Page 1

FRA TAL TIL DET DER OGSÅ TÆLLER ÖRESOUND – ET NYT KONCERTSAMARBJEDE nORD SATTE FINE SPOR SPIREKASSEN MIDT I BYEN KUNSTEN AT SPISE INSEKTER OG TALE MED PLANTER KULTUR ER EN INVESTERING I KOMMUNEN

KULTURVÆRFTET & TOLDKAMMERETS MAGASIN OM KULTUR, OG HVORDAN VI NAVIGERER I DEN


#kulturværftet

#toldkammeret

KULTURKOMPAS Kulturværftet & Toldkammerets årsmagasin 2018 Oplag: 4.800 stk. Udgives af: Helsingør Kommune v. Kulturværftet & Toldkammeret, Allegade 2, 3000 Helsingør Chefredaktør: Mikael Fock Redaktion: Anne Borg Søs Krogh Vikkelsøe Mikael Fock Vibeke Dalskov Lone Wengel Kristensen Gertrud Stine Clausen Tekst: Anne Borg Gertrud Stine Clausen Peter Lynglund Mikael Fock Julie Thing Christina Majcher Gro Frank Rasmussen Birgitte Vinding Grafisk design: Lone Wengel Kristensen For- og bagside foto: Daniel Nyström @darklydreamingdaniel CLICK Festival 2017 Foto: Daniel Nyström Mathias Vejerslev Dennis Skyum Oliver Sperling Kjeld Olsen Patrick Richter Sandra Odgaard Claus Bech Torben Sørensen Lotte Kokfelt Kulturværftet Tryk: Nofoprint as

1

04

73

504

TR

YKSAG

4

FÆLLESSKABERNES ÅR

14 

ÖRESOUND – ET NYT KONCERTSAMARBEJDE

6 

KULTURKOMPASSET

18 

8

 RA TAL TIL DET F DER OGSÅ TÆLLER

20

12 

KULTURKOMPAS PODCAST

ÅRETS GANG

 EST PÅ KAJEN F – EN IKKE HELT ALMINDELIG BYFEST

22 

KOM IND OG BLIV KLOGERE


24 

36 

46 

26

39

48 

BIBLIOTEKET BAG BIBLIOTEKET

 nORD

SATTE FINE SPOR

HELSINGØRS MANGE SCENER

 HC2 – 3D SCENEKUNST

28 

40

31  32 

SPIREKASSEN MIDT I BYEN

SPISEKAMMERET – DET NATURLIGE SAMLINGSPUNKT

NYE FORMATER OG NYE FÆLLESSKABER

I KØLVANDET PÅ KNEJPE FESTIVAL

KULTUR ER EN INVESTERING I KOMMUNEN

 UNSTEN AT K SPISE INSEKTER OG TALE MED PLANTER

50 

42

ET DIGITALT SCENEKUNSTVÆRKSTED

51

44

MENINGEN BAG MADEN

KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB

EVENTS OG KONFERENCER

3


FÆLLESSKABERNES ÅR FORORD TEMA

4

CLICK Festival 2017. Foto: Daniel Nyström


Anden udgave af årsmagasinet fra Kulturværftet & Toldkammeret – KulturKompas – handler om det, der rører sig på Kulturværftet & Toldkammerets scener, i vores værksteder, i vores køkkener og spise­ huse, til vores koncerter, i værftshallerne, på byens pladser, på vores udstillinger, på vores festivaler og i vores Børnekulturcenter. KulturKompas giver et indblik i al den kunst, der sætter kant på kulturen. Men først og fremmest handler dette nummer om den kultur, der skaber samhørighed og fælleskaber i vores liv også uden for husene.

Måske har vi set kulminationen efter en række år, hvor det har handlet om meget andet end fællesskaberne. Måske er det netop det helt reelle faktum, at vores værdier er under pres, som får os til at rykke sammen i fællesskaberne. Og måske det er netop her, kulturinstitutionerne kan redefinere sig selv i rollen som de steder, hvor man kan mødes i meningsfulde fællesskaber.

KOMPAS ELLER REGNEMASKINE? I dette årsmagasin kan du også læse om Kulturværftet & Toldkammeret i tal og statistik fra året, der gik. Hvor mange besøgte os, hvor mange af vores gæster kom fra udlandet, og hvor mange timer brugte vores frivillige på at hjælpe til. For blot at nævne nogle eksempler. Men netop værdi- og talsætningen på kultur kan ellers være en svær størrelse. For hvad er værdien af en skovtur eller et kulturelt fællesskab? Vi tager troligt regnemaskinen frem, men har svært ved at måle det umålelige. Tidligere i år kunne man i KL’s nyhedsbrev Momentum læse om en opgørelse, der viser, at Danmark har EU-rekord, når det handler om at bruge kulturlivet. At kulturforbruget

kan styrke samfundsøkonomien, men også kan bidrage til sammenhold og identitet, viser erfaringer fra Helsingør. Byen såvel som kommunen er stærk på kultur. Det mærker man med det samme. Både den, der møder os gennem kulturhistorien, og den, der møder os i mødet med hinanden. Den er ikke kun forankret i byens stærke kulturinstitutioner, men også i den måde vi er gode til at skabe rum, der inviterer til de førnævnte fællesskaber.

di, men som Einsteins sagde: Det er ikke alt, der har værdi, der kan måles – og ikke alt, der måles, der har værdi! Kulturen er ikke en regnemaskine. Den er det kompas, der kan give os retning i en stormfuld tid. Den kan ikke give os svarene, men den kan hjælpe os med at stille de rigtige spørgsmål og spørge ind til meningen med det hele.

For Helsingør er fortællingerne om det maritime, om skibsværftsæraen og Shakespeares Hamlet et særligt udgangspunkt. Uden at vide det, samler det os i kulturelle fællesskaber lidt ligesom et DNA. Vi ved ikke, det er der, men det er der, og vi ville mangle det, hvis ikke der var mødesteder eller scener, der kunne samle os om den kulturelle fortælling.

Velkommen til fællesskabernes år. God læselyst!

TORDENSKRALD ELLER RUNDETÅRN? I Danmark betragter vi tit kultur som noget elitært. Det synes jeg er trist, for vi har også brug for at blive udfordret af det nye. Det kan være, der er kulturer, vi ikke bryder os om, ligesom der er væremåder og værdisæt, der ikke stemmer overens med vores egne værdier. Det kan være, at vi drømmer om at kunne sætte kultur på formel og regne os frem til dens vær-

Og når vi prøver at måle, siger den: " Hvad er højest? Rundetårn eller et tordenskrald?"

Mikael Fock, Chef for Kulturværftet & Toldkammeret

5 FORORD

Når alt kommer til alt, er dét at skabe meningsfulde fællesskaber eller rammen om disse vigtigere end nogensinde. For der er sket noget. Det er svært præcist at beskrive, men morgenluften vejrer. Lidt som om vi er ved at finde en ny takt og et fælles fodslag som modtræk eller modkraft til det forgangne år præget af fake news på de sociale medier og med en selviscenesættende realitystjerne ved det store amerikanske ror.


KULTUR KOMPASSET NA T

AL N O

L NA IO

RE GI

ELITÆR

RING 3 RING 2

ITIONEL

RING 1

NYSKABENDE

KERNEFORTÆLLING

TI

LO

ON

AL

TRAD

KULTURKOMPASSET

6

K

AL T IN

E

A N R

FO L K E LIG KulturKompasset blev skabt af Kulturværftet & Toldkammerets chef Mikael Fock, lige inden Kulturværftet åbnede i 2010. KulturKompasset © Mikael Fock


KULTUR MED KANT KulturKompassets fire hjørner orienterer sig alle mod form, genre og målgruppe. Det er bygget op i et spændingsfelt, hvor det folkelige står over for det elitære, og hvor det traditionelle modsvares af det nyskabende. Det er husenes pligt og udfordring at orientere sig mod alle fire hjørner, og for at opretholde dynamikken og udfordringen i KulturKompasset skaber vi altid arrangementer mellem yderpolerne og ikke kun i én af polerne og heller ikke inde i ’ingenmandsland’ i midten, hvor kulturen mister sin kant. Et arrangement kan fx være:

KERNEFORTÆLLINGERNE

Folkeligt og traditionelt – fx en julekoncert og Fest På Kajen.

RING 2: TRANSFORMATION

Firkanten symbo­­­li­serer det sande, det historiske og det faktuelle.

DET SKØNNE Trekanten symboliserer det skønne og kunstneriske og fokuserer på den kunstneriske oplevelse.

KULTURKOMPAS RETNING OG ORIENTERING Ved udvalgte artikler i magasinet kan du se, hvordan de omtalte arrange­ menter placerer sig i KulturKompasset i forhold til værdi, geografi og genre. Se efter denne grafik:

RING 1: METAFORIK Kulturværftet & Toldkammeret fortolker de store temaer til nye oplevelser modigt udfoldet og oversat til nye oplevelser og formater.

Den meningsfulde, identificerbare oplevelse forvandler gæster til medoplevere og medfortællere.

RE GI

AL ON

TI

RING 3: GÆSTER BLIVER MEDFORTÆLLERE

NA T

AL ON

NYSKABENDE

Den kulturelle transformation skaber mening for gæsten. Man kunne også her sige, at rejsen ud skaber forundring, og at rejsen hjem skaber forvandling.

ELITÆR

AL

K

Nyskabende og folkeligt – fx et helt anderledes møde og dobbelt­koncert med Sussi og Leo og Tyrkiets største poporkester, eller Knejpe Festivalens kombination af maritim fortælling og musikkens rejse gennem byens værtshuse.

DET SANDE

LO

Elitært og nyskabende – fx. en ny eksperimenterende performance eller koncert med en international kunstnergruppe, der er nyskabende og nysgerrige.

Helsingørs kernefortællinger handler om identitet, innovation og international rækkevidde og tager afsæt i hhv. Kronborg og fortællingen om Hamlet, skibsværftstiden og industrifortællingen samt søfarten og rejsen ud mod nye lande og kontinenter.

Cirklen symboliserer det gode, etiske, sociale og rekreative. Det, der kan skabe sammenhængskraft og fællesskaber.

L NA IO

Traditionelt og elitært, – fx en klassisk koncert eller en klassisk forestilling fra Det Kongelige Teater.

DET GODE

KulturKompasset bruges i skabelsen af alle egen- og co-produktioner og er i dag dybt integreret i Kulturværftet & Toldkammerets maskinrum. KulturKompasset er bl.a. indarbejdet i husenes CRM-system, hvilket betyder, at for hver eneste produktion, der går igennem programredaktionen, afvejes, hvilken type arrangement, målgruppe og appel der er tale om. Alle medarbejdere, som er i berøring med et arrangement – fra driftspersonale og teknikere til frontpersonale og kommunikationsteam – orienterer sig i forhold til arrangementets karakter. Dermed er KulturKompasset i det operationelle daglige arbejde såvel som på et strategisk niveau et helt centralt styringsværktøj i Kulturværftet & Toldkammerets programarbejde.

ITIONEL

Både i arbejdet med at udvikle de enkelte arrangementer og i den efterfølgende fase, hvor effekt og målopnåelse vurderes, bruges KulturKompasset. Det blev oprindeligt udviklet dels til at identificere og programmere efter kerne­fortællingerne, som allerede findes i Kulturværftets, Toldkammerets og hele Kulturhavn Kronborgs DNA. Dels var der brug for at have én fælles reference, som kunne skabe mening

i en kreativ proces side om side med effekt og målfaste værdier.

De tre værdier vil altid være repræsenteret, når Kulturværftet & Toldkammeret skaber profil- og identitetsskabende arrangementer og oplevelser.

TRAD

Foredrag, fællesspisning, samtidsfestivaler, scenekunst, koncerter, kokkeskole, børnekultur, billedskole. Blot få af de mange typer af arrangementer, der løber af stablen på Kulturværftet og i Toldkammeret igennem et år. Et bredt udvalg af genrer og formater møder et lige så bredt og mangfoldigt publikum. Det folkelige, nære og populære går hånd i hånd med de smalle, eksperimenterende formater og internationale produktioner.

DE TRE VÆRDIER

IN

TE

FO L K E LIG

KulturKompasset © Mikael Fock

RN

A

7 KULTURKOMPASSET

KulturKompas er ikke kun titlen på det årsmagasin, du har foran dig her. Det er også navnet på et helt centralt værktøj, Kulturværftet & Toldkammeret bruger, når vi året rundt skaber kulturelle begivenheder. Det er et strategisk redskab, der er med til at sætte kursen og skabe et fælles sprog, som både rummer det kreative udviklingsarbejde og den efterfølgende effektmåling. Et praktisk greb, der bruges fra sceneteknik-afdelingen til Spisehuset og fra kommunikations­ afdelingen til programredaktionen.


FRA TAL TIL DET DER OGSÅ TÆLLER

8

ARRANGEMENTER I 2017 FORDELT EFTER KULTURKOMPASSET

DET GODE

8%

25%

18% FOLKELIG TRADITIONEL

NYSKABENDE FOLKELIG

DET SANDE

29% 28%

DET SKØNNE

TRADITIONEL ELITÆR

31%

61%

ELITÆR NYSKABENDE Arrangementer inddelt efter kompas-retning.

Arrangementer inddelt efter værdi.


FRA TAL

til det, der også tæller

Vi laver mere end tusinde arrangementer hvert år, og vi vil gerne teste vores intentioner. Har vores aktiviteter den virkning, som vi gerne vil have, de har? Får folk egentlig de oplevelser, vi håber og regner med? Er skibet på rette kurs? Derfor har vi samlet en håndfuld kulturbrugere og kulturmedskabere fra byen. For at høre, hvad kultur betyder for dem hver især. Og for at udforske den dynamik, der opstår mellem de store koncerter, vi arrangerer, og de helt tætte, fællesskabende arrangementer, hvor folk selv er med til at skabe både indhold og rammer. HVORDAN KAN VI BRUGE KULTUR­OPLEVELSER TIL AT SKABE OG FINDE FÆLLESSKABER?

Henrik Svingaard: ”Når vi arrangerer Kronborg Cup, er der 7000 8- til 17-årige deltagere fra Danmark, Sverige, Norge og England, som overnatter på skoler og vandrerhjem under turneringen, men også 700 frivillige, som er med til at skabe alt det udenom, og som gør oplevelsen større for alle. Det er ikke bare fodbold, men fællesskabet og det sociale rundt omkring, der gør den samlede oplevelse fantastisk.” Poul Henrik Jørgensen: ”Det samme gælder for vores astronomiforening. Vi lægger meget vægt på det sociale fremfor bare det rent naturvidenskabelige, for folk kan jo udmærket selv finde astronomiske fotos på nettet. Vi har grupper, hvor vi mødes og diskuterer emner inden for teoretisk fysik, og andre, som handler om, hvordan man behandler sine kikkerter. Det er en helt anden oplevelse at sidde i samme

lokale som foredragsholderen, hvor man kan afbryde og stille spørgsmål, fremfor bare at følge et video-feed”. Tina Standhardt: ”Alt, hvad der udløser dopamin i hjernen, skaber glæde og fællesskab. Når vi hører et stykke musik, vi kender, udløses der dopamin. Det samme sker, når vi hører et stykke musik, vi ikke kender, og hjernen synes, det er nyt og spændende. Dopamin udløses også ved spændingen ved videnskab og bevægelserne i fodbold. Bare det at være sammen med andre mennesker gør, at der skabes livsglæde. Man behøver ikke engang at snakke verbalt.” Pernille Nørgaard: ”I gamle dage boede vi i landsbyer, hvor vi havde nogle bestemte roller og relationer til hinanden. Jeg ser en berigelse i Kulturværftet, fordi det kan give os en erstatning for noget af det, en landsby ikke længere kan give os. De informationsmængder, vi skal forholde os til i det moderne liv, er blevet meget større, og vi kan finde hvad som helst på nettet, men hvad skal vi bruge det til, hvis vi sidder alene derhjemme og føler os død-alene? Vi har brug for den samhørighedsfølelse, som kultur­ oplevelserne kan give os”. fortsættes ➞

FORENINGER PÅ BESØG I 2017

43 forskellige foreninger benyttede i 2017 Kulturværftet & Toldkammeret, Hal 14 og Hal 17. 373

gange var et lokale i Kulturværftet & Toldkammeret, Hal 14 og Hal 17 i brug af en forening.

23.488 gæster var i 2017 på besøg i forbindelse med et foreningsarrangement.

9

PANELET Poul Henrik Jørgensen Formand i Nova, Nordsjællands Astronomiforening, der nu holder til på Toldkammeret. Tina Standhardt Ejer af værtshuset Holger Danske og en af nøglepersonerne på værthus-siden i den årlige Knejpe Festival. Henrik Svinggaard Idémand og arrangør af Kronborg Cup, et årligt fodboldstævne i august for 7000 deltagere fra 8 til 17 år. Ole Nøhr Pensionist, frivillig rundviser på Kulturværftet, bestyrelsesmedlem i Frivilligcentret og initiativtager til Herreværelset. Pernille Nørgaard Initiativtager til Spiseklubben Grydeklar, som snart har eksisteret i 6 år. Fra Kulturværftet & Toldkammeret Mikael Fock, chef og kunstnerisk leder og Søs Krogh Vikkelsøe, redaktionschef.

FRA TAL TIL DET, DER OGSÅ TÆLLER

Ole Nøhr: ”Det er meget vigtigt for mig i den alder, jeg har, at komme i dybden med noget viden og læring, og jeg vil gerne gøre det sammen med andre. Der ligger en fantastisk energi i, at man kan give sin viden og begejstring videre. Og hver eneste af mine rundvisninger, der varer halvanden time, skaber et lille, nyt fællesskab.”


➞ fortsat

… FRA TAL TIL DET DER OGSÅ TÆLLER

ER VI GODE NOK TIL AT UNDERSTØTTE OG GRIBE DE BEHOV OG ØNSKER, DER KOMMER FRA BYENS BEBOERE? Pernille Nørgaard: ”Kulturværftet har sat Helsingør på landkortet. Og Spiseklubben Grydeklar havde formentlig ikke eksisteret i dag, hvis I ikke havde fanget os og hjulpet med det, vi ikke selv magtede. Vores projekt var et kæmpe arbejde, fordi der dukkede 65 mennesker op til vores første spisning i det fri, og vi bare var fem arrangører. Men så blev vi kaldt til møde hos jer og fik tilbudt at bruge Toldkammerets køkken­ faciliteter. I er gode til at sluse den slags ind.”

Ole Nøhr: ”Da jeg sluttede mit aktive arbejdsliv, syntes jeg, at jeg havde så meget i rygsækken, som jeg kunne give videre. Og jeg har fulgt Kulturværftet helt fra det øjeblik i september 2008, hvor den første gravko begyndte arbejdet nede på havnen. Jeg har stadig trøjen fra den dag, Kulturværftet åbnede, og hele projektet har beriget mig meget. Jeg har virkelig lært meget af at vise borgerne rundt på værftet.”

FRA TAL TI L DET, DER OGSÅ TÆLLER

10

Fotos fra Store Legedag på Kulturhavnen 2017. Foto: Torben Sørensen

GÆSTER PÅ KULTURVÆRFTET & TOLDKAMMERET, HAL 14 OG 17 I 2013-2017

85.079

126.249

81.008

Kulturgæster

109.275 49.709

24.133

25.698

106.669

Erhvervsgæster

34.000

27.085 Kilde: Kulturværftet

2013

2014

2015

2016

2017

150.382

106.706

136.360

134.788

140.910

Det høje besøgstal i 2013 er bl.a. affødt af udstillingen Ole Lund Kirkegaard & Alle Rødderne, der alene tiltrak ca. 55.000 gæster.


I vores podcast 'Kulturhus i Byen' kan du tage med Pernille til fællespisning i Spiseklubben Grydeklar, med Poul Henrik en tur bagom NOVA Nordsjællands astronomiforening, og på Tinas knejpe Holger Danske til en snak om de fællesskaber, som skabes og styrkes gennem kulturen. Find KulturKompas podcast via kuto.dk eller i din podcast app.

GIVER KULTUROPLEVELSERNE OS NYE MÅDER AT FORSTÅ VERDEN PÅ? 'DISRUPTER' DE OS? GIVER DE OS NYE RETNINGER?

Poul Henrik Jørgensen: ”Kunst var faktisk state of the art, altså udtrykket for den mest sofistikerede og avancerede viden, frem til det 19. århundrede. Der skete så noget, da man

HVAD FORBINDER DU MED HELSINGØR? I en panelundersøgelse med 2524 respondenter bosat på Sjælland mener over 80 % af de adspurgte på tværs af alder og bopæls­kommune, at danske koncert- og kultur­huse samt festivaler har stor eller meget stor betydning for det danske kulturliv. Blandt udelukkende lokale respondenter i undersøgelsen, som er bosat inden for 60 km til Helsingør, har 634 respondenter besvaret spørgsmålet om, hvad de forbinder med Helsingør. Som det fremgår, forbinder de fleste respondenter i panelundersøgelsen Helsingør med musik og kultur. Knap 44 % af respondenterne forbinder således Helsingør med musik og kultur, hvilket indikerer at Kulturværftet har en lokalkulturel forankring. Derudover forbinder respondenterne Helsingør med natur og at det er et godt sted at bo. Desuden nævner nogle af respondenterne ud over disse svarmuligheder, at de forbinder byen med turisme og seværdigheder.

indførte fotografiet, og malerkunsten derefter skulle finde sine egne ben. Nu er meget af den mest etablerede kultur blevet lidt tilbageskuende. Nutidens allermest avancerede teknologi finder man i computerspillene, men de bliver endnu ikke betragtet som kunst. Imens giver det traditionelle kulturmiljø De Gyldne Palmer til film lavet med håndholdt kamera. Men når man om nogle hundrede år kigger tilbage på vores tid, så tror jeg faktisk, at det er computerspillene og de teknologisk avancerede film, man vil se på.” Pernille Nørgaard: ”Men med den hastighed, alt forandrer sig med i dag, er det også virkelig vigtigt, at en kulturinstitution tør holde fast i det langsomme og stilfærdige. Vi har en stor generation af unge mennesker, der ikke rigtigt har nogle oplevelser af fx Tryllefløjten, og det er også uhyggeligt væsentligt. En kulturinstitutions opgave er måske også netop at finde og fremvise stilheden og den grundlæggende ro. Og vise, hvordan man stopper op og lærer at fordøje”.

160 NATUR

133

278

ET GODT STED AT BO

24 TRANSPORT FÆRGE OG BRO

107 FERIE

39 TURISME

42

MUSIK OG KULTUR

ET GODT STED AT ARBJEDE

Kilde: Panelundersøgelse om Danske Koncert- og Kulturhuse foretaget august 2017.

11 FRA TAL TI L DET, DER OGSÅ TÆLLER

Tina Standhardt: ”Kultur er jo både byens egen historie men også det, der kommer udefra. Og det kan både være fra Caribien og Jylland. Under Knejpe Festival har jeg set det ske mange gange: Der er folk, der kommer for at høre musikken, og som så oplever, at alle de her knejper i byen er nogle virkelig skønne steder med plads til alle typer mennesker. Der bliver virkelig rykket rundt på nogle fordomme. Jeg kan huske et år, hvor der blev spillet meget fado. Jeg kender mennesker, som ikke kendte den musikgenre dengang, men som stadig snakker om oplevelsen og hører fado den dag i dag. Musik får virkelig folk til at flytte sig. Og det kan ikke være anderledes: Alle de kreative fag laver nogle nye krydsforbindelser oppe i vores hjerne, og så tør vi noget mere. Vi bliver klogere og mindre bange for det ukendte.”


Kulturværftet & Toldkammeret har fået en podcast, hvor du kan høre om det, der sker i de to kultur­huse. Kom med bag scenen og mød de store stjerner, hør om tilblivelsen og visionerne bag aktiviteterne, og oplev nogle af de helt magiske øjeblikke. Historierne er korte, dokumentariske lydfor­ tællinger, som giver et unikt indblik i Kulturværftet & Toldkammerets livlige hverdag og arrangementer.

KULTURKOMPAS PODCAST

12

SYRIENS STJERNER En duft af arabisk mad og traditionelle syriske rytmer forvandlede Kulturværftet til en sydlandsk fest en september-­aften i det forgangne år. Under titlen Syriens Stjerner intro­ duceredes en ny type koncert, som har sat sit aftryk på Kulturværftets fremtidsdrømme. NA T

AL ON

Få en smagsprøve på musikken og stemningen fra den særlige aften, og mød de rørende personligheder og historier, der gjorde festaftenen

til mere end bare en musikalsk oplevelse. Syriens Stjerner løb af stablen den 22. september 2017. Som en del af koncerten fik 100

herboende syriske flygtninge doneret billetter fra borgerne, og koncertens overskud på 40.000 kr. blev doneret til velgørenhed.

TI

LO

ON

AL

TRAD

NYSKABENDE

ITIONEL

L NA IO

RE GI

ELITÆR

K

AL IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

KULTURKOMPASSET Syriens Stjerner målretter sig som et både lokalt og internationalt folkeligt arangement. Læs mere om KulturKompasset på side 6.

Lyt til KulturKompas podcast i din podcast app eller via kuto.dk. Hvis du abonnerer på podcasten, bliver du automatisk opdateret, når der kommer nye episoder. I denne første udgivelse kan du høre følgende tre historier: Syriens Stjerner, Words-aftenerne i Toldkammeret og Kulturhus i byen.


KULTURHUS I BYEN

Der er grin, gråd og gys, når der hver måned åbnes op for Words-aftener i Toldkammeret.

I årevis har Kulturværftet & Toldkammeret arrangeret alt fra store internationale koncerter, teaterforestillinger og festivaler til mindre, mere lokale kulturoplevelser. Men hvornår og hvordan påvirker kulturen livet ude i byen?

En aften spækket med fortællinger i alverdens afskygninger, der både hylder de traditionelle dyder og bringer moderne fortællegreb på banen. Det er ingredienserne bag

Words-konceptet. André Andersen styrer aftenerne med kyndig hånd. Blandt publikum er der efterhånden mange gengangere, og skaren vokser og vokser.

Det er radiojournalist Julie Thing, der i samarbejde med Kulturværftet & Toldkammeret står bag produktionen af disse tre første podcasts.

Hvad er det, der gør indtryk hos folk og måske ligefrem flytter dem en lille smule. Kom med og hør, hvad der sker i Spiseklubben

­ rydeklar, astronomiforeningen G NOVA og til Knejpe Festival ude blandt byens værtshuse.

KULTURKOMPAS PODCAST

WORDSAFTENERNE

13


ÖRESOUND

14

Vi förväntar oss att skapa en musikalisk bro som suddar ut gränserna mellan svensk och dansk musik Hasse Jönsson, The Tivoli

Scandlines er samarbejdspartner på ÖRESOUND og sørger for at bringe gæsterne over sundet til en fordelagtig koncertpris. Gaffa udgiver trykte tidsskrifter i både Danmark og Sverige og deltager naturligt som mediepartner.


Et nyt koncertsamarbejde mellem Helsingør og Helsingborg er søsat

ÖRESOUND placerer sig i KulturKompasset som en traditionel/folkelig kulturproduktion. ÖRESOUND tiltrækker primært publikum lokalt og regionalt.

RE GI

ELITÆR

NA T

AL ON

NYSKABENDE AL ON

TI

AL

K

”Vi ønsker at bygge en musikalsk bro, som udvisker skellene mellem svensk og dansk musik. På den måde håber vi med ÖRESOUND at åbne op for et musikalsk møde mellem publikum og

KULTURKOMPASSET

L NA IO

ÖRESOUND er støttet med midler fra Nordisk Kulturfonds særlige program til støtte af den nordiske live-musik, PULS-puljen, og midlerne er tildelt over en tre-årig periode. Projektet starter ud i foråret 2018 og kickstartes med nogle af de helt store navne fra hhv. den svenske og danske rockscene for at lancere ÖRESOUND med så stor gennemslagskraft og høj genkendelighed som muligt.

”Det tager tyve minutter at sejle publikum fra det ene venue til det andet, og færge-terminalerne ligger to minutters gang fra spillestederne i begge byer, så med den relativt korte sejltid får vi nogle intense, eksplosive og ekstraordinære koncerter”.

ITIONEL

INTENSE OG EKSPLOSIVE KONCERTER I VENTE

artister i de to lande såvel som andre nordiske lande”, fortæller Hasse Jönsson, og Rasmus Schrøder supplerer:

LO

”Vi har igennem længere tid drøftet, hvordan vi kan løfte kendskabet til broderlandets musik­ scene igennem et samarbejde over Øresund. Når man fx sammenligner de to officielle salgshitlister - svenske sverigetopplistan.se og danske hitlisten.nu - er det forbavsende så få af artisterne, der går igen ud over naturligvis de internationale navne. Det generelle kendskab til hinandens musikscener er ganske begrænset. Et eksempel er, at vores svenske samarbejdspartner lige over på den anden side af sundet snildt kan samle 10.000 gæster til en koncert med svenske Laleh, som jeg her i Danmark aldrig har hørt om. Med vores samarbejde vil vi sætte fokus på denne problematik. Ambitionen er at styrke relationerne mellem de respektive brancher og sikre, at publikum oplever kunstnere fra hele Norden”, fortæller Rasmus Schrøder, musikredaktør på Kulturværftet & Toldkammeret. Sammen med Hasse Jönsson, The Tivoli i Helsingborg, har han i et par år iltet tanken om et tættere samarbejde mellem de to byers scener. I projektets første faser præsenterer Kulturværftet & Toldkammeret danske artister i Sverige, og The Tivoli præsenterer svenske kunstnere for et dansk publikum.

”Når vi i forvejen hver især præsenterer internationale koncerter, flytter vi allerede mange publikummer over sundet. Eksempelvis kan helt op til 36 % af publikum ved særlige koncerter på Kulturværftet komme fra Sverige. Men det lykkes kun, når vi bevæger os i den absolutte superliga af pop og rock-navn. Det er denne tendens ÖRESOUND skal gøre op med, og på den måde skabe en bedre forståelse og kendskab til på tværs af sundet”, understreger Rasmus Schrøder.

TRAD

RELATIONER OG KENDSKAB SKAL STYRKES

IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

Læs mere om KulturKompasset på side 6.

15 ÖRESOUND

4 km. 20 minutter i færgetid. 2 minutter i fugleflugt. Der er ikke særligt langt over til vores blå-gule naboer hinsidan. Vores svenske broderfolk. Og så alligevel. Set ud fra en dansk musikredaktør og en svensk koncertarrangørs perspektiv er det overraskende, hvor lidt vi kender til hinandens musikscener og -kunstnere. Det skal et nyt samarbejde støttet af Nordisk Kulturfond lave om på. Projektet er et samarbejde mellem spillestedet The Tivoli i Helsingborg og Kulturværftet & Toldkammeret i Helsingør. Samarbejdet har fået navnet ÖRESOUND.


Hasse og jeg har udviklet projektet over en længere periode, og vi har et meget frugtbart samarbejde, som giver masser af god energi. Vi lærer hele tiden en hel masse om, hvordan branchen er skruet sammen i det andet land, og så er det et meget spændende aspekt, at vi arbejder med et OPP – et offentligt privat partnerskab. The Tivoli er et privat fore­ tagende, og vi er et offentligt hus – det giver en ekstra dynamik i samarbejdet.

OM NORDISK KULTURFONDS PULS-PROGRAM Nordisk Kulturfond arbejder for et fornyet og dynamisk kunst- og kulturliv i Norden, der er mangfoldigt, tilgængeligt og af høj kvalitet. Med PULS ønsker fonden, at livemusikken i højere grad kan overskride landegrænser, herunder smalle musikgenrer, vækstlag samt tendenser, som kan danne modvægt til den rendyrkede kommercielle tilgang til livemusikken, som også er vigtig og central for musikbranchens vækst, men som meget let bliver dominerende, hvis ikke den nye og smalle kunst, der i udgangspunktet ikke er kommercielt investerings­attraktiv, understøttes.

Hasse Jönsson, The Tivoli, Helsingborg og Rasmus Schrøder, Kulturværftet & Toldkammeret

ET PROJEKT, DER NEDBRYDER DE USYNLIGE GRÆNSER

ÖRESOUND

16

Når man spørger de to samarbejdspartnere, er ambitionen på den lange bane at være med til at styrke netværksdannelsen mellem brancherne i de nordiske lande og at huse netværksskabende begivenheder med de nationale liveorganisationer i relation til ÖRESOUND. På kort sigt her i projektets allerførste faser er det naturligt helt andre praktiske prioriteringer, der er i fokus.

og opdyrke nye publikumsgrupper. Vi håber med samarbejdet at skabe en ny akse over sundet, som kan åbne musikscenerne i Nordsjælland og Sydsverige og øge kendskabet til og forståelsen for nordisk rytmisk musik. Det faktum, at vi geografisk set er det sted, hvor de to lande ligger tættest på hinanden gør det naturligt at placere et projekt, der nedbryder grænser, her,” afslutter Rasmus.

”Vores ønske er at række ud mod det nysgerrige publikum, som i forvejen er opmærksomme på, at der i broderlandet er et interessant musikliv,

Jonah Blacksmith (DK)

Mando Diao (SE)

Som en del af koncertsamarbejdet ÖRESOUND kan publikum i Sverige glæde sig til at opleve det anmelderroste danske band Jonah Blacksmith, når de spiller på The Tivoli i Helsingborg i starten af marts 2018. Godt en måned senere bringer ÖRESOUND Nordens bedste bud på et internationalt rockband – svenske Mando Diao – til Kulturværftet i Helsingør.

Med puls forsøger vi at åbne nationale og musikalske grænser i Norden og gøre Norden til et reelt marked for musikken. Der er mange spændende nordiske artister, der sjældent spiller koncerter i andre nordiske lande. For publikum betyder det, at de ofte ikke oplever artister fra andre nordiske lande. Vi har fokuseret på live­ musikken, hvor de store, unikke musik­oplevelser sker, og hvor publikum får en mulighed for at møde kunst­ nerne. Ved at støtte livemusik skaber vi for­håbentlig et stærkt netværk af scener for de nordiske artister. Benny Marcel, direktør, Nordisk Kulturfond


GÆSTER FRA SVERIGE

5%

Flere af koncerterne på Kulturværftet & Toldkammeret appellerer til et svensk publikum. Nedenfor vises andelen af billetter solgt i Sverige til følgende koncerter:

af billetterne til arrangementer på Kulturværftet & Toldkammeret i 2017 blev solgt til svenske gæster.

28

% 28

%

GLENN HUGHES

MR. BIG

20

%

MARILYN MANSON

20

%

BRYAN ADAMS

7

%

CLICK FESTIVAL

GÆSTER FRA SVERIGE

17

FRIVILLIG PÅ KULTURVÆRFTET & TOLDKAMMERET Kulturværftet & Toldkammeret har et frivilligkorps, der hjælper til ved et udsnit af vores arrangementer.

Mr. BIG (US) gav koncert på Kulturværftet i november 2017 Foto: Patrick Richter

19-77 år

frivillige

arrangementer

frivillig-timer


Second Body (TW) / foto: Mathias Vejerslev

ÅRETS GANG TEMA

18

Bryan Adams (CA) / foto: Sandra Odgaard

Suspekt / foto: Patrick Richter

Mykki Blanko (US) / foto: Mathias Vejerslev

56%

2% ØVRIG UDLAND

Folkeklubben / foto: Sandra Odgaard

5%

20%

SVERIGE

ØVRIGE DANMARK

3% HILLERØD KOMMUNE

6% KØBENHAVNS KOMMUNE

8% FREDENSBORG KOMMUNE

HELSINGØR KOMMUNE

Hvem købte billetterne? I 2017 har Kulturværftet & Toldkammeret solgt fleste billetter i disse fire kommuner.


TAL 2017 *

STORE INTERNATIONALE KONCERTER

FESTIVALER

COMEDY SHOWS

FILMAFTENER

FÆLLESSPISNINGER

19 TEMA ÅRETS GANG

BØJET BYFEST

DEBATTER & FOREDRAG

ROCK/POP-KONCERTER

BILLEDSKOLEDAGE

* Tallene er baseret på antal bookede arrangementsdage i 2017. Opgørelsen inkluderer både egenproduktioner, co-produktioner og faciliterende arrangementer

Marilyn Manson (US) i Hal 14  /  foto: Patrick Richter

1 2 7 8 14 20 34 52 328


Jeg kom for at høre musikken og nyde den gode stemning

Vi kommer gärna tilbaka nästa år!

Tyren var væk, da jeg ville prøve den!!!

FEST PÅ KAJEN

20

NA T

AL ON

TI

LO

ON

AL

TRAD

NYSKABENDE

ITIONEL

L NA IO

RE GI

ELITÆR

K

AL

IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

Fest På Kajen / foto: Sandra Odgaard

KulturKompasset: Brede musikindslag kobles med mere små og smalle acts og leverer et ellers traditionelt indhold på en nyskabende måde.


En ikke helt almindelig byfest Et af de lidt mere skæve koncepter, Kulturværftet har udviklet igennem tiden, er Fest På Kajen. En byfest, hvor man får, hvad man forventer, og så en hel masse mere, man ikke lige havde regnet med.

Fest På Kajen foregår den sidste weekend i sensommeren. Høstfest møder havnefest, og Ferguson møder fiskekutter. Halmballerne lander på kajen, rommen bliver slået i glasset, og dansen varer til langt ud på natten. Det hele akkompagneres af nogle af de mest feststemte bands på landkortet og garneres med masser af sild, sensommerlækkerier og andet godt til

ganen. Fest På Kajen byder på både brede, traditionelle og folkekære kunstnere og mere smalle og uventede indslag, og her fire år efter første fest har publikum for alvor taget Fest På Kajen til sig. I 2017 benyttede vi lejligheden til at lave en lille, uformel og skrup-skæv publikumsundersøgelse.

HAR DU VÆRET TIL FEST PÅ KAJEN FØR?

HVEM GÅR DU TIL FEST PÅ KAJEN MED?

VIL DU ANBEFALE FEST PÅ KAJEN TIL ANDRE?

38% var der også i 2016.

63%

93%

29% var der også i 2015.

49%

54%

16% fester med familie.

var der for første gang.

FEST PÅ KAJEN

fester med venner.

21

svarede: Ja, absolut.

fester med kæreste eller ægtefælle.

HVOR GAMMEL ER DU?

87%

af publikum er over 45 år .

Lørdag 26. aug. 2017 / Billet: 100 kr. Kulturværftet / Havnefronten 2015 KULTURVÆRFTET

Allegade 2, 3000 Helsingør

Billetter på kuto.dk

Kulturværftet

Allegade 2, 3000 Helsingør

Kulturværftet

Allegade 2, 3000 Helsingør

De flotte Fest På Kajen-plakater er tegnet af den lokale kunstner Black Strokes alias Jakob Kristensen, der også er en populær underviser i Billedskolen i Toldkammeret. Jakob har skabt en genkendelig, visuel identitet med både karikerede musikere og konturer af lokale kendisser.


KOM INDOG BLIVKLOGERE

22


kom ind & bliv

klogere Sådan lyder en tilbagevendende kampagne på Helsingør Kommunes Biblioteker. Kampagnen er bibliotekernes bidrag til debatten om falske nyheder, alternative fakta og mediernes troværdighed. ”Det handler ikke om, at gøre sig til dommer over, hvad der er godt at vide. Det handler om, at viden er godt,” forklarer bibliotekschef Søren Mørk Petersen. Han fortsætter:

KERNEOPGAVE

”Vi har i dag en mangfoldighed af medier og platforme. Alle kan komme til orde, nyheder produceres og deles døgnet rundt, og vi vælger i høj grad selv, hvilke artikler og indslag vi vil præsenteres for. I denne konstante strøm glider både troværdige journalistiske nyheder og nyheder forklædt som troværdig journalistik. Viden er vigtig, fordi en oplyst befolkning ikke bliver revet med af løgne. Man kan ikke manipulere med en befolkning, der både er vidende og kildekritisk.”

Søren Mørk Petersen slår fast: ”Vi skal insistere på, at den enkelte skal have mulighederne for at søge alsidig information af høj kvalitet og samtidig udstyres med kompetencerne til at gøre det. En oplyst offentlighed er en af grundpillerne i vores demokrati, og derfor er viden afgørende, når vi skal stå op imod falske nyheder.

Søren Mørk Petersen, bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker

Indenfor på bibliotekerne bliver brugerne mødt af opfordringer som ”spil og bliv klogere,” ”læs og bliv klogere” og ”søg, se, lyt og bliv klogere.”

”Det er et stort privilegium at bo i et land, der gennem generationer har prioriteret fri og lige adgang til viden og folkeoplysning. Bibliotekerne er en del af denne indsats. Her kan du – uanset hvem du er – hente information, der er underlagt høje krav om aktualitet, kvalitet og alsidighed. Du kan få hjælp til at tjekke kilderne, og du kan få en indsigt, der kan hjælpe dig med at sætte nyhedsstrømmen i perspektiv. ”Kom indenfor og bliv klogere” sætter netop fokus på denne kerneopgave.”

KOM IND OG BLIV KLOGERE

23


BIBLIOTEKET

BAG BIBLIOTEKET Biblioteket er reol efter reol med bøger, musik og tidsskrifter, historier og fantastiske fortællinger. Og det er meget mere end det: Det er et læringssted, en håndsrækning, et forsamlingshus, et samlingspunkt, et helle i hverdagen. Mød biblioteket bag biblioteket.

BIBLIOTEKET BAG BIBLIOTEKET

24

BIBLIOTEKET SOM KLASSERUM

DAGENS OVERBLIK

To 9. klasser fra Byskolen i Helsingør bruger Biblioteket Kulturværftet som klasselokale i forløb på seks uger.

Med udsigt over Kronborg og Kulturhavnen og med togets og færgernes regelmæssige rytme som baggrundsmusik åbner der sig en verden af nyheder fra nær og fjern. Horisonten byder på friske aviser og tidsskrifter og er et stille fristed, som mange benytter sig af hver eneste dag.

”Der sker noget magisk, når vi er her,” fortæller lærer, Annette Gotlieb. ”Det er det hele, der spiller sammen: Arkitektur, bøger, udstillinger, udsigt, at her er højt til loftet – eleverne får her idéer og kan fordybe sig på en måde, de ikke kan på skolen.”

JUST FOR THE RECORD

Kom indenfor til kaffe, te og en hjælpende hånd. På Agterdækket på Biblioteket Kulturværftet er der oprettet et særligt DHO-bibliotek, der popper op, når gymnasieleverne skriver Dansk-­ Historie-Opgave. Personalet står klar til at hjælpe.

Hver mandag mødes musikglade i lytteklubben Just for the Record. Her deler unge musik med andre unge – alt fra verdensmusik og pop, til hip hop og jazz. Felix Havstad fra Ungdomsskolen er tovholder og garanterer en kæmpe stak grammofonplader, og alle kan tage deres egne LP’er med. Biblioteket Kulturværftet lægger også scener til og faciliterer nye bands, som har lyst til at spille i intime omgivelser og i tæt kontakt med et

9. klasser fra Byskolen i Helsingør bruger biblioteket som klasselokale.

I lytteklubben Just for the Record deler unge musik og mødes hver mandag.

DHO-HJÆLP

mindre publikum. Arrangementerne bliver til i et samarbejde med unge fra det lokale musikmiljø.

WORDSPACE Skriveklubben Wordspace er for alle mellem 15 og 30 år, som skriver poesi eller prosa. I Wordspace kan man skrive sammen med andre, der også brænder for at afprøve egne skrivetalenter, og der er forskellige oplæg og øvelser. Wordspace står på skuldrene af Hamløs, hvor unge historiefortællere samarbejdede om at udgive deres tekster. Antologien Hamløs blev udgivet i september 2017. Wordspace og Hamløs er arrangeret i samarbejde mellem Ja-kontoret, Helsingør Kommunes Ungdomsskole og Biblioteket Kulturværftet.

DHO-biblioteket popper op, når gymnasieleverne skriver Dansk-Historie-Opgave.


… OG MEGET MERE

Læseklubben Te, Boller og Bøger er for unge fra 12 år. Bøgerne er for enhver smag og udvalgt i samarbejde med biblioteket. Læseklubben giver læsende unge et fællesskab og er med til at fastholde deres interesse for god litteratur.

Lektiehjælp, udstillinger, morgensang, sundhedsplejersker, debatarrangementer, masterclasses, it-caféer, Helsingør Leksikon, informationskompetencer, foredrag, læseklubber, børnehavebesøg, fredagscaféer, støtte til skolerne. Biblioteket Kulturværftet er fællesskab, oplevelse og læring – hver dag.

CODING PIRATES En gang om ugen mødes Coding Pirates på Biblioteket. Her dyrker de den indre it-nørd og lærer børn og unge at designe spil og programmere robotter.

Horisonten på 3. etage byder på friske aviser og tidsskrifter og er et stille fristed.

25 BIBLIOTEKET BAG BIBLIOTEKET

TE, BOLLER OG BØGER


Lone Hørslev havde flere roller på nORD. Sammen med sit orkester ”Uhørt” var hun med til at åbne festivalen. Hun gæstede desuden festivalen med novellesamlingen En ordentlig mundfuld, der er udkommet på Rosinante.

nORD SATTE FINE SPOR

26

Sikken jubelfest. Forfatter Marianne Iben Hansen satte gang i bilkor og bildans, da de yngste på nORD festede for Axel elsker biler – nu med brandbiler.

TARJEI VESAAS nORD hyldede Tarjei Vesaas – en af Nordens betydeligste forfattere. Hans datter, forlagsredaktør og oversætter Guri Vesaas gav et sjældent indblik i faderens forfatterskab.

En plads på molen i solen – journalist Klaus Rothstein interviewer den finske forfatter Laura Lindstedt til Skønlitteratur på P1.

Guri Vesaas var på scenen i samtale med forfatterne Agnes Ravatn og Dy Plambeck om Vesaas’ forfatterskab og særligt om mesterværket Fuglene. Samtalen blev modereret af professor i Nordisk Litteratur ved Århus Universitet Dan Ringgaard. Med på scenen var også skuespillerne Thure Lindhardt og Charlotte Munck, som gav teksten krop og stemme.

FLERE ORD OM nORD nORD er en nordisk litteraturfestival. Flere end 800 børn og unge deltog i nORDs skoleprogram. De ældste elever fik mulighed for at høre forfatter Tomas Lagermand Lundme fortælle om at gå ud i livet, mærke det og få de knubs, som det giver.

Det er Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet, der står bag nORD. nORD består af nORDlinger for de mindste, NORD_ung for de større børn og nORD for voksne. nORD er støttet af Statens Kunstfond


nORD

SATTE FINE SPOR Stemningen er nærværende og nysgerrig. Rolig. Vi har tid nok. Forfatterne har en sjælden mulighed for at folde tankerne, karaktererne, bogen ud. Publikum har tid til fordybelse.

KULTURKOMPASSET nORD placerer sig i KulturKompasset som en traditionel/elitær kulturproduktion. nORD tiltrækker primært publikum lokalt og regionalt. ELITÆR

NA T

AL ON

L NA IO

En af tankerne med festivalen er at vise den kraftfuldhed og betydningsdannelse, der ligger i vores sprog. Gro Frank Rasmussen siger: ”Hvis man vil vide, hvad god litteratur er, så kan man ikke bare spørge: ”Hvad handler bogen om?”. Man må også spørge: ”Hvordan lyder den?”. At høre et digt blive læst op på færøsk og et tekststykke på finsk er virkelig med til at understrege, hvor meget klangene, rytmerne og musikaliteten betyder.”

nORD ER NÅET LANGT NYSKABENDE AL AL

K

Tre dage med det bedste og de stærkeste stemmer inden for nordisk litteratur; et tusinde syv hundrede gange åbnede dørene under den seneste festival for en ny gæst på nORD. ”Vi er glade for, at der kom så mange besøgende. nORD er en ung festival, der blot er to år gammel. Det tager lang tid at banke en festival op og udbrede kendskabet til den, og vi er nået langt på kort tid,” siger Søren Mørk Petersen.

IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

Læs mere om KulturKompasset på side 6.

27 nORD SATTE FINE SPOR

”Vi glæder os allerede nu til nORD i 2018 og til igen at præsentere publikum for de mest interessante forfattere fra Norden,” slår Søren Mørk Petersen fast.

LO

nORD er en af i alt tre egne festivaler, som produceres af og løber af stablen i løbet af et år på Kulturværftet. Foruden september måneds nORD kan man i foråret opleve kunst- og samtidsfestivalen CLICK Festival, og i oktober ruller verdensmusikfestivalen Knejpe Festival ud på Helsingørs mange hyggelige knejper.

”Vi skal stå vagt om alt det, der binder os sammen, og her er litteraturen vigtig. Den afspejler et rigt kulturelt og sprogligt fællesskab, som er båret af en fri, demokratisk undertone. Med nORD markerer Helsingør sig som dét sted, hvor nordiske forfattere mødes om det levende ord. Samtidig indtager vi en position, som der er behov for, at nogen tager og gør stærk.”

ON

TRE FESTIVALER UNDER ÉT TAG

”Det er dejligt at løfte i flok, og i arbejdet med nORD oplever vi hver især at blive løftet fagligt, når vores fælles kompetencer samles til en meget bred vifte lige fra dyb litterær indsigt til afvikling af internationale festivaler og håndtering af mange kunstnere og publikummer på flere scener på en gang”, siger Barbara Scherfig.

Festivalleder og litteraturkonsulent Gro Frank Rasmussen fortæller, at nORD bygger på alt det, der samler de fem nordiske lande:

TI

”På nORD er vi bevidste om vores litteratur­ historie. Det er tydeligt, at det samme gør sig gældende hos publikum, som i festivalens to første år har taget rigtigt godt imod, at den

LYDEN AF LITTERATUR

RE GI

Det er midt i september, og Kulturværftet svirrer med nordiske stemmer. Der er ord alle vegne og i alle former. Der er dialog og drama. På værkstederne er der skabertrang og leg med illustrationer. Så er der en sang om brandbiler og nu én om ’barndommens gade’. Der er samtaler og oplæsning. Ord, der forvandler litteratur til musik til drama. nORD hylder de aktuelle, de kontroversielle, prisvinderne og nogle af de allerstørste.

En stor del af det at få en international festival til at komme ud over rampen handler om at skabe variation og etablere nogle gode rammer. Barbara Scherfig, der er Kulturværftets projektleder i samarbejdet omkring nORD, mener, at der her ligger en styrke i samarbejdet mellem bibliotekerne og Kulturværftet.

ITIONEL

ORD I ALLE FORMER

litterære formidling kommer i nye konstellationer mellem musikere, professorer, skuespillere og forfattere. Vores hyldestarrangementer til forfattere som bl.a. Henrik Pontoppidan, Tarjei Vesaas og Tove Ditlevsen har været publikumsmagneter,” siger bibliotekschef Søren Mørk Petersen.

TRAD

”nORDs særlige kendetegn er, at vi giver tid. Vi dyrker det lange format på næsten en time for at give tid til fordybelse, nærvær og samtale – og for at forfatterne får mulighed for at læse op på deres modersmål. Den samhørighed, vi opnår mellem sproget, læserne og forfatterne, er helt unik for nORD, hvilket både publikum, forfattere og moderatorer har givet udtryk for,” fortæller bibliotekschef Søren Mørk Petersen.


SPIREKASSEN midt i byen

Gennem toldkammerlokalernes robuste mure, skal Det Ny Toldkammer åbne sig op og blive et fællesskaberne- og generationernes hus. Men murene er tykke og processen lang. Vi tager her en status på Det Ny Toldkammer med daglig leder Elisabeth Momme.

SPIREKASSEN MIDT I BYEN

28

”Tidligere var Toldkammeret et hus, hvor rigtig mange forskellige grupper gik ind og ud af dørene uden nogensinde at møde hinanden. Præcist som i en gennemsnitlig dansk opgang, hvor ingen rigtig kender hinanden.” Det er beskrivelsen af det Toldkammer, husets daglige leder, Elisabeth Momme, så tilbage i 2016. Et kulturhus med mange aktiviteter og foreninger, men med meget lidt fællesskab. Da den nye kulturpolitik i 2016 blev vedtaget af byrådet i Helsingør Kommune, kom startskuddet til at se med helt friske øjne på kulturhuset i hjertet af Øresundsbyen. Gennem en lang proces med brugerne stod det klart, at der manglede både fælleskab og åbenhed, før Toldkammeret kunne blive et kulturhus for alle. Første skridt har været at lære hinanden at kende og tænde lysten til gøre noget sammen.

12% 72 dage

TEATER BØTTEN

31% 183 dage

”Hele den proces med at møde hinanden og den åbenhed, der har præget denne fase, har gjort hverdagen og det fælles liv i huset ukompliceret. Alt finder en vej, og der er et langt større gå-påmod end tidligere. Nu samarbejder vi på tværs af foreninger og gør noget sammen, der rækker ud over det sædvanlige”.

ET HUS FOR ALLE GENERATIONER Toldkammeret huser i dag blandt andre Billedskolen, Visens Venner, Spiseklubben Grydeklar, Teaterbøtten, Helsingør Pigegarde og Helsingør Teater, men der skal være plads til endnu flere, fortæller Elisabeth Momme. Arrangementer skal ramme et bredere publikum, og det skal være tydeligt, at Toldkammeret er et kulturhus for alle og for alle generationer. Vi vil i den kommende tid fokusere på nyt indhold til Toldkammeret – især indhold, der aktiverer publikum i mere end én forstand. Eksempelvis vil der være mere på programmet, der inviterer til bevægelse og fællesskab, som når vi i marts og maj byder publikum op til swingdans. På sigt udvider vi dette felt til også at inkludere andre

HELSINGØR PIGEGARDE

57% 335 dage

BØRNEKULTUR CENTRET

ELEVER I TOLDKAMMERET Elever, der i 2017 modtog undervisning i Toldkammeret stod for i alt 26.822 besøg, hvilket svarer til 19 % af det samlede besøgstal. De 590 undervisningsaktivitetsdage udgør 33 % af Kulturværftet & Toldkammerets samlede 1750 aktivitetsdage i 2017.

former for, hvad man i dag kalder "social dance". Andre kommende tiltag man kan glæde sig til er begivenheder, hvor fællessang er i centrum. Her pønser vi bl.a. på at få morgensang på plakaten. Målet er, at der skal være noget for alle at komme efter og gerne i det samme arrangement. Et andet eksempel på et arrangement for alle aldre er Vild Mad og Fællesspisning i efterårsferien 2017. Her kunne man høre om muslinger, se et rådyr blive udskåret og få fortalt om og spise af naturens spisekammer. ”Vi skal finde nogle områV der, hvor der er en naturlig dialog mellem barn og voksen, og hvor begge parter oplever at kunne bidrage med hver deres viden og gå hjem med noget nyt i bagagen. I Toldkammeret arbejder vi med at sætte rammerne for disse møder. Fx er Børnekulturcentrets traditionelle Åbne Værksted blevet en del af Fællesspisningerne, hvor værkstedet som en ø er rykket ind mellem bordene i midten af lokalet. Den inviterer unge og gamle til at klippe-klistre, og så sker der noget magisk. Der kommer en ro og en fordybelse for alle.”


SPIREKASSEN MIDT I BYEN

29


SPIREKASSEN MIDT I BYEN

30

Elisabeth Momme Daglig leder i Toldkammeret

”Vi bliver aldrig færdige. Det her er en levende proces, der skal gro. Og den skal gro med de mennesker, der engagerer sig og bruger tid i huset.”

FRA FRANSK BISTRO TIL SPISEKAMMER Netop for at gøre det mere afslappet og hyggeligt, ændrede Toldkammeret sin café fra fransk bistro-stil med hvide duge til Spisekammerets mere kulørte og uformelle udtryk.

kommer til at præge kulturlivet i Helsingør nu og i fremtiden. Derfor understøtter vi det tværfaglige samarbejde mellem husets mange foreninger og brugere.”

”Nu er det et mødested. Et samlingssted. Et sted, hvor man kan sidde også uden at købe noget, hvor billedskolebørn kan møde teaterbørn og musikbørn. Et sted, hvor du kan komme ind fra gaden og hvile benene og hænge ud. Betragt det som 'en tredje stue' på din vej i dagligdagens trummerum."

”VI BLIVER ALDRIG FÆRDIGE”

Med de uformelle rammer i Spisekammeret håber Elisabeth Momme, at Toldkammerets naturlige samlingspunkt bliver et sted, hvor ideer opstår i de mange møder blandt mange forskellige baggrunde. Ideer, der gerne skal vokse i Toldkammerets kreative drivhus. ”Toldkammeret skal være den spirekasse, der

Og i de gamle toldkammerlokaler er der plads til at gå langt med de kreative processer. Der er nemlig få regler og benspænd for udfoldelserne. ”Vi har nogle friere rammer som kulturhus. Her kan vi vride og eksperimentere med form og indhold, og på den måde kan vi på kryds og tværs styrke og nå længere med Toldkammerets nye fællesskab, så alle de mange ideer får et liv.” Spørger man Elisabeth Momme, hvornår de er færdige og den røde snor til Det Ny Toldkammer klippes, så er svaret klart: ”Aldrig. Vi bliver aldrig færdige. Det her er en le-

20 gange i 2017 mødtes familier, børn og andet godtfolk til Fællesspisning i Toldkammeret

vende proces, der skal gro. Og den skal gro med de mennesker, der engagerer sig og bruger tid i huset. Vi er nu kommet dertil, hvor vi har fået et fællesskab, og hele organisationen er med i processen fremadrettet.”


Det naturlige samlingspunkt Fællesskaber, gode råvarer og økologi er nøgleord i husets natur­ lige samlingspunkt Spisekammeret. Her håber den daglige leder, at mødet med andre foreninger, brugere og interesser vil danne grobund for ideer, der kan foldes ud i Toldkammeret.

Spisekammeret er belønnet med det økologiske Bronzemærke, som symboliserer, at 30-60 % af Spisekammerets råvarer og drikke er økologiske,

og det kommer man til at mærke på tallerkenen, mener han. ”I Spisekammeret bliver der nu tænkt mere på fællesskabet og mødet mellem mennesker. De udvidede åbningstider er lavet for at tilgode­se vores unge brugere og børnefamilierne, men Toldkammeret er for alle, så det her er hele Helsingørs Spisekammer,” siger han. Ved de kulørte borde og stole er der mulighed for at møde medlemmer og brugere af husets

forskellige foreninger, og det håber Toldkammerets daglige leder Elisabeth Momme vil være startskuddet til nye projekter i Toldkammerets fællesskab. Når brugere af huset og foreninger møder hinanden i en afslappet atmosfære, så håber vi alle de forskellige ideer kan vokse i mødet mellem brugerne, og der vil vi understøtte det tværfaglige samarbejde i huset,” siger Elisabeth Momme.

LITER GRUNDVAND Spisehuset og Spisekammeret er tildelt Det Økologiske Spisemærke i kategorien bronze. Økologisk dyrkning skåner grundvandet for rester af pesticider og kunstgødning, og i 2017 har Spisehuset og Spisekammeret skånet 11.495.810,70 liter grundvand for pesticider og kunstgødning. I alt er 52 % af alle føde- og drikkevarer i Spisehuset og Spisekammeret økologiske.

SPIREKASSEN MIDT I BYEN

I august 2017 fik Spisekammeret nye åbningstider, som gør mødestedet i midten af Toldkammeret til et sted at lave lektier, vente, hvile benene og få noget at spise. Med åbningstider til klokken 19.00 inviteres der indenfor til et varmt måltid mad med fokus på gode råvarer og økologi, fortæller daglig leder af Spisekammeret, Nikolaj Rud Tobiassen.

31


NYE FORMATER – og nye fælleskaber

LIVE MUSIK FOR BØRN OG FAMILIER

N YE FORMATER OG NYE FÆLLESSKABER

32

Trut, klimp, pling – hvordan lyder musikken? Hvert år er der en række koncerter for børn og deres familier på Kulturværftet og i Toldkam­ meret. De mindre, intime koncerter passer perfekt ind i det hyggelige Toldkammer, hvor de større koncerter og shows foldes ud på Kulturværftets scener. ”Vi lægger stor vægt på, at de bands og kunstnere som møder børnene og deres familier på vores live-scener, er dygtige musikere, som forstår at drage børnene med på en rejse ind i musikkens forunderlige verden,” siger Elisabeth Momme, daglig leder af Toldkammeret. Georg Rasmussen, der er programredaktør, supplerer: ”Vi vil i højere grad lægge vægt på events med fokus på fællesskabet, dans, sang og nye typer tiltag, der udfordrer publikum på lidt anderledes vis. Det bliver sjovt, og vi kommer til at lave et par publikumseksperimenter hen af vejen, som ikke er blevet oplevet på Toldkam­ meret før”.

VI SPISER SAMMEN I 2017 ændrede vi titlen på de meget populære spise-arrangementer fra Familiespisning til Fællesspisning. Det er nemlig ikke kun for familier, men for alle, der gerne vil mødes og spise med andre i et uhøjtideligt miljø.

KOKKESKOLE FOR BØRN Toldkammeret præsenterer i 2018 en ny kokkeskole for børn mellem 10 og 14 år, der kan øve sig i at lave lækker hverdagsmad fra MIT Kokkeris univers.

Langborde, klippe-klistre-værksted og en uformel servering uden bordplan; det kan lyde uorganiseret, men her orkestrerer vi samværet mellem folk, der kender hinanden, bekendte og folk, der mødes for første gang. Her kan man komme alene, flere generationer, gode venner og ældre mennesker. Der er lige omkring 10 fællesspisning-arrangementer pr. år.

MIT Kokkeri er både en kogebog og et mad­ univers, der er rullet ud over hele landet. Det er Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, der i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Haver til Maver står bag MIT kokkeri, der er støttet af Nordea-fonden. Formålet er at inspirere en hel generation af børn til større madglæde og madkundskab og give dem mod på at arbejde selvstændigt i køkkenet. Udgangspunktet er, at når børnene får lov til at eksperimentere med råvarer, kommer de til at sætte pris på mad, som er lavet af gode ingredienser, og de bliver mere kritiske over for fastfood og fødevarer af en dårlig kvalitet.

Foto: Sandra Odgaard

Foto: Sandra Odgaard


TOLDKAMMERETS NYE UDSMYKNINGSPROJEKT Toldkammeret og Børnekulturcentret lægger i 2018 facade til to midlertidige udsmykningsprojekter, der er støttet af Statens Kunstfond og Helsingør Kommunes Byrumsgruppe. Kunstopgaven består i at åbne Toldkammeret mere op visuelt og signalere de fællesskaber, som huset rummer og gerne vil invitere borgerne ind i.

Hele 74 kunstnere søgte og styregruppen har i samarbejde med Statens Kunstfond udvalgt to billedkunstnere, Anja Bache og Jacob Boeskov. De skal udvikle bud på nye fortællinger i og om Toldkammeret. Kunstnerne vil i kortere og længere perioder være til stede i Billedskolen i Toldkammerets værksteder i 2018.

Statens Kunstfond støtter udsmykningsprojektet ”Fra enemærker til fællesmærker” i Toldkammeret og forsøgsprojektet Kunstpiloterne.

N YE FORMATER OG NYE FÆLLESSKABER

33

Foto: Sandra Odgaard

Mini Blume, leder af Billedskolen i Toldkammeret

KREATIVE UNGE SKAL VÆRE KUNSTPILOTER Billedskolen i Toldkammeret indgår i 2018 i et spændende talentudviklingssamarbejde med Helsingør Ungdomsskole. Forsøgsprojektet er støttet af Statens Kunstfond og har fået titlen Kunstpiloterne. Projektet handler om at lokalisere unge mellem 13 og 21 år, der er kreative og kunstneriske og drømmer om en fremtid i den kreative verden. "Igennem en række udfordringer vil de unge få et nuanceret blik på kunstnerens rolle og muligheder. De unge vil få trænet og kvalificeret deres talent. Gennem et netværkssamarbejde

med Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KDAK), får de unge et sjældent og spændende blik ind i de kunstneriske uddannelser og uddannelsesmiljøer", siger Mini Blume, leder af Billedskolen i Toldkammeret. Målet er, at Kunstpiloterne efter forsøgsperioden kan blive et fast tilbud, som Billedskolen i Toldkammeret og Helsingør Ungdomsskole kan tilbyde kommunens unge kreative.


34

INSTAGRAM

FACEBOOK

Følg @kulturværftet og få et indblik i hverdagen, højdepunkterne og historien på Kulturværftet & Toldkammeret. Del meget gerne dine egne oplevelser herfra på #kulturværftet og #toldkammeret.

Få seneste nyt på første digitale parket, mød kunstnere, læs om arrangementer, eller anmeld din kulturevent fra Kulturværftet & Toldkammeret på facebook.com/Kulturvaerftet.

Fotos: Patrick Richter


35

NYHEDSBREV

KUTO.DK

Vores ugentlige nyhedsbrev tager dig med op forrest i billetkøen og giver dig mulighed for at få de gode tilbud og deltage i konkurrencer. Tilmeld dig via kuto.dk

Få overblik over de kommende arrangementer på kuto.dk, hvor du også kan læse mere om de enkelte events og booke billetter.


HELSINGØRS MANGE SCENER Teatret og scenekunsten trives mere end nogensinde i Helsingør; fra helt små teaterspire-opsætninger til solide internationale, stjernebesatte spil på havnefronten. At byen, der selv spiller en væsentlig rolle i et af kultur­historiens største dramaer, skulle have et særligt godt miljø for netop scenekunst, er dog langt fra en selvfølge. Det er et resultat af lange, seje træk fra byens teatre og scenekunst-platforme garneret med gode samarbejder både på tværs af Øresund og internationalt. Vi har talt med fire centrale aktører i teaterlivet i Helsingør, Jens Frimann, Anja Omgaard Rasmussen, Lars Romann Engel og Mikael Fock.

Teaterforeningen:

HELSINGØRS MANGE SCENER

36

MANGFOLDIGHED OG KVALITET Vi ser mere og mere teater og scenekunst i Helsingør – hvad vurderer du er årsagen til denne udvikling? Det er der mange grunde til. Først og fremmest er det et resultat af et langt sejt træk fra byens teatre. På trods af at Helsingør havde nogle meget ringe og udslidte faciliteter, før Kulturværftet blev bygget, var både HamletScenen og Helsingør Teater ret vedholdende med at arrangere teater. En anden grund er, at ambitionsniveauet altid har været meget højt. Sammenlignet med andre byer er både mangfoldigheden af, hvad man kan se, samt kvaliteten væsentligt højere end i andre byer, vi kan sammenligne os med. Formaterne er også meget forskellige; man kan se teater på Kulturværftet, men også på Kronborg og på gader og stræder, når gadeteaterfestivalen PASSAGE er i gang, ja sågar på plejehjem, i kirker og i fængsler.

Power of Diversity / PASSAGE 2017 / Foto: Philippe Jessen

Jens Frimann, direktør, Helsingør Teater

Du er ’bagmand’ til det, vi i dag kender som PASSAGE. Hvad fik dig oprindeligt til at starte denne festival? Egentlig interesserede jeg mig ikke så meget for teater. Men for mange år siden så jeg i Vordingborg, hvordan gadeteater kunne forandre en by. Det var en fransk gruppe bestående af 20 flotte fyre, og rygtet sagde, at når de rejste fra byen, var der ikke en jomfru tilbage i Vordingborg. Siden kom jeg til Helsingør, og det var netop min forgængers arbejde med gadeteater, der bragte mig hertil. Det har jeg aldrig fortrudt. Herefter fulgte samarbejdet med Helsingborg og mange andre spændende ting.

Ud over teater for børn og voksne har Helsingør Teater gennem alle årene haft et tæt samarbejde med netop Helsingborg om kulturelle oplevelser. Hvad kan vi lære af vores naboer 'hinsidan'? Vi kan altid lære meget af andre. Vi har i november 2017 arrangeret en stor international konference om turisme og kultur i samarbejde med Helsingborg, og det tror jeg ikke kunne lade sig gøre uden vores erfaringer fra festivalen. Det vigtige med samarbejdet er i virkeligheden, at vi alle bliver meget større ved at samarbejde, og at det giver os nogle bedre og andre muligheder, end vi har i vores hverdag. Det burde mange flere benytte sig af.

Mécanique Vivante The Sirens_Song / PASSAGE 2017 / Foto: Philippe Jessen


Tekeraoi am mananga! / PASSAGE 2017/ Foto: Per Morten Abrahamsen

HELSINGØR TEATER OG PASSAGE Helsingør Teater er en teaterforening, hvis hovedaktiviteter er turnerende teaterforestillinger for børn og voksne samt den årlige internationale gadeteaterfestival PASSAGE, som løber af stablen hvert år i august i Helsingør og Helsingborg. Festivalen, der i Helsingør har base i Toldkammeret, er en platform for kendte såvel som mere eksperimenterende genrer med bl.a. lydinstallationer, nycirkus, projektioner, dans, pantomime og udstilling på programmet. PASSAGE arrangeres af Dunkers Kulturhus og Helsingør Teater med støtte fra Helsingør og Helsingborg Kommune, Statens Kunstfond og Creative Europe. Besøg helsingor-teater.dk og passagefestival.nu

TEATERBØTTEN I TOLDKAMMERET

ET TRYGT OG SJOVT LÆRINGSMILJØ Hvorfor er et tilbud som Teaterbøtten godt i netop Helsingør? Teaterbøtten er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Eleverne danner gode og stærke relationer til hinanden på holdene og på tværs af holdene. Teater er med til at skabe et trygt læringsmiljø for eleverne, hvor de udvikler sig personligt. Når holdene er samlet, er det helt fantastisk at se, hvordan de store hjælper de små og omvendt. Mange af vores elever går i Teaterbøtten i mange år, og vi kan også se på tilmeldingerne til holdene, at der er stor interesse. Hvor tit mødes børnene i Teaterbøtten? Der er fire hold i Teaterbøtten, som øver hver mandag og tirsdag. Hvert hold øver to timer ad gangen. Vi følger skoleferierne, så her har børnene også fri fra teater. Ud over de faste øvedage har vi en idé-dag, hvor alle elever mødes til en fælles øvedag. Her kommer vores fire undervisere med et oplæg, som eleverne så digter historier over hele dagen. Disse ideer

Anja Omgaard Rasmussen, formand, Teaterbøtten

bruger underviserne til at skrive årets store fællesforestilling, som finder sted på Borupgaard Teatret. Efter jul har vi en weekend, som vi kalder marathon-weekend med overnatning, hygge og en masse øvning af sange og scener til fællesforestillingen. Teaterbøtten er en privat non-profit forening støttet af Helsingør Kommune. Hvilke krav stiller det til foreningens arbejde? Dét, at vi er en privat non-profit aktør, betyder bl.a. at forældre, når de melder deres barn ind i Teaterbøtten, forpligter sig i forhold til at engagere sig aktivt. Man skal som minimum lægge seks arbejdstimer pr. sæson til vores arrangementer. Det glædelige er, at vi oplever et stort engagement og tilslutning. Vi har stort set alle hold fyldt op, og generelt kan jeg bare sige, at det skaber en masse glæde hos børnene, vores undervisere og os i bestyrelsen. Det er sjovt at lave teater, og vi bliver glade af det. Teaterbøtten 2016 / Build a Kid

37 HELSINGØRS MANGE SCENER

Amatørteater for børn:

Teaterbøtten er en privat drevet non-profit forening støttet af Helsingør Kommunes kulturudvalg, og som henvender sig til børn og unge fra 7-16 år. Teaterbøttens udgangspunkt er deltagernes kunnen og formåen, og formen er en blanding af teori og øvelser, hvor legelyst, frivillighed, kreativitet og humor er vigtige ingredienser. Teaterbøtten er 100 % afhængig af forældrehjælp, så når man melder sit barn til Teaterbøtten, forpligter man sig til at lægge et antal arbejdstimer pr. sæson. Læs mere om Teaterbøtten på teaterboetten.dk


Egnsteatret:

I SMELTEDIGLENS VÆRKSTED Hvordan vil du beskrive betingelserne for scenekunsten her i Helsingør? Helsingør er og har altid været en driftig og initiativrig by, hvor lysten til og ambitionen om at ville noget nyt og mere er en iboende drivkraft. Det betyder, at udgangspunktet for at skabe inden for alle brancher er til stede – og i særdeleshed inden for scenekunst. Her arbejder vi gerne på tværs og er ikke bange for at lukke nye samarbejdspartnere fra nær og fjern ind i smeltediglens værksted. Væsentlige kvaliteter for rammesætning og kvalitetssikring af et vitalt og sprudlende kunst- og kulturliv, som i samspil med et bredt spektrum af interessante institutioner, lokaliteter og dygtige fagmedarbejdere tilbyder fantastiske muligheder for scenekunsten i Helsingør. Hvordan er det at arbejde med og forvalte en så gammel og stærk teatertradition, som fortællingen om Hamlet er?

HELSINGØRS MANGE SCENER

38

Shakespeare Festival på Kronborg Slot er verdens ældste og stadigt aktuelle Shakespeare-­ tradition siden 1816. I to århundreder har et mylder af verdens mest anerkendte Shakespeare-kunstnere lagt vejen forbi Hamlets eget slot Kronborg og herigennem videreudviklet og udbredt fortællingen om den berømte danske prins fra Elsinore, som Shakespeare gjorde berømt med sit enestående dannelsesdrama om overgangen fra middelalder til renæssance, hvor individet bliver italesat og fritskrabet fra den katolske kirkes afladstanke og gjort selvansvarlig for eget liv og egne handlinger. En humanistisk superfortælling om skabelsen af det moderne menneske, som indeholder en universel attraktionsværdi, som ikke kan købes for penge, og

Mikael Fock, chef for Kulturværftet & Toldkammeret

Det kommunale kulturhus:

NETVÆRK, TEKNOLOGIER OG NYE FORTÆLLINGER Kulturværftets 4D box arbejder med nye tekno­ logier. Hvad kan 3D, VR, tracking og andre nye teknologier bidrage med i teater-sammenhæng? Ja med udgangspunkt i CLICK Festival kunne vi se, at vi manglede en scene, hvor der kunne eksperimenteres og udvikles inden for de nyeste teknologier. Derfor skabte vi 4D Boxen, som er en hologram-scene, hvor billeder og scenografi er projektioner i luften. Denne scene har dannet

Lars Romann Engel, direktør, HamletScenen

som medvirker til at Shakespeare Festivalen er i kontakt med teatre og teaterkompagnier kloden rundt, som ønsker at besøge Shake­speare Festivalen med netop deres Shakespeare-­ forestillingen. Teatret som institution konkurrerer med en lang, række andre underholdningstilbud. Hvad betyder det for teatret og scene­­kunsten og, helt konkret for HamletScenens formidling af Hamlet? Alle produkter inden for alle brancher kæmper om publikums bevågenhed og interesse. Sådan har det altid været. Tilbud af enhver art skal altid være relevante og skabe værdi og mening for en potentiel køber. Det betyder, at alle os, som har et produkt, vi gerne vil tilbyde, skal gøre os umage med at finde frem til, hvilken nytteværdi vores produkt har og for hvem. Et måske uvant svar, når det formuleres af en kulturperson, men ikke desto mindre, er det nøjagtigt de overvejelser, der naturligvis også skal til, når man driver en kunstnerisk virksomhed. I relation til HamletScenens scenekunstneriske virke arbejder teatret specifikt i et nicheområde omkring den danske Shakespeare-tradition, som teatret ønsker at videreudvikle, aktualisere og ikke mindst revitalisere i det vedvarende arbejde omkring publikumsudvikling- og fastholdelse. Til dato er der stor efterspørgsel på teatrets aktiviteter både foran og bagved scenen, hvilket må bekræfte både teatrets relevans og eksistensberettigelse her 400 år efter Hamlets fødsel på Kronborg.

ramme om alt fra workshops med kunstnere til udvikling af reelle teaterproduktioner. Er VR og holografi ikke bare ’en anden ny lampe’ i produktionen? Kulturværftet er et gammelt skibsværft og skriver sig på den måde ind i en industri- og håndværkerkultur, som vi fortolker som en innovationskultur. Derfor er det naturligt for Kulturværftet at arbejde med de nyeste teknologier, fordi vi stadig ser os som ”first movers” og producenter på de sejeste skibe i verden; hvor det førhen bl.a. var færger og fragtskibe, der løb af stablen, er det nu kulturelle spaceships, der sendes ud. De nye teknologier er ikke bare en nye lampe, men kalder faktisk på helt nye måder at fortælle historier på og lave scenekunst på. Pludselig kan kunstnerne på scenen styre hele det audiovisuelle univers, de står i, gennem

SHAKESPEARE GENFORTALT HamletScenen er Helsingør Kommunes egnsteater og blev etableret i 2008 for at forvalte og udvikle den 200 år lange tradition for Shakespeare-produktioner på Kronborg Slot. Teatret har en professionel bestyrelse og direktion, fem faste medarbejdere samt en lang række faste samarbejdspartnere. Med afsæt i William Shakespeares værker og særligt i Hamlet insisterer HamletScenen på at skabe og præsentere teater, der tager livtag med individets identitetsudvikling, tilværelsens helt store spørgsmål – og ikke mindst at gøre en væsentlig del af dansk kultur­arv tilgængelig og vedkommende for et moderne publikum i ind- og udland. Læs mere på hamletscenen.dk

deres bevægelser, og publikum selv kan være deltagende og interaktive med forestillingen. Nye tider kalder på nye fortællinger, og hvis ikke scenekunsten følger med tiden, bliver historierne derefter. Kulturværftet har co-produceret og turneret scenekunst internationalt gennem de seneste år. Hvad kan vi lære af vores udenlandske partnere – og hvad kan vi give videre? Ja, vi har udviklet flere internationale co-produktioner bl.a. med det Asien-baserede The Very Mainstream Company, og vi har co-produceret danseforestillingen Stereo med danske Recoil Performing Group. I øjeblikket er vi i gang med at lave en produktion med kinesiske kunstnere og droner. Flere af disse produktioner kommer til efteråret 2018 til at premiere på Ars Electronica i Linz og senere både i Beijing og Taiwan. Fordi vi har fået udviklingsmidler af Bikubenfonden og


3D SCENEKUNST FOR HELE FAMILIEN En af verdens største eventyrforfattere, H.C. Andersen, og en af vor tids vigtigste videnskabsmænd, opdageren af elektro-magnetismen H.C. Ørsted, var gode venner og inspirerede og udfordrede hinanden i guldalderens København. Dette venskab har dannet oplægget til forestillingen HC2, som produceres af Kulturværftet, og som skal vises på Kulturværftets hologram-scene 4D Boxen.

ELITÆR

TI

LO

ON

AL

TRAD

Statens Kunstfond er vi i år desuden i stand til at lave en helt fantastisk ny produktion med vinderen af en af verdens fineste kunstpriser The Golden Nica, slovenske Maja Smrekar. Sidstnævnte produktion er slet ikke digital, men inden for en helt ny genre kaldet hybrid arts eller bio art og her er der tale om et samarbejde med et af de førende gallerier i Østeuropa. Det kommer vi til at lære fantastisk meget af, for noget tyder på, at den nye kunstscene udvikler sig netop inden for bio art-feltet.

NYSKABENDE

ITIONEL

RE GI

NA T

AL ON

L NA IO

Shakespeare Festival 2017, Foto Kristian Granqvist

K

AL

IN

FO L K E LIG

Hvad er perspektivet for de forskellige scenekunstprojekter på sigt? Perspektivet for hologramscenen, men også for de andre udviklingsprojekter, er dels at være mere end et reproducerende hus, men også at være et nysgerrigt, udviklende og producerende hus. På den måde bliver vi selv klogere, og vores egne medarbejdere bliver bedre og dygtigere, fordi de hele tiden bliver udfordret på nye teknologier og formater. Derudover er vi blevet et hus, man lægger mærke til ikke bare i Danmark, men også ude i verden. Det brander os og Helsingør, og det sætter os i stand til at skabe interessante internationale netværk med scenekunstmiljøet på tværs af genrer og discipliner.

H.C. Ørsted

H.C. Andersen

TE

RN

A

39 HELSINGØRS MANGE SCENER

I et 3D-grafisk univers, hvor de to levende karak­ terer Ørsted og Andersen befinder sig fysisk, støder eventyrets vildtblomstrende visualitet og videnskabsverdenens partikulære planetstrukturer sammen i et gigantisk visuelt clash. Kan og vil kunstneren og videnskabsmanden bygge bro mellem system- og livsverdenen? Eller er de dømt til at stå på hver deres side af en virkeligheds­ opfattelse? Læs mere på kuto.dk


Reportage fra CLICK Festival af journalist Christina Majcher

KUNSTEN AT SPISE INSEKTER og tale med planter

Det er lørdag på CLICK Festival, og jeg har lige spist min første håndfuld insekter. Det mest bemær­ kelsesværdige er, at jeg ikke engang skulle tage tilløb til oplevelsen. Min hånd er bare pludselig nede i glasset, og ind i munden ryger de små, sprøde insekt-snacks. Måske er det, fordi de stod så belejligt lige ved siden af saltstængerne. Måske er det, fordi jeg lige har fået et glas vin. Eller måske har en hel dag på CLICK Festivalen bare stille og roligt udvidet mine rammer for, hvad jeg føler, jeg kan kaste mig ud i, uden nærmere omtanke.

EN UNORMAL NORMAL

C LICK FESTIVAL

40

CLICK Festival arbejder bevidst med at rykke ved grænserne for den ’normale’ festivaloplevelse. Ikke på en anmasende måde, mere som et åbent rum, der byder indenfor: Kom og udforsk mine mærkværdigheder. Der er nye ting i hvert hjørne. Nogle af dem kan man overse, hvis man har for travlt. Temaet på festivalen i 2017 er Quirky Ecologies, og mange af festivalens performances, kunstværker og paneldebatter handler da også om at

Foto: Mathias Vejerslev

bringe os tættere på dele af naturen, som vi før følte os adskilt fra. Mennesket er ikke nødvendigvis hovedperson, og når vi er, er vi filtret ind i en sammenhæng bestående af planter, dyr og mikroorganismer – og teknologi, medienetværk og politiske processer. Festivalens installationer og koncerter strækker sig fra det meditative til det konfronterende, fra det børnevenlige til det velvoksent dystre.

TRÆER I OVERSIZE OG BLÅ MARIEHØNS Udenfor på asfalten i et par pavillontelte foran hallen kan ungerne kreere ansigtsforvandlinger eller bygge fremtidens insekter ud af kulørte plastickapsler, fjerbolde, perler, strandskaller og farvestrålende snore. Det er Billedskolen, der inviterer de små ind i et laboratorium for kreative

undersøgelser af, hvad der er natur, og hvad der er unatur. Hvis træerne bliver højere, og verdenshavene vildere i fremtiden, bliver mariehønen så blå? Skal øjne altid være ens? Hvordan vender næsen, og hvorfor skal man kun have én? Indenfor i de højloftede skibshaller undersøger performances og paneldebatter nogle af de samme grænser mellem det naturlige og det unaturlige, det menneskelige og det maskinelle, bare på mere voksen og indimellem mildt foruroligende vis. Nogle installationer er hypnotiserende og forførende, andre er kryptiske eller hidsige.

LAV DIT EGET ØKOSYSTEM Ved indgangen til den store Hal 14 kan man starte med i ro og mag at bygge sit eget økosystem i gør-det-selv-bio-workshoppen, hvor et helt labo-

Foto: Mathias Vejerslev


Dybere inde i hallen kan man smide skoene, iføre sig 3D-briller og lade sig opsluge i den fluorescerende skov Ouroboros, opkaldt efter den mytiske slange, der æder sin egen hale: en 3D-holografisk installation af Ali Hossaini, hvor et tre-fløjet filmlærred omslutter en med neongrønne, røde og dybblå billeder af galakser, dna-strenge, mandalaer og lysende planeter. Siddende på sin sorte pude indkapsles man i hypnotiserende lyd, mens en billedstrøm af insekter, ugler, lyn og logoer strækker sig mod en i mørket.

HOLOGRAFISKE FRUIT-NINJAS På Store Scene, hvor hologramteknikken er i brug, folder den bemærkelsesværdige performance The Nordic Beasts vs. The Augmented-Reality Girls sig ud som en forbløffende kamp mellem to tappert (og flabet) kæmpende menneskelige dansere og et par computer­ genererede dræbermaskiner, høje som tårne og glatte som kviksølv. Blandingen af de digitale hologrammer med de menneskelige kroppes bevægelser er både opfindsomt koreograferet og adræt udført. Kampen mellem de to hold ender i en udmattende massakre af rigtige vandmeloner, der skal udslettes med håndkantslag. Det

melon-tilsplattede scenegulv og den nådesløse kamp på tid efter krav fra den digitale verden vil få enhver, der har prøvet at spille fruit-ninja på mobiltelefonen, til at trække på smilebåndet.

KONCERTPERFORMATIV NATTE-RAVE Lidt senere på aftenen tager de holografiske muligheder på Store Scene igen fusen på mine øjne. Silicium aka Bjørn Svin og Carl Emil Carlsen har skabt en koncertperformance, hvor technolyden og det visuelle smelter sammen, centreret omkring Bjørn Svins energiske krop bag keyboardet. Omkring ti minutter inde i forestillingen har de digitale spøgelsesformer omkring ham dannet et sæbeboble-vibrerende telt, og jeg tænker, at det nok er deromkring, grænserne for teknikken ligger. Men pludselig er det, som om han begynder at rulle ud over publikum i takt med technorytmerne, omsluttet af et hjul af hvæsende pixels. Illusionen er overbevisende, men bliver endnu vildere, da han bagefter suges op til højre i synsfeltet og bliver lillebitte, opslugt af holo­ ramstrukturer. Derefter er vi i en tunnel, så en drypstenshule. Der er en sandstorm af illusioner på scenen, perfekt i sync med musikken. Sanserne bliver rykket i alle retninger på festivalen, uanset om man har placeret sine øjne i et par virtual reality-briller eller lagt sig på gulvet i den store Hal 21 under titusindvis af pink, cirkulerende lysprikker, omsluttet af den snerrende feedback-lyd fra Lou Reeds Drones-installation af guitarer og forstærkere.

STROBOSKOPISK SANSEBOMBARDE­MENT TIL POETISK SLOWMOTION Det voldsomste sanseangreb, jeg når at opleve, er tyske Stallgewitter, der flår publikums pupiller og trommehinder fra hinanden på Lille Scene med samplede grisehyl, psykotisk stroboskoplys og en stærk lugt af benzin. Efter dette bombardement kan jeg gå direkte ned til den oplevelses-diametrale modsætning og lade sanserne falde helt til ro foran festivalens mest meditative værk: Scotopoeisis, der betyder ’formet af mørket’. Her har den slovenske performancekunstner Spela Petriç stået ubevægelig siden festivalens begyndelse med front mod en plæne af karse. Hun er skarpt belyst bagfra, og den skygge, hun kaster på karsen, medfører, at de skyggeramte planter begynder at visne eller ændre på deres kroppe for at flygte ud i lyset. Det er en performance i ekstrem slowmotion. Hvilken kommunikation opstår der mellem menneske og plante, hvis mennesket overgiver sig til den langsomme plantetid? Og hvem bliver hovedpersonen i rummet? Petrics performance stopper først ved midnat, hvor de store haller bliver til dansegulve, og techno-beatet tager over i mørket med navne som britiske The DJ Producer, australske Mark N og tyske The Mover på scenen til den lyse morgen. Da jeg endelig sidder i nattoget hjem, er jeg træt og tørstig og glad for min lille flaske med insekt-juice, som jeg købte i en bod udenfor hallen i aftensolen. Et energi-boost af æble-ingefær - og femten fårekyllinger. Det smager af fremtid.

CLICK Festivals performance-­program er støttet af Bikuben­fonden til over en treårig periode at videreudvikle nye dimensioner af scenekunsten nationalt og internationalt.

Foto: Daniel Nyström

41 C LICK FESTIVAL

ratorium af flaske- og kugleformede glas-terrarier i alle størrelser efterhånden vokser frem på metalreolerne, fyldt af folks flaskepostlignende kreationer af mos, kviste og svampe. De færdige økosystemer udstilles på hylder med sirligt placerede navneskilte, så folk kan tage deres økosystemer med hjem, når de forlader festivalen, som små, nye miniatureverdener.


ET DIGITALT SCENEKUNSTVÆRKSTED Kulturværftets hologram-scene 4D Boxen er en unik 3D-hologramscene, som er udviklet af Kulturværftet bl.a. med co-produktioner og residencies for øje. Mød to af de kunstnere, som i samarbejde med Kulturværftet har skabt produktioner til denne scenekunst-platform.

NOORA HANNULA, KOREOGRAF OG DANSER VISTE FØRSTE VERSION AF THE NORDIC BEASTS VS. THE AUGMENTED-REALITY GIRLS

C LICK FESTIVAL

42

”Med forestillingen vil jeg gerne undersøge, hvad vi er værd som mennesker, hvis maskinerne efterhånden kan gøre det samme som os, og mere til. Jeg synes, at det interessante ved os mennesker er, at vi er uperfekte. Vi består af kød og blod og knogler, og når vi hopper og falder, har det en konsekvens. Smerte er interessant. Konsekvens er interessant. Det er derfor, mennesket er interessant og stadig kan vinde kampen over

maskinerne. Det er interessant at være uperfekt”, siger Noora Hannula. ”Det var virkelig godt at få afprøvet den foreløbige forestilling på scenen og få set, hvordan de animerede figurer fungerer sammen med danserne. Det viser sig altid at være anderledes i forhold til, hvad man havde forestillet sig. Det var meget vigtigt for os at få mulighed for at udforske tingene i det her set-up, inden vi

starter med den fulde produktion. Det er teknisk kompliceret at få animationerne til at mødes med live-dansen. Og denne research-periode har givet os meget mere viden. Vi glæder os til at få endnu mere tid i 4D-boksen, så vi kan fikse dybdeeffekterne og placere de animerede figurer meget præcist i rummet. Vi sigter mod at have den fulde produktion klar til Click Festival 2018.”

Foto: Mathias Vejerslev

CARL EMIL CARLSEN, MEDIEKUNSTNER LAVER VISUELLE KONCERTER SAMMEN MED MUSIKER BJØRN SVIN SOM SILICIUM ”Det er tredje gang, vi laver en performance på CLICK. Bjørn havde sine maskiner med på scenen, og jeg afviklede grafikken live. Det er klart det mest interessante, synes jeg. Bjørns maskiner kan sende signaler ud til mig, som jeg kan bruge til at styre nogle af parametrene i visualiseringerne. Det er ligesom en improvisations-jazzkoncert. Vi har en struktur, der er aftalt på forhånd, med visse tidspunkter, der er

fuldstændigt timede, og andre, der er helt frie. Fx lander Bjørn på et tidspunkt i et landskab, hvor han kan gå fuldstændigt frit rundt, og hvor jeg dirigerer kameraet live med en 3D-mus, samtidig med at jeg kan styre, hvordan landskabet skal se ud. Så ved vi, at vi har 30 helt frie sekunder, før vi skal lande et bestemt sted.” ”Jeg synes, den her forestilling har flyttet Silicium i den rigtige retning – af noget, der er

mere live. Den åbnede også op for en masse nye ideer. Jeg kunne fx godt tænke mig at mappe de parametre, som Bjørns maskiner sender ud, til en visuel form, men det bliver hurtigt meget komplekst, så derfor kunne jeg godt tænke mig at prøve at bruge machine-learning til den proces. Det er en ny idé, vi arbejder på nu, som kunne gøre det hele endnu mere spændende.”


CLICK FESTIVAL 2018 TEMA

XENO – AT BLIVE ÉT MED DET ANDET Er du klar til indgå i nye fællesskaber – også når de nye fæller er andre former for liv? Er du parat til at se ind i alt det, der ikke minder om noget, du er vant til? Har du mod på at favne en ny virkelighed og på at udforske det andet? CLICK Festival handler i år om at tænke i nye partnerskaber mellem mennesket og dets omgivelser. Det gælder, hvad enten det handler om vores relationer til hinanden, til det biologiske liv i og omkring os, til de arter, som vi deler verden med, eller den teknologi, som for længst er blevet en integreret del af os. Her adresseres radikale, nye ideer og teorier, hvor den vestlige selvopfattelse udfordres på alle parametre. Det handler nemlig om at ændre synet på os selv og på alt det, vi normalt betragter som det andet.

CLICK FESTIVAL

43

CLICK Festival 2018 inviterer publikum til at se det andet i et nyt lys og stille spørgsmålstegn ved den vanetænkning, der dominerer os til dagligt.

KULTURKOMPASSET CLICK Festival tager favntag med frem­tidens udfordringer i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og videnskab og rækker ud mod et både nationalt og internationalt publikum.

SPELA PETRIC, PERFORMANCE-KUNSTNER, STOD IGENNEM DEN 12 TIMER LANGE PERFORMANCE-­INSTALLATION SCOTOPOEISIS

NA T

AL ON

TI

LO

ON

AL

TRAD

NYSKABENDE

ITIONEL

L NA IO

RE GI

ELITÆR

K

AL IN

FO L K E LIG

TE

RN

A

”Jeg sætter meget pris på den måde, festivalens publikum har involveret sig på undervejs. Der er flere, der er kommet ind, har sat sig ned og bare kigget på installationen i 20 minutter, uden at der er sket noget som helst. Det er en meget positiv oplevelse, for folk er jo ellers så vant til, at alting omkring os prøver at være så spektakulært som muligt for at prøve at fange vores opmærksomhed.”, siger Spela Petric. Foto: Daniel Nyström

”Danskerne synes at være meget åbne over for ting, de ikke umiddelbart forstår. Det kan ellers være meget irriterende at opleve, at man ikke umiddelbart kan finde vejen ind i et stykke kunst. Men folk her på festivalen har virkelig syntes at sætte pris på mit forsøg på at kommunikere med de her aliens, som planter er. Jeg har følt mig meget velkommen. Ikke bare som person, men også som en måde at tænke på”, siger hun.


MENINGEN BAG MADEN … Fra madklub til MIT Kokkeri. Fra fisketure til fællesspisning. Fra muslingefarm henover sommeren til mosteri i efter­ årsferien. Spisehuset og Spisekammeret er i dag en tæt integreret del af programfladen og programredaktionen på Kulturværftet og i Toldkammeret. Ikke kun i forhold til, hvordan menuer skal passe til indholdet i den enkelte koncert eller performance. Teamet står i lige så høj grad for at udvikle selvstændige programformater med madoplevelsen som absolut centrum. Det giver mulighed for en ny form for sanselighed i de kulturelle oplevelser, der præsenteres for publi­ kum. Mad er ikke ’bare mad’, men mulighed for nye møder mellem mennesker.

MENINGEN BAG MADEN

44

DET KREATIVE KØKKEN

’VILDE’ MAD-OPLEVELSER

KOKKESKOLE MED MIT KOKKERI

Der kunne i virkeligheden lige så godt stå altmulig-mad-mand på Nikolaj Rud Tobiassens visitkort. Det gør der ikke. Der står ’gastronomisk leder af Spisehuset og Spisekammeret’. Men med et blik på den dosmerseddel, det bliver til, når man skal prøve at sammenfatte de mange forskellige funktioner han og hans team hver dag udfylder i Spisehuset og Spisekammeret, så er det næsten det samme. Fra knivskarpt administrativt overblik til kreativt og krøllet mindset i forhold til at udvikle nye menuer og formater. Fleksibilitet er en dyd.

Det er som sådan ikke nyt, at Kulturværftet & Toldkammeret tænker madoplevelsen ind som mere end et supplement til den kulturelle oplevelse. Det, der er anderledes i forhold til tidligere er, at gastronomien er blevet et selvstændigt programspor i Kulturværftet & Toldkammerets programflade side om side med film, foredrag, koncerter mv.

Seneste tiltag i Spisehuset og Spisekammeret er MIT Kokkeri, der er et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Haver til Maver, Danmarks institut for Pædagogik og ­Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden.

”Ambitionen bag madprofilen i både Spisehuset og Spisekammeret er at have økologisk madprofil, der på én og samme tid både er nytænkende, og som rammer bredt. Begge køkkener favner vidt, fordi vi både rummer selve madproduktionen og udvikling af selvstændige formater, hvor madoplevelsen er i centrum. Fra kokkeskole til konferenceforplejning og fra arabiske aftener til kinesisk nytårsfejring. Det stiller høje krav til hele teamet om både at være fleksible, omstillingsparate og løsningsorienterede,” forklarer Nikolaj Rud Tobiassen.

”Den gode madoplevelse er naturligvis, dels at du bliver mæt og at det smager godt, dels handler det om, at du føler dig godt tilpas i rammerne. For eksempel har Fællesspisning igennem flere år budt på afslappet samvær på tværs af generationer og spisning ved langborde i Toldkammeret. Og i ferierne har samarbejder med bl.a. Øresundsakvariet, Naturskolen Nyruphus og Billedskolen i Toldkammeret budt på arrangementer med ’vild mad’, hvor man foruden smagsprøver også har kunnet lære om den vilde, spiselige natur, og om hvordan man kan tage den med i køkkenet,” fortæller Nikolaj Rud Tobiassen.

”MIT Kokkeri er et madunivers, som skal give inspiration, lyst og viden om at lave god og sjov mad. Igennem foråret rykker MIT Kokkeri ind i Toldkammeret. Vi glæder os enormt meget til at blive en del af dette fritidstilbud til børn og unge, som vi forhåbent­lig kan være med til at inspirere og motivere til at blive kokke,” afslutter Nikolaj Rud Tobiassen.

Nikolaj Rud Tobiassen Gastronomisk leder af Spisehuset og Spisekammeret

2017 BLEV DER I SPISEHUSET SERVERET 15.267 KOPPER CAFFE LATTE, 12.671 PORTIONER FISH & CHIPS, 9.824 KOPPER CAPPUCCINO OG 1.000 GRÆSHOPPER.

I


MAD PÅ PROGRAMMET SOCIAL DINING Stemningen er uformel, fælleskabet i fokus og seatingen fri med både stå- og siddepladser, når vi før udvalgte koncerter og events laver buffet under titlen Social Dining.

FÆLLESSPISNING Fællesspisning foregår i Spisekammeret og byder på rustik mad ved langborde og er for alle, der gerne vil spise sammen i en hyggelig hverdagsstemning.

ÆBLEMOSTERI I efterårsferien stiller Spisehuset og Spisekammeret æblepresser frem, som du kan låne til at presse æbler fra din egen have til den skønneste most.

VILD MAD Lær om den spiselige natur, og om hvordan man kan tage den med i køkkenet – naturligvis med smagsprøver fra den ’vilde mad’.

KOKKESKOLE FOR BØRN

FISKETUR MED KOK Sammen med en professionel kok og et par fiskestænger står vi til søs, fanger fisk, lærer lidt om tilberedning og spiser fangsten.

MUSLINGEFARM Øresundsakvariets marinbiologer fortæller, og Kulturværftets Spisehus damper muslinger på kajen.

FOOD TRUCKS Det store udeareal foran Kulturværftet besøges hvert år af tusindevis af gæster. Her byder Spisehusets udendørs food trucks på alt fra hjemmelavet is til den forbipasserende turist til koncertmenuer ved de store udendørs koncerter.

SPISEKLUBBEN GRYDEKLAR En gang om måneden mødes Spiseklubben Grydeklar i Spisekammeret til socialt samvær og velsmagende, sund og billig mad.

EVENTS OG KONFERENCER Igennem året leverer Spisehuset og Spisekammeret madoplevelser til etn lang række forskelligartede møder, events og konferencer.

45 MENINGEN BAG MADEN

Madglæde og inspiration til at lave god og sjov mad er de vigtige ingredienser i fritidstilbuddet MIT Kokkeri.


KULTUR OG ERHVERV MØDES

I KØLVANDET PÅ KNEJPE FESTIVAL

Sanddru sømandsviser møder vindblæst verdensmusik, når Danmarks mest autentiske og havombru­ ste festival byder sine gæster på masser af sømands- og havnemusik fra nære og fjerne himmelstrøg og genfortæller Helsingørs – og Danmarks – historie som søfartsmetropol. Fyldte værtshuse, masser af gratis koncerter og et publikumsantal, der bare stiger år for år kendetegner festivalen. Men i kølvan­ det på successen har festivalen skullet finde en bæredygtig forretningsmodel, og her har byens mange knejper taget ejerskab til både en fortælling – og til en forretning. Gennem festivalens 8-årige historie har Kulturværftet stået som det kuratoriske og administrative centrum, mens selve festivalen har været rullet ud på byens værtshuse og med de enkelte knejper som samarbejdspartnere. Et koncept, der startede i et kommunalt kulturhus, er nu blevet til et stærkt samarbejde med byens erhvervsliv. Ambitionen er, at festivalen for fremtiden kommer til at stå på sine helt egne – lidt skibsskæve – ben.

I KØLVANDET PÅ KNEJPE FESTIVAL

46

PIRATER I PROVINSEN Skumsprøjt og saltvand er dybt integreret i Helsingørs DNA. Tiden som sundtoldsby og historisk port ud mod verdenshavene fejres på behørig maner, når Knejpe Festival hvert år i oktober stævner ud og hylder den musik, der

har fulgt de søfarende på alverdens kontinenter og forbundet alverdens søfartsnationer. Hvert år præsenteres et nyt rejse-tema på festivalen. Igennem årene har kompasnålen således bl.a. peget mod de portugisiske opdagelsesrejsendes færd, de gamle krydderi- og handelsruter østover, den nordatlantiske søfartsmusik eller som sidste år - de dansk-vestindiske øer. På denne vis bliver det klassiske sømandsrepertoire hvert år farvet af eksotiske toner og takter fra hele verden. Under Knejpe Festival arbejder kultur- og erhvervsliv tæt sammen med Kulturværftet som organisatorisk centrum og med selve scenerne placeret ude på byens værtshuse.

MED I BÅDEN Foruden de mange værtshuse, der sammen med Kulturværftet står bag festivalen, ønsker flere og flere lokale og nationale aktører at bakke op om begivenheden. Disse tæller Helsingør Kommune, Wiibroe, Fisk (United Drinks A/S), H.N. Tagentreprise, VIDA Byg, Nøraa Entreprise, Willads & Vibe-­ Hastrup, Hotel Skandia, Værftets Madmarked og Sundbusserne. Derudover samarbejder festivalen bl.a. med en række lokale kultur­ institutioner heriblandt Helsingør Bymuseum samt M/S Museet for Søfart. Fotos: Patrick Richter

”Vi glæder os hvert år til at byde vores stamgæster og nye publikummer inden for. Festivalen er blevet lidt af en folkefest og en begivenhed, som efterspørges af vores gæster lang tid før Knejpe Festival ruller af stablen”, fortæller Tina Standhart, der ejer Holger Danske, og som har været med i Knejpe Festival fra begyndelsen i 2011.

FRI ENTRE KRÆVER SOLID FORRETNINGSMODEL Fra år til år udvikles festivalen, og i kølvandet på de mange koncerter, er der bl.a. skabt Knejpe Øl, Knejpe-flaskeposter, Knejpe-krus og Knejpe-­ crawl. Seneste skud på stammen er en Knejpe Lighter og en Knejpe-årsnål, der sælges fra Kulturværftet og de knejper, der er med i festivalen.


Følg festivalen på facebook.com / #knejpefestival / knejpe-festival.dk

Knejpe Festival er både smal og bred, men ved at bruge byen som scene og ved at gøre festivalen gratis, tager flere borgere et ejerskab til festivalen.

”Det er afgørende, at der skabes stærke samarbejdsmodeller, som skaber værdi hos de deltagende virksomheder. Festivalen udvikler sig i samarbejdet med byen, og de private aktører er selv med til at sætte retningen. Det er bl.a. derfor, Knejpe Festival blandt vores gæster betragtes som et autentisk oplevelsestilbud, fordi

ITIONEL

KULTURKOMPASSET

Igennem festivalens mangeårige historie har Knejpe Festival udviklet sig til en solid publikumssucces med fyldte barer overalt i byen og et træk på ca. 2500 gæster over de to dage, hvilket svarer til festivalens maksimale kapacitet. Det har længe været en ambition, at festivalen i højere grad har skullet stå mere sikkert på sine egne ben. En ambition, der nu ser ud til at lykkes.

NA T

AL ON

NYSKABENDE AL ON

TI

K

AL

IN

TE

RN

A

FO L K E LIG

KNEJPERNE BAG FESTIVALEN Disse knejper udgør festivalens besætning: Københavneren, Borger­ kroen, Holger Danske, Hold An, Axelhus, Cafe Valdemar, Skibs­ klarerergaarden, Toldkammeret og Sundbussernes Café Pernille’s.

47 I KØLVANDET PÅ KNEJPE FESTIVAL

RE GI

ELITÆR

LO

Et af de tilbagevendende populære indslag er Knejpe Byvandringerne, hvor byens fortæller-­ troubadour André Andersen guider gæsterne gennem Helsingørs stræder med masser af anekdoter og løgnagtige sandheder om livet på

STÆRKE SAMARBEJDER SKAL FORTSÆTTE FOLKEFESTEN

musikken og de historiske rammer, som byen og beværtningerne tilsammen udgør, giver en helt særlig og charmerende setting. Vi er med andre ord glade for, at et koncept udviklet og kurateret i et kommunalt kulturhus har fundet sin vej og har kunnet bygge bro mellem kultur og erhverv her i Helsingør,” afslutter Søs Krogh Vikkelsøe.

L NA IO

”Vi glæder os meget over, at festivalen har vundet så stort indpas i byen og fra år til år bliver mere integreret i det lokale handels- og kulturliv. Knejpe-ejerne tager mere ejerskab fra år til år, og overordnet rummer festivalen et spændende udviklingspotentiale. Det vil vi gerne udnytte ved at udvikle festivalen gennem nye samarbejder og oplevelsestilbud,” forklarer Søs.

havnen og knejperne. Her kan man tage tilbage til den tid, da Helsingør havde flere end 100 bryggerier og tilsvarende brændevins-brænderier. Byvandringerne, der tidligere udelukkende har været programsat under årets festival, er nu en aktivitet, som kører hele året.

TRAD

”Overskuddet fra de mange tiltag går direkte til at støtte konceptet bag Knejpe Festival. Da der af gode grunde ikke er entre ved værtshusene, og da det er dyrt at få alle de herlige musikere til byen, skal vi finde andre indtjeningsmuligheder, hvis festivalen skal være bæredygtig. Og det skal den,” understreger festivalleder Søs Krogh Vikkelsøe, der har stået i spidsen for at professionalisere produktudviklingen og forretningsmodellen rundt om festivalen.


INTERVIEW

KULTUR ER EN INVESTERING I KOMMUNEN Hvordan samarbejder Helsingørs politikere om kulturområdet på tværs af partiskel? Og hvilke gode råd vil de give til andre kommuner i forhold til kulturpolitik? Mikael Fock, chef og kunstnerisk leder på Kulturværftet, har talt med borgmester Benedikte Kiær (K) og kulturudvalgsformand Henrik Møller (S).

KULTUR ER EN INVESTERING I KOMMUNEN

48

Mikael Fock: Det er bemærkelsesværdigt, hvad der er sket for kulturområdet i Helsingør Kommune. I andre kommuner ser man kulturpolitikken være totalt fraværende, eller også er den en politisk slagmark. Hvordan vil I beskrive det, der er sket i Helsingør, og hvad tænker I, det skyldes? Benedikte Kiær: ”Som en selvstændig kommune, der ligger 40 kilometer fra København, er man nødt til at finde sin egen stærke identitet, som kan fungere som branding udadtil og tiltrække borgere, uddannelser og virksomheder. Det var det, man gjorde i 00’erne med etableringen af Kulturværftet. De politikere, der gjorde det, fik tæsk, så det basker. Kritikken er efter-

hånden forstummet, men vi oplever stadig efterdønninger af den, når vi bevæger os uden for kommunen. Så er vi nødt til at forklare, at vores satsning på kultur faktisk er vores erhvervspolitik, vores bosætningspolitik og vores uddannelsespolitik – og en investering i kommunen. Og i dag kan vi se, at vi får rigtig meget afkast fra den kulturinvestering. Folk, der flytter herop, fremhæver netop, at Helsingør ikke bare er et sted, hvor man sover, står op og kører på arbejde, men et sted, som har det hele, også oplevelserne.” Mikael Fock: Hvordan måler man værdien af kulturen, når man fx bliver spurgt: ”Hvorfor bruger I ikke bare pengene på de ældre i stedet?” Henrik Møller: ”Vi bruger i omegnen af 90 mio. kr. på kulturen årligt, hvilket svarer til driften af knap to plejehjem i kommunen. Og over halvdelen af de penge går til bibliotekerne. Så jeg er overbevist om, at enhver måling af området vil vise, at vi får en god værdi ud af investeringen. Vi har også en bred politisk enighed om, at der er en værdi i kulturområdet. Og hvordan laver man en måling af dannelse? Kulturen skal heller ikke bare generere overskud hele vejen igennem. Det bliver kedeligt, hvis man kun fokuserer på udsolgte koncerter og sikre navne. Der skal være plads til morgendagens – ukendte – artister og dem, der kan tilføje noget nyt.” Borgmester Benedikte Kiær (K), Kulturudvalgsformand Henrik Møller (S) og Mikael Fock, Kulturværftet.

Mikael Fock: Er der noget særligt, I vil frem­ hæve ved Helsingør og den indsats, der bliver gjort på kulturområdet? Henrik Møller: ”Vi er gode til at tage udgangspunkt i Helsingørs DNA og sjæl og lave noget, hvor folk kan se sig selv i det, der sker. Knejpe Festival, CLICK Festival, CATCH-uddannelsen, Shakespeare-festivalen og gadeteaterfestivalen tager alle udgangspunkt i den by, vi har, i stedet for at lægge sig op af, hvad man har gjort alle mulige andre steder. Det har også været en af nøglerne til succes. Og så har vi et fantastisk netværk af frivillige”. Mikael Fock: Ja, Kulturværftet ville slet ikke kunne køre rundt, hvis ikke vi havde vores 98 frivillige. Benedikte Kiær: ”Og det, at man kan være frivillig i de forskellige kulturinstitutioner og til de kulturelle arrangementer, er et fællesskab i sig selv. Det skaber venskaber på kryds og tværs.” Mikael Fock: I er jo fra hvert jeres parti. Hvor er I forskellige, og hvor er I enige? Benedikte Kiær: ””Det er ikke sådan, at vi har den samme holdning, når vi sætter os til bordet, men vi har skabt et samarbejdsklima, hvor vores mål er at blive enige om nogle fælles brede løsninger og store projekter. Og det synes jeg,


Henrik Møller: ”Der kan sagtens være nuancer i vores holdninger inden for de kulturelle ting. Men det vigtigste er, at vi i fællesskab kan se værdien af den investering, vi har foretaget. Vi er enige om, at kulturområdet ikke bare er tant og fjas.” Mikael Fock: Man må vel sige, at Helsingør er en velfungerende kommune på kulturområdet. Hvis I skulle give et råd til andre kommuner, hvad ville det så være? Henrik Møller: ””Mange af dem, der kigger mod Helsingør for at blive inspireret, siger, at vi har en imødekommenhed og en åbenhed over for ideer, som de ikke oplever særligt mange andre steder.” Benedikte Kiær: ”Vi har valgt, at kulturområdet har sit eget udvalg. Andre kommuner lægger kulturen ind under uddannelsesområdet eller putter det lidt væk. Men alle kommuner kan jo ikke gøre det, vi gør. Vi har en stærk historie at arbejde med. En forstadskommune kan jo ikke bygge et stort kulturhus, hvis der ikke er noget, det kan være funderet i. Så bliver det hult og ikke-autentisk.” Mikael Fock: Noget tyder på, at kulturområdet får en voksende social betydning. Vil kulturen få

en øget betydning som det sted, der kan skabe fællesskaber og sammenhængskraft? Benedikte Kiær: ”Helt sikkert. Jeg tror, der vil opstå flere af den slags rum, hvor man kan skabe uformelle fællesskaber og mødes på kryds og tværs – ligesom man gør på Toldkammeret med fællesspisninger.” Henrik Møller: ”Toldkammeret er ved at blive byens kulturhus, hvor Kulturværftet har en dimension, der fanger hele kommunen, landet og det internationale. Og det er vigtigt, at vi både bevarer det store fyrtårn, men også de ting, der styrker fællesskabet. Det med at smide gadeteater ud i boligområderne synes jeg fx er rigtigt set.” Mikael Fock: Hvor er vi henne om ti år? Hvad ser I for jer? Henrik Møller: ”Om ti år bliver vi stadig omtalt som den kommune i landet, der har været bedst til at lave kultur. Det er vigtigt at fastholde den position.” Benedikte Kiær: ”Om ti år er der endnu mere af det hele. Vi har investeret og knoklet for at komme hertil, og på et tidspunkt er tingene blevet selvforstærkende. Vi kan mærke, at vi er gået fra at være det sted, hvor Kronborg lå, og hvor svenskerne også lige kom for at drikke sig godt fulde, til at være en rigtig attraktiv bosætningskommune.”

49 KULTUR ER EN INVESTERING I KOMMUNEN

vi er gode til. Vi kaster ikke mudder på hinanden som i et minifolketing. Jeg SKAL ikke finde det dårlige ved et forslag, bare fordi det kommer fra et andet parti. Det er et konstruktivt arbejdsfællesskab.”


KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB π Blev etableret i 2013 π Har 33 medlemmer π Har to typer medlemskaber: Guld (25.000 kr.) og Sølv (10.000 kr.) π Afholder årligt fire kulturelle og faglige netværks­ arrangementer π Er vært for kulturelle og faglige netværksarrangementer KULTURVÆRFTETS ERHVERVSKLUB

50

π Tilbyder løbende særog medarbejdertilbud π Giver forkøbsret på udvalgte events π Tilbyder skræddersyede løsninger på møder og konferencer π Giver rabat på billetter og faciliteter.

Medlemmer af Kulturværftets Erhvervsklub pr. 1. januar 2018

TAGER AFSÆT I KUNSTENS OG KULTURENS VERDEN I løbet af året mødes beslutningstagere fra erhvervslivet til netværksmøder i Kulturværftets ­Erhvervsklub. Hvad enten der er tale om et erhvervsfagligt møde, et foredrag eller en social netværksevent, vil der altid være et kulturelt præg på den enkelte begivenhed. Måske er foredragsholderen selv en kulturaktør, måske afsluttes et netværksmøde med en koncert. Mulighederne er mange, og kulturen er altid med som krydderi.

OGSÅ FOR VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE Et medlemskab omfatter erhvervsfaglige og kulturelle netværksarrangementer for medlemmerne selv. Men derudover giver et medlemskab mulighed for at tilbyde medarbejdere attraktive rabatter og presales til kulturelle events som fx koncerter, udstillinger, konferencer, sommerfester, jule­ frokostarrangementer og andre skræddersyede events.


VED KANTEN AF ØRESUND

EVENTS OG KONFERENCER Kulturarv, rå industrihaller og moderne stjernearkitektur. Alt sammen lige inden for rækkevidde, når du vælger at lægge det personlige kundemøde, den utraditionelle produktlancering eller den internationale konference hos Kultur­værftet & Toldkammeret.

HELT PERFEKTE RAMMER

Det er med andre ord ikke kun udsigten, der er svær at slå. Også mulighederne for at skabe den perfekte event-ramme er talrige i vores 13.000 m2 multifunktionelle kulturhuse med moderne møde- og konferencefaciliteter lige ved kanten af Øresund. I løbet af Kulturværftets korte

historie har vi favnet en del forskellige events; Fra store prisuddelinger og tv-shows til sports­ begivenheder og nationale såvel som internationale møder og konferencer. Læs mere om vores event- og konference-muligheder på kuto.dk

”På 70-året for den oprindelige Fingerplan og som optakt til revisionen af landsplandirektiverne for hovedstadsom51 EVENTS OG KONFERENCER

rådet holdt 240 politikere, embedsmænd, interesseorganisationer og fagfolk en konference den 6. november 2017 om hovedstadsområdets fremtid. Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Dansk Byplanlaboratorium og bød bl.a. på oplæg ved erhvervsminister Brian Mik­kelsen og Helsingørs borgmester Benedikte Kiær. Kulturværftet og kulturhavnen dannede helt perfekte rammer for konferencen, der både indeholdt oplæg i plenum og arbejdende work­shops på Store Scene og i de tilstødende mødelokaler. Og vi kunne tilmed spise den glimrende frokost i strålende solskin uden for på havnemolen. Forplejningen var fantastisk, alt spillede, som det skulle, og Kulturværftets medarbejdere var utroligt imødekommende og effektive både før, under og efter konfe-

MØDE- & KONFERENCE GÆSTER I 2017

rencen. Vi vender tilbage!” Marianne Bendixen, Byplanarkitekt, Dansk Byplanlaboratorium

KONFERENCER

5.097

MØDER OG KURSER

12.704

SELSKABER

4.118


#kulturværftet   #toldkammeret  facebook.com/kulturvaerftet kuto.dk

Kulturværftet, Allegade 2, 3000 Helsingør    Toldkammeret, Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

KulturKompas 2018  

Kulturværftet og Toldkammerets magasin om kultur og hvordan vi navigerer i den.

KulturKompas 2018  

Kulturværftet og Toldkammerets magasin om kultur og hvordan vi navigerer i den.