt af komponist Mikael Tosti og bestod af en kollage af stemningsopbyggende lydbilleder og samplinger. Det gennemgående musikalske tema var præget af en optimistisk tone, som var med til at skabe en afslappet, loungestemning i salen. 11


Til hver af forestillingens tre dele knyttede sig individuelle kompositioner, som underbyggede de enkelte sceners tematiske indhold, og som endvidere var med til at markere overgangene mellem scenerne.

In s t ru ktø r La r s R omann Engel sammen me d J an Haugaard og S ø r en G r am ( Sceni s k e p r øver i Ro sen b æ khu s et , O den se)

4.6. Instruk tion/Coaching I perioden 30. august – 19. november blev der afviklet i alt 16 prøver inkl. tre dages sceniske prøver i Rosenbækhuset (Odense) og en generalprøve med publikum på Alsion (Sønderborg). Lars Romann Engel forestod instruktions- og coachingarbejdet. Der blev arbejdet med de medvirkendes mundtlige udtryksfærdighed, timing og brugen af kropssprog, ligesom der blev arbejdet med at integrere lys, musik og videoprojektionerne med forskernes mundtlige fortælling, således at forestillingen fik et samlet udtryk. 5. FORESTILLING - OPBYGNING OG IND HOLD Forestillingen varede ca. 2 timer og var bygget op af en intro, 3 dele og en outro. Hver af de 3 dele indeholdt en videnskabelig/dramatisk sketch, en videodebat og en publikumsdebat: •

Intro Publikum ankommer. Dataindsamlerne udleverer postkort med spørgsmål om publikums holdning til nanoteknologi. Disse udfyldes og afleveres til

12


dataindsamlerne eller sekretæren. Konferenciererne byder velkommen. •

D el 1 A) Videnskabelig/dramatisk sketch: ”Fortiden”. Christine McKenzie og Allan Poulsen står på scenen som guldgravere i Alaska i 1850’erne. På skærmene vises et kemiforsøg filmet i ”timelapse”, hvor guld opløses i ”kongevand”. B)Videodebat mellem ”talking heads”: Om fordelene og ulemperne ved nanoteknologi. C)Efterfølgende publikumsdebat. Ledet af konferenciererne og med inddragelse af oraklet.

D el 2 A) Videnskabelig/dramatisk sketch: ”Nutiden”. Christine McKenzie og Allan Poulsen på scenen som forskere. Forskerne udfører her diverse kemiforsøg på scenen. På skærmene vises forskellige grafiske afbildninger af nanostrukturer. B)Videodebat mellem ”talking heads: Om nanomaterialer, nanomasser og nanopartikler. C)Efterfølgende publikumsdebat. Ledet af konferenciererne og med inddragelse af oraklet.

D el 3 A) Videnskabelig/dramatisk sketch: ”Fremtiden”. Christine McKenzie og Allan Poulsen står på scenen som henholdsvis marketing manager og investor. Scenen handler om mulige nanorelaterede investeringsprojekter. B) Videodebat mellem ”talking heads” : Om nanoteknologiens mange forskellige aspekter (fx nano-bio, nano-elektro og nano-materialer). C) Efterfølgende publikumsdebat. Ledet af konferenciererne og med inddragelse af oraklet. D) Efter den tredje og sidste publikumsdebat vises en fiktionsfilm, hvor karakteren Jane Orwell fortæller om, hvordan fremtiden muligvis kan komme til at se ud, hvis samfundet får implementeret nanoteknologien.

Outro Konferenciererne siger tak for i aften. Lyset tændes. Dataindsamlerne går igen rundt og deler postkort ud. Disse kan udfyldes med det samme og afleveres til dataindsamlerne, eller publikum kan tage postkortene med hjem og efterfølgende sende dem til Teknologirådet.

6. PUBLIKUM SDE BAT OG OPSAMLING

13


6.1. P ub lik umsdebat ten Der var fra projektets start fokus på at sikre, at publikumsdebatten kom til at fungere optimalt. Dette var begrundelsen for at anvende den kvadratiske arenaopbygning (se kapitel 3.2) og for, at Center for Kunst og Videnskab havde rettet henvendelse til Teknologirådet, som er førende inden for teknologidebatter. Det var også årsagen til, at centret tidligt i forløbet besluttede at udfordre det oprindelige koncept ved at integrere debatdelen i forestillingen frem for at lade den indgå som en særskilt del. Målet var at udnytte teatrets virkemidler optimalt til at stimulere publikums debatlyst.

Publikum s de bat . I baggrunden se s St ig I rving Ol s en (S lagelse Mu s i khu s)

De gennemgående temaer i publikumsdebatterne var: erhvervslivets rolle og forbrugernes ansvar, myndighedernes rolle og ansvar, nano i et internationalt perspektiv – marked og regulering samt videnskaben og forskernes rolle. For en grundig gennemgang af debatterne henvises til vedlagte rapport fra Teknologirådet. Den oprindelige tanke var, at Christine McKenzie og Allan Poulsen skulle deltage i publikumsdebatterne, men det stod hurtigt klart, at nanoteknologi er så bredt et felt, at det var umuligt for de to både at spille rollerne og at deltage i debatterne. De deltog således ikke direkte i publikumsdebatterne, men var indirekte en del af dem, da de videnskabelige/dramatiske sketches fungerede som debatoplæg til hver af de tre publikumsdebatter.

14


For at sikre, at publikum fik et så bredt og nuanceret grundlag som muligt at debattere ud fra, blev det besluttet at tilkoble ekstra forskere i form af de fire ”talking heads” på videoskærmene. I kraft af videodebattørernes fagområder belyste den filmede debat nanoteknologi ud fra fire forskellige vinkler – en erhvervsmæssig, en sundhedspolitisk, en miljømæssig og en etisk -, og håbet var, at overværelsen af en engageret og kvalificeret debat mellem de fire forskere på skærmene ville virke stimulerende og animerende for publikum og dermed øge lysten til at deltage i publikumsdebatterne. I tilgift til de filmede forskere medvirkede oraklet, som publikum kunne stille spørgsmål til, og som således trådte til med uddybende forklaringer under debatterne.

6.2. Tek nologirådets rapport En del af Teknologirådets rolle i ”NANO” var at udarbejde en rapport, som på baggrund af debatterne og en række postkortbesvarelser (se nedenfor) dels dokumenterer befolkningens holdninger m.v. til nanoteknologien, dels undersøger hvorvidt videnskabsteatret har en befordrende effekt på debatter om forskningens etiske og samfundsmæssige aspekter (se bilag). For at sikre rapporten størst mulig udbredelse og værdi blev der indgået en aftale med Folketingets Videnskabsudvalg om, at udvalget ville få Teknologirådets rapport tilsendt. Desuden fik publikum ved hver forestilling mulighed for at skrive sig på en liste, hvis de ønskede at modtage rapporten. Af rapporten fremgår det, at hovedparten af publikum finder den teknologiske udvikling nødvendig, og at den hverken kan eller skal stoppes. Til gengæld er der et udtalt ønske om, at ansvarlige myndigheder og forskere styrer udviklingen i en ønskelig retning (Se Teknologirådets rapport afsnit 5). Rapporten dokumenterer endvidere, at en stor del af publikum mener, at forestillingen har forbedret deres grundlag for at tage stilling til diskussionen om nanoteknologi (Se afsnit 4). Overordnet peger rapporten på, at der er et udtalt ønske hos publikum om at blive hørt i processen, og at publikum mener, at manglende debat kan resultere i mistillid til de instanser, der skal styre udviklingen (Se afsnit 5).

6.3. Post kort Som en del af det empiriske materiale, der ligger til grund for Teknologirådets rapport, blev der udarbejdet to postkort, som indgik i forestillingen. Det ene postkort blev udleveret ved forestillingens start og indeholdt spørgsmålet: ”Hvad tænker du om nanoteknologi?”.

15


Det andet postkort blev udleveret ved forestillingens slutning og indeholdt teksten: ”Har forestillingen hjulpet dig til at tage stilling til nanoteknologi? (sæt kryds) Ja, Nej, Ved ikke. Hvad har du på hjertet, nu hvor du har set forestillingen om nanoteknologi?” Udover, at postkortene gav Teknologirådet empiri til rapporten, indgik de også som en del af forestillingen: På det ene af scenens podier sad sekretæren og noterede publikums svar fra de første postkort. Disse svar blev efterfølgende projiceret op på de fire skærme, så publikum kunne læse de forskellige svar, meninger og holdninger, som de selv havde givet udtryk for. Dette gav publikum en følelse af, at være inddraget i forestillingen fra begyndelsen, og svarene var et godt oplæg til de efterfølgende debatter.

Dataindsamlere fra Selandia CEU (Slagelse Musikhus)

7. LA NCERING OG MARKEDSFØRING NANO spillede følgende steder: • • • •

20. november Alsion, Sønderborg. Publikumsantal: 350. 22. november Musikhuset, Slagelse. Publikumsantal: 200. 26. november Katedralskolen, Roskilde. Publikumsantal: 200. 28. november Amager Bio, København. Publikumsantal: 200. 16


30. november Festsalen, Det Tekniske Fakultet, SDU, Odense. Publikumsantal: 250.

7.1. Billett er og lancering Det blev fra projektets start besluttet at gennemføre ”NANO” som gratisarrangement, og at tildele de enkelte kommuner ansvaret for billetdistribution (med undtagelse af Odense, hvor Center for Kunst og Videnskabs selv stod for uddeling af billetter). Centret satte som betingelse, at kommunerne sørgede for, at publikum var blandet, således at et så bredt udsnit af befolkningen som muligt var repræsenteret ved forestillingerne. De enkelte kommuner fik desuden ansvaret for annoncering i de respektive byer (dog undtaget Odense, hvor Center for Kunst og Videnskab selv forestod markedsføring).

17


A l lan K. Poul sen ved p lakat s øj le i O den se

7.2. Plakater og program Mediebureauet Stupid Studio udviklede forestillingens grafiske identitet (se rapportens forside) og designede herudfra plakater (A2), 8-siders teaterprogram, annonceskabeloner og postkort.

8. FILMNING AF FORESTILLING Forestillingen d. 30. november blev videodokumenteret af et 3-kamera hold under ledelse af Anders Boe, som også stod for redigering af produktion af materialet. Filmen er vedlagt nærværende rapport som dvd.

18


”Talking heads” M ickey G je r r i s og Kim J o hann sen (S lagelse Mu si khu s)

9. EVALUERING OG REAKTIONER Som afslutning på projektet afholdt Center for Kunst og Videnskab to møder med de involverede parter, med det formål at få evalueret, i hvilken grad det med ”NANO” var lykkedes at anvende teatrets virkemidler til at stimulere en debat om forskningens etiske og samfundsmæssige aspekter. Der blev udtrykt stor tilfredshed med måden, hvorpå det var lykkedes at integrere debatdelen i forestillingen. Der er ingen tvivl om, at denne integration skabte en scenisk helhed, som gjorde det naturligt og oplagt for publikum at deltage i diskussionen. I den forbindelse er det værd at hæfte sig ved, at brugen af værter havde afgørende betydning. Det er første gang, Center for Kunst og Videnskab har arbejdet med værtrollen i en forestilling, men det var tydeligt, at værterne bandt forestillingens mange elementer sammen og gav et dynamisk flow, som var med til at holde pulsen igennem hele forestillingen. Hertil kom, at værterne tilførte forestillingen en behagelig atmosfære og afslappet stemning, der bevirkede, at publikum fandt det naturligt at bidrage til debatterne. Brugen af Stig Irving Olsen som oraklet var med til at give publikumsdebatterne faglig tyngde og retning, og han havde endvidere en aflastende funktion i forhold til Christine McKenzie og Allan K. Poulsen.

19


Den præproducerede, filmede debat mellem de fire ”talking heads” havde en positiv effekt på publikums lyst til selv at deltage i diskussionen. Det var tydeligt, at selve det at overvære og samtidig befinde sig midt i en kvalificeret og engageret debat med fire forskellige faglige vinkler havde en befordrende indvirkning på egen diskussionslyst. Endelig viste den kvadratiske arena sig at fungere godt som et involverende rum for publikum: Skærmenes og publikums placering gjorde, at publikum både dannede rammen om og var centrum for debatten, og dette styrkede involveringen af publikum. En del af succesen må også tilskrives det forhold, at den kvadratiske arena udlignede det traditionelle hierarki mellem oplægsholder og publikum, således at publikum og de optrædende befandt sig på samme niveau i et dialogisk rum.

A l lan K. Poul sen i s m in ke rummet (S lagelse Mu s i khu s)

I ”NANO” eksperimenterede instruktør Lars Romann Engel med at lade Christine McKenzie og Allan K. Poulsen gestalte tre historiske scenarier ved at spille skuespil. Hermed lod Center for Kunst og Videnskab sig udfordre på sit eget grundkoncept om, at forskerne på scenen netop ikke spiller andre end sig selv. Publikums reaktioner på dette har været delte. Flere fandt, at forskernes skuespil var medvirkende til at fastholde interessen for forestillingens faglige indhold. Bevidstheden om, at det var autentiske forskere, der stod på scenen, gav de optrædende den nødvendige faglige autoritet trods det, at de spillede roller. Endelig var der i skuespillet indbygget en

20


ironisering over forsker-stereotypen, som mange syntes bidrog til at skabe en god og afvæbnende atmosfære i rummet. Forskerne selv udtrykte begejstring for at få lov til at spille roller; de opfattede det som en styrkelse af deres formidling, at de nu fik mulighed for at agere som andre roller og figurer end deres ”forsker-jeg”. Omvendt har der også været negative reaktioner. Der er bl.a. blevet sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt, at forskerne spillede roller, og flere fandt, at man med fordel kunne have benyttet skuespillere i stedet. Der er også blevet ytret en vis bekymring for, om skuespillet var med til at kompromittere forskernes autenticitet og troværdighed, ligesom der blev stillet spørgsmål ved, om ”NANO” til fulde udnyttede forskernes videnskabelige kapacitet ved at lade dem spille skuespil.

A l lan K. Poul sen og Ch r i stine McKenzie (pre s s efoto)

På baggrund af disse meget forskellige reaktioner bør det fremover overvejes nøje, om det at spille skuespil er den rette måde at anvende forskere i en videnskabsteaterforestilling på. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at der blandt centrets publikum er et stort ønske om en øget anvendelse af sceniske, dramatiske virkemidler i forestillingerne. Overordnet har ”NANO” påvist, at brugen af udvalgte virkemidler fra teatrets verden kan have en meget positiv effekt i forhold til at stimulere en debat om frontforskningens etiske og samfundsmæssige dimensioner. Der er ikke foretaget nogen egentlig evaluering baseret på indsamlet skriftligt materiale blandt publikum, men det store fremmøde og engagementet blandt publikum i debatterne underbygger det generelt positive indtryk.

21


Endvidere dokumenterer Teknologirådets rapport (se nærværende rapport kapitel 5.2), at en stor del af publikum fandt, at ”NANO” (og de tilhørende debatter) har styrket dem i forhold til deres stillingtagen til nanoteknologi6.

10. PERSPEKTIVER Med ”NANO” har Center for Kunst og Videnskab indhøstet værdifuld indsigt i, hvordan man kan gestalte forskningsformidling i det sceniske rum, og hvorledes det sceniske rum kan bruges til at iscenesætte begavede og debatskabende møder mellem forskere og befolkning. På baggrund af disse erfaringer mener centret, at det sceniske format, som blev anvendt i ”NANO”, rummer kimen til udviklingen af en egentlig platform for begavede møder mellem forskere (eller endnu bredere: private og offentlige organisationer samt forskningsinstitutioner) og borgere (interessenter og kunder). En udvikling af formatet hen imod en sådan scenisk kommunikationsplatform kræver, at formatet sættes ind i en forskningsmæssig kontekst, og at der i den forbindelse igangsættes en videnskabelig undersøgelse af den betydning og de perspektiver, som formidling af kompleks viden (e.g. forskning) til offentligheden rummer; dels i forhold til udviklingen af vidensamfundet og dels i forhold til forskernes faglige selvforståelse. Rigtigt udviklet vil ”NANO”-formatet kunne bruges som mønstergyldig platform for borgerhøringer, prioriteringsdebatter mv. og vil dermed kunne fungere som et nyt demokratisk rum for læring og debat. På længere sigt vil formatet således kunne bidrage til en demokratisk proces, hvor der fokuseres på at skabe lydhørhed og dialog mellem forskning og samfund og dermed bidrage til den overordnede EU-strategi på området, som netop stiler efter en harmonisk integrering af forskning og samfund7.

6

Jf. følgende citat fra rapporten: ”Med hensyn til det første spørgsmål om hvorvidt forestillingen har hjulpet til en stillingtagen, har langt størstedelen af publikum sat kryds ud for ja. Folk har altså en oplevelse af, at diskussionen har styrket dem i forhold til deres stillingtagen til nanoteknologi. Det billede bliver yderligere styrket af at læse kommentarerne på postkortene, hvor mange giver positiv feedback på formidlingsformen. Som en formulerer det: ”Jeg så forestillingen sammen med mine 2 sønner på 16 og 22 år, hvilket gav livlig debat på 30 km hjemturen” ”. (Teknologirådets rapport afsnit 4) 7 Jf. http://cordis.europa.eu/fp7/sis/

22


N e dpakning (Al s i on , S ø nde r b o rg)

11. END CREDITS De medvirkende Christine McKenzie Allan K. Poulsen Jan Haugaard Søren Gram Stig Irving Olsen Anders Koed Madsen På storskærm medvirker Philippe Grandjean Lene Koch Mickey Gjerris Kim Johannsen Instruktion og koncept Lars Romann Engel. Musik Mikael Tosti Visuals Rico Feldfoss Jane Orwell spilles af Linda Elvira

23


Lysdesign: Nils Kragh, Hercules Productions Lyd Anders Jørgensen, Hercules Productions Lys Thomas Scharling, Hercules Productions Turneleder Allan Hansen, Hercules Productions Timelapse-video Anders Boe Kostumier og rekvisitør Anne Mette Juul Instruktørassistent Mette Mau Carstensen Administration og produktionskoordinator Mimo Antabi Programlayout STUPID Studio Stillfotos Carsten Andreasen Anders Boe Allan K. Poulsen Bent Nørgaard Center for Kunst og Videnskab og de medvirkende vil gerne sige tak til Alexandra McKenzie Birna DK-Man Dorte Koch Horst-Günter Rubahn Kasper Glud Mike Goodsite Simon Svane Sune Veltze Sophie Nørgaard Tilde Pihl Ulla Holm Vincentsen Gymnasieelever fra: Alssundgymnasiet, Sønderborg Selandia CEU, Slagelse Roskilde Tekniske Skole Frederiksberg Tekniske Gymnasium.

Forestillingen er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation Og Odense Kommune

24


NANO