Page 1

HELSINGØR I ET SYLTEGLAS HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN TOLDKAMMERET VIL VÆRE GENERATIONERNES HUS BANDET BAG SCENEN FRA FLASKE TIL FLAGSKIBE SNAK MED MAD I MUNDEN

2019

FESTIVALENS MANGE FÆLLESSKABER KULTURVÆRFTET OG TOLDKAMMERETS MAGASIN OM KULTUR, OG HVORDAN VI NAVIGERER I DEN


#kulturværftet

#toldkammeret

KULTURKOMPAS Kulturværftet og Toldkammerets årsmagasin 2019 Oplag: 3.500 stk. Udgives af: Helsingør Kommune v. Kulturværftet og Toldkammeret, Allegade 2, 3000 Helsingør Chefredaktør: Mikael Fock Redaktion: Anne Borg Mark Astrup Søs Krogh Vikkelsøe Mikael Fock Vibeke Dalskov

Grafisk design: Lone Wengel Kristensen Rasmus Finsen Foto forside/bagside: Thinkalike.dk CV Jørgensen + Sort Sol 2018 Hatesphere, Livløs & Xenoblight 2019 Foto: Thinkalike.dk Claus Bech Morten Hermansen Mathias Vejerslev Georg Rasmussen NORDUnet 2018 Torben Sørensen Kjeldo Lotte Kokfelt Kulturværftet Billedskolen i Toldkammeret m. fl. Tryk: Nofoprint as

73

504

1

TR

04

INDHOLD

2

Tekst: Anne Borg Mark Astrup Mikael Fock Christina Majcher

YKSAG

4

HELSINGØR I ET SYLTEGLAS

14 

HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN

8 

18 

10

20 

KULTUROMRÅDET ER EN VIGTIG VÆKSTDRIVER I HELSINGØR KOMMUNE

KULTUR-

KOMPASSET

KONCERTPORTRÆT: BØLGER AF TID OG RUM

SAMMEN SKABER VI DET GODE VÆRTSSKAB

22

 OLDKAMMERET VIL VÆRE T ET GENERATIONERNES HUS


HVAD ER DET VÆRD?

40 

56

30 

BANDET BAG SCENEN

44 

58

FRA VÆRKSTEDET TIL DEN STORE VIDE VERDEN

FESTIVALENS MANGE FÆLLESSKABER

34 

48 

36 

52 

FAVNTAG MED VIRKELIGHEDEN

FRA FLASKETIL FLAGSKIBE

SCENEN ER SAT

3 INDHOLD

26 

 N UNIK SETTING E – TÆT PÅ UENDELIGE MULIGHEDER

EN VERDENSOMSEJLING PÅ TO DAGE

SNAK MED MAD I MUNDEN

ELITÆR

RE GI

ITIONEL

TI

LO

ON

AL

TRAD

NYSKABENDE

Ved udvalgte artikler i magasinet kan du se, hvordan de omtalte arrange­menter placerer sig i KulturKompasset i forhold til værdi, geografi og genre. Se efter disse symboler, og læs mere om KulturKompasset på side 8.

NA T

AL ON

L NA IO

KULTURKOMPAS RETNING OG ORIENTERING

K

AL IN

FO L K E LIG

TE

RN

A

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: Nofoprint as

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000083/DK


HELSINGØR I ET SYLTEGLAS Jeg har et stort syltetøjsglas liggende foran mig på spisebordet. Inde i det befinder sig et helt lille univers af mosser, gammel bark, svampe og råddent træ. Kigger man længe nok, får man også øje på rigtigt liv. Et par biller, der møjsommeligt møffer sig rundt mellem gamle blade, mens de slæber rundt på noget spiseligt, og nogle regnorme i gang med noget formuldning …

FORORD

4

Det er fascinerende at kigge på sådan en slags biotop og det liv, der befinder sig derinde i glasset. Mon den lille verden i glasset ænser verden udenfor? Det tror jeg ikke. Den har det helt fint i sit eget univers. Nogle syltetøjsglas er mere inspirerende biotoper end andre. For eksempel havde vi for et par år siden på Click festival en workshop, hvor alle kunne bygge deres egne små bio-universer inde i syltetøjsglas. Her opstod nogle fascinerende sære, skøre og skønne universer, og man kunne sidde og kigge på de små inspirerende verdener i timevis. Nogle døde hurtigt ud, mens andre sjovt nok fik eget liv og endda trivedes overraskende godt. Når jeg står på tagterrassen på Kulturværftet og kigger ud over Kulturhavn Kronborg og Helsingør, kan jeg nogle gange have samme oplevelse. At jeg står og kigger ned i en biotop. Nedenfor ligger havnen. Små skibe sejler ind og ud, hundeluftere traver afsted, og indimellem tøffer lokalbanen forbi. Inde i Kulturværftet finder et mylder af aktiviteter sted; lige fra biblioteket, en ny læreruddannelse og koncerter over værftsmuseet til Catch, det nye innovationsværksted for studerende og kunstnere, der arbejder målrettet med kunst og teknologi.

Bag Kulturværftet kan jeg fra terrassen se ud over de gamle Værftshaller, hvor der er blevet plads til madmarked, eventhaller for sport og koncerter og et værksted for de gamle træskibe i den ene ende og et moderne makerspace med 3D-printere og laser-cuttere i den anden ende. Det har vist sig, at det gamle håndværk går fint hånd i hånd med de nye teknologier. Man kan mærke stedets ånd, og det er også rygtedes nu. Kunstnere, kreative sjæle og institutioner fra ind- og udland søger mod Helsingør og vores mange selvgroede begivenheder og værksteder og de ønsker at udvikle alt fra nye koncertformater til ­kunstig intelligens og 3D på Kulturværftet og i Værftshallernes digitale værksteder. Selvfølgelig er tingene ikke opstået af sig selv. Store visioner, politisk vilje og innova­ tionskraft har sat det i gang. Men det sjove er, at 1+1 ikke er 2, men så meget mere end vi kunne forestille os. Kultur-biotopen Helsingør virker! Som i et vellykket sylteglas kan vi se, at bio-kulturerne vokser af sig selv nu. Diversiteten og mangfoldigheden vokser, og borgerne i byen benytter sig af og deltager aktivt i det voksende og selvgroende kulturliv.

Foreningslivet vokser gennem Toldkammerets fællesspisninger, hvor det nære giver liv til alt fra foredrag om Big Bang til brætspilsaftener og visesang. Helsingør Teater favner et voksende program, der rækker fra Store Scene på Kulturværftet til forstædernes lokale gadeteater. Forældrene til de børn, der går i Billedskolen, ønsker at komme på kunstkurser for voksne, fordi de gerne vil kunne følge med. Der opstår hele tiden nye kulturer inde i glasset. De opstår helt af sig selv nu som et tegn på en sund og livskraftig biotop. Bag træerne ligger de to kirker og den smukke middelalderby. Som et Märklin-­ mini-landskab. Sikken en dejlig by, tænker jeg. Hvilken rigdom vi har. Og det hele hænger så fint sammen. Vi skal bare give det tid og gode betingelser, så kan Helsingør gro den smukkeste kultur i et sylteglas.

Mikael Fock, Chef for Kulturværftet & Toldkammeret


Click festival 2017. Foto: Daniel Nyström

FORORD

5

"En biotop (af græsk bios = liv + topos = sted) er en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem, hvor de ydre vilkår (klima, jordbund osv.) sætter grænserne. På et sådant sted findes et livsfællesskab mellem bestemte plante-, svampe-, bakterie- og dyrearter." Kilde: wikipedia.org Biotoper bruges også i videnskabelige laboratorier, hvor man ønsker at udvikle og eksperimentere med nye kombinationer af livsformer.


6

INSTAGRAM

FACEBOOK

Følg @kulturværftet og få et indblik i hverdagen, højdepunkterne og historien på Kulturværftet og Toldkammeret. Del meget gerne dine egne oplevelser herfra på #kulturværftet og #toldkammeret.

Få seneste nyt på første digitale parket, mød kunstnere, læs om arrangementer, eller anmeld din kulturevent fra Kulturværftet og Toldkammeret på facebook.com/kulturvaerftet.


NYHEDSBREV

KUTO.DK

Vores nyhedsbrev tager dig med op forrest i billetkøen og giver dig mulighed for at få de gode tilbud og deltage i konkurrencer. Tilmeld dig via kuto.dk

Få overblik over de kommende arrangementer på kuto.dk, hvor du også kan læse mere om de enkelte events og booke billetter.

7

150.382 150.137

BESØG

136.360

Gæster på Kulturværftet og Toldkammeret, Hal 14 og Hal 17 i perioden 2013-2018.

Kulturgæster

Erhvervsgæster

134.788

106.706

126.249

81.008

140.910

85.079

106.669

119.880

49.709

34.000

30.257

2016

2017

2018

109.275

24.133

25.698

27.085

2013

2014

2015

Det høje besøgstal i 2013 er bl.a. affødt af udstillingen Ole Lund Kirkegaard & Alle Rødderne, der alene tiltrak ca. 55.000 gæster. Kilde: Kulturværftet


KULTUROMRÅDET ER

EN VIGTIG VÆKSTDRIVER I HELSINGØR KOMMUNE

EN VIGTIG VÆKSTDRIVER

8

Stine Johansen har været kommunaldirektør i Helsingør Kommune siden februar 2014. Her taler hun og Kulturværftets leder Mikael Fock om, hvad der er så unikt ved Helsingør – og hvordan hun bruger sin kunstneriske baggrund i kommunens mere systemiske verden. Mikael: Du har en atypisk baggrund for en kommunaldirektør. Jeg kan stadig huske, hvordan der gik en undren gennem det kommunale landskab, da du blev præsenteret på den store scene. Du havde en sjov og anderledes stil med lange rober og pels og skotske tern og var en helt anden stemme at få ind i et rum, som ellers er meget systemisk. Fortæl om din baggrund? Stine: Oprindeligt er jeg uddannet klassisk sanger. Men så stod jeg der med tre børn og en elregning, der skulle betales, og indså, at det at leve som udøvende musiker simpelthen ikke lå til mit temperament. Så jeg skiftede overbygning, tog en anden kandidatgrad og skrev speciale om oplevelsesøkonomi. Og så røg jeg ret hurtigt ind i IBM, hvor jeg blev kundeansvarlig for den offentlige sektor. Derudover har jeg en master i internationalt salg og en master i business-administration og har arbejdet knap fem år i Nuuk i Grønland. Så jeg har ikke den klassiske cand.scient.pol-uddannelse, som har været almindelig for en kommunaldirektør. Mikael: Hvordan bruger du din kunstnerbaggrund i kommunens mere systemiske verden? Stine: Jeg har jo uddannelsesbeviser liggende i stabler derhjemme, men det, jeg har brugt

allermest i praksis, er det, jeg har lært ved at arbejde med musik. Hvad har du på hjerte, og hvordan får du det formidlet? Hvornår mister du menneskers opmærksomhed, og hvordan får du dem med igen? Det har jeg virkelig kunnet bruge både som leder og som rådgiver over for politikere. Og så er der det med disciplinen, som man også lærer i musikkens verden: At arbejde benhårdt og målrettet i månedsvis på noget, der tager tolv minutter at fremføre. Mikael: Hvordan skaber du sammenhæng mellem kunstens og livets verden, og så hele det administrative og økonomiske maskinrum, som jo også skal være i orden? Stine: Vi står i en tid, hvor vi skal have vores aktiviteter til at passe til et budget, som ikke bliver større, og det er en udfordring. Min opgave er at sikre, at vi hele tiden husker, at vi skal gå på to ben: Kassen skal stemme, men samtidig må vi ikke miste sigtet på kerneopgaven: At skabe værdi for mennesker og samfund. Hvis vi kun gør det ene fremfor det andet, så halter vi. Hvis medarbejderne og ledelsen kun hører om økonomi og ikke andet fra kommunaldirektøren og koncernledelsen, så får vi ikke en arbejdskultur, der stimulerer engagement, begejstring og vilje til at tænke noget nyt. Det er helt afgøren-

de, at ledere og medarbejdere hører fra mig, at der også er fokus på meningen og formålet med det hele. Mikael: I det daglige arbejde løber tingene lynhurtigt ind i et excel-regneark. Hvordan sørger vi for, at drømmene og visionerne holder flyvehøjde og retning? Stine: Igennem årene har jeg oplevet, at ordet 'strategi' opfattes som noget, en topleder skal finde på. Men jeg er nået frem til, at en strategi mere bør handle om at finde det frem, som er der i forvejen. Vi behøver ikke at finde på alt muligt smart og forkromet, for Helsingør er vitterligt allerede et fuldstændigt unikt sted i verden, både hvad angår vores kultur, vores historie, vores beliggenhed og vores natur. Det er åbenlyst, at det kan betale sig at satse på de styrkepositioner, vi har i forvejen. Vi har også haft et byråd, der har valgt at satse på kulturen, og vi kan se, at de mål, vi har sat på kulturområdet, er blevet indfriet i en grad, så vi er blevet nødt til at justere målene op efterfølgende. Kulturområdet er en kæmpe vækstdriver i Helsingør Kommune. Helsingør får stadigt flere turister og besøgende, og investorer har lyst til at lægge penge hos os.


… men det, jeg har brugt allermest i praksis, er det, jeg har lært ved at arbejde med musik. Hvad har du på hjerte, og hvordan får du det formidlet? Hvornår mister du menneskers opmærksomhed, og hvordan får du dem med igen? Kulturturismen har skabt arbejdspladser, tiltrukket store arrangementer og påvirket Helsingør Kommunes omdømme og attraktionskraft. Her har kulturinstitutionerne en meget vigtig rolle. Det er jo jer, der skaber aktiviteterne. Og jeg ser gerne, at vi får skabt endnu mere succes. Så der ligger en stor opgave forude for institutionerne i kommunen – og også et vist forventningspres. Mikael: Jeg ser også nogle muligheder for samarbejde mellem institutionerne. En version 2.0, hvor de enkelte kulturinstitutioner ikke længere er omkranset af deres mure. Stine: Helt enig. Hvis vi skal rykke til næste niveau, skal alle kulturaktører i kommunen stå sammen og hjælpe hinanden – også de ikke-kommunale. Og den udvikling, vi har omkring frivillighed, skal fortsætte, for den betyder meget for vores evne til at løfte kæmpe begivenheder.

Civilsamfundet er usandsynligt vigtigt for, at det hele overhovedet kan lade sig gøre. Mikael: Jeg har en idé om, at kulturinstitutionerne kunne bruges mere direkte i løsningen af nogle af de kommunale opgaver. Vi har både viljen og publikummet. Stine: Jeg kan se, at der er ledere og medarbejdere i vores kommune, der har virkelig meget at byde på, og jeg kunne godt tænke mig, at der blev frigivet mere plads til at teste nogle af deres idéer af, uden at det bliver utroligt bureaukratisk, og hver idé skal igennem en hel kaskade af folk, der skal godkende tingene. Jeg synes, vi skal prøve at finde ud af, hvordan vi kan gøre det i 2019. Hvis en ny idé virker: Fantastisk! Virker det ikke: Stop det. Det kunne frigive noget energi, motivation og engagement, og det ville også bidrage til at skabe mere glæde og værdi for borgerne.

Mikael: Som kulturinstitution er vi gode til at udvikle festivaler og booke de rigtige navne og sætte kommunen på det internationale landkort, men der, hvor det virkelig rykker lokalt, er der, hvor vi bare åbner dørene og skaber en platform, hvor der er plads til borgerne. Og hvor vi så kan komme og understøtte med den faglighed og ekspertise, vi nu har. Vi mærker et større og større engagement fra borgerne – og et større og større ønske om at deltage og medskabe i nye, meningsfulde fællesskaber. Stine: Vi ved jo, at noget af det, samfundet kæmper med i stigende grad, er ensomhed. Fællesskaber, som ikke er kommunalt initierede, men som opstår blandt befolkningen, står enormt stærkt. Og det, at vi som kommune kan stille nogle rammer til rådighed for, at de ­fællesskaber kan opstå og leve, er virkelig meget værd.

EN VIGTIG VÆKSTDRIVER

9


KULTURKOMPASSETS OPBYGNING KERNEFORTÆLLING MED TRE RINGE Helsingørs tre kernefortællinger tager afsæt i Kronborg med fortællingen om Hamlet og i industrifortællingen med skibsværftstiden, søfarten og rejsen ud mod nye lande og kontinenter. Gennem tre ringe udfolder Kulturværftet & Toldkammeret kernefortællingerne for publikum: Ring 1: Metaforik De tre store temaer, identi­ tet, innovation og rejsen ud, fortolkes og oversættes til nye oplevelser og formater.

Ring 2: Transformation skaber mening Den kulturelle transfor­ mation skaber mening for gæsten – rejsen ud skaber forundring, og rejsen hjem skaber forvandling.

Ring 3: Samskabelse Den meningsfulde oplevelse forvandler gæsten til med­ oplever og ­medfortæller.

GENRE Udgangspunktet for kompasset er vores mangfoldige publikum, som inspirerer os til at arbejde målrettet med et bredt udvalg af genrer og formater, der spænder helt fra det folkelige og populære til det smalle og eksperimenterende. Her er nogle eksempler på de forskellige genrer:

KULTURKOMPASSET

10

Folkeligt og traditionelt

Traditionalt og elitært

Elitært og nyskabende

Nyskabende og folkeligt

Fx en julekoncert og Fest på Kajen

Fx en klassisk koncert eller en klassisk forestilling fra Det Kongelige Teater

Fx Click festival med eksperimenterende perfor­ mere, musikere og kunstner­ grupper

Fx et anderledes møde mellem Sussi og Leo og Tyrkiets største poporkester eller Klangbad

DEN GEOGRAFISKE DIMENSION Når vi navigerer efter kompasset, spiller det en stor rolle, om vi taler til det lokale, regionale, nationale eller internationale. Vi tror på, at de store internationale produktioner styrker vores lokalsamfund, og at vores lokalsamfund ligeledes giver noget helt særligt helsingoransk tilbage til den store vide verden udenfor.

DE TRE VÆRDIER De tre værdier – Det gode, Det sande og Det skønne, – vil altid være repræsenteret, når Kulturværftet og Toldkammeret skaber profil- og identitetsskabende arrangementer og oplevelser. Det gode

Det sande

Det skønne

Cirklen symboliserer det gode, etiske, sociale og rekreative. Det, der kan skabe sammenhængs­kraft og fællesskaber.

Firkanten sym­boliserer det sande, det historiske, det lærende og det faktuelle.

Trekanten sym­boliserer det skønne og kunst­neriske og fokuserer på den kunstneri­ ske oplevelse.

KulturKompasset blev skabt af Kulturværftet og Toldkammerets chef Mikael Fock, lige inden Kulturværftet åbnede i 2010.


NA T

AL N O

L NA IO

RE GI

ELITÆR

RING 3 RING 2

ITIONEL

NYSKABENDE

RING 1

K

AL I

E NT

R

NA

FO L K E LIG

KULTUR KOMPASSET KulturKompasset er Kulturværftet og Toldkammerets fælles sprog. Det er et strategisk værktøj, som er med til at sætte kursen, når vi året rundt skaber kulturoplevelser i alle verdenshjørner. Det er samtidig også et fælles sprog og et praktisk greb, som bruges af alle i husene fra vores tekniske afdeling til caféerne, kommunikationsafdelingen og programredaktionen.

11 KULTURKOMPASSET

TI

LO

ON

AL

TRAD

KERNEFORTÆLLING


KULTUR MED KANT KulturKompasset tager udgangspunkt i Helsingørs kernefortællinger og er bygget op omkring tre dimensioner; værdi, geografi og genre. Det er imellem kompassets dimensioner og akser, vi som kulturhuse finder den dynamik og de ud­ fordringer, vi skaber oplevelser ud fra.

Vi skproducerer helst arrangementer, der placerer sig mellem flere af yderpoler­ ne, men sjældent i kompassets midte – i ingenmandsland, hvor kulturen mister sin kant.

METODE

KULTURKOMPASSET

12

Programredaktionen på Kulturværftet og Toldkammeret arbejder med forskellige metoder og greb for at designe publi­ kumsoplevelserne i de to kulturhuse. Hvert år præsenteres store kulturnavne som et resultat af et lokalt, nationalt og internationalt netværksarbejde i redakti­ onen. Her produceres kulturoplevelser­ ne direkte sammen med en eller flere professionelle aktører, hvor indholdet er skræddersyet den oplevelse, som vi ønsker for vores publikum. I den anden ende af kompasset har vi fokus på at samskabe med lokale for­

eninger og ildsjæle. Hver måned er der for eksempel Åbent Kontor i Toldkammeret, hvor vi går i dialog med alle, som har en god idé til et kulturarrangement eller et kulturprojekt. Her tilbyder vi sparring og hjælp til at komme videre med idéerne og føre dem ud i livet, mens projekterne forbliver på foreningen eller borgernes hænder. Hele året arbejder programredaktionen målrettet med at identificere det indhold og de kunstnere, som opfylder orienterin­ gen og værdierne i vores KulturKompas.

EGNE ARRANGEMENTER I 2018 FORDELT EFTER KULTURKOMPASSETS GENRER OG VÆRDIER DET SANDE

12 % 12 % DET SANDE

28 % 28 %

21 % 21 %

FOLKELIG TRADITIONEL

ELITÆR NYSKABENDE

30 % 30 %

21 % 21 %

NYSKABENDE FOLKELIG

TRADITIONEL ELITÆR

FOLKELIG TRADITIONEL

NYSKABENDE FOLKELIG

Arrangementer inddelt efter kompas-genre

ELITÆR NYSKABENDE

DET GODE

20 % 20 %

DET GODE

DET SKØNNE

TRADITIONEL ELITÆR

68 % 68 %

DET SKØNNE

Arrangementer inddelt efter værdi


Sort Sol / Havnefronten

KULTURKOMPASSET

13

Joan Osbourne (US) / Kulturværftet

Queen Machine / Hal 14 Birthe Kjær / Kulturværftet

51,19%

22,95% 0,3% ØVRIG UDLAND

Kim Larsen / Havnefronten Fotos: Thinkalike.dk

3,14% ØVRIGE DANMARK

5,2% SVERIGE

17,22% KØBENHAVN OG OMEGN

ØVRIG NORDSJÆLLAND

I 2018 har Kulturværftet og Toldkammerets billetsalg fordelt sig geografisk som anvist herover.

HELSINGØR KOMMUNE


HELSINGØR ÅNDER FOR HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN

14

Der er for alvor skruet op for musikken i Helsingør. Flere musikscener er poppet op rundt om i den gamle købstad, mens store koncerter byder den nye Kulturhavn og de gamle Værftshaller op til dans, og meditationskoncerter skaber åndehuller og mening i hverdagen. Samarbejdet med naboerne på den anden side af sundet har heller aldrig været tættere. Nu er ambitionen at skabe grobund for byens musikalske vækstlag, så de kommende generationers musikalske helte bliver helsingoranere.

Mando Diao / Kulturværftet / Foto: Thinkalike.dk


LEVER OG MUSIKKEN HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN

15

SAFT OG KRAFT TIL DEN SPIRENDE LOKALE MUSIKSCENE Musikken på Kulturværftet og Toldkammeret har gennem de sidste otte år haft vokseværk og breder sig nu ud over scenekanten på de to kulturhuse. Koncertoplevelser med store navne i byens gamle værftshaller, på den internationale Click festival og på havnefronten i Kulturhavnen, går hånd i hånd med de intime og maritime koncerter på Helsingørs historiske knejper

under Knejpe Festivalen. Musikken har for alvor skrevet sig ind i Helsingørs DNA, og der er åbnet op for mange nye scener rundt om i byen. I kølvandet på byens nye musikalske infrastruktur rettes fokus nu mod at løfte det musikalske vækstlag i et bredt samarbejde med hele musikmiljøet i Helsingør Kommune; Helsingør Musikskole, Kulturhuset Bølgen, Helsingør Ung-

domsskole, Festivalen Nordsjæl, Musikhuset Elværket samt Kulturværftet og Toldkammeret. Det stærke lokale samarbejde skal tage ansvaret for, at der gives plads og ørenlyd til, at musikken kan spire nedefra på byens mindre scener og få slået de rødder, som senere giver næring til en professionel karriere med optrædener på Helsingørs store scener.


HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN

PÅ TVÆRS AF ØRESUND Spillestedet The Tivoli i Helsingborg og Kulturværftet i Helsingør har lavet en fælles koncertrække på tværs af den lille stribe vand, der er imellem de to byer. Navne som Nephew, Mando Diao, Jesper Binzer og Manfred Mann's Earth Band har i 2018-19 prydet plakaten, og samarbejdet har givet værdifulde erfaringer med både musikprogrammet og publikumsoplevelsen i de to lande. Tilsammen rummer de to byer et stort potentiale som Danmarks femte største musik-by uden for byerne Odense, Aalborg, Aarhus og København. Vi tror på, at vi på sigt kan skabe et samarbejde mellem musikinstitutionerne i de to byer, der løfter musikken interregionalt på alle planer; lige fra vækstlaget, som vi dækker med musikkonkurrencen Popkorn, til store udendørs sommerkoncerter med de største svenske og danske musikstjerner.

Samarbejdet er støttet af Nordisk Kulturfonds PULS-pulje.

Jesper Binzer / Foto: Thinkalike.dk


MUSIKALSK VÆKSTLAG

RE GI

ITIONEL

ON TI

Det dansk-svenske samarbejde placerer sig i KulturKompasset som en traditionel/folkelig kulturproduktion. Samarbejdet tiltrækker primært publikum lokalt og regionalt.

AL

TRAD

NYSKABENDE

AL IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

DEN MANGFOLDIGE MUSIKPROFIL Musikredaktionen på Kulturværftet arbejder hver dag på at give indtrykket af et 'mangfoldigt musikprogram', der involverer publikum, og som udfordrer det rum, musikken bliver præsenteret i.

Kulturværftets Redaktionschef, Søs Vikkelsøe, er overbevist om, at den brede musikprofil er med til at støtte op om den måde, som publikum oplever og bruger musikken på i dag:

Et godt eksempel på dette er nogle af de musikoplevelser som er blevet præsenteret i forbindelse med relanceringen af kulturhuset Toldkammeret – Byens Hjertekammer. Her har arrangementer som Klangbad skabt et åndehul i den travle hverdag, hvor klange, lyde og vibrationer pakker deltagerne ind i et afslappende tæppe af meditativ lyd. Også meditationskoncerter, hvor åndedrættet og musikken flyder sammen, er blevet eksempler på, hvordan musikoplevelsen er blevet mere personlig og taler ind i en livsstil.

”For rigtig mange har musikken en særlig plads i deres liv. Et enkelt anslag eller blot en tone har potentialet til at antænde stemninger og berøre os følelsesmæssigt. Sammen med vores mange samarbejdspartnere er vi rodfæstet i denne musikalske kraft.

Henrik Møller, Formand for Helsingørs Kultur- og Turismeudvalg

Vi søger hele tiden at tilrettelægge vores koncert- og musikprogram, så vi taler ind i flere aspekter af musiklivet – både som koncertarrangør, men også som musikformidler og som en medspiller i udviklingen af vækstlaget.”

Søs Krogh Vikkelsøe, Redaktionschef på Kulturværftet og Toldkammeret

Hvem hiver sejren hjem over sundet? I en ny dansk/svensk musikkonkurrence dyster morgendagens stjerner fra Sjæl­ land og Skåne på de to landsdeles store scener. Vinderen bliver tilknyttet et pro­ fessionelt coaching-forløb og får desuden spillejobs på flere festivaler.

Popkorn Nordic er sat i verden for at støtte det musikalske vækstlag på begge sider af Øresund, og give de unge talenter oplevelsen af, hvad det vil sige at stå på de store musikscener.

Popkorn Nordic præsenteres af Kulturværftet (DK), Gimle (DK), INSP! –Badestuen (DK), Tapperiet (DK), Richter (DK) samt The Tivoli (SE) og Studiefrämjandet (SE).

17 HELSINGØR LEVER OG ÅNDER FOR MUSIKKEN

Der bliver opbakning til kommunens kulturpolitik på en helt ny måde, og jeg glæder mig meget til at følge udviklingen de næste par år.”

KULTURKOMPASSET

K

”Det tætte samarbejde, kommunens kulturinstitutioner nu stabler på benene, tager udgangspunkt i byens puls og giver muligheden for at skabe et lokalt ejerskab for Helsingørs musikmiljø.

NA T

AL ON

LO

”At vi nu retter et fokuseret blik mod byens musikalske vækstlag, er en vigtig og rigtig vej at gå. Se blot på idrætten – hvis der ikke er gode forhold for talentmassen, så ryger eliten. Vi har formået at lægge de rette byggesten ved at opdyrke flere musikscener rundt om i byen, og frem for alt har vi fået øjnene op for, at byen rummer et bredt musikmiljø med masser af kvalitet. Derudover er vi med i Musikmetropolen – et stærkt regionalt samarbejde om den musikalske talentmasse sammen med 12 øvrige kommuner i Øresundsregionen – som bl.a. sender semifinalen i den dansk-svenske talentkonkurrence Popkorn Nordic til byen i løbet af 2019.

ELITÆR

L NA IO

I 2019 etableres det nye musiksamarbejde Åben Scene i kulturhuset Toldkammeret – den første megafon, der nu gives til de spirende talenter, og et sted, hvor talentmassen selv kan få lov til at sætte dagsordenen. Formand for Helsingørs Kultur- og Turismeudvalg, Henrik Møller, er glad for, at der nu bliver lagt et større fokus på at understøtte og udvikle den lokale musikscene:


KONCERTPORTRÆT

BØLGER AF TID OG RUM Der er kulsort på Kulturværftets Store Scene. Selv Valby Vokalgruppe, der fremfører vær­ ket Bølger af Tid og Rum, står i bælg­ragende mørke midt på gulvet med deres særlige night-­vision-udstyr tændt. Kulturværftet er denne aften i juni taget på en rejse sammen med publikum til fjerne planeter og galak­ ser, hvor koncerten opleves liggende på yo­ ga-måtter i absolut visuel stilhed. Vores ører er til koncert.

KONCERTPORTRÆT

18

Trods den specielle koncertoplevelse er der stor spredning blandt det nysgerrige publi­ kum – ung som gammel er mødt op. Og ide­ en bag at præsentere Bølger af Tid og Rum er netop, at det ikke er ment som et abstrakt eksperiment, hvor publikum tager med på en astralrejse. Tværtimod. Det er ideen om at skabe en mangfoldig musikscene, hvor de nære oplevelser bliver dyrket, og hvor pro­ vinsens trumfkort bliver spillet; det åbne ter­ ræn. Et terræn, hvor der er plads til at plotte en ny kurs, lægge nye rejseplaner og plads til at kræve den diversitet tilbage, som stor­ byens subkulturer og publikumsoverflod tid­ ligere har taget patent på.

Som vi ligger der i mørket og får et afbræk fra hverdagen og virkeligheden, er der kun to uger til sankthansaften. Her træder nog­ le af Danmarks allerstørste rockklenodier, CV Jørgensen og Sort Sol, op på den store udendørs scene, der er placeret ude på hav­ nepladsen – få meter på den anden side af den væg, der lige nu virker så uendelig langt væk i det kosmiske mørke lydunivers. Og måske er netop dette meningen med at lave det mangfoldige musikprogram – at kaste musikken ud på dybt vand. Helt derud, hvor vi ikke er klar over, om rummet inde i os selv er mindre end det, som vi deler med tusind­ vis af andre glade koncertgæster. Helt der­ ud, hvor publikum stiller krav, og koncerten stiller sig til rådighed.


KONCERTPORTRÆT

19


PORTRÆTINTERVIEW MED METTE RULIS, FRIVILLIG I TOLDKAMMERET

SAMMEN SKABER VI DET GODE VÆRTSSKAB

Udenfor er vinterkulden så småt ved at trænge sig på, og folk skutter sig i varme jakker med store halskraver. Varmen kan man dog altid finde i kulturhuset Toldkammeret - Byens Hjertekammer – der ligger midt i Helsingørs spindelvæv af kringlede brostensgader. Her møder vi Mette Rulis, der er frivillig i Toldkammeret og vært ved aftenens fællesspisning, til en snak om de hyggelige og nærværende fællesspisninger, som er blevet lidt af et tilløbsstykke i byen.

DET GODE VÆRTSSKAB

20

Der er fuld gang i forberedelserne til aftenens fællesspisning i Toldkammeret. I husets cafémiljø er langbordene ved at blive stillet op, lysestagerne findes frem og aftenens gæste­liste gennemgås og diskuteres med køkken­personalet. Vi sætter os sammen med Mette Rulis og en kop kaffe i de bløde sofaer og spørger lidt ind til, hvordan man som frivillig i Toldkammeret er med til at skabe rammerne for en hyggelig aften i fællesskabets tegn. ”Jeg er på Toldkammeret klokken 17 og starter med at kigge på, om bordene er sat op, som de skal. Så kigger jeg på listen og ser på, hvor mange der kommer, om der er nogle store selskaber, eller om der er folk, som har lidt specielle behov. Det kan for eksempel være, at der skal være plads til en kørestol ved bordet, eller hvis der er nogle der har børn med, som skal have en høj stol, og man så lige hjælper til – selvom gæsterne generelt gør tingene selv.” ”Når gæsterne så træder ind ad døren, er det bare at være venlig og imødekommende. Som frivillig har man slet ikke noget med betaling at gøre – det er udelukkende at tale med folk, få dem placeret og skabe en god stemning. Og efter at have været her et stykke tid har jeg

21-79 år

106 frivillige

Tal på de frivillige i 2018

fundet ud af, at der er rigtig mange gæster, som kommer fast hernede. Det synes jeg er rigtig hyggeligt, for så får man også en lille snak med folk, og det kan jeg rigtig godt lide ved det her. Så jeg kan varmt anbefale at være frivillig til alle, der skulle have lyst til at være en del af fællesskabet.”

TÆT PÅ HUSET OG PÅ HINANDEN Det er ellers noget helt andet, Mette til dagligt beskæftiger sig med. Hun er fuldtidsansat inden for shipping-branchen og mor til to børn, der nu er fløjet fra reden. Interessen for kunsten og kulturen har hun dog med hjemmefra, så da Toldkammeret blev relanceret i sommeren 2018 som Byens Hjertekammer med fællesspisninger og et stort kulturprogram, var det kun naturligt for hende at blive en del af miljøet.

populært, og jeg kan forstå, at de andre dage er lige så populære. Så hvis man gerne vil komme til fællesspisningerne, er det en god idé at booke plads på forhånd. Og så kan jeg fornemme på gæsterne, at man kommer for selskabet. Man snakker sammen og får et socialt behov dækket, så jeg synes helt klart, at det er blevet et meget mere åbent hus.” Mette er en del af det faste frivillig-team, der har et stærkt og nært fællesskab på Kulturværftet og Toldkammeret. Hun har meldt sig

”Jeg startede som frivillig, fordi jeg gerne vil lære nogle andre mennesker at kende. Jeg bor ikke så langt herfra, så det er også spændende at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan tingene i kulturhuset fungerer.” ”Og så har den nye fællesskabende profil virkelig åbnet huset op. I går var der omkring 80 mennesker hernede, så det er blevet meget

169 arrangementer

til at være vært for fællesspisningen i Toldkammeret hver anden mandag og føler en nær tilknytning til huset.

2.959 frivillig-timer


DET GODE VÆRTSSKAB

21

”Jeg kan rigtig godt lide at være her på Toldkammeret, fordi det er et lille hus. Man er selvfølgelig meget 'på', men det har jeg egentlig ikke noget imod. Som frivillig står du normalt enten i garderoben eller tager mod billetter, men nu da fællesspisningerne er på programmet, kommer man rigtig tæt på Elisabeth (Red: Elisabeth Momme), som er daglig leder hernede, og man snakker med kokken, og dem, der står i baren. Så man kommer lidt tættere på og finder lidt mere ud af, hvordan det hele fungerer.

”Folk til fællesspisningerne stiller ind imellem også nogle spørgsmål omkring huset, hvor man skal prøve at hjælpe, eller få en af de andre til at svare på, hvordan det hele nu hænger sammen. Så jeg synes, jeg ved mere om kulturhuset, og jeg ser helt klart mig selv som en del af det.” Nu kan vi ikke tage mere af Mettes tid, da hun skal tilbage til aftenens forberedelser. Hun er dog langt fra alene – nogle sidder og nyder en kop kaffe, mens andre giver en hånd med at

”Jeg kan varmt anbefale det at være frivillig til alle, der skulle have lyst til at være en del af fællesskabet.” Mette Rulis – frivillig i Toldkammeret

tænde de sidste stearinlys, der flakker stille mod de tykke mure i den gamle toldkammerbygning. Om lidt myldrer det ind med gæster, der igen fylder op ved langbordene med snak, nærvær og nye bekendtskaber. Toldkammeret er i sandhed blevet Byens Hjertekammer.


TOLDKAMMERET VIL VÆRE ET

GENERATION GENERATIONERNES HUS

22

I sommeren 2018 lancerede kulturhuset Toldkammeret en helt ny kulturprofil. Overskriften var at skabe det store fællesskab, der skulle åbne huset op for alle byens generationer og give byen et levende og hjertevarmt kulturhus – midt i Helsingørs gamle købstad.


ERNES HUS GENERATIONERNES HUS

23

Her i 2019 er idéerne allerede ved at folde sig ud inden for murene af den gamle toldkammerbygning. Her har især husets fællesspisninger trukket unge, voksne og familier til. Tidligere brugte det yngre gæster kun dele af husets tilbud, hvor de enten gik på Billedskolen, i Teaterbøtten eller i Pigegarden. Nu breder nye typer af arrangementer paletten ud og inviterer børn og unge til at bruge huset som deres andet hjem på lige fod med byens voksne og ældre.

TRÅDENE SAMLES NÅR VI LØFTER I FLOK ”Der skal være plads til alle stemmer i et kulturhus”, udbryder Elisabeth Momme – nærmest før vi når at komme i gang med samtalen. Elisabeth er daglig leder af Toldkammeret og sammen

med programmedarbejdere, køkkenpersonale, frivillige, foreninger og ildsjæle holder hun hver dag gryden i kog i Byens Hjertekammer. Denne eftermiddag har vi sat hende i stævne for at høre om den spændende rejse mod at skabe et hus, som favner alle generationer. ”Toldkammeret er et folkets hus. Og ved at gøre huset så tilgængeligt som muligt, vil vi skabe nye kulturelle fællesskaber. Der kommer mange forskellige mennesker i huset, og der er et behov for at lave både brede og fokuserede arrangementer. Derfor har vores ønske med at lave en ny profil for huset været at skabe et miljø i og omkring Toldkammeret, der er båret af nysgerrighed, interesser, og et fællesskab, som går på tværs af alle generationer. Den

nye profil udfolder sig også i Billedskolen her i Toldkammeret, hvor der bliver arbejdet målrettet og konkret med nye hold og aktiviteter, som taler til flere aldersgrupper. Tidligere har Billedskolen primært fokuseret på at skabe undervisningstilbud rettet mod børn. Dem har vi stadig, men i fremtiden vil vi have tilbud, der er henvendt til alle generationer, og det er vores leder af Billedskolen Mini Blume i fuld gang med at realisere”, fortæller Elisabeth.


GENERATIONERNES HUS

24

”Billedskolen skal være for alle generationer. Vi er i år ved at skabe et miljø for unge med kreative og kunstneriske interesser, hvor vi bl.a. tilbyder undervisningslinjer, og hvor de unge selv laver lounge-events under navnet Artsy Bar. For det voksne publikum har vi åbnet dørene til kunstsaloner, croquis-tegning, undervisningstilbud og workshops, der er blevet en del af Toldkammerets program.”

Mini Blume, leder af Billedskolen i Toldkammeret


”Ud over Billedskolens aktiviteter har vi også udvidet vores program med en kokkeskole for børn og unge, der har været stor interesse for. Det vidner om, at der er en masse børn og unge, som har lyst til af indgå i disse fællesskaber, og at vi kan være med til at gå vejen sammen. Det er dog vigtigt at understrege, at Toldkammeret er et hus, hvor det er helt afgørende, at vi er mange, som løfter i flok. Ellers kan de ting, vi laver, ikke lade sig gøre. Alle vores aktiviteter er i høj grad også hjulpet på vej af et tæt samarbejde med Musikskolen, Pigegarden, Helsingør Teater, Teaterbøtten og Ungdomsskolens JA-Kontoret”.

PLADS TIL AT FÆLLESSKABERNE KAN FOLDE SIG UD ”Vi har et unikt hus med en helt særlig karakter”, siger Elisabeth Momme. ”Man føler sig modig, når man går ind gennem porten til det gamle byggeri, for her er ikke fint, og her må man gerne huje rundt i gården, snakke højt, høre musik og flytte rundt på tingene, uden at man skal være bange for, at noget går i stykker.” ”Med det nye miljø, der er ved at blive skabt i Toldkammeret, tager vi et stort skridt mod at udfolde en fællesskabskultur for alle”, fortæller

Elisabeth Momme. ”Vi forsøger at tilrettelægge vores aktiviteter, så de er så tilgængelige som muligt på tværs af alle aldersgrupper. Men vi er naturligvis udfordret af, at der er mange forskellige mønstre i folks liv. Derfor håber vi, at vi i fremtiden også kan lave formiddagsaktiviteter for barslende småbørnsforældre og andre, der har tid. Det kunne fx være små drop-in events, hvor folk går herned, fordi de ved, at her altid sker et eller andet. Det kan også være, at man blot sætter sig ind i Spisekammeret og spiller nogle spil og sidder og hygger sig.”

Billedskolen har aktiviteter for børn i alderen 6-19 år fordelt på 8 hold. ArtLab er Billed­skolens to undervisningslinjer for unge mellem 16-19 år. Artsy Bar er de unges eventmiljø for unge over 16 år. Året rundt er der workshops og fællesskabsaktiviteter for børn ­ og unge i Toldkammeret. Toldkammeret har større kultur­ events for børn og unge til bl.a. Kulturnatten og i skoleferier.

ANDRE AKTIVITETER: Aktivitetsdage i Kulturhus Syd Aktiviteter i Boligområdet Nøjsomhed, Gang i Nordvest og Helhedsplanen Aktiv i Netværk for Børnekultur, Kommunens skoler og dagtilbud C  LICK PLAY på den årlige Click festival.

GENERATIONERNES HUS

25

AKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE I TOLDKAMMERET


HVD ER DET VÆRD

26


HVAD ER DET VÆRD? Siden slutningen af 1990’erne har Helsingør Kommune satset på kulturområdet og har i en årrække været den danske kommune med en af de højeste investeringer til kultur- og turisme­ området pr. indbygger. Hvad får det lokale samfund ud af det? Hvad er værdien? Både den, der kan måles, og den der er sværere at sætte form og formler på? Vi har kigget på de afledte effekter, som etableringen af Kulturværftet og Toldkammeret har affødt. Figur 1 viser, hvordan det kommunale driftstilskud på 10,5 mio. kr., som husene modtager fra Helsingør Kommune, indgår i Kulturværftet og Toldkammerets virksomhed, og at institutionen omsætter for ca. 38,5 mio. årligt. Ud over tilskuddet fra Helsingør Kommune udgøres den årlige omsætning af billetindtægter og oplevel­ ser til borgerne, lokaleudlejning i forbindelse med bl.a. møder, konferencer og events, barsalg og cafedrift fra de to caféer samt fondstilskud i forbindelse med programdelen.

Ser man på den kommunale investering på 10,5 mio. kr. svarer det med andre ord til et kulturudbud til borgerne i Helsingør Kommune, der er knap fire gange større end driftstilskuddet.

27

38,5 MIO. PROGRAM Billetindtægter Fondstilskud

Figur 1.

KULTURVÆRFTET OG TOLDKAMMERET SOM EKSEMPEL De mange kulturtilbud til borgerne i Helsingør Kommune er i dag med til at understrege prioriteringen af kulturen i kommunen. Kigger vi på værdien af kulturtilbuddet ud fra Kulturværftet og Toldkammerets virksomhed, har det forskelligartede afledte kulturelle og økonomiske effekter for lokalområdet at drive de to kulturhuse Kulturværftet og Toldkammeret.

CAFÉ KOMMUNALT TILSKUD

10,5

MIO.

KULTURVÆRFTET & TOLDKAMMERET

Omsætning Café + barsalg FAKTOR 3,7

UDLEJNING Lokaleleje

* Alle regnskabstal vedrører 2017.

HVAD ER DET VÆRD

I 2018 udarbejdede Helsingør Kommune en analyse af kulturområdet i kommunen baseret på bl.a. kommunale nøgletal fra Danmarks Statistik, egne undersøgelser samt nationale og internationale undersøgelser af effekter på kulturområdet. Analysen konkluderede bl.a., at den strategiske satsning og økonomiske investering i kulturen har haft en positiv indvirkning på flere planer: Dels er der skabt flere jobs, som relaterer sig til denne satsning, dels er der skabt positivt afledte effekter i forbindelse med driften af kulturinstitutioner og forbruget hos de besøgende. Kommunen har endvidere oplevet en flot fremgang både i besøgs- og overnatningstal, og foruden den økonomiske effekt har kulturinvesteringerne også styrket den sociale sammenhængskraft, den lokale ’bystolthed’ og i sidste ende bidraget til en øget appel over for besøgende og potentielle tilflyttere.


HVAD ER DET VÆRD

28

LOKALØKONOMISK EFFEKT Figur 2.

Konsulenthuset Rambøll har opgjort den lokaløkonomiske effekt af kulturudbuddet. Det drejer sig om de mange arbejdspladser og den omsætning, som Kulturværftet og Toldkammeret skaber, når husene gearer de 10,5 mio. kr. i driftstilskud til godt 40 mio. kr.

BRANDINGVÆRDI Branding måles her på værdien af den samlede årlige presseomtale af Kulturværftet og Toldkammeret. Værdien er konservativt sat, fordi der ikke er medtaget TV- eller radiodækning, udenlandsk presse eller SoMe.

KREATIV KAPITAL

KOMMUNALT TILSKUD

UDLEJNING

10,5

CAFÉER

mio. OFF. TILSKUD

De to huse indgår i tværfaglige, kreative innovationsmiljøer, der skaber både mening og sammenhængskraft lokalt. Medarbejderstaben leverer endvidere knowhow og kompetencer til eksterne partnere og indgår i netværk kommunalt, nationalt og internationalt.

SOCIAL KAPITAL PROGRAM

Kultur generelt skaber mening, fællesskaber og aktiviteter med andre mennesker og er som sådan livsvigtig for vores oplevelse af at høre til i et samfund.


HVAD ER DET VÆRD

29

Når det gælder målinger af effekterne af kulturinvesteringerne, fokuseres der ofte på jobskabelse og økonomisk vækst. Formålet med kulturinvesteringer må imidlertid først og fremmest være at skabe livskvalitet og værdi for borgerne. Det gælder de fleste af Helsingør Kommunes kulturtilbud, og derfor er deres betydning for borgerne nok så vigtige. Det er spændende, at kommunen også på dette felt ønsker at være foregangskommune og udvikle bedre metoder til at undersøge kulturens værdi for borgerne i Helsingør Kommune. Trine Bille, PhD og professor i kulturøkonomi på CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi


BANDET BAG SCENEN Projektørerne tændes. Kunstneren går på scenen. Showet kan begynde. Som publikum er vi vant til kulturoplevelser med velsammenspillede orkestre på de skrå brædder. Vi er fulgt i hælene på teamet af folk, der sørger for, at alle de fintmaskede detaljer foran og bag ved scenen er klappede og klar til showstart. At lige præcis intet er overladt til tilfældighederne, når tæppet går, og musikken spiller. Et arbejde, der i sig selv kræver solidt teamwork på linje med musikaliteten i selv det mest garvede band.

BANDET BAG SCENEN

30

En søndag eftermiddag i november. De sidste solstråler sniger sig dovent henover Kulturhavnen i Helsingør, mens familier er ude og lege, løbere tester konditionen, og enkelte af kommunens firbenede beboere behørigt vander terrænet. Inden for på Kulturværftets Store Scene er forberedelserne til aftenens store koncert i fuld gang. Det har den været i et stykke tid faktisk. Om få timer går Mike Stern med sit band på scenen for godt 300 publikummer. Og inden det kan ske, skal et hav af detaljer – store som bittesmå – klappes af og forberedes grundigt. Koncerten er en af de mange internationale koncerter, som Kulturværftet huser i løbet af et år. Aftenens hold på scenen er foruden guitarlegenden Mike Stern selv et dream team af musikere, der ellers står øverst på telefonlisten, når artister som Stevie Wonder, Rolling Stones og Steely Dan skal sammensætte deres tour-bands. Holdet fra Kulturværftet denne aften, der skal sikre, at koncerten forløber perfekt for såvel publikum som artister, består også af

en række erfarne folk; Kjeld Riboe på lyssætning, C ­ hristian ­Boeskov og Jens Thomsen på lyd samt forestillingsleder Mette Grønkær ­Thanning. Flere af dem har været med stort set siden Kulturværftet åbnede i 2010 og har desforuden adskillige års erfaring inden for teater- og musikbranchen.

solid erfaring i bagagen. Teamet synes også ganske sammentømrede som kolleger. Lidt som et meget fastsammenspillet band, egentlig. De er vant til at arbejde sammen og til at håndtere alt fra de små intime koncerter til de helt store koncerter med flere tusinde gæster.

Teamet er mødt ind kl. 14.00 og har en arbejdsdag foran sig, der først slutter godt 10 timer senere. Først forberedelser til, at bandets lydfolk rykker ind. Dernæst klargøring af salen. Herefter forberedelserne til selve lydprøven, når bandet indfinder sig nogle timer senere. Indstilling af det rette scenelys ude i salen og oppe på scenen. Lydprøve med det 4 mand store band. Så lige et portrætfoto til denne artikel. Og efter en kort gang aftensmad er det ned og være klar til showstart bag mixerpultene.

Kjeld Riboe står for lyssætningen og afviklingen af lyset til aftenens koncert. Det er en opgave, der kræver en upåklagelig balanceevne, når man navigerer rundt 5-6 meter oppe under loftet. Endelig kræver det naturligvis en evne til at fintune nuancer og positioner af lyset på scenen. Efter lyset er sat, skal der programmeres scener på lyspulten og finjusteres frontlys under lydprøven efter bandets positioner på scenen.

Der er program på hele vagten igennem, men på intet tidspunkt er stemningen hektisk eller stresset. Det er ikke alene folk, der kender deres håndværk til punkt og prikke, og som har en

DEN VIGTIGE VISUALITET


BANDET BAG SCENEN

31


Kjeld Riiboe

Christian Boeskov

”I aften er det op til os her i huset at tilrettelægge og afvikle denne del. Hvis bandet selv har lysmand med, er vores opgave at præ-hænge lamper efter deres ønsker og specifikationer samt på dagen at være systemtekniker på lamper og installationer,” fortæller Kjeld og fortsætter:

”I stedet for at sidde ude i salen står jeg denne aften på scenen sammen med musikerne og har derved direkte kontakt til dem og kan nemmere og mere usynligt ændre deres monitorniveau undervejs. Jeg kan derfor 100 % koncentrere mig om det, de individuelle musikere hører og fin-tune lyden undervejs,” understreger Christian.

”Det er forholdsvis tit, at bands ikke turnerer med egen lysmand. Man kan undre sig lidt over, hvis et band ikke har tænkt sig visuelt om, nu hvor vi lever i en tid, hvor alt og alle orienterer sig mod sociale medier, og man ikke kan begå sig her uden billeder til sin lyd”, pointerer Kjeld. ”Lidt – heldigvis – er det også, fordi vi elsker at lege med lys og lamper”.

Foruden den lyd, der skal ud til bandet, er der naturligvis også den lyd, som kommer ud til publikum. Bandet har her deres egen lydmand, men arbejder sammen med Kulturværftets team, hvor det denne aften er Jens Thomsen, der er på opgaven. ”Mit primære job her i dag består i at præinstallere mixerpulten ud fra de krav, som er anvist i bandets rider. Når først dette er gjort, tager bandets lydmand over, men jeg sidder ved siden af under hele koncerten til at sikre, at alt går efter bogen”, fortæller Jens.

MERE MONITOR BANDET BAG SCENEN

32

Der er lyd, og så er der lyd. Denne aften er der faktisk to lydmænd på opgaven til Mike Stern Band. Christian Boeskov styrer den lyd, der skal ud i monitorerne til bandet oppe på scenen. Ikke umiddelbart standardkrav hos størstedelen af de bands, der ellers optræder på Kulturværftet. De fleste orkestre har enten selv en lydmand med til denne del, eller også er det lydmanden, der styrer lyden til publikum, som også styrer lyden på scenen. Til denne koncert har de valgt at lade husets lydmand styre monitorniveauerne, så deres egen lydmand kan koncentrere sig om sit primære job – publikumslyden.

FRA TOVHOLDER TIL STIGEHOLDER Forestillingsleder denne aften er Mette Grønkær Thanning. Hendes opgaver består overordnet i at sikre overblikket på de mange detaljer og funktioner, der er i spil før, under og efter koncerten. Fra at lede frivilligteamet og at sikre at fronthuset, garderobe og indgangen til salen er bemandet, til hjælp til at holde stigen under lyssætningen. Det er også Mette, som tager imod kunstnerne, tjekker, at backstage

Mette Grønkær Thanning og de frivillige hænder

Jens Thomsen

og catering er på plads, ligesom hun står for at følge op på aftaler om gæsteliste, cirkatid for pausen, showets varighed, få kunstnerne på scenen i rette tid og sætte arrangementet i gang, når gæsterne er inde. Selvom opgaverne stikker i mange retninger og foregår mere eller mindre simultant, jonglerer hun fint de mange bolde i luften: ”Forud for hvert arrangement er der udarbejdet en grundig plan med tidspunkter og noter. Der er selvfølgelig altid de uforudsete ting, der kan opstå. Men den grundige planlægning og den detaljerede plan for hvert enkelt arrangement er med til at få aftenen til at køre. Og så har jeg jo haft en god læremester og en god indkøringsperiode, hvor jeg fulgte Kjeld (Riboe red.) for at se, hvordan det hele hang sammen,” siger Mette og suser ud til hovedindgangen til Store Scene og ringer sidste gang med klokken til indluk i salen. Selvom aftenen langt fra er forbi, så er vi godt på vej nu. De fleste publikummer har indfundet sig i salen. Om lidt går tæppet, scenelyset står snorlige. Bandet træder ind og kan begynde aftenens koncert – godt bakket op af ’bandet bag scenen’.


BANDET BAG SCENEN

33

Mike Stern Band / Foto: Thinkalike.dk


FAVNTAG MED VIRKELIGHEDEN I det tidlige efterår 2018 deltog en gruppe studerende fra Kunstakademiets Designskole (KADK) i et tværfagligt undervisningsforløb, hvor de samarbejdede med Toldkammeret. De studerende kom fra undervisningsmodulet Strategisk design og virksomhedssamarbejde, og foran sig havde de et opdrag om at komme med deres bud på, hvordan den nye profil af Toldkammeret som Byens Hjertekammer kunne føres ud i livet. Et forløb, der gav værdifulde læringer for de studerende såvel som for KADK og Kulturværftet og Toldkammeret.

FAVNTAG MED VIRKELIGHEDEN

34

“I udgangspunktet ønskede vi sammen med de studerende at fokusere og skærpe forståelsen af, hvordan Toldkammeret bedst muligt indgår i samarbejder med vores omgivelser. Eksempelvis med foreninger, ildsjæle og netværk,” fortæller Søs Krogh Vikkelsøe, redaktionschef på Kulturværftet og Toldkammeret, og som også tidligere har arbejdet sammen med KADK i lignende forløb bl.a. i forbindelse med udviklingen af Knejpe Festival. ”Vi var allerede i fuld gang med at implementere den nye profil for Toldkammeret som ’Byens Hjertekammer’ og som det by- og borgernære kulturhus. Men vi kunne godt

tænke os de studerendes blik på, hvordan vi som kulturhus i højere grad kan invitere og inkludere brugerne og stimulere brugernes nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse. Derudover ønskede vi at få de studerendes blik på udvikling af såvel kulturhusprofilen som det relationelle arbejde.”

EN DYNAMISK DESIGNPROCES ”Forløbets overordnede tema var ‘design for business’, hvor vi blev introduceret til forretnings-modeller og til hvordan man kan bruge dem. Det at arbejde med Toldkammeret som en virkelig case frem for en fiktiv gjorde det muligt at komme helt i dybden med en

problemstilling og forstå kompleksiteten fra flere vinkler,” fortæller Leticia Gordon, der til daglig studerer på KADK, og som var en af deltagerne i forløbet på Toldkammeret. ”Vores videngrundlag i forhold til Toldkammeret var meget levende, fordi vi løbende tilegnede os ny viden på forskellige tidspunkter i forløbet og ikke havde al viden fra starten, som når man får en fiktiv opgavebeskrivelse. Dette var ret spændende, fordi vores proces på denne måde hele tiden ændrede sig. Vi måtte skifte spor og udvikle vores løsningsforslag i retninger, vi ikke havde forestillet os fra starten,” understreger Leticia. Arbejdet med Toldkammeret mundede ud i både et fysisk og et kommunikationsstrategisk løsningsforslag bl.a. med idéer til en ny måde at arbejde med KulturKompasset på, omstrukturering af hjemmeside samt idéer til brug af sociale medier og synliggørelse i bybilledet.

DEN VIGTIGE TVÆRFAGLIGHED Også for KADK som læringsinstitution skaber forløb som dette værdi på flere niveauer. Henriette Melchiorsen, gæsteunderviser på Strategisk design og virksomhedssamarbejde, fortæller: ”Vores hovedfokus på KADK er overvejende på læringsdelen. Der er mange virksomheder, som gerne vil samarbejde, når vi laver forløb


”Man er altid en del af en forretningsmodel ude i den virkelige verden og vil i høj grad være en del af et eller flere teams. Et forløb som dette er med til at understrege det og udfordrer i høj grad de studerende til at tænke og arbejde tværfagligt.” Henriette Melchiorsen, gæsteunderviser, Strategisk design og virksomhedssamarbejde

FAVNTAG MED VIRKELIGHEDEN

35

som disse, så fra vores side kræver det grundig research. Alfa og omega er, at det er en god og relevant opgave, så vi finder frem til de bedste og mest relevante cases, som giver mening i forhold til det, de studerende beskæftiger sig med i dette forløb,” fortæller Henriette og fortsætter: ”Det er en kæmpe fordel, at de studerende får lov at arbejde med virkelige virksomheder og reelle problemstillinger. At det ikke bare er en øvelse, men at det er ’for real’. Det har virkelig været med til at løfte forløbet. At de studerende får et ”rigtigt” ansvar og en opgave fra ”virkelighedens verden” medfører, at de helt naturlig stepper op.” Som læringsinstitution arbejder KADK både for, at de studerende efter endt studium opnår en god forståelse for det erhvervsliv, der venter. Men en vigtig opgave for akademiet handler også om at

øge virksomhedernes kendskab til designernes virke. I dag er design mere end formgivning. I stigende grad indgår designere i dag også i udviklingsprocesser, hvor resultatet er immaterielle produkter som fx en kommunikationsstrategi. ”Forløbet i Toldkammeret er et eksempel på, hvordan de studerende og virksomheden i fællesskab co-designer og opnår, at slutproduktet

er både en fysisk og en immateriel kommunikationsløsning. En væsentlig del af læringen i dette forløb er for de studerende at blive udfordret tværfagligt. Man er altid en del af en forretningsmodel ude i den virkelige verden og vil i høj grad være en del af et eller flere teams. Et forløb som dette er med til at understrege dette og udfordrer i høj grad de studerende til at tænke og arbejde tværfagligt,” afrunder Henriette Melchiorsen.

”Det at arbejde med Toldkammeret som en virkelig case frem for en fiktiv gjorde det muligt at komme helt i dybden med en problemstilling og forstå kompleksiteten fra flere vinkler.” Leticia Gordon, studerende, KADK


FRA FLASKESKIBE TIL FLAGSKIBE

F RA FLASKE TIL FLAGSKIBE

36

Siden åbningen den 10. oktober 2010 har Kulturværftet taget på sig at være et modigt og innovativt kulturhus. Helsingørs maritime og industrielle fortællinger er fortsat med på Kulturværftets rejse, men skibene, som stævner ud i verden fra Kulturhavnen ved Kronborg, er nu ladet med banebrydende kulturproduktioner, en kunst-teknologisk festival og kreative industrier. Den internationale Click festival er en kreativ drivaksel for innovative idéer og projekter, der er startet som flaskeskibe, og som nu er blevet til sejldygtige flagskibe.

2010: FORVANDLINGSAKADEMIET

CLICK FESTIVAL 2011:

Allerede da Kulturværftet åbner i 2010, rettes blikket mod, hvordan Helsingørs kreative potentiale kan frigøres ved at fokusere på innovation og kreativitet. Kultur og design skal bruges som en motor for virksomhederne og regionen til at løse konkrete udfordringer.

Den 9. april 2011 prøver Click festival for første gang grænserne af i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. I et tætpakket endagsprogram udforsker både publikum og kunstnere de digitale kunstgenrer inden for lyd og billede. DJ’s møder VJ’s.

Derfor bliver Forvandlingsakademiet søsat som én fælles platform for kulturen, uddannelserne og erhvervslivet. I et samarbejde mellem Kulturværftet og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering udvikles konkrete metoder og koncepter til at understøtte den voksende innovationskultur.

GRÆNSERNE PRØVES AF

Festivalen udspiller sig i de ombyggede gamle værftsbygninger, der nu er blevet til et moderne kulturhus. Dermed tager festivalen Helsingørs industrifortælling ind i en ny fortælling om innovation.


13

2013: ÅBENT LAB 2016: UDVIKLING AF 4D BOXEN SOM DIGITAL SCENE­ TEKNOLOGI

I 2013 etableres det faglige laboratorium IMPACT som en ny dimension på Click festival. Her inviteres udvalgte internationale kunstnere, forskere og fagfolk ind til at udvikle nye idéer og koncepter inden for kunst og teknologi.

2016

Et af de koncepter, der arbejdes på, er idéen om at bringe digitale teknologier ind i scenekunstens univers – en kombination af 3D-teknologi og levende mennesker på scenen, der tilsammen danner fire dimensioner. Konceptet tager form og får titlen 4D Boxen.

I februar 2016 tager udviklingen af 4D Boxen fart. Kulturværftet inviterer digitale softwarekunstnere og scenekunstnere ind til en hel uges workshop, hvor der arbejdes med både tekniske og kunstneriske løsninger til den nye 4D-teknologi. Workshoppen munder ud i flere små live-fremvisninger i 4D Boxen på Click festival, hvor teknologien for første gang bliver afprøvet foran et publikum.

CLICK FESTIVAL 2014:

VOKSEVÆRK OG TEMATISK FOKUS

Den nysgerrige Click festival breder sig nu over tre dage med flere internationale artister, gæsteforelæsere, forskere og performere.

14

2016: CATCH ETABLERES I forlængelse af Forvandlingsakademiet og Click festival tager Helsingør Kommune i 2016 skridtet fuldt ud og etablerer Catch som et selvstændigt center for kunst og teknologi, der skal være frontløber for et nyt vækstpotentiale i Helsingør. Catch skal bl.a. klæde kreative entreprenører på til at realisere idéer og prototyper inden for kunst, teknologi og design, så de bliver til bæredygtige virksomheder. Kommunen bevilliger 4,5 millioner over en treårig periode.

F RA FLASKE TIL FLAGSKIBE

Samtidig udfordrer festivalen sig selv yderligere ved at bringe kunstgenrer og teknologier sammen under temaet Do It With Others. Temaet stiller skarpt på, hvordan kunst og teknologi sammen kan udfordre den overvågning, som internettet i stigende grad understøtter.

37


2018: VERDENSTURNE 4D Boxen er blevet voksen og rejser til Taipei Arts Festival i Taiwan, hvor 4D-co-produktionen Chronicle of Light Year får verdenspremiere. Derudover inviteres Kulturværftet til at præsentere fire produktioner i 4D Boxen på den internationale festival Ars Electronica i Linz, Østrig.

AI – KUNSTIG INTELLIGENS I efteråret 2018 bliver Kulturværftet og Click festival tildelt en treårig bevilling fra EU-fonden Creative Europe sammen med 12 førende europæiske kulturinstitutioner. Midlerne er bl.a. øremærket til at inddrage og udvikle kunstig intelligens, herunder i Kulturværftets egenproduktion HC2, der produceres til 4D Boxen.

Kulturværftets viden, kompetencer og værksteder, bl.a. 4D Boxen, deles i stigende grad med eksterne samarbejdspartnere med henblik på udviklingsprojekter både i Danmark og i udlandet.

F RA FLASKE TIL FLAGSKIBE

38

CLICK FESTIVAL 2018:

NYE PARTNERSKABER OG EGNE SKIBE I SØEN SAMARBEJDET MELLEM CATCH OG CLICK FESTIVAL TAGER FART Catch-miljøet rummer nu flere forskellige uddannelses- og talentforløb, der udfoldes sammen med både lokale og internationale kunstnere og partnere fra uddannelses- og erhvervssektoren. Catch og Click festival får sammen skabt en platform til showcasing af nye projekter fra Catch.

Festivalen vokser fortsat, og mange internationale gæster besøger festivalen, der nu breder sig ud i de store værftshaller og på Kulturværftet. Der er knyttet stærke relationer til nogle af verdens førende art-tech-­ festivaler, og de kan på Click festival se en første showcase for familie- og scenekunstforestillingen HC2. Forestillingen er udviklet af Kulturværftet til 4D Boxen.


DRØMMENES EKSPERIMENTARIUM v. Mikael Fock, leder af Kulturværftet og Toldkammeret

Et kulturhus skal mere end at underholde. Jeg mener, det er vigtigt, at vi tager ansvar for fremtiden ved at udvikle, innovere og skabe meninger sammen. Derfor er Click festival, og de produktioner som er udsprunget heraf, også vigtige, fordi det globale bliver hevet tilbage ind i det lokale.

Teknologier har spillet en stadig større rolle i vores arbejde med kunsten og kulturen, fordi de fylder mere og mere i vores livsverden som mennesker. Vi lever i en tid, hvor teknologier har en evne til at belejre os, og derfor er det vigtigt, at vi stiller de etiske spørgsmål, som gør, at vi kan håndtere dem. Her er kunsten et særligt godt talerør, da den ofte kan gøre os fri af den daglige praksis, som vores teknologier indgår i, og åbne op for at se perspektiverne oppe fra helikopteren. Vi forsøger med vores tilgang at bringe kunst, tekno­ logi og viden sammen og at lave et slags drømmenes eksperimentarium for vores nye fællesskaber og den nye tids skibe.

39 F RA FLASKE TIL FLAGSKIBE

Og her er Helsingørs værftshaller et stort kultur-anker for byen. Der er blevet etableret digitale værksteder og et maker space, for blot at nævne nogle af hallernes kulturelle udviklingsværksteder, som giver Helsingør muligheden for at invitere globale samarbejdspartnere og kunstnere i residency til at arbejde på udviklings­ projekter i byen. Det giver en skaberkraft tilbage til byen og giver os nye oplevelsesformater og ny mening at spejle os i.


TIL DEN STORE VIDE VERDEN I sensommeren 2018 drog et team fra Kulturværftet til verdens største festival for kunst, teknologi og videnskab, Ars Electronica i Østrig, for – for første gang – at præsentere fire 3D-forestillinger for et internationalt publikum.

LINZ, ØSTRIG – en mellemstor by 200

FRA VÆRKSTEDET TIL DEN STORE VIDE VERDEN

40

km fra hovedstaden Wien. Uden for det storslåede og futuristiske Lentos Kunst­ museum Linz sniger temperaturen sig stille og roligt op på 25 grader celsius denne sensommer-eftermiddag i september og tilskynder de mange fremmødte i køen foran museet til at forsyne sig med rigelige mængder af vand. Indenfor i de svale sale på museet er aktivitetsniveauet en anelse mere hektisk. Forventningerne er høje, stemningen en smule nervøs, og de sidste detaljer tjekkes grundigt igennem. Om bare 10 minutter åbnes dørene, og den første af i alt fire fore­ stillinger skabt af Kulturværftet og danske og internationale samarbejdspartnere har

premiere som en del af Ars Electronica – verdens førende festival for kunst, teknologi og videnskab.

NOGET PÅ SPIL Når pulsen slår ekstra hårdt hos teamet fra Kulturværftet, er det fordi, denne dag bety­ der mere end usædvanligt meget for dem alle. En dag, de alle har ventet på og forbe­ redt sig til. En dag, der topper måneder og års hårdt – og sjovt – udviklingsarbejde. Faktisk har de seneste fem år været ét langt tilløb, hvor Kulturværftet har udviklet de fire produktioner. Det er sket i et tæt samarbejde med danske og internationale partnere og med støtte fra bl.a. Statens Kunstfond, Bikubenfonden og internationale fonde og institutioner. Produktionerne har alle kredset om og gjort brug af nye teknologier til at fortælle de enkelte historier og er alle udviklet i forbindelse med den årlige samtidsfestival Click festival i Helsingør. Et par af forestil­ lingerne har haft premiere i Danmark og tilmed med flotte anmeldelser fra såvel publikum som presse. En enkelt har for blot to måneder siden haft verdenspremiere i

Taipei med stående applaus og internationale roser. Men ikke tidligere har teamet kunne præsentere et samlet scenekunst-program for et internationalt publikum.

KULTURVÆRFTETS TEAM Forberedelserne op til præsentationen på Ars Electronica har været i gang længe. En uge før selve showstart er de første deltagere fra det danske hold ankommet til Linz. Det er Nicolai von Rosen, der er teknisk ansvarlig for 4D Boxen, som sammen med leder af Kulturværftet og Toldkammeret, Mikael Fock, og samarbejdspart­ nerne fra Very Theatre i Taiwan sørger for, at opbygningen af 4D Boxen, og at alle tekniske detaljer er clearet. Et par dage efter følger det kunstneriske team og prøverne på de enkelte forestillinger kan gå i gang.


FRA VÆRKSTEDET TIL DEN STORE VIDE VERDEN

41


FRA VÆRKSTEDET TIL DEN STORE VIDE VERDEN

42

Scan koden her, og se trailer for de fire produktioner, der blev vist på Ars Electronica 2018.

KUNSTIG INTELLIGENS SOM MEDSPILLER Arbejdet med produktionerne i 4D Boxen har åbnet døren til flere danske og internationale samarbejder med kunstnere og institutioner. Kulturværftet og Click festival er af Ars Electronica netop udpeget til at være en af de 13 vigtigste kulturinstitutioner, der udvikler og præsenterer kunst og teknologi. Click festival og Kulturværftet er i den forbindelse blevet tildelt fondsmidler over tre år fra EU's kulturelle fond Creative Europe til – sammen med 12 andre europæiske kultur- og forskningsinstitutioner – at udvikle kunstig intelligens AI i forbindelse med bl.a. vores HC2

ny-produktion. Det vil være første gang at kunstig intelligens indgår i en scenekunstnerisk produktion. Dele af Kulturværftets 4D Box-teknologi leveres også til eksterne parter, bl.a. til opsætningen af Aladdin på Operaen i København i 2019. Medfinansieret af Den Europæiske Unions program Et Kreativt Europa


ET ELEKTRONISK EPICENTER

DE FIRE FORTÆLLINGER Til at åbne programmet på Ars Electronica er forestillingen Chronicle of Light Year, der for nylig har haft verdenspremiere i Taipei Performing Arts Festival. Chronicle of Light Year er produceret i samarbejde med Very Mainstream Studio (TW). Derudover

vises produktionen Silicium, som er skabt i samarbejde med to danske topnavne inden for elektronisk kunst; visuel artist Carl Emil Carlsen og komponist og performer Bjørn Svin (DK). Også performancen Noora Han­ nula vs. Soma The Augmented-Reality Girl – The Ultimate Battle, der er produceret i samarbejde med dansk-finske Noora Han­ nula, vises, og endelig præsenterer teamet fra Helsingør en showcase på egenproduk­ tionen HC2, der fortæller om det usæd­ vanlige venskab mellem H.C. Andersen og H.C. Ørsted og deres møde med en kunstig intelligens der vil redde klimaet.

DET TEKNOLOGISKE TÆPPE GÅR Tilbage til den varme eftermiddag i septem­ ber. Køen er nu velvoksen. En fra det danske team sniger sig ud og optager køen på mobilen. Når de er hjemme igen i Danmark, er det meget rart at have dokumentation på den helt konkrete overvældende interesse for forestillingerne. Filmen bliver kort, og turen går hurtigt tilbage på plads ind bag 4D Boxen. Ude i kulissen står de to performere i Chronicle Of Light Year klar til at gå på scenen. Om lidt sendes det arbejde og den teknologi, der er blevet arbejdet så hårdt på de seneste mange år, videre fra værkste­ derne og scenerne i Helsingør og videre ud i verden. Eventyret venter lige om hjørnet. Nedtællingen er begyndt. Tre. To. En.

SAMLEDE PRODUKTIONER De samlede produktioner, som Kulturværftet og Click festival har udviklet gennem tiden, sammen med danske og internationale partnere, tæller:

Seasonal Skin vol 1, 2, 3 + 4 – skabt i samarbejde med visuel kunstner Carl Emil Carlsen som en interaktiv installation.

Say Cheese – produceret sammen med Teater Graense-Loes. Her inviteres 8.-9. klasser i en melodramatisk fortælling om at iscenesætte sig selv og sin omverden til at bygge deres egne avatarer.

T  ree – udviklet i samarbejde med visuel kunstner Ole Kristensen, performer Deborah Vlaeymans og visuel kunstner Johan Bichel Lindegaard. Publikum inviteres på en tur med ind i en 3D-virtuel skov.

Stereo – skabt sammen med koreograf Tina Tarpgaard og recoil performance group som en danseforestilling i 3D.

Hamlets Labyrint – produceret i samarbejde med HamletScenen som en familieforestilling, der fortolker fortællingen om Hamlet i et 3D-univers.

Silicium 1-4 – en 3D koncert­performance udviklet sammen med visuel kunstner Carl Emil Carlsen og musiker og performer Bjørn Svin.

C  hronicle of Light Year – skabt i samarbejde med Very Theatre (TW) og en antropologisk undersøgelse af begrebet lykke.

HC2 – en ny 3D forestilling under udvikling af Kulturværftet, der benytter historien om venskabet mellem en af verdens største eventyrforfattere – H.C. Andersen – og en af vores tids vigtigste videnskabsmænd – opdageren af elektromagnetismen H.C. Ørsted, til at løse klimakrisen gennem en kunstig intelligens.

43 FRA VÆRKSTEDET TIL DEN STORE VIDE VERDEN

Ars Electronica har med sine 35 år på bagen og godt 100.000 festival-besøgende for længst markeret sig som ”the place to be”, hvis man vil kigge ind i fremtidens store teknologiske glaskugle. Det er her de fremmeste forskere, fremadskuende kunst­ nere og mest nørdede teknologer mødes og præsenterer publikum for et sansebombar­ dement af, hvad fremtiden byder på inden for kunst og teknologi. Arbejdet med at få de danske forestillinger udtaget og vist på festivalen har da også taget tid og adskillige møder med den østrigske festivalledelse. Særligt for alle de danske produktioner er, at de benytter sig af Kulturværftets særlige hologramscene 4D Boxen. Ud over at kombinere forskellige 3D-teknologier er det specielle ved 4D Boxen, at tilskueren oplever forestillingen gennem 3D-briller, og at performeren interagerer med det digitale 3D-univers på scenen. Det betyder, at performeren selv kan påvirke og forandre det audiovisuelle udtryk live. De fire dimen­ sioner, som boksen opererer med, er lyd, billede, tid og sted.


FESTIVALENS MANGE

FESTIVALENS MANGE FÆLLESSKABER

44

FÆLLESSKABER


Lige dele højt engagement, faglighed og hårdt arbejde. Når en festival som den årlige nORD Nordisk Litteraturfestival skal skrues sammen, og en stor organisation som Helsingør Kommunes Biblioteker skal have alle ender til gå op i en højere enhed, er dette de helt afgørende ingredienser. Vi har mødt festivalleder Gro Frank Rasmussen til en samtale om arbejdet med et event, der på få år herhjemme såvel som internationalt har markeret sig som en af de førende festivaler inden for den nordiske litteratur.

for den kommende festival for

dig og det øvrige team?

Gro Frank Rasmussen, Festivalleder, nORD Nordisk Litteraturfestival

Ò

nORD Nordisk Litteraturfestival er på vej mod sin fjerde udgave. Hvilke har

været de største læringer indtil videre for dig og for organisationen som helhed igennem festivalens historie? ”Først og fremmest oplever vi, at der er en virkelig stor interesse for den nordiske litteratur og en høj grad af nysgerrighed også på den litteratur, man ikke nødvendigvis har hørt om før. I den forbindelse har tilrettelæggelsen af programmet for festivalen enorm betydning. Det handler om at finde frem til de rette forfattere og det rette litterære indhold, samtidigt med at man formår at fastholde et skarpt fokus på høj kvalitet rundt om hele festivalen.”

”Vi har den fordel, at vi her på bibliotekerne har hele vores bagkatalog stående på hylderne – vi har hele litteraturhistorien repræsenteret. I forhold til flere andre festivalvenues har vi dermed den fordel, at vi kan arbejde med materialet hele året rundt. Derfor er nORD Nordisk Litteraturfestival også i gang hele året rundt. Blandt andet inviterer vi løbende nordiske forfattere til vores arrangementer, præsenterer Nordisk Råds litteraturpris i februar, afholder udstillinger med fokus på den nordiske litteratur, og igennem hele året har vi den nordiske litteratur repræsenteret i vores bogsamling. Så på den måde arbejder vi med nORD Nordisk Litteraturfestival på mange forskellige formidlingsmæssige platforme og vinkler året igennem.”

Ò

Hvad har festivalarbejdet tilført jeres organisation i forhold til at

egen-producere i så stor skala, som det er tilfældet på nORD Nordisk Litteraturfestival? ”Allerede da jeg startede i 2015, var jeg imponeret over, hvor professionelt mine kollegaer arbejder med produktion og events. Men at arbejde med nORD Nordisk Litteraturfestival har fintunet vores arbejde ud over de nationale grænser, så vi måske i højere grad tænker og arbejder internationalt, på samme tid som vi tænker det lokale med ind i arbejdet. Vi tænker fx meget over, hvad det er de internationale forfattere møder, når de kommer hertil, men også hvad publikum møder. Så der er en bevægelse både den ene og den anden vej.” "Med nORD Nordisk Litteraturfestival arbejder vi produktionsmæssigt i en noget større skala­, end ved mange af de øvrige arrangementer, Biblioteket Kulturværftet er vært for i løbet af året. Vi arbejder med større scener og mere

”Vi er en stor driftsorganisation, og vi er jo primært et bibliotek med mange mennesker ind ad vores døre hver eneste dag. nORD Nordisk Litteraturfestival er i sig selv et stort projekt, og foruden festivalarbejdet er der en lang række biblioteksfunktioner, som skal varetages i løbet af en dag. Så det giver da en enorm stolthed internt i organisationen, at Biblioteket Kulturværftet og Kulturhuset Kulturværftet kan løfte så stort et projekt som nORD Litteraturfestival.”

nORD Nordisk Litteraturfestival arrangeres i et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet. Festivalen består af nORDlinger for de mindste, NORD_ung for de større børn og nORD for de voksne.

45 FESTIVALENS MANGE FÆLLESSKABER

Ò

Hvornår starter festivalarbejdet


koordinering, ligesom vi er flere på arbejde og er flere involverede i projektet. Det kræver, at der både er smidighed og fleksibilitet i vores organisation, samtidig med at vi hele tiden har for øje, at vi jo også er en driftsorganisation og et stort bibliotek, der skal køre sideløbende.”

turhistorie. Og så peger vi på disse nordiske stemmer bl.a. ved at invitere andre forfattere eller skuespillere på scenen for at revitalisere forfatterskabet over for et publikum. Det har vi haft rigtig stor succes med, og det er også en form, vi fortsætter med.”

Ò

”Endelig beder vi også selv nogle kunstnere om at lave værker, der skal opføres på festivalen, og som vi så arbejder sammen med kunstnerne om at skabe. De kommer altså ikke med noget, de har produceret i forvejen, men noget de skaber til den aktuelle festival. Det er rigtig interessant at arbejde på denne måde. Det koster naturligvis både penge, kræfter og god tid, bl.a. fordi det er noget, vi søger fondsmidler til gennem eksterne fonde, men på den måde er vi jo som festival med til at sætte vores præg - ikke blot på den formidling, men også på den historie der bliver skrevet om en given litteratur.”

Festivalen stiller ikke blot platform til, men producerer også selv i form af fx

egne værker til festivalen. Hvordan arbejder I med formaterne til festivalen?

”Det samme gælder, når vi gerne vil have fokus på en forfatter, der af en eller anden årsag ikke selv kan møde op. Vi dyrker nogle forfatterskaber, fordi vi synes, de har en særlig værdi eller særlig betydning i den nordiske littera-

KULTURKOMPASSET nORD placerer sig i KulturKompasset som en traditionel/elitær kulturproduktion. nORD tiltrækker primært publikum lokalt og regionalt.

NA T

AL ON

NYSKABENDE

ITIONEL

L NA IO

RE GI

ELITÆR

TI

LO

ON

AL

TRAD

FESTIVALENS MANGE FÆLLESSKABER

46

”Vi arbejder meget med et variationsprincip. Vi udvikler selv formater, og selvfølgelig er det vigtigt, at forfatterne ønsker at deltage, men ud over det, gør vi meget ud af ikke bare at placere dem på en scene med en bog, men at lade dem indgå i nogle formater, som kan være interessante og nye. Det bruger vi langt tid på at finjustere. Det sker bl.a. ved at lære forfatterskaberne at kende rigtig godt og ved at undersøge, hvad der særligt er på spil, og som skal trækkes frem i et givent forfatterskab. Men også selve processen, der handler om at finde ud af, hvem forfatteren skal være i samtale med, er uhyre vigtig. Skal det være en professionel journalist, en litteraturkritiker eller måske en anden forfatter?”

K

AL

IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

Læs mere om KulturKompasset på side 8.

Ò

Hvad tænker du, at festivalformatet kan tilføre et bibliotek som Biblioteket

Kulturværftet? ”Samfundsmæssigt søger vi i stigende grad kulturelle fællesskaber, og der har aldrig været så mange kulturevents og litteraturevents i det danske landskab som nu. På Helsingør Kommunes Biblioteker kan vi se, at borgerne søger fællesskabet på biblioteket – helt i tråd med den generelle udvikling for hele biblioteks­væsenet, som på landsplan er den mest besøgte kulturinstitution. Udlånstallene stiger imidlertid ikke,

KOMMUNEN SUMMER AF nORD I tiden op til nORD Nordisk Littera­ turfestival arrangerer festivalen en række events rundt om i Helsingør Kommune med oplæsninger, debat­ ter, interview og andre arrangemen­ ter, der sætter den nordiske littera­ tur på det lokale landkort. SKOLEnORD Festivalen har ved siden af sit offi­ cielle program også skræddersyet et program for skolerne i Helsingør Kommune kaldet skolenORD. I 2018 deltog 1700 elever i dette forløb, der gav eleverne et indblik i, hvad der rør sig inden for nordisk litteratur.

selvom besøgstallene øges. Og her kan festivalformatet noget – også i en bibliotekssammenhæng, fordi det er med til at give publikum en fælles kulturel referenceramme. Litteraturfestivalen kan mime den intime oplevelse, som det fysiske møde mellem læser og bog giver. På samme tid kan mødet med en forfatter på en festivalscene have den effekt, at du føler, at du både står i tættere kontakt med forfatteren og dine medpublikummer.” ”Biblioteker er jo i dag mange forskellige ting. På Helsingør Kommunes Biblioteker har vi litteraturen og fællesskabet i centrum for alt, hvad vi laver. Det er noget, der sætter sig på rygraden. Et projekt som nORD Nordisk Litteraturfestival understøtter vores mål om at være litteraturens hus.” ”Vi kan kun løfte en festival som denne, fordi vi er mange engagerede, der arbejder hårdt for, at det hele kan lade sig gøre, og at der er en organisation, der har besluttet sig for, at det er noget, vi gerne vil, og at det skal gøres ordenligt. Her er det vigtigt, at vi mærker en stor velvilje over for projektet både internt og eksternt. At vi er med til at sætte Helsingør på landkortet og tiltrække turister, og at vi hermed er en del af den strategi, der er lagt for byen. At kulturen er en af byens stoltheder. Det kan vi med nORD Nordisk Litteraturfestival være med til at understøtte.”


TAL 2018

*

6 2 6 8 14 41 44 90 97 212 388

FESTIVALER

UDSTILLINGER

STANDUP-SHOWS

FORTÆLLEAFTENER

FILMAFTENER

DEBATTER & FOREDRAG

KONFERENCER

KONCERTER

FÆLLESSPISNINGER

BILLEDSKOLEDAGE

MØDER

* Tallene er baseret på antal publikumsarrangementer i 2018. Opgørelsen inkluderer både egenproduktioner, co-produktioner og faciliterende arrangementer.

47 TAL 2018


EN

VERDENSOMSEJLING PÅ TO DAGE

KNEJPE FESTIVAL

48

Følg festivalen på facebook.com/knejpefestival og knejpe-festival.dk


Den inderste danske folkesjæl møder de helt store vidder og verdenshave, når den stemningsfulde og skibsskæve Knejpe F ­ estival hvert år første weekend i oktober ruller ud på Helsingørs gader og stræder. Og netop Helsingør – og Danmarks – historie som søfartsmetropol er i centrum, når byens brune værtshuse og historiske knejper lægger rum og rammer til en folkefest med fl ­ ere end 60 gratis koncerter over to dage.

”Festivalen er jo blevet lidt af et tilløbsstykke med fyldte barer, køer langt ud på gaden, og hvor både hoteller og restauranter er booket godt. Også resten af året lever festivalen i form af de forskellige produkter, der er lavet til festivalen – fx Knejpe-øllen. Hvert år glæder vi os til at byde inden for til en todages folkefest,” fortæller Heidi Koch, ejer af Københavneren, som har været med i Knejpe Festival fra begyndelsen i 2011.

EN FESTIVAL I KONSTANT UDVIKLING Fra år til år udvikles festivalen, og i kølvandet på de mange koncerter, er der bl.a. skabt Knejpe-øl, Knejpe-flaskeposter, Knejpe-krus, Knejpe-­ lighter og Knejpe-crawl.

ÅRETS FOLKEFEST SMITTER AF PÅ BYEN Under Knejpe Festival arbejder kulturliv og erhvervsdrivende tæt sammen med Kulturværftet, som organiserer selve indholdet og musikprogrammet i festivalen, og med selve scenerne placeret ude på byens værtshuse. Knejpe Festival er stolte over i år at kunne præsentere følgende knejper: Københavneren, Borgerkroen, Holger Danske, Hold An, Axelhus, Cafe Valdemar, Skibsklarerergaarden, Toldkammeret og Sundbussernes Café Pernille’s.

Sågar Knejpe-byvandringerne kan opleves, hvor byens fortæller-troubadour André Andersen tager publikum tilbage til den tid, da Helsingør havde flere end 100 bryggerier og tilsvarende brændevins-brænderier, og hvor Helsingørs gader og stræder bugnede af søfolk fra alle verdens ender og kanter.

49 KNEJPE FESTIVAL

Skumsprøjt og saltvand er dybt integreret i Helsingørs DNA, og tiden som sundtoldsby og historisk port ud mod verdenshavene fejres fuldt ud både med byvandringer, fortælleaftener og ikke mindst med masser af musik, der har fulgt de søfarende på alverdens kontinenter. Og som oftest er de helt store følelser på spil, når Knejpe Festival under et særligt tema tager sine gæster og gaster med på en stemningsfuld, musikalsk rejse. En rejse, hvor musiktraditioner fra fjerne kontinenter blandes med oldshool, danske sømandsviser. Vestlig rock n’ roll møder syret, punked og groovy blandinger af tyrkisk kupuz, algerisk mandolin, trommer, guitar og bas. Energisk balkan hilser på avantgardejazz og beatfusion. Jazzet mellemøst møder John Mogensen-klassikere.


PARTSREDERE

KNEJPE FESTIVAL

50

De mange samarbejdspartnere tæller både nationale og lokale aktører som Helsingør Kommune, Wiibroe, H.N. Tageentreprise samt en lang række små og mellem­ store virksomheder i det lokale erhvervsliv. Derudover samarbejder festivalen bl.a. med en række lokale kultur­ institutioner heriblandt M/S Museet for Søfart samt Helsingør Bymuseum.


”Festivalen er jo blevet lidt af et tilløbsstykke med fyldte barer, køer langt ud på gaden, og hvor både hoteller og restauranter er booket godt. Også resten af året lever festivalen i form af de forskellige produkter, der er lavet til festivalen – fx Knejpe-øllen. Hvert år glæder vi os til at byde inden for til en todages folkefest” Heidi Koch, ejer, Københavneren

STOR OPBAKNING FRA DET LOKALE ERHVERVSLIV

”Ambitionen er, at Knejpe Festival skal være økonomisk bæredygtig, og med de mange gratis koncerter har festivalen brug for al den opbakning, den kan få. Foruden det arbejde, der

KULTURKOMPASSET Knejpe Festival er både smal og bred, men ved at bruge byen som scene og ved at gøre festivalen gratis, tager flere borgere et ejerskab til festivalen.

NA T

AL ON

TI

LO

ON

AL

TRAD

NYSKABENDE

ITIONEL

L NA IO

RE GI

ELITÆR

K

AL IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

Læs mere om KulturKompasset på side 8.

lægges af Kulturværftet i forhold til fundraising og konceptuel udvikling, arbejder knejpe-ejerne selv året rundt på at skabe synlighed og økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv. Resultatet har indtil videre været et stort økonomisk skulderklap, og vi glæder os naturligvis meget over, at festivalen har vundet så stort indpas i byen. Vi er med andre ord glade for, at et koncept udviklet og kurateret i et kommunalt kulturhus har fundet sin vej og har kunnet bygge bro mellem kultur og erhverv her i Helsingør”, udtaler Søs Krogh Vikkelsøe, festivalleder, Knejpe Festival.

51 KNEJPE FESTIVAL

Igennem festivalens mangeårige historie har Knejpe Festival udviklet sig til en solid publikums­succes med fyldte barer overalt i byen og et træk på ca. 2000 gæster over de to dage. Det har længe været en ambition, at festivalen i højere grad har skullet stå mere sikkert på sine egne skibsskæve ben. En ambition, der ser ud til at lykkes mere og mere:


SNAK med mad i munden SNAK MED MAD I MUNDEN

52

Maden spiller en stor rolle på Kulturværftet og Toldkammeret. I løbet af året serverer de to caféer, Spisehuset og Spisekammeret, skæve madarrangementer på lands og til vands – og nå ja, så er der fællesspisning på alle hverdage i Toldkammeret. Det handler om den menneske­lige kontakt og om, hvordan vi bringer vores forskellige værdier og kulturer sammen på nye måder, hvor madoplevelsen er i centrum for fællesskabet.

Men hvorfor spiller maden og måltidet en afgørende rolle, når vi skaber fælles­skaber, der får os til at spærre øjnene op for nye bekendtskaber og kulturer? Vi har givet mikrofonen til tre mad­glade kollegaer på Kulturværftet og Toldkammeret, der på hver deres måde arbejder med maden som en kulturel oplevelse.

I

2018 BLEV DER BRUGT 13.110 LITER ØKOLOGISK MÆLK, STEGT 14.469 FISKEFRIKADELLER OG SMURT 30.484 STYKKER SMØRREBRØD – VELBEKOMME


Når vi spiser sammen åbner vi op og skaber et fælles rum Elisabeth Momme, daglig leder af Toldkammeret og vært ved fællesspisningerne

Men fællesspisningen er andet og mere end at spise sammen. Det er summen af dem, som kommer, der skaber den helt særlige fællesskabsfølelse. Familier, par og folk, der kommer alene blandes ved bordene, og når maden anrettes på fade, bliver der lynhurtigt en hjemlig middagsbordsstemning.

Man hjælpes ad og sørger for hinanden, og snakken går lystigt. Vi har allerede stamkunder, og det tegner til, at dem får vi mange af. En af gæsterne, der kommer alene, sagde en aften til mig; ”Dette her er sjovt. Hver gang møder jeg nye mennesker, og maden er helt fantastisk.” Mens maden er bindemidlet i vores fælles­ skaber, åbner vi som byens lokale hjertekammer op for noget mere. Vi åbner for den uformelle og folkelige kultur: vis hvad du er god til, syng en sang, fortæl en historie, lav noget mad eller involver andre i dine gode idéer. Vi, der arbejder i Toldkammeret, forsøger blot at gøre det hyggeligt og ikke mindst tilgængeligt. Men det er i høj grad summen af fællesskabet, der danner grund for Toldkammeret som et eksperimentarium – et rum for det utænkelige, de umage konstellationer og de krøllede hjerner. Og her spiller maden en afgørende rolle, for at vi som mennesker tør at åbne os op, prøve os frem og for at vi kan skabe et rum og en Toldkammer-kultur, man kan blive en del af.

53 SNAK MED MAD I MUNDEN

Toldkammeret fik i sommeren 2018 en ny identitet med et særligt fokus på fællesskabet, og derfor har vi slået dørene op for fællesspisninger, hvor alle kan komme ind og være en del af fællesskabet.


En dag på vandet med kok, kutter og friske råvarer Nikolaj Rud Tobiassen, daglig leder af caféerne Spisehuset og Spisekammeret

SNAK MED MAD I MUNDEN

54

Caféen som rum er et fantastisk hyggeligt og intimt frirum. Men det er også vigtigt at bringe folk sammen på nye måder. Det er en del af at udvikle vores kultur sammen, og det synes vi er vigtigt. For ikke at være bundet af caféens fire vægge tog vi derfor afsted med en kok og en flok fiske-glade gæster på en kutter midt ude i Øresund. Vi ønskede, at folk blev mere nysgerrige på havet omkring os, og så ville vi give dem en oplevelse, hvor de stod helt tæt på kokken, de lokale råvarer og forberedelsen af maden. Det var en fantastisk dag med super glade og søde gæster, hvor der blev snakket, grinet og fisket. Mange havde aldrig fisket før – bl.a. to veninder i 40-års-alderen, og det var faktisk disse to, der fangede mest. Så det var intet problem at være nybegynder – alle hjalp alle. På vores sidste tur var det en 11-årig pige, der fangede den største torsk på hele seks kilo.

Halvvejs på turen anrettede vores køkkenchef Mike en frokost på kutteren, hvor den friske fangst blev tilberedt. Her havde folk mulighed for at få øjnene op for nye måder at spise fisk på og for den meget sunde og naturlige råvare, der befinder sig lige uden for vores dør. Og så var maden en super ”breaker” til at få samtalen i gang. Jeg er stadig overrasket over, hvordan mad kan åbne et selskab op. Det kan fx være helt små ting som at skulle dele et fad med lækkerier, så man bliver tvunget til at interagere med hinanden på et meget simpelt niveau. Mad gør bare, at samtalen og nysgerrigheden for det andet menneske bliver skabt. Vi har så travlt i dag, at vi ofte glemmer af spise. Derfor har vi fokus på at få oplevelsen, glæden og fællesskabet tilbage til måltidet igen.

EN VIGTIG VÆKS


Mike Brown, køkkenchef hos Spisehuset og Spisekammeret

Mad er en essentiel del af livet og spiller en stor rolle i vores samfund og i vores kultur. Det er vores kokkeskole for børn, Mit Kokkeri i Toldkammeret, et glimrende eksempel på. Vi har gennemført kurset to gange nu med forskellige grupper, og det har været fantastisk at opleve, hvordan børn tager ansvar og udtrykker sig gennem madlavning. Mange af dem havde aldrig haft et køkkenredskab i hånden, før vi begyndte, men da vi var færdige med kokkeskolen, havde flere af dem lavet mad derhjemme til deres familier. De forlod kokkeskolen med masser af selvtillid, og flere forældre har siden fortalt mig, hvor overraskede de har været over at se deres børn tage ansvar for deres lille familie-fællesskab ved selv at lave et måltid til dem. Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver vores børn det fantastiske værktøj, det er at kunne kokkerere og give oplevelser til andre gennem maden. Min søn på syv laver mad til mig, og jeg kan mærke, at maden er omdrejningspunkt for både en stolthed og en glæde, som vi giver til hinanden – på hver sin måde. Mad er også en stor del af vores identitet – en form for kunst, der udspringer af og understøtter vores kultur.

I de to caféer prøver vi generelt at holde retterne så tæt på deres oprindelse som muligt, så vi kan give vores gæster nogle autentiske madoplevelser, som ikke er en fordansket udgave. Men det er også et spørgsmål om at lave den rigtige oversættelse og forberede folk på, hvad de får præsenteret på tallerkenen. Vi havde på et tidspunkt et kinesisk arrangement, hvor jeg gerne ville lave traditionelle og autentiske kinesiske retter, men gæsterne forventede den vestlige fortolkning af det kinesiske køkken og kiggede langt efter de friturestegte rejer, der normalt er i en dansk-kinesisk buffet. Jeg fik faktisk klager over, at jeg havde lavet ”rigtige” kinesiske retter, så det var virkelig en øjenåbner for mig.

55 SNAK MED MAD I MUNDEN

STDRIVER

Mad er noget vi giver til hinanden


SCENEN ER SAT

56

”Jeg har taget afsæt i den røde farve fra Det Kongelige Danske Toldkammer-skilt, fordi det er en distinkt farve, der på én gang hører til og taler til de farver, der er i byrummet og Toldkammerbygningen” Anja Margrethe Bache, Billedkunstner og arkitekt


UDSMYKNING AF TOLDKAMMERET

SCENEN ER SAT Toldkammerets gamle ydermure og udeområde kom i efteråret 2018 under kærlig, kunstnerisk behandling af billedkunstneren Anja Margrethe Bache. Målet var rent fysisk at åbne huset visuelt op og invitere byens borgere indenfor til samvær, samtaler, samarbejder, frivillighed og fællesskaber.

FRA FÆSTNING TIL FÆLLESSKAB ”Den store udfordring med bygningen Toldkammeret er, at den lukker sig meget om sig selv. Ønsket med dette kunstprojekt var, at værket skulle vække folks nysgerrighed for, hvad der foregår i det gamle fine hus,” fortæller Elisabeth Momme, daglig leder af Toldkammeret. Anja Margrethe Baches værk var relevant i denne sammenhæng, fordi hun med værket ønskede at debattere, hvad kunst og kultur betyder for den enkelte og for samfundet. ”Målet var, at mennesker i alle aldre fra nær og fjern skulle føle sig draget af værket og til at få

lyst til at gå på opdagelse i det, for derefter at dykke ind i Toldkammerets mange forskelligartede arrangementer og tilbud og være med til selv at skabe et dynamisk borgernært og levende miljø,” pointerer Elisabeth Momme.

OM KUNSTNEREN OG FLUEN PÅ VÆGGEN Anja Margrethe Bache har en baggrund som kunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne, en ph.d. fra Arkitektskolen i Århus og er derudover civilingeniør fra DTU. Det er en baggrund, hun bruger i sin forskning, i sit design og i særdeleshed i sin kunst. ”Jeg ønskede at invitere såvel nutidige som fremtidige brugere af huset indenfor i husets gange og rum og prikke til deres nysgerrighed og lyst til at indgå i nogle af de utallige aktiviteter, der foregår. Jeg har taget afsæt i den røde farve fra Det Kongelige Danske Toldkammer-skilt, fordi det er en distinkt farve, der på én gang ­hører til og taler til de farver, der er i byrummet og toldkammerbygningen,” fortæller Anja ­Margrethe Bache. Det midlertidige kunstprojekt blev søsat med støtte fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst samt Helsingør Kommunes Byrumsgruppe og Kulturværftet og Toldkammeret.

ARTIKEL FRA IDOART.DK

SKAL KUNST VÆRE ET REDSKAB TIL AT AKTIVERE OG SYNLIGGØRE ET KULTURHUS? Læs her Anja Baches egen artikel om værket i Toldkammeret og om tankerne bag. Scan koden eller gå ind på https://bit.ly/2S6fLZi Foto: Ole Akhøj

57 SCENEN ER SAT

I værket ’Scenen er sat - Fluen på væggen’ gav Anja Margrethe Bache sit bud på, hvordan man visuelt kunne gentænke og åbne det gamle fæstningslignende toldkammer på ny. I sit bud på udsmykning valgte Anja Margrethe Bache at lave en fysisk fortællelinje og rød tråd, der startede uden for toldkammerbygningen på Helsingørs stationsplads og færgelejet, og som gennem flere nedslag fortsatte sin vej op på Toldkammerets indgangsparti og ind i toldkammergården og til bagindgangens port og mur. En rød tråd, som publikum kunne følge, hvis de skulle få lyst til at gå på opdagelse i værket og i huset.


EN

UNIK SETTING – TÆT PÅ UENDELIGE MULIGHEDER Året igennem danner Kulturværftet og Toldkammeret rammen om et væld af møder, konferencer og events. Et af disse arrangementer var i 2018 NORDUnets internationale konference, der ikke blot bragte Kulturværftet i spil, men hele Kulturhavn Kronborg.

MØDER & KONFERENCER

58

I september 2018 valgte den internationale it-virksomhed NORDUnet Kulturværftet som base for et af deres internationale flagskibevents – en netværkskonference for samarbejdspartnere verden over. NORDUnet er et samarbejde mellem Nationale Forsknings- og Uddannelsesnetværk (NREN) i Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland, og virksomheden er førende inden for netværk og e-infrastruktur inden for forskningsnetværksinfrastrukturer. Således forbinder NORDUnet flere end 400 forskningsinstitutioner med mere end 1,2 millioner brugere. I dagene fra 17. til 20. september fandt 270 delegerede fra 36 lande vej til Helsingør til et intenst konferenceprogram.

”Vores deltagere kommer fra hele verden, og denne årlige konference er en vigtig og helt enestående mulighed for os at mødes på tværs af organisationen. Programmet bestod af fem dages fællesskabsmøder, planlagte og improviserede møder og samarbejder, adskillige muligheder for sociale sammenkomster og et besøg på såvel Kronborg Slot og M/S Museet for Søfart samt ophold på Marienlyst Strandhotel. De, der ikke havde mulighed for at deltage fysisk i Danmark, kunne deltage i begivenhederne via video-streaming,” fortæller René Buch, direktør i NORDUnet. Konferencen ligger i den mere omfattende skala af de events, som Kulturværftet faciliterer på årsbasis med mange forskelligartede krav til mødefaciliteter, forplejning og logistik.

Birte Carlsson, event manager på Kulturværftet og Toldkammeret, fortæller: ”Vi møder i stigende grad ønsket fra vores kunder om skræddersyede løsninger, der inddrager de mange muligheder for oplevelser, som Kulturværftet og området byder på. I løbet af et år faciliterer vi en bred vifte af events og arrangementer. Fra møder, konferencer og produktlanceringer til filmoptagelser, store sportsbegivenheder og prisoverrækkelser. Vi har i gennem tiden trykprøvet rammerne og de helt unikke muligheder, vi råder over med Kulturværftet, værftshallerne og hele ­Kulturhavnen.”


MØDER & KONFERENCER

59

Foto: NORDUnet 2018

Netop beliggenheden midt mellem verdenskulturarv, gamle rå værftsindustrihaller og moderne stjernearkitektur var en af de parametre, der understøttede NORDUnets ønsker til lige dele netværk, møde og sociale events under konferencedagene. ”Vores årlige konference skete i tæt og trygt parløb med Kulturværftets konferenceafdeling. Stor fleksibilitet og en evne til at håndtere ændringer og ønsker i absolut sidste øjeblik bevirkede, at vores fokus fuldt ud kunne være på at skabe en helt unik 2018-konference”, udtaler Susanne Michelsen, Exec. Assistant & Conf. Admin. Mgr. NORDUnet A/S.

Foto: NORDUnet 2018


#kulturværftet   #toldkammeret  facebook.com/kulturvaerftet kuto.dk

Kulturværftet, Allegade 2, 3000 Helsingør    Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Profile for Kulturværftet

KulturKompas 2019  

Kulturværftet og Toldkammerets magasin om kultur og hvordan vi navigerer i den.

KulturKompas 2019  

Kulturværftet og Toldkammerets magasin om kultur og hvordan vi navigerer i den.