Page 1

DE VENLIGE RØDE SKJORTER FRA SKIBSVÆRFT TIL FORNYET SELVTILLID KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER ET MODERNE FORSAMLINGSHUS MENNESKER, ALGER OG HOLOGRAMMER DEN KREATIVE SKRUENØGLE

KULTURVÆRFTET OG TOLDKAMMERETS MAGASIN OM KULTUR OG HVORDAN VI NAVIGERER I DEN

#1 / 2017


4

 AD OS TALE L KULTUREN OP

18 

ALLE RØDDERNE

6 

TO KULTURHUSE – ÉN ORGANISATION

22 

8

DE VENLIGE RØDE SKJORTER

24 

BILLEDSKOLEN I TOLDKAMMERET

ÅRETS GANG I BILLEDER

10 

FRA SKIBSVÆRFT TIL FORNYET SELVTILLID

26 

12

ET VELLYKKET KULTURMØDE

28 

14

 VI VIL LAVE NOGET, ” SOM INGEN ANDRE GØR”

29 

17

MUSIKKEN DER VAR

30 

18 

DET EVIGE EKSPERIMENT

ET MODERNE FORSAMLINGSHUS

NÅR CO-PRODUKTIONER KOMMER TIL BYEN

KULTURHAVN KRONBORG

NØGLEEVENTS 2010-2016

32 

KULTURKOMPASSET


#kulturværftet­­  #toldkammeret  facebook.com/kulturvaerftet  kuto.dk

36 

44

37 

48 

56 

38 

50 

58 

41 

52 

PLANKTON, PLANTER OG PIONERER

Kulturkompas #1 / 2017 Kulturværftet og Toldkammerets årsmagasin Udgives af: Kulturværftet og Toldkammeret, Allegade 2, 3000 Helsingør

SKIBET ER LADET MED…

EVENTS & KONFERENCER

PRAKTIKANTER STILLER DE GODE SPØRGSMÅL!

Tekst: Anne Borg Gertrud Stine Clausen Christina Majcher Karen Greve, StoryBusiness Gro Frank Rasmussen Mikael Fock Søs Krogh Vikkelsøe Mini Blume Elisabeth Momme

Forside: It’s Probably You produceret af Silicium og Kulturværftet, CLICK Festival 2016 Foto: Mathias Vejerslev Tryk: Nofoprint as

Design og layout: Lone Wengel Kristensen Vibeke Storgaard 1

Fotografer: Mathias Vejerslev Kjeld Olsen Splitart.dk Flemming Bo Jensen Claus Bech Torben Sørensen Kulturværftet

LOKAL FORANKRING INTERNATIONALT VINGEFANG

504

Gratis magasin Oplag: 10.000 stk. Fås på Kulturværftet og Toldkammeret og online på kuto.dk

Redaktion: Mikael Fock (ansv.) Anne Borg Gertrud Stine Clausen Lone Wengel Kristensen Søs Krogh Vikkelsøe Vibeke Dalskov

ET UNIKT KULTURLIV

TR

YKSAG

3 INDHOLD

MENNESKER, ALGER OG HOLOGRAMMER

VIDEN, LÆRING OG MANGFOLDIGHED

73

KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER

54 

DEN KREATIVE SKRUENØGLE

04

MAD MED MERE


LAD OS TALE KULTUREN OP – den er vores fælles DNA

FORORD

4


Når Danmark år efter år kåres til verdens lykkeligste nation af FN, skyldes det ifølge rapporterne bl.a. to ting; dels stoler vi på hinanden, dels er sammenhængskraften i vores samfund stor. De to udsagn hænger sammen; vi stoler på hinanden, fordi vi deler mange af de samme værdier i en fælles kultur og i et fælles kultursyn. At dele kultursyn kommer ikke ud af den blå luft, men kræver, at vi omgiver os med kultur og anerkender, at den er en del af vores fælles fortællinger.

Det har taget generationer at bygge disse fælles strenge af kulturelle fortællinger op. De snor sig som et DNA ind og ud mellem os. Noget er arvegods, noget er selvoplevet, og noget er delt mellem os. DNA-strengen ser altså ikke helt ens ud for os alle, men én ting er sikker; den bygges og næres af vores fællesskaber og vores kulturelle møder. Det er gennem kultur og kulturoplevelser, vi får mulighed for at mødes og skabe fællesskaber uden for den snævre kreds af familie og venner. Vi søger hele tiden mening, og i en tid, hvor vi er pressede på hvem vi er, og hvor vi skal hen, tilbyder kultur og kunst os et fælles oplevelses- og refleksionsrum, som kan skabe forståelse for større sammenhænge og nye fællesskaber gennem ny mening.

FRA ENIGHEDSTYRANNI TIL UENIGHEDSFÆLLESKAB I den kulturpolitiske debat bliver det desværre alt for tit til, at vi skal dele nøjagtig de samme værdier. Jeg tror, at tiden kalder på det modsatte. Vi skal mødes for at blive udfordret – både på vores – til tider lidt for fastlåste – meninger, og vi skal mødes for at udfordre den krise, som mange af os føler rammer verden i disse år. I stedet for et enighedstyranni ønsker jeg et uenighedsfællesskab; et sted, hvor vi tør udfordre hinanden på mangfoldighed og skabe nye fællesskaber gennem mødet med ny kunst og kultur. Kunsten og kulturen er det eneste rum, der kan dette, og heldigvis kan kunst og kultur finde sted, hvor som helst, og hvem som helst kan skabe disse meningsfulde møder.

HVAD ER DET VÆRD? De refleksive kulturelle mødesteder er dog konstant under pres. I takt med den stigende jagt efter effekt sker der desværre også en nyttegørelse af den kultur, der skaber de livsvigtige fællesskaber, og som giver os mening. Som forfatteren Svend Brinkmann skriver i sin filosofiske bestseller Ståsteder: ”Vi er blevet gode til at måle og veje verden,

men dårlige til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer”. Med andre ord kan vi udarbejde kalkyler og cost-benefit-analyser både på samfundsmæssigt plan og i vores private liv for at få mest muligt for pengene. Vi har bare fået sværere ved at vurdere meningen med vores mange aktiviteter.

VORES FÆLLES ANSVAR Kulturen er hele tiden i fare for at blive instrumentaliseret, og de senere år har der i Danmark været en kedelig tendens til at snakke det ned, som ikke skaber synlig vækst fx i form af høje besøgstal, og konstant nytteværdi. Vi har alle et ansvar for at tale kulturen op for det, den er, og det, den kan; ikke som effekt, men som det sted, hvor vi mødes, brydes, og hvor der skabes mening.

TURBO UNDER KULTUREN Kulturhusene – og i vores tilfælde Kulturværftet og Toldkammeret – tilbyder en helt unik mulighed for det meningsfulde møde. Helsingør Kommune har bevidst og klogt valgt at sætte fokus på og turbo under kulturen. Kulturværftet og Toldkammeret er ligesom andre kulturinstitutioner sat i verden for at levere rammer for det meningsfulde møde, hvad enten det er den livsåbnende og fornyende koncert, det dystopiske teaterstykke, det sted, dine børn prøver kræfter med billedkunsten for første gang, eller den banebrydende kunst- og videnskabsfestival, der gør os klogere

og nysgerrige efter mere. Men husene giver også dig som medborger mulighed for selv at skabe disse nye møder hos os. Brug kulturens huse, og lad os tale kulturen op sammen. Med dette nye magasin, du har foran dig, ønsker vi at sætte fokus og perspektiv på kulturens fællesskaber. Vi ønsker at bruge lidt flere ord på det, der er med til at skabe vores fælles kulturelle DNA. Og for resten; det er meget længe siden, at der har været så meget brug for et tyde­­ligt indre kompas, som kan give os en ret­ning. Derfor titlen på magasinet; KULTURKOMPAS. Desuden navigerer Kulturværftet og Toldkammeret naturligvis efter et kompas, Kulturkompasset, som du kan læse mere om inde i magasinet. God rejse og god læsning. Mikael Fock Chef for Kulturværftet og Toldkammeret

5 FORORD

NYE FÆLLESSKABER GENNEM NY MENING


TO KULTURHUSE … Siden 1989 har Toldkammeret fungeret som Helsingørs lokale kulturhus. Gennem årene har huset lagt scene, anlæg og planker til et væld af kulturelle aktiviteter. Både lokale stjernefrø og et bredt udsnit af danske og internationale artister har gennem tiden besøgt Toldkammeret, ligesom huset har dannet ramme om et væld af foreninger og fællesskabers arrangementer. Foredrag, spiseklub-arrangementer, teater-­ events, fortælleaftener og meget andet har samlet borgere fra Helsingør og omegn inden for de hyggelige gamle, buttede mure. I værkstedet har Børnekulturcenteret siden 1991 spillet en stor rolle for byens børn, som her har prøvet kræfter med kreativitet i en pædagogisk og kunstnerisk inspireret ramme. Uden for på Toldkammergårdens gamle brosten har publikum hvert år kunnet nyde koncerter, når sæson og varmegrader ellers har tilladt det. Fra hjertet af Toldkammeret har caféen taget hånd om frokostgæster, mødegæster, koncertgæster og de mange familier, der hvert år besøger den gamle, røde toldkammerbygning.

TO KULTURHUSE – ÉN ORGANISATION

6

Fremover skal Toldkammeret være det borgernære kulturhus. Husets fysik og beliggenhed inviterer husets gæster til selv at være en aktiv del af stedet, og huset skal i endnu højere grad have fokus på børn og familier. I dag rummer Toldkammeret Billedskolen, Teaterbøtten, Pigegarden og Helsingør Teater, som alle får vigtige roller i det nye Toldkammer. Fremtidens Toldkammer handler ikke længere kun om billedkunst og musik, men også om andre kunstarter og de brede fællesskaber. Toldkammeret skal danne rammen om det gode liv, hvor der kan opstå nye projekter og uventede konstellationer.


… ÉN ORGANISATION I 2010 åbnede Kulturværftet for enden af Kongekajen, og Helsingør fik mulighed for at tiltrække og udvikle nye typer af koncerter og kulturarrangementer. Kulturværftet er etableret i de gamle værftsbygninger, og her finder man foruden scener, konferencefaciliteter og Spisehuset også Biblioteket samt Værftsmuseet. I 2011 blev Toldkammeret og kulturhuset på Kulturværftet lagt sammen i ét fælles sekretariat, og i de to huse har der siden 2010 været boooket mere end 7000 til forskellige begivenheder. De fleste events er søsat efter kultur­ kompasset, som man kan læse mere om på side 32. Siden åbningen har også to festivaler, CLICK og Knejpe Festival, set dagens lys, ligesom

der er afholdt flere end 350 koncerter ud over de mange koncerter under festivalerne. Også Børne­kulturcenteret har fået rum på Kulturværftet til at udvikle større udstillinger for børn, og i dag er programmet for både børn og voksne udvidet væsentligt bl.a. i form af debatter, filmklub og udstillinger. Med store udendørskoncerter og festivaler som de signaturmæssige pejlemærker har Kulturværftet givet genlyd i Nordsjælland, København og Sverige. Et fokus, der også fremover bliver yderligere skærpet bl.a. med interregionale samarbejder. Kulturværftet skal fortsat udvikle nye formater,

egenproduktioner og co-produktioner, ligesom de mange faciliterende samarbejder udvides i fremtiden. Med nytænkende festivaler og en hel Kulturhavn Kronborg lige ved døren er der lagt op til en fortsat udvikling med plads til kreativi­tet, innovation, overraskelser og – naturligvis – med masser af kulturelle oplevelser til glæde for såvel Helsingør som hele verden omkring os.

74% Hvem købte billetterne?

 esøgende på Kulturværftet 2011-2016 * B 2011: 124.629  2012: 387.873  2013: 546.426  2014: 718.307  2015: 765.015  2016: 785.724

I 2016 har Kulturværftet og Toldkammeret solgt de fleste billetter til borgere i flg. områder;

3%

3,5%

4,5%

KØBENHAVN

SVERIGE

HILLERØD

6,5% FREDENSBORG HUMLEBÆK

HELSINGØR KOMMUNE

TO KULTURHUSE – ÉN ORGANISATION

7


DE VENLIGE

RØDE SKJORTER DE VENLIGE RØDE SKJORTER

8

19-77 år

frivillige

Tal på de frivillige i 2016

arrangementer

frivillig-timer


97 frivillige hjælper på skift til ved Kulturværftets arrangementer. Vi fulgte i hælene på en gruppe til koncert med Mikael Wiehe.

“Jeg elsker at møde forskellige mennesker. Her kommer alle slags, alt efter hvilket arrangement vi har. Det er sjovt at se de hårde drenge til Sort Sol (de er ikke så hårde, som de ser ud), og jeg morede mig over de hvinende unge piger til Burhan G.”

NYE OPLEVELSER Der er flere pensionister i dagens trup, men også yngre kræfter, der finder tid til frivilligt arbejde ved siden af et fuldtidsjob. En af dem er Michael Andersen, der i dag scanner billetter i indgangen. Roligt afvikler han køen, så forhallen er næsten tom, ti minutter før koncerten starter. Her er det tid til en velfortjent kop kaffe: “Nogle gange får vi mad og spiser sammen inden arrangementet, og måske drikker vi en øl, når vi har ryddet op. Det er hyggeligt,” forklarer Michael Andersen, der har været frivillig på Kulturværftet i fem år. De frivillige har især travlt lige før og efter koncerten. Flere af dem er uddannet i førstehjælp, og de holder hele tiden øje med publikum, men der er også tid til selv at nyde musikken. Flere frivillige smutter ind i salen efter pausen for at lytte til Mikael Wiehe på scenen. Den 71-årige svenske sanger og komponist har ikke travlt. Koncerten slutter 20 minutter senere end planlagt. Det tager de rødklædte frivillige med et smil. De lytter rutineret efter afsluttende klapsalver, før de åbner dørene og sender publikum hjem i de helt rigtige frakker.

Monika Hansen, frivillig

Monika Hansen er pensionist og særdeles aktiv på Kulturværftet, hvor hun deltager i tre-fire arrangementer hver måned. Det er med til at holde hende ung og giver hende noget at snakke med børn og børnebørn om.

“Det gælder om at smile og være venlig. Andet kræver det ikke at være frivillig.” Michael Andersen, frivillig

”Uden vores frivillige helte, ville alt det, vi har i gang, slet ikke kunne lade sig gøre. De er vores livline til byens borgere,” Mikael Fock, chef for Kulturværftet og Toldkammeret Michael Andersen, frivillig

9 DE VENLIGE RØDE SKJORTER

”Velkommen til,” smiler Monika Hansen til et ægtepar, mens hun tager imod deres frakker og halstørklæder. Der er en halv time til den udsolgte koncert begynder og hektisk aktivitet i garderoben, hvor godt 500 stykker overtøj skal placeres på de rigtige numre. Monika Hansen har været på Kulturværftet siden klokken 18.00 for at gøre klar sammen med seks andre frivillige, og hun elsker det tidspunkt, hvor gæsterne myldrer ind:


FRA SKIBSVÆRFT TIL FORNYET SELVTILLID

10


FRA SKIBSVÆRFT TIL FORNYET SELVTILLID Helsingør Kommune er blandt de kommuner i landet, der bruger flest penge på kultur pr. borger. Hvordan kan det være, at kommunen har valgt at prioritere kulturområdet så højt? Vi har spurgt Henrik Møller, viceborgmester og formand for Kultur- og Turismeudvalget.

FORNYET SELVTILLID OG IDENTITET ”Skibsværftet var en centralnerve, som betød meget for byens identitet. Da industrierne begyndte at lukke, mistede vi noget af det, der skabte et fællesskab i området. Her har kulturen været med til at skabe en fornyet selvtillid og identitet for Helsingør”, siger Henrik.

”Da man besluttede at bruge de gamle værftsbygninger til kultur, var det en satsning. Men alt det liv, man nu ser i Kulturhavnen hele året rundt, viser, at valget var rigtigt”

Da man besluttede at bruge de gamle værftsbygninger til kultur, var det en satsning. Men alt det liv, man nu ser i Kulturhavnen hele året rundt, viser, at valget var rigtigt, mener Henrik. ”Jeg er virkelig glad for, at der er en stor lokal opbakning til de kulturelle projekter i byen. Der er en klar fornemmelse af, at mange lokale borgere synes, at de nu igen har noget at vise frem og være stolte af”, siger Henrik.

sammenhængskraft. Her er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i områdets egen historie, så det giver mening for både byen og beboerne. ”Mit mantra er, at folk skal kunne se sig selv i det, vi foretager os. Vi skal lave kulturelle projekter og begivenheder, hvor folk føler, at de er en del af det, der foregår. Her er Knejpe Festival et virkeligt godt eksempel. Den tager udgangspunkt i byens historiske DNA med sømænd, musik, fest og farver, men har også et sigte og en tiltrækningskraft, som rækker langt ud over Helsingør. Folk kommer langvejs fra for at opleve den, og det giver en stolthed, at vi har en festival som den, der ikke findes andre steder”, siger Henrik, og fortsætter: ”Det var også stort, da alle bøgerne med Hamlet-skuespillet blev delt ud til alle borgere i Helsingør i anledning af 400-årsdagen for Shake­ speares død. Det var en sej måde at markere årsdagen på. Hvis man kun går op i at opføre Hamlet for internationale gæster, mister man den folkelige opbakning. Med sådan en uddeling siger man tydeligt til alle Helsingør-borgerne: ’Det er også jeres fortælling, det her. Det er en del af vores fælles historie.”

KULTURENS BETYDNING

Men hans eget favorit-eksempel på kulturens betydning for byens udvikling er den nye generations præferencer. ”Da min egen søn på 13 år blev bedt om at udpege sit favoritsted i byen, valgte han biblioteket”, fortæller Henrik.

Kulturlivet kan trække flere mennesker til byen og er altså også en strategisk investering, hvor man skaber nye arbejdspladser og indtægter for kommunen. Men hvis man kun ser på kulturen som en investering, mister den sin betydning, mener Henrik. At satse på kulturen er også et spørgsmål om dannelse og om at skabe lokal

”Det viser, hvilken betydning Kulturværftet har fået. Min søn er jo ikke vokset op med skibs­ værftet ligesom mig. Han skal have en ny Helsingør-historie, han selv kan bygge videre på. Og her er kulturen med til at skabe en ny fortælling”.

11 FRA SKIBSVÆRFT TIL FORNYET SELVTILLID

Henrik Møller er viceborgmester i Helsingør kommune og formand for Kultur- og Turisme­ udvalget. Henrik er født og opvokset i Helsingør.

Henrik Møller er født og opvokset i Helsingør. Derfor husker han tydeligt, hvordan Helsingørs identitet var bundet omkring skibsværftet i 1970’erne og 1980’erne. Udover skibsværftet havde man også håndboldherrerne i første division. Lysfabrikken Asp-Holmblad. Bryggeriet Wiibroe. Og småkagefabrikken Dansk Biscuit Compagni. Men da skibsværftet lukkede, og flere af de store industrier fulgte med, skulle byen finde sit fodfæste igen. Hvem var man nu? Hvad kunne man?


“Jeg føler mig hjemme på Kultur­værftet. De ansatte er som en familie, og jeg lærer en masse om dansk kulturliv.” Nour Amora, syrisk musiker i jobtilbud på Kulturværftet

MUSIK

12

Nour Amora er professionel musiker fra Syrien. Han er 42 år, gift og far til en dreng på 6 år. Han flygtede til Danmark i 2015 og er i jobtilbud på Kulturværftet. Med sin musikalske erfaring og et rigt gå-påmod er han det perfekte match med Kulturværftets programafdeling. Han arrangerer nu koncerter og tvær­kulturelle events på Kulturværftet


ET VELLYKKET

KULTUR MØDE Første gang Nour Amora var til møde på Kulturværftet kunne han ikke meget dansk. Nu spiller han danske sange med et syrisk præg og har lært danske musikere arabisk vokal.

I Danmark begyndte han sin musikkarriere i Gl. Holte Kirke – og inden længe skydes en arabisk-dansk koncert i gang på Kulturværftets Store Scene med Nour Amoras fingeraftryk på. Og det selv om det kun er knap to år siden, han flygtede fra Syrien til det kolde nord. “Musik betyder alt for mig, så selv om jeg ikke talte dansk, gik jeg straks i gang med at finde et musikalsk netværk i Danmark, og præsten i Gl. Holte lod mig arrangere en sommerkoncert i kirken,” fortæller Nour.

Gennem sit netværk i kirken fik Nour kontakt til Kulturværftet i Helsingør, hvor han i øjeblikket er halvvejs gennem et jobtilbud på seks måneder. Og det er på alle måder et lykkeligt samarbejde. “Mødet mellem dansk og arabisk kultur er spændende. Jeg elsker at se publikum blive rørt, når en dansker synger arabisk til en af mine koncerter. Det skaber fællesskab,” siger Nour Amora. Redaktionschef for programafdelingen på Kulturværftet, Søs Krogh Vikkelsøe, er glad for samarbejdet med Nour Amora: “Vi bliver et fattigt kulturhus, hvis vi ikke udfordrer os selv. Nour tør gå ind og se på, hvordan vi viser noget nyt. Samtidig hjælper vi ham med netværk, med at lære dansk og med viden om, hvordan virksomheder fungerer. Forhåbentlig får det ham videre i en selvstændig karriere.”

SYRIENS STJERNER Nu har Nour samlet en række af professionelle syriske musikere, der er flygtet fra borgerkrigen, og som i dag bor i Europa. De har ikke været i øvelokalet op til koncerten, men bliver fløjet direkte ind fra flere europæiske byer på koncertdagen i september 2017. På Kulturværftet vil de fremføre udvalgte, berømte og originale arabiske sange, der handler om livet i Syrien, om kærlighed og om frihed.

“Nour bidrager med en ny type koncerter til programmet, som vi ville have svært ved at producere selv.” Søs Krogh Vikkelsøe, redaktionschef på Kulturværftet

13 MUSIK

I Syrien var Nour Amora en af de få musikere, der fik lov at spille i fjernsynet til det brag af en fest, der altid afslutter ramadanen. Han var et velkendt ansigt i kulturlivet med et hav af livekoncerter bag sig.


MUSIK

14

”VI VIL LAVE NOGET SOM INGEN ANDRE GØR” I Helsingør skal musik­ publikummet kunne opleve noget, de ikke kan opleve andre steder. Booker-teamet fortæller om, hvordan man kan skabe magi og diversitet i et musikprogram med knokleri og stædighed. Philip Glass & The Philip Glass Ensemble (US) i hal 14

Rasmus Schrøder og Georg Rasmussen Musikredaktører, Kulturværftet og Toldkammeret


Det er toppræstationer som Philip Glass-­ eksemplet, Rasmus og Georg sigter efter, når de booker musikprogram til Kulturværftet med en entusiasme og en vedholdenhed, der får dem til at lyde som stædige sømænd på eventyrlig langfart. Det kan tage flere års knokleri at få de helt store, svære bookinger hjem, fortæller de. Man skal kunne tåle 30 afslag, før man får sit ja. Man skal være mere vedholdende end alle andre koncert-steder i landet. Og når musikerne ankommer, bliver de modtaget, som var de inviteret til et privat hjem.

”Vores ambitionsniveau er nødt til at være højere end de andres, hvis vi skal kunne konkurrere med København, Aarhus og Odense – og med de store festivaler som Skanderborg, Roskilde eller Northside. Vi skal kunne noget, som de tilsammen ikke kan. Vi er simpelthen tvunget til at være mere stædige”, lyder det fra booker-­ teamet. Rasmus har været musikredaktør på Kulturværftet siden august 2011, og Georg har været musikredaktør for CLICK Festival og Knejpe

Publikum til Christopher i Hal 14

”Vi skal kunne noget, som de tilsammen ikke kan. Vi er simpelthen tvunget til at være mere stædige og levere det unikke” DE VILDESTE RAMMER

Publikum til 60 minutes of Oh Land / CPH Phil på Kulturværftet Store Scene

Publikum til Slayer + Anthrax (US) i Hal 14

Festival siden oktober samme år. Deres opgave er at sammensætte et musikprogram på Kulturværftet, hvor hver eneste borger i Helsingør vil kunne finde noget, der interesserer dem. Det kan være det folkelige med Kim Larsen, eller lokale bands som The Counzil, metalbandet Whitesnake, hvor en fjerdedel af de 2000 gæster i Hal 14 var fra Sverige, eller jazzmusikeren Kenny Washington, der får folk til at springe på toget fra København, Aarhus og Hamborg.

Når der skal være plads til alt fra international jazz med Brad Mehldau til dødsmetal fra Slayer, er det velsignet at kunne boltre sig på en bred vifte af venues, fra Toldkammeret, hvor der kan sidde 100 publikummer, til Hal 14, som er værftets gamle maskinhal med plads til 2900 gæster. Til de helt store publikumsmagneter folder pladsen foran Kulturværftet sig ud med udsigten mod Kronborg og Øresund. Her kunne den britiske musiker Sting i august 2016 spille

Publikum til Sting (UK) på havnefronten

en udsolgt koncert foran 7000 feststemte fans med det glitrende hav, Kronborgs belyste slotsmure og lysene fra Helsingborg som dekorativ baggrund. 63 % af de 7000 publikummer var lokale. ”Vi har de vildeste rammer og nogle virkeligt spektakulære venues. Første gang jeg kom ind i Toldkammeret, blev jeg blæst bagover. Man kan nærmest fysisk mærke, at alle de største danske kunstnere har spillet inde i det rum gennem de sidste tyve år. Det er sejt”, siger Rasmus.

15 MUSIK

D

a den verdenskendte klassiske komponist Philip Glass og hans ensemble tog afsted fra Helsingør efter at have spillet koncert i maj 2016, var hele bandet enige om, at deres koncert i Kulturværftets Hal 14 var den bedste udgave af ”Music In Twelve Parts”, de havde opført i femten år. ”Koncerten mindede dem om de første gange de opførte musikstykkerne i 70’erne. Dels fordi det foregik i et råt lokale fremfor i de finkulturelle koncertsale, som de er vant til at spille i nu. Og dels fordi de oplevede, at publikum virkelig var tilstede. Det er et svært stykke, som stiller store krav til tilhørerne, men deres oplevelse var, at publikummet på Kulturværftet var yderst nærværende og begejstrede. De var meget imponerede og taknemmelige”, fortæller Georg Rasmussen, som er programchef for Kulturværftets CLICK Festival, hvor Philip Glass stod for åbningskoncerten. Georg har været en del af Kulturværftets musik­booker-team siden 2011 sammen med Rasmus Schrøder.


DE NYSGERRIGE HELSINGORANERE Til musikbooker-duoens begejstring er Helsingør-publikummet ikke bare engageret, som det viste sig ved Philip Glass-koncerten, men også særdeles nysgerrigt. Da Rasmus bookede to bossanova-koncerter med de brasilianske sangerinder Rosa Passos og Joyce Moreno i hhv. februar 2015 og oktober 2016, dukkede 300 gæster op til hver koncert på Kulturværftets Store Scene. ”Jeg kendte ikke selv sangerinderne i forvejen, selvom jeg orienterer mig rigtig bredt. Jeg kunne bare høre, at det var kvalitet, og jeg kunne se, at de er store navne i Brasilien. At der så dukker 300 nysgerrige publikummer op på Kulturværftets store scene for at høre original brasiliansk bossanova-musik, er bare den bedste oplevelse for mig. Det er det allerstørste kvalitetsstempel, vi kan få: At publikum på den måde vælger at stole på det program, vi har sammensat,” siger Rasmus.

ter over to dage på Helsingørs legendariske værtshuse. Et sted er det grønlandsk polka eller færøsk kædedans, hvis årets tema er folkemusik fra nordiske kyster. Et andet år er det indonesisk kroncong, hvis der er fokus på de gamle krydderi­-ruter. Publikum kan gå til og fra, følges med de enkelte bands rundt eller bare blive siddende på deres yndlingsværtshus og opleve, hvad der kommer forbi. På den måde får en masse lokale beboere mulighed for at opleve nogle genrer live, som er ganske alternative i forhold til, hvad der ellers bliver spillet i radioen til daglig. Og folk elsker det. Til oktober kører Knejpe Festivalen på syvende år. Der kan godt herske nogle fordomme omkring en genre som folkemusik. Men hvis man placerer musikken i en ny ramme som de eksotiske værtshuse og skaber en rejse-fortælling omkring dem, så bliver folk introduceret til noget, de ikke vidste, de gerne ville have. Og det er et kæmpe hit”, siger Georg.

KULTUREL FRONTLØBER

Rosa Passos (BR)

MUSIK

16

KRYDDERI PÅ REJSEN Også på den årlige Knejpe Festival, som fokuserer på international folkemusik, kaster de nysgerrige helsingoranere sig lystigt ud i nye, skumsprøjtende musikuniverser. I løbet af Knejpe Festivalen spilles mere end 90 koncer-

Faktisk kan det have sine fordele at placere mere alternative musikoplevelser i en by som Helsingør i forhold til fx København. Hvis man laver en lille event på en speciel location med et obskurt band og plads til 60 mennesker i hovedstaden, når man nærmest ikke at annoncere begivenheden, før der er udsolgt. Der skal lidt mere benarbejde til at aktivere folk i Helsingør. Men når de 60 mennesker så er samlet, sætter det til gengæld virkelig gang i noget.

De fortæller alle sammen om deres oplevelse til mindst fem andre, og hele begivenheden får en helt anden effekt. ”Det flytter folk. Og det er det, vi gerne vil. Hvis Danmark som helhed skal flytte sig, skal kulturlandskabet også udvikles uden for hovedstaden. Og der kan Helsingør være en kulturel frontløber”, siger Georg.

Som frontløber bliver man ved at bygge sine egne ting op fra bunden fremfor at kopiere. Man skal være udholdende, lægge langsigtede strategier og være original. ”Bygger man sit eget op, sker der noget særligt. Vi udvikler os, og publikum udvikler sig sammen med os. Alle bliver modigere”, siger booker-duoen.

2012 Tim Christensen Lukas Graham John Mayall I Got You On Tape

2011

60 Minutes of Efterklang / Copenhagen Phil

Sort Sol Teitur

Thorbjørn Risager

Kurt Elling (US)

Raske Penge, Linkoban & Sleng

Suspekt Carpark North

2010

Turboweekend

CLICK LINE-UP 2012

DR Big Band + Vokalgruppen Touché

Clark (UK) Lil B (US)

Sanne Salomonsen

Den Sorte Skole

Sebastian

Hype Williams (UK)

Jimmy Jørgensen

CLICK LINE-UP 2011

Medina

Antivj + Murcof (UK, ES)

Marie Bergman

Magtens Korridorer

Matthew Dear (US)

Band Ane

Jacob F. Schokking og Athelas

Byetone (GER)

Wareika

Klassisk: Musik & Computerspil Kongelogen: Sigurd & Athelas

Lucky Dragons (US)

Lava

Infernal

Beth Hart (US)

Martin Hall

Alphabeat

Bentzon Magic Jazz Julekoncert

Kira Skov & The Ghost Riders

Rasmus Seebach Savage Rose Eric Gadd (SE) Benny Andersen Rugsted & Kreutzfeldt Medina Mikael Wiehe Lisa Nilsson Chris Minh Doky The Floor is Made of

Sinne Eeg

Cæcilie Norby

Steve Winwood (UK)

John Mayall (UK)

Gitte Hænning

Sissel Kyrkjebø

Ida Gard

Klassisk Onsdag

Pink Floyd Project

Melissa Horn

– og mange flere …

Søren Huss

The Storm Hymns From Nineveh Operation Natværk 2011

Mike Sheridan Voodoo Tusch Michael Carstens

Klassisk: Händels Messias

– og mange flere …

Distance & Pinch (UK)

System Rumpistol & Red Baron – og mange flere …


MUSIKKEN DER VAR HIGHLIGHTS 2010-2016

2016 Lee Ritenour Group (US) Jon Cleary (US) + Sinne Eeg Sting (UK)

2015

Joyce Moreno È Grupo (BR)

DR Big Bandet + John Scofield (US)

Laurie Anderson (US)

Brad Mehldau (US)

Hayseed Dixie (US)

2014 60 Minutes Of Oh Land / Copenhagen Phil

Rosa Passos Quartet (BR) Pat Martino (US) Rasmus Seebach

D-A-D

Dizzy Mizz Lizzy + Marie Key

Kashmir

Don McLean (US)

Christopher

Whitesnake (UK)

Tina Dickow

Anthrax (US)

Fest På Kajen: Kim Larsen

Slayer (US)

Bo Kaspers Orkester

DR Big Bandet: Merry Christmas, Baby

Jacob Bellens & Band

Larry Carlton Quartet (US)

Rasmus Seebach + Support

Dan Baird & Homemade Sin (US)

Mads Langer + Sanne Salomonsen

2013

Kim Larsen og Kjukken Povl Dissing & Benny Andersen Folkeklubben + Mellemblond Klassisk Nytårskoncert NORDISK 2013 Dorado Schmitt & Quintette Nephew

Natvaerk 2015 Julie Berthelsen Nordisk 2015

Søren Kragh Jacobsen

Michael Falch og hans band

60 minutes of Indians / Copenhagen Phil

The Savage Rose

Carpark North Sanne Salomonsen

FEST PÅ KAJEN Barbara Moleko Madsen, Møller & From De Eneste To

Alex Vargas S!VAS Saybia Lars Lilholt Niels Hausgaard Mads Langer Laurie Anderson Dorado Schmitt og Maria Montell Kenny Washington (US) + Jacob Christoff Fiction Plane (UK) KrebsFalch SAVEUS Ivan Pedersen

CLICK LINE-UP 2016 Laurie Anderson (US)

Lis Sørensen

Thomas Helmig

Mads Langer

Hugo Rasmussen, Mullen & Kellock

Anne Linnet

Philip Glass & The Philip Glass Ensemble (US)

60 minutes of Cody / Copenhagen Phil

Kira Skov

Arca (VE)

Go Go Berlin

Le Freak / Discofest

Shaka Loveless

The Horrorist (US)

Benjamin Koppels Jazz Galla

Klassisk: Copenhagen Piano Quartet

Magtens Korridorer

DJ Hidden (HOL)

The Last Waltz - koncert

Martin Hall

The White Album

Lecheburre (SE)

The Sandmen

Nabiha

Ben Sidran Quartet (US)

Claire Martin (UK)

The Fabulous Thunderbirds (US)

Lukas Graham

Correr O Fado (PO)

Suspekt

CLICK LINE-UP 2013

Mogens Dahl: Händels Messias

Laurie Anderson Squarepusher Mika Vainio Diamond Version R. Stevie Moore Zimoun Aaron Koblin Demdike Stare Casey Reas Gaslamp Killer

CLICK LINE-UP 2014

Peckerhead (DK)

CLICK LINE-UP 2015 Mad Professor & Lee Scratch Perry Rhys Chatham feat. Rune Kielsgaard & Jeppe Skovbakke

Klara Lewis (SE)

Keiji Haino Esplendor Geométrico

Tirazh & Micachu

Mischa Pavlovski

Chris & Cosey

Lustmord

Rashad Becker

Svengalisghost

Ryoji Ikeda

– og mange flere …

William Basinski

Dopplereffekt

– og mange flere …

– og mange flere …

Goodiepal Ensemble (DK) feat. Colin Potter (UK)

Ke/Hil

Actress

Ben Frost

Pedestrian Deposit (US)

Rrose (US)

Jean-Louis Costes

Anstam

Anna Homler (US), Steven Warwick (UK) & Natsuko Kono (JP) – Breadwoman

Ellen Fullmann feat. Theresa Wong

Robert Henke

Laura Halo

Valby Vokalgruppe (DK)

Jake Meginsky (US) Klaus Boss (DK) Croatian Amor (DK) Vault-101 (DK) – og mange flere …

17 MUSIK

Lars H.U.G.

Bill Frisell (US)


Det evige eksperiment Et af Danmarks ældste børnekulturcentre ligger i hjertet af Helsingør. Siden 1991 har Børnekulturcenteret i Toldkammeret lagt lærreder, gulve, lofter, rum og værksteder til kommunens yngste kulturskabere og -brugere.

BØRN

18

B

ørnekulturcenteret udvikler og til­ byder billedskole, værkstedsfaciliteter og en pallette af aktiviteter målrettet børnefamilier. Alt fra kreative workshopforløb for skoler og dagstilbud til åbne familieværksteder, udstillinger for børn, rullende pop-up værksteder i byen, Hyg&Byg i Toldkammergården over til workshops og koncerter for børn i weekender og ferier – altid med professionelle kunstnere tilknyttet. ”I mere end 9000 dage har Børnekulturcenteret fyldt værkstedet, scenerne i Toldkammeret og på Kulturværftet, Toldkammergården, Værftshallerne, byen, havnefronten, skoler og børnehaver med kulturelle aktiviteter”, fortæller Elisabeth Momme, leder af Børnekulturcentret.

Børnekulturcentret har også en vigtig rolle, når det handler om at kvalificere børnekulturen i kommunen, i skolerne, i dagtilbuddene og på Kulturværftet, når der skal defineres en kulturpolitik eller udvikles en legestrategi.

I dag når Børnekulturcentret længere ud end nogensinde. Billedskolen er i en rivende udvikling, og der er stadig flere tilbud til børnefamilierne, men det er i Helsingør Kommunes skoler og insti­ tutioner, Børnekulturcentret for alvor har udviklet og forøget sine aktiviteter.

BØRNEKULTURELT NETVÆRK I Helsingør Kommune blev der i 2001 ansat en børnekulturkonsulent. Med hende for bordenden blev Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune etableret, et netværk der består af kulturinstitutioner og repræsentanter fra skoler og dagtilbudsområdet, der alle arbejder med børnekultur. Netværket er bl.a. med til at udvikle kulturtilbud til børn og unge. I tæt samarbejde med uddannelseshuset er skole- og dagtilbudsområdet blevet

styrket, og der er skabt en smidig platform for udvikling af børnekulturen i Helsingør Kommune. Børnekulturcentret er en stærk medspiller i det samarbejde, som har betydet et fagligt løft i hele kommunen på børneområdet. ”Jeg ser Børnekulturcentret om ikke som hjertet, så som et meget centralt omdrejningspunkt for, hvad der sker på kulturområdet i Helsingør Kommune. Det helt

særlige ved Børnekulturcentret er, at man ikke har helt samme definerede rolle som fx museerne, musikskolen og bibliotekerne. Det betyder, at Børnekulturcentret kan være med til at drive en udvikling, hvor man hele tiden kan gå nye veje og udfylde nye huller i kulturen, som de øvrige kulturinstitutioner ikke kan på samme måde”, udtaler Ida Wettendorff, børnekulturkonsulent i Helsingør Kommune.


I de 26 år Børnekulturcentret i Helsingør har eksisteret, har centret gentagende gange været med til at sætte Helsingør på landkortet, når der er tale om børnekultur.

D

et begyndte med en gruppe studerende fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der af Toldkammerets daværende leder Uwe Bødewadt i 1989 fik stillet det store værksted til rådighed for nye eksperimenter med formidling af kunst for børn. Inspirationen kom fra den italienske kunstpædagogik, som er udviklet i Reggio Emilia. Her ses børn som kompetente mennesker, der skaber og konstruerer i samarbejde med andre. Det forudsætter et professionelt ansvar, som på den ene side bygger på dialog mellem børn og voksne og på den anden side har en reflekterende og forskende tilgang. I praksis betød det, at Børnekulturcentret i forbindelse med Toldkammerets kunstudstillinger tilrettelagde workshops for børn, som blev formidlet af de udstillende kunstnere. Man viste bl.a. sanseudstillinger i samarbejde med kunstnere som Bjørn Nørgaard og Thomas Winding. I 1993 kunne man invitere til konferencen Det Skabende Barn i Helsingør. Det var enestående på nationalt plan, at man prioriterede børns møde med kunsten gennem den professionelle kunstner, hvor der var plads og rum til fordybelse. Det var et nyt børnesyn, som Børnekulturcentret har holdt i hævd lige siden.

De første år blev Børnekulturcentret drevet filantropisk af en flok ildsjæle, som søgte midler og trak kunstnere til. I 1997 blev der afsat kommunale midler, så man kunne lønne den daværende leder Ingelise Andersen, og i 1999 blev Elisabeth Momme ansat som leder. Et par år senere ændrede Toldkammeret fokus fra kunsthal til spillested. Det betød, at Børnekulturcentret måtte redefinere sin kunstformidling. Nu producerede man egne udstillinger og fortsatte med workshops for skoleelever og dagtilbud, og udover kunsten kom der også musik og teatertilbud til børn og familier på plakaten, ligesom Billedskolen for alvor etablerede sig som fritidstilbud.

FRA FORSKNING TIL PRAKSIS Oprindeligt var Børnekulturcentret tænkt som et udviklings- og kompetencecenter med international forskning, publikationer og konferencer. I dag er den teoretiske forskningsdel overtaget af universiteterne, men der er ingen tvivl om, at de tidlige erfaringer i Helsingør har været med til at sætte børnekulturen på den nationale dags­ orden.

EN DEL AF KULTURVÆRFTET I 2011 blev Toldkammeret og dermed også Børnekulturcentret fusioneret med Kulturværftet. Børnekulturcentret har fra starten været aktiv i programmeringen af Kulturværftet. Mikael Fock, chef for Kulturværftet og Toldkammeret, udtaler: ”Børnekulturcentrets eksperimenterende, kunstneriske og inkluderende tilgang i sine aktiviteter har været inspirerende for den måde, vi har udviklet Kulturværftets programflade på. Blandt andet CLICK Festivalens legende og eksperimenterende form er en direkte forlængelse af den kultur, Børnekulturcentret har opbygget gennem årene – sikke en kilde til inspiration!”

19 BØRN

DET SKABENDE BARN


BØRN

20

1991-2016 1991 Det kompetente barn Det store værksted blev stillet til rådighed for en gruppe studerende fra Danmarks Pædagogiske Universitet

1999 1993 Det skabende barn

Fra ildsjæle til professionelle Bord dæk dig Udstilling af Bjørn Nørgaard

2000

Fusion med Kulturværftet

2004

2010

2011

Den Store Nordiske Elefantudstilling

Gernes: Eksperimentet, farven og symbolet

Max 5 fod

Udstilling af Peter Hentze, Pernelle Maegard, Viktoria og Thomas Winding

Formidlingsudstilling og workshops for 7. klassetrin Med Dorthe Buchwald, Anders Benmoyal, Peter Rørbæk og Lisbeth Bank Nielsen

Stor udstilling i Kryds­ feltet på Kulturværftet. Samtidskunst for børn. Med Jette Gejl, ­Anne-Marie Pedersen, Maria Bruun og Helene Nolmes


ALLE RØDDERNE Helsingør er blevet et fyrtårn inden for børnekultur og bliver gang på gang vist frem som ’best practice’ på høringer og konferencer. Det handler om at være udadvendt og tydelig. Vi stiller os hele tiden spørgsmålene: Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det bedst? Vi eksperimenterer og tænker ikke så meget i faggrænser, og på hvem der fik idéen, for den blev til i fælleskab. ”I dag er Børnekulturcentret mere optaget af at prøve tingene af i praksis og undersøge, hvordan det virker, end om det virker, for det ved vi”, pointerer Børnekulturcentrets leder Elisabeth Momme.

”Vi er trådt ned fra kunstpiedestalen og vil skabe og kvalificere et rum for åben dialog. Ved at våge pelsen, rammer vi bredere og får flere fagligheder sammen med pædagoger, lærere, fagkonsulenter, marinbiologer, museumsfolk og bibliotekarer. Vi har været meget ’kloge’ engang og gav

ikke køb på kunsten. I dag anerkender vi, at pædagogik og didaktik er vigtige dimensioner – også i de kunstneriske processer”, understreger Elisabeth Momme.

Børnekulturcentret er nok blevet voksent, men bliver ved med at lege, eksperimentere og gå nye veje.

21 BØRN

Et af eksemplerne er udstillingen Ole Lund Kirkegaard og Alle Rødderne fra 2013. Udstillingen blev set af 50.000 børn og voksne og byggede på en inkarnation af Børnekulturcentrets ånd; frækhed og nysgerrighed, opfindsomhed, initiativ, entreprenørskab, samt en grundlæggende tro på, at børn, der eksperimenterer og

leger, lærer noget hele tiden. Det handler om proces fremfor produkt. Om lyst og udforskning, undersøgelse og eksperiment. Og om håndens æstetik og kroppen, der husker. Derfor blev byggeværkstedet midt i udstillingen udpeget som det allervigtigste sted af børnene.

HYG&BYG Stor byggelegeplads i HAL 14 hele sommeren

Billedskolens børnehaveværksteder oprettes som forsøg. I 2016 etableres ordningen som fast abonnementsordning for dagtilbud

TO BE OR NOT Billedskolens audiovisuelle workshop for 500 elever på 7. klassetrin

2013

2014

2015

2016

Ole Lund Kirkegård og alle rødderne Udstilling på Kulturværftet med tilknyttet formidlingsprogram for dagtilbud 1. og 4. klassetrin og stort sommerferieprogram

CLICK PLAY Fokus på udendørs legekultur og en del af CLICK Festival

Legeområde på Kulturhavnen Børnekulturcentret indgår samarbejde med Teknik og Miljø om udvikling af legeområdet bag værftshallerne

Børnekulturcenteret 25 år

GIRL POWER Performance projekt for teenagepiger med Teater Graenselos. Opført på CLICK Festival 2014

Kan en snegl tegne? Billedworkshop for dagtilbud med Serine Yde.

SAY CHEESE Performanceprojekt med Teater Graenseloes med anvendelse af holo­gram-teknologi og kinect. For 6. klassetrin

Udstillingen blev udviklet i et sam­ arbejde mellem Børnekulturcentret, Børnekulturkonsulenten, Uddannelseshuset, Bibliotekerne og Anne-Lise Kirkegård Udstillingsdesign og opbygning blev skabt af Bureau Detours.

Fokus på udvikling af Toldkammeret Toldkammeret skal fremadrettet være rammen om aktiviteter, der understøtter aktive fællesskaber, børn og familier Leg og bevægelse 600 elever fra 6. klassetrin i leg i Kulturhavn Kronborg I samarbejde med Legeskibet, Jakob Tækker og legeagenter fra Vallekilde Højskole


BØRN

22

På Billedskolen arbejder vi med at udvikle og strække elevernes kunstneriske og kreative udtrykspotentiale. Det betyder, at vi også har fokus på at kvalificere deres evner til at håndtere og løse komplekse udfordringer. På Billedskolen udvikler børn og unge i alderen 6-16 år sig under vejledning af professionelle billedkunstnere.

I Billedskolen mødes børnene i et fællesskab, hvor der er plads til begejstring og fordybelse i et kunstnerisk og kreativt miljø. Her får de mulighed for at undersøge og udvikle teknik, materialekendskab, formsprog og indhold i forskellige kunstarter. Billedskolen underviser i tegning, maleri, skulptur og installation, design, arkitektur, animation, og nyere digitale udtryksformer. Der er tilknyttet en gruppe af kunstnere, som underviser og indgår i udviklingen af nye initiativer. Underviserne og assistenterne på Billedskolen er alle udøvende kunstnere med stor undervisningserfaring, og både på de faste hold og i outreach-projekterne modnes idéer og tanker i øjenhøjde med målgruppen.

Der bliver lagt vægt på en åben dialog for at fremme det bedst mulige miljø for en faglig, pædagogisk og social udvikling. Med undervisernes smittende begejstring og åbenlyse engagement i Billedskolen og deres elever har Billedskolen i Toldkammeret ikke kun et højt fagligt niveau, men også et særdeles attraktivt socialt miljø at byde på. ”Her udvikler børnene sig sammen med profes­sionelle voksne og andre børn, der deler deres talent og begejstring inden for forskellige kunstarter,” fortæller Mini Blume.

Mini Blume, Leder af Billedskolen

BILLEDSKOLEN OG FREMTIDENS SKOLE Billedskolen er en aktiv medspiller i skole og dagtilbud, hvor den kunstneriske praksis og teori bidrager med at metodeudvikle fremtidens skole og dagtilbud. Gennem et udviklingsprojekt støttet af undervisningsministeriet bliver der eksempelvis i disse år arbejdet med at operationalisere det nye skolefag Håndværk og Design i det tværgående projekt ’Håndværk og Design – Nyt fag nye kompetencer’. Kommunens 5. klasser bliver tilbudt en workshop, hvor der bliver arbejdet med at designe og konstruere en beholder. Billedskolen følger nu den indsats op og er ved at etablere en ny linje som fritidsundervisning med samme titel. Design er imidlertid ikke kun for de store børn. Under overskriften Byg til dyr udbyder Billedskolen og børnekulturkonsulenten en arkitektur- og designworkshop for alle børnehaver i Helsingør Kommune.

KUNST I PROJEKTOPGAVEN Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune udgiver årligt et samlet katalog med tilbud til samtlige klassetrin under titlen Kreative Børn. Billedskolen var med-initiativtager til kataloget og deltager hvert år i Kunst i Projektopgaven, der er et kreativt samarbejde mellem kulturinstitutionerne, skolerne og Ungdomsskolen i Helsingør Kommune.

I Kunst i Projektopgaven får kommunens 8. klasser mulighed for at udforske deres kreative sider. Eleverne udfordres og udforsker deres kreative potentialer gennem en fælles overskrift, som skal fortolkes, formidles og præsenteres i en kunstneriskform. Der bliver arbejdet med flere udtryksformer som fx idégenerering, musik, teater, billedkunst, arkitektur, video, foto og podcast.


I kraft af sit samarbejde med Netværk for Børnekultur i Helsingør Kommune har Billedskolen siden 2001 udviklet og afholdt kunstprojekter for mange klassetrin bl.a. Kunst i Projektopgaven for alle kommunens 8. klasser. Et samar-

TO BE OR NOT I oktober og november 2016 samarbejdede Musikskolen, Teaterbøtten og Billedskolen for første gang om en fælles forestilling. Teaterkoncerten To Be Or Not var et led i Helsingør Kommunes markering af Shakespeares 400 års jubilæum. Huskunstnerne, underviserne og 162 elever fra Billedskolen, Musikskolen og Teaterbøtten deltog i forskellige roller og opgaver. Billedskolen varetog den visuelle del af teaterkoncerten, og her arbejdede elever og undervisere med scenografi, kostumer og lys – både analogt og digitalt. Filmkomponist Mathias Madsen Munch komponerede et musikalsk værk over Niels Brunses ny-oversættelse af William Shakespeares Hamlet-historie, og scenograf Sissel Romme Christensen skabte et visuelt univers over historien. Projektet modtog støtte fra Statens Huskunstnerordning samt DPA, Danske Populær Autorer.

bejde, der startede længe inden skolereformen. Billedskolens Børnehaveværksted er en abonnementsordning for dagtilbud, der gennem et år jævnligt får besøg af en fast huskunstner. Billedskolens outreach-projekter retter sig mod både dagtilbud og skoleklasser såvel som samarbejde med byens museer og andre kulturinstitutioner.

Værkstedet i Toldkammeret har siden 1991 lagt lokaler til mange af Billedskolens fritidstilbud, der er for børn og unge fra 0.-9. klasse. Billedskolen har lige rundet 100 elever og oplever en stadig stigende søgning.

23 BØRN

”Billedskolen er en videnbank og et kompetencecenter for sammenhænge mellem kunst, fantasi, kreativitet, opfindsomhed og børns evne til at nytænke. For Billedskolen handler det om at blive en attraktiv samarbejdspartner i et bredt perspektiv, hvor børn og unges visuelle kvalifikationer gør dem i stand til selvstændigt, kreativt og strategisk at håndtere samtidens og fremtidens kompleksitet,” siger Mini Blume.


ÅRETS GANG

24

ÅRETS GANG 2016

Sting (UK) på havnefronten  /  foto: splitart.dk

2016 har budt på et par af Kulturværftets største satsninger. CLICK Festival 2016 blev løftet i gang til tonerne af en af musik­ historiens klassiske legender; komponist, musiker og ikon Philip Glass og hans ensemble. Den amerikanske musiker og komponist spillede værket Music in Twelve Parts med Philip Glass & The Philip Glass Ensemble. Her skrev anmelderne bl.a.: ”En koncert som denne kommer de fleste af os ikke til at opleve mange af her i tilværelsen”, og GAFFA gav 6 stjerner til den 3,5 timer lange koncert.

foto: splitart.dk

I august optrådte Sting på havnefronten i Helsingør for 7000 publikummer og blev dermed det første store udenlandske navn på den smukke havnefront. Publikum tog godt imod tilbuddet om en udendørskoncert i Kulturhavn Kronborg, og ventelisten var lang og glæden stor blandt publikum, der i en efterfølgende brugerundersøgelse kvitterede med 3,58 stjerner ud af 4 mulige.

Alex Vargas  /  foto: splitart.dk

TAL FRA 2016

1

BØJET BYFEST Queen Machine  /  foto: splitart.dk

Stereo  /  recoil performance group  foto: Mathias Vejerslev

2

FESTIVALER


ÅRETS GANG

25

Philip Glass & The Philip Glass Ensemble  /  foto: splitart.dk

5

DEBATTER

9

FILMAFTNER

24

KONFERENCER

77 268 545

KONCERTER

BILLEDSKOLE

MØDER M.M.


ET MODERNE FORSAMLINGSHUS Et blomstrende kulturliv skabes ikke kun ud fra den faglighed, husenes medarbejdere bringer i spil. Sidste år benyttede 35.000 gæster fra lokale foreninger Kulturværftet og Toldkammeret som ramme til alt fra biludstillinger til spiseklubaftener. Ideer udefra sikrer både mangfoldighed og lokal forankring.

ET MODERNE FORSAMLINGSHUS

26

”Når vi slipper kontrollen lidt, kan små fællesskaber opstå, og det er en fornem demokratisk opgave”

45 forskellige foreninger

benyttede i 2016 Kulturværftet og Toldkammeret.

414 var det samlede antal

book­inger til forskellige events.

35.084 gæster i alt besøgte

huset via et foreningsarrangement.

2.350 gæster kom fx fra Helsingør Pigegarde.

19.600 gæster stod

Salonskytteforeningen alene for i den gamle værftshal 14.

“Vi er åbne og nysgerrige i forhold til alle, der vil skabe noget sammen med andre,” siger programchef på Kulturværftet Søs Krogh Vikkelsøe. “Vi værdsætter at give plads i programmet og i kulturhusene til, at frivillige kræfter får mulighed for selv at skabe aktiviteter. For når vi slipper kontrollen lidt, kan små fællesskaber opstå, og det er en fornem demokratisk opgave at sikre netop det,” siger Søs Krogh Vikkelsøe. Søs’ job er at sikre et fagligt ambitiøst og varieret program, men det er kun en del af Kulturværftet og Toldkammerets opgave som moderne kulturhuse. Lige så vigtig er den opgave, der handler om at være et moderne forsamlingshus: “Det er vigtigt, at frivillige foreninger bruger Kulturværftet og Toldkammeret. Kulturel mangfoldighed kan ikke alene skabes ud fra den

faglighed, som programmedarbejderne bringer i spil. Ideer udefra sikrer et blomstrende, dynamisk kulturliv og giver os en skarp, lokal forankring,” siger Søs Krogh Vikkelsøe.

SYNG, DANS, SPIS I 2016 har Kulturværftet og Toldkammeret huset et sundtoldsmarked, en kulturjagt, en udstilling med klassiske biler foruden teatertrupper, kor, en spiseklub, politiske foreninger og meget mere. Med en kombination af historisk og moderne arkitektur samt spektakulære udendørs rammer er Kulturværftet og Toldkammeret både gearet til at huse små foreninger, der drives af lokale ildsjæle, og til at arrangere store events som fx en Knejpe Festival i oktober med tusindvis af deltagere.


KNEJPE FESTIVAL Den første weekend i oktober ruller Knejpe Festival over Helsingør. En række lokale restauratører lægger hus til sømandsviser, tamburiner, trompeter og toner af havnemusik fra hele verden, og ifølge Tina Standhart, der driver værtshuset Holger Danske, giver festivalen en stemning og et sammenhold i byen, der rækker langt ud over de to dage, den varer. “Knejpe

Festival er blevet en folkefest, som mine gæster snakker om hele året, og jeg sørger ofte for at minde mine sommergæster om, at de skal komme tilbage i oktober,” siger Tina Standhart. Samarbejdet med Kulturværftet har betydet, at publikum får nye oplevelser i det klassiske knejpemiljø i Helsingørs gamle bymidte.

“Kulturværftet laver et program, og det første år tænkte jeg, at Fado-musik slet ikke passede til mit publikum, men der kom en masse nye gæster, som opdagede, at her er hyggeligt på Holger Danske, så jeg blev klogere,” siger Tina Standhart.

Tina Standhart, indehaver, Holger Danske

ET MODERNE FORSAMLINGSHUS

27

DE UNGE RYKKER IND I en lidt anden ende af kultur-skalaen arbejder Kulturværftet sammen med Helsingør Ungdomsskole, der hver påske spiller deres traditionsrige musical enten på den store scene eller i en af værftets gamle industrihaller. Med syv forestillinger er musicalen et trækplaster for unge i hele kommunen. 80 unge og lige så mange frivillige voksne rykker ind de sidste uger op til premieren og øver i professionelle

rammer. Samarbejdet er startet i 2010, og siden har ­Ungdomsskolen desuden deltaget i Click-­ festivalen og senest i et mangfoldighedsprojekt for alle kommunens 9. Klasser.

Helle Josefsen, leder af Helsingør Ungdomsskole

“Vi vil gerne deltage i alt, der har noget med unge at gøre. Når vi laver musical, får de unge oplevelsen af at være i et teatermiljø på Kulturværftet”

ET UDPLUK AF DE FORENINGER, AKTØRER OG SAM­ARBEJDSPARTNERE, DER GØR BRUG AF KULTURVÆRFTET OG TOLDKAMMERET, KULTURHAVN KRONBORG OG VÆRFTSHAL 14 OG 17 SPISEKLUBBEN GRYDEKLAR / TEATERBØTTEN / HELSINGØR PIGEGARDE / NOVA / VISENS VENNER / HELSINGØR TEATER / UNGDOMSSKOLEN / MUSIKSKOLEN / LOF /  FOF / FOTOKLUBBEN KRONBORG / RADIKALE VENSTRE HELSINGØR / ENHEDSLISTEN HELSINGØR / KONSERVATIV UNGDOM HELSINGØR / DANSK FOLKEPARTI HELSINGØR /  KONSERVATIVES STORKREDS I NORDSJÆLLAND / KRONBORGSTAFETTEN / KRONBORG CUP / KLASSISKE BILER / KULTURJAGTEN / KULTURFESTIVAL / VERDENSBRODERI­ DAGEN / SPINDEFORENINGEN / PASSAGE FESTIVAL / SUNDTOLDSMARKED / KUNSTFORENINGEN FOR HELSINGØR OG OMEGN / VÆRFTSTRÆF FOR TIDLIGERE VÆRFTS­ ARBEJDERE  /  HELSINGØR SALONSKYTTEFORENINGS KRÆMMERMARKED


NÅR COPRODUKTIONER KOMMER TIL BYEN Uddeling af verdens største designpris og Kronprinsparrets Priser, produktion af musikvideoer, reklamefilm og tv-­ talentshows. Igennem sine seks år har Kulturværftet sammen med eksterne parter løftet opgaver inden for et bredt spektrum af events. Opgaver der spænder fra forplejning og sceneteknik til scenografi og kommunikation.

INDEX: AWARD

NÅR CO-PRODUKTIONER KOMMER TIL BYEN

28

I 2013 blev verdens største designpris INDEX: Award helt ekstraordinært uddelt i Helsingør. Bag prisen står organisationen INDEX: Design to Improve Life®, hvis mål det er at inspirere, uddanne og engagere andre i at arbejde med design, der kan gøre en forskel og forbedre liv for mennesker verden over. Award-showet havde forinden været uddelt fra DRs Koncerthus og i Operaen, men nu faldt valget på de gamle og – dengang – til formålet forholdsvist uprøvede værftshaller. Kulturværftet var med til at iscenesætte og afvikle award-showet, hvor flere end 1500 gæster fra hele verden deltog.

TV-PRODUKTIONER I 2015 valgte Kronprinsparret og Bikubenfonden at afholde Kronprinsparrets Priser 2015 i Helsingør. Her var hele bygningen sat i spil med rød løber, en flot iscenesat Store Scene samt PR-lounge og back stage-områder til værter, prismodtagere, musikere og DR-holdet, der fik

INDEX: Award 2015 i Værftshallerne

et vellykket show løftet ud på skærmene i hele Danmark. I 2016 kom DR igen med X Factor 5 Chair Challenge, der forløb over tre dage i Hal 14. Her var publikum med til at opmuntre deltagerne og støtte dommerne i at tage afgørelserne om, hvem der skulle have de eftertragtede pladser i det videre forløb i X Factor.

VÆRFTSHALLERNE TRÆKKER I Værftshallerne bygger og flytter Kulturværftets teknikafdeling hele tiden om, så de mange arrangementer kan flytte ind og ud af hallerne. Nogle dage danner hallerne ramme om sportsarrangementer, kunstudstillinger, messer eller loppemarkeder. Til andre tider giver de plads til fotoshoots for modemagasiner, interiørmagasiner og et helt big band, musikvideo-produktioner med eksempelvis Christopher, Saveus og Siamese eller reklamefilmsproduktioner for bl.a. Danfoss, Nilfisk m.fl.

Kronprinsparrets Priser 2015 på Kulturværftet

X Factor 5 Chair Challenge i Værftshallerne, november 2016


Siden 2010 er området blomstret op med indvielsen af Kulturværftet (2010), M/S Museet for Søfart (2013) og det revitaliserede område Kulturhavn Kronborg, der blev indviet i 2013. Her blev en ny værftsplads, ravelin, kajanlæg og et genskabt voldanlæg indviet. Nu byder området på et hav af aktiviteter og events året rundt. Nogle arrangeret af kulturhavnens store institutioner og andre af foreninger, kulturaktører m.fl. Naturligvis er der flest arrangementer om sommeren, hvor bl.a. koncerter, teaterforestillinger, sportsaktiviteter og aktiviteter for børn folder sig ud på pladsen, ravelinen og alle kroge og scener på Kronborg, M/S Museet for Søfart, Helsingør Havn og Kulturværftet.

Der er en række andre væsentlige spillere, som er med til at skabe liv og aktiviteter året rundt i området, som bl.a. Biblioteket, Helsingør Teater, HamletScenen, Sundtoldsmarkedet, Helsingør Værftsmuseum og veteranskibet S/S Bjørn.

EKSEMPLER PÅ EVENTS OG AKTIVITETER I KULTURHAVN KRONBORG KULTURJAGTEN / SOMMERFERIEAKTIVITETER FOR BØRN / LEGESKIBET / KRÆMMERMARKED /  BILUDSTILLINGER / SPEJDEREVENTS / KLOVNELØB / KMD 4:18:4 HELSINGØR / IRONKIDS /  IRONMAN 70.3 EUROPEAN CHAMPIONSHIP / KRONBORG CUP / KRONBORGSTAFETTEN /  YOGA PÅ KRONBORG  /  SHAKESPEARE PÅ KRONBORG SLOT  /  HOME OF HAMLET  /  KULTUR­FESTIVAL  /  PASSAGE FESTIVAL / KULTURNAT / SUNDTOLDSMARKED / UDENDØRSKONCERTER / Publikumsdage i Kulturhavn Kronborg: 90 / Antal gæster: ca. 52.000

KULTURHAVN KRONBORG

KULTURHAVN KRONBORG

29


Udstillingen Ankomsten Elmgreen & Dragsets Han og kunstens lokale betydning

Kongelogen: Ustyrlige Kalle

Filmklubben KORT&DOK blev lanceret

Nycirkus: Ha Ha Ha af OKIDOK M2 af Compagnie Ea Eo, Belgien

INDEX: Award 2013 Ole Lund Kirkegaard og alle rødderne Udstilling for børn 60 Minutes of Cody / Copenhagen Phil

Leo Mathisen Prisen, DR Big Bandet

Samtaler på kanten i samarbejde med LOF. Mormors bordel m. Karen Thisted CLICK FESTIVAL #2 Williams Historie Ungdomsskolens musical 2012

International Romadag Korenes Dag 2013 CLICK FESTIVAL #3

MAX 5 FOD En sanselig og legende udstilling for de yngre børn

CLICK FESTIVAL #1

John Irving International forfatterscene

Atlantis Ungdomsskolens musical 2011

Klassisk Onsdag Musik & billedkunst Athelas, Lars H.U.G. og elever fra billedskolen

KNEJPE FESTIVAL #2

Laurie Anderson (US) KNEJPE FESTIVAL #3 Nordisk Bogens Dag

KNEJPE FESTIVAL #1

NØGLEEVENTS

30

2013 2010

2011

2012

Åbning af Kulturværftet 10.10.10

Kongelogen: Big Bandets Store Brag Verden Venter Ungdomsskolens musical 2013

430 SØSAT Udstilling

NØGLEEVENTS 2010-2016 I løbet af året danner Kulturværftet og Toldkammeret ramme om en række koncerter. Alt fra jazz, pop og rock til sømands- og verdensmusik, electronica og undergrund. Børnekulturcenteret er involveret i mere end 500 små og store begivenheder for børn og familier. Ligesom ord

på forskellig vis foldes ud på scenerne under Words-aftener, stand-up shows og litteratur­ events. Viden deles under Videnskabsforedrag, debatarrangementer og dokumentar- og kortfilmsaftener, hvor instruktøren møder op og fortæller om filmene og kommer bag om

Åbning af Kulturhavn Kronborg

emnet og selve filmskabelsen. Her er et udpluk af de begivenheder, der er foregået i og uden for husene, og som uanset de er små eller helt store er blevet pejlemærker og nøgleevents for de to kulturhuse.


Første Fest på Kajen

CLICK FESTIVAL #4 Fredtoften Live Mads Langer og Sanne Salomonsen

Dizzy Mizz Lizzy og Marie Key Koncert på havnefronten

CLICK FESTIVAL #6 Philip Glass & The Philip Glass Ensemble

Kronprinsparrets Priser 2015

Bleu Remix Yann Marrusich (CH)

Toldkammerets 25 års jubilæum Laurie Anderson (US) Kulturværftets fem års fødselsdag

Kontinent Ungdomsskolens musical 2014

Rasmus Seebach Første koncert på havnefronten

Familiespisning for første gang i Toldkammeret

Sting (UK) Koncert på havnefronten

CLICK FESTIVAL #5

Børnekulturcenterets 25 års jubilæum

KNEJPE FESTIVAL #6

KNEJPE FESTIVAL #4

Whitesnake (UK) Anthrax (US) Slayer (US) Koncerter i Hal 14

31 NØGLEEVENTS

Nordisk Litteraturdag

2014 2015

Blod Og Ære Ungdomsskolens musical 2015

KNEJPE FESTIVAL #5

2016

Spisehuset bespiser 2200 løbere til Kronborgstafetten

Hamlet Ungdomsskolens Musical 2016

Hamlets Labyrint Hamletforestilling for børn præsenteret i 4D Boksen

X Factor 5 Chair Challenge TV-produktion i Hal 14 nORD Første udgave af ny litteraturfestival, med fokus på nordisk litteratur


Programmet på Kulturværftet og i Toldkammeret favner mange og meget forskellige for­tællinger og produktioner i løbet af et år. Nogle arrangementer tiltrækker 7000 publikummer på én gang på en fyldt forplads i Kulturhavn Kronborg. Andre oplevelser samler 70 personer til et foredrag på Lille Scene. DE TRE ORIENTERINGER De tre orienteringer skal altid være repræsenteret, når Kulturværftet og Toldkammeret skaber profil- og identitetsskabende arrangementer og oplevelser.

DET GODE Cirklen symboliserer det gode, etiske, sociale og rekreative. Det der kan skabe sammenhængskraft og fællesskaber.

KULTURKOMPASSET

32

DET SANDE Firkanten symbo­­­li­serer det sande, historien og faktuelle.

DET SKØNNE Trekanten symboliserer det skønne og kunstneriske og fokuserer på den kunstneriske oplevelse.

Både herhjemme og i udlandet har man ladet sig inspirere af Kulturkompassets anvendelighed. Foruden danske studerende ved Danmarks Designskole er også studerende og professionelle fra bl.a. Hong Kong Arts Administrators Association samt bystyret i Taipei blevet undervist i Kulturkompasset. Også det europæiske netværk for publikumsudvikling – Theatron Network – er blevet introduceret for metoden bag Kulturkompasset.

Men hvem udvikles arrangementerne for? Hvilken effekt har de enkelte events? Hvornår er et arrangement en succes? Og hvordan giver begivenheden mening? I det programredaktionelle maskinrum er navnlig et bestemt værktøj med til at sætte kursen og skabe et fælles sprog, som både rummer det kreative udviklingsarbejde og den efterfølgende effektmåling. Et redskab, der bruges fra sceneteknik-afdelingen til Spisehuset, fra kommunikationsafdelingen til programredaktionen. Kulturkompasset kaldes det. Kultur kommer i mange former, farver og formater – også på Kulturværftet og Toldkammeret. Et kig på årets gang og programmet for de to huse viser et bredt udbud, hvor det folkelige, nære og populære går hånd i hånd med de smalle, eksperimenterende formater og internationale produktioner. Programredaktionen i de to huse kuraterer dette program, og her er Kulturkompasset et helt centralt værktøj. Kulturkompasset blev skabt af Kulturværftet og Toldkammerets chef Mikael Fock, lige inden Kulturværftet åbnede i 2010. Dels var der behov for at kunne identificere og programmere efter kernefortællingerne, som allerede findes i Kulturværftets, Toldkammerets og Kulturhavnens DNA. Dels var der brug for at have et fælles sprog, der kunne skabe mening i en kreativ proces side om side med effekt og målfaste værdier. I dag er Kulturkompasset et redskab, der hjælper husene i tilrettelæggelsen af den enkelte produktion, og derudover er det et vigtigt strategisk værktøj, som husene bruger i den overordnede planlægning af hele det kulturelle år.

NYE SAMMENHÆNGE – NY MENING Kulturkompassets fire hjørner orienterer sig alle mod form, genre og målgrupper og er bygget op i et spændingsfelt, der modstiller det folkelige med det elitære og det traditionelle med det nyskabende. Der er ingen vurdering eller værdiladning i disse modstillinger. Tværtimod er det husenes pligt og udfordring at orientere sig mod

alle fire hjørner. For at opretholde dynamikken og udfordringen i Kulturkompasset har man dog valgt at lægge arrangementer mellem yderpolerne. Ikke kun i én af polerne og heller ikke inde i ’ingenmandsland’ i midten, hvor kulturen mister sin kant. Et arrangement kan fx være: Folkeligt og traditionelt , fx en julekoncert og Fest på kajen. Traditionelt og elitært, fx en klassisk koncert eller en klassisk forestilling fra Det Kongelige Teater. Elitært og nyskabende, fx. en ny eksperimenterende performance eller koncert med en international kunstnergruppe, der er nyskabende og nysgerrige. Nyskabende og folkeligt, fx et helt anderledes møde og dobbelt­koncert med Sussi og Leo og Tyrkiets største poporkester, eller Knejpe festivalens kombination af maritim fortælling og musikkens rejsen gennem byens værtshuse.

KERNEFORTÆLLINGERNE Helsingørs kernefortællinger handler om identitet, innovation og international rækkevidde og tager afsæt i hhv. Kronborg og fortællingen om Hamlet, Skibsværftet og industri-fortællingen samt søfarten og rejsen ud mod nye lande og kontinenter.

RING 1: METAFORIK Kulturværftet og Toldkammeret fortolker de store temaer til nye oplevelser. Modigt udfoldet og oversat til nye oplevelser og formater.

RING 2: TRANSFORMATION Rejsen ud skaber forundring – rejsen hjem ­skaber forvandling. Kulturel transformation skaber mening for gæsten.

RING 3: GÆSTER BLIVER MEDFORTÆLLERE Den meningsfulde identificerbare oplevelse forvandler ’kunder’ til medoplevere og ­medfortællere.


KULTUR KOMPASSET NA TI O

AL N O

AL N

RE GI

ELITÆR

RING 3 RING 2

TRADITIONEL

N YS K A B E N D E

K

A

AT I

LO

ON

AL

KERNEFORTÆLLING

L IN

FO L K E L I G Kulturkompasset © Mikael Fock

R TE

N

KULTURKOMPASSET

33

RING 1


K

A

AT I

LO

ON

AL

N YS K A B E N D E

N YS K A B E N D E

TRADITIONEL

NA TI O

AL ON

TRADITIONEL

NA TI O

AL ON

AL N

RE GI

ELITÆR

ELITÆR

AL N

RE GI

KULTUR KOMPASSET OG …

L

AL

IN

FO L K E L I G

ON

K

L IN

TE

RN

FO L K E L I G

34 KULTURKOMPASSET

RN

AT I

LO

A

TE

… FEST PÅ KAJEN En gang om året lægger pladsen foran Kultur­værftet kajkant og brosten til byens bøjede byfest. Ligesom Knejpe Festival læner Fest På Kajen sig også op ad den maritime kernefortælling og udnytter beliggenheden ved havet. Fællesskabet er i fokus, og eventen er iscenesat med en overflod af kulørte lamper, dansegulv, blomstrende altankasser og lokal mad på hele pladsen – det hele konceptualiseret omkring den maritime byfest for og med byen. Programmæssigt er musikindholdet tænkt som folkeligt-traditionelt, men leveres nyskabende ved at koble traditionelle brede indslag med mere små og smalle acts.

… VIDENSKABSFOREDRAG Kompliceret stof gøres bredt tilgængeligt til videnskabsforedragene, som laves i samarbejde med Aarhus Universitet. De tætpakkede foredragsaftener, hvor vi livestreamer fra Søauditorierne i Århus, er eksempler på arrangementer, der i kompas-terminologien burde være traditionel-elitære, men som formidles og opleves som folkelige. Dels er foredragsholderne dygtige kommunikatører, der formår at målrette kompliceret videnskabsstof til et helt almindeligt kulturhuspublikum med interesse for naturvidenskab. Dels er arrangementerne gratis og dermed tilgængelige for flere, så det folkelige aspekt understøttes. Foredragene livestreames til kulturhuse overalt i landet, så fællesskabet er stort. Vi understøtter dette fællesskab gennem en mere uformel lounge-­indrettet sal, hvor der er barsalg under hele foredraget.

HELT IND I MASKINRUMMET Kompasset bruges ikke kun i program­redaktionens arbejde, men er dybt integreret i Kulturværftets maskinrum generelt. Eksempelvis er Kulturkompassets dimensioner inkorporeret i husenes CRM-system, og for hver eneste produktion, der går igennem programredaktionen, afvejes, hvilken type arrangement, målgruppe og appel der er tale om. På den måde kan alle medarbejdere, der er i berøring med et arrangement – fra driftspersonale og teknikere til frontpersonale

og kommunikationsteam – orientere sig i forhold til arrangementets karakter. Dermed er Kulturkompasset i det operationelle daglige arbejde såvel som på et strategisk niveau et helt centralt styringsværktøj i Kulturværftet og Toldkammerets programmering. Fx kan der trækkes rapporter på hvor mange elitært/nyskabende arrangementer der har været i forhold til folkeligt/traditionelle og hvor mange og hvilke arrangementer der var lokale eller havde særligt fokus på fællesskaber.


ELITÆR

ELITÆR

NA TI O

AL ON

TRADITIONEL

TRADITIONEL

AL

RN

ON

TE

A

K

IN

LO

L

AT I

K

A

AT I

LO

ON

AL

N YS K A B E N D E

N YS K A B E N D E

TRADITIONEL

NA TI O

AL ON

AL N

RE GI

AL N

RE GI

ELITÆR

L IN

TE

RN

FO L K E L I G FO L K E L I G

… CLICK FESTIVAL

Den årlige verdensmusikfestival er bygget op omkring en af Helsingørs kernefortællinger, den maritime fortælling.

CLICK Festival tager også udgangspunkt i en af Helsingørs kernefortællinger, nemlig industri­ fortællingen.

Den er et eksempel på en event, som er musikalsk international, og som samtidig er stærkt lokalt forankret gennem historien. Festivalens musikscene er lagt ude på byens lokale knejper, og i sin metode rummer festivalen en høj grad af samskabelse, hvor lokalsamfundet inviteres til at tage del i og tage ansvar for at levere en autentisk festival. Samarbejdet mellem kulturhus og knejper giver en merværdi for begge parter og betyder bl.a., at knejpe-ejerne er med til at bestemme udviklingen af festivalen, hvor et eksempel bl.a. har været søsætning og salg af Knejpe Festivals helt egen øl.

Både stedsspecifikt og idemæssigt kobler vi festivalen til skibsværftstidens ingeniør-kunst, hvor skibe blev udviklet i de store haller. Med CLICK Festival arbejder vi videre i denne ånd, nu blot med innovation i krydsfeltet mellem teknologi og viden gennem et kunstnerisk udtryk. Alle sanser udfordres, og med sin tvær­æstetiske kompleksitet lægger festivalen op til eftertanke hos sit publikum. Det er en totaloplevelse, ligesom et betagende stykke skibsingeniørkunstværk kan være det, og der sendes så at sige stadig skibe afsted, nu bare som nye eksperimenterende spaceships.

Festivalens musik er både smal og bred, men ved at bruge byen som scene og gøre festivalen gratis, tager alle slags borgere et ejerskab til festivalen.

I forhold til Kulturkompasset bevæger vi os gennem overraskende sammenstød i mødet mellem kunst og videnskab.

Publikum: 14.180

Publikum: 14.156 NYSKABENDE FOLKELIG

177 ELITÆR NYSKABENDE Publikum: 21.034

Publikum: 8.823

DET GODE

FOLKELIG TRADITIONEL

70

59 427

TRADITIONEL ELITÆR

151 386

DET SANDE

Publikum: 13.328

599 DET SKØNNE Publikum: 51.458

Publikum: 19.843 Antal arrangementer i 2016 fordelt på retning

Antal arrangementer i 2016 fordelt på orienteringer

35 KULTURKOMPASSET

… KNEJPE FESTIVAL


Husenes to caféer er i stigende grad blevet en del af programfladen, og aktiviteterne i Spisehuset og Toldkammercaféen koordineres tæt med programredaktionen. Der sammensættes menuer, som taler tematisk og praktisk sammen med de enkelte begivenheder, og caféerne står også oftere for selv at udvikle programformater. Spisehuset og Toldkammercaféen har i 2016 bl.a. stået for:

MAD I KULISSEN Møder med forplejning 275 på Kulturværftet 158 i Toldkammeret Artist Care 65 gange samlet for begge huse MAD MED MERE

36

Mad til publikum før en koncert eller et show 57 aftener på Kulturværftet 34 aftener i Toldkammeret Selskaber 78 selskaber samlet for begge huse

MAD & FÆLLESSKABER Familiespisning 8 aftener i Toldkammeret Spiseklubben Grydeklar 10 aftener i Toldkammeret Søndagsbrunch med jazz 24 søndage i Spisehuset

Madoplevelsen er med til at styrke samværet og oplevelsen, hvad enten man besøger husene i forbindelse med en kulturoplevelse, en konference eller bare som pitstop på en tur i Kulturhavnen.

FAMILIESPISNING

MUSLINGEFARM OG MOSTERI

De sidste tre sæsoner har Toldkammercaféen stået bag de populære Familiespisningsarrangementer. Hver sæson har budt på et tema, og de to-retters menuer serveres ved langborde, så samværet får en særlig plads ved bordet. Tonen er afslappet, dugen kan man roligt tegne på, og børn er mere end velkomne; der er sågar godnat-læsning på menuen. ”Det er tydeligt, at især børnefamilierne er glade for konceptet, men der kommer også par, ældre gæster og familier med flere generationer til Familiespisning,” fortæller John Erik Lagrelius, leder af Toldkammercaféen.

Spisehuset på Kulturværftet har lagt scene til en række arrangementer med søndagsjazz og brunch, ligesom cafeen løbende udvikler gastronomiske events inde og ude. I skoleferierne har børn og voksne bl.a. haft mulighed for at prøve kræfter med dampning af muslinger og æblemosteri på havnefronten.

MAD TIL ENHVER EVENT Cajun-maden simrer i køkkenet, når bandet Hayseed Dixie fra det sydlige USA giver koncert på Toldkammeret. Udendørs-grillen tændes op, når den bøjede byfest Fest på Kajen ruller over pladsen foran Kulturværftet. Der diskes op med god og solid kost i Værftshallerne, når 2200 løbere efter deltagelse i Kronborgstafetten hungrer efter at få stillet sulten. Og der laves madpakker til konferencegæsterne, der benytter pausen til en frokosttur rundt om Kronborg.

1000

KG

FISKETUR PÅ FARS DAG På Spisehusets initiativ er arrangementet Fisketur på Fars Dag blevet udviklet. Et arrangement, hvor mad, meninger og mennesker rykkes ud i naturen. Første gang var i 2016, hvor den fyldte kutter stævnede ud fra kajen foran Kulturværftet. Med på turen var stjernekokken Thomas Rode, som undervejs holdt et lille madforedrag, og som efterfølgende var med til at kokkerere og servere fangsten for deltagerne på havnefronten. ”Målet er at berige og tilsætte de mange kulturarrangementer endnu flere ’vitaminer’ til glæde for vores mange gæster,” fortæller Nikolaj Tobiassen, daglig leder af Spisehuset.

I 2016 serverede Spisehuset 1 ton pil-selv-rejer til Kronborgstafetten, da de 2200 løbere efterfølgende spiste i Værftshallerne.


KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER ”Helsingør er et fantastisk eksempel på, hvordan kulturinvesteringer har Hamlet på Kronborg i forskellige formater og udgaver. Så kulturen skaber ført store forandringer med sig. Der har været et par årtier, hvor det har jo også en stolthed og en stærk identitets-følelse,” pointerer Susanne og været lidt svært at finde smilet frem her i kommunen. Værftet lukkede, fortsætter: En anden vækstparameter, er kun­sten og kulturens evne til at og andre større virksomheder flyttede væk. Satsningen på havnen som virke innovativ: ”Skabende, kreative processer er en vigtig egenskab, når vi kulturhavn har ud fra mit synspunkt været helt uvurderlig for den vækst, taler vækst. Uden nytænkning og kunstens ofte eksperimenterende tilgang, der nu igen finder sted her: flere borgere rykker til området, flere har væksten hårde betingelser,” understreger hun. turister kommer og oplever vores attraktioner, og deraf DET KRÆVER POLITISK MOD skabes større omsætning og flere arbejdspladser,” udtaler Susanne Docherty, der siden 2015 som På spørgsmålet om hvad det generelt kræver af kom­ ”Skabende, center­ chef i Helsingør Kommune har stået i munerne at tænke kultur ind i en vækstdagsorden, spidsen for Center for Kultur og Turisme, Idræt siger Susanne: kreative processer er og Medborgerskab. Ifølge hende er kulturens en vigtig egenskab, når vi brandingeffekt og kultur-turismens betydning ”Det kræver først og fremmest vilje til at sikre blot én type vækstdagsorden. den kulturelle dagsorden. Vilje og tro på, taler vækst. at vi med en stærk kultur styrker både den IDENTITETSmenneskelige oplevelse, den lokale sam­ Uden nytænkning og kunstens SKABENDE KULTUR menhængskraft og vækst inden for arbejds­ ofte eksperimenterende ”Kulturen skaber også værditilvækst hos den pladser, tilflytning og besøgende. Det kræver enkelte borger. Kultur er jo oplevelser, som også politisk mod at fastholde et kulturelt tilgang, har væksten glæ­der og fornøjer, som skaber sammenhængs­ højt niveau i en tid, hvor man samtidig konstant hårde betingelser” kraft og fællesskaber, og som, ikke mindst, op­ kører en besparelsesdagsorden hos børnene og de bygger en kulturhistorisk identitet. Fordi vi netop ældre. Det, vi kalder de store velfærdsområder, er i har et bredt kulturelt udbud, er her noget for enhver det hele taget presset, og selvom de kulturelle budgetter smag, og alle kan være med. Det er meget vigtigt. Hele er meget små i forhold til de store velfærds­områder, er det kommunens kultur-, forenings- og idrætsliv engagerer flittigt klart, at kampen om pengene er hård. Derfor tror jeg også, at det en masse frivillige kræfter, som er medvirkende til, at det hele lykkes. Der er vigtigere end nogensinde før, at alle der arbejder i kulturlivet er med til skabes med andre ord også stærke menneskelige og lokale relationer at byde ind i forhold til at skabe nye løsninger inden for velfærdsområdet. bagved ’scenen’. Det betyder også, at det i dag er helsingoranerne, der Kultur- og idrætslivets positive effekter skal spil­les på banen i endnu højere får gæster udefra, som gerne vil høre Sting, deltage på Knejpe Festival, grad, end vi har gjort tidligere. Vi er i fuld gang i Helsingør Kommune, men opleve Word-aftener i Toldkammeret, se Passage-festival eller overvære der er klart endnu mere potentiale”, afslutter Susanne Docherty.

37 K ULTUREN SOM VÆKSTDRIVER

Feltet mellem kultur, erhverv og vækst er både mangfoldigt og spirende – ikke mindst i Helsingør Kommune, hvor kulturen nu gennem en årrække har været et fokusområde. Men hvordan kan en saltvandsindsprøjtning af kultur være en driver for forandring og vækst? Vi har spurgt Susanne Docherty, centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Helsingør Kommune.


MENNESKER, ALGER OG HOLOGRAMMER SCENEKUNST

38

Bjørn Svin opslugt i digitale landskaber på hologramscenen. Den komplekse, computergenererede grafik i Siliciums visuelle koncerter kan både simulere naturfænomener og reagere på menneskekroppens bevægelser på scenen. Foto: Mathias Vejerslev


Hvor går grænserne mellem mennesket og det ikke-menneskelige? Mellem det fysiske og det digitale? Mellem kroppen og hologrammet? Kategorierne går i smuk opløsning i Kulturværftets arbejde med scenekunsten. BROEN MELLEM DET FYSISKE OG DET DIGITALE på Kulturværftets hologramscene gennem de sidste tre år. Bjørn skaber musikken og står på scenen, mens Carl Emil kreerer computergrafikken, som omslutter musikeren i smukke, digitale mønstre, der er farvestrålende og forbløffende for øjet, og hvor overgangen mellem det fysiske og det virtuelle bliver diffus.

39 SCENEKUNST

Når visuel kunstner Carl Emil Carlsen og den elektroniske musiker Bjørn Svin optræder sammen, kalder de sig Silicium, opkaldt efter jordskorpens næstmest forekommende stof, som bruges til at lave mikrochips. Ordet indkapsler broen mellem det fysiske og det digitale, som også er et hovedelement i det visuelle koncertformat, de sammen har udviklet


AT NÅ STEDER HEN, MAN IKKE HAR VÆRET ENDNU ”Jeg kan godt lide at lave den slags virtuelle forvirringer, og lige nu er hologramscenen det bedste redskab, vi har, til at plante 3D-grafik i den fysiske verden”, siger Carl Emil. ”Ved Siliciums debutkoncert for tre år siden var vi inspireret af hårde, krystallinske strukturer. Sidste år var det biologiske og organiske vores inspirationskilde. I år giver vi slip på naturformerne og går helt ud i det syntetiske og abstrakte på både billed- og lydsiden. Det er et sted, vi ikke har været endnu”, siger han. ”Vi vil arbejde med et sansebombardement, hvor der kommer så mange indtryk, at publikum bare må hengive sig”, supplerer Bjørn Svin. ”Den overvældende oplevelse skulle gerne få en form for psykedelisk effekt. For mig bliver det også en undersøgelse af at spille live med mine maskiner. Jeg vil være åben over for, at det kan tage mig steder hen, som jeg ikke havde forventet”, siger han.

At nå steder hen, man ikke har været endnu, er typisk for scenekunst-arbejdet på Kulturværftet, der går nysgerrigt og eksperimenterende til værks og lader kunstnerne udvikle deres ideer og værker gennem flere år. Ideen til forestillingen Stereo af koreograf Tina Tarpgaard og hendes Reumert-vindende Recoil Performance Group piblede således frem på en 3D-workshop i forbindelse med CLICK Festival i 2013. Forestillingen, hvor publikum har 3D-briller på, så scenografien omkring danserne svæver ud i rummet, blev videreudviklet på et residency hos Kulturværftets samarbejdspartner 3 Legged Dog i New York med en måneds arbejde i deres studier på Manhattan, efterfulgt af endnu et residency på Kulturværftet i 2015. I 2016 fik Stereo så danmarkspremiere på CLICK Festival - og nu skal forestillingen på turné til Taiwan, Sverige, Tyskland og rundt i Danmark. ”Det er jo et skønt forløb”, siger Tina Tarpgaard. ”Jeg har også hentet en af samarbejdspartnerne til min kommende forestilling i det netværk, som Kulturværftet har bygget op omkring CLICK Festival.”

AS I COLLAPSE Den omtalte kommende forestilling er As I Collapse, hvor danserne skal dele scenen med en hel koloni af mikroskopiske alger af typen Pyrocystis Fusiformis, der afgiver lys, når man rører ved dem, og er med på scenen i store, gennemsigtige poser. ”Mit arbejde med at placere andre levende væsner end mennesker på scenen udspringer i høj grad af de samtaler og paneldebatter, som jeg har haft på Kulturværftet både sidste og forrige år”, siger Tina Tarpgaard. ”Jeg synes, det er spændende at undersøge, hvad der sker, når man stiller spørgsmålstegn ved vores egen placering i hierarkiet. På grund af klimaforandringerne er menneskeheden efterhånden blevet ret opmærksomme på, at vi er en del af et økosystem. Men der er stadig noget provokerende ved at se vores kroppe involveret på en anden måde, end vi er vant til, og hvor vi ikke nødvendigvis er hverken hovedrolleindehaveren eller centrum for opmærksomheden”, siger hun.

SCENEKUNST

40

Bleu Remix, Yann Marrusich (CH)

Bleu Remix, Yann Marrusich (CH)

DET DIGITALE LABORATORIUM 4D Boxen er en digital scene, der er udviklet på Kulturværftet, og som gennem de seneste fire år har været en platform, hvor både danske og internationale programmører, scenografer og scenekunstnere har udviklet scenekunst-produktioner. Det særlige ved 4D Boxen er, at den gør brug af teknologier som fx mapping, tracking, 3D-teknologi og holografi i det sceniske udtryk. Det giver bl.a. mulighed for, at performerne på scenen kan inter­ agere med videoprojektionen eller påvirke lyd eller lys live på scenen, når man bevæger sig på bestemte måder. Ved at bruge både 3D og holografi vil man som publikum opleve, at billeder ’står i luften’, og at grænsen mellem den fysiske og virtuelle verden smelter sammen. De fire dimensioner, som boksen opererer med, er lyd, billede, tid og sted.

Stereo, recoil performance group


PLANKTON, PLANTER

og pionerer med smukke sind Den årlige CLICK Festival er blevet et internationalt samlingspunkt for folk, der arbejder i feltet mellem kunst og teknologi. Festivalen roses for sin nysgerrighed og sine farverige kig ind i fremtiden. ”Der er en virkelig inkluderende stemning på CLICK Festivalen, også blandt publikum. Den favner både de lokale borgere, som bruger Kulturværftet til daglig, alle dem, der er rejst hertil fra København og resten af Danmark, og så flokken af internationale gæster som mig. Og alle disse forskellige besøgende virker utroligt ivrige efter at suge alt, som præsenteres på CLICK, til sig.” Sådan beskriver den amerikanske medie-kunstner og komponist Mark Coniglio sit indtryk af CLICK Festivalen, hvor han flere gange har været en del af festivalprogrammet med sine talks og workshops.

I år er det syvende gang, CLICK Festival indtager den gamle værftsgrund med to dages fokus på banebrydende digital kunst og eksperimenterende musik. Superstjerner som newyorker-komponisten Philip Glass og avantgarde-musikeren Laurie Anderson har været en del af programmet gennem årene side om side med designere som taiwanesiske Pei-Ying Lin, der udstiller sexlegetøj til planter. I år kan man bl.a. opleve det massive lydtryk fra guitar- og forstærker-installationen Lou Reed Drones, og den meditativt langsomme performance af slovenske Špela Petrič, der får græs til at ændre farve ved at kaste sin egen skygge på det i 12 timer.

41 CLICK FESTIVAL

FESTIVAL INDTAGER VÆRFTET


”CLICK Festival er et internationalt fyrtårn, der skal vokse sig større og større” Georg Rasmussen, programchef på CLICK Festival

AFSLAPPET AVANTGARDE Ved at placere den eksperimenterende kunst og musik i nye, afslappede rammer, kan et langt bredere publikum end dem, der normalt suges mod avantgardekunst og lukkede musikmiljøer, få muligheden for at opleve værkerne og deres inspirerende og tankeprovokerende effekter. ”Der er mange eksperimenterende former for kunst og musik, som er blevet placeret på en elitær hylde, hvor de egentlig ikke hører til, og som opfattes som svært tilgængelige, fordi de er blevet iscenesat sådan. Men rigtig meget af det er slet ikke så kompliceret. Det er bare noget andet, end vi er vant til. Man kan sagtens bare gå ind og få sig en oplevelse”, siger Georg Rasmussen, programchef på CLICK Festival. C LICK FESTIVAL

42

STRANGE ECOLOGIES I år er festivalens tema Strange Ecologies: mærkelige øko-systemer. Programmet er fyldt med talks, workshops, performances og kunstværker, der undersøger, hvad der sker, hvis vi ikke planter mennesket i hovedrollen, men lader skabninger som bakterier, plankton, planter og computerskabte simuleringer indtage scenen og udstillingsrummet på lige fod med menneskekroppen.

Nogle værker på festivalen er meget grænsesøgende, andre er mildere i deres eksperimenter. Fælles for dem alle er, at de ikke bare skal underholde, men få publikum til at tænke - og vise nye, uventede veje ind i fremtiden. Mange af kunstnerne optræder den ene dag og afholder talks og workshops den næste, hvilket bidrager til stemningen af, at alle er på fælles opdagelsesrejse ind i fremtiden via det elektriske krydsfelt mellem kunst, videnskab og teknologi. Hvad er ’naturligt’ – og hvordan vil vores ideer om det naturlige ændre sig i fremtiden, hvor både den teknologiske udvikling og de biologiske muligheder rykker yderligere ved grænserne? Nogle af svarene på de spørgsmål kan meget vel pible frem på dette års CLICK Festival. Måske i et helt uventet hjørne. ”CLICK Festival er et internationalt fyrtårn, der skal vokse sig større og større”, siger Georg Rasmussen. ”Og som kan vise, at andet end populærkultur kan slå rødder uden for hovedstaden”.

UDVIDER INTERNATIONALT DE NÆSTE TRE ÅR Gennem de seneste fem år har CLICK Festival været med til at sætte Helsingør på det internationale landkort for kunst, viden og teknologi. CLICK Festival har fra starten søgt nye, innovative veje for at skabe en undersøgende og legende platform for dansk og international performance. Et arbejde, der er sket i samarbejde med danske, europæiske, amerikanske og asiatiske kunstnere, programmører, universiteter, partnere, fonde og offentlige og private organisationer. Senest – i efteråret 2016 – havde en af produktionerne verdenspremiere på en af Taiwans store scener, ligesom tre nye tværæstetiske internationale co-produktioner premierede på CLICK Festival i 2016. I 2018 er CLICK Festivals scenekunstprogram med til at

åbne TPAC – Taipeis nye vartegn for kunst og moderne kultur tegnet af Rem Koolhaas. Senest er CLICK Festivals performance-program blevet tildelt 2.844.000 kr. af Bikubenfonden til over de næste tre år at videreudvikle nye dimensioner af scenekunsten nationalt og internationalt.

Kulturværftet og CLICK Festivals scenekunst er støttet af Statens Kunstfond og Bikuben Fonden.


Yen Chou, Very Mainstream Studio (TW)

“CLICK Festival er en platform for pionerer med smukke sind, som udforsker verdens fremtid”. Derjk Wu, Quanta Arts Foundation (TW)

“Det bedste ved CLICK Festival er den måde, hvorpå den bringer kunstnere fra hele verden sammen og lader dem arbejde sammen om kunstværker, som så kan vises frem lige der på samme festival. Maker-kulturen er virkelig stærk på CLICK Festival. Og det handler ikke bare om at vise tingene frem. Kunstnerne spiser ofte sammen, arbejder sammen og lærer hinanden virkelig godt at kende.“ Kevin Cunningham,  The 3-Legged Dog (US)

”Det, jeg allerbedst kan lide ved CLICK, er de meget forskelligartede kunstnere og indslag på programmet. CLICK Festival gør et storartet job med at præsentere et stærkt miks af både lokale og internationale kunstnere. Der er superstjerner side om side med relativt ukendte, og meget radikalt eksperimenterende kunstnere side om side med dem, der skubber blidere til grænserne. Der er mænd, kvinder, unge og gamle, og alle mulige forskellige etniciteter. At favne en sådan diversitet er ikke bare spændende, det er forfærdeligt vigtigt i disse tider, hvor visse kræfter har valgt at kæmpe imod diversitet og rummelighed.” Mark Coniglio, Troika Ranch (US)

43 C LICK FESTIVAL

“CLICK Festival er fantastisk, fordi den hele tiden vokser og muterer på alle mulige forskellige måder. Det er faktisk ganske svært at beskrive. Måske er det rent faktisk en ubeskrivelig festival. Man er nødt til at opleve den selv.”


DEN KREATIVE SKRUENØGLE

CATCH

44

Mikael Fock, chef for Kulturværftet og Toldkammeret og Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune

CATCH er Helsingørs nye, kreative uddannelsesmiljø, hvor studerende fra mere end ti u ­ niversiteter og højere læreanstalter skal arbejde i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. B ­ orgmester Benedikte Kiær og Kulturværftets chef Mikael Fock fortæller om den store satsning på uddannelsen, der kan vise nye veje ind i fremtiden. ”Hvis vi skal finde nogle løsninger på nogle af de udfordringer, verden står over for lige nu, er vi nødt til at finde på nogle helt nye måder at lave løsninger på”. Ordene kommer fra Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, der har bevilget 4,5 mio. kroner gennem de næste tre år til CATCH – et nyetableret, kreativt uddannelsesmiljø, hvor studerende fra mere end ti universiteter og hø-

jere læreanstalter inviteres til Helsingør for at arbejde i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. Ideen om CATCH er vokset ud af den årlige CLICK Festival, der hvert år i maj hiver tone­angivende teknologi-kunstnere fra hele verden til Kulturværftet. Med CATCH kan alle de gode initiativer og projekter, der opstår på CLICK F ­ estival, leve videre hele året. De første ­CATCH-hold starter dette forår, og ideen er klar:

Ved at lade studerende fra både tekniske, kunstneriske, praktiske og akademiske fag arbejde sammen på kryds og tværs, både med hinanden, med lokale virksomheder og med førende kunst- og teknologi-avantgardister fra den internationale scene, vil nye, tankevækkende og potentielt geniale ting opstå. Måske finder man løsningen på et helt lavpraktisk, lokalt problem. Måske opstår noget,


”Når man har en kreativ platform, hvor man kan lade kunstnere arbejde sammen med programmører og robot-eksperter, og når man lader kunsten styre innovationen, kan der opstå helt nye løsninger og helt nye måder at tænke på”, siger han.

EN MAGNET FOR DE UNGE CATCH har også det klare mål at tiltrække flere unge til byen. ”Hvis vi skal være et sted, der er interessant for unge, bliver vi nødt til at sørge for at få flere uddannelser hertil”, siger Benedikte Kiær.

”Hvis vi skal finde nogle løsninger på nogle af de udfordringer, verden står over for lige nu, er vi nødt til at finde på nogle helt nye måder at lave løsninger på” Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune

”Der har været mange uddannelsesinstitutioner i Helsingør før i tiden, men de er blevet rykket til andre byer i forbindelse med centraliseringer og effektiviseringer. Vi vil have flere uddannelser til Helsingør. Og trenden er også ved at vende nationalt set. Universiteter er begyndt at etablere satelitter, og uddannelsesinstitutioner har i det hele taget fået en større interesse i at befinde sig nogle steder, der er fleksible, så de ikke binder alle deres kroner i mursten, men kan udvikle sig og levere uddannelser, der peger fremad. Der håber jeg, at CATCH ikke bare vil kunne trække unge mennesker til byen, men også virksomheder, der gerne vil være en del af det opblomstrende miljø. Det vil også kunne fungere som inkubationsrum for unge iværksættere”, siger hun. Et eksempel på, hvordan et kunstprojekt kan udvikle en teknologi, der kan bruges i helt andre sammenhænge, er det taiwanesiske projekt Études, der kan opleves på dette års CLICK Festival. Det er egentlig et VJ-system, der er udviklet til at tracke dansernes bevægelser på scenen og skabe musik og billeder ud af det, fortæller Mikael Fock, men nu bruges det også på hospitaler i Taiwan til behandling af folk med brandsår. Patienterne motiveres til at strække deres forbrændte hud ved brug af tracking-systemet, og sådan kan en kunstnerisk innovation forbedre et helt nyt og uventet område. På samme måde vil både kommunen og lokale virksomheder kunne komme til CATCH med udfordringer, de ikke har kunnet løse, eller problemstillinger, hvor man trænger til et skub i en ny, uventet retning. Og der er store forventninger til samarbejdet.

45 CATCH

der kan få global gennemslagskraft. Hvad resultaterne bliver af den alkymistiske proces, er selvsagt umuligt at sige på forhånd. Mikael Fock, chef og kunstnerisk leder på Kulturværftet, sammenligner processen med at kaste en kreativ skruenøgle ind i en ellers meget poleret innovationsmaskine, der for det meste arbejder på kommercielle og industrielle præmisser.


FORVENTNINGER TIL CATCH Når CATCH fra foråret 2017 starter de første hold op bliver det med projektleder Majken Overgaard i spidsen. Blandt samarbejdspartnerne finder man bl.a. IT Universitetet og Kunstakademiets Designskole. OLE KRISTENSEN, LEDER AF INTERMEDIA LAB PÅ IT-UNIVERSITETET

CATCH

46

”Det er vigtigt for de studerende at møde skæve personligheder med usædvanlige, fantasifulde anvendelser af teknologi som kunst”.

”CATCH skaber nogle rammer for en nysgerrig, kunstnerisk kultur omkring teknologi, hvor teknologien ikke bare er noget, man bruger til at løse problemer med, eller en whauw-effekt under et teaterstykke, men får en hovedrolle og bliver et medie, man kan bruge til at udtrykke sig med. Også selvkritisk. Den tilgang skaber innovation. De er virkelig dygtige til det i USA, England, Tyskland og på Ars Electronica i Østrig, men vi har ikke rigtigt taget den position alvorligt i Danmark endnu. Jeg synes, det er flot, de nu gør det på Kulturværftet. Det er vigtigt for de studerende at møde skæve personligheder med usædvanlige, fantasifulde anvendelser af teknologi som kunst. Hvis der bare kommer to eller tre dygtige kunstnere ud af de næste tre år, så er projektet lykkedes i mine øjne, for det vil også afføde en masse uforudsigelige, positive effekter.”

”CATCH er et samarbejde, hvor man tager det felt, der opstår mellem kunst og teknologi, alvorligt. Hvor teknologien ikke kun bliver set som et materiale til at løse problemer eller automatisere processer, men som et medie, vi kan udtrykke os med”, siger Ole Kristensen, leder af Intermedia Lab på IT-Universitetet i København, som er en af de ti uddannelsesinstitutioner, der deltager i CATCH. Og han glæder sig: ”Inden for programmering oplever jeg ofte, at de mest kreative studerende skal møde programmering som en udtryksform, før de virkelig rykker. Og så bliver de ti gange bedre. Der er nødt til at være nogen, der udfordrer materialets kvalitet for at drive udviklingen fremad. Det er ofte dem, der ikke blot kan deres kram men også tager de største risici, der kommer længst inden for et hvilket som helst felt”, siger han.

TINE KJØLSEN, INSTITUTLEDER PÅ KUNSTAKADEMIETS DESIGNSKOLE ”Vi har allerede en masse spændende samarbejder med Kulturværftet, og CATCH skriver det ind i en mere præcis ramme. Der er et komplet match mellem det, CATCH vil, og det, vi arbejder med her på skolen, hvor vi udvikler design ud fra givne problematikker med et kunstnerisk mærke og en akademisk reference­ramme”.

”Vi har allerede en masse spændende samarbejder med Kulturværftet, og CATCH skriver det ind i en mere præcis ramme”.

”Jeg synes, det er enestående fantastisk, at man i en kommune som Helsingør, der nok ikke svømmer i penge, fordi man ikke længere har de store industrier liggende, satser så flot på at udvikle et videnskabeligt, praktisk og kunstnerisk samarbejde inden for det kreative miljø. Forventningerne herfra er høje, og jeg er sikker på, de vil blive indfriet. Vi vil gerne have, at vores studerende får mulighed for at arbejde

med rigtige problematikker og får lejlighed til at knytte de kontakter til erhvervslivet, som kan skaffe dem et arbejde, når de er færdiguddannede. Og det kan det her være med til.”


CATCH

47

MAJKEN OVERGAARD, PROJEKTLEDER PÅ CATCH ”Både teknologi og samtidskunst kan sprænge alle rammer, skabe nye rum i vores bevidsthed og nye måder at agere i verden på. Tilsammen besidder de to områder et enormt udviklingspotentiale, særligt fordi de begge er beroende på skabertrang. Den skabertrang skal forløses i CATCH gennem nye, tværfaglige uddannelsestilbud. Vi skal skabe en platform, hvor nye ideer og løsninger kan testes i samarbejde med erhvervslivet og de unikke kulturinstitutioner, som findes i kommunen. Vi har en helt særlig mulighed for at give de studerende plads til at folde deres ideer og mulige løsninger ud i et tværfagligt fællesskab med andre studerende.”


Hver fjerde dansker går i teateret mindst en gang hvert halve år.

De 25 største kulturhuse sælger årligt 2,5 millioner billetter til koncert og teater.

Publikum strømmer til koncerter, standup og teater – også udenfor København. Vi har spurgt Jakob Brixvold, der er sekretariatschef for Danske Koncert- og Kulturhuse (DKK), hvad det er, succesrige kulturhuse kan.

ET UNIKT KULTURLIV

48

ET UNIKT Jacob Brixvold, DKK

Hvorfor er kulturhuse rundt om i landet populære?

Hvad vil publikum gerne opleve i et kulturhus?

“Et kulturhus skaber kulturel mangfoldig-

“Der er altid publikum til klassiske forestil-

hed og er et samlingssted for høj som lav,

linger som Nøddeknækkeren eller til store

for alle aldre. Det skaber sammenhængs-

navne som Anders Matthesen, men der

kraft og stolthed lokalt med et velfunge-

er også en klar tendens til, at folk vil have

rende kulturhus.”

en unik oplevelse. Unikke oplevelser er for eksempel kunstnere, der ellers sjældent gæster byen eller nye eksperimenter med opsætninger. Helhedsoplevelser, hvor publikum får mad, musik og natklub på samme billet, er også populære.”

Danske Koncert- og Kulturhuse er interesseorganisation for de 25 største kulturhuse i Danmark. Kulturværftet har været medlem af DKK siden 2011.


18 % Vejle Musikteater fik en stigning på 18% i antal besøgende sidste år.

30% Kulturværftet i Helsingør har oplevet en stigning i antal besøgende på knap 30 %.

Musikhuset i Aarhus melder om et rekordår med 18% flere besøgende i år.

Flere kulturhuse i Danmark oplever fremgang. Hvad gør de rigtigt?

Hvilke tendenser vil vi se i de kommende år?

Tror du på endnu mere kulturliv udenfor København?

“På Kulturværftet er de for eksempel dyg-

“Musikere veksler oftere mellem genrer

“Folk tager lokalt ejerskab til deres by, i

tige til at præsentere et varieret program,

nu, og det smitter af på koncerterne. For

stedet for at søge mod storbyerne. Når

som tilgodeser mange genrer, og derved

eksempel vil et typisk spillested som Told-

først de har fået færten af, at der sker

tiltrække et alsidigt publikum.

kammeret godt kunne rumme nye genrer.

noget særligt hjemme hos dem selv,

De tør tage nogle satsninger, som ikke

Vi kommer måske til at se mode, e-games

så vokser bystoltheden, og det lokale

nødvendigvis er økonomisk rentable. Men

eller designevents på spillesteder. Vi får

kulturforbrug stiger – også i kraft af flere

det skaber udvikling og bidrager til, at

flere events, der rykker ud i byens andre

publikummer udefra.”

stedet er specielt.”

rum: på cafeer, museer, i butikker og virksomheder.”

Kilder: Gallup og DKK

ET UNIKT KULTURLIV

KULTURLIV

49


SKIBET ER LADET MED… Disse mange matroser udgør besætningen og er det hold, du møder, når du besøger Kulturværftet og Toldkammeret.

PROGRAM REDAKTION

LEDELSE

RASMUS SCHRØDER

SØS KROGH VIKKELSØE

Musikredaktør

Redaktionschef

MIKAEL FOCK Chef og kunstnerisk leder

SKIBET ER LADET MED …

50 MØDER OG EVENTS

GEORG RASMUSSEN ELISABETH MOMME

Musikredaktør

VIBEKE DALSKOV Souschef

Leder af Børnekulturcentret

BARBARA SCHERFIG Programkoordination

BIRTE CARLSSON Event Manager

KRISTINE OLSEN Eventkoordinator

KOMMUNIKATION KJELD OLSEN Foto og Erhvervsklub

GERTRUD CLAUSEN

REGNSKAB

Marketing Manager

ANNE-METTE ILSØE MIKKELSEN

ANNE BORG PR og Marketing Manager

Økonomi

LONE WENGEL KRISTENSEN Grafisk designer

LOUISE M. VIDKJÆR

MONICA JESPERSEN

Billetadministration

Bogholder


CHRISTIAN BOESKOV

JOHN ERIK LAGRELIUS

Sceneteknik

Leder af Toldkammercaféen

KJELD RIBOE

CLAUS SIMONSEN

Sceneteknik

Kok

TOLDKAMMERCAFÉEN

SCENETEKNIK

DALIBOR KROSCEN Cafémedarbejder

SEBASTIAN EKELUND Drift og sikkerhed

CHARLOTTE HENGL

NICOLAJ VON ROSEN

Køkkenmedarbejder

Drift

DRIFT FREDERIK FRIIS

JESPER TRUELSEN Drift

Sceneteknik

CHRISTIAN RIIS PEDERSEN Cafémedarbejder

LINDA HØJ

NIELS BAGER

Cafémedarbejder

JOHN HVIID Drift

NIKOLAJ TOBIASSEN

MINI BLUME

Daglig leder af Spisehuset

Leder af Billedskolen

MICHAEL BROWN MARINA PAGH

Kok

Underviser i Billedskolenr

THOMAS NIELSEN

SPISEHUSET

Kok

MARIANNE JØRGENSEN Underviser i Billedskolen

BILLEDSKOLEN

SERINE YDE Underviser i Billedskolen

CHRISTIAN DÜRR Teamleder, bar og café

NIKOLINE SØLVSTEEN SØRENSEN Koordinator

MATHIAS MADSEN MUNCH Underviser i Billedskolen

IBRAHIM EL MASRI Køkkenmedarbejder

JAKOB KRISTENSEN Underviser i Billedskolen

STINE JUHL Underviser i Billedskolen

51 SKIBET ER LADET MED …

Drift

MOHAMAD EL KERCH Opvask

AMALIE ANNA FREDERIKKE MAJA og mange flere cafémedarbejdere


PRAKTIKANTER STILLER DE GODE SPØRGSMÅL!

PRAKTIKANTER PÅ KULTURVÆRFTET

52

CLICK Festival 2016: Living Ashes ll  /  Pei-Ying Lin (TW), Carolina Ramirez-Figueroa (MX/UK) and Luis Hernan (MX/UK) Foto: Mathias Vejerslev


Kulturværftets prak­tikanter stiller spørgsmål til alt. Til de navne, der er på plakaten, til promovering af arrangementerne og til det interne samarbejde mellem booking- og kommunikationsafdeling. De spørger for at blive klogere, men Kulturværftets medarbejdere lærer også noget. Praktikanter holder de erfarne medarbejdere på dupperne. De undrer sig, og den undren fører til kloge og ærlige spørgsmål, som vi har brug for, så vi hele tiden har et program, der er spidst. ”De bringer en udviklingsånd,” forklarer redaktionschef Søs Krogh Vikkelsøe, der tager hånd om både de yngste praktikanter fra folkeskolen og de lidt ældre i studie­praktik.

Studerede multimediedesign på KEA.  øgte Kulturværftet på grund S af CLICK-festivalen, som han gerne ville bidrage til.

PETERS PRAKTIK

PETER HORNER, 23 ÅR Har sit eget mediebureau, hvor han arbejder med udvikling af hjemmesider.

“Da jeg læste om Kulturværftet og CLICK Festivalen gik alt op i en højere enhed. Jeg studerede promotion, og jeg har altid interesseret mig for musik, så jeg skrev og foreslog, at jeg kunne lave små promotion-videoer for festivalen.

Praktikant på Kulturværftet i uge 41, 2016. Søgte Kulturværftet, fordi han spiller klaver og er interesseret i musik.

MALTHES PRAKTIK

MALTHE SEDERBERG, 15 ÅR Går i 9. klasse på Grønnevang Skole i Hillerød.

“Det bedste i min praktik var at hjælpe til med at stille op før en koncert. Jeg var med til at hente stole og borde, sætte stik op og lave lyd. Jeg fik et godt indblik i, hvordan den tekniske afdeling arbejder.

I praktikperioden fik jeg lov at få ansvar, og byde ind med mine kreative ideer. Jeg lærte meget af at modtage feedback på mit arbejde. Det var en øjenåbner, at kritik ikke handler om mine evner, men om at videoerne helt præcist skulle afspejle festivalen visuelt og musisk. For mig var praktikken et spændende møde med erhvervslivet, for selvfølgelig er der forskel på et studie, hvor vi lærte at bruge nogle metoder, og så et erhvervsliv, hvor en masse menneskelige ting spiller ind, når vi skal løse en opgave.”

Jeg fik også til opgave at analysere kulturprogrammet og forklare målgruppen. Der var ikke helt nok til min egen målgruppe, syntes jeg. I hvert fald ikke i forhold til, hvor meget der er for de ældre. Generelt var mit praktikforløb spændende. Jeg har ikke noget at sammenligne med, men jeg føler, at jeg fik en god erfaring med mig.”

53 PRAKTIKANTER PÅ KULTURVÆRFTET

 praktik på Kulturværftet fra I februar til april, 2016.


ET VÆRFT AF

VIDEN, LÆRING OG MANGFOLDIGHED BIBLIOTEK

54

Lige midt i hjertet af Kulturværftet ligger et værft af viden. Uanset om man har lyst til at gå på opdagelse i historiens gemmer eller at skabe historierne selv, er mulighederne til rådighed på bibliotekets fire etager og utallige rum, kroge og pladser. Biblioteket er et moderne lærings- og borgerhus og fra kælder til kvist inviteres på oplevelser; fra litteraturevents, debatter og oplysning til film- og læseklub-arrangementer. Seneste store tiltag er litteraturfestivalen nORD, som både inviterer et lokalt, et nordisk og et internationalt publikum med ind i den nordiske litteratur. nORD er et nyt ståsted for den nordiske litteratur. To dage med de fremmeste nordiske samtidsforfattere og arrangementer om den litteratur, der har sat sit præg på den nordiske litteraturhistorie. Festivalen fandt sted første gang i september 2016. Her mødte publikum 40 nordiske forfattere på fem scener gennem et program præget af samtaler, lyrikoplæsninger, litterære performances og en litterær koncert. Og ikke mindst et stærkt program for børn. I de dage blev litteraturen fejret og taget ind på stort set alle Kulturværftets 13.000 kvadratmeter.

Kim Fupz Aakeson læser op, nORD 2016

”nORD var – og vil fortsat være – med til at understøtte litteraturens sociale omverdensvendthed. Og så er den med til at understrege, at den nordiske litteratur i den grad er i live. At den kan være fræk, modig, eksperimenterende, dyb og fortælleivrig,” siger Gro Frank Rasmussen, litteraturkonsulent og leder af nORD. ”Igen i år vil vi stille skarpt på den nordiske kvalitetslitteratur og præsentere forfattere, der gør sig bemærket med vægtig og tilværelsesundersøgende litteratur. På nORD vil man også møde den litteratur, der udfordrer traditionelle genrer, og man vil møde forfattere til den litteratur, der kigger børnene lige i øjnene,” siger Gro Frank Rasmussen.

Aris Fioretos, Daniel Øhrstrøm og Carsten Jensen, nORD 2016

OPTAKT TIL nORD I et eksklusivt samarbejde med Nordisk Ministerråd præsenterer Biblioteket Kulturværftet i februar de to danske nominerede forfattere til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. Det sker på dagen, hvor det afsløres, hvem der er indstillet til prisen. De to forfattere bliver interviewet om deres forfatterskaber og det værk, de er indstillet for. Find mere information om tid og sted på helsbib.dk

Morten Pape, nORD 2016


ÅRETS BOGSAMLING 2016 Biblioteket er af Danske skønlitterære Forfattere blevet tildelt den nyindstiftede pris Årets Bogsamling 2016. Prisen er på 50.000 kr. og øremærket køb af nye bøger.

55

”Blandt mange andre ting er bibliotekerne mang­foldig­ hedens sted. Vi arbejder grundlæggende ud fra kriterierne kvalitet, aktualitet og alsidighed i alt hvad vi laver. Biblioteket stiller hele tiden sig selv spørgsmålet hvordan vi spiller en rolle som vigtig samfunds­dannende institution ud fra de kriterier.” Søren Mørk Petersen, Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker

BIBLIOTEK

Foto: Lea Nielsen

BIBLIOTEKET I TAL

1.097.000

Så mange besøgte i 2016 Helsingør Kommunes Biblioteker.

798.753

Så mange udlån havde Helsingør Kommunes Biblioteker i 2016.

98.125

Så mange besøgte i august 2016 Kulturværftet inkl. biblioteket, som dermed fik det højeste besøgstal siden åbningen i 2010.

Katinka, nORD 2016

Søren Mørk Petersen, Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker


LOKAL FORANKRING INTERNATIONALT VINGEFANG KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB π Blev etableret i 2013 π Har 34 medlemmer

KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB

56

π Har 2 typer medlemskaber: Guld (25.000 kr.) og Sølv (10.000 kr.) π Afholder årligt 4 kulturelle og faglige netværks­ arrangementer π Er vært for high endmusik­events

Det hele begyndte med en drøm om at sætte motorkraft bag nogle af de åbenlyse muligheder, som Helsingør med et forholdsvist nyt kulturområde i sin tid stod overfor. Ambitionen var at bygge bro mellem kultur og erhverv i en skala, som man havde set det etableret på forbilledligvis andre steder i landet, hvor lokale kræfter havde været med til at løfte internationale kulturbegivenheder. I marts 2013 så Kulturværftets Erhvervsklub så dagens lys, og her 4 år senere tæller erhvervsklubben en lang liste af virksomheder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser fra lokale håndværksvirksomheder til international produktion og innovation. Fælles for dem er, at det er dedikerede erhvervsaktører, som ønsker at gøre en forskel – for deres medarbejdere, for hinanden og for Helsingør.

MED KULTUREN SOM OVERLIGGER Kulturværftets Erhvervsklub tager afsæt i kunsten og kulturens verden. Hvad enten der afholdes et erhvervsfagligt møde, et foredrag eller en social netværksevent, vil der altid være et kulturelt præg på den enkelte begivenhed. Et medlemskab omfatter erhvervsfaglige og kulturelle netværksarrangementer for medlemmerne selv, og derudover er der mulighed for at tilbyde egne medarbejdere eller kunder kulturelle events som fx koncerter, rundvisninger, udstillinger, konferencer, sommerfester, julefrokostarrangementer og andre skræddersyede events.

(senest VIP-arrangement i forbindelse med Sting)

π Giver adgang til en række erhvervsfaglige events (senest ved Kronprinsparret Kulturpriser og Index Award)

π Tilbyder løbende særog medarbejdertilbud π Giver forkøbsret på udvalgte events π Tilbyder skræddersyede løsninger på møder og konferencer π Giver rabat på billetter og faciliteter

DET SIGER VORES MEDLEMMER ”Vi har i Kallermann Revision valgt at være med i Kulturværftets Erhvervsklub af flere årsager. Møderne har altid relevant indhold og giver god mulighed for at pleje og udvide vores netværk. Derudover bruger vores medarbejdere flittigt de tilbud, som medlemskabet også giver. Endelig vil vi gerne støtte Kulturværftet, som vi anser for at være et stort aktiv for byens borgere og erhvervsliv.” Peter Kallermann, Statsautoriseret revisor, Kallermann Revision A/S


”HOME Erhverv har valgt at være med i Kulturværftets Erhvervsklub, fordi vi mener, at det er vigtigt at støtte op om det lokale kulturliv og at være med til at bygge bro mellem kulturen og erhvervslivet. Vi bruger klubben i forskellige sammenhænge; både i forhold til netværk og i forhold til arrangementer med egne kunder.” Mikkel Søby, indehaver, HOME Erhverv, Hillerød og Helsingør

“Udover netværksdelen, som jo i sig selv er meget interessant for en bank som os, tilbyder Kulturværftets Erhvervsklub en række spændende fordele. Dels er der tilbud til vores medarbejdere. Dels byder klubben på arrangementer, vi kan bruge over for vores kunder og samarbejdspartnere. Da Sting eksempelvis gav koncert i august måned, havde vi inviteret 18 kunder med til erhvervsklubbens VIP-arrangement. Her var vi først ude at sejle og havde så kajplads inde i havnen foran koncertpladsen. Herfra kunne vi opleve koncerten fra bådene.” Piet Petersen, direktør, Spar Nord Helsingør

“Hos RED Property Advisers bruger vi primært Kulturværftets Erhvervsklub til netværksarrangementer – både som deltagere i klubbens egne faglige arrangementer og ved større events som fx ved Sting-koncerten på havnefronten i Helsingør i august 2016, hvor vi fik mulighed for selv at være værter og invitere 120 af vores egne relationer som en del af erhvervsklubbens samlede VIP-event. RED Property Advisers h ­ ar valgt at være med i Kulturværftets Erhvervsklub for at styrke det i forvejen gode netværk, vi har i Nordsjælland.” Bjarne Jensen, partner, RED Property Advisers

KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB

57


SØGES Outrerede udfordringer og modigt modspil

HAVES EVENTS & KONFERENCER

58

13.000 m2 multifunktionelt kulturhus

En riddersal og flere rå industri­-haller inden for rækkevidde To toptunede køkkener Øresund til den ene side Kulturarv og moderne stjernearkitektur til den anden


EVENTS & KONFERENCER

HAR DU EN EVENT UD OVER DET SÆDVANLIGE? SÅ HAR VI RAMMERNE I 2016 lagde en række virksomheder og organisationer 570 møder, konferencer og events hos Kulturværftet og Toldkammeret. De blev afholdt i de to kulturhuses mødefaciliteter, men også i Værftshallerne og på de omkringliggende arealer. ”Vores mål er at give professionelle mødearrangører en inspirationsplatform til deres event, og vi er altid på udkig efter dem, der tør og vil gøre det anderledes. Muligheden for at kombinere rustikke værftshaller og en historisk riddersal i én og samme event er blot en af mange. Vores værtskab er det samme, hvad enten det er en intim sammenkomst på tagterrassen for fire personer, eller om det er den store sportsevent for 4000 deltagere. Vi tænker gerne ud af boksen med mødeplanlæggerne og sætter kulturen og hele området med vores gode naboer

Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart i spil, når begivenheden skal tilrettelægges,” udtaler Birte Carlsson, event manager Kulturværftet. Blandt de mange events, der venter i 2017, er blandt andet Ironman og INDEX: Design to Improve Life®.

HELE VERDEN TIL COASTAL DYNAMICS PÅ KULTURVÆRFTET

SCENOGRAFISK ELDORADO I RÅ RAMMER

KULTUREN MED PÅ ÅRSMØDET

”Vores internationale konference Coastal Dynamics afholdes hvert fjerde år og oftest i et europæisk land. Da vi blev spurgt, om vi i Danmark havde lyst til at holde konferencen i 2017, var vi enige om, at et sted tæt på, men udenfor København, ville være optimalt. Da det er en konference for kystforskere og kystingeniører, ville vi gerne lægge konferencen tæt ved vandet. Kulturværftet har både de nødvendige faciliteter og en fantastisk beliggenhed. For ingeniørerne især vil det også være interessant, at det er et tidligere skibsværft. Det er et plus, at området både har hoteller og restauranter, og i det omfang, der er tid til det, er jeg sikker på, at deltagerne fx vil besøge Kronborg og M/S Museet for Søfart”

”De gamle værftshaller på havnen i Helsingør emmer af rustik industri-historie, og man kan nærmest lugte og føle historien, når man bevæger sig rundt i lokalerne. Det var netop det rustikke og industrielle udtryk, der var et kriterie for vores kunde, Magasin, da de skulle afholde deres første store personalearrangement, kaldet Magasin Festival. At der er tale om en gammel industrihal gjorde det desuden utrolig nemt at producere, da næsten alt kan lade sig gøre vægtmæssigt i loft og på gulv, og det lykkedes derfor relativt nemt at skabe en kulisse om festivalscenen, der var rå og autentisk. At der derudover var tænkt på akustikken i hallen, var jo kun et plus! Det er absolut ikke sidste gang vi producerer i hallerne.”

”Vi vurderer plads, kulturelle indslag, udstillinger, rundvisninger og transport til og fra stedet, når vi vælger mødested. Kulturværftet blev valgt til vores årsmøde for RIV-RegH i 2016 pga. af den geografiske placering og de fantastiske rammer. Vi har i alt afholdt tre arrangementer på Kulturværftet. To mindre arrangementer i hhv. september og oktober 2015 samt det store årsmøde i 2016. Kulturværftet bestod sin prøve, og der var ikke en finger at sætte på arrangementet. Mødet blev afrundet med rundvisninger i området sidst på dagen, og det var en kulturel oplevelse, som vi ikke ville have været foruden.”

Troels Aagaard, associate professor geography, Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Jens Christensen, Danlas aps

I de 6 år Kulturværftets møde- og konference­ afdeling har haft til huse på Allegade ved havnefronten, er opgaverne kun blevet vildere, udfordringerne sjovere og mulighederne endnu flere.

Du, din virksomhed, din event eller dit selskab er naturligvis også velkommen til en dialog om jeres event – modigt modspil modtages hellere end gerne.

59

Nina Lakner Aagaard, næstformand i RIV-RegH

ET STED MED EN FORTID ”Vi bruger Kulturværftet året rundt til bl.a. kundearrangementer med faglige foredrag og oplæg. Lokalerne og rammerne er både flotte og præsentable, og så har stedet en historie. Derudover har Kulturværftet en central beliggenhed med gode parkeringsforhold, og forplejningen er super god. Der er styr på tingene.” Mette Jevanord, Centerdirektør, Nykredit Helsingør Foto: Rishi Photography

EVENTS & KONFERENCER

I 2015 serverede vi bl.a. 1 tons rejer under en begivenhed. I 2016 fik 1000 mødedeltagere Hamlet med til bords under en frokost og Kulturværftets storskærm på 72 m2 blev brugt til flere begivenheder, senest til X Factor 5 Chair Challenge i november 2016.


60

#kulturværftet   #toldkammeret  facebook.com/kulturvaerftet kuto.dk

Kulturværftet  Allegade 2, 3000 Helsingør    Toldkammeret  Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

KULTURKOMPAS #1 2017  

Kulturværftet og Toldkammerets magasin om kultur og hvordan vi navigerer i den.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you