Issuu on Google+


3


UDGIVER KULTUR OG MARKEDSFØRING, Skive Kommune TEKST OG REDAKTION Birgitte Bahat, Louise Top Rasmussen, Jytte Grådal, Niels Krogh Christensen FOTOS Gert Laursen, Jakob Lerche, Thomas Køser, Steen Don, Capomodo, Roberto Fortuna, Henning Eithz, M.fl. DESIGN OG GRAFIK Fredskilde & Sørensen A/S TRYK Arco Grafisk


QR KODER I bogen vil du støde på en del af de såkaldte QR-koder. Med en app på din smartphone kan du scanne koderne og se videoer, få uddybende informationer og finde links til hjemmesider. Søg blot på QR i app-store eller Androidmarket.

INDHOLD

fORORD

SIDE 6

iNDLEDNING

SIDE 8

Martin Lindstrøm: Skive kan eje rent liv

lIVET

SIDE 12

Mattias Kolstrup om spillemuligheder, selvtillid og scenevanthed En bid af himlen – ung familie valgte Skive 10 bud på et rent liv... lidt langt ude DIF-formand: Skive skiller sig positivt ud

fJORDEN

SIDE 40

Fede næroplevelser lige udenfor døren Timothy Jacob Jensen: Mødet mellem land og vand er magisk Stilhed kan blive den nye trend Miljøindsatsen ved Limfjorden virker

mADEN

SIDE 64

Poul Pedersen: Nicheproduktion er vejen frem Fra fiskeindustri til oplevelsesøkonomi Æ som i æble og fælleskab Sansecafé med kagedåser og te

eNERGIEN

SIDE 84

Kilden til rent liv – et eventyr om geotermisk varme Kommunens strategi er grøn Erhversledere: Energi kan blive hele egnens drivkraft Gylle har gylden fremtid

eFTERSKRIFT

SIDE 106

Det femte element

5


Sammen mod RENT LIV Vi har noget særligt her på Skiveegnen. Vi har det aktive liv, fjorden, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. De fire elementer, som hver for sig udgør en styrke, og som tilsammen danner grundlaget for RENT LIV.

Livet Vores egn er præget af indbyrdes forskelle og identiteter. Men vi har endnu mere tilfælles. Vi har altid levet af og med naturen, for det gode liv i foreninger og fællesskab, med kultur, idræt og oplevelser. Sammen har vi formet egnens fælles historie og rammerne for det liv, vi lever. Vi har masser af aktive, ressourcestærke borgere, der deler de grundværdier, som præger vores identitet, og som bruger kræfter på at skabe liv og udvikling på landet og i byerne. For eksempel er der ikke mindre end 23.816 aktive medlemmer i vores idrætsklubber og -foreninger – med et indbyggertal på 48.000 i hele kommunen, kan vi vist godt konkludere, at vi lever på en særdeles aktiv egn.

Fjorden Geografisk er vi bundet sammen, ikke alene af kommunesammenlægningen, men i høj grad også af den fjord, der omgiver os: Fjorden - og det liv, der er omkring den, i den, ved den, på den. 190 km kystlinje - lige knap fire meter til hver borger! - og seks havnebyer giver unikke muligheder for at udleve drømmen om et liv ved eller i nærheden af vandet. Uanset hvor i Skive Kommune, man befinder sig, er der aldrig længere end 12 km til fjorden, hvor ikke mindre end 20 børnevenlige strande venter. Der er rig mulighed for at udleve de maritime drømme, hvad end man går efter et kick fra kitesurfing eller man foretrækker fred, ro og mindfullness ved vandkanten.


Maden

Fortolkninger

I Skive har vi alt det, der betegnes ”fra fjord og jord til bord”. Moderne og økologisk landbrug, fiskeri, frugtplantager. Vi ligger måske ikke i førerposition hvad angår kvantitet, men kvaliteten af det, vi producerer, er helt i top: Thises mejeriprodukter, muslinger og østers fra Glyngøre Shellfish, øl fra Fur Bryghus – for blot at nævne nogle af de højprofilerede produkter, der kommer fra vores egn. Dertil kommer oplevelserne, såsom sildefestival og muslingefestival, der med udgangspunkt i lokale fødevarer hvert år trækker mange besøgende. Og om sommeren kan borgerne møde de lokale fødevareproducenter på Torvemarkedet, hvor de har mulighed for at få både en snak, fristende smagsprøver og friske råvarer i kurven.

Hvad RENT LIV betyder for den enkelte er forskelligt. For nogle handler det om at komme ud i den uberørte natur, at sejle i kajak, finde ro og inspiration eller være sammen om vilde oplevelser. For andre er det grøn energi, blå laguner eller bæredygtig fødevareproduktion. Denne bog indeholder en række fortællinger, fortolkninger og faktuelle småhistorier om RENT LIV. Børn, unge, voksne, musikere, kunstnere, iværksættere, erhvervsfolk, uddannelsesfolk, tilflyttere, fraflyttere giver her deres bud på hvad RENT LIV på Skiveegnen består af, ligesom de kommer med nogle forskellige visioner for, hvordan vi får mere af det.

Energien

Bogen indeholder ikke opskriften på et RENT LIV, men ved at sætte ord på RENT LIV må den gerne inspirere og vise, hvor og hvordan det er muligt at skabe mere udvikling i den retning. For selv om vi har en hel masse RENT LIV, er det vores mål at få mere af det. RENT LIV skal derfor også forstås som et pejlemærke, der skal være med til at vise vejen, sætte en kurs, som vi alle skal styre imod. For det er vigtigt, at vi som én hel egn bevæger os i samme retning. Vores absolut største styrke er måske, at vi er en egn, der aldrig har været vant til at få noget forærende. Det ligger dybt i vores identitet, at vi løfter i flok. Skive – vi gør det! Sådan har vores slogan hidtil lydt. Som et udtryk for den udvikling, vi sammen har sat i gang. I Skive gør vi det stadig. Men vi har ændret vores slogan til “Skive - det er RENT LIV”. Fordi det, vi gør, er at skabe RENT LIV, sammen. Skive Byråd

Ikke mindst er der energien. Skive har i mere end 30 år påtaget sig rollen som fyrtårn på klima- og energiområdet. Vi har en vision om, at vi skal være Co2 neutrale og selvforsynende med varme og energi i 2029. For at nå målet vil vi involvere hele egnen; det private erhvervsliv, uddannelsesinstitutionerne, landbruget, borgerne, kommunen. Vi har en enestående chance for at lade energien være omdrejningspunktet for fremtidig vækst og udvikling af vores egn. Skives rene energiforsyning kommer fra flere kilder, men en af de særlige og helt store er den geotermiske varme. Vi har noget særligt, og det skal udnyttes. Allerede i 2012 går vi i gang med at bygge et geotermisk varmeanlæg, der skal forsyne borgerne med billig og bæredygtig varme. Samtidig har vi chancen for at etablere en blå lagune i området med store muligheder for oplevelsesog wellnessfolket.

Sammen

7


Skive kan eje rent liv Martin Lindstrøm - brandguru

RENT LIV kan blive jeres. I kan komme til at eje det. Hvis I kan bevise, I har det. Sådan lyder det kort og kontant fra brandguruen, Martin Lindstrøm.

- Rent liv. Fint. Jeg har det rigtig godt med det. Rent liv er attraktivt for enhver dansk familie i dag, for er der noget, de ikke har, så er det rent liv. Så ordene er fine, men nu skal I finde nogle beviser for, at I rent faktisk har det. Martin Lindstrøm har talt. Og man må hellere høre efter. For han er manden, alverdens topchefer lytter til; Microsoft, McDonald, Mercedes Benz… Nu også Skive. - Det er fint nok med rent liv, men problemet er bare, at når folk i dag ser sådan en type positioneringsstrategi, så vil de meget hurtigt sige; ”Jamen hvordan rent liv?”, og de vil spørge, hvad er det, som gør, at der er mere rent liv i Skive end i Struer eller Holstebro? - Men hvis I kan komme med beviserne, og I kan være de første, som gør det, så kommer I også til at eje rent liv. Og når jeg siger rent liv til en hvilken som helst dansker om fem år, så vil han som det første sige: ”Skive”. Så langt kan I gå!

Kærlig kritik Ordene strømmer ud gennem telefonrøret. Lindstrøm taler hurtigt, ivrigt, bestemt fra sit hotelværelse i New York. På én af de 300 årlige rejsedage, hvor han deler ud af sin viden om markedsføring til verdens førende virksomheder, til byer, ja endda til lande, kaster han et blik på Skives nye brandingstrategi. For selv om Skive i international sammenhæng ikke fylder meget, så fylder egnen i Lindstrøms hjerte. Verdens førende mærkevareguru er nemlig født og opvokset i Skive. Han ved, hvad han taler om, og han vil gerne hjælpe. - I skal bare huske, at jeg har et dramatisk syn på alting, og I skal tage det, jeg siger med et smil, for jeg siger det af kærlighed til byen, lyder det forklarende, opblødende. - Men i det her er det ikke min opgave at tænke med følelser, så nu tænker jeg rent rationelt. Jeg bliver simpelthen nødt til at kigge på Skive, som jeg kigger på et hvilket som helst andet produkt og spørge: hvad er det, der helt realistisk set er unikt? Lindstrøm får gennem telefonen en hurtig gennemgang af det, vi på egnen selv ser som rent liv: Fjorden, fødevareoplevelser, energien, det gode og aktive liv. Men han er ikke umiddelbar imponeret.

Beviset findes - Det er ikke, fordi jeg vil afvise rent liv, men jeg bliver nødt til at se nogle beviser for det. Beviset kan være, at forureningen i Skive og omegn er meget lavere end i nogle af de andre kommuner, eller det kan være at folks ’happinessgrad’ er meget højere, påvist i konkrete statistikker, eller at børnene trives meget bedre end på andre egne. Altså, vi er nødt til at se nogle konkrete beviser, som kan bygges ind i en kampagne. Og hvis I ikke har beviserne, så fortsættes...


“Men i det her er det ikke min opgave at tænke med følelser, så nu tænker jeg rent rationelt. Jeg bliver simpelthen nødt til at kigge på Skive, som jeg kigger på et hvilket som helst andet produkt og spørge: hvad er det, der helt realistisk set er unikt?”

MARTIN LINDSTrØM

9


bliver I nødt til at gå ud og finde dem, siger Lindstrøm. Ikke et øjeblik i tvivl om, at Skive godt kan finde beviserne. - Det kan man altid. Det er jeg slet ikke bange for, for det kommer bare an på, hvor du kigger henne. Det er det, markedsføring drejer sig om; at gå ind og sige nu har vi et eller andet koncept, som vi tror på er rigtigt, nu skal vi finde beviserne, der kan underbygge det. Mit første råd til jer er derfor: Gå ind og kig konkret på, hvordan I vil bevise, I har rent liv, og når I har gjort det, bruger I beviserne som fundamentet for jeres kommunikation, lyder det fra Lindstrøm.

Én stor ting Nu er formålet med bogen RENT LIV jo netop at kommunikere en række ’beviser’ gennem folks fortællinger og fortolkninger om det rene liv, om det vi har og det, vi kan skabe mere af. Men den køber Lindstrøm ikke. - I skal forstå, at det ikke er nok at skrive en bog. I er nødt til at gennemføre én stor ting, som underbygger rent liv, og som får folk til at sige; ”Det var da godt nok utroligt”. Det skal være en aktivitet, der er så markant, at folk - ikke bare i Jylland - men i hele Danmark aldrig vil glemme jer for det. Det er det, jeg mangler i jeres strategi, én ting, der får folk til at sige; ”Der er virkelig noget om det. De har rent liv i Skive”. Lindstrøm opsumerer agendaen, som i sin essens er enkel: 1) Gør noget 2) Fortæl om det. - Husk på, jeg er Mr. Perception. Jeg er ligeglad med realiteten. Forstået på den måde, det er ikke mig, der laver realiteten, det gør andre for mig. Det, jeg er ansvarlig for, det er at tage realiteten og dreje den på en sådan måde, så den bliver så attraktiv som mulig. Og realiteten omkring Skive er sandsynligvis, at Skive i øjeblikket ikke er en brik renere end nogen anden by i det område, lyder dommen fra Lindstrøm.

Bæredygtige idéer Muligvis har han ret. På den anden side har Skive konkrete planer om at blive det. Vi vil udnytte den geotermiske kilde under Rødding og skabe billig og bæredygtig energi til borgerne i 100 år. Etablere en blå lagune til wellnessfolket og skabe muligheder for, at landmændene kan dyrke eksotiske grøntsager i drivhuse ved hjælp af restvarmen. - Det synes jeg er fint, dejligt at høre, der er store ideer. Men nu vil jeg alligevel godt lige prøve at være realistisk et øjeblik. Det vil tage nogle år, før den idé bliver gennemført, og der vil gå alt for lang tid, før der kan komme noget feedback på den. Derfor vil mange tænke, det er en god idé, men der sker nok ikke noget – og måske vil de endda få ret. - I har brug for både en kortsigtet og en langsigtet retning. Gerne i form af fire-fem stærke beviser, som I udvælger omhyggeligt, gennemfører og drypper ud, så folk hele tiden får ind i hovedet, at det passer. Men I er nødt til at starte med én idé, der beviser det hele.


Skovbørnehaver

Intet er umuligt

På et splitsekund er Lindstrøm klar med et forslag. Efter han selv skyder idéen om et operahus ned - han ved godt, vi ikke har råd - siger han: Skovskoler. I hele kommunen. Alle børn i alderen 6 - 12 tager i skoven hver fredag og bliver undervist der. Efter samme princip som skovbørnehaven. - Det er jo et problem, at børn er lukket inde. Rigtig mange familier fra storbyerne er dybt trætte af bymiljøet med forurening og kriminalitet, og de vil synes, at det dér, det må være en fantastisk by, og nogle af dem vil sandsynligvis flytte dertil. Skovskoler vil trække overskrifter i aviserne og på tv, og folk vil sige; ”Det var da godt nok utroligt”, og de vil konkludere: RENT LIV. - Så har I leveret, og det er det vigtigste af alt, for når I så kommer med udmeldingen om de varme kilder, så vil folk tro på det, hvorimod hvis I kommer ud med historien om kilderne først, så vil folk ikke nødvendigvis tro det, mener Lindstrøm.

Intet er umuligt for den, der tror på det. Det har altid været Lindstrøms grundholdning. Så Skive, lyt. Og tro. - Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har været med til de mest umulige ting i verden, og rent liv i Skive er overhovedet ikke umuligt. Det kræver kun, at Skive vågner op af tornerosesøvnen og leverer rene beviser. Her er en mulighed for, at politikerne står sammen og tager en beslutning, som kan underbygge et postulat. I virkeligheden er det helt enkelt. Skive har ikke råd til politiske beslutninger, der ikke bliver til noget. Lindstrøm mener, det nu er tid til action. Tid til rent liv. - Jeg håber, det vil ske. Jeg tror på, det kan ske. Og jeg giver mit løfte på, at hvis det sker, hvis I stepper up og leverer, så vil jeg støtte jer. Jeg vil være den første i køen til at sprede budskabet. Men så skal I ikke bare skrive en bog. I skal lave noget. I skal virkelig levere varen, siger han.

Ægte og troværdig Efter hans opfattelse er skovskolen et ægte og troværdigt bevis på rent liv. Samtidig er den billig og realistisk. - Ideen om skovskolen kan gennemføres hurtigt. Den vil stort set ikke koste noget, fordi skolen vil spare på lyset og varmen, og de kan lade børnene cykle derud – det kan man nemlig i Skive, uden det er farligt. Det er jo herligt, det passer til jeres slogan, siger Lindstrøm. Manden, hvis råd er blevet brugt til at brande byer og skaffe lande langt borte millionvis af turister, tror på rent livs tiltrækningskraft! - Hvis I leverer, kan det fungere som en hurtig raket, ikke alene vil folk flytte til Skive, dem der bor der vil også blive, og de ville være ambassadører for egnen. Og ved du hvad, det vil ske inden for et år. Det vil være som en selvopfyldende profeti. Jeg ville blive forbavset, hvis ikke befolkningstallet bliver fordoblet indenfor 10 år.

“I er blevet enige om at gå efter rent liv, og det er et fantastisk fundament, men herfra er det vigtigt, at I dropper den politiske snak. Nu skal borgmesteren – og eller hvem der nu er mest magtfuld i byen – handle”

Langt, men længere Lindstrøms korte analyse af Skive er, at vi er nået langt. Men at der er længere endnu. - I er blevet enige om at gå efter rent liv, og det er et fantastisk fundament, men herfra er det vigtigt, at I dropper den politiske snak. Nu skal borgmesteren – og hvem der nu er mest magtfuld i byen – handle. Lindstrøm har ikke så meget forståelse for, at tingene kan tage lidt længere tid i en demokratisk proces, eller at det kan være problematisk at finde kommunale midler. - Hvis man vil gøre en forskel, er man nødt til at sætte sit job på spidsen hele tiden. De politikere, som byggede Eiffeltårnet og Operahuset blev jo fyret bagefter, men byerne vandt på det. 99 pct. af folk i Skive sidder og venter på, at der sker noget. De vil gerne have, der sker noget, siger han.

MARTIN LINDSTrØM konsulent, foredragsholder og forfatter, blandt andet til bestsellerne ”Brandsense”, ”Buyology” og ”Brandwashed”. I 2009 blev han af Time Magazine udråbt som en af klodens mest indflydelsesrige personer. Det hele begyndte, da Martin Lindstrøm som 11-årig byggede sit eget Legoland i baghaven i Skive og tog entré. To repræsentanter fra Lego kom forbi og gjorde opmærksom på, at den slags ikke var lovligt.

11


LIVET

aktivitet og engagement i fællesskab MATTIAS KOLSTRUP OM SPILLEMULIGHEDER, SELVTILLID OG SCENEVANTHED | EN BID AF HIMLEN | 10 BUD PÅ ET RENT LIV | DIF-FORMAND: SKIVE SKILLER SIG POSITIVT UD

13


- Ok, er det hér, I er vokset op! Mattias Kolstrup, Dúné

Skive har noget helt særligt, som man hverken finder i Herning eller Berlin. Det mener Dúnés forsanger Mattias Kolstrup, som fortæller om en musikalsk opvækst, der gav spillemuligheder, selvtillid og scenevanthed.


15


Limfjorden viser sig fra sin allerbedste side på en solrig junidag, da Dúné er i byen for at optræde på Skive Festival. Solen reflekteres i Mattias Kolstrups solbriller, som først og fremmest er på for at skærme af mod den skarpe sol - og ikke til at gemme sig bag. For Mattias taler afslappet og frit, og hans gestikulerende kropssprog viser en sympatisk ung mand, som tør står ved sig selv. På sin egen personlige måde formår Mattias at forene det følsomme og reflekterende med et råt og maskulint sceneudtryk. Den unge rockstar, som for bare tre år siden gik i gymnasiet, fortæller gerne om, hvordan det var at vokse op og slå sine første musikalske folder i barndomsbyen Skive.

band. Så var vi nogle stykker, der signede up, og det var mere eller mindre os, der startede Dúné. - For mig var interessen for musik der allerede, men det var dét, der gjorde, at jeg tog skridtet videre og begyndte at gøre noget ved det – det var Jette Holm, der kom ind dér den dag, smiler han. Mattias har altid sunget, men var meget genert, og i begyndelsen turde han ikke synge for andre og gemte sig i stedet bag klaveret. - Men til den første Dúné-koncert tvang jeg mig selv til bare at gøre det. Det handler om at bryde sine egne grænser og så bare gøre det.

Hey, vi skal bare væk

Spillejobs, selvtillid og scenevanthed

- Da vi boede her, var vi sådan: ”Hey, vi skal bare væk, der sker ikke en skid”, men nu efter at have fået det hele lidt på afstand, kan jeg se, hvor dejligt og lækkert her er, siger Mattias og kaster blikket ud over fjorden fra festivalens terrasse backstage. - Jeg elsker stilheden her og naturen og den idyl, der er her. Skive har noget helt særligt, som man ikke finder i hverken Herning eller Berlin. I Berlin, hvor vi bor nu, er der kun den halvklamme flod Spree, der løber igennem byen. Vores tourmanager, Dany, er vokset op i Berlin, og han blev meget imponeret, da han så Skive og udbrød: ”Ok, er det hér, I er vokset op!” - Her er fjorden og skoven og heden – jeg elsker heden, selvom de andre altid griner af mig, siger Mattias.

At Mattias overvandt sig selv og sin egen generthed ved den Dúné-koncert for ti år siden, har åbnet mange døre. Som en anden Mick Jagger styrer han publikum med kyndig og kærlig hånd. Og bandet har fået et topprofessionelt internationalt bagland og står nu foran et internationalt gennembrud. Opskriften er ifølge den unge stjerne en kombination af selvtillid, hårdt arbejde, masser af hjælp, en god portion held - og så at blive ved og ved. - Og så har det betydet meget, at vi har haft et miljø, hvor vi har kunnet gøre det. Havde vi været et band i København, havde vi fået meget konkurrence. Vi har fået en masse opmærksomhed fra starten af, hvilket er ret essentielt, når man spiller i et rockband. Mattias’ storebror, Jeppe Kolstrup, var bandets manager i begyndelsen og skaffede dem spillejobs i Skive, Struer og en række andre af områdets byer. - Det var relativt nemt at komme til at spille, så vi fik opbygget en masse selvtillid og scenevanthed. Det har været vigtigt for et band som os, for da vi endelig skulle ud og vise vores værd i branchen, har vi i høj grad kunnet levere, mener Mattias.

“Her er fjorden og skoven og heden. Jeg elsker heden, selvom de andre altid griner af mig.” Han er vokset op få hundrede meter herfra, lige på den anden side af Krabbesholm Skov, som grænser helt ned til vandet. Det tog kun fem minutter at gå ned i skoven og til vandet. - Som barn brugte jeg skoven rigtig meget, og vi var altid nede og lege røvere og soldater med skolen. Når jeg tænker tilbage, har det været en sindssyg god by at vokse op og være barn i. Der er en enorm tryghed her – og det vil nok altid føles som hjem, fortæller Mattias.

Turde ikke synge for andre Historien om dengang Dúné blev til, går tilbage til dengang Mattias var omkring ni år gammel. - Jeg kan huske, at Jette Holm Eriksen (lærer på Skive Musikskole, red.) kom ind i klassen og spurgte, om der ikke var nogen af os, der havde lyst til at spille i

Fuck, sådan vil vi være… Rammerne er gode, hvis man er ung musikinteresseret i Skive, mener Mattias. - Der er alle muligheder i Skive. Det handler om selv at opsøge det og at være disciplineret omkring det. Der er den fantastiske musikskole, Band Battle (lokal musiktalentkonkurrence, hvor vinderbandet får lov at spille på årets Skive Festival, red.) og nu også Drivhusets (ungdomshuset, red.) lokale scene, så der er ingen undskyldning, siger Mattias, som mener den musikalske fødekæde fra Skive lever i bedste velgående: - Det startede med Superheroes i 90’erne, og de var en kæmpe inspiration og drivkraft for os. Vi så op til dem og tænkte: ”Fuck, sådan vil vi være…, vi skal bare være større end dem…, vi vil udgive en plade hurtigere end dem”, eller noget i den stil. Også Søren Balsner fra Carpark North og Mads Langer har været store inspirationskilder for Dúné. Mattias spår, at Mettro er det næste band fra Skive, folk vil lægge mærke til. - De kommer fra Skive og spiller synthesizerrock, det siger ligesom det hele!, griner han. fortsættes...


SYNTHROCKBANDET FRA SKIVE Bagerst fra venstre: Danny, Ole Bjørn, Piotrek og Simon. Forrest: Mattias

17


Folk husker bands - ikke bacon Musiklivet i Skive trives uden tvivl, mener Mattias, der ser MusikCollege Skive som en unik chance for musikinteresserede. - MusikCollege er netop et super tiltag, for det understøtter de musikalske talenter og giver dem mulighed for at gå i gymnasiet, samtidig med at de dyrker musikken seriøst - på samme måde som Team Danmark giver mulighed for sportstalenterne. Det er konge, helt fantastisk, for det er virkelig fremsynet, siger han og uddyber: - Skive Gymnasium har formået at kigge på, hvad det er, Skive har eksporteret, som folk husker, og det er ikke bacon - det er jo de her bands…!

Verden venter Selv om Mattias og de andre Dúnédrenge er blevet voksne rockstjerner, er der ingen fare for, at statussen stiger dem til hovedet. For som Mattias siger: - Nej, vi er fra Skive, så det gør det aldrig. Man har simpelthen benene så dybt

Simon (th) og Mattias (tv) gik i folkeskoleklasse sammen med Piotrek og de to tidligere Dúné medlemmer Cecilie og Malte. Billedet viser et venskabeligt øjeblik mellem de to 2. klasse-knægte på Skivehus Skole i 1996.

plantet i den jyske muld her. Vi har fået bundsolide opdragelser i et bundsolidt miljø. Og hvis det stiger os til hovedet, så skal de andre nok fortælle os det, siger han. - Men når vi står på scenen, så er vi jo stedets univers. Det handler om underholdning og om at have det sjovt. For den 22-årige blonde forsanger på vej mod en international karriere handler det lige nu uden tvivl om at have det sjovt og gribe chancen for at udleve drømmen om at være rockstar. - Men når man står der i Los Angeles om 10 år med en unge på armen, tænker man nok, at det måske ikke er verdens fedeste sted at lade sine børn vokse op. Skive var et fantastisk sted at vokse op, og jeg vil da ønske mine egne børn BIGTIME at vokse op sådan et sted her! Ikke mindst, når man sidder sådan en dag som i dag og kigger ud over vandet, siger Mattias. Men lige nu ligger verden og venter på at blive indtaget af Matt og drengene i synthrockbandet fra Skive…

Danny (tv) og Ole Bjørn (midt) var bedste venner i mange år, før de kom med i Dúné. Her står de sammen med en tidligere sammenspilskammerat engang i begyndelsen af 00’erne. Ole Bjørn fortæller: ”Dannys og min første koncert, hvor vi fik 500 kr. Det var en meget stor oplevelse. Bandet hed New Generation og bestod foruden Danny og mig af min lillebror Jacob Heiring Sørensen og vores fælles ven Nikolaj Poulsen. Vi syntes, at vi så brandgodt ud.”

Mattias havde en tryg opvækst i Skive som den yngste i en søskendeflok på tre. Her ses en meget lille Mattias i slutningen af 1980’erne sammen med faren Jens og storebrødrene Jeppe og Johan.


“MusikCollege er netop et super tiltag, for det understøtter de musikalske talenter og giver dem mulighed for at gå i gymnasiet, samtidig med at de dyrker musikken seriøst...”

Piotrek er opvokset i en meget musikalsk lægefamilie og boede de første 13 år af sit liv i Turún, Polen, hvor han var aktiv på både klassisk klaver og guitar fra en meget tidlig alder. Fra han var 13 år og resten af teenageårene boede han i Skive. Her ses han bag familiens klaver til en omgang fællessang.

Simon, Mattias og Danny på scenen ved en Dúné koncert på Train i Aarhus i 2004.

SKIVE FESTIVAL

.

afvikles hvert år den første weekend i juni på strandtangen ved lystbådehavnen i Skive

19


En musikalsk smeltedigel Superheroes, Dúné, Mads Langer og Søren Balsner fra Carpark North har mere end en succesrig musikkarriere til fælles. De har alle rødder i Skive, der er præget af et dynamisk og inspirerende musikliv. Skive Musikskole

MusikCollege

Omgivet af Krabbesholm Skov og med udsigt til fjorden ligger Musikkens Hus i Resenlund i Skive. Her har Skive Musikskole til huse, hvor børn og voksne i alle aldre kan dyrke musik i alle afskygninger. Til musikskolen er knyttet en række kor og orkestre, blandt andet Skive Musikskoles Kor, Sallingkoret, Skive Herrekor, Skive Postorkester, Skive Garden, Salling Spillemænd og Skive Bigband. Her findes også Skive Opera Akademi, som de seneste år har afholdt friluftsoperakoncerter sammen med Symfoniorkester i parken på Resenlund, og Skive Sangskriverklub, som også udfolder sin kreativitet i huset.

På MusikCollege Skive kan unge musiktalenter dyrke musikken på et seriøst plan, samtidig med at de tager en gymnasieuddannelse. MusikCollege Skive – til daglig kaldet MuCo – er et samarbejde mellem Skive Gymnasium og Skive Musikskole, og elverne modtager undervisning begge steder. Formålet med MuCo, der er det eneste af sin slags i Danmark, er blandt andet at fremme byens musikliv, og uddannelsen fungerer samtidig som forskole til det konservatorieforberedende MGK. Til MuCo er knyttet et kollegium, så elever, der kommer langvejs fra, også har mulighed for at tage uddannelsen.

Prinsens Musikkorps

KULT’en er en øvelokaleforening, som har til huse i Ungdomshuset ”Drivhuset”. KULT’en arrangerer blandt andet Skive Band Battle i samarbejde med Skive Festival. Vinderen får ud over en kontant pengepræmie æren af at spille på årets Skive Festival.

Prinsens Musikkorps, der hører under Jydske Dragonregiment i Holstebro, er et af landets tre musikkorps og ledes som det eneste af en orkesterchef. Musikkorpset tjener i udgangspunktet det danske kongehus, men har sin daglige gang i Musikhuset på Skive Kaserne og samarbejder med Skives øvrige musikliv omkring lokale aktiviteter. Musikkorpset tager også fra tid til anden ud på egnens skoler og institutioner og giver eleverne mulighed for at opleve musikken.

Øvecontainer Ved Musikkens Hus står byens ’øvecontainer’, der rummer gode øvefaciliteter og eget moderne lydstudie. ’Øvecontaineren’ er musikskolens gratis tilbud til alle musikudøvere og fungerer som samlingssted på tværs af byens forskellige musikmiljøer, såvel etablerede musikinstitutioner som subkulturer.

KULT’en

Ungdomsskolen-Skive Ungdomsskolen er et fritidstilbud for unge mellem 13 og 18 år. Ungdomsskolen tilbyder undervisning inden for blandt andet rytmisk musik. I samarbejde med musikskolen har ungdomsskolen haft succes med opsætning af musicalen ’You Are Not Alone’ med musik af Michael Jackson.

Skive Jazzklub

Ross-Teigan Legatet

Siden foreningen så dagens lys i 1988, har Skive Jazzklub arrangeret jazzkoncerter inden for en bred vifte af genrer. Jazzklubben henvender sig til både det modne og det yngre publikum med et program, der spænder lige fra klassisk New Orleans jazz til mere moderne og eksperimenterende toner.

Skive har sit eget musiklegat. Legatet underbygger talentarbejdet omkring Skive Musikskole og medvirker til at videreudvikle det eksisterende talentfulde musikmiljø i Skive. Musiklegatet opstod i 2009 på initiativ af danskaustralieren Niels Ross-Teigan i samarbejde med Skive Kommune, Skive Musikskole, Salling Bank, Kaj Ove Madsen, Thise Mejeri, Roslev Trælast og Bertel Gantris.

Skive Kammermusikforening har siden 2005 arrangeret klassiske kammerkoncerter i Musikkens Hus og i Skive Theater. Foreningen, der er støttet af Skive Kommune, Dansk Solistforbund og Kunststyrelsen, er åben for alle interesserede.

Skive Kammermusikforening

21


Rent liv Tekst & musik af Ea Rebecca Holst Jespersen, 20 år student fra MusikCollege Skive

Muligheder båret af bølger svæver på fremtidens strøm I det fjerne stiger solen op af en fantastisk drøm Drømmen om vind i sejlene, der varer ved og når ud til enhver, selv når fjorden står stille og trækker sit tunge vejr Fuglene synger bag blade, skyerne flyder forbi I naturen er vi glade Indånder rent liv Og i skoven løber hjertet langs å, på sti, i kroner Der må ofres anemoner på føddernes vej frem Frem kommer fler’ og fler’ på naturens mange veje Men det grønne det består heldigvis år efter år

Hør sangen

Fuglene synger bag blade, skyerne flyder forbi I naturen er vi glade Indånder rent liv Regnens rytme gør mig rolig, himlen er stor og dybblå Byen går i et med dråberne mens markerne ser på På alt det der kan ske med de dyrebare farver Hvis vi ikke passer på vil det vi kender forgå Fuglene synger bag blade, skyerne flyder forbi I naturen er vi glade Indånder rent liv

Her spirer ungdommens kraft De unge i Skive har som noget ganske særligt deres eget ungdomshus. ’Drivhuset’, som det hedder, så dagens lys i september 2009, og her har både fornuftige og vilde idéer gode vækst-betingelser. ’Drivhuset’ samler de unge over 15 år på tværs af uddannelser og interesser og giver dem masser af muligheder for at prøve nye ting af. De kan spille bræt- og computerspil, øve med deres bands, holde stand up-aftener og foredrag, surfe på nettet, lave lektier – eller bare hygge sig med vennerne. De unge har selv stået for at indrette og udsmykke stedet, som rummer både øvelokaler, scene, sofagrupper, poolbord og en bar. Drivhusets scene er det sted i byen, hvor græsrodsmusikken stortrives – her er musik med lidt kant inden for alle genrer. Og her har upcoming bands mulighed for at spille for et entusiastisk publikum.


RENT LIV er… … at man passer sin skole og sin uddannelse, og at man kan gå sikkert i byen. Det kunne være fedt at gå efter at blive ’clean’ by. Flere mentorer, ligesom dem vi har på handelsskolen, kan være problemstoppere, som de unge kan henvende sig til, og som griber fat i dem, før de kommer ud i noget skidt. Marie Ilsø Primdal, 19 år, Resen Studerende på Skive Handelsskole

Vision om campus Kl. 8.00 om morgenen myldrer de frem. På cykel, til bens, i busser, i biler, mod den sydlige del af Skive. Tusindvis af unge på vej til deres skole; gymnasierne, teknisk skole, handelsskolen, Social- og Sundhedsskolen og læreruddannelsen. Alle ungdomsuddannelses-institutioner findes i Skive, med undtagelse af landbrugsskolen, og hovedparten af dem ligger nærmest dør om dør. Den samlede placering giver optimale muligheder for at skabe et sammenhængende campusmiljø, og derfor er det da også visionen, at uddannelsesinstitutioner, boliger, idrætsfaciliteter, kulturelle tilbud og vidensvirksomheder i fremtiden vil udgøre et sammenhængende og attraktivt campusområde på stedet. Skive er blandt de 10 kommuner i landet, hvor flest unge får en ungdomsuddannelse. På landsplan er gennemsnittet 84 pct., i Skive er tallet 87.

… at man er fri til at gøre, som man vil. Foreningslivet holder liv i byen, og jeg ser det som en styrke, at det er nemt at finde aktiviteter; der er ’Drivhuset’, musikskolen og ungdomsrådet. Jeg er selv aktiv inden for ungdomspolitik, og jeg synes, at byrådet er god til at engagere de unge, som er byens fremtid. Frederik Skourup Søndergaard, 18 år, Hjerk, Studerende på Skive Gymnasium og HF

… at sejle med sejl. For mig er det en måde at slappe af og nyde naturen på. Jeg synes, det er fantastisk, fordi jeg kommer til at føle mig afhængig af naturen - det er en form for frihed, der er svær at beskrive. Jeg nyder også at køre en tur ud i naturen på min motorcykel og betragte den på de forskellige årstider og nyde forandringen i årets gang. Nete Vestergaard Jakobsen, 21 år, Oddense Studerende på Skive Teknisk Gymnasium

Skive-modellen I Skive Kommune samarbejder alle parter om, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet kalder det for Skivemodellen.

23


Flere penge til livet En gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn har flere penge til rådighed, hvis de bor i Skive, end i langt de fleste af landets andre kommuner. En sammenligning af rådighedsbeløb placerer Skive Kommune på en 16. plads. Rådighedsbeløbet er det beløb, familien har til sig selv, når alle faste udgifter til banken, realkreditselskabet, forsikringer, skat og daginstitutioner er betalt. Kort fortalt det, der er tilbage til at leve for. Kilde: Magasinet Penge & Privatøkonomi 2011

Rådighedsbeløb i tal 350.000 KR. 300.000 KR. 250.000 KR. 200.000 KR. 150.000 KR. 100.000 KR. 50.000 KR. 0 KR. SKIVE KOMMUNE

MIDDELFART KOMMUNE

Aarhus KOMMUNE

FREDERIKSBERG KOMMUNE

* Tallene gælder pr. år for en familie på to voksne, som er gift og har to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. De har en samlet husstandsindkomst på 750.000 kr., betaler kirkeskat, ejer en VW Golf 1,6 (er elitebilister) og bor i et hus på 140 m².

Boligkøb gav tid og råd 252 km. Det er afstanden mellem drøm og virkelighed. Mellem et liv på stenbroen eller ved vandet.

Hvor dyr er din kommune? Se listen over samtlige kommuner.


Borgerdrevet innovation Der er masser af liv i landsbyerne på Skiveegnen, Og endnu mere på vej. Borgerne er nemlig fulde af gode ideer, og mange udviklingsprojekter realiseres med hjælp fra kommunen. For perioden 2010 - 2013 er der omkring 70 udviklingsprojekter i gang med et samlet budget i størrelsesordenen 100 mio. kr. (opgjort ved udgivelsestidspunkt). Langt hovedparten af midlerne - omkring 80 PCT. - kommer fra eksterne fonde.

Fremtidens multihus Et sundt liv er omdrejningspunktet for et banebrydende projekt, som er på vej til at blive virkeliggjort i Balling. ’Pulsen’ hedder det nye aktivitets-, kulturog idrætsbyggeri, der vil byde på aktiviteter som dans, yoga, teater, mindre koncerter, et fitnesscenter, en café, spa og wellness, idrætsfaciliteter, musik, edb, maleri, keramik og glasarbejde. Ikke mindst vil der i multihuset være et regionalt sundhedshus, hvor læger, fysioterapeuter og tandlæger bliver tilknyttet. Der vil blive lagt vægt på bæredygtighed i opførelsen af huset. Den forventede pris på multihuset er 60 mio. kr., hvoraf knap 90 pct. finansieres med private midler og fonde og lån.

Udsigt fra baglandet På nordkysten af Salling ligger Selde Vig, omgivet af værdifulde naturområder og smukke landskaber, mange steder med frit udsyn fra baglandet over kysten. Det skal udnyttes, og en gruppe borgere arbejder på at skabe nogle attraktive rammer, der giver flere lyst til at bo i området, eller til at besøge det. Planen er bl.a. at etablere oplevelsesstier for fodgængere, cyklister og hesteryttere langs kysten. Til glæde for hesteentusiaster vil der blive etableret et ”hest-o-tel”, så turister kan indlogere sig med hest. Der vil blive opført shelters og fugleobservationspunkter, så naturelskere får mulighed for at nyde områdets rige fugleliv. Projektet har blandt andet opnået økonomisk støtte fra Regionen. Rammen er på godt 5 mio. kr.

Aquapark som Limfjordsattraktion En gammel fiskekutter, en færøsk færge, en udtjent kampvogn og en kæmpe granitgrotte 24m under havets overflade. Det kan blive den underfjordske virkelighed, når Salling Aqua Park realiseres ved Glyngøre. I området sydvest for havnen findes dybder indtil 23m, hvilket giver rigtig gode muligheder for dykkere, og aquaparken forventes at blive blandt Limfjordens fem største attraktioner. Ud over et dykkerområde vil parken bl.a. indeholde, fjordbad og naturskole, kano- og kajakklub, lystfiskercenter. Borgerne bag projektet forventer ikke alene, at parken vil styrke turismen i området, men også at den vil skabe lokale arbejdspladser. Som en ekstra gevinst kan parken på sigt være med til at genoprette Limfjordens fauna, idet miljøforskere mener, at vrag og grotte kan give fisk og planteliv nye muligheder på fjordens bund. Investeringen i Salling Aqua Park forventes at løbe op i 20 mio. kr. Pengene skal komme fra private fonde, EU-midler, stat, region og kommune.

25


En bid af himlen Familien Engfred & Madsen

Skive har dét, der skal til for at skabe et godt liv, mener et ungt tilflytterpar. Byen er tilpas stor til, at man kan tage på café en lørdag formiddag, men samtidig ikke større, end at naturen ligger lige i baghaven. Og så ligger Skive ved det ”rigtige” vand - Limfjorden. Oprindeligt kommer Sara Engfred fra Viborg og Flemming Madsen fra Esbjerg. Men nu er de begge blevet skibonitter. De bor i et hyggeligt, nyere parcelhus i den sydøstlige del af Skive sammen med deres to piger, Molly på to og Frida på et halvt år. Her har de boet siden de købte huset i sommeren 2010 og slog sig endeligt ned i Skive. Egentlig boede parret i Esbjerg, hvor Sara havde pædagogikum (uddannelsesstilling, red.) på Ribe Katedralskole og Flemming på Aabenraa Statsskole. Men så fik Sara tilbudt job på Skive Gymnasium, og Flemming på Mariagerfjord Gymnasium. Med job fordelt mellem Skive og Hobro, måtte de overveje, hvor de skulle bosætte sig. Valget faldt på Skive.

OVERRASKENDE STOR - Vi valgte simpelthen Skive, fordi det var en større by end Hobro. Vi fandt ud af, at byen var dobbelt så stor, og det betød noget, siger Flemming og forklarer: - Det kom bag os, at Skive er så stor en by – her sker en masse ting, og der er mulighed for at dyrke forskellige fritidsaktiviteter. Du har fornemmelsen af at være i en by, men samtidig er du helt tæt på naturen. Da parret flyttede til Skive, startede de ud med en lejlighed tæt på byen og med udsigt over hele ådalen. Det med at være tæt på byen er vigtigt for dem begge. - Vi kan godt lide at tage ind på en café en lørdag formiddag, og byen skal have en vis størrelse, for at det kan lade sig gøre, siger Flemming. - Ja, det er fedt, at café ’En bid af Himlen’ er her, siger Sara og fortæller om caféens fortræffeligheder: - Det er et rigtig hyggeligt og børnevenligt sted, og så har de nogle ret lækre kager... fortsættes...

27


Børnenes paradis

Det levende vand Men det er ikke kun byen og cafélivet, som trækker. Sara og Flemming nyder, at naturen og fjorden ligger lige uden for døren: - Man skal ikke køre ret langt, før man kan have nogle forskellige naturoplevelser – der er både grønne områder inde i byen, men også ådalen, Flyndersø og heden. Det, synes jeg, betyder noget i forhold til at bosætte sig her fast, forklarer Sara. - Ja, naturen betyder meget for os. Jeg har det bedst med levende vand og kunne ikke tænke mig at bo ved Viborg, hvor der kun er et par søer, siger Flemming med et smil.

“Det kom bag på os, at Skive er så stor en by. Her sker en masse ting, og der er mulighed for at dyrke forskellige fritidsaktiviteter. Du har fornemmelsen af at være i en by, men samtidig er du helt tæt på naturen.” - Nej, vi vil gerne bo ved det ”rigtige” vand – ved fjorden, siger Sara. De bruger begge fjorden og de muligheder, den giver. Flemming er blandt andet med i byens kajakklub. - Jeg har min egen kajak, som hænger på væggen og venter på, at jeg får tid til at sejle igen, når børnene bliver lidt ældre. Det bliver fedt, at Molly kan lære at sejle, når hun bliver lidt større, fortæller han.

Selv om Skive er en mindre by, savner parret ikke det større udbud af kulturelle arrangementer, som findes i Aarhus, hvor de studerede. - Jeg brugte ikke de ting, der var i Aarhus, da jeg boede der. Så jeg fik egentlig ikke fuldt udbytte af de ekstra muligheder, der er i en by som Aarhus. Det er faktisk lettere at fokusere på noget nu, når man en gang imellem er dernede, forklarer Sara. I stedet nyder de, at der i Skive er så mange gode muligheder for familier med børn. - Det, der måske betyder mest for os som brugere af byen lige for tiden, er sådan nogle ’kulturtilbud’ som svømmehallen, som Molly ser frem til hver lørdag formiddag, fortæller Flemming med henvisning til Skive Badeland, hvor både store og små kan boltre sig. Men også byens parkanlæg, legepladsen ’Børnenes Paradis’, havnen og skoven er noget, de bruger flittigt. Det er med Saras ord ”ret optimalt at bo her med børn”. - Vi er også aktive på musikskolen, som er ret god. Jeg går til Musik & Leg med Molly. Det er et stort hit hos Molly, så det skal vi helt sikkert gå til igen næste år, fortæller Sara, som også synger i Musikskolens Kor og overvejer at begynde at gå til klaver, så hun kan få lidt inspiration til at bruge det nyindkøbte klaver, der står og venter i den hyggelige stue.

Afslappet atmosfære En anden positiv ting, som især Sara og Flemming har oplevet ved at flytte til Skive, er det sociale miljø omkring hendes arbejdsplads, Skive Gymnasium og HF. - En af de positive ting, vi har opdaget ved at flytte til Skive, er, at folk bosætter sig her. Det giver et socialt miljø blandt lærerne på gymnasiet, forklarer Sara. Og Flemming bakker hende op: - Ja, jeg oplever i hvert fald, at der er mere pendlerstemning på gymnasiet i Hobro, hvor mange pendler fra Aarhus eller Aalborg. Der er folk hurtigere på vej hjem. - Karrieremæssigt er der måske også flere muligheder for at få indflydelse på jobbet her end i Aarhus, hvor der er så mange om buddet, mener Sara og uddyber de fordele, det giver. - Der bliver en mere afslappet atmosfære og større respekt blandt kollegerne i stedet for misundelse. Der er måske ikke så mange spidse albuer, og folk er mere åbne for sociale og private netværk, siger hun. Familien har da også skabt sig en stor bekendtskabskreds i byen, primært gennem Saras arbejdsplads.

Boligdrøm realiseret For Sara og Flemming betyder det meget at bo centralt i forhold til byen. Det har de været vant til tidligere, og i Skive har de tilmed kunnet realisere deres boligdrømme.


- Det var stor en fordel, at vi ikke behøvede at gå så meget op i prisen på de huse, vi kiggede på, da vi så på hus, siger Sara, og Flemming supplerer: - Ja, det ville være helt anderledes, hvis vi boede i Aarhus og skulle leve i de samme rammer. Så det betyder absolut noget. - Det betyder helt konkret, at vi kan realisere lidt flere af de drømme, vi har, i forhold til at kunne indrette, forny nogle ting og få lidt flere kvadratmeter - og at vi kan bo lidt tættere på centrum, siger Sara. Familiens hus i Glattrup ligger kun ca. 20 minutters gang fra midtbyen ad trafiksikre stisystemer i naturområder, hvor Molly kan få lov at gå lidt selv, uden at de skal bekymre sig om trafikken. Sara og Flemming er enige om, at Skive er et godt sted at lade sine børn vokse op. - Her er trafiksikkert, trygt og overskueligt. Samtidig er der mange tilbud til både små og større børn, siger Flemming.

Muligheder skal udnyttes Familien ser også sig selv som aktive skibonitter om 10 år. - Vi er det samme sted, men med mere overskud og ro til at udnytte de mange muligheder, der er i byen, siger Flemming. Og Sara bakker sin mand op. - Der er højt til loftet i Skive og mange muligheder for at få indflydelse. Karrieremæssigt har de første år i Skive været meget travle. Nu gælder det om, når børnene bliver lidt større, at udnytte de mange muligheder der er – kultur, sport og så videre, siger hun og fortsætter: - Vi glæder os til at bruge de mange forskellige kulturtilbud, der findes i byen – for eksempel jazzklubben, museerne og teatret. Det kommer til at betyde meget fremover.

“Der er måske ikke så mange spidse albuer, og folk er mere åbne for sociale og private netværk.”

SKIVE UPDATE er Skive Kommunes kulturkalender. Her finder du store og små kulturarrangementer for alle.

29


Planen er grøn Skive ligger på et højdedrag med en bøgeskov, der strækker sig ned mod fjorden. I byens lavning løber Skive/Karup Å gennem den brede ådal og ud i fjorden. I gammel tid blev den slags naturskønheder ikke tillagt stor værdi, men i dag tænkes Skives særlige beliggenhed ind i byplanlægningen. Vel at mærke med respekt for naturen, så den uspolerethed, der kendetegner byen, bevares.


Natura 2000 i byen Skive Ådal er udpeget som et særligt beskyttet område, dele af den er fredet og dele udpeget til Natura 2000 område. Derfor vil ådalen i fremtiden i endnu højere grad end i dag ligge som en grøn, rekreativ kile mellem bydelene. Kilen skal sikre nem adgang fra byen både til kysten og til det åbne land, og i harmoni med kommunens tværgående temaer, energi og sundhed, vil der blive etableret et effektivt stisystem ved åen, så man har mulighed for at lade bilen stå og i stedet komme rundt på cykel eller til fods.

Fokus på energi I midtbyens sydøstlige hjørne, med en attraktiv beliggenhed klos op ad åen, er der planer om at skabe rammer for et moderne boligområde. Der opstilles krav til energiforbruget, så bygningerne opføres energi- og miljørigtigt. Miljømæssig bæredygtighed og reduceret energiforbrug tænkes ind i al byplanlægning – også når ældre boliger i området løbende renoveres. Tekniske anlæg, taghætter, ovenlys, minimøller, solceller og lignende bliver således indpasset i en arkitektonisk, bæredygtig sammenhæng.

Boliger ved vandet Mange drømmer om en bolig ved vandet, og i Skive er der gennem de senere år etableret boligområder ved fjorden både nord og øst for bycentrum. Også i de kommende år vil der være gode muligheder for at opføre boliger med fjordudsigt, samtidig med at kystlandskabets værdier bevares.

Mål for Skive bys udvikling • • • • • • • •

Skive by skal være lokomotivet for den kommunale udvikling Byudviklingen skal i højere grad foregå indenfor den nuværende byzone Skive skal fortsat kunne tilbyde attraktive boliger Skive midtby skal fastholdes og videreudvikles som et attraktivt handelscentrum Skive skal styrkes som erhvervs- og uddannelsesby Skives status som energiby understøttes og bruges som udviklingsparameter Skive skal styrke sin sundhedsprofil og udvikle byens samspil med naturen Den negative miljøpåvirkning i Skive skal reduceres

Kilde: Kommuneplan 2009-2021

31


Lidt langt ude - Det er en gave at bo på landet, fordi der er så mange muligheder og ikke så mange begrænsninger, mener Søren Vester, kendt som designer med lidt skæve vinkler. Her er hans ti bud på, hvad RENT LIV består af, lidt langt ude…

1) Man kan pisse hvor man vil

2) Man kan bruge

10

BUD

fjorden som direkte forbindelse til resten af verden 3) Man kan fange sin egen mad 4) Man kan være en del af en flok 5) Man kan opleve livet i en cyklus 6) Man kan få hjælp til livet, grøntsager og børnepasning 7) Man kan nyde vejen 8) Man kan låne alt hos naboen 9) Man kan løbe med udsigt 10) Man kan mødes høj og lav, ung og gammel

VESTERS

Et helt menneske Han indretter restauranter og caféer i Aarhus og København (én af dem med status Michelin), er kreativ i et boligprogram på TV3, designer eksklusive haver for folk, der vil ha’ kant i deres blomsterbed, underviser i design. Og så bor han i Thise. Søren Vester lader ikke geografiske afstande komme på tværs af sin trang til at virke. Eller sin lyst til at bo. Allerede inden han afsluttede sin uddannelse på Danmarks Designskole i København vidste Søren, at han ville tilbage til Skiveegnen, til naturen og

familien. Han købte præstegården i Thise, hvor han bor sammen med hustruen Dorthe og de to sønner Holger og Sigurd. Når Søren ikke drøner de årlige 70.000 km rundt på landets veje, tager han sig kærligt af sin kone, dyrker køkkenhaven og naturen med sine børn, er formand for Thise Borgerforening, træner ’Brokholdet’ i fodbold, gymnastik og bajere, sidder i bestyrelsen for Skive Kunstforening og er aktiv i Rotary Skive. For Søren handler RENT LIV om at være et helt menneske.


33


Bokseklubben Nordsalling 158 Bowling Skibonitten 22 Bowlingklubben Skive 412 Balling Volling Ungdoms- og Idrætsforening 577 Det Danske Spejderkorps Skivegruppen 85 Den Arabiske Venskabsforening 78 Bokseklubben Limfjord 1252 Durup Idrætsforening 866 FDF Glyngøre 45 FDF Egeris 32 Fur Bådelaug 219 Fur Rideklub 14 Fur Tennisklub 25 Fursund Idræts Forening 644 Glyngøre Judoklub 22 Glyngøre Idræts Forening 264 Gyldendal Bådelaug 85 Glyngøre Tennisklub 72 Harre Vig Golfklub 468 Hem Hindborg Dølby Idræts Forening 440 HemSkytteforening 142 Håsum Ramsing Ungdoms Idræts Forening (HR69)156 Hjerk-Harr-Roslev Håndboldklub af 1974 266 HvidbjergREttrup Ungdoms- og Idrætsforening 72 Højslev Kirkeby Idrætsforening 88 Højslev Station Idrætsforening 732 Dalgas Football Club 52 Jebjerg-Lyby Tennis 38 JGT Motion 12 Jebjerg Lyby Idrætsforening 460 KFUM & KFUK Rødding 38 KFUM & KFUK Skive 32 KFUM Balling 41 KFUM Flyndersø Gruppen 226 KFUM spejderne Hem 20 KFUM spejderne Spøttrup 42 KFUM spejderne Vestlimfjord 4 KFUM spejderne Skivehus Gruppen 55 KFUM Ørum 37 KFUM Breum 67 KFUM Bruddal 70 KFUM Fur 8 KFUM spejderne Roslev 45 Krejbjerg Ungdomsog Idrætsforening 385 Kultur på tværs 50 Lem Motion og Idræt 261 Lem Rideklub 136 Lihme Tennisklub 26 Motionsklubben 88 845 Nr. Søby Cykelklub 57 Nr. Søby Idrætsforening 968 Næstildgård Sportsrideklub 31 Oddense Otting Ungdoms & Gymnastik Forening 374 Roslev Idrætsklub 1045 Roslev Skytteklub 91 Roslev Tennisklub 27 Røde Stjerne Football Club 20 Rødding Atletik Klub 63 Rønbjerg Ungdom og Idrætsforening 351 Skive Dyk 69 Salling Cirkusklub 183 Sallingsund Håndboldklub 89 Sallingsund Petanque 26 Sallingsund BMX 107 Sallingsund Fodboldklub 318 Salling-

su n d Hesteklub 39 Sallingsund Sejlklub 166 Skive Atlet Club 105 Skive Atletik og Motion 671 Skive Basket Klub 47 Skive Bordtennisklub 31 Skive Country Liners 182 Skive Cykle Klub 143 Skive Forenede Håndboldklubber 527 Skive Floorball klub 30 Skive Forenede Volleyball Klubber 118 Skive Folkedanser Forening 55 Skive Garden 42 Skive Gators 25 Skive Golfklub 874 Skive Gymnaster 811 Skive Handicap Idræt 199 Skive Idræts Klub 1005 Skive Judo Klub 270 Skive Linedance 14 Skive Modelflyveklub 68 Skive Rideklub 228 Skive Roklub 215 Skive Sejlklub 139 Skive Seminarium Boldklub 60 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skakklub 35 Skive Sportsdanse Forening Fremad 640 Skive Svæveflyver Klub 23 Skive Svømmeklub Poseidon 437 Skive Taekwondo Klub 161 Skive Tennisklub 437 Skive Windsuringklub 87 Skive-Resen Badmindton Klub 288 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skytteforening 84 Sundsøre Fodbold Klub 279 Sundsøre Garden Pulling 91 Sundsøre Rideklub 87 Vestsalling Petanque 42 Vestsalling Tennisklub 82 Vestsalling Ungdom og Idræts Forening 856 Vinterbaderne I Skive 90 West Jump 86 Ørslevkloster Idræts Forening 712 Ørum Skytte og idrætsforening 21 Østsalling Idræts Forening 803 Bokseklubben Nordsalling 158 Bowling Skibonitten 22 Bowlingklubben Skive 412 Balling Volling Ungdoms- og Idrætsforening 577 85 Den Arabiske Venskabsforening 78 Bokseklubben Limfjord 1252 Durup Idrætsforening 866 FDF Glyngøre 45 FDF Egeris 32 Fur Bådelaug 219 Fur Rideklub 14 Fur Tennisklub 25 Fursund Idræts Forening 644 Glyngøre Judoklub 22 Glyngøre Idræts Forening 264 Gyldendal Bådelaug 85 Glyngøre Tennisklub 72 Harre Vig Golfklub 468 Hem Hindborg Dølby Idræts Forening 440 Hem Skytteforening

142 Håsum Ramsing Ungdoms Idræts Forening (HR69)156 HjerkHarr-Roslev Håndboldklub af 1974 266 Hvidbjerg-REttrup Ungdoms- og Idrætsforening 72 Højslev Kirkeby Idrætsforening 88 Højslev Station Idrætsforening 732 Dalgas Football Club 52 Jebjerg-Lyby Tennis 38 JGT Motion 12 Jebjerg Lyby Idrætsforening 460 KFUM & KFUK Rødding 38 KFUM & KFUK Skive 32 KFUM Balling 41 KFUM Flyndersø Gruppen 226 KFUM spejderne Hem 20 KFUM spejderne Spøttrup 42 KFUM spejderne Vestlimfjord 4 KFUM spejderne Skivehus Gruppen 55 KFUM Ørum 37 KFUM Breum 67 KFUM Bruddal 70 KFUM Fur 8 KFUM spejderne Roslev 45 Krejbjerg Ungdoms- og I dr æts fo re n i n g 385 Kultur på tværs 50 Lem Motion og Idræt 261 Lem Rideklub 136 Lihme Tennisklub 26 Motionsklubben 88 845 Nr. Søby Cykelklub 57 Nr. Søby Idrætsforening 968 Næstildgård Sportsrideklub 31 Oddense Otting Ungdoms & Gymnastik Forening 374 Roslev Idrætsklub 1045 Roslev Skytteklub 91 Roslev Tennisklub 27 Røde Stjerne Football Club 20 Rødding Atletik Klub 63 Rønbjerg Ungdom og Idrætsforening 351 Skive Dyk 69 Salling Cirkusklub 183 Sallingsund Håndboldklub 89 Sallingsund Petanque 26 Sallingsund BMX 107 Sallingsund Fodboldklub 318 Sallingsund Hesteklub 39 Sallingsund Sejlklub 166 Skive Atlet Club 105 Skive Atletik og Motion 671 Skive Basket Klub 47 Skive Bordtennisklub 31 Skive Country Liners 182 Skive Cykle Klub 143 Skive Forenede Håndboldklubber 527 Skive Floorball klub 30 Skive Forenede Volleyball Klubber 118 Skive Folkedanser Forening 55 Skive Garden 42 Skive Gators 25 Skive Golfklub 874 Skive Gymnaster 811 Skive Handicap Idræt 199 Skive Idræts Klub 1005 Skive Judo Klub 270 Skive Linedance 14 Skive Modelflyveklub 68 Skive Rideklub 228 Skive Roklub 215 Skive Sejlklub 139 Skive Seminarium Boldklub 60 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skakklub 35 Skive Sportsdanse Forening Fremad 640 Skive Svæveflyver Klub 23 Skive Svømmeklub Poseidon 437 Skive Taekwondo Klub 161 Skive Tennisklub 437 Skive Windsuringklub 87 Skive-Resen Badmindton Klub 288 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skytteforening 84 Sundsøre Fodbold Klub 279 Sundsøre Garden Pulling 91 Sundsøre Rideklub 87 Vest-


s a lli n g Petanque 42 Vestsalling Tennisklub 82 Vestsalling Ungdom og Idræts Forening 856 Vinterbaderne I Skive 90 West Jump 86 Ørslevkloster Idræts Forening 712 Ørum Skytte og idrætsforening 21 Østsalling Idræts Forening 803 Bokseklubben Nordsalling 158 Bowling Skibonitten 22 Bowlingklubben Skive 412 Balling Volling Ungdoms- og Idrætsforening 577 Det Danske Spejderkorps Skivegruppen 85 Den Arabiske Venskabsforening 78 Bokseklubben Limfjord 1252 Durup Idrætsforening 866 FDF Glyngøre 45 FDF Egeris 32 Fur Bådelaug 219 Fur Rideklub 14 Fur Tennisklub 25 Fursund Idræts Forening 644 Glyngøre Judoklub 22 Glyngøre Idræts Forening 264 Gyldendal Bådelaug 85 Glyngøre Tennisklub 72 Harre Vig Golfklub 468 Hem Hindborg Dølby Idræts Forening 440 Hem Skytteforening 142 Håsum Ramsing Ungdoms Idræts Forening (HR69)156 HjerkHarr-Roslev Håndboldklub af 1974 266 Hvidbjerg-REttrup Ungdoms- og Idrætsforening 72 Højslev Kirkeby Idrætsforening 88 Højslev Station Idrætsforening 732 Dalgas Football Club 52 JebjergLyby Tennis 38 JGT Motion 12 Jebjerg Lyby Idrætsforening 460 KFUM & KFUK Rødding

3 8 KFUM & KFUK Skive 32 KFUM Balling 41 KFUM Flyndersø Gruppen 226 KFUM spejderne Hem 20 KFUM spejderne Spøttrup 42 KFUM spejderne Vestlimfjord 4 KFUM spejderne Skivehus Gruppen 55 KFUM Ørum 37 KFUM Breum 67 KFUM Bruddal 70 KFUM Fur 8 KFUM spejderne Roslev 45 Krejbjerg Ungdoms- og Idrætsforening 385 Kultur på tværs 50 Lem Motion og Idræt 261 Lem Rideklub 136 Lihme Tennisklub 26 Motionsklubben 88 845 Nr. Søby Cykelklub 57 Nr. Søby Idrætsforening 968 Næstildgård Sportsrideklub 31 Oddense Otting Ungdoms & Gymnastik Forening 374 Roslev Idrætsklub 1045 Roslev Skytteklub 91 Roslev Tennisklub 27 Røde Stjerne Football Club 20 Rødding Atletik Klub 63 Rønbjerg Ungdom og Idrætsforening 351 Skive Dyk 69 Salling Cirkusklub 183 Sallingsund Håndboldklub 89 Sallingsund Petanque 26 Sallingsund BMX 107 Sallingsund Fodboldklub 318 Sallingsund Hesteklub 39 Sallingsund Sejlklub 166 Skive Atlet Club 105 Skive Atletik og Motion 671 Skive Basket Klub 47 Skive Bordtennisklub 31 Skive Country Liners 182 Skive Cykle Klub 143 Skive Forenede Håndboldklubber 527 Skive Floorball klub 30 Skive Forenede Volleyball Klubber 118 Skive Folkedanser Forening 55 Skive Garden 42 Skive Gators 25 Skive Golfklub 874 Skive Gymnaster 811 Skive Handicap Idræt 199 Skive Idræts Klub 1005 Skive Judo Klub 270 Skive Linedance 14 Skive Modelflyveklub 68 Skive Rideklub 228 Skive Roklub 215 Skive Sejlklub 139 Skive Seminarium Boldklub 60 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skakklub 35 Skive Sportsdanse Forening Fremad 640 Skive Svæveflyver Klub 23 Skive Svømmeklub Poseidon 437 Skive Taekwondo Klub 161 Skive Tennisklub 437 Skive Windsuringklub 87 Skive-Resen Badmindton Klub 288 Skive Skateboard Klub 31 Skive Skytteforening 84 Sundsøre Fodbold Klub 279 Sundsøre Garden Pulling 91 Sundsøre Rideklub 87 Vestsalling Petanque 42 Vestsalling Tennisklub 82 Vestsalling Ungdom og Idræts Forening 856 Vinterbaderne I Skive 90 West Jump 86 Ørslevkloster Idræts Forening 712 Ørum Skytte og idrætsforening 21 Østsalling Idræts Forening 803 Bokseklubben

Et BREDt foreningsliv Skive Kunstforening, Skive Bridgeklub, Fugleforeningen for Skive, Salling og Fjends… også remsen af klubber og foreninger udenfor idrætten er lang, for foreningslivet i Skive er både aktivt og bredt. En af de mange foreninger hedder Spøttrup Borgs Venner. Sammen med borgens ledelse og ansatte deltager foreningens medlemmer i arrangementer som levendegørelsen, der hvert år finder sted på Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Ved disse begivenheder tiltrækker borgen desuden frivillige fra hele landet, som ønsker at deltage i det aktive liv.

23.816 aktive medlemmer* er der i Skive Kommunes idrætsFORENINGER og -KLUBBER. Medlemmer kan være aktive i mere end én klub. I alt bor der ca. 48.000 borgere i kommunen. *medlemstallet er opgjort ud fra foreningernes egne oplysninger til Skive Kommune i 2011.

35


Hvad er forbindelsen mellem idræt og rent liv? - Det ene er det rent fysiske. Det at dyrke idræt, at bruge kroppen giver et bedre liv, et mere rent liv, fordi kroppen kommer af med affaldsstoffer, når man er fysisk aktiv. Det andet er det fællesskab, man oplever indenfor idrætten. Man får et bedre og et renere liv, når man har gode værdier i tilværelsen. At lave positive ting i fællesskab med andre mennesker giver et stærkere og et renere liv.

Hvordan vil du beskrive idræts- og foreningslivet i Skive?

DIF-formand:

- Skive skiller sig positivt ud Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komité. Hans arbejde betyder 300 rejsedage om året i Danmark og i udlandet.

- I forhold til kommunens størrelse har vi et fantastisk mangfoldigt foreningsog idrætsliv. En så stor mangfoldighed findes primært i landets største kommuner. Vi er også rigtig godt med, når man måler på faciliteter. Vi er en af de kommuner, der har flest haller pr. indbygger, og vi er godt kørende med et flot atletikanlæg, velfungerende sejlsportscentre og et rigtig godt kampsportcenter. Ser man på resultaterne må man konstatere, at Skive også klarer sig pænt i eliten. Egnens foreningsliv er karakteriseret ved en ånd af fællesskab, vilje og lyst til at gøre noget. Ikke bare for det, man selv vil have – man gør også en indsats for at give noget til andre. Den måde at tænke på kender man mest ude i de mindre landsbysamfund, men her lever den også langt ind i Skive by.

Er foreningsliv og fællesskab ikke blevet umoderne? - Fællesskab er stadig et plusord, synes jeg. Rigtig mange skønner stadig på det, men der er en højere grad af individualisering end tidligere. Især i de store byer er idræt noget, man dyrker for sig selv, og man går primært efter selv at få noget ud af det. Men man risikerer at gå glip af noget væsentligt. Fællesskab giver social ansvarlighed, og uden det vil samfundet have mindre sammenhængskraft, og vi vil få dårligere evner til at forstå og tolerere hinanden.

Hvad kan vi gøre for at undgå, at den udvikling accelererer?

Eliten og frivillige hædret Mere end 900 gæster deltog i årets fest for idrætslivet, da godt 100 mestre blev hyldet som sportsmestre i Danmark, Norden, Europa, Verden.

- Det er vigtigt, at foreningerne og kommunen også favner individualisterne. Det kan være ved at stille nogle rammer til rådighed, så de kan dyrke idræt, når det passer dem – som vi gør i multiarenaen, hvor man kan spille tennis hele dagen. Eller det kan være ved at åbne op for en lidt løsere tilknytning til foreningerne, f.eks. kan cykelklubben arrangere ture og give mulighed for efterfølgende snak over en kop kaffe. På den måde kan de blive en del af fællesskabet.

Niels Nygaard

Hvad er din vision for rent liv i Skive?

er desuden hotelejer og har boet i Skive, siden han var fire år. Gennem alle år har han deltaget aktivt i byens foreningsliv. Som ung var han flere gange ungdomsmester og juniormester på 1.500 m. I dag cykler han og er motionsmedlem af atletikklubben og tennis-klubben.

- Vi skal blive bedre til at anerkende, at vi har så godt et miljø, som vores idrætsfaciliteter er en del af. Jeg kommer i mange foreninger rundt omkring i landet og er ikke i tvivl om, at Skive skiller sig positivt ud. I det hele taget har vi en smuk natur og gode rammer for børn og unge. De omgivelser gør Skive til et af de allerbedste steder i landet at leve. Det skal vi blive bedre til at fortælle om.


37


Elever fra 5. klasse p책 Jebjerg Skole har tegnet nogle bud p책 et svar


FJORDEN

ved vand, i vand, under vand, på vand FEDE NÆROPLEVELSER LIGE UDENFOR DØREN | TIMOTHY JACOB JENSEN: MØDET MELLEM LAND OG VAND ER MAGISK | STILHED KAN BLIVE DEN NYE TREND | MILJØINDSATSEN VED LIMFJORDEN VIRKER

41


Naturoplevelser renser sjĂŚlen Familien Kornum

Fjorden ligger lige uden for døren, og de bruger den hver dag. For familien Kornum er de smü oplevelser i naturen en vigtig del af et rent liv.


43


De har rejst i Asien, USA, Caribien, Hawaii … og vist synes de, det er spændende, men for familien Kornum er størrelsen af en god oplevelse ikke nødvendigvis proportionel med afstanden til rejsemålet. - Man behøver ikke rejse langt for at få noget godt. Tilgængeligheden er nok det, der kendetegner det rene liv i Skive. Vi har en hel masse godt her, lige for næsen af os, det handler bare om at bruge det, siger Torben Kornum, direktør i Neilpryde Skandinavien. Sammen med sin hustru Kirsten Kornum, der arbejder som instruktør i bodytoning, datteren Julie og sønnen Sebastian bor han i udkanten af Skive by med en udsigt over fjorden, der må betegnes som verdensklasse. Fjorden - og vand i det hele taget - er på mange måder omdrejningspunktet i familiens aktive liv. Kornum er synonym for surfing. Torben har surfet i mere end 30 år og er en af landets mest vindende i surfsporten. I dag er det Sebastian, der markerer sig som det største danske surftalent nogensinde, blandt andet ved at have vundet DM og NM titler på stribe, siden han fyldte 13 år. Som 15-årig blev han juniorverdensmester. Også Kirsten og Julie surfer. Og alle i familien sejler, står på vandski, ror i kajak eller løber og går ture ved fjorden. Men essensen af familiens forhold til vand handler først og fremmest om fællesoplevelser i det nære.

Sæler og små perler Kornums mobile sommerhus, en X-40 yacht med navnet Julie, bliver ivrigt brugt. I sommerferien sejler den ud af fjorden, men resten af tiden gælder det småture i nærområdet, og der er rigeligt at sejle efter. - Man kunne sagtens holde 14 dages sejlerferie i Limfjorden uden at se det samme sted to gange. Det er jo en kæmpe fjord og et meget attraktivt sted at sejle. Vi tager tit en lille tur omkring Fur eller Livø, som er små perler, og på vejen møder vi så lige en flok sæler. Der er masser af fede næroplevelser lige for fødderne af os, siger Torben. - Men det bedste ved at sejle er, at vi er sammen – hele familien, også hunden. Der er ingenting, der kan forstyrre. Vi sidder der stille og roligt og hygger, læser en bog og får masser af frisk luft, siger Kirsten. - Man kan ikke slippe væk, og det er både godt og skidt… men mest godt, for der er ikke én, der lige skal på kontoret, tilføjer Julie med en hentydning til far.

Romantik i Baadsgaard Vig På den modsatte side af fjorden fra Kornums hus ligger Baadsgaard Vig. Aldeles uforstyrret. Fra stuen har Kornum observeret, at der sagtens kan gå et helt år, uden der sejler nogen ind i vigen. Torben og Kirsten sejler nogle gange dertil en fredag aften med sushi og en flaske hvidvin, lægger anker og holder weekend.


- Vi har det helt for os selv. Hvor mange steder i verden, tror du, at det kunne lade sig gøre? Hvis det lå i Tyskland eller Holland ville det jo være totalt overrendt, men ikke her. Det må være, fordi folk enten ikke har opdaget det endnu, eller også forstår de ikke betydningen af det, siger Torben. Nu er det jo de færreste, der har en yacht på fyrre fod i ”baghaven”, men det behøver ikke være nogen hindring. - Så kan man tage sin campingvogn eller et telt, eller man kan tage færgen til

“Man kunne sagtens holde 14 dages sejlerferie i Limfjorden uden at se det samme sted to gange...” Fur. Alle har adgang til naturen. Det rene liv er lige for næsen af folk, alle kan leve et rent liv, hvis de vælger at gøre det, mener Julie. Faktisk kræver det ikke det helt store. - Det første, jeg tænker på ved et rent liv, er at være alene. Og forleden løb jeg en tur langs stranden på en time. Uden at møde nogen, fortæller Sebastian.

Hyggesnak i våddragt Et andet yndlingsspot er Grønningøre. Den spidse halvø kræver lidt benarbejde, hvis man kommer fra landsiden, men fra vandsiden, på et surfbræt, er den let at indtage og siden børnene var små, har det været et foretrukket mål. - Så sidder vi der i våddragt og snakker om, hvor fedt det er, hvor fed turen var derud, og hvor fedt det bliver at surfe hjem. Det er jo bare sådan en skaldet lille oplevelse, det er hverken Disneyland eller Eiffeltårnet, men det er vores oplevelse sammen. Det helt store er det samvær, vi har. Det er turen derud. Det er, når vi sidder og snakker derude. Og når vi sejler om kap på vejen hjem, fortæller Torben.

For godt til at være sandt Ikke kun fjorden trækker, også områdets ferske vand får det aktive blod i omløb hos familien Kornum. På en god sommerdag sættes kajakkerne i Flyndersø, og ved at passere et lille ”vandfald” når de frem til Karup Å. Herfra fortsætter turen til den lille fiskerihavn. - Sidste gang kæntrede vi i ”vandfaldet”, og Kirsten måtte køre hjem og hente tørt tøj til os, griner Torben og fortsætter: - Jeg aner faktisk ikke, om man må sejle der, men jeg tror det ikke, for det er så godt, at det ikke kan passe, at man må det. Det er fantastisk, og jeg har det sådan, at når jeg har haft sådan en naturoplevelse, så føler jeg mig ren inde i sjælen. fortsættes på næste side...

45


Vader i muslinger At Karup Å er et ganske særligt sted, har man fundet ud af på meget fjerne egne. - Vi kender folk fra Hawaii, som er taget hertil for at opleve ørredfiskeri. Lige her. I vores å. Men der er alt for få lokale, der benytter sig af åen. Ligesom der er alt for få, der går ned og samler blåmuslinger op. Vi vader jo oveni muslinger! Og så tager vi til muslinge-festival og står i kø i en halv time for at få en portion muslinger og en kold øl. I stedet kunne vi selv samle dem og gå hjem og koge dem og tage en kold øl i køleskabet. Det er da ren livskvalitet, siger Torben Kornum.

Røde kinder og bar røv Nogle er til ’simple living’. Familien Kornum lever for de simple oplevelser. - Vi sover udendørs om sommeren. Lige herude på terrassen på en feltseng. Det gør vi, fordi det er en ren oplevelse at falde i søvn, mens man tæller stjernerne - hvis man altså når det - og lytter til nattens lyde, fortæller Torben. - Når man indånder frisk luft hele natten, får man en hel anden slags søvn og vågner frisk udhvilet med røde kinder. Det prikker nærmest i huden, fortæller Kirsten. - Så står vi op, og jeg tager et udendørs brusebad med bar røv - det gør man jo - men at stå dér på terrassen med bar røv og kigge ud over fjorden, det giver virkelig en følelse af frihed, siger Torben Kornum.

Surfin’ surfin’, WINDsurfin’ “Vi kender folk fra Hawaii, som er taget hertil for at opleve ørredfiskeri. Lige her. I vores å. Men der er alt for få lokale, der benytter sig af åen.”

Blæsten går frisk… nogle kan synes, det er træls med al den blæst, men rent surfmæssigt er det perfekt, og Skive er i den grad sat på surfernes verdenskort. Skive Windsurfing Klub har verdens stærkeste juniorklub med 110 aktive børn og unge. Medlemmerne kan glæde sig over at have 80 meter uspoleret strand ved Marienlyst til deres rådighed. Klubben har stået for arrangementer som DM, NM, VM.


“Vi har det helt for os selv. Hvor mange steder i verden, tror du, at det kunne lade sig gøre? Hvis det lå i Tyskland eller Holland ville det jo være totalt overrendt, men ikke her.”

RENT LIV er… TORBEN

KIRSTEN

… et stærkt begreb. For mig handler det om mere end miljø og ren luft. Det er et sted, hvor man har det godt i sindet, et sted hvor ens børn har det godt. Man kan have et rent liv alle steder, ligesom man kan opsøge et beskidt liv alle steder. Men her i Skive er det rene bare så udpræget, og så let tilgængeligt, så nemt. Det er overalt, derfor er det oplagt.

… når jeg har fred og ro i mit sind. Det er, når jeg ser dådyr, harer og fasaner gå rundt udenfor mit vindue. Det er frisk luft og gåture ved vandet. Og så bliver det altså lækkert, når vi får varme kurbade her på egnen som resultat af den geotermiske varme. Det er et virkeligt godt initiativ.

JULIE

SEBASTIAN

… velvære og muligheder. Det er at have det godt og være glad for det, man har. Det handler også om frisk luft og ordentlig og god mad – at tage ud og plukke jordbær hos Claus i Lyby, hente frisk fisk fra Svend i Glyngøre og købe gårdmælk fra Thise. Og det er, at man som barn gik i skoven og fandt brænde og slæbte det med hjem, far snittede pinde og mor lavede snobrød og så sad vi der sammen og hyggede ved bålet.

… at tage surfbrættet og tage ud på fjorden. Så forsvinder alle tanker fra hverdagen, man slår hjernen fra og koncentrerer sig om det, der er derude. Det har været en kæmpe fordel for mig at bo ved fjorden, jeg kunne altid gå derned, også da jeg var yngre. Det betyder meget for mig at have en identitet som surfer. Jeg har noget at gå op i og har en god omgangskreds, og jeg har ikke brug for at gå ned i byen og sparke til øldåser.

47


Sport for vandmænd og -kvinder Vandsport er oplagt på Skiveegnen. Man kan dyrke stort set alLE vandaktiviteter rundt omkring i kommunens havnebyer. På lystbådehavnen i Skive ligger Maritim Center Skive, som arbejder sammen med Skive Sejlklub, Skive Windsurf Klub og Match Race Skive. Maritim Center Skive er udvalgt som det ene af Dansk Sejlunions ni kraftcentre, blandt andet på grund af sin beliggenhed ved Limfjorden og de enestående vandsportsfaciliteter, ikke mindst surfing. Centret står for eliteidræt og talentudvikling inden for sejlsport og fungerer som et fyrtårn for hele kommunens sejlklubber. Det er samlingssted for forskellige events og sportsbegivenheder på egnen og medvirker blandt andet til at afvikle DM, NM og VM i samarbejde med Skive Windsurf Klub og Skive Sejlklub.

Vandsportsklubber i Skive Kommune Skive · Sejlklub · Surfklub · Roklub (kano og kajak) · Vandskiklub · Dykkerklub · Vinterbaderklub · Søspejderne Gyldendal Havn · Sejlklub (kølbåde og jollesejlads + ungdom) · Kajakklub (havkajak) Fur Havn / Fur Bådelaug · Kølbådesejlads · Jollesejlads · roning og kajak Glyngøre Havn · Sallingsund Sejlklub (surfklub og jollesejlads + ungdom) · Sejlende FDF’ere Sundsøre Lystbådehavn · Kajak og kano · Jollesejlads (+ ungdom) Virksund Lystbådehavn · Sejlklub (sejlbåds-, motorbåds- og jollesejlads + ungdom) · Havkajakklub


I Skive Kommune er der

6 havne 4 m kystlinje PR. INDBYGGER maks 12 km til nærmeste kyst

FUR

GLYNGØRE

SUNDSØRE

VIRKSUND

GYLDENDAL

SKIVE

49


Afhængig af vinden Ole Nielsen

- Man skal jo lige ud og mærke vinden. Det er nok blevet en besættelse, lige som nogle bliver afhængige af at ryge, så er jeg afhængig af at komme ud og cykle en 3-4 gange om ugen, siger Ole Nielsen fra Dommerby, hvor han bor i første række med udsigt over fjorden. Som ung dyrkede han atletik på konkurrenceniveau, men da han fyldte 50 skiftede han til cykelsporten. Om sommeren kører han racercykel, om vinteren mountainbike, begge dele sammen med cykelholdet ’60 Plus’, som hører under Skive Atletik og Motion. - Jeg har altid været en aktiv sportsmand, og jeg kan godt lide at bruge min krop. Desuden giver cykelturene nogle gode naturoplevelser sammen med andre, og det er nok 50 pct. af det i dag – at komme ud og få noget natur og socialt samvær. Her er jo virkelig nogle dejlige ruter med skovstier både ved Flyndersø, Lundø, eller i Vestsalling, hvor vi f.eks. kører ad de gamle jernbaneruter. Der er masser af gode steder, også med bakker, og mange af ruterne har udsigt over fjorden, fortæller Ole, som desuden anbefaler ’Hjerteruten’ – en opmærket rute ved Skive på 30 km.


Kæmpe adrenalin kick Johnny Østergaard

- Det sus, det giver, når man bliver trukket ti meter op i luften, lidt ligesom et omvendt bungy jump, hvor man bliver hevet op med et ryk og langsomt svæver ned igen – det giver altså et kæmpe adrenalinkick, siger Johnny Østergaard, revisor og partner i Brandt Revision, Skive. - På mit job sidder jeg stille, så når jeg har fri, har jeg brug for at komme ud og få noget motion og ikke mindst noget action. Kitesurfing er jo en ekstremsport, og det er nok urinstinktet i mig, som giver mig lyst til at prøve kræfter med naturen og overskride nogle grænser, fortæller han. For ti år siden begyndte han sammen med en kammerat at dyrke kitesurfing, og når vind og vejr passer til det, gælder det bare om at komme op og ’hænge’. - Heldigvis har vi alle muligheder her i Skive. Vi har fjorden i vores egen baghave, hvor Lundø er et af de bedste steder i landet til kitesurfing, fordi der er helt fladt vand, selv når det blæser. Det er også et meget sikkert område, for det værste, der kan ske er, at man blæser over på den anden side af fjorden. Andre kitesurfere kører gerne 100-150 km for at finde sådan nogle forhold, fortæller Johnny og understreger, at kicket også handler om at nyde naturen. - Der er jo en utrolig udsigt over vand, land og skov, det er ganske enkelt storslået, siger han.

51


Gødning til hjernen Tina Alstrup

- At løbe langs fjorden, op ad bakkerne, inde i byen, gennem skoven og på naturstierne udenom byen er balsam for sjælen. Jeg kan være nok så stresset, når jeg trækker i løbeskoene, men undervejs stresser jeg helt af og får gødet hjernen. Kommer jeg ikke af sted, bliver jeg rastløs, doven og i dårligt humør. Viljestyrken finder jeg ved at sætte mig nye mål. Gennem nye udfordringer mærker jeg mig selv og finder ud af, at jeg faktisk kan, og at jeg flytter mig. Og så er det en fed fornemmelse at nå et mål, fortæller Tina Alstrup, Skive, folkeskolelærer og mor til fire. Tina har løbet on-and-off i flere år, men kom først for nylig over ture på fem km. - Jeg var verdensmester i at finde på dårlige undskyldninger for ikke at løbe, faktisk så mange, at jeg kunne udgive bogen ”1000 måder at undgå at komme i form på”. I dag ved jeg, det hang sammen med, at jeg var i modvind og havde nedprioriteret mig selv. Vendepunktet var, da en veninde lokkede mig med ned i den lokale løbeklub ’SAM’. Jeg fandt ud af, at det at have nogle at løbe sammen med er motiverende og livsbekræftende, fortæller Tina. De dårlige undskyldninger blev skiftet ud med gode løbesko, motivation og viljestyrke og med løbeture på 10 – 20 km tre gange om ugen var Tina i så god form, at hun i 2010 gennemførte et halvmaraton ved Skiveløbet og i 2011 Copenhagen Marathon.

Hvert år i september arrangerer Skive Motion og Atletik ET AF JYLLANDS største motionsløb, Skive Løbet.


Ét med naturen Charlotte Hoffmann Pedersen

- Når jeg er derude, føler jeg, at jeg befinder mig i en tidslomme. Tiden forsvinder, og jeg kan lægge alt bag mig. Nogle gange er det en sanselig og stille oplevelse - andre gange kræver det dyb koncentration, hvor tungen skal holdes lige i munden. Det afhænger af vejret, men uanset hvordan det er, giver oplevelsen altid følelsen af at være i ét med naturen, fortæller Charlotte Hoffmann Pedersen fra Selde. Til daglig underviser hun i idræt på Holstebro Gymnasium, og hun er selv en meget fysisk aktiv kvinde, bl.a. har hun sejlet kajak i fem år. For to år siden flyttede hun fra Herning til Selde, hvor hun nu bor på en nedlagt ejendom sammen med sin mand og parrets tvillinger på to år. Fra gården er der udsigt over fjorden og kun ti minutter til vandkanten. - Vi var på udkig efter et andet sted at bo, og da vi kom hertil og så udsigten og den smukke natur, traf afgørelsen sig selv, for her var det hele. Vi har aldrig fortrudt det. Vi nyder det hver eneste dag. Selvom det måske lyder banalt; så er vi lykkelige i vores hverdagsliv, fordi vi bor sådan et pragtfuldt sted, siger hun.

53


Naturen påvirker positivt Timothy Jacob Jensen

For chefdesigner Timothy Jacob Jensen, som bor ved fjorden i Hejlskov ved Skive, er naturen en vigtig inspirationskilde. Han mener, at også Skive by i højere grad kan udnytte sin naturskønne beliggenhed. Spørger man den verdenskendte designer, Timothy Jacob Jensen, hvad han umiddelbart forbinder med et rent liv, svarer han: - En buddhistisk munk, der sidder i et kloster et eller andet øde sted. Nu er der ikke meget munk over Timothy, og han har heller ingen ønsker om at blive det, så det er altså ikke grunden til, at han bor på et meget øde sted i Hejlskov ved Skive. Forklaringen er nærmere den, at han bor i ”et af de mest velbeliggende huse i Nordeuropa”, som han udtrykker det. Afstanden til den nærmeste nabo, byen, er to kilometer, og den eneste helårsbeboelse på den 12 km lange kyststrækning er Timothys bolig og virksomhed, som ligger blot et velrettet stenkast fra vandkanten. fortsættes...


55


- For 20 år siden, da foretagendet var mindre kendt, blev mange overraskede, når de opdagede, at firmaet lå helt herude. De troede, det lå i København, og at vi alle gik rundt i rullekravetrøjer og talte tysk. I dag ’googler’ man firmaet og ved på forhånd, hvor det ligger. Det kan stadig overraske nogle, men når folk tager herfra er det med følelsen af, at kombinationen mellem natur og kultur giver mening, fortæller Timothy.

Den ægte vare Timothy Jacob Jensen betragter påvirkningerne fra sine omgivelser som en form for tilstand, for han har boet herude, siden faren Jacob Jensen købte huset i 60’erne. Det er således vante og velkendte omgivelser, han bevæger sig i på sine daglige ture langs fjorden, hvor han nyder naturen, især fordi den ikke udgiver sig for at være andet end det, den er. - Naturen er den ægte vare og samtidig fyldt med kontraster. At bo på noget land og kigge på noget vand - det må være rigtigt, når man bor på en planet og er et pattedyr. Mødet mellem land og vand - vådt og tørt - to helt forskellige stoffer, hvor man oven i købet kan stå på linjen imellem dem, giver en magisk følelse, siger han.

Forudsætningen for liv - Alle folkeslag på planeten får den samme følelse, når de står ved en kyst, og der er forskellige teorier om hvorfor. For det første er vand en grundlæggende forudsætning for liv. For det andet er der nogle, der tror, at mennesker har en særlig tilknytning til vand, fordi de engang i sin tid som menneskeaber bevægede sig ud af junglen, så ud på stepperne og til sidst ned til havet, hvor

de begyndte at spise de dyr, der levede i saltvandet. På den måde fik de fiskeolier fra krabber, fisk, søpindsvin og så videre, som udviklede membranerne mellem hjernecellerne, og dermed blev menneskets hjerne større. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for den teori, men det lyder da meget sandsynligt. Samtidigt er det fredfyldt at stå ved en kyst, fordi der principielt ikke kommer fjender fra vandsiden. Du har som pattedyr en flanke dækket af, medmindre der pludselig kommer nogle somaliske pirater eller vikinger. Hvis du bor på heden, kan fjenderne komme fra alle sider, siger Timothy.

“Mødet mellem land og vand - vådt og tørt - to helt forskellige stoffer, hvor man oven i købet kan stå på linjen imellem dem, giver en magisk følelse.”

Fedt at komme hjem Timothys valg om at bo i Hejlskov sammen med sin kone og to børn og samtidig fungere som chefdesigner i den internationale virksomhed indebærer mellem 50 og 100 rejsedage om året. Netop hjemvendt fra Kinas hovedstad, Beijing, udbryder han spontant og helhjertet: - Efter sådan en tur til en møgbeskidt millionby, der fremstår som en kapitalistisk fæstning overfyldt med reklamer, er det rigtig dejligt at komme hjem til den vestjyske natur, som står endnu mere klart i sit udtryk de første par døgn efter hjemkomsten, fordi kontrasten er så stor. Hold kæft, hvor er det fedt at komme hjem!

Naturen i designet På sine daglige vandringer ved fjorden finder han både inspiration og ro i sindet. Hvad han henter i naturen den pågældende dag afhænger af, hvor han befinder sig i sit liv, i sit døgn, i sin time. Nogle gange henter han fornyet inspiration, andre gang får han tænkt sig om. Eller det lykkes ham at lade være med at tænke – ”hvis han er heldig”, som han selv udtrykker det. - Designet i vores produkter er helt klart inspireret af de omgivelser, vi befinder os i, men de produkter, vi fremstiller, er jo ikke kopier af den fred og ro. Vi henter inspiration derude, i det harmoniske, det fredfyldte og det horisontale, som vi kombinerer med det, der bor i vores hjerner. Man kan sige, at det, der sker herinde, fylder mere end det, der sker derude, forklarer Timothy. fortsættes...


57


700 designs I 1990 overtog Timothy huset og tegnestuen i Hejlskov og blev direktør, hovedanpartshaver og chefdesigner i Jacob Jensen Design. Timothy Jacob Jensen har siden da haft det overordnede ansvar for alle de designs og initiativer, der er udgået fra virksomheden. Nærmest som et symbol på skiftet skabte Timothy den nye generation af den klassiske Margretheskål, nemlig ’Victoria-skålen’. Men det er også blevet til en lang række andre designs, såsom den elektroniske parkeringsskive, bluetooth headsets, brændeovne, vandkølere, for faktisk er Jacob Jensen Design i dag kendt for mere end 700 forskellige designs og er sandsynligvis den designer, som er bedst repræsenteret i de danske hjem.


“Vi henter inspiration derude i det harmoniske, det fredfyldte og det horisontale, som vi kombinerer med det, der bor i vores hjerner.”

Udendørs konferencerum Timothy Jacob Jensen er den betænksomme ejer af en lang række blå gæstegummistøvler, der parvise opfordrer til det udendørs liv. Dem udlåner han gerne til både gæster og klienter, når han foreslår dem at gå en tur. ”At gå et møde,” kalder han fænomenet, som han mener, er en dejlig uformel måde at være sammen på. Samtidigt får samarbejdspartnere eller potentielle af slagsen et personligt indtryk af naturen og de elementer, der er indbygget i Timothys design. - Mange synes jo, det er fedt at gå en tur. Det er rart. Man er fri for at kigge på hinanden, fordi man kigger på naturen. Systemet og hjernen iltes, sanserne skærpes og hele lokomotivet kører bedre. Det efterlader samlet en god fornemmelse hos deltagerne, siger han.

Udnyt naturen Naturen kan bruges på mange måder, og Timothy ser gode muligheder i, at Skive kan blive endnu mere attraktiv for både borgere og tilflyttere, hvis man i højere grad udnytter byens naturskønne beliggenhed. - Som udgangspunkt ligger byen på en bøgebakke ved en å, ud til en fjord. Man kunne for eksempel begynde at trække byen ned mod vandet og bruge de oplagte muligheder, der findes dér for at skabe et miljø med liv og kultur, som området med de små fiskerhuse nede ved havnen er et godt eksempel på. Man kunne bygge boliger, butikker, restauranter og så videre hen over åen, så mennesker fik nogle smukke omgivelser at bo og arbejde i. Det ville automatisk påvirke deres mentale og åndelige tilstand i en kreativ retning, siger han.

Ren, bilfri bydel

Stjerner viser vej ”Man skal bevæge sig for at få øje på det usynlige. Men man skal også huske, hvor man kommer fra for at få sammenhængen med”. Sådan beskriver Timothy Jacob Jensen blandt andet den bærende idé bag Skives 11 Stjerner, som han har skabt til byen sammen med sin far, Jacob Jensen. De modsætningsfyldte stjerner står som monumentale vartegn ved byens rundkørsler, hvor de dagligt inspirerer os til at få øje på nye vinkler, tænke nye tanker – mens vi er på vej.

- Skive Kommune har lige så mange muligheder som andre for at få noget mere ud af sig selv, men det skal være visionært. Det skal ikke være endnu et oplevelsescenter eller et boblebad. Det skal ikke være noget, som andre har gjort for 10 år siden. Timothy ser en mulighed for ’rent liv’, hvis man anlægger en bilfri bydel, hvor der i langt højere grad er plads til mennesker frem for ”metalkasser”, som han kalder dem: - Forestil jer en bydel i Skive uden biler, hvor kun cykler og løbehjul var tilladt. Måske kunne man lave særlige bilbaner til små eldrevne golfbiler, men der skulle først og fremmest være plads til mennesker. Idéen er som sådan ikke særlig original. Det originale ligger i, at nogen gør det. Vi skal op i gear og ikke hænge i slipvinden af, hvad folk tænkte for 10 år siden, siger Timothy.

59


Højt til himlen og plads til ro Familien Østergaard Rasmussen

Efter seks års jordomsejling ville familien Østergaard Rasmussen bo et sted, hvor de kunne finde den ro, som de oplevede ude på verdenshavene. For selv om roen kommer indefra, påvirker den ydre ramme.


I Skive Kommune er der åbne vidder, højt til himlen, øde steder og plads til ro. Og det er hovedårsagen til, at ægteparret Niels og Stine Østergaard Rasmussen bor på et højdedrag ved Sdr. Thise. Deres hjem, en finsk bjælkehytte, ligger naturskønt, hvor fjordens kyst strækker sig langt på den yderste kant. Uberørt og kun med naturens lyde. Lige præcis som familien vil have det. - Stilhed kan blive den nye trend i fremtiden. For stille steder, hvor man kan finde fred, ro og overskud til at klare hverdagens fortravlede tempo, er ganske enkelt afgørende for et godt liv, mener ægteparret, der sammen driver MSC Centret (Meditativ Selv Coaching, red.) i Skive.

Seks år på havet Tilbage i 1996 boede Niels og Stine i Højbjerg ved Aarhus og levede et helt andet liv. Hun arbejdede som lærer og bibliotekar, han drev sin egen lægeklinik. Men længslen efter et rent liv – i og med naturen, fik dem til at sælge hus og klinik, og sammen med deres søn rejste de ud på de blå verdenshave. Seks år varede jordomsejlingen, og da de vendte hjem fandt de ét sted, der passede til den ro, som var blevet deres foretrukne sindstilstand: Højdedraget ved Sdr. Thise. Fordi de her har mulighed for at leve i naturen på fuldtid, og ikke på weekendbasis.

Indre fred Selv om Niels og Stine som så mange andre har en forrygende travl hverdag, har de ingen problemer med stress og stressrelaterede symptomer. De mener, det godt lade sig gøre at forene en moderne, travl livsstil med en indre fred i sindet. - Det handler ikke om at ændre verden, men at ændre måden, vi opfatter og navigerer på. Det kræver, at vi arbejder på at finde ind til det sted i os selv, hvor nærvær og stilhed findes, i stedet for at lade os styre af unødige bekymringer om fortid og fremtid, siger Niels og understreger, at de begge i høj grad bruger den natur, der ligger omkring dem til at finde den nødvendige ro. - Vi glæder os til at komme hjem fra det daglige arbejde, slå et smut forbi fjorden, sidde på terrassen, kigge ud over vandet, lytte til bølgeskvulp fra stranden, indånde den rene luft og mærke vinden – alt sammen minder om den frihedsfølelse, vi oplevede på verdenshavene, fortæller Niels.

Mødre strammer op i det fri En rask gåtur langs vandet, udstyret med liggeunderlag og barnevogn, det er god stil for nybagte mødre. I Skive er barselsgymnastikken flyttet udenfor. Hver onsdag strammer en gruppe nybagte mødre op på den to km lange sti, der løber langs fjorden på den ene side og Krabbesholm Skov på den anden. Undervejs bliver liggemåtterne rullet ud og diverse øvelser for arme, lænd, baller og bækkenbund gennemført under den blå himmel. Fysioterapeut Sanne Jensen fra Fysioterapien i Skive står for træningen. - Man kan ligeså godt udnytte det, man gør i forvejen, og så bare gøre det ordentligt. De nybagte mødre skal jo alligevel ud og gå med barnevognen og ha’ lært baby at sove. Så kan de ligeså godt ta’ noget tøj på, de kan svede i, og nogle sko, de kan gå i, og få røde kinder og stramme balder, siger hun. Sanne Jensen har gennem flere år undervist i efterfødselsgymnastik, og hun mener, at den udendørs træning giver en sidegevinst for mor og baby. - Det giver både frisk luft og højt humør, når man kommer ud og mærker vinden, regnen og solen i ansigtet. Jeg kan også mærke, at stemningen er lidt mere fri, snakken går måske lidt løsere, fordi der er højt til loftet. Igen, det handler bare om at udnytte det, vi har. Og naturen i Skive ligger jo lige for, siger hun.

Gratis træning i det fri Ved Marienlyst, nord for Skive, tæt på vandet, står en udendørs træningspavillon. Her er der mulighed for gratis træning med udsigt over fjorden.

61


Fjorden er i bedring Skidt så det ud, da det var værst. Men Limfjordens tilstand er nu i bedring. Gennem de senere år er der gjort en indsats for at forbedre Limfjordens miljø, og den er begyndt at virke. - Vi begynder at se, at der er færre næringsstoffer i vandet, det gælder både kvælstof og fosfor. Det begynder så småt at hjælpe, og der er perioder om sommeren, hvor algernes vækst stopper, fordi næringen er brugt op, hvilket er et godt tegn, selv om perioderne gerne skal blive længere, fortæller Stiig Markager, professor ved Danmarks Miljøundersøgelser.

Den positive konklusion er veldokumenteret. Siden 1986 har Miljøskibet Limgrim, som har fast kajplads i Skive Havn, sejlet på kryds og tværs i Limfjorden 120 dage om året for at foretage videnskabelige målinger af fjordens tilstand. Ved hjælp af en sonde, som sænkes ned gennem vandet fra top til bund, måles vandets indhold af salt, lys, ilt, temperatur og mængden af alger. De mange års målinger giver, sammenholdt med oplysninger fra historiske kilder, en præcis viden om miljøtilstanden over længere tid. På baggrund af de mange oplysninger vurderer professoren, at fjorden kan genvinde sin økologiske balance, men at det vil tage tid og som minimum kræver gennemførelse af Natura 2000, EU Habitat direktivet, og vandplanerne. - Historien viser, at fjorden godt kan tåle en vis tilførsel af næringsstoffer. Set over 100 år var 1950’erne en rigtig god periode for livet i fjorden. Der var rigeligt med fisk både oppe i vandmasserne og på bunden, og også dengang blev der udledt næringsstof til fjorden, dog i mindre mængder. Den positive historie er, at det godt kan lade sig gøre at drive landbrug, uden at økosystemet bryder sammen, konkluderer Stiig Markager.

Limgrim Miljøskibet fik sit navn efter sagnet om troldkvinden, der fødte en gris, som hun kaldte Limgrim. Grisen blev en kæmpe og rodede, som grise har for vane, i jorden, hvor den gravede en rende fra øst til vest. Renden blev til Limgrimsfjord. Miljøskibet kom efter politisk meningsudveksling til at hedde Limgrim og fik til opgave at holde øje med svineriet fra menneskene.


Vådområder renser

Skives Blå Flag

Det skal være vådt, før det bliver godt. Sådan kan man kort skitsere en effektiv miljøindsats i Limfjordslandet. Som en del af Limfjordsrådet arbejder Skive Kommune på at få genskabt en ren og bæredygtig fjord til glæde for naturen og alle dem, der holder af at færdes i den. Det sker blandt andet ved at genoprette vådområder, der fungerer som et naturligt rensningsanlæg, idet de fjerner kvælstof fra vandløb og søer – kvælstof, som ellers ville være havnet i Limfjorden. Når åer og vandløb atter kan gå over deres bredder, omsættes næringsstofferne i ådalenes enge, og miljøtilstanden i fjorden forbedres. I oplandet til Limfjorden skal der etableres ca. 3.800 ha vådområder inden for de næste år, der tilsammen skal fjerne 430 tons kvælstof om året fra vandmiljøet. Faktisk skal en tredjedel af landets kommende vådområder etableres netop i Limfjordslandet, som kun udgør en sjettedel af Danmarks areal.

Hvert år tildeles en række strande og havne i Skive Kommune det Blå Flag af Fritidsrådet. Flaget er en garant for, at stranden eller havnen gør noget ekstra for naturen og miljøet. At de inddrager de lokale og deres gæster ved at holde miljøaktiviteter og andre arrangementer for børn og unge, samt informerer om, hvad man selv kan gøre for at bevare naturen, når man gæster en Blå Flag strand eller havn. Derudover skal en Blå Flag strand og havn være ren og velholdt, have redningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter og -sortering mm.

I 2011 fik 6 af Skives strande og havne Blå Flag.

I Skive hjælper klubber og foreninger hvert forår med at gøre strandene rene til sommersæsonen. 63


MADEN

kvalitet fra fjord og jord til bord POUL PEDERSEN: NICHEPRODUKTION ER VEJEN FREM | FRA FISKEINDUSTRI TIL OPLEVELSESØKONOMI | Æ SOM I ÆBLE OG FÆLLESKAB | SANSECAFÉ MED KAGEDÅSER OG TE

65


Solen skinner på nichen Poul Pedersen - Thise Mejeri

Det kan godt lade sig gøre at drive virksomhed ude vestpå. Thise Mejeri er et lysende eksempel på, at nicheproduktion er vejen frem.


250 tons økologisk mælk bliver hver dag forarbejdet til mere end 80 forskellige mejeriprodukter på Thise Mejeri. Omsætningen er på en halv mia. kr. Der er 130 ansatte i virksomheden. Vækst på det internationale marked. Jo, det kan godt lade sig gøre at drive virksomhed ude vestpå. - Det går ret godt, konstaterer mejeribestyrer Poul Pedersen. Og understreger, at der faktisk er flere fordele end ulemper ved, at mejeriet ligger i Thise. Det handler om stovte medarbejdere, passion for nicheproduktion og et rent liv.

Thise for evigt Thise Mejeri ligger i Thise. Det har det altid gjort. Og det vil det altid gøre. - Det ville være en rigtig fornuftig økonomisk idé at flytte Thise Mejeri ned til E45, ligesom Danish Crown ved Horsens eller Arla Foods ved Taulov, eller hvad nu de store innovative virksomheder finder på. Det ville reducere logistikomkostningerne, og vi ville komme nærmere på forskningsinstitutionerne i Aarhus og København, som vi har tæt samarbejde med. Men der er bare det i det, at vi ikke vil flytte, for så er Thise Mejeri ikke Thise Mejeri, fastslår Poul Pedersen.

130 gode grunde Ikke alene er den lokale forankring og mejeriets status som landsbymejeri en væsentlig del af Thises brand, der er mindst 130 andre gode grunde til at blive i Thise: De 130 medarbejdere, som kommer fra Himmerland, Salling og Mors. – Hvis vi flyttede, ville vi sandsynligvis miste over halvdelen af vores medarbejdere, og det ville jeg godt nok være meget ked af. For den loyalitet, som vi har her, den er uvurderlig, og den tror jeg ikke på, man finder i samme omfang, hvis vi cykler østpå, hvor mulighederne alt andet lige er flere. Her kæres man mere om det, man har, og der er en god mentalitet. Hvis man skal være leder af en virksomhed, så kan jeg kraftigt anbefale, at det skal være i Vestjylland.

Danmark i balance Thise Mejeri er kendt som en virksomhed med holdninger, og Poul Pedersen er ikke bange for at markere sig politisk. – Jeg er bare imod den der trend til urbanisering, og så kan man jo kun kæmpe med det man selv har. Jeg gør jo mit til at være med til at skabe et Danmark i balance. Se nu Vestas, der flyttede udviklingsafdelingen fra Ringkøbing til Skejby. Det er jo frygteligt, men de gør det for at tiltrække ung arbejdskraft. Folk er åbenbart vilde efter at sidde på knæene af hinanden til kaffeslabberas, så de kan føle sig trygge. Men det er en virkelig ond cirkel, og det er vigtigt, at folk bringes til at forstå, at man godt kan eksistere ude i det vestlige Danmark og så have et ordentligt liv. Jeg har da et fint liv her, jeg savner ikke caffé latte.

Ren identitet Poul Pedersen har et helt personligt forhold til Thise. - Jeg er født her, lige her, siger han og slår armene ud i kontoret.

- Og jeg synes, det er meget værdifuldt at kunne bo sådan et sted som i Thise, hvor man kan få øjnene strakt ud engang imellem. Det kan man altså ikke så godt hvis man bor i Aarhus – uha, det ville jeg være ked af. Her er der ren luft. Netop det med den friske luft er en vigtig del af Thise Mejeris identitet. Og mejeribestyreren synes godt om budskabet i RENT LIV. - Thise Mejeri er rent liv. Vi lever af at opføre os ordentligt overfor forbrugerne, dyrene, naturen, leverandørerne. Vi producerer rene produkter uden en masse påhit som nu vitaminiseret mælk. Jamen, hvad er det for noget? I stedet kunne folk spise 2-300 g fisk fra Thy, drikke sødmælk fra Thise og få lidt sol og frisk luft. Vi kunne aldrig drømme om at tilsætte vitaminer i Thises mælk. Det mener jeg af hele mit hjerte.

Stakkels mejeri Rent liv er hele forudsætningen for Thise Mejeris succes, og faktisk den direkte årsag til mejeriets overlevelse. For solen har ikke altid skinnet på mejeriet i Thise. Tilbage i firserne var Poul Pedersen på vej til England for at læse MBA på Henley Business School, da en gruppe landmænd kontaktede mejeriets daværende bestyrer, P.E.Pedersen (Pouls far), med en idé. De ville producere økologisk mælk. Poul besluttede sig for at droppe England og tage hjem. - Alle var chokerede, da jeg sprang fra en glorværdig karriere for at tage hjem til et ’stakkels’ mejeri. En MBA uddannelse fra Henley er meget anerkendt, og dengang var det sandelig ikke alle og enhver, der fik sådan en mulighed, husker han

Lys i øjnene - Jeg havde da heller ikke gjort det, hvis det ikke var for de landmænd. De havde lys i øjnene, og ideen om ikke at forurene jorden med pesticider og for meget kvælstof og at lukke køerne på græs, det lød bare så rigtigt for mig. Som eneste mejeri i Nordvestjylland gik Thise i gang med at producere økologisk mælk. Helt nemt var det ikke. Ingen kendte de økologiske produkter, som oven i købet kostede lidt mere. Men beslutningen blev mejeriets redning. - Jeg er temmelig sikker på, at der ikke havde været noget mejeri i Thise, hvis vi ikke havde gjort det. Det var chancen for virksomheden her, den greb min far, og jeg kunne se, den var interessant, fortæller Poul.


“Vi lever af at opføre os ordentligt overfor forbrugerne, dyrene, naturen og leverandørerne.”

69


Økologi er løsningen Historien om overlevelse med nicheproduktion kan godt bruges af andre. Landbruget har i disse år trange kår, også i Salling, men løsningen ligger ligefor, mener Poul Pedersen. - De skal skynde sig at lægge om til økologisk produktion eller produktion, der tager hensyn til dyrevelfærden. Der er mangel på svinekød, der er produceret under forhold, folk synes er i orden. Og folk synes generelt ikke, det er i orden med den form for industriproduktion, som sker i Danmark i dag. Men vi kan vel ikke alle sammen være økologer?, kunne man indvende. Men Poul fortsætter ufortrødent: - Hvad skal vi ellers blive? Danmark har ikke størrelsen til at konkurrere på kvantitet. Der findes mere effektive landbrug – eller muligheden herfor – i Polen, Rusland eller Ukraine. Fakta er, at de danske landmænd ikke tjener penge på deres produktion, og de kommer heller ikke til det, med mindre andre dør. Lige nu er det det, alle sidder og håber på; at hollænderne dør, at amerikanerne dør… men man kunne jo prøve at sælge noget, som folk gerne vil købe. Jeg er ikke i tvivl om, at fremtiden byder på muligheder inden for nicheproduktion.

“Jeg havde da heller ikke gjort det, hvis det ikke var for de landmænd. De havde lys i øjnene, og ideen om ikke at forurene jorden med pesticider og for meget kvælstof og at lukke køerne på græs, det lød bare så rigtigt for mig.” Gode eksempler - Jeg synes, det er en rigtig god idé at lade rent liv være pejlemærket i Skive Kommune – også for egnens landmænd. Sallingstuden er et eksempel på, at nogle går efter at producere noget kød, som smager godt, fordi studene er vokset op på en ordentlig måde, og historien er i orden. Det sælger, og det viser, at det kan lade sig gøre at lave noget nyt. Eller jeg kunne nævne Svend Otte Søgaards jersey tyrekalve, der bliver solgt til Aarhus som fantastisk kød, et eksempel på, at man ikke behøver at skyde tyrekalve. De landmænd er jo med til at lave rent liv i Salling.

Økonomisk nødvendighed Fakta er, at økologi er blevet moderne. Selv i krisetider vækster salget. Ingen forsøger længere at komme uden om det.


- Var jeg før i tvivl om, at det, vi går og laver her er rigtigt, så er jeg det i hvert fald ikke mere. Virksomheder som Nestlé, Danone og Arla Foods har også fundet ud af, at det er utrolig vigtigt at have rent liv i deres virksomhedsstrategi, både i forhold til at opføre sig ordentlig overfor dyrene og overfor forbrugerne. - Det er da, fordi de kan se, at det er et forbrugerkrav. Det er simpelthen økonomisk nødvendigt, at de tænker over det, ellers overlever de ikke på den lange bane, og det er jo fint, jeg mener bare, man står stærkere, hvis man gør tingene, før det bliver populært.

EN PASSION Thise Mejeri er vant til at gå forrest i den bæredygtige udvikling, både hvad angår dyrevelfærd og -sundhed, produktudvikling, fairtrade, miljøvenlig emballage osv. Men det skyldes ikke en masse flotte visioner. - Visioner, vi har ingen visioner. Visioner det er sådan nogle man snakker en hel masse om, så skriver man dem ned på en tre-fire linjer, og når man er færdig med det, så kan man ikke huske dem alligevel. Nej, i Thise har vi en passion. Den går ud på at udfordre det kendte, fortæller Poul. På det personlige plan handler det om at kunne stå inde for det, han laver. Og lever af. - Selvfølgelig tjener vi samtidig penge på det, men det er ikke alene for at tjene penge. Jeg er ikke hellig, men det er en god følelse at gøre noget, man synes er i orden. Jeg er opdraget til ikke at gøre noget, som jeg ikke kan sove for om natten. Og så ved jeg godt, at der er nogen, der sover udemærket, ligegyldigt hvad de laver, men der er vi så bare forskellige. I sidste ende mener jeg bare, at det er sjovest at tjene penge på et rent liv, siger Poul Pedersen.

71


Foretrækker lokale fødevarer Familien Jensen

Lokale fødevarer er en vigtig del af et sundt liv for familien Jensen, der bor i Resen ved Skive. Indkøbsturen tager nemt to timer, for ud over at købe basisvarerne i supermarkedet, går vejen forbi den lokale frugtavler og grønthandler og ostebutikken i Thise. Og når der om sommeren afholdes Torvemarked i Skive, benytter familien sig af at handle dér. - Det er først og fremmest, fordi varerne er friske, og jeg ved, hvad der er i. Men selvfølgelig vil vi også gerne støtte de lokale fødevareproducenter, fortæller Rikke Jensen, som er bankrådgiver og bor i Resen ved Skive med sin mand, Christian, der arbejder som politimand, og de tre døtre Mette, Julie og Sofie. - Når jeg køber ind hos de lokale, ved jeg, hvad jeg får. Og de ved, hvad jeg kan lide og er rigtig gode til at vejlede mig for eksempel om hvilken frugtsort, der er bedst lige nu. Jeg kommer aldrig hjem med et halvblødt, melet æble, siger Rikke. Sundhed har altid fyldt meget for familien, som har et aktivt liv med håndbold, gymnastik, atletik og løb, men det fik ekstra betydning, da den mellemste datter, Julie, udviklede en allergisk reaktion på en række fødevarer. - Vi er ikke fanatikere, men interesserer os meget for, hvad der er i maden, for eksempel køber vi Thises mejeriprodukter, fordi de ikke bruger tilsætningsstoffer. Jeg synes jo, at det er uhyggeligt så mange e-numre, der findes i fødevarer i dag. Og efter at vi har lagt kosten om, kan vi se, at det ikke alene har hjulpet på Julies helbred, det har samtidig gjort os alle meget mere bevidste om, hvad vi putter i munden, fortæller Rikke, som glæder sig over, at børnene faktisk kan lide god og sund mad. - Det har jo betydning for deres præstationer både i skolen og til sport. For vi voksne betyder det, at vi har energi til at klare det, vi skal i hverdagen. Jeg tror på, at vi lever længere, hvis vi er sunde, og ikke mindst, at vi har det bedre, mens vi lever, siger Rikke.

Farmernes friske råvarer Det er blevet et hit i både USA og England, og også i Skive. Når de lokale fødevareproducenter tager deres råvarer med til torvet, møder kunderne gerne op for at få en snak, fristende smagsprøver og friske varer i kurven.


Stude som i gamle dage Flere og flere kvægavlere sætter bæredygtighed og dyrevelfærd i højsædet, det gælder også på Skiveegnen. Et synligt resultat heraf er den nye egnsspecialitet: Sallingstuden. I gamle dage var Salling berømt for sine stude, som blev fedet op og solgt på markederne i Nordtyskland, og studehandlen betød stor velstand blandt Sallingbønderne. Omkring 1850 forsvandt Sallingstuden, da det blev mere rentabelt at producere mælk, men nu græsser studene igen på Sallings marker. Ikke alene giver Sallingstuden god udnyttelse af de økologisk producerede tyrekalve, studen er desuden tænkt ind i et større lokalt udviklingsprojekt; ’Salling Studegård’, der handler om bevaring og formidling af kulturarvsmiljøet ved Spøttrup Borg. Fremover vil Salllingstuden derfor atter afgræsse de grønne arealer ved Spøttrup Sø og være med til at give besøgende en oplevelse af ”gamle dage”.

73


Spisekammeret ligger lige derude Yderst på molen i Glyngøre i Nordsalling ligger Limfjordens Hus. Her, hvor den gamle skibssmedje lå før i tiden, ligger nu en stor sort træbygning, der rejser sig mod himlen som en Noas ark på vej til at stævne ud.

I Glyngøres nye multihus samles alt det bedste fra lokalsamfundet. Her er fisk og skaldyr blandt andet fra naboforretningen Glyngøre Shellfish, men også andre lokale produkter fra eksempelvis Thise Mejeri, Fur Ø-Gaard-Butik-Klode, Fur Bryghus og Hancock Bryggerierne. Huset rummer restaurant i første parket mod vandet, eget silderøgeri og turistinfo. Fra restauranten og mødelokalerne ovenpå i den sorte bygning er der udsigt over fjorden. I kontrast til det sorte står røgeriets to skorstene som hvide vartegn, der kan ses langt væk. Her kan man nyde egnens fødevarer, mens man sidder og kigger ud over vandet, i stole fra den lokale møbelproducent Magnus Olesen.

Fra fiskeindustri til oplevelsesøkonomi Glyngøre har tradition for fiskeri og har tidligere været en aktiv erhvervsby. Men tiderne er skiftet, og det har været nødvendigt at tænke i nye baner. - Jeg tror, vi i Glyngøre har indset, at vi ikke kan leve alene på industri, at der også må turisme til. Glyngøre har gennem tiden været en driftig by, og vi har


tidligere reddet på en god bølge. Jeg tror, det nu er gået op for byens borgere, at vi selv må gøre noget aktivt, hvis byen ikke skal forsvinde, siger Jette Havbo Kristensen, der bor i Glyngøre og er medlem af Limfjordens Hus’ bestyrelse. - Der er stadig fiskeriliv på havnen. Men det er nyt, at vi har en restaurant på havnen med mad af så god kvalitet. Limfjordens Hus er både for lokale og turister. Vi vil gerne, at der bliver lidt mere liv på havnen på denne måde, og det som tiltrækker folk er blandt andet, at de kan få en samlet smagsog sanseoplevelse, forklarer Jette Havbo Kristensen. Det kan man i Limfjordens Hus. De to forpagtere, Morten Nedergaard Andersen og Jens Holm, der er uddannet henholdsvis kok og tjener og har mange års erfaring fra restaurationsbranchen, bestræber sig på at give gæsterne en helhedsoplevelse og præsentere dem for lokale fødevarer. - Spisekammeret ligger jo lige derude og venter på at blive brugt. Vi støtter de lokale virksomheder, og samtidig er det bedre for miljøet, at varerne ikke skal transporteres så langt, forklarer Jens.

Fjorden ligger lige udenfor

og den gode betjening er alle med til at gøre besøget til noget særligt, siger Jens. - Det betyder noget, at ting har en historie, at man ved, hvor tingene kommer fra, for eksempel, hvordan Furøl bliver lavet og så videre. Så får man et andet forhold til det, man spiser.

’Vandkantsdanmark’ Ud over Limfjordens Hus har byen også gang i mange andre projekter, der skal skabe udvikling. På tapetet er blandt andet planer om en Aqua Park med dykkerfaciliteter og meget mere. I Glyngøre sætter man nemlig ikke sit lys under en skæppe. Her lader man sig ikke diktere af, at andre længere mod øst har fundet på at kalde stedet for en del af ’udkantsdanmark’. - Vi blev lidt trætte af at høre om udkantsdanmark, som Jette Havbo Kristensen siger. - Vi har jo det hele i Glyngøre. Selv om vi måske har lidt langt til teateroplevelser, så savner vi ikke noget. Jeg tror især, det er det sammenhold, vi har her, der betyder noget. Og så ligger Glyngøre helt fantastisk ned til vandet. Derfor har vi døbt det ’vandkantsdanmark’.

Det moderne og energivenlige hus, som åbnede i forsommeren 2011, har plads til 70 gæster nedenunder og 40 ovenpå. Trods den friske fjordvind er det et roligt og imødekommende rum, som møder én, når man træder ind i det store, åbne og lyse restaurantlokale. Gennem de mange store vinduer kan man se ud på vandet, som ligger lige uden for døren. Også fra terrassen foran huset sørger vinduer på begge sider af huset for fjordudsigt. Selv opvaskeren har udsigt til fjorden og Sallingsundbroen. - Det, jeg synes er så fantastisk ved huset, er, at lige meget hvor man sidder henne, så kan man se vandet, siger Jens, som altid har drømt om at drive et sted som dette og greb muligheden, da den bød sig. - Selvom vi lige var gået i gang med at starte en anden restaurant op, så pegede alt i denne retning, og jeg tænkte: ”Det må være meningen, at vi skal det her,” fortæller Jens.

Oplevelsen er lige så vigtig De to forpagtere var ikke sene til at beslutte sig for at springe ud i det. For det var lige sådan noget de begge gerne ville. - Gekko (den anden restaurantvirksomhed, som de driver sammen, red.) ligger godt nok på torvet inde midt i Thisted, og det er da fedt at sidde dér og spise muslinger, men det bliver bare aldrig det samme som det her - det er noget helt, helt andet at sidde på terrassen ved Limfjordens Hus og kigge ud over vandet, mens man spiser muslinger, der er fanget i det samme vand. Det er en helt anden oplevelse, siger Jens med henvisning til fjorden. - Det er vigtigt for mig med oplevelsen omkring maden, og det tror jeg også, det er for andre. Vi kan alle sammen gå ud at spise og det er så dét, men vi vil gerne have en oplevelse – noget vi kan huske. Noget vi kan fortælle vores venner. I Limfjordens Hus får man en totaloplevelse – de lokale råvarer, naturoplevelsen

Limfjordens Hus Limfjordens Hus er et aktieselskab med indskud af både offentlige midler og lokale aktionærer, og bestyrelsen består af lokale borgere, (blandt andre Jette Havbo Kristensen.) Man har i Glyngøre længe arbejdet på at skabe et udstillingsvindue for Limfjordens natur og kultur yderst på odden. Limfjordens Hus er tænkt som et samlingssted og et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingen af Glyngøre Havn.

75


Verdens bedste østers Kun det bedste er godt nok. Sådan lyder mottoet hos Glyngøre Shellfish, der leverer østers med mere fra Limfjorden til restaurant Noma, som både i 2010 og 2011 blev kåret som verdens bedste restaurant på San Pellegrinos top 50-liste, den gastronomiske verdens svar på Oscaruddelinger. Glyngøre Shellfish leverer også fisk og skaldyr til både lokale restauranter og grossister på det europæiske marked, ligesom indehaveren Svend Bonde sælger alt godt fra havet i sin egen butik.

Bæredygtige muslinger Muslingerne fra Glyngøre Shellfish er MSC-certificerede, hvilket betyder, at de er fisket på en bæredygtig måde. MSC’s miljømæssige standarder for bæredygtigt fiskeri er baseret på FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri. Standarden bliver konstant gennemgået og overvåget af en uafhængig gruppe af fiskerieksperter fra hele verden. MSC standarden bygger på tre principper: bæredygtigt fiskeri, minimering af miljøpåvirkning og effektiv styring.

Muslinger i brændenældeskum af Morten Nedergaard Andersen, kok i Limfjordens Hus

2 kg blåmuslinger fra Limfjorden 2 løg 1 porre 3 gulerødder ½ selleri 2 fed hvidløg 3 dl vand (kan erstattes med hvidvin) Brændenældesmør ½ kg smør 1 kg brændenældeblade (gerne spæde forårsskud) ½ spsk. Dijonsennep Brændenælderne renses og koges møre i ca. 5 min. Afkøles og blendes med smørret.

Blåmuslinger Blåmuslingerne renses og lægges i koldt vand. De blåmuslinger, som er knuste eller er åbne, smides ud. Grøntsagerne renses, skæres i små tern og sauteres i smør uden at tage farve. 3 dl vand hældes over grøntsagerne og det bringes i kog. Når gryden koger, hældes muslingerne i og koges under låg, indtil de åbner sig. De, der forbliver lukkede, kasseres. Muslingerne tages op, og lagen piskes sammen med brændenældesmør indtil passende konsistens opnås (smag og behag). Retten serveres med et godt hjemmebagt landbrød og evt. en citron. Note Hvis man erstatter vand med hvidvin, bliver brændenældeskummet hurtigt gråt pga. syren fra vinen, men det går ikke ud over smagen.


Fest for lækre sild og faste muslinger

På Fur har muslingen sin helt egen festival. Hvert år i maj samles furboere og turister om det lille skaldyr, som er en gudespise for almindelige dødelige. I teltet på havnen er der aktiviteter, gratis smagsprøver, lækre opskrifter, musik og godt humør, og om aftenen spilles der op til dans i teltet. Muslinge-festivalen er en årlig tilbagevendende begivenhed, som samler mange mennesker fra nær og fjern omkring en fælles passion for denne ”fjordens frugt”.

Sildefestival i Glyngøre Også i Glyngøre fejrer man en lokal specialitet fra fjorden. Her er silden centrum for festlighederne. Festivalen, der ligger i august, byder på smagsprøver på sild og andet godt fra havet, men også fiskeauktion og skæve vandaktiviteter såsom båderæs og pælesidning. Historisk set er der et tæt bånd mellem silden og Glyngøre. Her i den lille fiskerby i Nordsalling blev hovedparten af danske sild landet før i tiden. Glyngøre har da også lagt navn til et kendt og elsket sildefabrikat, og her landes stadig sild, om end i mindre omfang.

77


’Æ’ som i æble og fællesskab Rødding står i æblets tegn. I den lille by i Vestsalling har man sat sig for at plante 10.000 æbletræer inden 2017 og at blive kendt som ’Æblets by’. Det handler om at skabe udvikling. I fællesskab. Der har fra gammel tid været tradition for æbledyrkning i Rødding og ved den nærliggende Spøttrup Borg. Landets bedst kendte æbleforsker, professor ved Landbohøjskolen Anton Pedersen, som var førende inden for området og har skrevet bøger, der stadig bliver brugt som undervisningsmateriale, var født og opvokset i området. I 1930’erne og 1940’erne havde æblet en storhedstid i byen, hvor man etablerede “æbleparceller” i forbindelse med, at staten overtog Spøttrup Borg i 1937. Haverne er nu blevet genoprettet og er ved at blive tilplantet igen. - Der var lige pludselig en hel masse, der sagde ”æbler, æbler, æbler”. Og så startede vi projektet op, fortæller Lone Boe Nielsen, der er billedkunstner med eget galleri og bor på landet lidt uden for Rødding. Projektet, der blev startet op i 2008, har fået økonomisk tilskud, blandt andet EU-midler, og ledes af en styregruppe for at få projektet i gang, men det er baseret på borgernes frivillige arbejdskraft, og det er meningen, at borgerne selv skal køre projektet videre på længere sigt.

Æbletræerne slår rod Ideen til æbleprojektet opstod, fordi folk var lidt utilfredse med, at de æbletræer, som kom fra planteskolerne, ikke kunne gro på egnen. Derfor satte byen sig for at finde nogle æblesorter, som var hårdføre nok til det vestjyske klima.

På de årlige mostedage i Rødding samles borgere og turister fra nær og fjern for at få mostet årets høst af æbler.

I pometet Anton Pedersens Æblesamling forsøger man at bevare de gamle æblesorter i en såkaldt ’genbank’. Pensionisterne Jørgen Winther og Peder Laursen er nogle af dem, som tager sig af det daglige arbejde med at plante, pode og passe de små nye æbletræer. - Nogle af de nordiske æblesorter er ved at uddø, og så forsøger vi at bevare deres gener i genbanken, siger Jørgen og forklarer, at træer med pælerod er mest hårdføre, da de kan nå ned til vandet længere nede. Det går rigtig godt med de hårdføre æbletræer, som ser ud til at have fået godt fat. Også projektet er ved at have slået rod i Rødding. Man kan i Rødding få et kursus i at pode, så man lærer det helt særlige snit, som skal til. Og når der rigtig skal podes, mødes alle, der har lyst, og sidder og poder kviste. - Vi vil have æbler i Rødding, fordi vi vil have noget, vi kan samles om, som Jørgen siger. Og det ser ud til at lykkes.

Fælles om æblerne - Folk mødes om det, og man kommer til at snakke med nogle mennesker, man ellers aldrig ville have snakket med. Så det er en rigtig god indgangsvinkel til at komme til at snakke med nogle andre grupper, fortæller Lone, som står for den kunstneriske del af projektet såsom logoer, mærkater og postkort. Den holdning deler Jørgen: - Det allerbedste ved projektet er det sammenhold, der er kommet mellem dem,


der har med det at gøre. For mig som tilflytter har det været en dejlig måde at komme ind på, siger han. Fællesskabet blomstrer i byen. Især de årlige markedsdage eller ’mostedage’ trækker mange folk til – både turister og lokale, som kommer for at få mostet æbler af egen avl. - Der er både børn og voksne, og de kommer kørende med trailere fulde af æbler, som skal mostes på vores store mostemaskine, der kan moste over 9 tons på en dag, fortæller Jørgen. Også i lokalmiljøerne skaber æblerne sammenhold. For eksempel på Kærgårdsvej, hvor beboerne – både børnefamilier og ældre – har lavet en æblelund på en let skrånende grund, som stod tom. De har sammen plantet Kærgårdslund, som de har døbt den, til med æbletræer, som de passer i fællesskab, og om sommeren mødes de her til bål og pandekagebagning.

Godt for både mennesker og dyr

Pometet Anton Pedersens Æblesamling Et pomet er en æbletræssamling, en genbank, der skal sikre genetisk materiale for eftertiden. Det særlige ved Anton Pedersens Æblesamling er, at der fokuseres på æblesorter, der kan gro og udvikle frugt i kystnære egne af Vestjylland under miljøvenlige dyrkningsformer. Pometet i Rødding er opkaldt efter den internationalt anerkendte professor fra Landbohøjskolen, Anton Pedersen, som var født og opvokset i Volling tæt ved Rødding. Etableringen og driften af Anton Pedersens Æblesamling varetages af borgerne i Rødding som et ikke-kommercielt landdistriktsudviklingsprojekt. Etableringen finansieres af Direktoratet for Fødevareerhverv.

Lone har i det hele taget svært ved at se nogle ulemper ved projektet, som har mange positive virkninger – ikke bare for menneskene i byen, men også for naturen: - Det er også godt for dyrelivet. Der er jo mad til både mus og harer, rådyr og fugle, så der bliver helt sikkert også et endnu rigere dyreliv. Projektet rummer mange muligheder, mener Lone. - Der er allerede nogen, som er startet op med ciderproduktion, og vi håber endnu flere i byen vil finde et bierhverv inden for æbler. Jeg har det her som mit bierhverv, siger hun og holder nogle små indrammede malerier af æbler frem: - Det kan jo være, at turisterne vil have et lille billede med hjem, nu de har været i æblets by. Der er masser af muligheder, og det er faktisk kun folks fantasi, der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre, siger hun og nævner sæbeproduktion og tørring af æbler som andre eksempler på gode æblepåfund.

Træerne bærer frugt I Rødding står man sammen om æblerne, og der er flere og flere som hopper med på æblevognen: - Der var mange, som var skeptiske i starten og sagde ”der går mange år, før der kommer æbler”, men det gør der faktisk ikke. Jeg tror, de bærer efter 3-4-5 år. Det er jo ikke lang tid, så man kan godt selv få noget ud af de træer, man planter, siger Lone. Æblerne kan i sidste ende få en afgørende betydning for hele landsbyens fremtidige liv og for eksempel betyde, at byen kan beholde slagteren og Brugsen, mener Lone: - På sigt kan det måske være det, der gør udslaget for, at turisterne siger, ”Vi vil også lige til Rødding en tur – det er dem med alle de æbler”.

‘Æ æwelkass’ Anton Pedersens Æblesamling er placeret tæt ved middelalderborgen Spøttrup Borg, som fra gammel tid har haft tradition for æbledyrkning, og byen og borgen samarbejder omkring æbleprojektet. Blandt andet har en række jordejere stillet nogle af de tidligere frugthaver fra udstykningen af Spøttrup Borgs jorder til rådighed for æbledyrkning, og Spøttrup Borgs nye udstillingsbygning, som åbnede i maj 2011, har fået tilnavnet ’Æ Æwelkass’ (Æblekassen, red.) på grund af egnens mange æbler.

79


Sansecafé med kagedåser og te Kaffen serveres i småblomstret pastelfarvet porcelæn, det hjemmebagte brød er tilsat urtidshveder, de lækre scones ledsaget af skøn lemon curd og clotted creme… Og i lokalerne omkring de små kaffeborde vrimler det fra væg til væg, gulv til loft med pynt, dims og luksusloppefund. Savillas er en anderledes café. Beliggende i Lundø, 17 km fra Skive by, er det umiddelbart ikke det mest oplagte sted at placere en café, men Savillas trækker folk fra nær og fjern. Caféen er fint og farverigt indrettet med en blanding af gammelt og nyt, og de små tilstødende lokaler er fyldt med nostalgiske kagedåser, farvestrålende tekstiler, dekorative puder, skønne smykker, ja endda tøj i udvalgt design hænger der på bøjler, alt sammen til salg - over en kop kaffe. Savillas er en oplevelse for alle sanser. - Der er så meget, der belaster det moderne menneske. Folk trænger til hvilesteder og oaser. De trænger til ”at blive aet,” smække benene op og blive her en halv eller hel dag. Og det må de gerne. Hvis de gør det, har stedet og stemningen gjort en forskel, og det er den slags, der glæder mig. Jeg vil gerne give gæsterne oplevelser, der rækker ud over disken - oplevelser, de har lyst til at vende tilbage til, siger Sanne Villadsen, caféindehaver. Sanne åbnede Savillas i 2006 og indfriede dermed en drøm om at åbne en café, inden hun rundede de 45 år. Den gamle købmandsbutik på Lundø var det perfekte sted, og efter en gennemgribende renovering fremstod caféen i 2006 lys og indbydende i en fransk/svensk inspireret stil.

High Noon Tea På Savillas er der ikke faste menukort. Sanne laver i vid udstrækning det, hun har lyst til - i det omfang, det er muligt, helst af lokale råvarer - og der er både hjerte og passion i alt, hvad hun frembringer. Senest er fredagens High Noon Tea blevet en realitet, og den er blevet vældig populær, især blandt kvinder. Den


Sannes mad-spareråd For Sanne handler RENT LIV også om at undgå madspild. En FN rapport viser, at en tredjedel af verdens fødevarer bliver spildt, hvilket svarer til 1,3 milliarder tons fødevarer. Og de fleste af os kender det godt: Broccolien er blevet en smule gul, osten hård i kanten og kødsovsen fra i onsdags ligger lige på falderebet for holdbarhed. Vi smider det som regel ud, men det kan undgås, mener Sanne. Hun har gennem mange år arbejdet i et højskolekøkken og har her lært alt om at spare. Her får du hendes helt enkle madspareråd: · Lav en madplan. · Følg ikke en opskrift slavisk. Brug den som inspiration - og erstat i vid udstrækning med det, du i forvejen har i køleskabet. · Lav store portioner og frys ned i passende mængder. · Anvend også de grøntsager, som har set bedre dage. Rens, snit eller riv dem og brug dem som fyld i frikadeller, omeletter, sammenkogte retter eller tortillas.

består af små fingersandwich, som er bagt uden hævemidler, scones ledsaget af skøn lemon curd, marmelade og - hvis man bryder sig om det - clotted creme eller flødeskum. Hertil serveres en velsmagende økologisk hyldeblomstcider og en te, der passer den enkeltes smagsløg. Sanne bestræber sig på at give gæsterne anledning til nydelse, både hvad angår maden og stemningen. - Der er gæster, som kommer igen og igen, men der er også nogle, som aldrig kommer tilbage. Det er mest mænd. De synes, der er for mange ting og sager, og nogen bryder sig ikke om blomstret porcelæn, gamle kagedåser og farvestrålende tekstiler, fortæller Sanne.

En principfast dame Til trods for sin umådelige imødekommenhed er Sanne en principfast dame, der ikke forsøger at efterleve andres behov for forudsigelige menuer, røde pølser og colaer eller forventninger om den samme slags lagkage som sidst. Sanne er Savillas. Hele konceptet bygger på den personlighed og livsform, som Sanne altid har haft. Hun var ikke ret gammel, da hun begyndte at støvsuge loppemarkeder for gamle, sjove, smukke ting. Den livsform og interesse har hun bevaret - og det er nok den væsentligste årsag til, at caféen har sit eget præg. - Hvilken mad jeg laver, afhænger dels af de råvarer, jeg har - dels af, hvad hjertet siger, og det er nok grunden til, at jeg har et arbejdsliv, som hver dag er dejligt at stå op til. Jeg skal bare tjene så meget, at jeg kan leve af det,” understreger Sanne, der i dag lever uden rodløsheden omkring, hvor i verden hun hører til - for hun kom endelig hjem, da hun kom til Lundø, som hun udtrykker det.

81


Det rene postevand Når det regner på Fur, siver vandet ned igennem øens mange lag med naturligt forekommende mineraler. Det betyder, at øens vand kun filtreres let, før det hældes på flaske, ligesom vandet egner sig perfekt til ølbrygning. Helt naturligt.


Øen Fur blev i 2010 udnævnt til Danmarks Skønneste Ø af Kristeligt Dagblads læsere, og i den vurdering spillede naturen og dens helt specielle sammensætning en væsentlig rolle. På Sydfur ses flade strandenge af hævet stenalderhavbund og på Nordfur kan man se de imponerende molerskrænter med blotlagte vulkanske askelag, smukt foldede af istidens gletchere. Når det regner, siver vandet ned igennem disse mange lag – en filtrering, der giver øens vand en ganske særlig kvalitet. Dette vand er blevet et kvalitetsstempel for øens lokale bryghus, der startede op i 2004 på den nedlagte molerfabrik, og som siden da har udviklet sig til en landsdækkende succes. Vandet er af så god kvalitet, at Fur Bryghus senest har lanceret det nye produkt; drikkevand under navnet Furvand. Furvandet kommer direkte fra det kommunale vandværk og har kun gennemgået en let filtrering for at fjerne eventuelle rester af ”grums” fra turen gennem vandrørene.

Optimal til øl Vand smager forskelligt afhængig af hvor i landet, man befinder sig. Det samme gælder i princippet øl; smagen afhænger af hvilket vand, der anvendes i brygningen. Forklaringen er, at vandets indhold af mineraler er forskelligt. Normalt reguleres indholdet af mineraler for at frembringe den bedste smag i øllet, men på Fur Bryghus kan brygmesteren nøjes med at åbne for vandhanen. Ø-vandet passer nemlig perfekt til øl. - Vandkvaliteten er af afgørende betydning for en optimal brygning, og her har Fur Bryghus de bedste betingelser, siger brygmester Flemming Asmussen og fortæller, at vandet på Fur har en hel speciel sammensætning af mineraler.

Uden tilsætning - Når bryggerier starter op, foretager de vandanalyser af grundvandet, og de fleste analyser afslører en vandkvalitet, som ikke er helt ideel, hvorefter indholdet af mineraler reguleres. Det er en normal proces for de fleste bryggerier rundt omkring, men vandet på Fur har en naturligt forekommende sammensætning af mineraler, som hverken kræver filtrering eller tilsætning. Vi bruger simpelt hen det samme postevand, som kommer ud af vandhanerne, fortæller brygmesteren og forklarer videre: - På mange bryggerier er det nødvendigt med en ”skarp” filtrering af øllet, hvilket betyder, at man fjerner en del smagsnuancer. På de fleste bryggerier foregår processen ved lav temperatur, fordi det forlænger øllets holdbarhed. Vi bruger en skånsom filtrering ved en højere temperatur, for at bevare så meget smag i øllet som muligt. Holdbarheden på de fleste af vores produkter ligger herefter på 9 - 12 måneder.

BESØG FRA VANDSIDEN Bryggeribesøg er en stor turistattraktion, med 40.000 årlige gæster gælder det også Fur Bryghus. Men på Fur har turisterne en hel unik mulighed, de kan nemlig ankomme fra vandsiden. Bryghuset har udlagt to bøjer i nærheden, som gør det muligt for sejlerfolket at kaste anker og ’parkere’ båden gratis, mens de går i land for at høre om ølbrygningens kunst eller måske nyde en frokost på bryghusets restaurant.

83


ENERGIEN

grøn og bæredygtig for fremtiden KILDEN TIL RENT LIV – ET EVENTYR OM GEOTERMISK VARME | KOMMUNENS STRATEGI ER GRØN | ERHVERSLEDERE: ENERGI KAN BLIVE HELE EGNENS DRIVKRAFT | GYLLE HAR GYLDEN FREMTID

85


Kilden til rent liv Karl Krogshede - klimakoordinator i Skive Kommune

Der var engang en kilde under jorden ved Skive. Den sprudlede og sprang, og alt omkring den emmede af virkelyst og forandring‌ Her følger eventyret om Skives Geotermiske Varme

87


I det smukke, let bakkede landskab i Salling, vest for Skive by, ligger tre hoteller i en lille klynge omkring en evigt dampende sø, hvor tidlige morgenbadere nyder det næsten 40 grader varme vand. En livgivende og helbredende dukkert før morgenmåltidet, hvor den økologiske menu blandt andet byder på yoghurt, ost og jerseymælk fra Thise Mejeri. Friskbagt brød og nylagte æg. Tomater, agurker og salat, frisk og nyhøstet fra lokale gartnerier. Muslinger og østers fra Glyngøre. Sollyset brydes i regnbuefarvede stråler i dampen fra søen. Langt ud over kommunens og selv landets grænser kendt som Den Blå Lagune i Salling. Den Blå Lagune, hotellerne med en gennemført grøn profil, ja hele egnen er en menneskemagnet, der får folk med vidt forskellig baggrund og motiv til at søge mod lagunen. I ’Det Blå Hotel’ flokkes øko-turister fra hele Norden, Europa og endnu længere fra for at opleve egnen, bade i den varme, saltholdige lagune og bevæge sig rundt i lydsvage elbiler eller på cykler. Opleve et landskab, der gennem årene bevidst er ændret fra et traditionelt landbrugsområde til et kulturland, hvor skove er rejst og traditionelle afgrøder afløst af pil, majs og raps, der anvendes på store biogasanlæg. Erhvervsfolk, forskere, landbrugsfolk og medier fra det meste af verden holder projektmøder med lokale ildsjæle og opfindere på øverste etage i ’Det Grønne Hotel’ i et af de tre konferencelokaler. Søger information og viden om det varme eventyr, som satte det hele i gang for år tilbage. Mennesker med psoriasis og andre hudsygdomme bliver henvist til behandling på ’Det Hvide Hotel’. Det meget saltholdige vand, som pumpes op fra undergrunden, har vist sig at have særdeles lægende virkning på især psoriasispatienter, der kommer fra hele Norden og store dele af EU. Læger og universitetsforskere besøger behandlingshotellet for at hente indsigt og viden i sygdomsbehandling.

vil skabe fremtiden 2011 Geologiske undersøgelser under jorden ved Skive viser i 2009, at der er mængder af varmt vand i undergrunden. Vand, der kan pumpes op og blandt andet anvendes til opvarmning af boliger. Geotermisk varme. Byrådet i Skive Kommune beslutter at udnytte den geotermiske varme. Det ligner begyndelsen på et eventyr. - Folk siger jo, at man ikke kan spå om fremtiden, men man kan jo altid skabe den, og her i Skive har vi bestemt os for at skabe fremtiden, siger Karl Krogshede, klimakoordinator i Skive Kommune. I 2011 forestiller han sig en fremtidens Skiveegn, der er kendt globalt for de forandringer, satsningen på geotermi vil medføre.


Skive bliver et unikt område, hvor der produceres CO2-fri og bæredygtig grøn energi, ikke blot gennem geotermi, men også fra store biogasanlæg og vindmøller. - En af de store forandringer på egnen bliver, at turismen kommer i højsædet. Rigtig mange af gæsterne er erhvervsturister, der søger viden og holder projektmøder i et inspirerende miljø, hvor vedvarende energi er drivkraften, og der er bæredygtighed også i den måde, kommende hoteller er opført på, forudser Karl Krogshede. Geotermi giver Skive Kommune en unik mulighed for at udvikle erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og samtidig gøre sig attraktiv for nye kompetencer og nye borgere. Tidlig morgen på holdepladsen for ’Det Grønne Hotel’. Den eldrevne bus summer sagte ind foran hotellet, hvor en gruppe på 26 erhvervsledere, agrarer, forskere og journalister fra England og USA nyder morgenmenuen i restauranten med panoramaudsigt over Lysen og Sallingsund. Enkelte har nået en svømmetur i Den Blå Lagune før morgenmaden. De 26 englændere og amerikanere er deltagere i et informationsseminar, der strækker sig over fire dage. Formålet er at se, opleve og hente viden om den udvikling, Skiveegnen gennem de sidste godt 30 år har gennemgået. En udvikling og forandring, som for alvor går i gang, da Skive Kommune i 2011 beslutter, at geotermi skal være grundlag for boligopvarmning i store dele af egnen. En satsning, der viser sig at trække mange forandringer med i kølvandet.

Varmt vand i 100 år 2011 - Boringerne går i gang i efteråret 2011, og der vil være varmt vand til opvarmning i begyndelsen af 2012. Rødding kommer først, dernæst Balling og Ramsing, siger Karl Krogshede. Han mener, at det er muligt at forbinde Glyngøre, Durup og Roslev i løbet af to til tre år. Skive kommer med lidt senere. Det vil tage lidt længere tid at få Fur med på forsyningsnettet. De geotermiske undersøgelser viser, at der er varmt vand i undergrunden til de næste 100 år. Skive Kommune er initiativtager til oprettelsen af et varmeforsyningsselskab, der skal stå for driften af et geotermisk varmeværk. De lokale fjernvarmeselskaber er med på tanken om, at de skal forbindes, så den geotermiske varme kan fordeles via det eksisterende forsyningsnet. - Beregninger viser, at geotermi vil medføre en årlig besparelse på cirka 35 millioner kroner, men det er ikke muligt at beregne, hvad det vil betyde for den enkelte forbruger. Der er nogle fjernvarmeværker, der næsten ingen gæld har, og her bliver besparelsen betydelig for den enkelte. Modsat vil andre forbrugere ikke mærke det så meget, fordi deres varmeværk har en gæld, der først skal betales, forklarer Karl Krogshede. - Vi skal nu udarbejde en samfundsøkonomisk analyse, der skal vise, hvad det betyder for Skiveegnen at etablere geotermisk varme. Undersøgelsen tager dog

ikke stilling til, hvad geotermi kan betyde for den følgende udvikling af egnen med for eksempel nye fiskeindustrier. - Det er noget nyt, som vi selv skal finde på, og her arbejder blandt andet Skiveegnens Turist- og Erhvervscenter på at skabe kontakter med investorer, der kan udnytte geotermien turistmæssigt og kommercielt. Der er allerede investorer, der har vist interessere, siger Karl Krogshede. Turen rundt i Salling tager sin begyndelse. Ud i et kulturlandskab, der er præget af skov og nye afgrøder, vigtige elementer i egnens grønne profil. Bussen passerer forbi de store, strategisk placerede vindmøller, der gennem årene har afløst områdets mange små møller. Gæsterne er imponerede over de mange gartnerier og drivhuse. Drivhuse, der bruger geotermisk overskudsvarme til løbende produktion af grøntsager, som ikke blot forsyner lokalområdet, men distribueres over hele landet. I løbet at de senere år er en eksport også kommet i stand. Bussen holder ved forsøgsgartneriet mellem Jebjerg og Breum. Gartneriet er opstået i et samarbejde mellem lokale gartnere, Skive Kommune og den danske stat. Nye afgrøder bliver prøvedyrket, erfaringer høstes og deles med gartnerierne på egnen. Smagsprøver står klar til de internationale gæster.

Landskabet vil forandres 2011 - Jeg tror, at der vil være meget mere gartneri i det centrale Salling, end der er i dag. Der vil være produktion af tomater, salat og agurker det meste af året, også om vinteren, siger Karl Krogshede. Han mener, at en stor del af de grøntsager, som vi dyrker i haven, vil afløse meget af den blomsterproduktion, der i dag tager en del af kapaciteten på gartnerierne. - Vi har ekspertisen på gartnerierne i dag, og nye gartnerier vil med fordel kunne udnytte overskudsvarmen i en større del af året uden at blive ruineret. Overskudsvarmen er billig, og erfaringer fra Holland og Polen viser, at det er en god forretning. Karl Krogshede regner med, at gartnerierne kan få overskudsvarme allerede fra 2012. Nye afgrøder på landmændenes marker er oplagte, mener han. Skov, energipil, majs og til dels raps vil komme til at præge landskabet mere fremover. Afgrøder til fremstilling af biogas i kommende store anlæg. Det vil på længere sigt medføre en udfasning af naturgas. - Når landmændene finder ud af, at det er økonomisk forsvarligt at dyrke nye afgrøder og måske gå ind i gartneri, så vil de også være med. Andre muligheder er at udvikle Glyngøres profil som egnens centrum for fisk. Fiskeopdræt i bassiner og fremstilling af fiskefoder. Dyrkning af alger i varmtvandstanke til sukkerproduktion eller biogas. fortsættes...

89


På storskærme i bussen oplever deltagerne, hvordan landskabet og landsbyerne gennem årene har forandret sig. Turen går til Durup, hvor marker 30 år tidligere lå tæt op til byen. I dag er Durup omgivet af skov. Svømmehallen er udvidet betragteligt, de lokale nyder de varme bassiner og bade. Huse og ejendomme er løbende energirenoveret. Geotermi betyder lav varmeudgift. Nye parceller er etableret i skoven. Alt sammen noget, der har gjort byen attraktiv for tilflyttere, der bringer viden og kompetence med, som før var vanskeligt at tiltrække. Begejstring tegner stemningen i bussen, da holdet kører videre gennem Sallings land.

Rent liv 2011 Karl Krogshede tror på, at etablering af geotermisk varme, udbygning af vindkraft og biogas vil kaste mange nye muligheder af sig. Både i forhold til erhvervsliv og tiltrækning af nye borgere. - Det skal være billigt og attraktivt at bo på Skiveegnen, og det vil være en ekstra gulerod, når vi har en grøn profil. Vi skal tiltrække tilflyttere med nye kompetencer og nye virksomheder, men vi vil ikke være i stand til at udvikle alt selv. Derfor kommer vi til at arbejde i globale erhvervsklynger. Skive skal gøres til et godt sted at leve og arbejde, mener han. - Kom til Skiveegnen og få et rent liv, og så stryger vi lige ”udkantsdanmark” fra ordbogen.

SKIVE

Geotermisk varme Det varme vand i Skive Kommunes undergrund ligger i området ved Rødding. Vandet har en temperatur på cirka 70 grader. For at udnytte den geotermiske varme skal der bores to huller i en dybde på 2 kilometer. Det varme vand pumpes op og føres gennem en varmeveksler, hvorefter det afkølede vand pumpes tilbage i undergrunden. Fra varmeveksleren føres den opsamlede varme gennem fjernvarmenettet ud til forbrugerne.

Fremsynede kræfter stod i 2012 bag oprettelsen af et Videns- og Energicenter. Centeret har, siden grundstenen blev lagt under såvel national som international bevågenhed, været i stadig udvikling og nødvendig udvidelse. Videns- og Energicenteret var og er stadig et omdrejningspunkt, hvor der forskes og samles viden om bæredygtige og vedvarende energiformer. Her arbejder lokale erhvervsvirksomheder og energiselskaber i samarbejde med danske og internationale forskere om at udvikle, teste, afprøve og demonstrere den nyeste teknologi. Nye højteknologiske virksomheder er gennem de sidste 10 år begyndt at etablere sig på egnen. For at få del i den viden og udvikling, som eventyret kaster af sig. I dag er der rundvisning i centeret. Om et par dage skal de engelske og ameri-


kanske gæster deltage i en workshop, hvor viden om den nyeste teknologi med udnyttelse af geotermisk varme og andre energiformer bliver præsenteret. I 2020 er motorvejen fra syd ført omkring Skive og nordpå over Salling til Mors og videre til Thy. Vejnettet er udbygget i takt med udviklingen af hele egnen, og kort før golfbanen på Harrebjerg fører en ny motorvej mod Rødding og Den Blå Lagune.

Forskning og udvikling 2011 - Der findes kun sporadisk viden om, hvordan man håndterer geotermisk energi udover at bore et hul og hente vandet op. Vi vil lave et center, hvor al viden bliver samlet, og hvor vi forsker i at udvikle ny teknologi, siger Karl Krogshede. Et center, hvor universiteterne i Aalborg, Aarhus og Syddanmark deltager sammen med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner i forskning og udvikling af geotermi og andre vedvarende energiformer. Et Videns- og Energicenter. Der er allerede et forsøgsprojekt på bedding til centeret. Det handler om fremstilling af strøm fra det varme vand i Røddings undergrund. Centeret skal ikke kun beskæftige sig med geotermisk energi. Der skal være fokus på afprøvning og demonstration af både eksisterende og ny teknologi med fokus på geotermi, vindkraft, biogas og andre bæredygtige energiformer. - Vi forventer, at projekt ”geo-el” kan gå i gang forholdsvis snart, siger Karl Krogshede. Der er ikke langt fra Videns- og Energicenteret til ’Det Grønne Hotel’ ved Den Blå Lagune. Dagen rundt i Salling er ved at være forbi. På hotellet venter en lokalt produceret økologisk menu med blandt andet ørred fra opdrættet ved Glyngøre og kød fra Sallingstuden. Men der er tid til at rekreere inden, bade, nyde en øl fra bryghuset på Fur eller Hancock i Skive. I middagen deltager den nu tidligere klimakoordinator ved Skive Kommune, Karl Krogshede. Han, der selv har betegnet sig som fantasten fra Skive, skal fortælle om udviklingen på egnen, der tog fart i 2011, da det geotermiske eventyr blev indledt og frem til i dag, hvor hovedparten af boliger på Skiveegnen er forsynet med geotermisk varme. Hvor Skive Kommune er CO2-neutral og et område, der er kendt viden om og en attraktiv egn at leve på.

er var engang…. sådan begynder eventyret om Skives geotermiske varme. For det er et eventyr, og ikke historien om konkrete, politiske beslutninger. Men hvem ved, boringerne går i gang i efteråret 2011, og måske bliver eventyret en skønne dag til virkelighed.

Karl Krogshede sagde i 2011: - Vi kommer til at være på forkant. Det viser sig, at han får ret.

91


Strategien er klokkeklar Det skal være rent og billigt at bo i Skive Kommune. Politikerne er helt klare i spyttet, når det kommer til energi, og et enigt byråd vedtog i 2010 ”Strategiplan 2029 for Klima og Energi”, der sætter skarp kurs mod en selvforsynende og bæredygtig kommune. Energistrategien er ambitiøs og målrettet: I 2029 skal Skive Kommune være CO2 neutral.

• Geotermisk varme til opvarmning skal være rygraden i den bæredygtige udvikling. • Potentialet for biogas skal udnyttes, produktionen skal anvendes til opvarmning og transport. • Sol og vindenergi skal løbende udbygges, så kommunen kan blive selvforsynende med el til bolig, industri og transport. • En erhvervsdrevet energifond skal fremme innovative og bæredygtige energiløsninger i kommunen. • Den ældre boligmasse skal lavenergirenoveres, og der skal lokalt opbygges høj videnskompetence på området. Energibyen Skive For mere end 30 år siden markerede Skive sig med byggeri af lavenergihuse. Siden har kommunen arbejdet med nye energiløsninger og er på mange måder førende på området. I 2008 blev Skive udpeget som Danmarks første ”Energiby” sammen med Kolding og København. Året efter fulgte Albertslund, Herning og Aarhus. Energibyerne er kommuner, der gør en særlig indsats på energi- og klimaområdet. Titlen er et officielt kvalitetsstempel for, at indsatsen på energiområdet er gennemtænkt, fremtidssikret og ambitiøs i en grad, så kommunen adskiller sig fra, hvad der ellers findes af initiativer nationalt og internationalt. Selv om flere byer nu er begyndt at arbejde målrettet med klima og energi, markerer Skive sig stadig som en af frontløberne, der aktivt sætter fokus på energieffektivisering og grøn vækst. Blandt andet har kommunen ansat en klimakoordinator, der skal sikre, at klimadebatten ikke ender i flotte, men ikke gennemførte visioner, men rent faktisk bliver gennemført ved en fælles indsats fra både borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.


Boringerne efter vand til geotermisk varme går i gang i efteråret 2011. 10.000

9.000

ENERGIFORBRUG i TJ - skive kommune 2009 / 2029

8.000

7.000 Vindenergi

6.000

Geotermi

Solenergi

5.000 Biogas

4.000 Biobrændsel

Brændselsolie og spildolie

3.000

Ud med de fossile brændstoffer I 2029 skal der være balance i kommunens energiregnskab. Det skal opnås ved at fortrænge flere og flere af de fossile brændstoffer og erstatte dem med sol, vind og geotermisk energi. Det er målet, at kommunen i 2029 har en overproduktion af vedvarende energi, som skal kompensere for de fossile brændstoffer, der stadig vil anvendes i begrænset omfang. Til højre er skitseret den ønskede udvikling i fordelingen af energiforbruget fra 2009 til 2029. Diagrammet bygger på energiberegninger foretaget af PlanEnergi.

Dieselolie

2.000 Jet fuel

1.000

0

Benzin

Naturgas

2009

2029

93


Grøn energi betaler sig Skive Kommune har i en årrække ligget i front på energi-inderbanen og har arbejdet med adskillige nye energiløsninger inden for den kommunale virksomheds egne rammer. Fra 1983-2011 har Skive Kommune samlet investeret ca. 60 mio. kr. i energibesparende foranstaltninger på de kommunale bygninger. Det har betydet knap 4.670 tons mindre CO2 udslip og har samtidig givet en økonomisk besparelse på ca. 90 mio. kr. frem til 2011. En besparelse, der vil vokse til 116 mio. kr. frem til 2015, eftersom en række investeringer først slår fuldt igennem efter 8-10 år.

AKKUMULERET INVESTERING AKKUMULERET BESpARELSE

LØSNINGER I ET ELLER ANDET OMFANG;

DANMARKSMESTER I SOLCELLER Danmarks største solcelle-elværk findes på en skole i Skive. Anlægget, som blev indviet i 2009, er placeret på Skivehus Skole. Det er på 1.700 m² og producerer årligt 215.000 KWh, svarende til ca. 85 pct. af det årlige forbrug, skolen havde, inden solcellerne kom på. Målet er at etablere solceller på alle kommunale bygninger senest i 2012. Der er sat 45 mio. kr. af til investeringerne, og med faldende priser på solceller forventer kommunen at kunne etablere ca. 15.000 m² solceller. Det svarer pt. til ca. 25 procent af hele landets samlede antal m² solceller.

80 60 40 20

* Årlig besparelse er sat til 10 pct. i gennemsnit. Det er en forudsætning for de akkumulerede besparelser, at energiforbruget er konstant eller faldende.

QR

(grønne energiguides?) SKIVE hAR UDDANNET DANMARKS FØRSTE ENERGIGUIDES, SOM SKAL VISE KOMMUNENS MANGE ENERGITILTAG FREM

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

1991

1990

1989

1988

1987

1986

1985

1984

0 1983

MIO KR.

hAR INSTALLERET VEDVARENDE ENERGI-

RApSFyRING ELLER FyRING MED TRæpILLER.

140

100

CA. 80 UD AF KOMMUNENS 135 INSTITUTIONER

VINDMØLLER, SOLCELLER, SOLFANGERE,

ENERGI INVESTERINGER OG BESpARELSER* 1983-2011

120

Vedvarende energi på kommunens bygninger

SELVFORSyNENDE MED GRØN STRØM Skive Kommune arbejder på at etablere to 3 MWh vindmøller, som vil producere ca. 15 MWh. Sammen med kommunens solceller vil møllerne producere nok til at kunne forsyne alle kommunens bygninger, sportshaller og tekniske anlæg, såsom genbrugs-, spildevands- og gadebelysningsanlæg med grøn strøm.

SOLVARME på 50 ByGNINGER Siden 1994 er der etableret 3.500 m² solvarmeanlæg på 50 af kommunens bygninger. I alt er der investeret ca. 12 mio. kroner i solvarmeanlæg. Anlæggene reducerer varmeforbruget med ca. 10-15 procent. I perioden har solvarme-


anlægende reduceret CO2 udslippet med ca. 2.361 tons. En af kommunens skoler, Højslev Skole, har indgået et helt unikt samarbejde med det lokale fjernvarmeanlæg, der betyder, at skolen om sommeren leverer overskudsproduktionen til varmeselskabet.

ALTERNATIVE METODER på SKOLERNE En række af kommunens skoler bruger flere alternative metoder til at opvarme lokalerne. Ud over solvarme anvendes f.eks. minikraftvarmeanlæg, der fyrer med affaldsprodukter som svinefedt og fritureolie, eller anlæg, der fyrer med mikroflis fra energipil. På Breum Skole har de deres eget rapseri. Her presser en stor kværn rapsfrø til ’kager’, der bruges som brændselspiller i skolens fyr. Som ’spildprodukt’ producerer skolen ca. 40.000 liter rapsolie, der bruges til drift af minikraftvarmeanlæg på Skive Rådhus, og næsten halvdelen af rådhusets biodieselforbrug kommer herfra. I 2011 opstilles to husstandsmøller på henholdsvis 5 KWh og 6 KWh på skolerne i Hvidbjerg og Lihme. Møllerne vil årligt producere omtrent henholdsvis 10.000 og 12.000 KWh og vil forrente sig på ca. 8-10 år ved, at skolerne bliver stort set selvforsynende med strøm.

RåDhUS MED FORBRUG SOM pARCELhUS Skive opførte i forbindelse med kommunesammenlægningen et nyt lavenergirådhus. Huset har 265 m² solvarmeanlæg på taget, minikraftvarmeanlæg til rapsolie i kælderen og i vinterhalvåret varmegenvinding fra byens udendørs skøjtebane. Det betyder, at den del af rådhusets opvarmningsenergiforbrug, som kommer fra traditionelle, fossile brændstoffer, kun svarer til det, som et parcelhus på 130 m² normalt forbruger; ca. 20.000 KWh/år.

SKØJTEBANEN I SKIVE ER BæREDyGTIG på MERE END ÉN MåDE. NåR BANEN OM VINTEREN KØLES NED, BRUGES ENERGIEN TIL AT VARME RåDhUSET Op.

DANMARKS FØRSTE pLUSENERGI RåDhUS Skives rådhus udvides i 2012 med et nyt anneks kaldet ’Den Blå Diamant’ med hentydning til facaden, som består af solceller mod øst, syd og vest, samt på taget. Rådhusudbygningen er Danmarks første plusenergi kontorhus, hvilket betyder, at det producerer mere energi end det forbruger, i dette tilfælde hele 25 procent mere. På taget placeres et 150 m² stort solvarmeanlæg, og i huset installeres et særligt ventilationssystem, som har en varmegenvindingsgrad på ca. 92 procent og dermed et meget lavt varmetab.

95


Hele egnens drivkraft Energien bliver en vigtig katalysator for vækst på hele Skiveegnen. Det mener fire fremtrædende banebrydere fra det lokale erhvervs- og uddannelsesliv, som hver især gerne vil bidrage til at skabe udvikling. Skive Kommune har i adskillige år satset på at udvikle og installere vedvarende energi i den kommunale bygningsmasse som skoler, institutioner og ikke mindst det nye rådhus i bymidten i Skive. Den satsning skal fortsætte og udvides, så også borgere, virksomheder og uddannelsesliv bliver inddraget i et samarbejde med kommunen om at udvikle hele egnen med energi som drivkraft. Det kan lade sig gøre, fordi vi har ambitionerne og mulighederne her på egnen. Det mener Ann Østergaard, direktør for Skive Tekniske Skole; Toke Foss, administrerende direktør for DEIF A/S; Lars Knudsgaard, indehaver og direktør i Byggefirmaet Knudsgaard A/S og Jens Enevold Kristensen, direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.


Fyrtårn under jordoverfladen De fire erhvervsfolk peger samstemmende på, at egnen bliver endnu mere attraktiv for tilflyttere og virksomheder, hvis væksten sker på baggrund af energiudvikling. Og lige dér under vores fødder ligger et potentiale, som blot venter på at blive bragt op i lyset. Den geotermiske kilde i Salling kan ikke alene give billig varme til borgerne i mere end 100 år. Kilden er også et væsentligt element i den samlede udvikling og vækst på energiområdet. - Geotermien er et godt fyrtårn at have, og hvis man så også får alle de små ting, der støtter op, ind i hverdagen, kan der være megen knopskydning afledt af det, siger Ann Østergaard. Jens Enevold Kristensen mener, at udfordringen ligger i at finde det rigtige udgangspunkt. - Geotermisk varme kan være det synlige og konkrete projekt, der vil vokse og udvikle sig på mange områder, siger han. - Geotermi involverer alt: Turisme, byggeri, uddannelse, og det vil være med til at skabe indtægter i flere erhverv, for eksempel gartneri, mener Toke Foss. Lars Knudsgaard er ikke i tvivl om, at der er brug for et flagskib til at bane vejen for energivækst. - Geotermi er et godt sted at starte udviklingen, det er noget helt ekstraordinært, siger han. fortsættes... Jens Enevold Kristensen (tv.), direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Toke Foss, administrerende direktør for DEIF A/S 97


Bæredygtighed i uddannelser Vedvarende energi, klima og miljø, bæredygtig udvikling. Det bliver obligatoriske elementer i fremtidens ungdomsuddannelser på alle niveauer. Det mener Ann Østergaard, der kan forestille sig en uddannelse som energioperatør, der går på tværs af faggrænser. - På teknisk skole skal vi i gang med at gennemføre en meget stor renovering af vores kollegium, og vi satser benhårdt på energi. Det vil sige jordvarme, solfan-

- Udviklingen består af mange små skridt, hvor alle kan være med, og det arbejder vi med at få implementeret i uddannelserne. Det interessante er, hvordan vi skaber en bevidsthed om bæredygtig energi, for der er både hardcore teknologi og bevidsthed i det, forklarer Ann Østergaard.

Sekretariat til fundraising Udvikling og vækst koster penge, og udarbejdelse af projektansøgninger kræver en vedholdende arbejdsindsats, som kan være vanskelig at frigøre i virksomheder og på undervisningsinstitutioner. Derfor arbejder direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, Jens Enevold Kristensen, sammen med Energibyen Skive om at oprette et sekretariat, hvor kræfterne til fundraising og projektansøgninger i energivækst skal samles. Sekretariatet skal være det forum, der for alvor skubber den praktiske vækst i gang indenfor kommunens geografiske grænse, og samtidig skal det gerne have den følgevirkning, at energisatsningen bliver kendt landet over. Lars Knudsgaard, Ann Østergaard og Toke Foss bakker op om oprettelsen af et sekretariat. De mener, at et bredt samarbejde mellem erhvervsliv, kommune, uddannelsesinstitutioner om seriøs fundraising vil give mange midler til energivækst. - Det er en fordel, at Skiveegnen er forholdsvis overskuelig, og det vil ikke være vanskeligt at skabe samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Jeg fornemmer, at der er en god vilje til det, siger Toke Foss.

Samarbejde om at udbrede viden Lars Knudsgaard, indehaver og direktør i byggefirmaet Knudsgaard A/S

gere og solceller. Et krav til ombygningen er, at det skal kunne anvendes i vores undervisning. Vores elever skal kunne måle på det. De skal kunne se, hvordan det fungerer i praksis i et hus, og de skal vide, hvilke materialer er bæredygtige og energineutrale, fortæller hun. - Det er meget nærværende for eleverne, fordi de skal ud at arbejde med det bagefter. Det er med til at hæve vidensniveauet og elevernes færdigheder. Samtidig vil de begynde at tænke mere tværfagligt. Og jeg tror, vi kommer til at se flere nye uddannelser og nye kompetencer hos forskellige faggrupper, siger hun.

I vinteren 2011 indbød en lokal elinstallatør borgere i Skive Kommune til to temamøder om solenergi. Der var så stor interesse for arrangementet, at der ikke var plads til alle interesserede. - Selv om temamøder konkurrerer med familiernes mange fritidsinteresser, kan den type initiativer sagtens trække borgerne til, når det handler om investering i vedvarende energi og den effekt, det har på husstandens økonomi, mener Lars Knudsgaard. Han forestiller sig forskellige arrangementer i offentligt og privat samarbejde, hvor kommunens erfaringer kan bredes ud. - Her kan ildsjælen Michael Petersen, maskinmester fra Teknisk Forvaltning, fortælle om noget helt konkret som: ”Hov, den el-måler løber da baglæns… hvorfor gør den nu det?” Det kunne blive virkelig interessant, siger Lars Knudsgaard.


Også hos DEIF, som udvikler og producerer styringssystemer til vindmøller, er der planer om ’åbent hus’-arrangementer: - Vi vil inddrage kommunen for at få energivækst og udvikling sat i et større perspektiv, siger Toke Foss. De fire erhvervsfolk er enige om, at borgerne på egnen skal med i udvikling af vedvarende energi. Og at et konkret virkemiddel er oplysning om de økonomiske gevinster ved for eksempel energirenovering af huse. - Der er en masse muligheder og gode kræfter her på egnen. Måske kan man også gøre avisen interesseret i at medvirke i en kampagne og fortælle de gode historier. Så vi kan komme ud med budskabet: ”Nu rykker vi”, siger Toke Foss.

Danmarks Saudi Arabien Historien om energivækst skal fortælles, så det også fænger ud over kommunens grænser. Det er nødvendigt for at gøre egnen attraktiv for nye borgere og virksomheder. - Vi har talt meget om, hvordan vi gør energivækst reel inden for kommunens egne grænser, men udvikling handler også om, hvordan vi gør udadtil i forhold til dem, der i dag ikke bor på egnen. Det drejer sig også om at markedsføre Skive. Hvis vi sørger for at få substans ind og kommer rigtigt i gang med gode og konkrete tiltag som geotermisk varme, så kan vi også trænge igennem på landsdækkende nyheder, siger Toke Foss, der mener, at RENT LIV er en udmærket fællesnævner for det gode liv på egnen. Skive Kommune har ved årets begyndelse i 2011 et befolkningstal på knap 48.000. Der må gerne komme flere nye borgere til. - Dét tror jeg, at energivækst kan medvirke til, netop fordi man kan skaffe utrolig billig energi. Det kan teknisk lade sig gøre at hente det varme vand op, og så kan man markedsføre sig som CO2-neutral og samtidig tilbyde billig varme. Det betyder nye arbejdspladser inden for energiområdet og rimelige huspriser, der kan tiltrække yngre tilflyttere, påpeger Toke Foss: - Det kan jo ikke være rigtigt, at man taler om udkant, når man i sin egen jord har geotermisk varme. Det er som at sidde på en oliekilde. Jeg kunne da godt forestille mig en overskrift med: ”Danmarks Saudi Arabien”, siger han. En overskrift, der vil skabe opmærksomhed om energien som drivkraft for vækst på hele Skiveegnen.

“På teknisk skole skal vi i gang med at gennemføre en meget stor renovering af vores kollegium, og vi satser benhårdt på energi. Det vil sige jordvarme, solfangere og solceller. Et krav til ombygningen er, at det skal kunne anvendes i vores undervisning.” Ann Østergaard

99


Danmarks første energifond ENERGIFONDEN SKIVE ER DEN FØRSTE AF SIN SLAGS hERhJEMME, MåSKE ENDDA DEN FØRSTE I hELE VERDEN. EN RæKKE LOKALE VIRKSOMhEDER hAR I SAMARBEJDE MED KOMMUNEN STIFTET FONDEN, SOM VIL STØTTE pROJEKTER MED ERhVERVSMæSSIGE TILTAG OMKRING KLIMA OG ENERGI. AMBITIONEN ER, AT SKIVE SKAL BLIVE KENDT SOM “GREEN TECh VALLEy”. FONDENS FORMåL ER AT: • løfte den generelle viden om klima, energi og miljøspørgsmål i Skive Kommune. • skabe rammer og vækstbetingelser inden for teknologi og bæredygtighed. • støtte nye innovative tiltag og samarbejde om udviklingsprojekter. • virke for, at nye, grønne virksomheder og arbejdspladser opstår. • arbejde for at sikre bæredygtige klimaløsninger med udgangspunkt i lokale behov og styrkepositioner.

Verdenspatent skal afprøves i Skive Skives geotermiske kilde skal bruges i et forsøg på at producere strøm på vand. Hidtil har det kun været videnskabeligt muligt at producere strøm på vand, som er over 130 grader, men en dansk opfinder har fundet en metode, der gør produktionen mulig på vand, som er under 70 grader. Energifonden Skive har som sit første projekt besluttet at støtte opfindelsen med et økonomisk tilskud, og det er planen, at de to lokale virksomheder, DEIF A/S og B.V. Electronic A/S, sammen med opfinderen skal gennemføre fuldskala forsøg med metoden på Skives geotermiske varmekilde.


Virksomhedsklynger skal skabe energivækst To forskellige klynger af virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal på hvert sit område danne grobund for energivækst på Skiveegnen. AFLEDTE erhverv En klynge af lokale erhvervsfolk vil fokusere på muligheden for spinoff erhverv i forbindelse med det geotermiske anlæg. Det kan for eksempel være gartneri, der kan udnytte restvarmen fra vandet, inden det ledes tilbage i jorden. Eller det kan være opdræt af fisk, skaldyr eller tang, som kan bruges til sushi eller biogas. I Skive handler de varme kilder nemlig ikke kun om at levere bæredygtig og billig varme til borgerne, men også om at skabe en større vækst på hele egnen.

Privat boligrenovering En klynge bestående af lokale håndværkere, Teknologisk Institut, Byggeforskningsinstituttet og Skive Tekniske Skole vil samle viden om energirenovering af private boliger. I dag energirenoverer den enkelte håndværker kun få huse årligt, og der findes ingen samlet viden om, hvilke energiløsninger, der er bedst, og hvordan de bedst udføres. Målet er, at Skives håndværkere skal blive blandt landets bedste til energirenovering.

Fremtidens testcenter ”Green Lab Kaastrup” er navnet på en plan om et testcenter ved Kaastrup, lidt udenfor Skive by. Formålet er at skabe et fremtidens testcenter, hvor alternative og vedvarende energiformer kan udforskes i fuldskala af kommune, forsyningsvirksomheder og erhvervsliv i samspil med forskere fra danske og udenlandske universiteter. Fokus vil være på afprøvning og demonstration af eksisterende og ny teknologi inden for vind, brint, biogas, geotermi samt øvrige bæredygtige ”clean-teknologier”. En del af egnens virksomheder vil være oplagte at have med i et energicenter, blandt andre flere elektronikvirksomheder. - Vi har på DEIF talt om, at vi vældig godt kunne tænke os noget omkring demonstrationer. Noget i nærområdet, hvor vi kan prøve vores produkter af og vise, hvad vi kan. Kaastrup kunne virkelig være et godt sted, og vi vil gerne være med, for det vil smitte af på medarbejderne og samtidig skabe synlighed om det, vi kan, mener Toke Foss, som er administrerende direktør i DEIF A/S.

101


Gylle har gylden fremtid Biogas er en gevinst – både for miljøet og pengepungen. Det ved man på Ny Rybjerggaard, hvor gyllen omdannes til ren energi. På Ny Rybjerggaard i Nordsalling har man valgt at gå nye veje. På gården, der drives af familien Christensen – de tre brødre Jens, Anders og Peter, samt faren Kresten – nøjes man ikke med traditionel planteavl og svineproduktion. Et biogasanlæg omdanner gyllen til energi og skaber derved et mere miljøvenligt landbrug.

Varme nok til en by Den ene af brødrene, Jens, står for biogasanlægget, Rybjerg Biogas. Her bliver gyllen omdannet til biogas, der producerer el. Strømmen, som produceres i anlægget, bliver solgt til Energi Midt. Overskudsvarmen fra biogasproduktionen går til opvarmning af beboelse og stalde, men den er faktisk stor nok til at opvarme en by på størrelse med den nærliggende by, Roslev. Virksomheden samarbejder også med fødevareindustrien, blandt andet Thise Mejeri, som anlægget aftager fedtholdigt affald fra. Ifølge Jens er der mange fordele ved at have et biogasanlæg. En fordel er, at gyllen ikke lugter, og der er mindre udvaskning i markarealerne til gavn for afgrøderne. Desuden betyder den billige opvarmning med overskudsvarmen fra anlægget, at gården har lavere produktionsomkostninger og mere miljøvenlig produktion. Der er med andre ord flere gevinster ved at omdanne gyllen til gas.

Mere biogas på vej I Skive er målet, at 40 procent af naturgasforbruget skal komme fra biogas, derfor skal biogasproduktionen på egnen udvides. Kommunen arbejder sammen med en række landmænd om at etablere store biogasanlæg, der skal forsyne naturgasnettet. Det nationale mål er, at 50 procent af husdyrgødningen i Danmark skal udnyttes til grøn energi i 2020. Det vil både betyde mere miljøvenlig varme og strøm, være med til at sikre grundvandet, mindske lugtgener fra gyllen og skabe et nyt produktionsgrundlag for landbruget.

Ansvar som landmand For Jens er det vigtigt som landmand at gribe de chancer, som byder sig, for at udvikle sit erhverv. Og i øjeblikket er det energi og miljø, som er værd at satse på. - Vi investerer løbende i miljøteknologi for at have det bedste system. På den måde kan vi løfte de nye ting, som kommer, så vi forhåbentlig kan forbedre både miljø, men også indtjening, og hele tiden være konkurrencedygtige. Men det er ikke kun det økonomiske aspekt, man har også et ansvar som landmand, mener Jens. - Vi landmænd skal prøve at gå et skridt i den rigtige retning vedrørende miljø. Vi har også et ansvar i forhold til at bruge naturen. Og vi har nogle energiressourcer, som vi ikke udnytter. Hvis der er døre, der åbnes, så er vi også nødt til som landmænd og erhvervsfolk at søge de retninger.

Et skridt foran På Skiveegnen er dørene åbne og vejen banet, hvis man spørger Jens. - Vi er ved at projektere et nyt biogasanlæg ved siden af det eksisterende, og her har Skive Kommune været helt fremme. De har været meget behjælpelige og har været primus motor i det - de er næsten et skridt foran mig til at få tilladelser igennem, siger han.


Jens mener, kommunen tager positivt og professionelt fat om forholdet mellem landbrug på den ene side og natur og miljø på den anden: - De er klar over, at det er to ting, der skal forliges, og at der skal findes en god løsning på det, sådan at alle kan være her.

Landmænd er positive - Jeg tror egentlig også, at landbruget generelt er meget, meget positiv omkring alt det her med energiafgrøder og biogas, og der er ingen tvivl om, at mange landmænd er klar til at sadle om og lave noget nyt. Jeg har fået henvendelser fra folk, der er interesserede. Hvis jeg får det nye anlæg, vil de gerne være leverandører, og de ser en mulighed for også at blive mere miljøvenlige. Men der skal være en økonomisk sikkerhed i det, før folk tør springe ud i det, mener Jens: - Vi har jo også haft nogle tider, hvor det har været temmelig trangt i landbruget på den primære produktion. Derfor vil man også have en sikkerhed i, at det er det rigtige, hvis der skal investeres i noget, forklarer Jens.

Energivejen frem Og det lader til at være det helt rigtige, i hvert fald hvis man spørger Jens. - Jeg er helt overbevist om, at landbruget skal overleve på flere og nye produktionsgrene, blandt andet energiproduktion. På Ny Rybjerggaard har vi valgt at gå energivejen, og jeg tror generelt, at miljøvenlig energi fremadrettet vil blive en af de ting, som samfundet vil satse på. Skive Kommune er langt fremme på dette område, og jeg tror faktisk, det er en nødvendighed, at kommunen sætter det højt på dagsordenen. Hvis man vil værne om den natur, vi har, og samtidig have produktive erhverv i Danmark, så er jeg ikke i tvivl om, at det er en glimrende vej frem, siger Jens.

Landmænd vil være grønne Græsset bliver grønnere på Skiveegnen, mener rådgivningsvirksomheden Landbo Limfjord, der sætter fokus på, hvordan landbruget kan medvirke til at producere miljøvenlig energi. Det sker blandt andet med projektet ’Lokal grøn energi som fundament for udviklingen i landdistrikterne’. Som en del af projektet har Landbo Limfjord inviteret til en række møder for at rådgive om mulighederne for at producere grøn energi. - Der har været meget stor tilslutning til møderne. Landmændene på Skiveegnen vil gerne være grønne, og de er åbne over for de nye grønne produktions- og indtægtsmuligheder, siger Niels Jensen, udviklingskonsulent i Landbo Limfjord.

103


På den lysegrønne ø Gert og Jytte Rasmussen

For 2 år siden valgte lærerparret Gert og Jytte Rasmussen at bosætte sig permanent på Fur. Det blev begyndelsen til et andet liv - og til anvendelsen af den grønne energi. Et solcelleanlæg er monteret på taget af det 120 m² store, hvidkalkede hus, som ligger midt i naturen - tæt på fjorden. Huset erhvervede Gert og Jytte Rasmussen sig for 20 år siden som sommerbolig. Her tog de op, når de trængte til at slappe af fra hverdagen i Ikast, hvor de boede i et rækkehus. Men øen lokkede til mere. - Da jeg gik på efterløn for 2 år siden, og Jytte var blevet førtidspensionist på grund af gigt, tog vi beslutningen om at flytte til øen og renovere sommerhuset, så det kunne bruges som helårshus. Selv om vi havde haft mange gode år i Ikast med et godt naboskab, havde i hvert fald jeg svært ved at se, hvordan vi skulle få tiden til at gå som arbejdsfrie i et parcelhuskvarter, fortæller Gert.

Gennemgribende isolering Det første år på Fur boede Gert og Jytte i naboens hus, mens deres eget gennemgik en gennemgribende renovering. Murværket blev isoleret, døre og vinduer blev udskiftet med nye, som var produceret af højisolerende materialer, og der blev lagt gulvvarme i en del af boligen. I huset var der et par brændeovne og nogle el-radiatorer, som var temmelig dyre i strømforbrug. Derfor valgte parret at få monteret et solcelleanlæg på taget. - Solcelleanlægget er på 35 m² og kostede ca. 100.000 kr., men det er en investering, som har forrentet sig om ti år, så der er en langsigtet og god økonomi i det, fortæller Gert. - Vi har nu haft solcelleanlægget i et års tid, og som det ser ud, vil det dække lidt under halvdelen af vores elforbrug ved årets udgang. Det betyder, at vi sparer halvdelen af vores normale udgifter til Energi Midt, siger Gert.

Vil være selvforsynende Parret har et mål om at blive 100 % selvforsynende og overvejer derfor, om der skal flere solceller på taget. - Spørgsmålet er, om vores solcelleanlæg er for lille, eller om vores energiforbrug er for stort, hvilket man altid bør overveje undervejs, siger Gert, der

Innovation i stor skala Ganske vist er Fur en forholdsvis lille ø, men innovationen er enorm. De ca. 850 fastboende kan om få år prale af at bo det mest innovative og energirigtige sted i landet. Fur er nemlig udpeget til fuldskala testlaboratorium for fremtidens teknologier. Energi Midt, Skive Kommune og øens beboere er gået sammen om at skabe fremtidens velfærdssamfund på den lille ø. Projektet hedder ”Innovation Fur” og har en forventet omsætning på 240 mio. kr. Størstedelen af pengene skal bruges på vedvarende energi, og det forventes, at der bliver omsat for 50 mio. kr. inden for fremtidens energisystem og 27 mio. kroner til digitalisering af velfærdsydelser. Andre indsatsområder er transport, energirådgivning, erhvervsudvikling og hjemmets teknologier. Pengene skal findes gennem indskud fra projektets deltagere, brugerbetaling, virksomheder som ønsker at demonstrere teknologier og gennem nationale og internationale fondsmidler.


hver dag tager trapperne til loftet og fører logbog over, hvad solcelleanlæggets omformer viser på displayet. Her kan han aflæse solcellernes produktion af el, både den øjeblikkelige, den daglige og årets samlede produktion. Familien Rasmussens solcelleanlæg er det første af sin slags på en privat bolig på Fur, men Gert tror og håber på, at den grønne linje vil vinde mere og mere frem.

Udnyttelse af energien For at kunne udnytte den vedvarende energi bedst muligt, har parret fået installeret en luftvarmepumpe i spisestuen. Den ligner til forveksling en radiator, men er tilknyttet en udendørs kompressor, der sender luften ind i pumpen, hvor den komprimeres til varme. Desuden er der monteret en varmluftsfordeler over brændeovnen i ”den grønne stue,” som kan lede overskudsvarme fra ovnen til en køligere baggang, og som kan tændes og slukkes efter behov.

Tænker alternativt - Vi skal tænke os om og ikke være bange for nye forsøg. Hvis lovgivningen forhindrer nye forsøg, må vi prøve at ændre den, siger Gert og fortæller, at der på øens molerværker produceres en masse overskudsvarme fra de ovne, der brænder molerstenene. Den varme er værkerne i dag nødt til at smide ud på grund af nogle juridiske spidsfindigheder. - Den slags bør der laves om på, mener Gert, som selv bruger en del tid på at tænke alternativt - ligesom han bruger tid på at finde materialer, der kan genbruges. Blandt andet består udhuset, som han selv har bygget, overvejende af genbrugte træmaterialer. - Jeg kunne også have valgt at købe et udhus i et byggemarked - mere eller mindre fiks og færdigt, men det siger mig ikke noget. Forbrug som sådan interesserer mig ikke. Det er meget sjovere og meget mere tilfredsstillende at finde genbrugsmaterialer og selv samle det sammen, der kan bruges.

Ingen beskidte aftryk For Gert handler den grønne linje først og fremmest om at ændre vanerne og prøve at få øje på de mange muligheder, der findes for et alternativt forbrug og dermed for et renere liv. - Vi skal tænke os om. Jorden skal efterlades til vores efterkommere. Vi må gerne sætte spor - men ikke efterlade beskidte aftryk. Og så giver det oven i købet en økonomisk gevinst at anvende den vedvarende energi, siger han.

105


RENT LIV 107


Det femte element Vi har ikke noget Operahus. Ej heller et Eiffeltårn. Men vi har noget, der er meget større. Ud over de fire fysiske elementer: Livet, fjorden, maden, energien, indeholder RENT LIV en ekstra dimension. For det væsentlige er jo, hvordan vi bruger de fire elementer.

De, der har set Luc Bessons science fiction film ’The Fifth Element’, vil vide, at de fire fysiske elementer: ild, vand, jord, luft ikke rakte til at redde verden fra undergangen. Der skulle et femte element til: kærlighed. Da vi gik i gang med denne bog, havde vi på baggrund af veldokumenterede analyser og rapporter samt interviews med lokale nøglepersoner defineret brandingstrategiens pejlemærke som RENT LIV – en sammenfatning af de fire styrkepostitioner; det aktive liv, fjorden, de gode fødevareoplevelser og den bæredygtige energi. Vi var egentlig ikke i tvivl om, at strategiens budskab og indhold passer til egnens identitet. Alligevel har det været en overordentlig positiv oplevelse at ’teste’ RENT LIV hos en række forskellige borgere, som her i bogen er kommet med deres fortolkning af RENT LIV. For selv om mange af dem lige skulle ’smage’ på ordene, så har alle givet udtryk for, at RENT LIV faktisk er en god og rigtig beskrivelse af deres liv på Skiveegnen. RENT LIV er at løbe en tur alene i skoven en tidlig morgen. Det er at samle muslinger til familiens aftensmad ved fjorden, at surfe med vennerne, at overnatte uforstyrret i naturen ved Bådsgaard Vig eller at lave udendørs barselsgymnastik. Det er fantastiske faciliteter til elitesport og breddeidræt og en hel hær af frivillige, der løfter i flok. Det er højt til himlen, fred og ro og udvikling af landsbyerne i fællesskab. Det er Thises hvide verden, blå flag og grøn energi. Det er mødet mellem land og vand og verdenskendt design fra et af de mest velbeliggende domiciler i Nordeuropa. Det er at vokse op med muligheden for at blive til noget ved musikken… Historierne er forskellige og mange, og vi kunne have fortalt endnu flere. Fælles for dem er, at de er gennemsyrede af kærlighed til egnen og til det liv, vi lever her. Det gælder også Martin Lindstrøm, oprindelig skibonit, nu bosat i Australien og verdens førende brandguru. Vi bad ham komme med sin vurdering af RENT LIV, og helt overordnet er han positiv overfor budskabet. Vi har fat i noget grundlæggende rigtigt! Men, spørger man Martin Lindstrøm, må man også være parat til at få nogle skarpe betragtninger med på vejen, og vi tager gerne imod hans råd om at vise og bevise, at vi har noget at ha’ det i. Det bliver bare ikke med noget markant på den måde. Vi får ikke noget operahus. Ej heller et Eiffeltårn. Men vi har det væsentlige. Vi kalder det RENT LIV. Per Mathiasen, kommunaldirektør


Aristoteles anså de fire elementer, ild, jord, luft og vand for utilstrækkelige til forklaring af naturfænomenerne, derfor opstillede han et femte element, der var af mere åndelig beskaffenhed: Det femte element (kvintessens af lat. quinta essentia) - det fuldkomne element, som bevæger sig i cirkelformede baner, og som himlen og stjernerne er dannet af. I dag bruges betegnelsen ’ det femte element’ i betydningen det væsentlige.

109


Tak til de mange medvirkende, som positivt har bidraget til at gøre bogen RENT LIV sü mangfoldig.

111



RENT LIV